SYDØSTJYSK FUGLEFORENING

Transkript

1 7. årgang Kommende aktiviteter Nyt fra bestyrelsen Invitation til besøg HarteKommende værket aktiviteter Fugle som pyromaner Medlemsmøde m. Claus Nielsen Myndigheder og fuglehold Glædelig jul til alle jer læsere Æresmedlem Referat af aften med Claus Nielsen Referat fra Generalforsamlingen En kanaries forunderlige rejse Jan Asp i Australien (3) Artikel om Bourksparakit Forside billede Forside billede: en forårs Påske bebuder SYDØSTJYSK FUGLEFORENING MAILPOSTEN 4/2018

2 2

3 3

4 KOMMENDE AKTIVITETER i Januar, Februar & Marts Velkommen år 2018 med hele 365 friske dage at tage af Søndag d. 8. April Fuglemarked i Assentoft Lørdag d. 5. Maj Besøg Harte Værket v/ Kolding Se indbydelse andet sted i bladet (husk tilmelding) Støt vore annoncører - de støtter os 4

5 Vilde fugle sætter ild til skoven i Australien Mindst tre arter af australske fugle bruger skovbrande til at jage med, konkluderer et nyt videnskabeligt studie Fløjte Glente Som om en brølende skovbrand ikke er uhyggelig nok i sig selv, viser ny forskning nu, at særlige fuglearter er med til at sprede ilden - og de gør det med vilje. Studiet, der handler om australske skovbrande, peger på mindst tre arter af såkaldte 'firehawk raptors', pyromanfugle, nemlig sort glente, fløjteglente og brun falk. Det skriver Science Alert ifølge Videnskab.dk. Fuglene bliver sammenlignet med små drager, når de dykker ned og griber brændende pinde og kviste fra en allerede startet skovbrand. Med næb og klør transporterer de det brændende træ op til en kilometer væk, hvor de smider brændet i tørt græs, der endnu er uberørt af ilden, men som hurtigt bliver antændt. I virkeligheden er der nu ikke tale om ny viden. Aboriginals, som man skønner har været på kontinentet i år, har stort set altid kendt til pyromanfuglene, og studiet er blevet til med stor inddragelse af den oprindelige viden om det australske økosystem. Ifølge studiet samles i hundredvis af de ildspåsættende fugle ved en skovbrands frontlinje. Her går de systematisk til værks med spredningen af ilden, så en mur af flammer kan ende med at skræmme eller ryge byttedyr ud af skjul og ind i gabet på de sultne fugle. Fløjte Glente Sort Glente 5

6 Kommer det bagefter til os? Med stor bekymring har jeg læst at Haderslev Kommune har planer om at indføre nogle stramme restriktioner for hold af fjerkræ og fugle. Dette skal ske såvel i by- som landzone. Jeg har modtaget en mail fra Frit Fjerkræ, hvor man oplyser, at man har formået kommunen til at sende forslaget ud i offentlig høring. Først og fremmest så prøver Haderslev at lave et regulativ der også skal gælde i landzone. Det har de ikke myndighed til. Dernæst så kan du ikke have murede fjerkræhuse eller fjerkræhuse der står på jorden, de skal være hævede over jorden. Forvaltningen vil også indføre meget specifikke antal for hvor mange fugle du må Begrænsningerne gælder alle hobbydyr have inden det skal anmeldes til kommunen (som erhvervsmæssigt dyrehold. IKKE fordi der tjenes penge på dyrene, men af hensyn til miljøbelastningen/gødning). Men der er ikke nogen sammenhæng mellem antallet af de forskellige dyr og gødningsbelastningen. Tallene virker tilfældigt udtrukket. Der søges indført et regulativ for hvor mange fugle/fjerkræ du må have på din parcel Både store og små voliere i haven Forvaltningens begrundelse for at indføre disse komplicerede regler for hvor mange fugle du må have er at det tidligere regulativ ofte kan give besværligheder, når Teknik og Miljø skal vurdere på forholdene vedrørende fjerkræ- og fuglehold. Hvad har vi så gjort? Jeg har videresendt den modtagne mail fra Frit Fjerkræ til LDF og bedt dem om at tage affære og sende et høringssvar til Haderslev Kommune. Jeg har modtaget svar tilbage fra LDF om at man er opmærksom på sagen, og at deres miljøkonsulent arbejder på sagen. Fortsættes næste side 6

7 Jeg har gjort opmærksom på sagen, i de fuglekredse jeg kommer, og bedt de respektive bestyrelser om at man bakker op om sagen og ligeledes sender et høringssvar til Kommunen. Såfremt mange fremsender høringssvar, må man håbe, at dette gør indtryk i Haderslev Kommune, og at man før sagen forelægges kommunalbestyrelsen til vedtagelse vender skråen en ekstra gang. Hvorfor skal der reageres? Ud fra devisen om, at sålænge restriktionerne ikke er vedtaget, kan man forsøge at påvirke sagen. Er sagen først vedtaget, ja så er løbet nok kørt. Vi har ikke så mange medlemmer i Haderslev området, så i grunden kunne vi bare holde os i ro. Det er dog min opfattelse, at der kommuner i mellem udveksles gode ideer, så hvor længe går det før vi hører om forsøg på lignende restriktioner Vejle, Horsens eller Kolding Kommune. Det må være bedst at forsøge at være på forkant. Arne Petersen Det gælder også for bure og voliere indendørs Pantonevej 10, 6580 Vamdrup tlf [email protected] 7

8 Fra sand Til vand Så fik vi startet det første medlemsmøde i 2018,hvor vi havde besøg af Claus Nielsen fra Havdrup.30 prs. mødte op til dette spændende foredrag Claus tager afsted på en 17 dages tur.i marts Turen starter med fly fra København,videre til Johannesburg,med et par mellemlandinger undervejs Oversigt over området Claus befærder sig i Gruppen består denne gang af 16 prs Turen går gennem 3 lande fra Vest til Øst (Namibia- Botswana-Zimbabve) i det sydligste Afrika. Turen starter i Namibia.som er en af verdens tørreste ørkener...her er der en 2 timers rundflyvning i små fly der i starten hopper og danser lidt rigelig..herfra er der flot udsigt til at beundre den imponerende Skellet-Kyst Intet under at området hedder Skeletkysten Så går turen til Botswana hvor de bl.a. besøger en nationalpark som har en en af verdens største bestanddele af elefanter Fortsættes næste side 8

9 Et udsnit af Botswana s berømte elefantflokke Turen slutter ved Victoria vandfaldet i Zimbabwe som de ser fra oven i en meget imponerende helikoptertur.. Victoria vandfaldet Efter en spændende aften med fortælling og billeder af de imponerende dyr og fugle han mødte på turen slutter aftenen med en video og skøn musik. Jonna. 9

10 Tak for et godt marked Kalenderen viste forår, hvorfor det igen var tid til at afholde vort forårs fuglemarked. Kunne det være rigtigt at vi skulle fryse så meget? Fredag hvor vi hentede vort materiel i Almind skulle det gå stærkt for ikke at fryse fast. Vinden gjorde selvfølgelig meget for at dette ikke skete. Fredag var også dagen hvor jeg blev kontaktet af Jørgen Erik - jeg er blevet syg og kommer nok ikke til markedet. Vi blev enige om, at han skulle maile alle papirerne til mig, når alle tilmeldinger var opdateret. Lørdag middag kunne jeg så gå i gang med at få printet de mange papirer, og gennemgå disse i telefonen med Jørgen Erik. Indgang og kasseapparat incl. personale var også klar Herefter var jeg klar til markedet. Det blev søndag morgen kl. fem. Jeg kunne se, at blæsten havde lagt sig lidt, og selvom det stadig var frostgrader var det bare med at komme af sted. Da jeg kom til hallen kl. seks var Svend Aage, Kaj Villy, Benny og Peter i fuld gang med at tømme vore trailere, og hurtigt var der sat borde op. Nu kunne Metha og Poul Erik bare komme og pakke ud - vi var klar. Hurtigt kom der flere folk, og snart sydede hallen af liv. Også denne gang gik det rasende hurtigt med at få alle bukke og bordplader på plads. Henad kl. syv var Erling klar til at sætte plakater op, og de som skulle sidde ved indgangen blev instrueret, ligesom Gert og Steen fik sat pladsreservationer op på bordene. Intet kunne længere gå galt, og det gjorde det ej heller. Der blev også solgt andet end fugle og tilbehør til fugle 10

11 Vi fik igen et godt marked, og dette er ikke mindst jeres fortjeneste kære hjælpere. Igen var det en stor fornøjelse og glæde at se jeres gå på mod med etableringen, afviklingen og ikke mindst oprydningen efter dette års forårs marked. Mange udstillere og sælgere har overfor mig givet udtryk for, at det var dejligt at se jeres humør og ikke mindst den hjælpsomhed som I udviste hele dagen igennem. Som vanligt kan vi sige, at også denne gang var det et godt marked. Javel vi manglede en del fugle, og publikum ved indgangen trådte ikke hinanden over tæerne, men markedet blev godt, også økonomisk. Arne P Der skal også lyde en stor tak til Henrik og Jesper fra KFUM-hallerne. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med jer. Jeg håber, at kunne trække på jer alle igen til efterårs markedet den 28. oktober. Arne Petersen Af mangel på tilmeldte fugle til markedet, har man åbenbart ladet en ikke helt stuerent fugle slippe igennem. 11

12 Navne & Noter Nye prøvemedlemmer Richardt Johansen, 6051 Almind Og Morten Raun Nielsen, Fredericia I er velkomne som prøvemedlemmer i Sydøstjysk Fugleforening, og vi håber at medlemskabet vil blive til inspiration for jeres interesse for voliere fugle. Har I spørgsmål som ønskes nærmere belyst, er I altid velkomne til at kontakte en fra Bestyrelsen. 12

13 En historie fra det virkelige liv og så er det ikke engang en molbohistorie I midten af ugen op til vort forårsmarked blev jeg kontaktet af Gert Brandt. Han ville vide om der var plads til at han kunne komme med nogle border kanarier som skulle sælges. gelig ingen proble- ne ville komme fra Bellinge, og Gert for Lars. Der blev afsted fra Vester ling) for at hente blev afleveret hos Det var der selvfølmer med. Kanarier- Lars Andersen i skulle forestå salget sendt en depeche Nebel (Frank Darfuglene og disse Gert som aftalt. Gert kom med nog- sten havde han markedet. Det blev søndag. le af fuglene. Resolgt et par dage før Tidligt på dagen kom Gert i kontakt med Lars Lorenzen, og han viste interesse for at købe de kanarier som Gert stod på markedet med. Handlen blev afsluttet, og den obligatoriske seddel med køber og sælger oplysninger skulle udfyldes. Hvor kommer du fra Lars. Ja, jeg bor på Dunbirkevej 1 i Bellinge på Fyn. Så kunne Gert ikke lade være med at grine. Ja de fugle du køber her, de kommer fra Dunbirkevej 6 i Bellinge. Det viste sig at den nuværende og tidligere fugleejer bor skråt overfor hinanden, men var ikke bekendt med at den anden havde et fuglehold. Tilsyneladende taler de ikke meget sammen på Dunbirkevej, men måske kan de komme til det fremadrettet - hvem ved. Ja historien skulle være sandfærdig nok. arnep Frank som måtte afsted som depeche, men han har også forstand på fugle og transport af disse 13

14 14

15 Bourkesparakitten I det herrens år 1835 rejste Sir Thomas L. Mitchell rundt langs floden Bogan i New South Wales i Australien. Mitchell var en meget nysgerrig og grundig mand, og han gjorde, som alle bør gøre: tog notater om det han så på sin rejse. Desuden nedlagde han såvel kendte som ukendte dyr og fugle og beskrev disse mere eller mindre i sin bog: Three Expeditions into the Interior of Eastern Australia, der udkom i Ikke langt fra fortet Bourke skød han en af ham ukendt fugl, og denne omtaler han på side 17 i sin bog. Han gav den navnet Nanodes bourkii, og opkaldte den til ære for guvernør Sir Richard Bourke, der var guvernør over New South Wales territoriet. Helt korrekt var det fortet, fuglen blev opkaldt efter, men da nu fortet var opkaldt efter guvernøren, kan man vel godt skrive, at fuglen blev opkaldt efter guvernøren. Nu var navnet Nanodes bourkii (Nanodes kan komme fra græsk nanos, der betyder dværg (lille størrelse), og det var et navn givet uden beskrivelse - et såkaldt nomen nudum (nøgent navn). Først 3 år senere kom der en beskrivelse af fuglen. Den, der gjorde dette, var John Gould, der er meget kendt for sine farvetavler og bøger. Han gav den navnet Euphema bourkii (eu er græsk og betyder god, kraftig og phema er også græsk og betyder stemme, ord). Gould havde været i Australien i årene 1838 til 1841 sammen med sin hustru, der hjalp ham meget med illustrationer til bøgerne. Hun døde dog i 1841, netop det år, hvor det store 7 (8) binds værk om Australiens fugle begyndte at udkomme. Det blev afsluttet i 1869 og indeholder i alt 681 farvetavler og beskrivelser. Værket er nys blevet genoptrykt i England til en pris af 1200 eng. pund - originalen koster, hvis man gerne vil have den ca eng. pund - noget i retning af ½ mill. d. kr. Navnet ændres dog flere gange, og der beskrives også racer. Euphema bourkei, Platycercus bourki og Psittacula bourki til det den berømte australske fuglebogsskribent Mathews foreslog i 1912: Neopsephotus bourki (neo betyder ny og psephotus noget i retning af marmoreret. Slægten Psephotus består af sangparakit, mangefarvet parakit, guldskuldret parakit og paradisparakit. Navnet hentyder til, at den evt. skulle have noget med Psephotusslægten at gøre.) Fortsættes næste side 15

16 Standardbeskrivelsen er som følger: bourkesparakit. Pandebåndet skal være mellemblåt løbende henover og bag øjet. Tøjlerne, under øjnene og den forreste del af kinderne er mat hvidlige. Issen og nedover ryggen er den nærmest jordbrun i grundfarve, og halsen samt issen har et anstrøg af rosa. Resten af kin-derne er gråbrune marmo-reret med aske-hvidt. Halsen og brystet er rosafarvede, idet de brun-lige fjer er kantet med rosa. Bugen er rosafarvet. Kropssiderne, de yderste overhaledækfjer, underhaledæk-fjerene og undervinge-dæk-fjerene er lyseblå til violblå. Underryggen og de øverste over-haledækfjer er jordbrune med et blåligt skær. Skuldrefjerene og de underste armsvingfjer er jordbrune med en brunlig/ gul rand. Mellemste vingedækfjer er mørke jordbrune med en tydelig hvidgul kantning. Vingekanten er violblå. Armsving-fjerene og yderfanen på håndsvingfjerene er violblå. Halens midterste 4 fjer er sortbrune med blåt anstrøg. Resten af halen er blå mod basis af yderfanen, og resten er hvid. Næbbet er gråt hornfarvet, iris er brun og benene er gråbrune. Hunnen er mere mat i farverne og mangler som regel det blå pandebånd. Ungerne har sort skind og røgfarvede dun. Når de forlader reden ligner de meget hunnen, men er svagere farvet, dog er hanunger for det meste kraftigere farvet end hununger. Totallængden er mellem 195 og 210 mm. for fuldt udviklede ek-sem-plarer. I naturen Gennemgående er den ret almindelig i naturen, men den har den "uvane" at optræde et sted et år og så blive væk i flere år fra samme sted. Op til århundredeskiftet 1900 var den ikke sjælden i Australiens indre, men fra 1910 til 1940 var den yderst sjælden at se, og der fremkom endda formodninger om, at den var ved at uddø. Den var sågar på Den røde Liste over truede dyrearter helt frem til Adfærd Den søger sin føde på jorden, og når man tager Australiens "røde" jord i betragtning, kan den være meget svær at få øje på grundet sine "jord"farver. Den er tilsyneladende heller ikke særligt sky, og man kan komme den på meget nært hold. Dens foretrukne føde er frø af især akacier, men den tager også frø af forskellige urter, græsser og træer. Der har været tale om, at den ret intense fåreavl i det indre Australien har truet bourkesparakitten. Noget er der tilsyneladende om snakken, for i de områder, hvor fåreavlen dimimeres, stiger antallet af ynglende bourkesparakitter. Den er særlig hyppig i mulgaområder (mulga er en akacie: Acacia aneura. Mangefarvet parakit kaldes i Australien for mulgaparakit). Den ses som oftest i småflokke eller i par og er nemmest at se ved vandingsstederne Da der i de senere årtier er blevet gravet mange vandreservoirer til kvæg og får, kan det være årsag til, at den i dag ses rimelig hyppigt. Den er ret inaktiv i dagtimerne for så i skum-ringen at blive yderst aktiv. Fortsættes næste side 16

17 Den ses endda ofte i aktivitet efter mørkets frembrud. En ornitolog har berettet om, at fuglene, efter at det var blevet mørkt, kom flyvende ind i lejren, hvor han havde sit telt, og flere gange ramlede de ind i teltbardunerne. Yngleforhold Yngletiden falder fra forår til forsommer i månederne september til december. Den får normalt 2 kuld, og reden er i hulheder og huller i træer. Rugetiden er ca. 18 dage, og det er kun hunnen, der ruger. Til gengæld ruger hun meget fast og forlader kun reden en gang om dagen for at fouragere sammen med hannen og blive madet af ham. Når ungerne er ca. 4 uger gamle, forlader de reden og bliver fodret i en halv snes dage derefter. De bliver dog ofte i familiegruppen længere tid derefter. Efter den første fældning i 4 til 5 måneders alderen får ungerne den voksnes fjerdragt. De kan være vanskelige at køns-sortere indtil da. Undervingestriben er tydelig på hunnerne, men er væk eller mere eller mindre kraftig hos hanner. Når hannen kurtiserer hunnen, bøjer han sig lidt mod hende og strækker sig så op i fuld størrelse, spreder halen, løfter vingerne og viser derved den blå vingebue. I fugleholdet I fugleholdet har den været kendt længe. I 1867 kom det første eksemplar til London Zoo og 2 år senere endnu et halvt dusin. Det første opdræt havde dr. Karl Russ, Tysk-land, og derefter kom det slag i slag. En hr. Kessels i Uccle havde samtidig et par i 9 år. Den første sommer fik de 6 unger og hvert år derefter endnu flere. I 1877 fra 17. februar til 7. september fik parret 19 unger i 5 kuld. Indtil omkring 1905 synes den ikke at være særlig almindelig i England, og først i 1906 kommer det første opdræt. Herhjemme er den først blevet omtalt som opdrættet i Det er blevet praktiseret med held at sætte 2 hunner og en han sammen til yngel i samme voliere. Fortsættes næste side 17

18 Krydsning. Bourkesparakitten er svær at krydse med andre, dog er det lykkedes en enkelt gang: Hos Joseph Grosby i Californien blev et par bourkes, et par rødbrystet og flere finkearter holdt i en velplantet voliere. I 1974 døde den gamle bourkeshan, og kort efter havde bourkes-hunnen forelsket sig i den rødbrystede han. De sås fodre hinanden, og den 2. august lagde hun det første af 4 æg. Mellem den 28. og 30. august klækkede 3 æg, og den 26. oktober forlod den første unge reden, de to andre forlod reden den 1. november. (Der er en nøjere farvebeskrivelse af ungerne i beretningen). Siden blev der gjort 5 yngleforsøg: 1 januar 1975 var der 2 ubefrugtede æg, i marts 4 ubefrugtede og 5 i april, i juni igen 5, hvoraf 1 var befrugtet, men ungen døde i ægget og i august endnu 5 ubefrugtede. Selve opdrættet skal nok ses i lyset af, at den rødbrystede han var opfostret af et bourkespar, og siden da mest var holdt sammen med bourkesparakitter. Siden er der ikke hørt noget angående opdræt hos denne opdrætter, og det kunne have været ønskeligt at undersøge, om ungerne var fertile (frugtbare). Pasning Bourkesparakitten er så skikkelig en fugl, at den sagtens kan gå sammen med andre ogssmåfugle. Ofte vil man endda opleve, at den flytter sig for en aggressiv lille pragtfinke. Selv når dens rede bliver truet af andre fugle, er den utilbøjelig til at forsvare den. I fugleholdet er det overhovedet ingen problemfugl, og det eneste man sådan set skal passe lidt på, er ikke at drive rovdrift på den. Det er ikke alle par, der er lige villige til at gå i gang. I mit eget fuglehold var der engang også bourkes, og hannen var så tam, at jeg kunne fodre ham på grenen, mens hunnen var noget mere sky. Dette var nok årsagen til, at jeg ikke rigtig fik noget ud af den konstellation. En anden pudsighed ved den han var, at han kunne overraske besøgende ret så grundigt. Fuglene gik i en stor voliere med bl.a. insektædere, og når jeg fodrede med melorm, var bourkeshannen den første, der kom. Det har resulteret i nogle sjove ansigtsudtryk hos besøgende i tidens løb. En god ikke for stor rede passer den bedst, og så et alsidigt foder med både det ene og det andet. Den vil gerne have andet end tørt frø. Boukesparakitten varierer i grundfarven som så mange andre australske parakitter, men det bliver der tilsyneladende ikke taget hensyn til rent standardmæssigt. Fugle, der hører til den lysere grundfarve, har som regel en fordel overfor de mere mørke fugle, der ofte kan virke mere grove og små i kropsbygningen. Udstilling På en udstilling bør fuglene være rene i fjerdragten, have en god harmonisk størrelse og med gode farver på undersiden. For hannen er et tydeligt pandebånd netop sagen. Skæltegningen på vingen skal være hvidgul og ikke som det ofte ses brungul. Der skal være tydelig opaline tegning. Fugle uden brunlig rand på fjerene på halssiderne, forhalsen og brystet har et fortrin på udstillinger overfor fugle med "skæltegning". Bugens rosa farve ønskes om muligt helt op til struben. Fortsættes næste side 18

19 Mutationer. Der er i de senere år opstået en del mutationer, og den mest kendte er nok rosaen, men der ud over er der også isabel og strågul. Endelig er der også brogede, men tilsyneladende er de ikke meget fremme. Der er selvsagt lavet kombinationsfugle mellem de 3 nævnte mutationer. Den sidste mutation jeg har hørt om er en hvid, men om det er en albino eller ej oplyses ikke. Hollænderne har sådan set opstillet 3 gullige fugle: den gule, der arver autosomalt recessivt, isabellen, der arver kønsbundet og den strågule, der arver som den gule. Øjet er rødt hos den strågule, mens det kun er rødt de første 14 dage efter klækningen hos isabellen. Det oplyses ikke øjenfarve hos den gule, men efter teorien bør den have brune øjne. Så er der yderligere kommet andre til, som for det meste er afblegede fugle. Der er endda en blå, men det er en selektion og ikke en blå mutation. For at kunne være blå mutation, skal den have fjernet al det røde hos sig, og har den såkaldte blå ikke. Der er kommet nogle bøger med mutationsfotos af den, og det er utroligt, hvad der er sket indenfor de sidste 20 til 30 år m. h. t. mutationer og selektion hos denne skønne parakit. Senere vil jeg tage dens mutationer op her i tidsskriftet. Lidt historisk Den røde underside ses ikke meget i fugleholdet i dag Australieren W. D. K. Macgillivray har set den i naturen og skriver bl.a.:" Den holder mest til på åbne og sandede områder med spredte klumper af akacier og andre småbuske. Om dagen holder de til i disse og søger deres føde i skyggen, idet de små hårde sorte frø af neeliatræer er deres foretrukne føde. De er sjældent i flokke på mere end 6 til 8, undtagen i tørketider, hvor der er sparsomt med vand. Når de søger til vand, har de den mærkelige ide først at komme efter mørkets frembrud. Fuglefangerne kalder den for natparakit, og under det navn er den kendt af fangere og handlere. Det fortælles mig, at det kan være så mørkt, når fuglene kommer til vandet, at fangerne tiere trækker deres net ledet af den lille kvidrende strofe end ved synet af dem. I fangenskab er det en lille ikke destruktiv fugl, og de er vågne længe før nogen anden fugl i min voliere, og de kan ses søge føde længe efter, de andre er gået til ro. Imidlertid er den dømt til snarlig uddøen. Eksporten og salget af denne lille interessante parakit burde forbydes. Den er så sky og tilbagetrukken, at man sjældent ser den. Fangerne tager dem i net, når de kommer til vand efter mørket, og som regel lykkedes det dem at få alle fuglene". Såvidt skriver han i Nu var det det lige efter den store tørkeperiode først i århundredet, og den havde gjort sit indhug i fuglebestanden i det indre af Australien. Artiklen er venligst udlånt af Møller Hansen 19

20 Bestyrelse Arne Ole Ejvind Jonna Kurt Kaj Villy Leo Formand: Arne Petersen Tlf arnepetersenalive.dk Næstformand: Ole Westergaard Tlf marienlundastofanet.dk Kasserer: Ejvind Nissen, Tlf ejvindanissen.mail.dk Sekretær: Jonna Nissen Tlf jonnaanissen.mail.dk Best.medlem: Kurt Jensen Tlf teute1ahotmail.com Best.medlem: Kaj Villy Nielsen, Tlf kajvillyaprofibermail.dk Best.medlem: Leo Hansen, Tlf rugvaenget7astofanet.dk Lokale kontaktpersoner: Hvis du har spørgsmål vedrørende foreningen, er du velkommen til at kontakte én af vore lokale kontaktpersoner. Vejle: Leo Hansen, Tlf Kolding: Ludvig Dall, Tlf Give: Ole Westergaard, Tlf Horsens: Henning Hass Hansen Tlf Mailudvalg og redaktion: Jørgen Erik Petersen, Tlf jjkm2ahotmail.com, ansvh. redaktør Arne Petersen, Tlf arnepetersenalive.dk, Henning Hass Hansen Tlf Øvrige udvalg og deres personsammensætning: Der henvises til foreningens hjemmeside: Vil du glæde redaktionen - så send en artikel eller to til os For at gøre mailposten mere spændende vil vi gerne have at du hjælper os med en artikel i ny og næ. Det kan ikke være rigtigt, at vi - med en forening med mere end 100 medlemmer - skal sidde og klippe og oversætte udenlandske artikler. Så hold dig ikke tilbage - vi vil gerne være behjælpelig med artiklens opsætning m.m. Blandt indsendte bidrag som medtages i mailposten vil vi ultimo året trække en vinder af en købmandskurv. Vi glæder os til at modtage dit bidrag. Redaktionen 50+ Dine hemmeligheder som du deler med andre bliver der. De glemmer dem også. 20