SYDØSTJYSK FUGLEFORENING

Transkript

1 6. årgang Kommende Nyt aktiviteter fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Kommende aktiviteter Årets sidste referat fra Vadehavet Medlemsmøde m. Claus Mit fuglehold Nielsen af Henrik Mogensen Glædelig jul til alle jer læsere Æresmedlem Fuglekongen fra Knabberup Sivastrilden Forside billede en forårs Forside billede: Julemotiv Referat Generalforsamling i 2018 fra Generalforsamlingen Navne & Noter Jan Asp i Australien Kontingent (3) 2018 Nyt fra Bogsalg SYDØSTJYSK FUGLEFORENING bebuder MAILPOSTEN 10/2017

2 2

3 Så har vi igen været samlet i Bestyrelsen. Alle var mødt bortset fra Kurt Jensen, som havde lovligt forfald. Referatet fra okt. måned blev godkendt uden kommentarer. Fra udvalgene var der intet nyt at berette, hvorfor vi skyndte os videre til et forslag fra formanden om, at Trekantens Fuglemarked skulle synliggøres på vores hjemmeside f.s.a. tidspunkt for marked samt priser for at medbringe fugle. Punktet var ønsket, fordi der til det seneste marked havde været mange telefoniske forespørgsler omkring disse punkter. Henning Hass kunne oplyse, at han havde hørt dette på markedet, og straks havde oprettet disse oplysninger på hjemmesiden. Så alt er løst til fuld tilfredshed. Næste punkt var forberedelserne til årets julebanko. Med baggrund i vores to do liste blev opgaverne hurtigt fordelt til alle deltagerne. Der blev aftalt mødetid kl på dagen. Det netop afholdte fuglemarked blev drøftet, og alle var enige om, at det havde været et godt marked for os. Dog havde vi hørt at nogle af sælgerne syntes at købelysten var lille. Der havde været tilmeldt ca fugle, og overskuddet af markedet var meget på niveau med tidligere markeder. Vi har stadig nogle udfordringer med opstillingen i hallen, således at vi kan få publikum til at gå rundt i hele hallen. Dette samt forslag om opsætning af cafeteriet midt i hallen vil blive drøftet på næste møde i markedsudvalget. Her skal vi også se lidt mere på hvorledes indgangsforholdene/betalingsområdet optimeres mest muligt. Der blev forelagt et udkast til indkaldelsen til generalforsamlingen i februar, og dette blev godkendt. Næste møde i foreningen er med John Frikke som vil fortælle om Vadehavet, og opgaverne i forbindelse hermed blev aftalt. Næste punkt var økonomien, og her var der ikke de store ændringer i forhold til sidste møde. Formanden gjorde opmærksom på, at de tre deltagende foreninger i markedssamarbejdet vil få overført 8 tkr. hver inden årets udgang. Vi har været en runde rundt hos de forskellige sponsorer med henblik på at fortsætte samarbejdet omkring Mailposten i Vi må desværre konstatere, at der er et par stykker som gerne vil have en pause. Under eventuelt blev der gjort opmærksom på, at vi hver især skal tilmelde os til bankoaften hos Jørgen Erik. Næste møde er aftalt til den 8. januar. Har du som medlem, noget du ønsker bestyrelsens stillingtagen til, skal du sende dette til formanden inden årsskiftet. arnep Nyt fra bestyrelsen november

4 KOMMENDE AKTIVITETER i December, Januar & Februar Fredag d. 1. December Juleafslutning med spisning og bankospil År 2018 starter her Januar måned Mandag d. 5. Februar Søndag d. 11. Februar Aktivitets fri måned Generalforsamling i Almind forsamlingshus Starter med spisning kl efterfulgt af generalforsamling kl Dyrenes dag i Plantorama i Vejle Støt vore annoncører - de støtter os 4

5 En lille historie om mit fuglehold 2017 Af Henrik Mogensen I efteråret 2016 havde jeg en lille ide om, at der skulle ske noget nyt i mit fuglehold Det startede dog lidt trist, da min bambushøne døde i det tidlige forår. Samtidig døde begge mine Livingstone Turakoer af en årsag jeg ikke kender. Det gjorde mig lidt trist, at miste dem, men de skulle sammen med de Grå Mainastære alligevel sælges. Grunden hertil var, at jeg jo havde nogle andre fugle gående i inderrummet, bl.a. et par Francoliner, jeg havde anskaffet mig i vinterens løb. De skulle naturligvis ud i volieren, og da Flemming Rasmussen var på besøg hos mig i april, fortalte han mig, at han havde en køber fra Norge til Maina-stærene. De var desværre gået på reden, men Nordmanden ville godt vente på fuglene. De blev omsider afhentet og han var yderst tilfreds, så det var virkelig dejligt. Nu have jeg plads til de nye Francoliner og vagtler. Jeg havde dog i mellemtiden været på yderligere indkøb, men nu skulle de andre fugle ud først, og så måtte jeg flytte lidt rundt på de øvrige, da der var for meget uro i nogle af voliererne, og med den uro får man ingen unger af noget som helst, og det er dog jeg stræber efter, så vi kan øge antallet af de nuværende fuglearter. Efter at have flyttet lidt på fuglene blevet årets sammensætning således: I min største voliere på ca. 15m² går der Hvidkindet Turako, Sortbrystet drosler, Langhalet glansstær og Erkels Francolin. Her er der et inderrum på ca. 2m². I volieren på 12m² har jeg følgende fugle: Grøntoppet Turako, Rødvinget sort stær, og Bambus høns. Også her inderrum på ca. 2m². I volieren på 12m² har jeg følgende fugle: Grøntoppet Turako, Rødvinget sort stær, og Bambus høns. Også her inderrum på ca. 2m². I den mindste voliere på 4m² går mine Gråbrystet Drosler og et par Sortmasket Bob Whitevagtler. De har kun et lille inderrum på 0,5m². Denne fordeling tog det meste af foråret og sommeren, så jeg tror ikke rigtigt på, at der kommer opdræt i år. Jeg bruger et kraftigt universalfoder bestående af Tovo, Insektpate, Frugtpate og T16 piller. Til vagtler og Francolin bruger jeg parakit uden solsikke og tropeblanding. Fortsættes næste side 5

6 I vinterperioden fodrer jeg 2 gange dagligt og om sommeren 3 gange. I sommerperioden får de desuden et stort udvalg af frugt og animalsk foder. Jeg fodrer tidligt om morgenen med æbler, gulerod, Mango, Blåbær, Ananas, Grapefrugt og en håndfuld melorm. Omkring kl fodrer jeg igen, nu med samme frugt tilligemed lidt banan og appelsin og lidt hårdkogt æg. Melorm som om morgenen. Desuden får de alle de insekter jeg kan fange i mine insektfangere. Det var 2017 og jeg håber at 2018 vil bringe lidt mere opdræt, og måske dukker der også lidt nye fugle op, hvem ved? Henrik Mogensen Generalforsamling Den kommende generalforsamling afholdes Mandag den 5. februar 2018 i Almind Forsamlingshus. Vi starter med spisning kl Selve generalforsamlingen starter kl Dagsorden følger i januar nummeret af Mailposten. Bestyrelsen 6

7 7

8 8

9 9

10 Glædelig jul og et godt nytår Julen og årsskiftet nærmer sig med hastige skridt, og i den forbindelse vil vi fra Bestyrelsens side gerne ønske alle medlemmer, sponsorer m.m. en glædelig jul og et godt nytår. Vi takker for et godt og positivt 2017, og glæder os til at se jer igen, når kalenderen siger Så er vi ved at være så langt henne på året, at vi skal til at tænke på betaling af kontingent for Som det har været de seneste mange år så er kontingentet uændret kr. 300,00. Heller ikke i år bliver der sendt girokort ud, idet betaling via netbank har fungeret godt sidste år, og det giver os betydelige besparelser. Kan du ikke huske hvordan, ja så er opskriften her. Gå ind i din netbank Vælg overførsel i betalingsmodulet Til konto: anfør reg. nr konto nr Som tekst til modtager anfører du dit navn Beløb: kr. 300,- Betalingsdato er senest den 15.januar 2018, såfremt du vil have stemmeret på generalforsamlingen. Har du problemer med betalingen kan du kontakte kasserer Ejvind Nissen på tlf eller mail [email protected] BESTYRELSEN 10

11 Godt nyt fra Dansk Fuglehold BOGSALGET ER ÅBENT IGEN Som det vil være jer bekendt, så overtog Dansk Fuglehold ved årsskiftet det gamle Bogsalg. Man siger at alt godt kommer til den der venter, og vi ved der er mange, der har ventet på denne nyhed. Efter en hel del udfordringer af både praktisk og teknisk karakter, så er vi nu klar til igen at levere bøger og plakater. Vi har været igennem en større oprydning i det lager vi overtog, og derfor er der varegrupper, som vi ikkelængere fører, ligesom vi er i gang med at målrette vores udbud af varer, så de fokuserer på fugle. Den store oprydning har ført til, at vi har en række bøger, der sælges til stærkt nedsatte priser, enten fordi de skal udgå af vores sortiment, eller fordi der, i nogle få tilfælde, er tale om bøger, der har lidt overlast ved transport, og som derfor ikke fremstår som nye,men indholdet i dem er selvfølgelig lige godt af den grund. Hen over den kommende vinter vil vi udvide sortimentet med nye spændende udgivelser. Vi skal selvfølgelig nok orientere om disse nyheder, efterhånden som vi får dem på lager. Af praktiske grunde, så kan Bogsalget ikke kontaktes telefonisk, men brug kontaktformularen på vores webside, så skal vi nok vende tilbage ad den vej. Kig ind på vores butik. Du finder den på den gamle adresse: eller via LDF s hjemmeside på: 11

12 Navne & Noter Nyt medlem! så vi byder velkommen til Niels Friis Jacobsen, 8723 Løsning Du er velkommen i Sydøstjysk Fugleforening og håber dit medlemskab vil blive til glæde for dig. Skulle der opstå spørgsmål, som du ønsker belyst nærmere, er du velkommen til at kontakte en i bestyrelsen 12

13 Medlemsmødet omkring Vadehavet med John Frikke. Så blev det sidste medlemsmøde i 2017 afviklet.vi havde den store fornøjelse at John Frikke kom og fortalte om det spændende emne VADEHAVET.som er hans arbejdsplads igennem mange år medlemmer trodsede fodboldkampen og mødte op for at se billeder og høre John fortælle.efter knap et par timers underholdning var der kaffe og brød.. Vadehavet er en del af Nordsøen. Området strækker sig fra Ho Bugt ved Esbjerg ned til den hollandske by Den Helder og er karakteristisk ved nogle ganske særlige tidevandsforhold. Danmarks fire nationalparker Thy -Mols Bjerge- Vadehavet og Skjoldungernes Land. Vadehavet er den største på 1459 km2 Her følger en lille (lånt) artikel omkring Vadehavets betydning for fugle og dyrelivet: Vadehavet har stor betydning for de millioner fugle, der trækker på den Østatlantiske trækrute, som i alt strækker sig godt km fra syd til nord. Trækfuglene fordeler sig på godt 40 forskellige arter, og består af bestande på over en million og ned til få hundrede individer. Ved Vadehavet er det især vadefugle og gæs, der gør ophold her om efteråret og i foråret, for at raste, fælde fjer og fouragere. Trækfugle yngler ikke det samme sted som de overvintrer og derfor er enten kort-, mellem- eller langdistance flyvere. Kortdistance flyverne yngler i Danmark, men trækker fx til kysterne i Tyskland og Holland for vinteren, mens mellemdistance flyverne yngler i Nordeuropa og trækker til Vesteuropa. Langdistance flyverne, er de arktisk ynglende fugle som trækker til det tropiske Afrika for vinteren. Verden over, er tidevandsområder meget værdifulde for dyrelivet, da solen her har mulighed for at opvarme havbunden ved lavvande. I det lune næringsrige mudder er algevæksten enorm, og danner dermed grundlaget for en gigantisk produktion af andre bunddyr. Vadehavet er derfor et uvurderligt spisekammer for trækfuglene. Det er vigtigt, at trækfuglene når at opbygge deres fedtdepoter, mens de raster i Vadehavet, da fedtdepoterne lagrer energi og vand. Energien bruges bl.a. til at holde varmen, til at flyve de lange distancer, samt til at producere æg med. Under trækket er vand også vigtigt for fuglene - især hvis de trækker over ørkner, have og bjergkæder. Fuglenes daglige flyveture foregår tæt på land, men når trækfuglene skal på rejse, stiger de til større højde. Fortsættes næste side 13

14 Mindre fugle trækker i op til en km højde, mens de større fugle flyver i op til 6-9 km højde. For at kunne flyve i så stor en højde, må fuglene kunne udnytte ilten godt, fx ved at have flere lungeposer. Trækfuglene bruger også Vadehavet som fjerfældningsområde. Om foråret og efteråret efterlades millioner af brugte fjer på strandengen, når vadefuglene løbene skifter deres fjer ud. Andre fugle skifter fx alle svingfjer på én gang, og kan derfor ikke flyve i op til fem uger. Hvordan fuglene orienterer sig på trækket er langt fra klarlagt, men den nyeste forskning viser, at fuglene kan registre jordens magnetfelt, og dermed kan korrigere deres rute. Fuglene kan dog også orientere sig efter solen, stjernerne, ved landekending, samt med deres lugtesans. Jonna Nissen Sort sol som kan opleves udover Vadehavet En af de mange stære i sort sol En af de lidt større beboer Næste generation der er på vej 14

15 Sivastrild Den kom til Europa omkring 1860, men kun i få eksemplarer. Gennem resten af århundredet ses den med jævne mellemrum hos de handlende, men den bliver først opdrættet i 1901 i England (der er godt nok oplysning om, at den i 1893 og 1895 bliver opdrættet i Tyskland, men hos hvem står lidt hen i det uvisse (Hauth skulle være den ene opdrætter). Herhjemme finder der opdræt sted i 1910 hos S. Jensen, København (omtalt i Stuekultur 7. årg. side 107). Siden var der talrige opdræt indtil 2. verdenskrig. Efter krigen kommer der først importer af sivastrilder til Europa i 1951, og der begyndte at komme flere opdræt. Ser vi i de gamle kataloger fra udstillingerne i 1950 erne, så er der på Landsudstillingen 1954 ingen opdræt, på Landsudstillingen i opdræt, på VerdensudstillinDet er en ret 1,0 = han social fugl undtagen i yngletiden, hvor hvert par holder sig for sig selv. Midt på dagen søger den op i noget højere vækster, gen i opdræt, på Fugleforeningernes Årsudstilling i 1958 ingen men dog et krydsningsopdræt med ceresastrild! I 1957 var der ingen større landsudstilling. Selv i dag er der sjældent mere end et eller to opdræt på en udstilling! Kønsforskel Der er lidt kønsforskel hos den, idet hunnen er mere mat i farverne, og det røde i masken har ikke så stor udbredelse og er heller ikke så intenst. Hos ungfugle er farverne mattere, men de mangler også de hvide pletter på halsen. Unge hanner begynder dog tidligt at vise dans, så allerede inden pletterne og farverne bliver fuldt udviklede, kan sådanne hanner skilles ud. I naturen I naturen lever den lidt spredt i det nordlige Australien, og der er ind imellem skelnet mellem flere racer af den. Den ene, som 0,1 = hun dog ikke mere anses for at være en race (clarescens), udskiller sig mest ved, at den røde farve er mere udbredt i hovedet, og den er mere rengrøn end ellers i kropsfarven. Har man først set den sammen med den rigtige, så er det lidt uforståeligt, at den ikke anerkendes. Den er meget tydeligt forskellig i farverne. Som det ses af kortet, så findes clarescens (mærket 2) i det vestlige og nordlige af Australien, mens nominatformen (den først beskrevne) (mærket 1) findes i Queensland og sydpå til ind i New South Wales. Her er den dog ikke så talrig, da dens fødeemner er blevet mere sparsomme grundet landbrug og tørke, og i de senere år er den blevet næsten sjælden. Den vestlige population er næppe truet i samme grad, men der er ikke så mange oplysninger om antallet af fugle herfra. Stort set alle steder, hvor den ses, holder den til i nærheden af fugtige områder, hvor der gror siv og rør samt høje græsser. Fortsættes side 17 15

16 16

17 Den søger også sin føde i disse vækster, og den vil gerne have bl.a. vild ris. Når de halvmodne frø sidder i aksene, så kommer den flyvende lander på strået lige under akset og begynder at æde løs. I nogle tilfælde trækker den akset ned mod sig med det ene ben, mens den æder. Det er en ret social fugl undtagen i yngletiden, hvor hvert par holder sig for sig selv. Midt på dagen søger den op i noget højere vækster, hvor den så hviler og netter sig i småflokke på 20 til 30 stk. Den flyver godt og hurtigt i bølgebevægelser, men i flokke flyver den mere lige ud uden bølgebevægelser på samme måde som sivfinker og ceresastrild. En ung hun kan udvise en kurlignende adfærd, idet hun med et strå i næbbet konstant flyver rundt om en siddende han, så strået næsten rører hans næb. Denne adfærd, der stort set kun ses hos unge hunner, er muligvis en del af et parringsspil, mens den hos et etableret par mest inviterer til kurmageri. Her er det dog mest hannen, der foretager kurmageriet. I øvrigt kendes den samme adfærd hos solastrilden, men ellers ikke hos andre australske pragtfinker. Reden i naturen I naturen kan den anbringe sin rede både i buske og små træer, men også i græstuer. Tyskeren Klaus Immelmann, der for mere end 40 år siden studerede fuglen i naturen, oplyser, at i det vestlige af udbredelsesområdet (Kimberley) var de fleste reder, han fandt, i buske i højder mellem 3 og 6 meter, mens han i Northern Territory fandt rederne i græstuer mellem 30 og 90 cm over jorden til trods for, Rede unge i hånd der var både buske og småtræer i området. Kimberleyfuglene byggede mest rederne af tørt groft græs, mens de andre mest brugte grønt græs og især græsstrå til rederne. I en gammel bog over reder og æg hos Australiens fugl (Nest and Eggs of Australian Birds) kan man læse, at en funden rede var flaskeformet og helt lavet af frisk grønt græs, som endnu ikke er falmet, samt der var 5 hvide æg i reden. I fangenskab En stolt lille familie I fangenskab må den nok ikke anses for at være vanskelig at holde. Selv tidligere, hvor der kom importer, blev den ikke regnet for vanskelig, men den var af en eller anden grund ikke særligt populær. Fortsættes side 18 17

18 Vi er ofte tilbøjelige til at holde den i et kassebur eller en mindre voliere, men den kommer først til sin ret i en god stor ret åben voliere med enten stauder eller højt græs. Sår man om foråret forskellige hirsesorter ud i volieren og indhegner dem, så de kan vokse sig store, så kan man rigtig iagttage dens naturlige adfærd under fødesøgningen, når den får adgang til hirsen. Den ligner næsten en mus i sine bevægelser i stråene. Man skal dog regne med, at selv en kvadratmeter hirseplanter i løbet af ganske kort tid er afpillet og ser forfærdelige ud. Man kan også vælge at så hirsen udenfor volieren og så grave en tot op ind imellem og anbringe den inde i volieren. Derved holder hirsebestanden længere. I en sådan voliere kan man godt regne med, at den vil bygge sin rede i vegetationen, så nogle tætte grene langs indervæggen vil være nok for den. Mit opdræt For mange år siden købte jeg et par for 30 kr. hos Åge Madsen i Viborg (det var mange penge for mig dengang). Parret fik lov at gå i min store udendørsvoliere hele sommeren. Jeg vidste ikke helt, hvordan de ynglede, så en kurverede måtte tilfredsstille dem (mente jeg). Der skete ikke noget om sommeren, men da de kom ind hen på efteråret, så byggede de i en kurverede og fik 3 unger uden store problemer. Foderet til ungerne var spiret og tørt frø. Om sommeren kom de alle ud i den store voliere, og da havde jeg læst, at de gerne ville bygge i grene og græs, så der var nok af begge dele i volieren. De byggede dog i en tæt klump tagrør, som egentlig var tænkt til mine vævere som redemateriale. Når En dejlig flok næsten udfarvet En af mutationerne den gule væverne kom for tæt på, så var hannen ret aggressiv og sværmede rundt om den påtrængende væver, der dog sjældent tog sig af det. Der kom 4 unger i hvert kuld (3 kuld i alt) den sommer, og siden fik jeg ikke noget ud af dem. Jeg har senere funderet over hvorfor, og det uden tvivl, at hele flokken, der til sidst talte omkring 15 fugle, blev for stor til forholdene. Jeg har fra anden side hørt, at for mange sivastrilder sammen kan gøre, at de stopper med at yngle. Det efterfølgende år mistede jeg et par stykker, og så blev de byttet til nogle andre. Siden har jeg ikke arbejdet med dem, men de, jeg havde dengang, kom fra en stamme af rengrønne, kraftigt rødmaskede fugle. Rugetiden er ca. 13 dage, mens redetiden er omkring 3 uger. Fortsættes side 20 18

19 Så er sidste nummer af Mail-Posten, gældende for året 2017, i jeres mail-box. Næste nummer ændrer status og bliver et år ældre og kan nu skrive årgang 7 på forsiden. I forbindelse med det kommende årsskifte, vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske alle jer læsere, annoncører og andet godtfolk en rigtig glædelig jul og et godt nyt år. Skiftet fra det ene år til det andet har ikke medført større ændringer, men en enkelt ændring har dog sneget sig ind i løbet af Der er kommet en ny rubrik med titlen Navne & Noter I denne rubrik er det meningen, at I medlemmer kan bringe lykønskninger til medlemmer, som har en særlig festdag at fejre. I skal blot vide, at tidligere var redaktionen tilbageholdende med at bringe sådanne meddelelser med den begrundelse, at man var bange for at glemme nogle. Så kære medlemmer, I skal være klar over, at disse meddelelser udelukkende hænger på jeres skuldre og glemmes nogen, er det jer der må tage balladen. For at gøre alle glade, skal I blot sende en mail til redaktøren med de nødvendige oplysninger, så skal jeg nok sørge for at det kommer i Mail-Posten. Jørgen Erik 19

20 Foder og unger Fuglene fik tørt frø og desuden i yngletiden spiret. Min æggeblanding var de ikke meget for, men om sommeren, når jeg kom med myrepupper fra de små sorte myrer, så var de interesserede. De store skovmyrepupper lod de ligge. Når jeg har snakket med andre dygtige opdrættere, så siger de samstemmende, at de har ikke set dem tage levende foder! Efter redetiden Når ungerne går af, er begge forældrene meget opmærksomme på omgivelserne, men ikke længe efter er det kun hannen, der passer ungerne. Hunnen er nu i gang med næste kuld. Jeg har ikke set, at de gamle unger hjælper med at passe deres søskende, sådan som man kan se hos andre arter. Selve udfarvningen kan godt tage lang tid, og en udfarvningsperiode op til både 4 og 5 måneder er ikke usædvanligt. Om sommeren går der dog sjældent mere end 8 til 12 uger. Mutationer Der er opstået enkelte mutationer af den. Den mest kendte og nok den første, der fremkom er den gule sivastrild. Det er måske forkert at kalde den gul, for det er kun der, hvor den normale er rød, denne her mutation bliver gul. Resten af kropsfarven er uændret. Af en eller anden grund er den aldrig rigtig faldet i fugleholdernes smag, så den ses ikke særlig tit i dag. Den brogede har været fremme i perioder, og her bliver de brogede partier som regel hvide, men der findes også fugle, hvor de brogede områder er gule. De hvidbrogede er måske ikke en ægte mutation? Der er endelig også kommet både isabel, og det englænderne kalder for fawn, hvilket er en fugl med lysbleg overside. Begge disse mutationer beholder den røde farve uændret. Netop det giver dem en iøjnefalde fjerdragt, hvor den røde maske rigtig slår igennem (selvom den måske ikke er så intens, som det kunne ønskes). Disse to mutationer ses kun sporadisk. Der har været rygter om en blå mutation, men efter det, som jeg har kunnet finde af oplysninger, svarer den til den pastelblå hos rosenhovedet dværgpapegøje. Det er en fugl med turkisgrøn fjerdragt, hvor normalfuglen er grøn eller lysegrøn. Jeg har ikke set billeder af den. På næste side er vist den farvetavle, som findes i Klaus Immelmanns bog: Australian Finches in Bush and Aviary. Farvetavlen er lavet af Neville W. Cayley. Venligst udlånt af Møller Hansen Skive Pantonevej 10, 6580 Vamdrup tlf [email protected] 20

21 Bestyrelse Arne Ole Ejvind Jonna Kurt Kaj Villy Leo Formand: Arne Petersen Tlf arnepetersenalive.dk Næstformand: Ole Westergaard Tlf marienlundastofanet.dk Kasserer: Ejvind Nissen, Tlf ejvindanissen.mail.dk Sekretær: Jonna Nissen Tlf jonnaanissen.mail.dk Best.medlem: Kurt Jensen Tlf teute1ahotmail.com Best.medlem: Kaj Villy Nielsen, Tlf kajvillyaprofibermail.dk Best.medlem: Leo Hansen, Tlf rugvaenget7astofanet.dk Lokale kontaktpersoner: Hvis du har spørgsmål vedrørende foreningen, er du velkommen til at kontakte én af vore lokale kontaktpersoner. Vejle: Leo Hansen, Tlf Kolding: Ludvig Dall, Tlf Give: Ole Westergaard, Tlf Horsens: Henning Hass Hansen Tlf Mailudvalg og redaktion: Jørgen Erik Petersen, Tlf jjkm2ahotmail.com, ansvh. redaktør Arne Petersen, Tlf arnepetersenalive.dk, Henning Hass Hansen Tlf Øvrige udvalg og deres personsammensætning: Der henvises til foreningens hjemmeside: Vil du glæde redaktionen - så send en artikel eller to til os For at gøre mailposten mere spændende vil vi gerne have at du hjælper os med en artikel i ny og næ. Det kan ikke være rigtigt, at vi - med en forening med mere end 100 medlemmer - skal sidde og klippe og oversætte udenlandske artikler. Så hold dig ikke tilbage - vi vil gerne være behjælpelig med artiklens opsætning m.m. Blandt indsendte bidrag som medtages i mailposten vil vi ultimo året trække en vinder af en købmandskurv. Vi glæder os til at modtage dit bidrag. Redaktionen Jeg er ikke bange for døden. Jeg vil bare ikke være tilstede når det sker 21