Antimobbestrategi Sofiendalskolen

Transkript

1 Antimobbestrategi Sofiendalskolen 1

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Forebyggelse af mobning 3. Inddragelse af elevrådet 4. Inddragelse af skolebestyrelsen 5. Akutplan 2

3 Antimobbeplan Sofiendalskolen På Sofiendalskolen har vi en fælles indsats mod mobning, hvor alle har et ansvar såvel Elever, Elevråd, medarbejdere, forældre, skolens interessenter etc. I nedenstående vil vi beskrive, hvordan vi håndterer og forebygger mobning. Vi arbejder i videst muligt omfang efter denne indsats, men der kan og vil altid være undtagelser. Vores grundtanke omkring mobning tager udgangspunkt i værdierne fra Aalborg Kommunes Fællesskaber for alle - Inklusionsstrategi, som blandt andet har følgende 3 fokuspunkter: 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen Alle skal opleve at de indgår i inkluderende faglige og sociale fællesskaber, hvor de oplever at være velkomne, betydningsfulde, værdsatte og forpligtede. Definition af mobning: Et barn bliver mobbet, når hun/han gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer 1. Mobning drejer sig om en social proces, der involverer såvel den mobbede som mobberne og vidnerne til mobning. Mobning er et komplekst problem, som stadig er forbundet med misforståelser, fx er der mange, der tror, at mobning skyldes enkelte børns opdragelse eller personlighed. Men sandheden er, at mobning udspringer af en utryg kultur blandt børn. 2 Det er med andre ord ikke det eller de enkelte børn der skal have fokus men fællesskabet. 1 Marianne Østergaard og Linda H. Christensen (Medlemmer i udviklingsgruppen på DCL) 2 Fri for mobberi 3

4 Forebyggelse af mobning på Sofiendalskolen Trivselsteamet Sofiendalskolen har et Trivselsteam, som har det overordnede ansvar for forebyggelse af mobning på skolen. Antimobbeplanen revideres af trivselsteamet ved planlægning af nyt skoleår. Teamet består af pædagogiske og tværfalige medarbejdere. Dette team har til formål at arbejde systematisk med trivsel og læring på skolen. Teamet er særligt fokuserede på at understøtte inklusionsindsatser - fællesskaber for alle. Teamet arbejder med konkrete opgaver, men vejleder også de enkelte teams samt kolleger og forældrene. Vi arbejder tæt sammen skolens eksterne samarbejdspartnere og sidder med til møder, der omhandler elevernes trivsel og læring. Teamet arbejder både akut og forebyggende. Teamet arbejder med konkrete tiltag og sparring af teams men leder også efter mønstre eller tendenser, der organisatorisk set skal arbejdes med for at skabe øget læring og trivsel. Trivselsteamet har udarbejdet følgende plan for forebyggelse af mobning: Trivselsmålingen Hvert år bliver der gennemført trivselsmålinger på alle klassetrin. På baggrund af denne bliver der udarbejdet en handleplan for alle klasser, som er baseret på den aktuelle måling - hensigten er at styrke alle fællesskaber - sociale som faglige. Arbejdet med målingen forløber sig over hele skoleåret, da der kontinuerligt evalueres og justeres og udarbejdes handleplaner for den enkelte klasse. 4

5 Trivsels Konferencer Alle årgangsteams bestående af lærere og pædagoger afholder 2 gange årligt trivsels-konferencer, hvor der sættes fokus på fællesskabernes trivsel og læringsmiljø. Der bliver på disse konferencer blandt andet sat fokus på resultaterne fra trivselsmålingen, udarbejdet handleplaner for de enkelte fællesskaber samt lavet en kobling mellem data omkring fagbaseret læring og trivselsmålingen. Vi tror på at læring og trivsel er dialektisk forbundet og at trivsel kan skaber læring ligesom læring skaber trivsel. Forældrene bliver præsenteret og inddraget i klassernes handleplaner på et forældremøde i løbet af skoleåret. Venskabsdag Der afvikles venskabsdag på hele skolen en gang årligt. Venskabsklasser Der er venskabsklasser mellem alle årgange på skolen. Mentor Når der starter en ny elev på skolen vil denne blive tildelt to mentorer, der hjælper den nye elev til en god skolestart. Der er udarbejdet en vejledning til teams og forældrene omkring mentorordningen. Denne vejledning findes under trivsel på skolens hjemmeside. Postkassen På PLC hænger der en postkasse, hvor eleverne kan komme sedler i med deres tanker, som fylder - men som kan være svære at få sagt til en voksen. Postkassen tømmes af skolens trivselsteam dagligt, som tager hånd om evt. udfordringer i fællesskaberne. Forældremøder Forældre bliver gennem blandt andet forældremøder løbende inddraget i arbejdet omkring klassens fællesskab. 5

6 Det er på vores skole vigtigt, at klassens trivsel er et fælles anliggende mellem skole og hjem. Alle forældre inddrages og forventes at tage ansvar. Fællesskaber for alle - forældresamarbejde I 0., 4. og 7. klasse bliver der på et forældremøde arbejdet med materialet fællesskaber for alle. Materialet har til formål at inddrage forældrene i samarbejdet omkring klassen og give dem viden omkring, hvordan de kan støtte klassefællesskabet. På disse forældremøder deltager der en fra ledelsen og en fra trivselsteamet. Mødet ender ud med, at der produceres et fælles værdisæt for klassen, samt aftales, hvordan man fører det ud i praksis via konkrete aftaler. Overgange/Brobygning Vi er opmærksomme på overgangene fra eksempelvis en årgang til en anden eller mellem grundskole og fritid eller mellem grundskole og ungdomsuddannelserne. Dette gælder ikke mindst i forhold til overgangen fra børnehaven til skolen, fra 0.klasse til 1. klasse, fra 3. klasse til 4. klasse og fra klasse, efter behov vil der også være samarbejde med ungdomsuddannelser. Vi arbejder desuden sammen med FC Sofiendalskolen. Arbejdet med overgangene er indeværende skoleår under udarbejdelse, og vil blive indtænkt som en del af skolens overordnede organisering og inklusionsstrategi. Trivselstelefonen Sofiendalskolen har indført en trivselstelefon som alle medarbejdere kan ringe til i hele skolens åbningstid. Denne telefon bruges hvis medarbejdere eller elever eller fællesskaber akut har brug for hjælp til at vende en svær situation til en hensigtsmæssig og lærerig kontekst. På denne måde sikrer vi en tidlig indsats og undgår at situationer udvikler sig uhensigtsmæssigt. Det er skolens trivselsteam der har telefonen og trivselsteamet har blandt andet følgende fokuspunkter og handlemuligheder: Elevernes stemme høres Integritet og relation mellem parter i en eventuel konflikt bevares Den kan være hensigtsmæssigt at ændre konteksten for barnet (evt. helt ud af huset - gå eller køre en tur) 6

7 Samarbejde med forældrene omkring udfordringer. Forløb efter konflikten - er der et mønster vi skal have opløst? Konflikt-mediering Snak/sparring med kolleger Der vil altid være en opfølgning mellem medarbejder og trivselsperson Der vil altid være fokus på fællesskaberne Legepatruljen og bytte-biksen De større elever laver legepatrulje for de mindre elever. I den lille skolegård er der etableret en bod, hvor man for klassens bytteting kan bytte sig til legetøj, som skal afleveres tilbage ved frikvarteres afslutning. Det er i år 6. årgang, der bestyrer bytte-biksen. Dette har til hensigt at skabe relation og ansvar samt omsorg mellem de ældre og de yngre elever. Desuden tænkes der, at aktiviteterne omkring legetøjet opbygger forskellige relationer og samspil eleverne imellem. Klassepædagoger Der er fra årgang knyttet klassepædagoger til alle klasser. De er gennemgående i forhold til at tænke i helheder omkring børnene, så de oplever undervisning og fritid som en sammenhængende skoledag. Deres opgave er at arbejde med elevernes personlige og sociale udvikling med et særligt fokus på læringsmiljøet. I alle klasser arbejdes systematisk med klassearbejdet for at fremme fællesskabet og trivsel i klasserne. Temaerne kan være - mod, omsorg, respekt, fællesskab, at være en god ven osv. Ydermere vil der i nogle klasser/grupper være behov for ad hoc klassearbejde, hvor trivselsteamet også kan deltage. Digitale medier - herunder digital mobning. De fællesskaber, der findes på de sociale medier, er grundlæggende ikke anderledes end de fællesskaber, der eksisterer i den fysiske verden. De sociale medier er blot med til at forstærke og tydeliggøre de adfærdsmønstre og sociale koder, der er på spil. Eleverne vil gerne fremstå på en bestemt måde i de digitale fællesskaber, de indgår i. Fællesskabet kan have en forståelse af, hvordan eleven er, måske på baggrund af hvordan eleven er i skolen. Hvis ikke eleven lever op til selvsamme forståelse, kan det skabe problemer og misforståelser. 7

8 (Cfpd, dit liv på nettet) I forhold til den forebyggende indsats, vil vi på skolen arbejde med materialet Dit liv på nettet. Her vil der være fokus på; Fællesskabets betydning for elever på de sociale medier Apps og sociale medier Mobil hele tiden - fællesskaber og stress Misforståelser, sprog og mobning Privatliv, billedetik og fodspor. Der vil på 2., 4., 6. og 8. Årg. blive lavet en temadag med udgangspunkt i undervisningsmaterialet Dit Liv På Nettet. I tilfælde af, at der opleves digital mobning, vil akutplan for mobning anvendes. Skills Trivselsteamet udbyder forløb, hvor man kan arbejde med nye Skills. Alle forløb varetages af trivselsteamet eller andre ressourcepersoner på skolen. Indholdet på disse forløb opkvalificerer eleverne til at deltage i læringsrummet og fællesskaberne - vi tror på at læring er en forudsætning for trivsel og trivsel er forudsætning for læring. Der kan blandt andet udbydes kurser i : Børn i sorg Børn i skilsmisse Børneyoga Arbejdshukommelse Ikke at være perfekt Navigering på sociale medier Hvordan spiller vi hinanden gode Growing mindset Comic strips 8

9 Inddragelse af Elevrådet: Elevrådet inddrages hvert år i udarbejdelsen af Antimobbestrategiplanen. De skal arbejde med Learning Pipeline i forhold til hvordan elever spiller hinanden gode i klasserne. Trivselsteamet laver sammen med elevrådet et udgangspunkt, som elevrådet tager med ud på de enkelte årgange, hvor der arbejdes med dette. Elevrådsrepræsentanterne medbringer data tilbage til elevrådet, som så i fællesskab laver et endeligt Learning Pipeline udkast gældende for skolens elever. Arbejdet kunne tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan spiller jeg mig selv god? Hvordan spiller jeg mine kammerater gode og hvordan spiller de mig god? Hvordan spiller jeg min lærer/pædagog god? Hvordan spiller min lærer/pædagog mig god? Inddragelse af skolebestyrelsen: Hvert 3. år inddrages skolebestyrelsen i det trivselsteamet deltager på et møde. Antimobbestrategien gennemgås og efterfølgende taler vi ud fra følgende spørgsmål: Hvordan ser I jer selv som medspillere i forhold til antimobbestrategien? Er der nogle ting vi skal skrue op eller ned for? Ser I tendenser eller mønstre, som skal have indflydelse på vores antimobbestrategi? Akutplan, hvis mobning/digital mobning finder sted: Hvis en medarbejder, forældre eller elev oplever at der foregår mobning i et fællesskab: A) Elevens kontaktpersonen/årgangsteam informeres. B) kontaktpersonen inddrager skolens trivselsteam. C) Ledelsen informeres - ledelsen skal indenfor 10 arbejdsdage udarbejde en handlingsplan D) Forældrene inddrages hurtigst muligt af kontaktpersonen eller trivselspersonen. Alle berørte skal orienteres, ikke kun elever der ser ud som situationens mobber eller offer. 9

10 E) Hvis nødvendigt foretages der midlertidige foranstaltninger, der stopper mobningen indtil der er lavet en endelig handleplan og denne er sat i værk. F) Trivselsperson og kontaktperson finder i fællesskab ud af, hvilke tiltag der er nødvendige. Det kan fx være klassearbejde (idet vi tror på at mobning som udgangspunkt opstår på grund af en usikker klassekultur), personlige samtaler, gruppemøder, individuelle arbejdspunkter m.m. G) Forældrene informeres løbende om tiltag og udvikling. Er det nødvendigt inddrages forældrene aktivt i arbejdet. 10