Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Transkript

1 Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis mobning alligevel forekommer, har vi en handlingsplan for indgriben. BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Trivsel er, at eleverne befinder sig godt og er glade for at gå i skole. For at trives og være glade kræves: respekt for hinanden respekt for forskellighed ansvar for egne handlinger en god omgangstone, hvor vi taler ordentligt til hinanden i krop og sprog et skole-hjem samarbejde præget af gensidig respekt et godt og trygt læringsmiljø et godt samspil i klassen - når vi taler om venskaber, ansvar, tolerance og fællesskab sundhed bredt set fysisk og psykisk Hvad forstår vi ved mobning? Mobning er gentagen, systematisk forfølgelse eller udelukkelse af en enkeltperson i en social sammenhæng, hvor denne person er tvunget til at opholde sig (Børnerådets definition) Side 1 af 6

2 Hvad forstår vi ved konflikter? Konflikter handler om en bestemt sag, som to parter er uenige om. Sagen medfører nogle bestemte følelser hos konfliktens parter, og de følelser bevirker, at parterne har svært ved at tale sammen. STATUS Kender vi omfanget af mobning på vores skole? Ja Hvis ja: Hvad er status? Undervisningsmiljøvurdering 2011 (Termometeret). De overordnede resultater blev behandlet i Pædagogisk Råd, i Arbejdsmiljøgruppen, i de tre elevråd. De enkelte klassers resultat blev behandlet i klasseteamet. Der er generelt god trivsel. Hvis nej: Hvordan og hvornår vil vi undersøge omfanget af mobning på vores skole? FOREBYGGELSE Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Vi har et Sundhedsråd og en Sundhedspolitik og trivselsregler Mange klasser har egne sociale mål/trivselsregler På forældremøder og teammøder drøftes klassens trivsel Vi har klasseforældreråd, som laver sociale arrangementer for klassen og forældrene Vi har årligt to sundhedsdage for hele skolen Vi har to årlige elevsamtaledage, hvor klasselæreren taler med hver enkelt elev Vi har årligt to idrætsdage for hele skolen Vi har en legepatrulje, hvor elever er uddannede til at aktivere andre elever med lege Vi har frikvartersidræt, hvor en lærer åbner hal og sale for lege Vi har to ekstra idrætstimer i 1.-3.kl. Vi har klassevenner, hvor 5.kl. er klassevenner for 0.kl. følger klassen nogle år Vi har mulighed for at tage på lejrskole på alle årgange Vi har mange fælles oplevelser i klasser/årgange: teater, koncerter, ekskursioner, temauger, sommerfest i 0.-3.kl., fastelavnsfest i 0.-3.kl. Vi vil udvikle flere fælles oplevelser/arrangementer for 4.-8.kl. Vi har AKT-team, som hjælper forebyggende og akut Side 2 af 6

3 Hvad er elevernes rolle? Evt. fordelt på årgange eller trin Eleverne skal medvirke til at gøre skolen til et rart sted at være - det er ikke kun de voksnes ansvar. Eleverne skal tage ansvar for egen og kammeraters trivsel ved at deltage aktivt i at forbedre skolens miljø. De kan for eksempel bidrage til, at der er en ordentlig omgangstone eller ved at hente hjælp, hvis de oplever, at de selv eller andre mobbes. Hvad er forældrenes rolle? Evt. fordelt på årgange eller trin At samarbejde med de andre forældre og bakke op om skolens arbejde og arrangementer. Herved ser børnene, at forældrene anerkender og respekterer skolens arbejde, og det gør indtryk på børnene. At tage op på forældremødet, hvordan de forholder sig i mobningstilfælde. Det er en god ide at lave konkrete aftaler - også inden eventuelle problemer viser sig. Mange parter har ansvar for at forebygge og stoppe mobning. At tale om trivsel, ansvar og klassefællesskab på forældremødet. Fx kan forældrene indgå aftaler om, hvordan de forholder sig til sociale arrangementer så som fødselsdage og fester, eller hvordan de forholder sig til konflikter mellem børnene. Hvordan og hvornår bruger vi eventuelle ressourcepersoner (AKT-lærere, trivselslærere, konsulenter mv.) i det forebyggende arbejde? AKT-lærere bruges, når klasseteam et mangler råd og vejledning eller arbejder med enkelte elever efter indstilling fra team et. Skolesundhedsplejersken bruges til samtaler med alle elever og også til særlige elever. Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever? Mulige advarselssignaler, som voksne må reagere på - hjemme og i skolen: Eleven vil ikke i skole generelt eller på bestemte tidspunkter Eleven er bange for at gå til og fra skole - plager om at blive kørt eller vælger selv ulogisk genvej Eleven kommer hjem med ødelagte bøger, ting og tøj Eleven får blå mærker, skader og skrammer Eleven tager ikke jævnaldrende kammerater med hjem Eleven har ingen god ven i fritiden Eleven har urolig nattesøvn med mareridt og gråd Eleven mister interessen for skolen og laver dårligere præstationer Eleven virker uglad, trist, deprimeret og viser skiftende humør Eleven har uforklarlige sygdomme Eleven pjækker Hvordan opdager vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere/pædagoger og elever? Eleven prøver at undgå den voksne eller pjækker Eleven har ofte konflikter med den voksne Eleven giver udtryk for at føle sig uretfærdigt behandlet Læreren/pædagogen beklager sig ofte over eleven Forældrene henvender sig til klasselærer eller ledelse om problemerne Side 3 af 6

4 INDGRIBEN Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever? De voksne har fokus på elev/elev-forholdet gennem den daglige kontakt med eleverne og sørger for, at eventuelle problemer afdækkes løbende Klasselæreren tager en samtale med de pågældende elever og evt. forældrene Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret? Handlingsplan til brug for den enkelte lærer, lærerteam og pædagog i indsatsen imod mobning: Følgende skal ske: Klasseteam (og evt. skoleledelse) informeres om mobbe-problemet. Der afholdes samtaler med mobbeoffer, udøver/e og klassekammerater om mobningens omfang. Oplevelser og følelser kortlægges. Sociale mål for klassen og den enkelte elev inddrages. Der indgås aftaler med mobbeoffer, udøver/e og forældre. Der indgås aftale om opfølgning: ugentlige / månedlige samtaler med mobbeoffer, udøver/e og forældre. Følgende kan tages i anvendelse efter behov: Anvendelse af trivselslogbog. Involvere klasseforældreråd evt. hele forældregruppen. Klasselærer, lærerteam eller skoleleder udarbejder et forældrebrev. For de direkte involverede? Klasselæreren afholder samtaler med mobbeoffer, udøver/e og klassekammerater om mobningens omfang. Oplevelser og følelser kortlægges. Der indgås aftaler med mobbeoffer, udøver/e og forældre. Der indgås aftale om opfølgning: ugentlige / månedlige samtaler med mobbe- offer, udøver/e og forældre. For hele klassen eller årgangen? Der afholdes samtaler med klassekammerater (og evt. øvrige klasser på årgangen) om mobningens omfang. Oplevelser og følelser kortlægges. Sociale mål for klassen inddrages. Hvis det skønnes nødvendigt, inddrages relevant undervisningsmateriale om trivsel/mobning i et forløb for klassen. Se hjemmesiden Her er forslag til materialer og undervisning. Pædagogisk Servicecenter har også relevant undervisningsmateriale om trivselsemner til udlån herunder diverse forslag udarbejdet af Sundhedsrådet. For forældrene? Følgende kan tages i anvendelse efter behov: Involvere klasseforældreråd evt. hele forældregruppen. Klasselærer, lærerteam eller skoleleder udarbejder et forældrebrev. Side 4 af 6

5 For lærerteamet omkring klassen/årgangen? Klasseteam et informeres om mobbeproblemet og de handlinger og aftaler, der bliver følgen af det. Hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig? Der indgås aftaler med mobbeoffer, udøver/e og forældre. Der indgås aftale om opfølgning: ugentlige / månedlige samtaler med mobbe- offer, udøver/e og forældre. Hvordan håndterer vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere og elever? Det er legalt for eleverne at fortælle andre voksne om problemer med en lærer/pædagog. Forældrene kan trygt henvende sig til læreren/pædagogen, klasselæreren eller ledelsen. Klasselærer eller ledelsen afgør og har ansvaret for, hvordan der kan løses op for disse problemer. Vi bestræber os på at se begge sider af sagen. Hvem kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel? Klasselærer, klasseteam, ledelse disse kan så henvise til evt. ressourcepersoner. LEDELSENS ROLLE Hvad gør skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? sætter arbejdet med elevernes sociale trivsel på dagsordenen i skolens pædagogiske praksis sætter fokus på en aktiv indsats mod mobning i skolens samarbejdsorganer og i det daglige møde mellem skolens lærere, pædagoger, elever, forældre og ledelse sørger for at skolen tilføres ny viden, inspiration og metodisk kompetence i forhold til arbejdet for elevernes sociale trivsel og mod mobning følger op på resultaterne fra skolens arbejde med undersøgelser, evalueringer og handleplaner støtter den enkelte lærers/pædagogs arbejde for social trivsel i dagligdagen Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger? Ved direkte elev- og forældrehenvendelser. Efter ønske fra klasseteam. Ved grove tilfælde af mobning. Side 5 af 6

6 Hvad gør skolens ledelse for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Ledelsen bevilger relevante kurser og sætter emnet på dagsordenen ved pædagogiske drøftelser. Opfordrer til at orientere sig på hjemmesiden Hvordan sikrer ledelsen optimalt samarbejde mellem skole, sfo og fritidshjem/klub omkring elevernes sociale trivsel? Pædagoger i 0.-2.kl. er med både i undervisningen og i SFO og har derved kendskabet til de enkelte elever i klassen. Lærere og pædagoger har teamsamarbejde. Hvilken rolle har skolebestyrelsen i arbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Skolebestyrelsen påvirker skolen til et aktivt, åbent og bredt forældresamarbejde om elevernes sociale trivsel og forebyggelse af mobning. Skolebestyrelsen formidler information om forældrenes rettigheder og pligter. Hvordan sikrer vi, at vores antimobbestrategi er kendt af alle og bliver brugt efter formålet? Antimobbestrategien lægges på skolens hjemmeside, forældre- og elevintra. Internt på skolen lægges den på lærerintra. Lærerteams og SFO personale drøfter den mindst én gang årligt. OPFØLGNING Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen? Hvert tredje år systematisk ved hjælp af Termometeret. Det enkelte klasseteam/den enkelte klasselærer kan beslutte at gøre det internt flere gange vedr. egen klasse. Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi? Hvert andet år i Pædagogisk Råd og skolebestyrelse forår første gang Side 6 af 6