Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Transkript

1 Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1

2 Indhold 1. Indledning... p Trivsel, konflikt, mobning... p Hvad gør vi for at forebygge mobning... p Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres... p. 6 2

3 Indledning Personale på Blistrup Skole og FO, skolebestyrelsen og elevrådet har haft fokus på trivsel. Vi har afholdt en temaaften for skolens kontaktforældre, elevrådsrepræsentanter samt personale om trivsel og mobning, hvor vi har diskuteret, hvad vi sammen kan gøre for at sikre en fortsat udvikling af et godt miljø for skolens elever. Vi fokuserer på trivsel, idet et positivt, anerkendende miljø er med til at mindske mobning. Vi er opmærksomme på, at dette arbejde er et fælles anliggende mellem skole og hjem. Med resultatet fra vores temaaften og de allerede eksisterende indsatser har vi udarbejdet vores trivselspolitik, om hvordan vi på skole og FO arbejder med at forebygge mobning og fremme trivslen. Samtidig inviterer vi jer som forældregruppe til at tage medansvar for vores fælles projekt om at sikre trivsel for vores fælles børn. Det er i vores daglige omgang med hinanden, vores måde at kommunikere på og være sammen på, at vi lægger grunden til et fællesskab, hvor der er plads til alle. Med venlig hilsen Skolebestyrelse Elevråd Personale på Blistrup Skole og FO Oktober

4 I. Trivsel, konflikt, mobning Mobning er et gruppefænomen. Hvis en klasse præges af mobbekultur, skyldes det et værdiskred i gruppen. Som lærere, pædagoger og forældre har vi derfor alle et ansvar for at udvikle børnenes forståelse og omsorg for hinanden for derved at minimere risikoen for mobning. Trivsel Alle skal have mulighed for at trives. Trivsel indebærer, at den enkelte føler sig velkommen og tryg at vi har et rummeligt miljø med grænser ansvarsfulde voksne, der kan lytte og har tillid til at børn er gode til at forklare og derfor skal lyttes til Konflikt Konflikter vil fra tid til anden opstå i de sociale fællesskaber, børnene indgår i. De opstår, når modsatrettede interesser mødes og er ikke nødvendigvis et onde. Vi skal derfor lære børnene at håndtere konflikterne. Konflikter er ikke altid synlige. Børnene oplever sommetider, at de har en konflikt med en kammerat eller en lærer, som modparten ikke er klar over Børnene skal lære at løse konflikterne Mobning Mobning er, hvis barnet gentagne gange og over længere tid udsættes for negative handlinger fra en eller flere personer og ofte i situationer, som barnet ikke kan forlade. Mobning er kendetegnet ved en ubalance i forholdet mellem den/de, der mobber og den, der bliver mobbet, således at den, der bliver mobbet, har svært ved at forsvare sig. Mobningen kan være: aktiv og synlig i form af fysisk forfølgelse, råb, slåskamp, negative sms er, chat mere usynlig og passiv ved at barnet bare udelukkes Signaler på mobning Vi skal være opmærksomme på, at mobning blandt yngre børn ofte ligner drilleri, mens mobningen blandt de lidt ældre elever ofte er mere raffineret og udspekuleret. Signaler på mobning kan være, at den mobbede: bliver passiv, trækker sig ud af fællesskabet, går for sig selv i frikvarterer søger megen voksenkontakt udviser ringe selvtillid kommer let ud af balance, bliver opfarende eller indelukket kommer for sent eller udebliver fra undervisningen mister eller får ødelagt tøj klarer sig dårligere fagligt selv begynder at mobbe Det er relevant at skelne mellem mobning og drilleri. Drilleri indebærer ikke en udelukkelse fra fællesskabet. Drilleri: er oftest en invitation til samvær Mobning: er en udelukkelse fra fællesskabet II. Hvad gør vi for at forebygge mobning og fremme trivsel At fremme kulturen om, at alle har krav på at være med kræver en fælles indsats. Der er derfor en klar forventning om, at både lærere, pædagoger og forældre fælles er forpligtet på denne værdi. På forskellige niveauer har vi traditioner og sociale aktiviteter, hvor vi vægter 4

5 fællesskabet. Vi tror, at eleverne derved oplever sig som en del af det store fællesskab, og at Blistrup Skole er en god skole for alle. Skolen På Blistrup Skole og FO arbejder vi med følgende indsatser: Trivselskoordinator i skolens AKT-center: Fra skoleåret 09/10 har vi tilknyttet en trivselskoordinator til skolens AKT-Center (Adfærd, Kontakt, Trivsel). Koordinatoren sørger for at supervisere skolens legepatrulje, supervisere klasselærerne, varetage klassebesøg efter behov og koordinere tiltag ved mobning, ordne og samle relevant undervisningsmateriale. Målsætning for klassens sociale udvikling: Der er ledelsesmæssigt krav om, at de enkelte klasseteam hvert år sætter mål for og evaluerer klassens sociale udvikling. Legepatrulje I skoleåret 09/10 arbejder vi på at etablere en legepatrulje Skolemakker : Elever fra skolens femte klasser bliver parret med elever fra skolens børnehaveklasse ved skoleårets begyndelse. I løbet af skoleåret gennemføres makker- og klasseaktiviteter på tværs af de to årgange. Som en del af skolens og FO s årshjul har vi blandt andet følgende fælles arrangementer og traditioner: Skolens idrætsdag Skolens motionsdag Skolefesten FO Koloni I klassen / på FO Trivsel som punkt på årets første forældremøde: Klassens forældregruppe udarbejder / reviderer sammen med lærergruppen en trivselshandleplan for klassen. Eleverne fra de større klasser deltager i forældremødet, hvor trivselshandleplanen justeres. Medlemmer fra skolebestyrelsen deltager i de fælles forældremøder i skolens tre klynger. Her introduceres og genopfriskes vores fælles trivselspolitik. Klassens sociale spilleregler: Spillereglerne aftales /revideres hvert år i klassen sammen med eleverne ved skoleårets begyndelse, så de kan præsenteres på årets første forældremøde. Spillereglerne skal være synlige i klassen og på skoleintra under den enkelte klasse. På alle klassetrin i indskolingen er der tilknyttet en pædagog, der er med til at bygge bro mellem skolen og fritiden. Pædagogerne arbejder blandt andet med fokus på at styrke den sociale og følelsesmæssige kontakt mellem eleverne. Sociale aktiviteter som samarbejde mellem skole /Fo og hjem: På alle klassetrin involveres forældrene i sociale aktiviteter for klassen i form af eksempelvis: o grillarrangement ved skoleårets begyndelse o teateraften, hvor forældrene er medansvarlige for fællesspisning o hytteture, hvor nogle af forældrene eksempelvis er med en dag eller to, eller kommer med maden og deltager i spisningen o deltagelse i skolens idrætsdag som ekstra hånd i de yngre klasser Herved skabes et fælles ansvar blandt forældrene om klassens miljø. 5

6 'Forældrene Som forældre har I et stort medansvar og kan være med til at fremme den gode skole ved: at vise respekt over for skolelivet hjemme ved spisebordet. Tal ikke dårligt om jeres barns klassekammerater, deres forældre, pædagoger eller lærere at gå i dialog og vise opbakning, hvis der er et problem at afklare forventninger indbyrdes og tage affære ved problemer at etablere forældrenetværk (f. eks fælles fødselsdage, legedage) at lære jeres barn at tackle modgang. Et afslag behøver ikke at være mobning at støtte jeres barn i at have mange forskellige bekendtskaber på kryds og tværs i klassen at opmuntre jeres barn til at forsvare den klassekammerat, der ikke kan forsvare sig selv at huske den sociale fødselsdagspolitik: alle, ingen eller alle piger eller alle drenge III. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres Skolen / FO Vi tager altid alle henvendelser alvorligt. Det betyder, at vi reagerer med det samme, når problemet opstår, og inden det bliver for stort. Fra personalets side understreger vi, at når vi reagerer på problemer mellem eleverne, så må det ikke opfattes som et angreb på den ene part, men som et konstruktivt forsøg på mægling. Vi ønsker ikke at placere skyld for et barns dårlige adfærd, men ønsker et samarbejde for at forbedre situationen. Der vil være fokus på ændring af kulturen ikke ændring af barnet Den primære kontaktperson mellem skole og hjem er klasselæreren. Mellem FO og hjem er det klassepædagogen eller krydseren. Sådan gør vi: vi undersøger, hvad situationen handler om vi involverer relevante parter: mobbeoffer, mobber/-e, forældre, lærere, pædagoger vi har fokus på at involvere klassen / gruppen ud fra erkendelsen af, at mobning er et gruppefænomen vi inddrager skolens trivselskoordinator, der er tilknyttet skolens AKT-center (Adfærd, Kontakt, Trivsel) vi aftaler handlingsforløb med de involverede parter evaluerer indsatsen efter nærmere aftale samt informerer ledelsen om mobningen Forældrene Hvis I som forældre har mistanke om, at jeres barn enten bliver mobbet eller mobber, bedes I straks kontakte klasselæreren. Fortæl jeres barn, at der bliver taget hånd om situationen. Det er vigtigt, at der handles med det samme også hvis I er i tvivl. Hvis jeres barn bliver mobbet, kan I hjælpe jeres barn ved: at bakke jeres barn 100 % op og tage afstand fra mobning at spørge barnet, hvad der sker at lytte til barnets forklaring at sørge for at deltage i alle møder, der bliver aftalt vedrørende mobning på skolen at holde kontakt med klasselæreren / pædagogen under hele forløbet 6

7 Hvis det er jeres barn, der mobber, hjælper I barnet ved: at gøre det klart for jeres barn, at det er en uacceptabel handling, og at det er både skolens og hjemmets holdning at lytte til barnets forklaring, men ikke nøjes med en undskyldning at hjælpe dit barn til at forstå den ulykkelige situation, det har bragt offeret i at sørge for at deltage i alle møder, der bliver aftalt vedrørende mobning at holde kontakt med klasselæreren / pædagogen under hele forløbet IV. Sammenfatning Vi har en god skole og FO, og i det daglige er der stor opmærksomhed på gruppens og det enkelte barns trivsel. Alligevel kan der være signaler, vi overser. Derfor er det vigtigt, at I forældre oplever tryghed ved at kontakte os eller hinanden indbyrdes, hvis I ser signaler på manglende trivsel eller direkte mobning. Vores grundlæggende værdier er: at alle har krav på at være med at trivsel og læring hænger sammen Læs mere på skolens hjemmeside 7