Vindmøller ved Faster-Astrup

Transkript

1 Vindmøller ved Faster-Astrup VVM-redegørelse og miljørapport Juni 2013

2 Forord Nærværende VVM-redegørelse og miljørapport har som formål at afdække og vurdere miljøkonsekvenserne ved opstilling af vindmøller i det udlagte vindmølleområde nr. 15, Faster-Astrup i Ringkøbing- Skjern Kommune. Opstilling af fire ens vindmøller med en totalhøjde på op til 107 meter udgør projektets hovedforslag, mens opstilling af tre tilsvarende vindmøller udgør projektets alternative forslag. Hovedforslaget forudsætter en udvidelse af temaplanens vindmølleområde. Desuden vurderes konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet - det såkaldte 0-alternativ. Antallet af vindmøller og den ønskede totalhøjde betyder, at projektet er VVM-pligtigt. VVM er en forkortelse af Vurdering af Virkninger på Miljøet. Virkningerne på miljøet skal vurderes for vindmølleprojekter med møller, der har en totalhøjde på mere end 80 meter eller for vindmøllegrupper, hvor der opstilles mere end tre møller. Formålet med VVM-redegørelsen er at påvise, beskrive og vurdere - og om muligt undgå, mindske eller kompensere for - miljømæssige konsekvenser ved projektet. Projektets miljøkonsekvenser kan være af landskabelig og visuel karakter, ligesom der kan være nabopåvirkninger samt påvirkninger af natur og miljø. Redegørelsen skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. VVM-redegørelsen er udvidet, så den endvidere udgør en miljørapport (miljøvurdering af lokalplan 285a og 285b og kommuneplantillæg 57a og 57b) og dermed samtidig opfylder lovgivningen om miljøvurdering af planer og programmer. Miljørapporten skal ud over de emner som behandles i VVM-redegørelsen gøre rede for påvirkningen af menneskers sundhed, de relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og den sandsynlige udvikling, hvis projektet ikke gennemføres. Endvidere skal miljørapporten gøre rede for, hvordan kommunen overvåger, at hensynet til miljøet bliver varetaget. Nærværende VVM-redegørelse og miljørapport for vindmøller ved Faster-Astrup indeholder miljørapportens ikke-tekniske resumé, hvori miljøvurderingens væsentligste pointer er gengivet. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleprojektet er udarbejdet og offentliggjort samtidig med denne VVM-redegørelse og miljørapport. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Omfatter påvisningen, beskrivelsen og vurderingen af et anlægs direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder, kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. Miljøvurdering (MV) Omfatter vurderingen af planers og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer.

3 Indholdsfortegnelse Ikke teknisk resumé Indledning 4 Projektbeskrivelse 5 Klima, miljø, natur og andre forhold 7 Landskabelige forhold 9 Naboforhold 10 Overvågning 13 Sammenligning af projektforslag 13 Samlet vurdering Indledning 1.1 Projektforslag Væsentlige problemstillinger Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning Resultat af debatfasen Manglende viden Projektbeskrivelse 2.1 Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering efter endt drift Klima, miljø, natur og andre forhold 3.1 Klima, luft og sundhedseffekter Miljø Natur Internationale beskyttelsesinteresser Nationale beskyttelsesinteresser Andre forhold Samlet vurdering for klima, miljø, natur mv Landskab 4.1 Indledning og metode Eksisterende forhold Landskabets dannelse og terrænformer Kulturgeografiske elementer Samlet landskabsvurdering Fremtidige forhold Vindmøllernes synlighed i landskabet Visualiseringer Vurdering af påvirkning af landskabet Miljøkonsekvenser hos naboer 5.1 Afstand mellem vindmøller og boliger Visuel påvirkning af naboboliger Støjpåvirkning Skyggekast Sundhed Samlet påvirkning af nabobeboelser Overvågning Overvågning Sammenligning af projektforslag Sammenligning af projektforslag Kildehenvisninger Kildehenvisninger 100 Appendix 1 Visualisering Kolofon 169 VVM-redegørelse og miljørapport

4 Ikke-teknisk resumé Det følgende kapitel indeholder et resumé af den samlede miljørapport. Tekniske beskrivelser er udeladt og udelukkende rapportens væsentligste fakta, vurderinger og konklusioner er medtaget. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til at opstille op til fire vindmøller mellem Rækker Mølle og Astrup, se kort 0.1. Området, hvor vindmøllerne ønskes opstillet, er udpeget som vindmølleområde nr. 15, Faster-Astrup. Forud for planlægningsprocessen har Ringkøbing- Skjern Kommune behandlet en forespørgsel vedr. vejafstand og udvidelse af vindmølleområdet samt foretaget en indledende offentlig høring i perioden 18. Hovedforslag Alternativ Kort 0.1. Placering af vindmølleområde nr. 15, Faster-Astrup (midt på kortet) i Ringkøbing-Skjern Kommune. Af kortet ses øvrige vindmølleområder samt eksisterende og planlagte møller i forhold til vindmølleområdets nær-, mellem- og fjernzone. oktober - 8. november Efter den indledende offentlige høring er der udarbejdet en VVM-redegørelse og Miljørapport, hvor anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer er vurderet. Hovedforslag, alternativ og nul-alternativ Hovedforslaget omfatter fire ens vindmøller med en totalhøjde på op til 107 meter målt fra terræn til vingespids i øverste position. Vindmøllerne opstilles på en lige linje. Et alternativt forslag omfatter tre ens vindmøller med en totalhøjde på op til 107 meter målt fra terræn til vingespids i øverste position. Vindmøllernes placering svarer til hovedforslaget, men der rejses ingen mølle syd for Astrupvej. Hovedforslaget forudsætter, at det udlagte vindmølleområde udvides til at omfatte en mølleplacering syd for Astrupvej. Alternativets tre møller er opstillet indenfor temaplanens afgrænsning af vindmølleområde nr. 15. De ansøgte vindmøller har en navhøjde på ca. 67 meter og en rotordiameter på ca. 80 meter. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger, en nacelle (møllehus) og et rørtårn. Farven på alle vindmøllernes dele er lys grå, og vingerne er overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade, der reducerer vingernes reflektion. Glanstallet på 30 er fastlagt som standard i forhold til den tekniske optimering af rotorens vindmodstand. Projektvurderingen omfatter også et nul-alternativ, som svarer til en videreførelse af eksisterende forhold. Der opstilles ingen vindmøller i området. 4 Vindmøller ved Faster-Astrup - Ikke teknisk resumé

5 Projektbeskrivelse Møllernes forventede produktion Vindmølletypen V80-2,0-67 udgør en kommerciel møllemodel, som gør det muligt at basere beregninger og visualiseringer på de nyeste tilgængelige data og derved sikre miljørapporten den størst mulige nøjagtighed. Valget af mølletype er ikke endeligt fastlagt med denne miljørapport, da der kan dukke nye og bedre vindmøller op på markedet, inden projektudviklingsfasen er overstået. Derfor er der - ud over beregninger for den beskrevne mølletype - i tabel 0.1 sidst i det ikke-tekniske resumé indføjet intervaller for mulig variation. Den tilhørende lokalplan fastsætter betingelser for opstillingen af vindmøller, som sikrer, at der ikke vil være afvigelser af betydning i forhold til vurderingerne i denne redegørelse - uanset valg af mølletype. Produktionen fra de fire nye vindmøller ved Faster- Astrup er beregnet til cirka 18,9 millioner kwh årligt ved hovedforslaget og 14,5 millioner kwh årligt ved det alternative forslag. Mølleparkens el-produktion vil dermed kunne dække ca husstandes årlige elforbrug ved hovedforslaget og ca husstandes årlige elforbrug ved det alternative forslag, når det antages, at det årlige elforbrug for en husstand er kwh. De fire vindmøller ved Faster-Astrup vil i deres tekniske levetid på 20 år producere 379 mio. kwh ved hovedforslaget (8,0 MW installeret) og 289 mio. kwh ved det alternative forslag (6,0 MW installeret). Alle beregninger er baseret på vindmøllernes samlede produktionspotentiale minus ti procent, som er en simpel modellering inklusiv periodevise produktionstab og usikkerhed. Aktiviteter i anlægsfasen Hele anlægsfasen formodes at strække sig over 3-4 måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, dvs. til vindmøllerne er stillet op, tilsluttet elnettet og sat i drift. Arbejdet omfatter følgende aktiviteter: Arbejdsveje, pladser og fundamenter Serviceveje til de enkelte vindmøller bliver anlagt med adgang fra Astrupvej, se kort 0.2. Servicevejene bliver etableret i fem meters bredde med stabilt vejmateriale. I alt bliver der anlagt og forstærket ca. 1,5 km vej ved hovedforslaget og 1,2 km ved det *) Den sydligste mølle udelades ved alternativt forslag alternative projektforslag. I anlægsfasen bliver der ved hver mølleplads etableret et arbejdsareal på m 2 til opstilling af vindmøllerne. Når anlægsfasen er overstået, bliver arbejdsarealerne ved hver mølle reduceret til 700 m 2. Der etableres midlertidige arbejdsarealer til arbejdsskure, P-pladser og til kortvarig opbevaring af større vindmølledele. Midlertidige grusarealer, som ikke bliver anvendt i driftsfasen, bliver brudt op og bortkørt Kort 0.2. Placering af vindmøller, adgangsveje og arbejdsarealer til vindmøller ved Faster-Astrup. Hele anlægget indgår i projektets hovedforslag, mens anlægget syd for Astrupvej* udelades ved projektets alternative forslag. VVM-redegørelse og miljørapport

6 til genanvendelse. Fundamenterne til de fire vindmøller bliver etableret cirka en måned før vindmøllerne stilles op. Til et enkelt vindmøllefundament bliver der normalt anvendt cirka 800 m 3 armeret beton, hvilket omfatter cirka vognlæs beton og 2-3 vognlæs med øvrige fundamentsdele. Vindmølledele Opstilling af fire vindmøller ved Faster-Astrup omfatter levering af vindmølledele transporteret på cirka 80 lastvogne eller specialtransporter. Opstilling af en enkelt vindmølle strækker sig normalt over 4-5 dage og indebærer anvendelse af to kraner. Tilslutning til el-nettet For at forbinde vindmøllerne med elnettet bliver der fra vindmøllerne fremført jordkabler til et af forsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet bliver præciseret, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Der kan i tilknytning til vindmøllerne være behov for to teknikbygninger til koblingsstation og overvågning med et samlet areal på ca. 20 m 2. Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder at de gældende støjkrav er overholdt. Driftsaktiviteter Aktiviteterne i driftsperioden omfatter normalt to serviceeftersyn om året ved hver vindmølle. Derudover kan det i ekstraordinære tilfælde være nødvendigt at foretage justeringer, målinger og/eller test på vindmøllerne. Det daglige tilsyn på vindmøllerne bliver udført via fjernovervågning, og det er vurderet, at ovenstående aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Efter et par spektakulære havarier i 2008 er kravene til service på vindmøller blevet skærpet yderligere. På baggrund af ovenstående og med de aktuelle afstande til henholdsvis naboejendomme og veje er det vurderet at havari ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Service skal lovpligtigt indberettes til en central database af de certificerede servicefirmaer. Isnedfald Når vindmøllerne står stille i frostvejr, kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne. Overisning forekommer hyppigst i kystområder, hvor lun, fugtig luft fra havet afkøles over land. Rystefølere i vingerne bevirker, at isbelastede vinger ikke vil rotere, med mindre alle vinger er ens overisede. Isen vil ryste af ved start, og falde lodret ned. Vindmøllerne er placeret på steder, hvor der normalt ikke færdes mennesker uden relation til markdriften, og isnedfald er derfor vurderet ikke at udgøre nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Brand Brand i vindmøller er meget sjældent. Sker det, vil vindmøller med kabineinddækning af glasfiber kunne brænde, og store, lette dele vil kunne falde brændende til jorden. På baggrund af eksisterende erfaringer og med de aktuelle afstande til henholdsvis naboejendomme og veje er det vurderet, at brand ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Højspændingsforbindelse Overholdelse af den nødvendige respektafstand for højspændingsledninger forudsætter, at en del af den eksisterende 60 kv luftledning Rækker Mølle - Risdal, som passerer opstillingsarealet tæt på den nordligste mølle, nedgraves i kabler i jorden. Dette vil gennemføres efter aftale med netejeren, Vestjyske Net. Trafik I driftsfasen er den normale til- og frakørsel vurderet at være så lille, at den ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Såfremt det er nødvendigt med ekstraordinær kørsel med blandt andet mobilkraner eller blokvogne, vil trafiksikkerheden blive tilrettelagt i samarbejde med færdselspolititet. Det er vurderet, at projektet i såvel anlægs-, drifts og nedtagningsfasen kan gennemføres uden trafiksikkerhedsmæssige problemer. Møllerne ligger i minimum en møllehøjdes afstand fra offentlig vej, og det er vurderet, at møllerne ikke vil forstyrre trafikken på de omkringliggende veje. Aktiviteter ved reetablering Ophører brugen af vindmøllerne skal vindmøllerne inklusiv fundamenterne og tekniske installationer fjernes af mølleejer inden ét år efter, at driften er ophørt. Det er vurderet at fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat, tårn, fundament og veje ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko eller væsentlig miljøbelastning. 6 Vindmøller ved Faster-Astrup - Ikke teknisk resumé

7 Klima, miljø, natur og andre forhold Energiproduktion og klimaforandring Vind udgør en vedvarende energikilde, hvorfor udnyttelsen af vindenergi inkluderer miljømæssige gevinster i form af sparede fossile brændsler som kul, olie og naturgas, der bliver anvendt i konventionel produktion af elektricitet. Det er på denne baggrund beregnet, at hovedforslaget i sin tekniske levetid på 20 år vil spare atmosfæren for udledning af ca tons CO 2 (kuldioxid), ca. 42 tons SO 2 (svovldioxid) og ca. 87 tons NO X (kvælstofoxider), se tabel 0.1. Desuden vil udledningen af ca tons slagger og flyveaske kunne spares. Ved det alternative forslag vil der tilsvarende kunne spares ca tons CO 2, ca. 32 tons SO 2 og ca. 67 tons NO X samt ca tons slagger og flyveaske. De planlagte vindmøller vil samlet reducere emissionen af CO 2 med cirka ton pr. år. Efterhånden er der i videnskabelige kredse bred enighed om, at et stadigt stigende CO 2 -indhold i atmosfæren med stor sandsynlighed vil give anledning til en række alvorlige klimaforandringer, og at disse forandringer vil komme vidt forskelligt til udtryk, alt efter hvor på kloden man befinder sig. Det er indlysende, at væsentlige klimaforandringer også vil få mærkbare konsekvenser for plante- og dyrelivet i Danmark i bred forstand, både når det gælder ynglende arter og arter på træk. Projektet kan derfor på grund af sit bidrag til reduktion af CO 2 -udledningen, siges at bidrage positivt til at holde klimaændringer i ave, om end det eksakte bidrag i den store globale sammenhæng er beskedent. Geologi og grundvand Vindmøllerne opstilles i et område med særlige drikkevandsinteresser. Opstillingen af vindmøller vil ikke påvirke eksisterende vandboringer, og det er vurderet, at risikoen for forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts eller nedtagningsfasen vil være minimal. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de fornødne foranstaltninger for at forhindre en forurening af jord og grundvand, idet der også udarbejdes en beredskabsplan. Natur Internationale naturbeskyttelsesområder De nærmeste internationale beskyttelsesområder (Natura 2000-områder) ligger i en afstand af mindst 8 kilometer syd for opstillingsområdet, hvormed der ikke vil forekomme hverken fysiske eller forstyrrelsesmæssige påvirkninger fra vindmøllerne ind i området. Der findes ingen indikationer på, at opstillingsområdet benyttes som fouragerings-/rasteområde eller trækkorridor af arter med tilknytning til Natura 2000 området. Beskyttede naturområder Projektforslagene forventes ikke at berøre levesteder eller spredningsmuligheder for arter, der er oplistet i Bilag IV til Habitatdirektivet, eller arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Hovedforslagets sydligste mølle kan have vingeoverslag over en mindre naturbeskyttet sø/mose, men møllen vil ikke fysisk berøre området, og dens nærhed samt påvirkning med støj og skyggekast vurderes ikke at påvirke de arter, der er grundlag for områdets naturbeskyttelse. På denne baggrund er det vurderet, at opstillingen af op til fire vindmøller ved Faster-Astrup ikke tilsidesætter de hensyn, der skal tages i henhold til beskyttelsen af flora og fauna. Bilag IV-arter Ingen af Habitatdirektivets bilag IV-arter er registreret i umiddelbar nærhed af projektområdet, og det er vurderet, at beskyttede arter ikke vil blive påvirket i væsentlig grad af de planlagte møller. Projektområdet udgør ikke nogen oplagt ledelinje mellem vandløb, vandhuller og skovområder, som kunne være opholds- og fourageringssted for flagermus. Bevoksningen i de små plantager vurderes at være for ensartet og ung til at udgøre et velegnet sommerdagskjul, ligesom det åbne landbrugsland i opstillingsområdet ikke gør området særligt egnet som fouragerings- og rasteområde for damflagermus, vandflagermus eller andre flagermus. Odder lever i tilknytning til vådområder, og der er ingen åbne vandløb eller grøfter i opstillingsområdet. Det er samtidig vurderet, at der ikke forekommer markfirben, padder eller insekter, der er opført på habitatdirektivets liste, da der ikke findes egnede biotoper på stedet. Fugle Vindmøllers påvirkning af fugle er beskrevet i en lang række inden- og udenlandske undersøgelser, og på den baggrund, sammenholdt med vindmølleområdets registrerede fugleliv, er det vurderet, at mulige konflikter mellem områdets fugle og de planlagte vindmøller er små. Der er næppe tvivl om, at den største gene for fuglelivet vil være forstyrrelseseffekten fra vindmøllerne, da risikoen for kollisioner er minimal og forholdsmæssigt helt uden betydning for fuglearterne på populationsniveau. Det er vurderet, at fuglefaunaen i selve mølleområdet er beskeden, både arts- og antalsmæssigt. Området er præget af opdyrkede marker og læhegn, og dermed er det ikke vindmølleområdet, som fuglene primært benytter til fouragering. Vindmøllerne placeres i over 9 kilometers afstand fra internationale fuglebeskyttelsesområder, og på den baggrund er det i VVM-redegørelsen vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil påvirke fuglelivet i væsentlig grad. VVM-redegørelse og miljørapport

8 Stauning Lufthavn, og på den baggrund er det vurderet, at vindmøllerne ikke vil være i konflikt med lufttrafik i indflyvningszonerne. Statens Luftfartsvæsen har på baggrund af generelle retningslinjer krævet, at vindmøllerne afmærkes med et fast rødt lys på minimum 10 candela, der svarer til en 9 W glødepære. Lyset kan ses af flytrafikken, men det underafskærmes og vurderes derfor ikke at opleves generende fra jordhøjde. Visualisering af udsigt fra den østlige del af Astrupvej mod vindmølleområdet ved Faster-Astrup. I forgrunden passerer en 150 kv højspændingsforbindelse vejbanen, som på bakkekammen også krydses af en mindre 60 kv forbindelse. Vindmøller og højspændingsanlæg tilfører samlet en markant teknisk påvirkning til landskabet, men det vurderes, at anlæggene fremstår stilmæssigt forskelligt og dermed som adskilte anlæg, der ikke i betænkelig grad forstyrrer hinanden. Andre dyr Større pattedyr, som lever og færdes i nærområdet, bliver formodentlig skræmt væk i anlægsfasen, men i den efterfølgende driftsperiode formodes dyrene igen at bevæge sig frit rundt mellem de omgivende naturområder, læhegn, marker og plantager. Flora Vindmøllerne opstilles på agerjord i omdrift, hvor der aktuelt dyrkes enårige afgrøder og græs i omdrift. Der findes ingen vilde og fredede plantearter, som kræver særlig beskyttelse. Læhegn og små plantager mellem markerne er uden væsentlig biologisk variation. Etablering af vindmøllerne vurderes ikke at påvirke plantelivet negativt hverken i anlægs- eller driftsfasen. Andre forhold Udtaget areal af landbrugsdrift Vindmøllerne er planlagt opstillet på private matrikler med nuværende landbrugsjord i omdrift. Midlertidige vendepladser og transportveje som kun anvendes i anlægsperioden, bliver fjernet igen, når vindmøllerne er stillet op. I alt bliver der udtaget cirka m 2, svarende til 1,0 ha jord af landbrugsdrift, mens vindmøllerne er opstillet i vindmølleområdet ved hovedforslaget. Ved det alternative forslag udtages ca m 2. Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes, og de udtagne arealer reetableres til landbrugsmæssig drift. Forhold til lufttrafik Projektområdet ved Faster-Astrup ligger cirka 14 kilometer væk fra den nærmeste større flyveplads, Radiokæder og ledningsanlæg I forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM-redegørelse er der rettet forespørgsel til en lang række radiokædeoperatører og netoperatører om projektets mulige interferens med deres respektive signaler og net. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet. Socioøkonomiske forhold I VVM-redegørelsen er det vurderet, at vindmølleprojektet ved Faster-Astrup ikke vil medføre nogen negative socioøkonomiske påvirkninger af hverken turisme, råstofindvinding, landbrugsmæssige interesser eller jagt. Værditab på fast ejendom henhører under Lov om fremme af vedvarende energi, Lov nr af 27. december Mølleopstillerne vil informere om ordningen og anmeldelsesfristen på et offentligt møde. Der findes under Lov om fremme af vedvarende energi også en såkaldt grøn ordning, som kan yde tilskud til fremme af lokale aktiviteter og rekreative anlæg. Tilskud fra ordningen er baseret på de nye vindmøllers installerede effekt. Ved gennemførelse af det ansøgte projekt stilles således et beløb til rådighed på henholdsvis ca kr ved hovedforslaget og kr ved det alternative forslag igennem den grønne ordning. 8 Vindmøller ved Faster-Astrup - Ikke teknisk resumé

9 Landskab Eksisterende forhold Landskabets dannelse og terrænformer Vindmølleområdet ved Faster-Astrup er beliggende centralt i et storbakket morænelandskab med relativt ensartede terrænforhold på den sydlige del af Skovbjerg Bakkeø. Et par kilometer mod nord bliver terrænprofilen lidt højere og mere småbakket, mens terrænhøjden et par kilometer mod syd begynder at falde mod slettelandskabet nedenfor bakkeøen. Et par kilometer mod vest sænker landskabet sig om Ganer Å, mens der i østlig retning fortsat er et relativt jævnt og storbakket landskab. Vest for Ganer Ådal og op over højderyggen med Dejbjerg Hede er et større område udpeget som bevaringsværdigt landskab Vindmølleområdet er relativt højtliggende og åbent, hvilket giver mulighed for lange kig. Udsigten fra de omgivende beboelser og veje afhænger dog væsentligt af mellemliggende bevoksning og terrænvariation. Bevoksning Selve projektområdet er karakteriseret ved dyrkede marker med levende hegn og mindre nåletræsplantager. Nær den sydligste mølle ligger en lille mose/ sø omgivet af buske, græsser og siv. Læhegn og bevoksning omkring huse og veje har betydning for oplevelsen af møllernes synlighed i nærzonen. Plantagebevoksning omkring flere af mellem- og fjernzonens højdepunkter reducerer ligeledes møllernes synlighed fra nogle retninger og højdepunkter. Bebyggelse Bebyggelsestætheden i de nærmeste omgivelser til vindmølleprojektet er relativt lav. Bebyggelsen indenfor nærzonen er koncentreret i landsbyerne Rækker Mølle, Astrup, Fiskbæk og Faster, mens der er spredt bebyggelse langs vejene i det åbne land. Vindmølleanlægget vil være synligt fra udkanten af landsbyerne, men det vil opleves mest markant fra de åbne områder og veje. Tekniske anlæg Tværs gennem vindmølleområdet løber en 60 kv og en 150 kv højspændingsforbindelse i nord-sydgående retning umiddelbart øst for de ansøgte møller. Højspændingsforbindelserne fremstår med deres master og ledningsanlæg som markante strukturer i landskabet, og fra flere retninger vil mølleanlægget kunne opleves i samspil med de eksisterende tekniske anlæg. Øvrige vindmøller Der er igennem de seneste år planlagt og planægges stadig for opstilling af store vindmøller i mellem- og fjernzoneafstand til vindmøllerne ved Faster-Astrup. De nærmeste store møller ved Ejstrup, Fuglehøj og Arnborgvej står udenfor afstanden af de nye møllers 28 gange totalhøjde, hvor der skal redegøres for vindmøllegruppernes visuelle samspil. Nærzonens relativt små, enkeltstående vindmøller (op til 32 meter totalhøjde) står i mere end 1,5 km afstand fra de ansøgte møller. Samspil med eksisterende møller vil kunne opleves fra enkelte punkter og retninger og er vurderet på baggrund af visualiseringer. Kulturhistoriske elementer Møllerne vil ikke opstilles i direkte sammenhæng med fredede fortidsminder eller beskyttede sten- eller jorddiger, og det vurderes, at kendte kulturhistoriske spor ikke vil blive påvirket af de nye vindmøller. Kirkerne i nær- og mellemzonen fremstår ikke dominerende i sammenhæng med vindmølleområdet, og kun Sædding Kirke, som er en lille kullet kirke, ligger indenfor møllernes visuelle nærzone. Indenfor nærzonen er der udpeget en række værdifulde kulturmiljøer, herunder fortidsminder og bygninger med historisk betydning for området, og det er vurderet, om vindmøllerne kan påvirke deres betydning. Fra Sædding Kirke, gravhøjen Hostedhøj, den nedlagte Videbæk-Skjern jernbane, Fyrstenborgvej, Rækker Mølle, Astrup og Faster er det undersøgt, hvordan vindmøllerne påvirker landskabet visuelt, mens det fra andre værdifulde kulturmiljøer er vurderet, at terrænmæssige forhold gør påvirkningen minimal. Det vurderes, at vindmøllernes visuelle påvirkning af kulturhistoriske elementer er grundigt belyst, og det vurderes, at de samlet ikke vil forringe de udpegede værdifulde kulturmiljøers karakteristika, egenart, autenticitet og oplevelsesværdi. Fremtidige forhold - visualiseringer De planlagte vindmøller er visualiseret fra 26 strategisk udvalgte punkter i det omgivende landskab og behandlet efter tre overordnede temaer. Behandling af visualiseringerne omfatter: Nærmeste beboelsesområder, byer og veje, Kulturarv, landskab og rekreative interesser og samspil mellem møllegrupper og tekniske anlæg. Foto af Sædding Kirke og mindesten [4.3]. VVM-redegørelse og miljørapport

10 Konklusion på landskabelig påvirkning Sammenfattende på baggrund af landskabsanalysen vurderes området ved Faster-Astrup at være landskabsmæssigt robust for opstilling af de ansøgte vindmøller. Det er samlet vurderet, at vindmølleanlægget fra de nærmeste nabobeboelser og veje kan opleves dominerende men generelt uproblematisk i forhold til landskabets overordnede skala. Fra Sæddinghedevej og Granvej er der fri udsigt til møllerækken, mens udsigten er mere begrænset fra Fyrstenborgvej. Fra Hostedhøj og Astrupvej afhænger udsigten lokalt af den mellemliggende bevoksning. Fra de omgivende landsbyer og nærmeste overordnede veje kan vindmølleanlægget opleves mere eller mindre markant men generelt uproblematisk i forhold til landskabets skala og eksisterende tekniske anlæg. Det er generelt vurderet, at landskabet kan bære vindmølleanlæggets påvirkning uden at miste eller ændre sin nuværende karakter, og at mølleanlægget ikke vil påvirke trafiksikkerheden. Fra kirker, værdifulde kulturmiljøer, særlige landskaber eller områder med rekreative interesser kan vindmølleanlægget opleves mere eller mindre markant men generelt uproblematisk i forhold til landskabets skala og eksisterende tekniske anlæg. Der kan opleves en mindre harmonisk, men ikke betænkelig påvirkning af kirkelandskabet vest for Sædding Kirke, men det er gennemgående vurderet, at landskabet kan bære vindmølleanlæggets påvirkning uden at miste eller ændre sin nuværende karakter. Det er vurderet, at vindmøllernes samspil med eksisterende vindmøller indenfor 28 gange møllehøjden samt i projektets nær- og mellemzone er ubetænkeligt. De nærmeste møller er små, og udsigten til flere møllegrupper er ofte begrænset af mellemliggende terræn og bevoksning. Hvor der opleves samspil, er det relativt let at erkende møllegrupperne som adskilte anlæg, og der er betydelig afstand imellem dem. Samtidig har landskabet generelt en overordnet rummelighed og skala, som kan bære anlæggenes samlede påvirkning uden at miste eller ændre sin karakter. Vindmøller og højspændingsanlæg tilfører hver for sig et markant teknisk præg til landskabet. Det visuelle samspil mellem anlæggene vurderes generelt at opleves uproblematisk, idet anlægene adskiller sig tydeligt og fremstår relativt åbne. Ingen af anlæggene begrænser udsigten markant. På den baggrund er det vurderet, at mølleanlægget ikke i betænkelig grad vil øge eller ændre den eksisterende påvirkning. Møllernes visuelle samspil med øvrige tekniske anlæg som mast og foderstofanlæg i Ajstrup vurderes ikke at være væsentligt. Det er generelt vurderet, at landskabet kan bære den visuelle påvirkning af hovedforslagets møllerække med fire møller. Den landskabelige påvirkning ved hovedforslaget er større, men ikke væsentligt større end ved det alternative forslag. Det vurderes, at der visuelt ikke er nogen væsentlig begrundelse for valg af det alternative forslag med tre møller frem for hovedforslaget med fire møller. Naboforhold Afstand til naboer Afstandskravet på 428 meter fra mølletårn til hushjørne er overholdt for samtlige nabobeboelser. Nærmeste beboelse er Hostedhøj 11, som ligger i en afstand af 434 meter. Visuel påvirkning Vindmøllerne vil blive oplevet som markante og dominerende elementer i landskabet fra de omkringliggende veje, særligt fra de nærmeste veje Astrupvej, Fyrstenborgvej, Granvej, Hostedhøj, Sæddinghedevej og Videbækvej. Vindmøllerne vil ligeledes blive oplevet som markante og dominerende fra en del af nabobeboelserne, hvor der ikke er mellemliggende bygninger eller bevoksning, der afskærmer for udsigten. Det drejer sig især om Astrupvej 11, Granvej 1 og 2, Hostedhøj 5, 8 og 10 samt Sæddinghedevej 1, som baseret på luftfotos og besigtigelse fra vejen vurderes at have mere eller mindre direkte udsigt til vindmølleområdet fra hus, gårdsplads eller nærmeste del af haven. En individuel redegørelse for naboers udsigt til møllerne vil udarbejdes i forbindelse med eventuel ansøgning om værditabserstatning. For de øvrige nærmeste beboelser vil udsigten til møllerne være væsentligt begrænset af udhuse, driftsbygninger, bevoksning eller boligens orientering i forhold til mølleområdet. Den afskærmende effekt af bevoksning kan variere alt efter årstid samt betragterens afstand og placering. Alternativet vil ikke give en væsentligt anderledes visuel oplevelse for naboer nord for Astrupvej. Set fra Granvej og Fyrstenborgvej, som ligger tættest på hovedforslagets sydligste mølle, vil der være en mindre dominerende påvirkning ved alternativet - dog er de fleste beboelser og Fyrstenborgvej afskærmet af bevoksning. Den samlede visuelle påvirkning fra Faster-Astrup møllerne i samspil med andre vindmøller vurderes at være ubetænkelig set fra nabobeboelser, dels på grund af den relativt store afstand mellem mølleparker eller fritstående møller, og dels på grund af terrænforhold, læhegn og anden bevoksning. Den visuelle påvirkning af tekniske anlæg - herunder højspændingsledninger - er visse steder i området 10 Vindmøller ved Faster-Astrup - Ikke teknisk resumé

11 Hovedforslag 8 m/s Støj Alternativt forslag 8 m/s Støj Hovedforslag 8 m/s Lavfrekvent støj Alternativt forslag 8 m/s Lavfrekvent støj Kort 0.3. Støjpåvirkningskurver ved 8 m/s af støj og lavfrekvent støj for hovedforslag (øverst) og alternativ (nederst). De røde kurver viser støjafgrænsningen, som er 44 db(a) til naboboligers udendørs opholdsareal ved almen støj og 20 db indendørs ved lavfrekvent støj. Det er vist, at vindmøllestøjbekendtgørelsens krav er overholdt for samtlige nabobeboelser. VVM-redegørelse og miljørapport

12 markant, men der vurderes ikke at opstå noget betænkeligt visuelt samspil mellem højspændingsanlæg og de nye møller. Støjpåvirkning Kravene i vindmøllebekendtgørelsen er overholdt for alle nabobeboelser til vindmølleområdet Faster- Astrup - både i byzone og i det åbne land. Den største beregnede støjpåvirkning ved både hovedforslag og alternativ får Sæddinghedevej 1, 2 og 3, Astrupvej 11 og 13 samt Hostedhøj 11. Den beregnede påvirkning ligger tæt på grænseværdien. De mest påvirkede beboelser får en lidt større støjpåvirkning ved det alternative forslag, hvilket skyldes en reduceret støjregulering af hovedforslagets næstsydligste mølle. De beboelser, der ligger nærmest hovedforslagets sydligste mølle (syd for Astrupvej), vil derimod opleve en lavere støjpåvirkning ved alternativet. Støjgrænsen for lavfrekvent støj er overholdt for alle beboelser. Den største påvirkning er ligesom ved støj på Sæddinghedevej 1, 2 og 3, Astrupvej 11 og 13 samt Hostedhøj 11. Som ved støj sker der en øget påvirkning af de mest påvirkede beboelser ved valg af alternativet, mens beboelser syd for Astrupvej derimod vil påvirkes mindre. Alle påvirkninger ligger med en god margin og mindst ca. 3 db under grænseværdien. Støjpåvirkningen i Rækker Mølle og Astrup, som er de nærmeste områder til støjfølsom arealanvendelse, ligger for begge støjtyper langt under grænseværdien. Ringkøbing-Skjern Kommune vil kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. Skyggekast Ringkøbing-Skjern Kommune har fastsat en maksimumgrænse på 10 timers årlig beregnet påvirkning med skyggekast. Ved gennemførelse af projektets hovedforslag kan op til 7 nabobeboelser påvirkes mere end 10 timer årligt. Ved det alternative forslag kan grænseværdien være overskredet ved 4 nabobeboelser. Overskridelse af grænseværdien betyder, at der skal etableres skyggestop på en eller flere af projektets møller, såfremt boligerne ikke er afskærmet af mellemliggende bygninger eller bevoksning. Niveauet for skyggepåvirkning vil efter etablering af skyggestop ikke overstige 10 timers årlig beregnet skyggekast, og påvirkningen af såvel boliger som veje vurderes dermed at være acceptabel. Påvirkninger med skyggekast vil kunne opleves fra veje og beboelser mod vest i morgen- og formiddagstimerne, mod nord eftermiddag/aften og mod øst om aftenen. Udbredelsen af skyggerne varierer også med årstiden. Skyggekast om morgenen vurderes at have den største samlede påvirkning af omgivelserne til vindmølleanlægget ved Faster-Astrup, fordi der vest for møllerækken er mest åbent landskab og kortest afstand til beboelser og veje. Ringkøbing-Skjern Kommune vil kræve, at der installeres et program til styring af skyggestop i de relevante vindmøller, så ingen nabobeboelse i praksis vil modtage mere end 10 timers reel beregnet skyggekast om året, beregnet som den forventede påvirkning i et gennemsnitsår. Sundhed Vindmøller kan påvirke menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved reduktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning og ved skyggekast ved naboboliger. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Kraftværkers udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer, grundet drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO X, partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på eksempelvis menneskers sundhed, naturen og bygninger. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. Ved at reducere udledningerne af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse sundhedsomkostningerne som følge af luftforurening. Støjniveauet på maksimalt 44 db(a) ved naboboliger betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale udendørs. Støjen kan dog opleves som værende generende. Støjen vil komme som et sus, der for vindmøllerne ved Faster-Astrup vil komme cirka hvert eller hvert andet sekund afhængig af vindhastigheden på det pågældende tidspunkt. Desuden kan der være støj fra vindmøllens maskineri. Monotonien vil være en del af problemet ved påvirkningen. Det er specielt ved vindhastighed under 8-12 m/s at man kan føle sig generet. Ved vindhastigheder over 8-12 m/s vil støjen næppe kunne skelnes fra baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse, der svarer til frisk til hård vind. Lavfrekvent støj er et emne, der er kommet i fokus, og som er implementeret med en fast grænseværdi på 20 db i den reviderede vindmøllebekendtgørelse fra december Undersøgelser af menneskers oplevelse af forskellige grader af støjbelastning viser, at der optræder væsentlige støjulemper, hvis den lavfrekvente støj indendørs overstiger 20 db om aftenen og natten. Den oplevede gene fra lavfrekvent støj øges stærkt, når støjen kommer over 20 db. Forskningen gennem de seneste år fastslår, at kraftig lavfrekvent støj giver anledning til betydelige ulemper. 12 Vindmøller ved Faster-Astrup - Ikke teknisk resumé

13 På den anden side er der fortsat ikke fagligt belæg for, at lavfrekvent støj har andre sundhedseffekter end almindelig støj, og hverken Miljøstyrelsens orientering eller den nyere forskning giver belæg for at sætte lavere grænser for lavfrekvent støj end 20 db. Grænsen på 20 db giver en god sikring af, at den lavfrekvente støj ikke opleves som generende. Skyggekast opstår, når solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal, og kan opleves som generende blink inde i boligen eller på udendørs opholdsarealer. Der kan være en øget oplevelse af stress, hvis skyggekastet falder på tidspunkter, hvor man er hjemme i sin private bolig. På den baggrund er der i Kommuneplan for Ringkøbing- Skjern Kommune indført retningslinjer for maksimalt 10 timers beregnet skyggekast om året. Grænsen vil nedsætte generne, men kan ikke bringe dem til ophør. Der er ikke foretaget undersøgelser, der viser en evidens for øget stress og heller ikke for øget sygelighed ved beboelse i nærheden af vindmøller, så længe gældende afstands- og støjkrav er overholdt. Den væsentligste negative effekt af vindmøller er ifølge naboer den oplevede gene af støj. Der er ikke nogen simpel sammenhæng mellem den reelle støj og den oplevede gene, og kombinationen af f.eks. støj og skyggekast eller visuelle gener kan forstærke den oplevede støjgene, mens f.eks. økonomisk interesse i vindmøllernes drift modsat kan mindske den oplevede gene. Det kan ikke afvises, at enkeltpersoner vil føle sig generet ved naboskabet til vindmøller, blandt andet fordi støjgene opleves meget individuelt. Overvågning Kommunens miljøtilsyn skal sikre, at kravene i VVMtilladelsen overholdes. Inden der udstedes ibrugtagningstilladelse, vil der normalt foregå en besigtigelse af forholdene. Endvidere sikrer kommunen sig, at eventuelle krav om støjmåling bliver overholdt, ved at kræve dokumentation for støjmålingen inden for en given tidsperiode. Det fremgår af VVM-redegørelsen og Miljørapporten, at kravene er overholdt ved alle nabobeboelser. Kommunen vil forlange at ejeren gennemfører en støjmåling ved først givne lejlighed, hvor vindforholdene svarer til kravene i Bekendtgørelse 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller (vindmøllebekendtgørelsen). Støjmålingerne udføres som beskrevet i bekendtgørelsen. Resultaterne indsendes til Ringkøbing-Skjern Kommune, så snart de foreligger. Støjmålingen skal så vidt muligt foretages senest 3 måneder efter idriftsættelse. Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse og målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. Klage fra naboer kan også medføre, at kommunens miljøtilsyn pålægger ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling eller måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er grundlag for klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejerne at dæmpe støjen eller stoppe vindmøllen, hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Vindmøllerne har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl og om fornødent stopper vindmøllen. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, der hurtigt kan gribe ind ved tekniske problemer. Forandringer i vindmøllers støjniveau, udseende eller andre miljøpåvirkninger vil stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i vindmøllen. Sammenligning af projektforslagene I tabel 0.1 er de faktuelle forhold ved hovedforslag og alternativt forslag samt nul-alternativet opsummeret. Tabellen viser, at der er forskel på projektforslagenes produktion, mens der ved nul-alternativet slet ikke produceres strøm fra vindmøller. Tilsvarende er der forskel på projektforslagenes effekt på klima og luftforurening, mens nul-alternativet slet ikke medfører nogen reduktion af luftforurenende emissioner. Den landskabelige påvirkning ved hovedforslaget med 4 møller er større end ved alternativet med 3 møller, men den vurderes samlet set ikke mere problematisk. Ved nul-alternativet undgås den ekstra visuelle påvirkning helt. Den visuelle påvirkning af projektforslagene er samlet set vurderet som ubetænkelig. Der er kun mindre forskel på projektforslagenes påvirkninger med støj og skyggekast for de nærmeste naboer, idet møllerne reguleres til størst mulig ydelse indenfor opstillingsområdets rammer, mens nul-alternativet slet ikke medfører nogen ændring af eksisterende naboforhold. Ved nul-alternativet, risikerer ingen af de nærmeste naboer til projektområdet at blive generet af de ansøgte vindmøller, men der opnås heller ikke mulighed for privat eller lokal indtægt ved projektet eller medvirken til en global fortrængning af sundhedsskadelige emissioner. Fordele ved begge projektforslag 1. Der sker en fortrængning af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer. 2. Vindmøllerne opstilles i et enkelt opstillingsmønster på en lige række. 3. Der er god afstand til andre store vindmølleanlæg. VVM-redegørelse og miljørapport

14 Tabel 0.1 Oversigt over projektets væsentligste data ved hovedforslag, alternativt forslag og 0-alternativ. Hovedforslag 4 stk. V80-2,0-67 Alternativ 3 stk. V80-2, alternativ Mulig variation Antal møller op til 4 Samlet kapacitet (MW) 8,0 6,0 0 op til ca. 9 Rotordiameter (m) Navhøjde (m) Totalhøjde, maksimum (m) Rotoromdrejninger pr. minut, nominel 16,7 (9-19) 16,7 (9-19) - op til ca. 17 Produktion pr. år, cirka (millioner kwh)* 18,94 14,47 0 op til ca. 20 Samlet produktion over 20 år**, cirka (millioner kwh) op til ca. 400 Støjpåvirkning ved naboboliger ved vindhastighed 6 og 8 m/s (db(a)) i det åbne land, maksimalt Støjpåvirkning ved nærmeste bolig i støjfølsomt område ved vindhastighed 6 og 8 m/s (db(a)), maks. Påvirkning med lavfrekvent støj ved naboboliger ved vindhastighed 6 og 8 m/s (db(a)), maksimalt Skyggekast ved naboer, indendørs og udendørs (timer:minutter) om året uden skyggestop, maks. Sparet udledning til miljøet over 20 år* (tons) 41,7 og 43,3 41,7 og 43,6 0 29,4 og 31,1 28,5 og 30,7 max. 42 v. 6 m/s og 44 v. 8 m/s max. 37 v. 6 m/s og 39 v. 8 m/s 13,7 og 16,2 14,4 og 17,1 0 max :57 og 21:40 16:00 og 11:37 0 max Kuldioxid, CO 2 (784 g/kwh) ca Svovldioxid, SO 2 (0,11 g/kwh) ca Kvælstofoxider, NO x (0,23 g/kwh) ca Slagger og flyveaske (39 g/kwh) ca * Produktionsestimater er baseret på beregnet produktion minus 10 procent. ** 20 år er defineret som vindmøllers tekniske levetid. 4. Landskabet har samlet set en stor skala, der kan rumme vindmølleanlæg af den ansøgte størrelse. 5. Projektet påvirker ikke kystnære eller større uforstyrrede landskaber og har ikke væsentlig negativ påvirkning af bevaringsværdige landskaber. 6. Projektet påvirker ikke i væsentlig grad landskabsoplevelsen af rekreative og kulturhistoriske værdier, herunder særlige naturområder, fortidsminder og kirker. 7. Vindmølleanlægget vurderes fra de fleste retninger at kunne indpasses i forhold til eksisterende højspændingsanlæg i området. 8. Vindmøller, teknikbygninger og serviceveje etableres på de lokale projektansøgeres jord. 9. Der er god afstand til samlede bebyggelser og områder med støjfølsom anvendelse. Rækker Mølle er med en afstand på 1,4 km den nærmeste samlede bebyggelse. 10. Begge projektforslag overholder støjkravene. 11. Der er ingen konflikter med radiokæder. 12. Projektet er lokalt forankret. Ulemper ved begge projektforslag 1. Landskabet er præget af højspændingsanlæg og vil blive yderligere præget af tekniske anlæg. 2. Fra visse lokaliteter, som fra området omkring Astrup, vil den samlede påvirkning af tekniske anlæg være markant og visse steder visuelt forstyrrende. 3. Vindmøllerne vil virke dominerende og påvirke landskabsoplevelsen i den inderste del af nærzonen, herunder fra flere nabobeboelser. 4. En strækning af 60 kv ledningen skal føres gennem jorden. 5. Naboer vil opleve støj og skyggekast, som ikke er en del af miljøpåvirkningen i dag. 6. Nogle af møllerne skal støjreguleres. 14 Vindmøller ved Faster-Astrup - Ikke teknisk resumé

15 Fordele ved hovedforslaget 1. Der er en stor effekt (8,0 MW) og dermed en stor produktion fra vindmøllerne. 2. Der sker tilsvarende en stor fortrængning af udledningen af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer. Ulemper ved hovedforslaget 1. Det udlagte vindmølleområde skal udvides, men dette er muliggjort af Byrådet. 2. Den sydligste mølle placeres tæt på en naturbeskyttet mose og sø. Fordele ved alternativt forslag 1. Mølleanlægget har en mindre landskabelig påvirkning. 2. Støj- og skyggepåvirkning er mindre for området syd for Astrupvej. Ulemper ved alternativt forslag 1. Produktionen er 25 % mindre end ved hovedforslaget (6,0 MW). 2. Reduktionen af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer er 25% mindre end ved hovedforslaget. Fordele ved nul-alternativet 1. Landskabet bliver ikke (yderligere) påvirket af vindmøller. 2. Naboer vil ikke opleve vindmøllernes visuelle påvirkning, støj og skyggekast. Ulemper ved nul-alternativet 1. Der sker ingen udbygning af produktionen af vedvarende energi, der sker ingen fortrængning af udledt CO 2 opnås ikke mulighed for økomomisk afkast af projektet i lokalområdet. i drift samt nedtages og området retableres under hensyntagen til områdets landskab, mennesker, miljø og natur. Der er ingen væsentlig merpåvirkning fra hovedforslagets fire møller i forhold til det alternative forslags tre møller. Landskabeligt vurderes området som velegnet til opstilling af store møller, idet terrænforhold og øvrige landskabselementer har så stor en skala, at vindmøllerne ikke virker uforholdsmæssigt store. Vindmøllerne vil opleves som høje i forhold til andre kendte landskabselementer, men det visuelle samspil, herunder med højspændingsanlæg og andre vindmøller, vurderes samlet set ikke som betænkeligt. Naboer til projektet vil i større eller mindre grad kunne se og/eller høre møllerne fra eller omkring deres private ejendom, men alle lovgivningsmæssige krav til projektet er overholdt. Afstanden til naboboliger overholder vindmøllecirkulærets afstandskrav, og skyggekastpåvirkninger begrænses til maksimalt 10 timer beregnet årligt. Mølleopstillerne er pligtige til at erstatte eventuelle værditab på naboboliger, der kan sandsynliggøres som følge af projektet. Værditabsforhold håndteres efter VE-loven. Projektet vurderes ikke at tilsidesætte de hensyn, der skal varetages i forhold til beskyttelsen af miljø og natur. Projektet vil bidrage positivt til sundhed, klima og miljø i form af produceret vedvarende energi og sparede skadelige emissioner. Samlet vurdering Det vurderes samlet, at op til fire nye møller med en totalhøjde på op til 107 meter kan opstilles og være VVM-redegørelse og miljørapport

16 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af tre eller fire ens vindmøller med en totalhøjde op til 107 meter mellem landsbyerne Rækker Mølle og Astrup. Opstillingsområdet er i kommunens temaplan for vindmøller udlagt som vindmølleområde nr. 15, Faster-Astrup [1.1], se kort 1.1. Der har i perioden 18. oktober - 8. november 2012 været udsendt et debatoplæg og foretaget en scoping for vindmølleprojektet. Ringkøbing-Skjern Kommune har efterfølgende politisk besluttet at fortsætte planlægning for projektet. Kort 1.1 Placering af vindmølleområde nr. 15, Faster-Astrup (i firkanten midt på kortet) mellem centerbyerne Videbæk og Skjern og mere lokalt mellem landsbyerne Rækker Mølle og Astrup. Rammelagte områder til vindmøller er markeret med rødt. 1.1 Projektforslag Det er politisk vedtaget, at der skal udarbejdes forslag til plangrundlag for det ansøgte projekt med fire møller som hovedforslag og med tre møller som et alternativt forslag i vindmølleområde nr. 15, Faster- Astrup. Hovedforslaget forudsætter en udvidelse af det udlagte rammeområde. Hovedforslag Hovedforslaget omfatter fire ens møller, hvoraf én skal placeres syd for Astrupvej. Opstilling af den sydligste mølle forudsætter, at rammeområdet udvides mod syd. Byrådet har på baggrund af en forespørgsel vedtaget, at der skal arbejdes mod udvidelse af vindmølleområde nr. 15, og at vindmøller generelt skal placeres i en afstand af minimum 1 gange totalhøjden fra kommuneveje. Hovedforslaget består af fire ens vindmøller med en kapacitet på hver 2,0 MW og en samlet kapacitet på 8,0 MW. Møllerne vil få en totalhøjde på op til 107 meter. Med en navhøjde på 67 meter og en rotordiameter på 80 meter vil det relative forhold mellem navhøjde og rotordiameter, også kaldet harmoniforholdet, være 1:1,19, se figur 1.1. Harmoniforholdet ligger indenfor det interval, som vejledningen til vindmøllecirkulæret anbefaler. Vindmøllerne vil blive opstillet på en ret linje fra sydvest til nordøst med en indbyrdes afstand mellem vindmøllerne på ca. 330 meter svarende til godt fire gange rotordiameterens længde. Møllerne vil blive placeret på et terræn med en kotevariation på cirka 2 meter i niveauet 39 til 41 meter over havoverfladen. Det er generelt vurderet, at niveauforskelle på op til 5 meter for store møller ikke vil syne mærkbart i landskabet [1.2]. Der er ikke andre store vindmøller i umiddelbar nærhed af det udlagte vindmølleområde, og der skal ikke nedtages eksisterende møller i forbindelse med projektet. Møllerne vil blive placeret i en afstand af minimum 1 gange totalhøjde fra kommuneveje, herunder ca. 1 gange totalhøjden fra den mølle, der ligger nærmest på Astrupvej. Hovedforslaget er valgt, fordi det vurderes at udnytte områdets vindenergipotentiale optimalt. Alternativt forslag Det alternative forslag omfatter tre ens møller nord for Astrupvej. De tre møller er opstillet indenfor temaplanens rammeområde. Mølletypen er den samme som i hovedforslaget, og vindmølleanlægget har en samlet kapacitet på 6,0 MW. Det alternative forslag er valgt, fordi det vurderes at udnytte områdets vindenergipotentiale bedst muligt indenfor det i temaplanen udlagte rammeområde. Den forventede årlige produktion er ca. 25% lavere end ved hovedforslaget. 0-alternativ Ved 0-alternativet vil der ikke opstilles vindmøller i det udlagte vindmølleområde ved Faster-Astrup. I de enkelte kapitler i miljørapporten er der redegjort for denne situationen. Der er ingen eksisterende vindenergiproduktion, som vil blive påvirket af projektet, og 0-alternativet svarer derfor til uændrede forhold og ingen produktion. Valg af mølletype I VVM-redegørelse og Miljørapport for vindmøller ved Faster-Astrup redegøres der for møller med en totalhøjde på op til 107 meter. De anvendte vurderinger og beregninger er baseret på en konkret tilgængelig mølletype, V80-2,0-67, men valget af møllemodel er ikke endeligt fastlagt. Redegørelsen dækker derfor et interval af møller med totalhøjde meter ved 16 Vindmøller ved Faster-Astrup - Indledning

17 både hovedforslag og det alternative forslag. 1.2 Væsentlige problemstillinger De væsentligste særlige hensyn og problemstillinger i tilknytning til projektet udgøres af følgende: Afstand til kommunevej Ved hovedforslaget placeres der møller på begge sider af kommunevejen Astrupvej. Byrådet har d. 21. august 2012 besluttet, at vindmøller generelt skal placeres minimum 1 gange totalhøjden fra kommuneveje. Både hovedforslag og alternativt forslag overholder dette afstandskrav. Afstand mellem møller Den sydligste mølle i hovedforslaget placeres nær en 3-beskyttet sø og mose. Ringkøbing-Skjern Kommune tillader op til 5% variation i den interne afstand mellem møller, hvor det er hensigtsmæssigt, og ved at øge afstanden mellem de to sydligste møller med 5% i forhold til afstanden mellem de øvrige møller, opnås en afstand til mosen på 16 meter. Denne mulighed ønskes udnyttet for at opnå de bedst mulige jordbundsforhold for fundamentet, og for at undgå direkte påvirkninger af sø og mose. Afstand til højspændingsledning Der løber en 60 kv højspændingsforbindelse med luftledning tværs over vindmølleområdet, ca. 35 m fra projektforslagenes nordligste mølle. Afstanden er så kort, at vindmøllevingerne vil få overslag ind over luftledningen, hvilket ikke kan tillades i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsens respektafstand for højspændingsluftledninger. For at vindmøller kan opstilles, monteres og serviceres efter sikkerhedsforskrifterne, skal vindmøllerne placeres, så den vinkelrette afstand til den nærmeste fase af luftledningerne er minimum 15 meter + 0,5 gange rotordiameteren, dvs. 55 meter i alt. Ejeren af højspændingsforbindelsen, Vestjyske Net, har fremlagt et foreløbigt tilbud på at lægge en delstrækning af 60 kv luftledningen Rækker Mølle - Risdal i jorden, og dette er en forudsætning for gennemførelse af projektet. Visuel påvirkning af landskabet Projektområdet ved Faster-Astrup ligger i et storbakket morænelandskab på den sydlige del af Skovbjerg Bakkeø. Projetkområdet er omgivet af landsbyer og spredt bebyggelse i det åbne land. Det skal vurderes, hvordan vindmøllerne påvirker oplevelsen af landskabet fra omgivende beboelsersområder og færdselsveje. Endvidere skal det vurderes, hvordan vindmøllerne påvirker oplevelsen af landskabets kulturhistoriske, geologiske og rekreative elementer. Følgende overordnede tematisering af emnerne er anvendt: Oplevelsen fra nærmeste beboelsesområder, byer og veje. Indenfor en afstand af ca. 5 km fra vindmølleområdet ligger landsbyerne Rækker Mølle, Astrup, Fiskbæk, Faster, Hanning og Bølling. Redegørelsen vurderer den visuelle påvirkning fra relevante beboelsesområder og tilkørselsvejene ved dem. Desuden vurderes påvirkningen af overordnede veje. Påvirkning af kulturarv, landskab og rekreative interesser. Der ligger en kirke, Sædding Kirke, i en afstand af ca. 2 km fra vindmølleområdet, og yderligere 5 kirker indenfor en afstand af 3-7 km. Rapporten skal vurdere, hvordan vindmøllerne vil påvirke oplevelsen af Sædding, Faster, Hanning, Bølling, Herborg og Finderup kirker i kulturlandskabet. Endvidere vil rapporten vurdere, hvordan kirkernes nærområder og aftalezoner samt værdifulde kulturmiljøer, særlige landskaber og rekreative interesser bliver påvirket. Samspil mellem møllegrupper og tekniske anlæg. Lovgivningen kræver, at rapporten vurderer det visuelle samspil mellem vindmøllegrupper indenfor en afstand af 28 gange de nye vindmøllers totalhøjde. Det vil ved Faster-Astrup betyde en afstand på ca. 3 km. Der findes fire enkeltstående møller på meter indenfor en afstand af 28 gange møllehøjden, og rapporten vurderer, hvordan de nye vindmøller bliver oplevet sammen med eksisterende og planlagte vindmøller. Der findes ikke andre store møller indenfor mølleanlæggets nærzone. Ved Ejstrup godt 5 km øst for projektområdet samt ved Arnborgvej ca. 6 km mod syd og Fuglehøj ca. 6 km mod nord ligger de Møllens totalhøjde Rotordiameter Vingelængde Navhøjde Nacelle + nav Rotor Tårn Figur 1.2 Vindmøllernes opbygning og harmoniforhold. Harmoniforholdet beregnes som forholdet mellem navhøjde og rotordiameter og ligger for nye møller typisk mellem 1:1,10 og 1:1,35. På billedet ses mølletypen V80-2,0 med harmoniforholdet 1:1,19. VVM-redegørelse og miljørapport

18 nærmeste lokalplanlagte områder til opstilling af store vindmøller. Rapporten vurderer, om den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét kan anses for ubetænkelig. Der skal kunne redegøres for, at vindmøllergrupperne fremtræder uproblematisk eller harmonisk sammen i landskabet, og at de samtidig opfattes som adskilte anlæg. Vindmølleanlæggets visuelle samspil med områdets øvrige tekniske anlæg, herunder særligt højspændingsanlæg, vil desuden blive vurderet. Påvirkning ved naboer Indenfor en afstand af ca. 1 km fra de nye vindmøller ligger der 22 beboelser, og i en afstand af 1,4-1,7 km begynder landsbyerne Rækker Mølle og Astrup, der betragtes som boligområder med støjfølsom arealanvendelse. Rapporten skal vurdere, hvordan nabobeboelserne i det åbne land samt boligområderne bliver påvirket visuelt samt af støj, lavfrekvent støj og skyggekast fra vindmøllerne. Konsekvenser for natur og miljø Rapporten skal vurdere, hvordan vindmølleprojektet vil påvirke dyre- og planteliv, herunder fuglelivet og en række dyr i henhold til EUs Habitatdirektiv artikel 12, bilag IV. Det drejer sig om småflagermus, birkemus, odder, markfirben m.fl. Rapporten skal desuden vurdere vindmølleprojektets betydning for drikkevandsinteresserne, og rapporten vil berøre affaldsforholdene ved energiproduktionen. Rapporten vil redegøre for vindmølleprojektets klimapåvirkning i form af sparet udledning af CO Rapportens opbygning Miljørapporten indeholder syv kapitler samt et indledende ikke-teknisk resumé. Kildehenvisninger findes bagest i rapporten, og henvisninger i teksten findes som tal indsat i en kantet parantes, f.eks. [1.1]. Kapitel 1: Det første kapitel beskriver kort projektforslag, de væsentlige problemstillinger, rapportens opbygning, lovgivning og planlægning på området samt manglende viden. Kapitel 2: Det andet kapitel redegør nærmere for projektet og de aktiviteter, der er forbundet med anlægsog driftsfasen og en senere nedtagning af møllerne. Desuden redegøres for 0-alternativet. Kapitel 3: Det tredje kapitel beskriver vindmøllernes påvirkning af klima, miljø, natur og andre forhold, som skal vurderes i henhold til VVM-bekendtgørelsen. Kapitlet er underopdelt, så der i afsnit 3.1 redegøres for projektets bidrag til reduktion af CO 2 og luftforurening, i afsnit 3.2 redegøres for projektets påvirkning af overfladevand, grundvand, ressourcer og affald, i afsnit 3.3 redegøres for projektets påvirkning af flora og fauna og i afsnit 3.4 redegøres for projektets indvirken på en række øvrige forhold, herunder rekreative forhold, landbrugsdrift, lufttrafik, radio- og ledningsanlæg samt socioøkonomiske forhold. Kapitel 4: Det fjerde kapitel beskriver, analyserer og vurderer landskabet og vindmøllernes påvirkning af landskabet. I analyserne anvendes en række visualiseringer af møllerne set fra strategiske fotostandpunkter jævnt fordelt i det omkringliggende landskab. Kapitel 5: Det femte kapitel analyserer konsekvenserne ved de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer i form af visuel påvirkning, støj, lavfrekvent støj, og skyggekast. Kapitlet redegør desuden for projektets sundhedspåvirkning. Kapitel 6: Det sjette kapitel redegør for hvorledes det sikres, at miljøkrav til møllerne bliver opfyldt i anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen. Kapitel 7: Det syvende kapitel sammenligner væsentlige forskelle på projektets hovedforslag, alternativ og nul-alternativ. 1.4 Lovgivning og planlægning En række love, bekendtgørelser og overordnede planer kan have indflydelse på, hvor det bliver tilladt at opstille vindmøller. Afsnit 1.4 gennemgår de forhold, der specifikt berører projektet ved Faster-Astrup, og afsnittet redegør for, hvordan projektet forholder sig til dem. Vindmøllecirkulæret Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (CIR1H nr af 22/05/2009) fastsætter blandt andet, at kommunen kan udpege områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for opstillingen af vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Området ved Faster-Astrup er i kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune udlagt som vindmølleområde nr. 15. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde målt fra ydersiden af vindmøllernes tårn til nærmeste mur eller hushjørne ved nabobeboelser. Totalhøjden på de ansøgte vindmøller er op til 107 meter, og det medfører en mindsteafstand på 428 meter til nærmeste nabobeboelse. Kravet er opfyldt for alle nabobeboelser. Bærmeste nabobeboelse ligger nord for møllerne i en afstand af 434 meter, se kort 5.1, tabel 5.1 og tabel 5.2. Vindmøllecirkulæret indeholder bestemmelser og vejledninger for blandt andet størrelsesforholdet mellem 18 Vindmøller ved Faster-Astrup - Indledning

19 navhøjde og rotordiameter samt afstanden mellem vindmøllegrupper. I vejledningen er det tilrådet, at vindmøllens harmoniforhold vurderes i hvert projekt ud fra de lokale forhold.som udgangspunkt vil et forhold på mellem 1:1,1 og 1:1,35 mellem navhøjden og rotordiameteren give den mest harmoniske vindmølle. De planlagte vindmøller ved Faster-Astrup har en navhøjde på 67 meter og en rotordiameter på 80 meter, hvilket svarer til et forhold på 1:1,19. Endvidere er der fastlagt et krav om, at vindmøller, der står med mindre afstand end 28 gange totalhøjden, skal vurderes, så det sikres, at det samlede udtryk ikke er visuelt betænkeligt. Ældre vindmøller, som vil blive nedtaget indenfor en overskuelig fremtid, kan man dog se bort fra. I vejledningen til cirkulæret (VEJ nr af 22/05/2009) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede veje. Møllerne kan som udgangspunkt placeres i en afstand af 1 gange totalhøjden fra vejen. I zonen 1-1,7 gange totalhøjden kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål. Disse afklares af Vejdirektoratet, som specifikt begrunder behov for en øget afstand. Afstandskravet vil ikke overstige 1,7 gange totalhøjden. Det er lokalt politisk besluttet, at afstanden fra vindmøller til kommuneveje generelt skal være minimum 1 gange totalhøjden. Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i Vindmøllebekendtgørelsen (BEK nr af 15/12/2011), der indeholder grænseværdier for støj og lavfrekvent støj fra vindmøller. Bekendtgørelsen indeholder blandt andet følgende emner: Det åbne land Ifølge Vindmøllebekendtgørelsen må den samlede støjbelastning fra vindmøller ikke overstige 44 db(a) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindstyrke på 6 m/s i det mest støjbelastede punkt på udendørs opholdsarealer ved nabobeboelse i det åbne land. Det mest støjbelastede punkt kan ligge op til 15 meter fra boligen i retning mod møllerne. Der er i forbindelse med VVM-redegørelsen udført støjberegninger for de nabobeboelser, der ligger indenfor en radius af én km fra de 3-4 nye vindmøller. Se kapitel 5. Endvidere er den samlede støj fra de nye møller og de eksisterende mindre møller nordvest og sydøst for opstillingsområdet vurderet for at sikre, at støjen fra vindmøllerne ikke overskrider grænseværdierne ved naboer til disse vindmøller. Støjfølsomme arealer I områder til støjfølsom arealanvendelse, dvs. områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhuscamping- eller kolonihaveformål, eller områder som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet, må der i det mest støjbelastede punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller på 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 db(a) ved 6 m/s. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning ved boliger, normalt ligge på db(a) ved vindstyrker på 8 m/s, svarende til jævn til frisk vind. I forbindelse med planlægningsarbejdet er landsbyerne Rækker Mølle og Astrup lokaliseret som de nærmeste områder til støjfølsom arealanvendelse. Der er udført støjberegninger for nærmeste del af disse støjfølsomme områder, som begge ligger mere end én km fra de nye møller. Lavfrekvent støj Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på 6 m/s og 8 m/s. Støjberegning og støjmåling Når man efter kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af projektet ønsker at opføre nye møller, skal man indsende en anmeldelse til kommunen. Anmeldelsen skal blandt andet indeholde en rapport med godkendte målinger af den anmeldte vindmølletype. På baggrund af de godkendte målinger skal der foreligge en beregning af støjen ved nabobeboelser til det ansøgte projekt. Ringkøbing-Skjern Kommune kan kræve, at der bliver foretaget en støjmåling efter idriftssættelse af vindmøllerne for at sikre, at lovens krav bliver overholdt. Målingen skal foretages ved vindhastighederne 5,5-6,5 m/s og 7,5-8,5 m/s. Ringkøbing-Skjern Kommune forventes ifølge sit notat om praksis vedrørende støjmålinger (af 8. juli 2010) at forlange, at ejeren gennemfører en støjmåling ved først givne lejlighed, hvor vindforholdene svarer til kravene i bekendtgørelsen. Støjmålingen forventes så vidt muligt at skulle foretages senest 3 måneder efter idriftsættelse. VVM-redegørelse og miljørapport

20 Naturbeskyttelse International naturbeskyttelse Natura 2000 er EU s overordnede direktiver til beskyttelse af naturen (BEK nr. 408 af 01/05/2007). Udgangspunktet for Natura 2000 er, at medlemslandene skal opretholde en såkaldt gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af områderne. Det følger heraf, at aktiviteter, der har en negativ indvirkning på arter og naturtyper, som er udpeget, ikke kan tillades. Udtrykket gunstig bevaringsstatus indebærer, at naturtyperne skal være stabile eller i fremgang, mens det for beskyttede arter gælder, at såvel bestandene som levestederne skal være stabile eller i fremgang. Natura 2000 omfatter EF-habitatområder, EF fuglebeskyttelsesområder og ramsarområder. Folketinget vedtog i december 2011 Natura 2000-planerne, som ved udgangen af 2012 var udmøntet i konkrete handleplaner for sikring af fremgangen i Danmarks vigtigste natur. Ni Natura 2000-handleplaner omfatter arealer beliggende helt eller delvist i Ringkøbing-Skjern Kommune. Vindmølleområdet ved Faster-Astrup ligger ca. 8 km nord for de nærmeste Natura 2000 områder, habitatog fuglebeskyttelsesområderne Skjern Å og Borris Hede. EF-habitatbeskyttelse EU s habitatdirektiv forpligter medlemslandene på at beskytte en række dyr, som er oplistet på direktivets bilag IV. Beskyttelsen følger dyret uanset hvor det raster og yngler. Det skal vurderes, hvorvidt et projekt vil have negativ effekt på bilag IV arter, også udenfor de egentlige habitatområder. Nærværende rapport redegør for vindmøllernes betydning for en række dyr, herunder flagermus og padder mv., jf. Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV. Se kapitel 3.3. National naturbeskyttelse Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 933 af 24/09/2009) har til formål at værne om landets natur, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Loven regulerer betingelser for en lang række naturtyper og naturområder. Loven fastlægger desuden beskyttelseszoner omkring eksempelvis skove, kirker, kysten samt søer og åer. Endvidere indeholder loven bestemmelser for administration af internationale naturbeskyttelsesområder, herunder Natura 2000 områder. Paragraf 3 områder Paragraf 3, 3, i Naturbeskyttelsesloven omfatter generelle beskyttelsesbestemmelser for beskyttede naturtyper, herunder søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev med videre. Ifølge Naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages ændringer i tilstanden af ovenstående naturtyper. Området omkring vindmøllerne ved Faster-Astrup anvendes til landbrugs- og plantagedrift og indeholder kun mindre indslag af 3-beskyttet natur. Nærmest ligger en mindre sø og to små områder med 3-beskyttet mose. Sammenhængende eng- og mosearealer findes langs vandløb i en afstand af godt 1 km. Fortidsminder Naturbeskyttelsesloven beskytter i 18 fredede kulturminder med beskyttelseslinjer. For gravhøje drejer det sig om en 100 meter beskyttelseslinje. Indenfor en afstand af 1-2 km fra projektområdet findes der flere beskyttede oldtidsgravhøje, men indenfor rammeområdet er der ingen registrerede fortidsminder. Beskyttelseslinjer Loven fastlægger bygge- og beskyttelseslinjer for at friholde de nærmeste omgivelser til skove, søer, åer, fortidsminder og kirker for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb. Linjerne har forskellig udstrækning og indhold. Der er ingen elementer med beskyttelseslinjer i nærheden af vindmølleområdet Faster-Astrup. Kirkezoner Udover Naturbeskyttelseslovens 19 (kirkebyggelinjen) er der indgået gensidige aftaler mellem Ringkjøbing Amt, de kirkelige myndigheder og kommunerne om at forbedre beskyttelsen af omgivelserne omkring mange kirker med henblik på at bevare miljøet omkring kirkerne og fastholde kirkernes landskabelige virkning. Beskyttelsen kaldes kirkezoner, kirkeaftalezoner eller Provst Exner fredninger og er en udvidet beskyttelse af kirkernes nærmeste omgivelser. Hensynene skal sikres gennem myndighedernes administration af diverse lovgivning. Området omkring en kirke er inddelt i tre zoner, kaldet kirkezone 1, 2 og 3, hvor 1 er zonen nærmest kirken. Begrænsningerne indenfor kirkezoner fremgår af konkrete aftaler men kan være omkring beplantning, bebyggelse mv. Museumsloven Bekendtgørelse af museumsloven (LBK nr af 14/12/2006) beskytter blandt andet fortidsminder og indeholder retningslinjer for arkæologiske undersøgelser og fund. Hvis der fremkommer fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang det berører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til Ringkøbing-Skjern Museum, der vurderer, om yderligere undersøgelser skal finde sted. Fundene kan, ifølge Museumsloven, forlanges undersøgt for bygherrens regning. 20 Vindmøller ved Faster-Astrup - Indledning

21 Arkæologisk forundersøgelse Med henblik på at undgå forsinkelse af anlægsarbejdet og uforudsete udgifter, er der mulighed for at få foretaget en forundersøgelse, inden anlægsarbejdet igangsættes. I henhold til Museumsloven skal Ringkøbing-Skjern Museum foretage en omkostningsfri arkivalsk kontrol i forbindelse med et lokalplanforslag, såfremt de bliver anmodet herom forud for større bygge- og anlægsarbejder. Ringkøbing- Skjern Museum har i den forudgående høring tilkendegivet, at der ikke er behov for en forudgående arkæologisk undersøgelse i projektområdet. Sten- og jorddiger Paragraf 29 i Museumsloven omfatter bestemmelser om sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af registrerede sten- og jorddiger. Afstanden til beskyttede diger er ifølge arealinfo.dk mere end én km fra projektområdet ved Faster-Astrup. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010) har til hensigt at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper. Herunder også at forebygge miljøpåvirkninger ved en eventuel grundvandssænkning i forbindelse med støbning af fundamenter. Der vurderes umiddelbart ikke at være behov for midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med støbning af fundamenter, men geotekniske prøveboringer vil afklare de aktuelle forhold. Vejloven Bekendtgørelse af lov om offentlige veje (LBK nr. 893 af 09/09/2009) indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejerne samt Ringkøbing-Skjern Kommune. Lov om luftfart Bekendtgørelse af lov om luftfart (LBK nr. 959 af 12/09/2011) foreskriver, at vindmøller med en totalhøjde på over 100 meter skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen. Vindmøllerne må ikke opstilles, inden Luftfartsvæsenet har udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Landbrugsloven Vindmøllerne opstilles på arealer, der er omfattet af landbrugspligt. Opstilling af en vindmølle på en landbrugsejendom kræver ikke Jordbrugskommissionens tilladelse, hvis brugs- eller lejeaftalen alene angår arealer til vindmøller, hvis grundareal hver for sig er under 25 m², og aftalen ikke gælder for en længere tidsperiode end 30 år. Det er en forudsætning, at aftaler om vejadgang, placering af jordkabler, underjordiske fundamenter, sikkerhedszone mv. sikres som servitutrettigheder, jf. Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme (VEJ nr. 97 af 22/11/2010). En lokalplan, der udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugsejendom, der fortsat skal kunne udnyttes til jordbrugsmæssige formål, bør normalt kun omfatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter og tilkørselsveje mv., jf. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen (CIR nr af 19/04/2010). Stærkstrømsloven Bilag 1 til Stærkstrømsbekendtgørelsen (BEK nr. 309 af 27/04/2009, afsnit 5A, 3. udgave, Sikkerhedsregler for bygningsarbejde, vejarbejde, entreprenørarbejde og landbrugsarbejde i nærheden af elforsyningsanlæg) er udstedt af Sikkerhedsstyrelsen i medfør af lov nr. 251 af 6. maj 1993 (Stærkstrømsloven) 7. Det primære formål med bestemmelserne i afsnit 5A er at undgå ulykker og uheld, samt at undgå skader på elforsyningsanlæggene, så store beløb spares for samfundet. Skader på elforsyningsanlæg bevirker ofte, at forbrugerne er uden strøm i kortere eller længere tid, hvilket medfører produktionstab, store gener for forbrugerne og risiko for yderligere ulykker. Bestemmelse 6.8 i afsnit 5A angiver respektafstande fra luftledninger og luftkabler på 15 m, som skal overholdes. Vindmølleprojektet i Faster-Astrup kræver særlig sikkerhedsmæssig hensyntagen til en 60 kv stærkstrømsforbindelse over området. Det er indarbejdet i projektforslaget, at en del af den nuværende luftledning graves ned i jorden. Planloven og VVM-bekendtgørelsen Planlægning for at opstille vindmøller tager udgangspunkt i Lov om planlægning, Planloven, jf. Bekendtgørelse af lov om planlægning (LBK nr. 937 af 24/09/2009). Vurdering af virkning på miljøet Anlæg, som vil påvirke miljøet væsentligt, må ifølge planloven ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse. Derudover er det fastsat i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK nr af 15/12/2010), at der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde over 80 meter eller for mere end tre vindmøller i en gruppe skal udarbejdes VVM-redegørelse og miljørapport

22 en VVM-redegørelse, der indeholder en vurdering af projektets virkning på miljøet. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVMredegørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer. VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet og dets omgivende miljø, både på kort og lang sigt. Ikke blot hovedprojektet, men også væsentlige alternativers konsekvenser, skal undersøges og beskrives på det foreliggende grundlag. Herunder skal VVM-redegørelsen belyse et 0-alternativ, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres. Det er ligeledes et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, bliver beskrevet i VVM-redegørelsen. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger og bortskaffelse af affald samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Formålet med VVM-redegørelsen er at belyse, hvilke planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser anlægget vil få for omgivelserne, samt hvilke alternativer der eksisterer og hvilke konsekvenser de har. Herved tilvejebringes det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om det planlagte anlægs udformning og placering, og offentlighedsfaserne sikrer, at offentligheden på et tidligt tidspunkt får indsigt i projektet samt mulighed for at påvirke den endelige beslutning. Lov om miljøvurdering Den kommunale planlægning skal, i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009), være vurderet i en miljørapport. I henhold til loven har der været foretaget en høring af berørte myndigheder, hvor blandt andet Trafikstyrelsen er blevet hørt. For at være fyldestgørende skal miljørapporten behandle sundhed og overvågning af miljøkravene foruden de emner, som VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af. Denne udgivelse udgør både en VVM-redegørelse og en miljørapport. Efter endelig vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg for vindmøller ved Faster-Astrup vil Ringkøbing-Skjern Kommune udarbejde en sammenfattende redegørelse for offentlighedens ønsker og krav, som de blev fremsat i de offentlige høringer. Den sammenfattende redegørelse vil ligeledes vise konsekvenserne af offentlighedens ønsker og krav. Redegørelsen vil oplyse miljøvurderingens konsekvenser for planens endelige udformning. Endvidere vil kommunen udarbejde en overvågningsplan, så det sikres, at de miljøkrav, som stilles i VVM-tilladelsen, bliver overholdt. Lov om fremme af vedvarende energi, VE-loven Lov om fremme af vedvarende energi, lovbekendtgørelse nr af 08/11/2011 har som mål at fremme produktionen af vedvarende energi med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og reducere udslippet af CO 2 og andre drivhusgasser. Loven har ingen bestemmelser med krav til eller konsekvenser for udarbejdelse af VVM-redegørelser eller miljøvurderinger men indeholder fire ordninger af betydning for opsætning af vindmøller, idet de skal fremme accepten af vindmøller i lokalbefolkningen. De fire ordninger, der alle administreres af Energinet. dk, er: 1. Værditabsordningen, som pålægger vindmølleopstilleren af betale for værditab på ejendomme forårsaget af opførelsen af vindmøllerne. Mener en ejendomsbesidder at få værditab, kan ejeren søge værditabet betalt af vindmølleopstilleren. Ansøgningen sendes til Energinet.dk, der efter kommunens endelige vedtagelse af planerne er sekretariat for en kommission, som vurderer værditabet. Kommissionen besigtiger forholdene ved ansøgerboligerne og vurderer værditabets omfang ud fra en analyse af påvirkningen fra vindmøllerne ved den enkelte ejendom. Vindmølleopstilleren er pligtig til at afholde et møde om værditabsordningen senest fire uger før udløbet af den offentlige høring af planerne, som normalt varer otte uger. Ejere af fast ejendom indenfor en afstand af seks gange totalhøjden fra vindmøllerne kan gratis få vurderet eventuelt værditab, mens ejere i større afstand skal betale kr for at få vurderet eventuelt tab. 2. Køberetsordningen giver fastboende, myndige personer bosat indenfor en afstand af 4,5 km fra vindmøllerne, uanset bopælskommune, ret til at købe andele i vindmøllerne. Vindmølleopstilleren har pligt til at udbyde 20 % af produktionen i andele. Andelsprisen må kun indeholde de forholdsmæssige 22 Vindmøller ved Faster-Astrup - Indledning

23 anlægsudgifter, så andelsprisen for opstilleren og andelshaveren er forholdsmæssigt ens. Bliver alle 20 % andele ikke solgt, kan de udbydes i hele den kommune, hvor vindmøllerne ønskes rejst. Vindmølleopstilleren har pligt til at udarbejde et udbudsmateriale for vindmølleandelene. Energinet.dk skal vurdere og godkende materialet. 3. Grøn ordning fastlægger, at der for hver opført MW kapacitet på vindmøller i en kommune henlægges kr i en pulje for den pågældende kommune. Ved Faster-Astrup drejer det sig om 8 MW i alt svarende til kr ved hovedforslaget og 6 MW i alt svarende til kr ved det alternative forslag. Puljen administreres af ENerginet.dk. På baggrund af ansøgning kan Energinet.dk give tilsagn om tilskud til udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder til 1) anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige og rekreative værdier i kommunen samt 2) til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger mv. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Ringkøbing-Skjern Kommune har besluttet, at ansøgte midler til grøn ordning primært bliver anvendt i nærheden af vindmølleplaceringerne, da det er her, miljøpåvirkningen fra vindmøllerne er størst. Midlerne skal anvendes med stor grad af borgerinddragelse. 4. Garantifond giver vindmøllelaug med mindst 10 medlemmer en garanti for optagelse af lån på maksimalt kroner til udarbejdelsen af nødvendige forundersøgelser, herunder tekniske og økonomiske vurderinger af alternative placeringer eller teknisk bistand til ansøgninger til myndigheder og lignende. Ordningen har ikke været anvendt ved nærværende projekt. Planer, rammer og planprocedure Planlægningen i det åbne land, og herunder vindmølleplanlægningen for opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter, er overgået fra de tidligere amter til kommunerne med strukturreformen den 1. januar Ringkøbing-Skjern Byråd har på denne baggrund vedtaget Kommuneplan , herunder mål og retningslinjer for udnyttelse af vindressourcerne i kommunen. Byrådet har med Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune, vedtaget i april 2009, sat fokus på planlægningen af landbaserede vindmøller til dækning af kommunens behov for elektricitet. Kommuneplanen udgør rammen for udarbejdelse af detaljerede lokalplaner og for sagsbehandling efter planloven og en række sektorlove. Kommuneplanen er digitial. Kommuneplanen udgør den overordnede plan for kommunens udvikling og sætter fokus på, hvordan byer og det åbne land skal udvikles samt landskabet og naturen beskyttes og benyttes. I Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune er der udpeget 37 områder til opstilling af vindmøller. Vindmølleområde nr. 15, Faster-Astrup danner udgangspunktet for nærværende projekt. Det blev ved temaplanens udsrbejdelse vurderet, at der er plads til at opstille to til tre vindmøller op til 110 meter totalhøjde i området. En efterfølgende konkret beregning viser, at området kan udvides med plads til en mølle syd for Astrupvej. Ringkøbing-Skjern udarbejder en lokalplan samt et kommuneplantillæg med blandt andet krav til opstilling og udseende af vindmøllerne og udlægning af støjkonsekvensområde. Til planerne skal der udarbejdes en miljørapport og for projektet en VVM-redegørelse. Kommuneplantillæg og lokalplan På grund af projektets VVM-pligt skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Vedtagelse af kommuneplantillægget stiller krav om en forudgående miljøvurdering (MV), hvorfor nærværende rapport, som allerede beskrevet, både indeholder en VVM og MV. Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet Forslag til Tillæg nr. 57 til Kommuneplan , der fastlægger afgrænsningen af det nye rammeområde samt fastlægger rammerne for lokalplanlægningen. Opstillingen af tre eller fire nye vindmøller ved Faster- Astrup vil derudover kræve en lokalplan for området, der tillader opførelse af vindmøllerne. Opstillingen af nye møller kan ikke påbegyndes, før lokalplanen er endelig vedtaget og offentliggjort. Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet Forslag til Lokalplan nr. 285 Vindmøller ved Faster-Astrup, der angiver møllernes præcise placeringer og indeholder regler for størrelse og udseende mv. Offentlighedsfase Forslag til Tillæg nr. 57 med tilhørende VVMredegørelse og miljørapport samt Lokalplan nr. 285 Vindmøller ved Faster-Astrup offentliggøres på samme tid. I den otte ugers offentlighedsperiode er der mulighed for at komme med forslag, indsigelser og bemærkninger til projektet. Indsigelser skal være kommunen i hænde inden for denne periode. På baggrund af offentlighedsfasen vil kommunen udarbejde en sammenfattende redegørelse og tage endelig stilling til projektet. VVM-tilladelse Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen for anlægget vil Ringkøbing-Skjern Kommune udarbejde en VVM-tilladelse til vindmøllerne ved Faster-Astrup.Tilladelsen kan blandt andet rumme miljøkrav om eksempelvis skyggekast, VVM-redegørelse og miljørapport

24 højde og belysning. VVM-tilladelsen kan påklages til Naturklagenævnet. 1.5 Resultat af debatfasen Projektforslaget har i sin nuværende udformning været offentliggjort med debatoplæg samt høringsbrev i tre uger i perioden 18. oktober til 8. november I foroffentlighedsfasen har alle borgere, interesseorganisationer, foreninger og andre myndigheder haft mulighed for at komme med forslag og ideer til indholdet i miljørapporten. I foroffentlighedsfasen er der indkommet indsigelser fra 3 nabohusstande samt 5 bemærkninger fra myndigheder, tele- og elforsyningsselskab. Høringssvar fra foroffentlighedsfasen vedrører visuelle konsekvenser, skyggekast og støj, værditab og placering af store vindmøller. Høringssvar fra private Bemærkningerne/indsigelserne fra borgere har drejet sig om visuelle konsekvenser, skyggekast, støj og værditab samt om kommunens retningslinjer for vindmølleparker. Emnerne i indsigelserne er behandlet i VVM-redegørelsen og miljørapporten som angivet i højre kolonne i tabel 1.1. Høringssvar fra myndigheder mv. Myndigheder, der har svaret, er nævnt nederst i tabel 1.1. Ingen eksterne myndigheder ud over Center for grøn Transport, luftfart har indgivet bemærkninger. Fra den interne høring i Ringkøbing-Skjern Kommune er der indkommet tre bemærkninger. på hvilke områder projektet ændres, samt en beskrivelse af begrundelserne for ændringerne. På samme måde beskrives, hvorfor eventuelle indsigelser ikke indarbejdes i projektet. Det ikke-tekniske resumé og den sammenfattende redegørelse samt bestemmelser om, hvordan den fremtidige overvågning af vindmøllerne skal foregå, samles i en rapport, der vil være offentligt tilgængelig hos Ringkøbing-Skjern Kommune indtil møllerne nedtages og arealerne reetableres. 1.6 Manglende viden Der er ikke foretaget konkrete optællinger, målinger eller lignende af f.eks. områdets dyreliv i forbindelse med VVM-arbejdet. Det vides ikke, om grundvandet ved den enkelte vindmøllelokalitet indeholder jern, eller om der er behov for en midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med støbning af fundament. Det kan alene en konkret undersøgelse ved den givne placering vise. Alle produktionsestimater er baseret på vindmøllernes samlede produktionspotentiale minus ti procent, hvilket er en simpel metode til indregning af periodevise produktionstab og usikkerhed. Derudover er der ikke kendskab til forhold, hvorom der er manglende viden. De økonomiske forhold vedrører ikke VVM-redegørelsen og miljørapporten. Endelig vedtagelse I forbindelse med den endelige vedtagelse suppleres VVM-redegørelsen og miljørapporten med en sammenfattende redegørelse. Her beskrives det, om projektet ændres som følge af indsigelser, og i givet fald 24 Vindmøller ved Faster-Astrup - Indledning

25 VVM-redegørelse og miljørapport

26 2. Projektbeskrivelse I det følgende beskrives projektforslagene nærmere, og der redegøres for de aktiviteter, der er forbundet med anlægs-, drifts og nedtagningsfasen. En oversigt over projektforslagenes væsentligste anlægsdata fremgår af tabel Anlægget Hovedforslag Hovedforslaget åbner mulighed for opstilling af fire vindmøller på en ret linje, se kort 2.1. Møllerne opstilles i et område, hvor terrænet kun er svagt kuperet med terrænkoter variererende fra ca. 39 til 41 meter over havoverfladen. Terrænvariationen betyder, at der vil være en forskel på ca. 2 meter mellem den højest og lavest placerede mølle. Terrænvariationer på under 5 meter anses som ubetydelige i forhold til vindmøllernes visuelle fremtræden [1.2]. En nærmere beskrivelse af møllernes visuelle samspil med landskabet vurderes på baggrund af visualiseringerne i kapitel 4. Navhøjden på de vurderede møller er 67 meter, og rotordiameteren er 80 meter, hvilket ifølge vejledning til vindmøllecirkulæret som udgangspunkt betyder, at forholdet mellem navhøjde og rotordiameter vil opleves harmonisk. Ved projektforslaget er det ikke Tabel 2.1 Oversigt over projektforslagenes væsentligste data ved hovedforslag, alternativ, 0-alternativ og mulig variation. Hovedforslag 4 stk. V80-2,0-67 Alternativ 3 stk. V80-2, alternativ Variation Antal møller op til 4 Teknikbygninger (koblingsstation og overvågning) Samlet kapacitet (MW) 8,0 6,0 0 op til ca. 9 Rotordiameter (m) Navhøjde (m) Totalhøjde, maksimum (m) Rotoromdrejninger pr. minut, nominel 16,7 (9-19) 16,7 (9-19) - op til ca. 17 Årlig produktion, cirka (millioner kwh) 18,94 14,47 0 op til ca. 20 Samlet produktion over 20 år, cirka (millioner kwh) op til ca. 400 V80-2,0-67 udgør en kommerciel møllemodel, der gør det muligt at basere beregninger og visualiseringer på de nyeste tilgængelige data og herved sikre miljørapporten en høj nøjagtighed. Valget af møllemodel er ikke endeligt fastlagt, da der kan dukke nye og bedre vindmøller op på markedet, inden projektudviklingsfasen er overstået. Derfor er der i tabellen indføjet en mulig variation. Den tilhørende lokalplan fastsætter betingelser for opstillingen af vindmøller, som sikrer, at der ikke vil være afvigelser af betydning i forhold til vurderingerne i denne redegørelse - uanset valg af mølletype. endeligt afklaret, hvilken mølletype der vælges, men der bliver tale om en totalhøjde på op til 107 meter og et harmoniforhold indenfor det i vejledningen til vindmøllecirkulæret anbefalede. Afstanden mellem vindmøllerne i hovedforslaget er ca. 330 meter, svarende til 4,1 gange rotordiameterens længde. Mølledesignet vil være traditionelt dansk med tre vinger, en nacelle (møllehus) og et konisk rørtårn. Farven på møllerne vil være lys grå. Vingerne bliver overfladebehandlet, så de fremstår med en mat overflade, for derved at minimere refleksioner fra metalog glasfiberoverfladerne. Alle møller er placeret i en afstand af minimum fire gange møllehøjden fra nærmeste nabobolig, svarende til vindmølleecirkulærets afstandskrav. Dette gælder for alle eksisterende naboboliger. Hovedforslaget forudsætter en udvidelse af det rammeområde, der er udlagt i Temaplan for vindmøller. Rammeområdet skal udvides til at omfatte området til mølleopstillingen syd for Astrupvej. Dette muliggøres af byrådets beslutning af 21. august 2012 om, at der arbejdes mod udvidelse af vindmølleområde 15, såfremt vindmøllerne placeres minimum 1 gange totalhøjden fra kommuneveje. Vindmøllerne opstilles i en afstand af minimum 1 gange totalhøjden fra offentlige veje. Den korteste afstand er fra møllen nord for Astrupvej, som ligger i en afstand af ca. 1 gange møllehøjden fra kommunevejen. Afstanden mellem hovedforslagets næstsydligste og sydligste mølle er knap 5% større end afstanden mellem anlæggets øvrige møller. Denne variation, som ligger indenfor kommunens retningslinjer for mulig variation, skyldes hensynet til natur- og jordbundsforhold omkring den mellemliggende naturbeskyttede sø og mose. 26 Vindmøller ved Faster-Astrup - Beskrivelse af anlægget

27 *) Den sydligste mølle udelades ved alternativt forslag Kort 2.1 Vindmøllernes opstilling og adgangsveje Kortet viser placering af vindmøller og adgangsveje m.v. ved hovedforslag og alternativ. I alternativet udgår den del af anlægget*, som ligger syd for Astrupvej Mølledelene vil blive transporteret til opstillingsområdet via Astrupvej, hvor der etableres en adgangsvej til de tre nordligste møller mod nord og til den sydligste mølle mod syd. Møller, adgangsveje og arbejdsarealer samt arealer berørt af vingeoverslag ligger på projektansøgernes matrikler. Ved hver mølle etableres et permanent arbejdsareal. Teknikbygninger - én til elselskabets koblingsstation og én til vindmølleleverandørens overvågningsudstyr - kan anbringes i umiddelbar nærhed af en af møllerne. Nettilslutningen forventes at ske til den eksisterende 60 kv transformatorstation på Astrupvej 13A, som skal forstærkes. En strækning af højspændingsledningen nær den nordligste mølle skal kabellægges, for at respektafstanden på minimum 15 meter til stærkstrømsledninger er overholdt. Det fremgår, at mølleanlægget ikke påvirker beskyttelseszoner til fredede fortidsminder eller beskyttede diger. Den sydligste mølle vil have vingeoverslag over en naturbeskyttet mose/sø. Det fremgår endvidere, at den sydligste mølle er placeret udenfor temaplanens udlagte rammeområde, vindmølleområde nr. 15, Faster-Astrup. Rammeområdet vil med et kommuneplantillæg blive ændret til at omfatte hele lokalplanområdet for de planlagte vindmøller. Signaturforklaring kort VVM-redegørelse og miljørapport

28 layer and then join the two halves by brackets at the template and the base flange. The brackets are attached to the cage flanges. The anchor cage halves must be handled using only the lifting hooks of the cage. Afstanden fra vindmølleanlæg til højspændingsledninger skal ifølge stærkstrømsbekendtgørelsen være minimum 15 meter, som illustreret på figur 2.2. Det betyder, at en del af den eksisterende 60 kv luftledning Rækker Mølle - Risdal, som passerer opstillingsarealet tæt på den nordligste mølle, forudsættes nedgravet i jorden. Ledingerne, der skal føres fra luft til jord, samles via en kabelmast som illustreret på foto 2.1. Alternativt forslag I alternativet udgår hovedforslagets mølle syd for Astrupvej, mens placering og størrelse af de tre møller nord for Astrupvej er uændret i forhold til hovedforslaget. Alle møller placeres indenfor temaplanens udlagte vindmølleområde. 15 m Højspænding kv 15 m Serviceveje, pladser og fundamenter I tilknytning til vindmøllerne bliver der anlagt veje med en bredde på ca. 5 meter. Ved hver vindmølle bliver der anlagt arbejds-, kran- og vendepladser med et areal på ca m 2. Arealet bliver efter anlægsfasen reduceret til ca. 700 m 2 permanent areal, som benyttes til serviceeftersyn, udskiftning af større dele og lignende i møllernes levetid. Arbejdsveje og arbejds- og vendepladser får en belægningsopbygning af grus eller andet godkendt vejmateriale. Tilslutningsvej fra offentlig vej vil blive etableret som en indkørsel mod nord og mod syd fra Astrupvej, se kort 2.1. Ved hovedforslaget anlægges ca. 1,4 km ny adgangsvej, og ved det alternative forslag anlægges ca. 1,2 km ny adgangsvej. Vejenes placering bliver fastlagt i lokalplanen. Fundamentets størrelse og udformning er afhængig af geotekniske forhold samt vindmøllens størrelse. Det vil sandsynligvis være et ankerbolt fundament på ca meter i diameter med underkant i 3-4 meters dybde, se figur 2.3. Efter endt anlægsarbejde vil de midlertidige arbejds- og vendepladser blive dækket med jord, så de Figure 5-5: 2.3 Anchor Principtegning cage placed with af ankerbolt future door located fundament, along the som main axis. anvendes til nye møller. Kablet føres under fundament [2.10] fremstår som det øvrige nærområde og kan anvendes til landbrug. Det nuværende landbrugs- eller skovareal inkl. markveje vil permanent i møllernes levetid reduceres med ca. 700 m 2 pr mølle samt ca m 2 til adgangsveje. Eventuel overskudsjord vil så vidt muligt blive genanvendt på stedet. Vestas Wind Systems A/S Alsvej Randers SV Denmark Møllernes nettilslutning I bunden af hvert vindmølletårn er der installeret et koblingsudstyr og et skab til brug for håndterminal. Transformator eller effektdel er placeret i nacellen. Der vil fremføres et telekabel til fjernovervågning og fjernstyring sammen med kabelføringen til strøm. 3 m Figur 2.2 Illustration af respektafstand til kv højspændingsledninger. Dansk Energi [2.8]. Foto 2.1 Eksempel på kabelmast til partiel kabellægning af 60 kv høhspændingsledning [2.9]. Foto 2.2 Eksempel på en SCADA-bygnings udseende [2.11]. 28 Vindmøller ved Faster-Astrup - Beskrivelse af anlægget

29 Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning (RAH) tilslutter møllerne til elnettet via jordkabel. RAH har oplyst, at vindmøllerne skal tilsluttes 60 kv-stationen på Astrupvej ca. 450 meter øst for møllerne. Eventuel forstærkning af transformerstationen vil ske indenfor de bestående rammer. RAH forventes at træffe de nødvendige aftaler med berørte lodsejere, herunder aftaler om økonomi, nedgravningsdybde, placering af kabler og tinglysning. Nettilslutning af møllerne sker i henhold til gældende lovgivning. Ud over vindmøllerne kan der blive opstillet en mindre koblingsstation på maksimalt 5 m 2 og en teknikbygning til SCADA*-anlæg på maksimalt 15 m 2, se foto 2.1, i umiddelbar nærhed af én af møllerne. Der opstilles ingen bygninger ved de øvrige møller. Bygningerne vil maksimalt være 3 meter høje. Møllerne i de konkret beskrevne projektforslag behøver sandsynligvis ingen SCADA-bygning og kun måske en koblingsstation, men det ønskes at holde muligheden åben. Der er ingen bygninger og anlæg ud over dette. * SCADA står for overvågning og dataindsamling (Supervisory Control and Data Acquisition). Møllernes forventede produktion Vindressourcerne i området ved Faster-Astrup hører til blandt vindområder omkring middel i Danmark. En grafisk analyse af vindforholdene er givet i figur 2.4 [2.1]. Strømproduktionen er beregnet for mølletypen V80-2,0 MW, placeret på et 67 meter tårn. Den samlede produktion fra de fire vindmøller i hovedforslaget er beregnet til MWh årligt. Det svarer til ca husstandes (fire personer i parcelhus) årlige elforbrug på hver 4,3 MWh (4.300 kwh) [2.2]. Møllerne vil i deres tekniske levetid på 20 år således producere ca MWh. Figur 2.4 Vinddataanalyse for vindmøller med navhøjde på 67 meter ved Faster-Astrup [2.1]. Weibul fordelingen viser den procentvise fordeling af vindhastigheder, hvor 5-6 m/s er det hyppigst forekommende vindhastighed. Grafen Middel vindhastighed viser vindhastigheden ved forskellige vindretninger, hvor de vestlige vindretninger har den største hastighed. Energirosen viser vindens energiindhold i kwh pr. m 2 pr. år ved forskellige vindretninger - størstedelen af energiproduktionen skyldes vestsydvestenvind. Grafen nederst til højre viser fordelingen af vindretninger opgjort i procent - den hyppigste retning er vestsydvestenvind. VVM-redegørelse og miljørapport

30 Strømproduktionen fra de tre vindmøller i alternativet er beregnet til ca MWh årligt. Det svarer til ca husstandes årlige elforbrug på hver 4,3 MWh. Møllerne vil i deres tekniske levetid på 20 år således producere ca MWh. 0-alternativet Ved 0-alternativet rejses ingen møller i vindmølleområde nr. 15, Faster-Astrup, og der vil ikke være nogen ændret landskabelig, miljømæssig eller visuel påvirkning fra store vindmøller. 2.2 Aktiviteter i anlægsfasen Anlægsfasen forventes at strække sig over 3-4 måneder, dvs. fra etablering af adgangsveje til vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnettet og klar til idrifttagning. Arbejdet omfatter nedenstående aktiviteter: Opmåling og afsætning af møllerne For naboer og andre, som færdes i området, vil de første synlige aktiviteter være opmåling og afsætning af møllefundamenter og adgangsveje. Opmålingen forventes at tage 1-2 dage. Jordbundsanalyser Der må påregnes udført geotekniske prøveboringer, hvor møllerne skal opstilles, med henblik på at undersøge jordbundens egenskaber. Boringerne foretages ved hjælp af borerig monteret på en terrængående lastbil og forventes at tage 1-2 dage. Kabellægning af højspændingsforbindelse En forudsætning for opstilling af den nordligste mølle er kabellægning af en del af 60 kv-luftledningen Rækker Mølle - Risdal, som ejes af Vestjyske Net. Anlægstiden for kabellægning og demontering af den eksisterende luftledning er ca. 3 uger fra arbejdets påbegyndelse. Møllefundamenter, arbejdspladser og veje Der vil være en del trafik forbundet med transport af materialer til møllerne i anlægsfasen. En del af denne transport vil være tung specialtransport med dele til fundamenterne og møllerne. Fundamenterne til møllerne bliver etableret omkring en måned før vindmøllerne bliver rejst, sluttet til elnettet og sat i drift. Det anslås, at der bruges omkring m 3 beton og tons armering til fundamentet pr. mølle. Det er estimeret, at der bliver brugt ca læs beton til støbning af et enkelt fundament, svarende til læs beton for hovedforslaget i alt. Arbejds- og vendepladser bliver ligeledes anlagt, før vindmøllerne bliver rejst. På arbejds- og vendepladser vil indtil tre kraner kunne operere samtidig. Kranerne har en arbejdsradius på meter. Større vindmølledele kan blive opbevaret kortvarigt på pladserne, se foto 2.2 og 2.3. Etablering af veje vil vare ca. 1 uge, men kan forsinkes af dårligt vejr. På grund af de forholdsvis store afstande mellem arbejdsområdet og nabobeboelserne forventes ingen gener i form af støj, støv, rystelser og lignende, men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner og især af lastbiler. Ved transporterne med store anlægsdele, møller og kraner, vil politiet blive orienteret, så politiets krav om skiltning og andre forholdsregler sikrer, at de store køretøjer kan passere under hensyntagen til den øvrige trafik på landevejene. Det stabile vejmateriale til adgangsveje og arbejdsarealer skønnes at udgøre ca m 3 svarende til 225 lastvognlæs med grus. Udover arbejds- og vendepladser vil der blive etableret midlertidige pladser til arbejdsskure, P-pladser og til kortvarig opbevaring af større vindmølledele. Bortgravet muldlag ved anlæg af veje, vende-, arbejds- og lagerarealer og fundamenter bliver fordelt på den omkringliggende landbrugsjord. Transport og opstilling af vindmøllerne I anlægsfasen vil trafikbelastningen primært forekomme ved transport af materialer med en lang række forskellige lastbiler, herunder specialtransport på blokvogne med dele til fundamenter og vindmøller. Der vil ankomme op mod 20 større lastvogne eller specialtransporter med vindmølledele pr. mølle. En stor kran vil arbejde i fire til fem dage pr. vindmølle med opsætningen. Efter opsætningen forventes yderligere omkring 2-3 uger til indkøring af vindmøllen i automatisk drift. Generelt stiller opstillingen af nye vindmøller store krav til adgangsforholdene, idet vejene skal kunne klare specialtransporter, der råder over en stor venderadius. Omkring vejkryds og skarpe sving på mindre småveje i lokalområdet kan det derfor være nødvendigt at udvide vejens bredde. Tilkørsel til møllerne vil ske mod både nord og syd fra Astrupvej. Ved transporterne med store anlægsdele, møller og kraner, vil politiet blive orienteret, så politiets krav om skiltning og andre forholdsregler sikrer, at de store lastbiler kan passere under hensyntagen til den øvrige trafik på landevejene. Desuden vil den berørte vejmyndighed foreskrive specifikke transportruter. Støj i anlægsfasen I anlægsfasen vil støjen primært stamme fra lastbiltransporten. Anden støj kan stamme fra kraner og støbning. Støjbelastningen for området skønnes at være som for en mellemstor byggeplads. 2.3 Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, 30 Vindmøller ved Faster-Astrup - Beskrivelse af anlægget

31 herunder støjmålinger. Som beskrevet under lovgivning og planlægning s. 20, så forventes Ringkøbing- Skjern Kommune at forlange en støjmåling. Driftsaktiviteter Driftsaktiviteter drejer sig typisk om serviceeftersyn på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med to serviceeftersyn pr vindmølle om året. Ud over dette må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg, da dagligt tilsyn og kontrol normalt foregår via fjernovervågningssystemer. 2.4 Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne type-godkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed [2.3]. Service skal lovpligtigt indberettes til en central database af de certificerede servicefirmaer. når instrumenterne ikke længere er overisede. Ved genstart rystes eventuel tilbagebleven is af vingerne, så snart de begynder at dreje sig ind i driftsstilling, og isen falder lodret ned. Isen vil således ikke blive slynget ud fra møllerne og give risici for boliger eller forbipasserende, men i teorien kan der være en risiko for at blive ramt af nedfaldende is, hvis man bevæger sig ind under mølletoppen eller vingerne, mens møllen er stoppet på grund af overisning, eller når den genstarter. Alle møller er placeret i en afstand fra naboboliger på mindst fire gange møllehøjden. Med de givne afstande til beboede arealer og offentlig vej vurderes der ikke at være væsentlige risici i forhold til isnedfald, men vindmølleejeren bør i vinterhalvåret opsætte advarselsskilte mod at bevæge sig ind under møllen i perioder med risiko for overisning. Lynnedslag På grund af deres højde er vindmøller jævnligt udsat for lynnedslag. Moderne vindmøller har lynsikringsanlæg og lynafleder på vingerne, som forhindrer, at dele af vindmøllen, særligt møllevingerne, beskadiges under lynnedslag. Energien ledes fra møllen gennem lynsikringsanlægget i jorden. Lynnedslag i vindmøller indebærer under normale omstændigheder ikke nogen risiko for mennesker [2.4]. Brand Opstår der brand i vindmøller, kan møllens glasfiberdele blive antændt. Som følge heraf kan store og lette dele af vindmøllen falde brændende til jorden [2.5]. På baggrund af de eksisterende erfaringer, servicekrav og i henhold til afstanden til de nærmeste boliger og offentlige veje vurderes brand ikke at udgøre nogen betydelig risiko. Trafik I driftsfasen vurderes tilkørslen ad landevejene ikke at udgøre nogen særlig risiko, da der vil være en meget begrænset trafik med en mindre varevogn. Ved eventuel udskiftning af større dele, vil sikkerheden for trafikken blive varetaget som i anlægsfasen. Isnedfald Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne. Overisning forekommer dog hyppigst i områder nærmere kysten, hvor lun fugtig luft fra havet afkøles over land. Sandsynligheden for isnedfald, vurderes derfor ikke at være stor. Vindmøllerne har imidlertid sikkerhedsfunktioner, som overvåger, at de meteorologiske instrumenter fungerer korrekt, og som sikrer at vindmøllen stopper, hvis instrumenterne er overisede. Det er erfaringen, at vindmøllen stopper, før der er afsat is på møllevingerne, som kan give anledning til risiko for isnedfald. Genstart kan først ske, Foto 2.3 Rejsning af mølletårn ved Troldhede, april 2012 [2.12]. VVM-redegørelse og miljørapport

32 Flytrafik Lysmarkering af vindmøller på land har til formål at fremhæve og tydeliggøre tekniske anlæg, således at piloter i luftfartøjer har tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige manøvrer for at undgå en kollision. Med lysmarkering af vindmøller skabes der en visuel effekt, så sigtbarheden for piloter forbedres, hvilket hjælper piloten til at kunne afgøre møllens placering og omfang og undgå kollision. Trafikstyrelsen har oplyst, at der kan forventes tilladelse til opstilling af vindmøllerne, såfremt en række vilkår om markering opfyldes. Vindmøller, der har en totalhøjde på 100 meter eller derover, skal forelægges Statens Luftfartsvæsen til godkendelse inden opførelse og skal som hovedregel afmærkes med lavintensivt fast rødt lys (ikke blinkende) på minimum 10 og max. 30 candela, svarende til henholdsvis en 9W og en 25W glødepære, se foto 2.4. Det lavintensive hindringslys skal opfylde specifikationerne anført i Bilag 1 til Bestemmelser om Civil Luftfart, BL Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet. Lysmarkeringen skal placeres øverst på generatorhuset (nacellen), se foto 2.4, og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synligt 360 grader i et vandret plan. Dette kræver opsætning af 2 lamper på vindmøllen. Der vil etableres en underafdækning, som afskærmer lampernes synlighed under vandret. Elledninger De nærmeste elledninger er en 60 kv og en 150 kv højspændingsledning, som passerer med ca. 300 meters afstand tværs gennem det udlagte rammeområde nr. 15 for vindmøller ved Faster-Astrup. Stærkstrømsbekendtgørelsen foreskriver en respektafstand til højspændingsledninger på mindst 15 meter + 0,5 gange rotordiameter, svarende til minimum 55 meter fra vindmøllernes nav, som umiddelbart ikke kan overholdes for den nordligste mølle. Som tidligere beskrevet, vil en strækning af 60 kv luftledningen blive nedgravet, hvorved en sikker opstilling af den nordligste vindmølle gøres mulig. Der er indhentet tilbud fra Vestjyske Net som viser, at en sådan tilpasning af stærkstrømsforbindelsen er mulig. Det er vurderet, at de øvrige luftledninger ikke vil medføre problemer for driften af møllerne, idet de befinder sig i en tilstrækkelig afstand. Olieudslip Fra vindmøllerne kan der ske olieudslip, der kan føre til forurening af jorden omkring møllerne og af grundvandet, hvis der ikke sker en hurtig oprydning. I tilfælde af uheld skal Ringkøbing-Skjern Kommune orienteres efter, at man har rengjort møllerne og fjernet olien m.v. Evt. vaskevand fra møllerne vil desuden skulle opsamles og håndteres som spildevand. Ved akut forurening skal kommunen kontaktes straks. Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker, at der inden vindmøllerne tages i brug foreligger en beredskabsplan for, hvordan der reageres, hvis uheldet er ude. Kommunen skal have mulighed for at udtale sig om planen og stille yderligere krav, hvis det vurderes at miljøet ikke er sikret tilstrækkeligt. Desuden skal der findes en relevant sikring mod uheld (opsamling, alarmer m.m.) [2.6]. Der er registreret en jordforurening (V1-kortlægning) af transformerstationen på Astrupvej 13A. Denne registrering er en standardregistrering for 60 kv-transformerstationer, som indeholder olie, og ansvaret for oliehåndteringen påhviler forsyningsselskabet RAH. Såfremt der skal ske bygge- og anlægsarbejder på denne ejendom, skal der forinden ansøges om 8-tilladelse iht. Jordforureningsloven. Yderligere skal jord fra denne ejendom håndteres særskilt, og der skal ske anmeldelse af jordflytning, såfremt der skal flyttes jord fra ejendommen. meter til den nærmeste bebyggelse. Det betyder et de facto stop for opsætning af nye møller i Tysklands største delstat. Et af de emner, der har været mest polemik omkring i Tyskland, er lysafmærkningen. Og modstandere både herhjemme og i Tyskland har kørt den ene kampagne efter den blinker, på møller mellem 100 og 150 meter. Det er virkelig et godt resultat for alle. Med de nye og mildere krav vil lyset på møllerne være langt mindre synligt for naboerne, end det er nu. Vi håber naturligvis, de nye regler vil være med til, at borgerne ikke er bange for, at store vindmøller vil genere dem. Med de nye krav behøver kommunalpolitikerne heller ikke at frygte, at de store møller skal stå som et blinkende lysshow om natten, sådan som mange desværre fejlagtigt tror. side 3 Bjarne Lundager Jensen Direktør Foto 2.4. Vindmølle markeret med laventensivt fast rødt lys, der opfylder Luftfartsvæsenets specifikationer. Foto fra Siemens [2.13]. 2.5 Retablering efter endt drift Vindmøllerne i nærværende projektforslag har en forventet levealder på 20 år. Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllen på afviklingstidspunktet forpligtiget til at nedtage møllerne og fjerne alle anlæg i et omfang, der er beskrevet i lokalplanen. Vindmøller vil blive nedtaget og adskilt med henblik på genanvendelse eller anvendes som reservedele. Eventuelle olierester vil blive opsamlet og bragt til en godkendt modtager af spildolie. Til fjernelsen af vinger, nacelle og tårn vil der blive anvendt samme typer kraner, køretøjer og materiel, som bliver benyttet i forbindelse med opstillingen. Ved retablering af eksisterende forhold skal vindmøllerne, herunder fundamenter, tekniske anlæg og installationer fjernes af mølleejer inden ét år efter, at driften er ophørt. Efter endt drift skal fundamenterne fjernes iht. miljømyndighedens krav. Hvis ejeren af den grund, hvorpå vindmøllen er opstillet ønsker at dele af fundamentet skal forblive liggende i jorden, skal grundejeren søge om tilladelse hertil efter den til enhver tid gældende miljølovgivning. Dette medfører, at miljømyndigheden på nedtagningstidspunktet, 32 Vindmøller ved Faster-Astrup - Beskrivelse af anlægget

33 tager stilling til om miljømyndigheden vil tillade at lade dele af fundamentet blive liggende. Et eventuelt krav om fjernelse af fundamentet vil blive pålagt grundejeren. Det er således op til ejeren af den pågældende matrikel at indgå en privatretslig aftale med bygherren om fjernelse af vindmøllen og fundamenter efter endt drift, f.eks. i form af en bankgaranti [2.7]. Hvis fjernelse og retablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning. Fundamenter bliver normalt fjernet ved knusning, hvorved der bl.a. forekommer mindre rystelser. Støjen fra nedbrydning af møllefundamenterne vil kunne berøre beboerne i området. Det forventes ikke at denne støj vil give store gener, idet der gennemgående er stor afstand til boligerne. Betonen bliver knust og armeringen separeret. Beton og armering bortskaffes til genanvendelse i henhold til affaldsregulativerne. Veje og vendepladser bliver opgravet og materialet genanvendt. Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver afkoblet fra netforbindelser og henligger spændingsløse eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt modtager med genbrug for øje. Et pløjelag på minimum 30 centimeter i samme beskaffenhed og bonitet som det omgivende jordlag afslutter retableringen af området, der efter et par års drift vil fremstå som oprindeligt. Den samlede demontering af vindmøllerne skønnes at vare 4-6 måneder, hvor påvirkningen af det omgivende miljø vil have nogenlunde samme karakter som i anlægsfasen. VVM-redegørelse og miljørapport

34 3. Klima, miljø, natur og andre forhold Det følgende afsnit beskriver vindmøllernes påvirkning af klima, miljø, natur og andre forhold, som skal vurderes i henhold til VVM-bekendtgørelsen. I afsnit 3.1 redegøres for projektets bidrag til reduktion af CO 2 -udledning og luftforurening fra konventionelle elkraftværker. I afsnit 3.2 redegøres for projektets påvirkning af overfladevand, grundvand, ressourcer og affald. I afsnit 3.3 redegøres for projektets påvirkning af flora og fauna, som er omfattet af dansk og international naturbeskyttelse. I afsnit 3.4 redegøres for projektets indvirken på en række øvrige forhold, herunder rekreative anvendelser, landbrugsdrift, lufttrafik, radio- og ledningsanlæg samt socioøkonomiske forhold. 3.1 Klima, luft og sundhedseffekter Klimaforandringerne har gennem en årrække øget hele verdens fokus på alternative energiformer, som reducerer udledningen af CO 2 (kuldioxid) til atmosfæren. Hvis den globale opvarmning skal bremses, skal en stadig større andel af vores energi i fremtiden komme fra vedvarende energikilder som sol, vind, og biomasse. Kul, olie og naturgas (fossile brændsler) har gennem mere end hundrede år været grundlaget for menneskelig vækst og udvikling. Kul og naturgas til el og kraftvarme samt olie (benzin og diesel) til transport er fortsat fundamentet for energiforsyning i Danmark og andre lande. Anvendelsen af de fossile brændsler har stor indflydelse på miljøet med udledning af CO 2, affaldsstoffer og restprodukter. Hensyn til klimaudviklingen, miljøpåvirkninger og forsyningssikkerhed gør, at Danmark sigter efter at reducere anvendelsen af fossile brændsler og overgå til en moderne bæredygtig miljøvenlig energi. I Danmark blev ca. 71 % af elproduktionen i 2009 genereret på grundlag af fossile brændsler, mens resten stammede fra vedvarende energianlæg, herunder vindmøller (ca. 20 %) og biomassebrændsler (ca. 9 %). En større vindmøllekapacitet kan medvirke til at fortrænge fossile brændsler fra konventionelle kraftværker og dermed bidrage til, at Danmark kan reducere sin emission af drivhusgasser og luftforurenende stoffer, som bl.a. Kyotoaftalen og VE-direktivet har forpligtiget os til. Det betyder, at ny vindmøllekapacitet kan være med til at reducere luftforureningen og affaldsproduktionen fra den samlede produktion af el. Energinet.dk opgør årligt en brændselsspecifik deklaration, der opgør emissioner ved produktion af el fra forskellige fossile brændstoffer (125% - metoden), se tabel 3.1. Energiproduktionen fra vindmøller og anden vedvarende energi er øget siden 2009, og det har reduceret den gennemsnitlige miljøpåvirkning ved forbrug af én kwh el. I nærværende redegørelse er det dog valgt at sammenholde vindmølleprojektets miljøeffekter med en forventet fortrængning af nuværende energiproduktion baseret på kul. Derfor beregnes vindmølleprojektets effekter ud fra emissionsværdier for kul, opgjort efter 125%-metoden i 2009, som angivet i tabel 3.1. På baggrund af vindmølleanlæggets forventede produktion, jf. foregående kapitel, redegøres i dette afsnit Tabel 3.1 Beregningsparametre for reduktion af luftforurenende stoffer og affald ved el-produktion med vindmøller. Stof Emissioner til luft ved forbrænding af kul, g/kwh. Kuldioxid CO Svovldioxid SO 2 0,11 Kvælstofoxider NO x 0,23 Slagger/flyveaske 39 Baseret på miljødeklaration for kul ab værk, 125%- metoden [3.1] Tabel 3.2 Reduktion af drivhusgassen CO 2 og andre luftforurenende stoffer ved hovedforslag og alternativ. Stof Hovedforslag Produktion på 18,944 mio. kwh/år Reduceret emission pr år (tons) Reduceret emission i 20 år (tons) Alternativt forslag Produktion på 14,471 mio. kwh/år Reduceret emission pr år (tons) Reduceret emission i 20 år (tons) Kuldioxid CO Svovldioxid SO 2 2,084 41,68 1,592 31,84 Kvælstofoxider NO x 4,357 87,14 3,328 66,56 Partikler Gennemsnitlig mindsket emission som følge af opsætning af tre eller fire nye V80-2,0 vindmøller ved Faster-Astrup, baseret på emissionsværdier præsenteret i tabel år er defineret som vindmøllers tekniske levetid. 34 Vindmøller ved Faster-Astrup - Klima, miljø og natur

35 for projektets betydning for CO 2 -udledning, reduktion af luftforurening og sundhedsmæssige effekter. Reduktion af luftforurening I projektet ved Faster-Astrup opstilles fire nye vindmøller med en forventet årlig produktion på ca. 19 millioner kwh ved hovedforslaget eller ca. 14 millioner kwh ved det alternative forslag. På baggrund af disse oplysninger kan projektets forventede effekt på udledningen af CO 2 og luftforurenende stoffer beregnes. Reduktionen opgøres både som årlig besparelse og for en tidshorisont på 20 år, der generelt definerer vindmøllers tekniske levetid. Resultatet af den konkrete beregning for vindmøllerne ved Faster-Astrup er vist i tabel 3.2. Samlet er hovedforslaget med 4 stk. V80-2,0-67 beregnet at reducere emissionen af kuldioxid (CO 2 ) med ca tons pr. år og tons over vindmøllernes tekniske levetid. Ydermere reducerer det emissionen af svovldioxid (SO 2 ) med ca. 2,1 tons pr. år og 42 tons over møllernes tekniske levetid, mens reduktionen af emissionen af kvælstofoxider (NO x ) vil blive på ca. 4,4 tons pr. år og 87 tons over møllernes levetid. Det alternative forslag med 3 stk. V80-2,0-67 er beregnet at reducere emissionen af kuldioxid med ca tons pr. år og tons over vindmøllernes tekniske levetid. Ydermere reducerer det emissionen af svovldioxid med ca. 1,6 tons pr. år og 32 tons over møllernes tekniske levetid, mens reduktionen af emissionen af kvælstofoxider vil blive på ca. 3,3 tons pr. år og 67 tons over møllernes levetid. Den del af Danmarks CO 2 -udledning, der skyldes elproduktion, udgjorde ifølge Energistyrelsens statistik 18,1 millioner tons i Vindmøller i Danmark havde ved udgangen af 2010 en samlet installeret effekt på næsten MW, hvilket i et normalt vindår kan dække cirka 20 % af elforbruget i Danmark, svarende til ca. 7 milliarder kwh. Denne energiproduktion fra vindmøller bidrager til den årlige reduktion af CO 2 med ca. 5,5 millioner tons, jf. emissionsværdierne i tabel 3.1. Uden vindkraften havde udledningen altså været 30% højere [3.1]. Udbygningen af vindmøllekapaciteten har de seneste år udviklet sig hurtigt. Energinets nøgletal viser, at el fra vindmøller var vokset til 28% af Danmarks samlede elforbrug i Det svarer til en elproduktion fra vindmøller på knap 10 milliarder kwh på et år [3.2]. Ved udgangen af 2012 var der opstillet ca vindmøller i Danmark med en samlet effekt på næsten MW [3.3]. Antallet af møller er næsten uændret, men den samlede installerede effekt er forøget med 10% siden udgangen af Luftforurening og sundhedseffekter Vindmøller påvirker indirekte menneskers sundhed gennem deres reduktion af udledningen af drivhusgasser og luftforurenende stoffer. Der er gennemført en række studier, der skulle afdække de samfundsøkonomiske omkostninger, de såkaldte eksterne omkostninger, ved forskellig energiproduktion. Det drejer sig om udgifter forbundet med drivhuseffekten (tørke, oversvømmelser, stormskader) samt luftforurening med svovl, kvælstof og partikler, der har en mere lokal skadevirkning for mennesker, dyr, afgrøder og bygninger (syreregn, smog, arbejds- og sundhedsskader). Egentlige sundhedseffekter af luftforureningen viser sig som bronchitis, hospitalsindlæggelser, sygedage og dage med nedsat aktivitet, merforbrug af medicin for astmatikere samt tidlig død [3.4]. EU har i forskningsprojektet ExternE - Externalities of Energy beregnet de eksterne omkostninger ved elektricitet produceret på forskellige måder i de enkelte lande. I Danmark er de eksterne udgifter ved elektricitet produceret på kulkraft i 2001 beregnet til øre pr. kwh, mens den ved vindkraft er beregnet til 0,75 øre pr. kwh [3.4] og [3.5]. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i 2004 beregnet, hvor meget det koster, at kraftværkernes luftforurening påvirker sundheden, og DMU prissætter sygdomsvirkningen til 2,24 eurocent, eller 17 øre per kwh. Her indgår tungmetallernes skadevirkning ikke i beregningen [3.6]. DMU har i sin rapport om emnet fra 2007 set på den del af omkostningerne, der vedrører menneskers sundhed, og som skyldes forurening med SO 2, NO x og partikler [3.7]. Rapporten nuancerer det tidligere billede på baggrund af væsentligt mere præcise atmosfæriske beregninger og et mere præcist datagrundlag for befolkningens fordeling omkring anlæggene. Rapporten viser, at prissættelsen for sygdomsvirkningen fra de to kraftvarmeanlæg Amagerværket og Fynsværket samt affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrændingen svinger fra 0,42 eurocent pr. kwh over 3,44 til 6,34 eurocent pr. kwh over årene Højst for Vestforbrændingen og lavest for Amagerværket. De 0,42 eurocent pr. kwh bliver i for de fire ansøgte vindmøller ved Faster-Astrup, gennem projektets 20-årige tekniske levetid (hovedforslag), til en mindre sygdomsvirkning, som er ca. 12 millioner kroner værd. Med Fynsværkets tal har den mindre sygdomsvirkning en værdi af ca. 98 millioner kroner. Omkostningerne er stadig uden giftvirkningen af tungmetalforureningen og uden CO 2 -omkostningen [3.7]. Sundhedsomkostningen ved CO 2 og andre drivhusgasser er usikker, idet langtidseffekterne ikke kan beregnes. Efterhånden er der i videnskabelige kredse VVM-redegørelse og miljørapport

36 stor enighed om, at et stadigt stigende CO 2 -indhold i atmosfæren vil give anledning til en række klimaforandringer, som både lokalt og globalt kan få betydelige konsekvenser. Projektet kan derfor - på grund af sin CO 2 -fortrængning - siges at bidrage positivt til at holde klimaændringerne i ave, om end det eksakte bidrag i den store globale sammenhæng er beskedent. Rapporternes beregninger viser, at vindenergien kan spare samfundet for store udgifter til sundhed og miljø. For det enkelte menneske kan dette betyde mindre sygdom, bedre miljø og dermed en mere behagelig tilværelse. Konklusion vedr. luftforurening Kraftværkers udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer, grundet drivhuseffekten, mens luftforurening med SO 2, NO X, partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på eksempelvis menneskers sundhed, naturen og bygninger. Vindmøllerne ved Faster-Astrup vil bidrage til en reduceret udledning af CO 2 og luftforurenende stoffer, set i forhold til en nuværende elproduktion baseret på afbrænding af fossile brændsler. Ved at reducere disse udledninger vil vindmøllerne indirekte være til gavn for befolkningens sundhed og bidrage til at begrænse sundhedsomkostningerne som følge af luftforurening. Vindmøllernes klima- og miljøeffekt er beregnet i forhold til en forventet fortrængning af energiproduktion baseret på kul. Hovedforslaget vil reducere CO 2 - udledningen med næsten tons over 20 år, svarende til ca. 1 promille af Danmarks forpligtigelse i henhold til Kyoto-aftalen. Det alternative projektforslag vil reducere udledningerne i et omfang, der svarer til ca. 75% af hovedforslaget. Ved 0-alternativet udebliver dette projekts bidrag til reduktion af udledningen af drivhusgasser, partikler og luftforurenende stoffer. Set i et bredere perspektiv vil projektets bidrag være værdifuldt i forhold klimaindsatsen, da en markant reduktion af CO 2 -udledningen kun kan opnås gennem mange mindre bidrag. Uden vindkraft havde CO 2 - udledningen fra elproduktion i Danmark været mere end 30% højere end i dag. 3.2 Miljø Ved etablering af vindmøller skal der tages højde for projektets potentielle miljøpåvirkninger, herunder påvirkning af overfladevand, grundvand og geologi samt mølleanlæggets forbrug af ressourcer og produktion af affald. Okkerudledning Vindmølleområdet ligger i Vestjylland, hvor okkerforurening af vandløb et væsentligt problem. Okkerforurening kan opstå, hvis grundvand med reducerede jernforbindelser pumpes op, f.eks. som følge af grundvandssænkning ved etablering af vindmøllefundamenter, og jernforbindelser dermed frigives og udfældes under iltede forhold. Opløst jern er giftigt for fisk og smådyr, og okker kan udfældes på gruspartikler i vandløbets bund og på smådyr og fiskenes gæller. Ved kraftige koncentrationer dør fisk og andet dyreliv. Fra projektområdet er der god afstand til arealer, hvor der er risiko for okkerudledning. Der er okkerklassificerede lavbundsarealer langs vandløb, som ligger ca. 1 km fra møllerne. Disse lavbundsarealer er karakteriseret som områder, hvor der er høj risiko for okkerudledning (okkerklasse 1). Mosen tæt på møllen syd for Astrupvej har ikke sammenhæng med vandløb og er ikke okkerklassificeret. På grund af afstanden til okkerpotentielle lavbundsarealer og projektområdets beliggenhed i terrænet er det vurderet, at der ikke er nogen særlig risiko for okkerudledning. Der er derfor ikke foretaget konkrete undersøgelser af jordbundsforhold i forbindelse med denne VVM-redegørelse. Inden møllerne skal rejses, vil der blive foretaget jordbundsundersøgelser, som kan indgå i projektets dokumentationsmateriale. Geologi og grundvandsinteresser Hvis der spildes olie eller lignende under opsætning og drift af vindmøller, er der potentielt risiko for forurening af grund- og overfladevand, og risikoen afhænger af geologiske og topografiske forhold og nærhed til vådområder. Risikoen er bl.a. af betydning i forhold til drikkevandsinteresser. Indenfor projektområdet findes en pejleboring (ikke i brug), mens der findes markvandsboringer langs vejene rundt omkring området. De nærmeste drikkevandsboringer er fællesvandværk i Astrup og i Rækker Mølle. Boredata fra vandboringerne viser, at undergrunden ved opstillingsområdet hovedsageligt består af sand men også af lerlag samt silt og grus. Grundvandsdybden ved pejleboringen var ved seneste måling 7-8 meter under terræn. Det vurderes, at der i forbindelse med støbning af vindmøllefundamenter ikke vil være problemer med høj grundvandsstand og dermed ikke behov for midlertidigt at sænke grundvandsstanden. Vindmøllen syd for Astrupvej opstilles relativt tæt på en mose/sø opstået i et smeltevandshul fra istiden. Møllefundamentet placeres på dyrket mark, og det forventes, at underlaget er stabilt og i behørig afstand fra bløde områder i tilknytning til mosen. Vindmøllerne opstilles i et område med særlige drikkevandsinteresser. Der skal derfor tages særlige planmæssige hensyn i forhold til 36 Vindmøller ved Faster-Astrup - Klima, miljø og natur

37 grundvandsbeskyttelsen i området. Området er ikke udpeget som nitratfølsomt indvindingsopland eller indsatsområde. Opstilling og drift af vindmøller vurderes dog under alle omstændigheder ikke at påvirke nitratudvaskningen i området, da markdriften udover på det udtagne arbejdsareal omkring hver mølle ikke ændres. Det vurderes, at områdets sårbarhed over for oliespild fra maskiner i forbindelse med anlægsarbejder eller vedligeholdelsesarbejder vil være beskeden. I anlægsfasen er risikoen for udslip af olie eller diesel fra arbejdsmaskiner og kraner meget lille. Risikoen for nedtrængning af olieholdige produkter til grundvandet anses for minimal, og der kan ved eventuelt udslip hurtigt etableres afværgeforanstaltninger i form af eksempelvis afgravning af de øverste jordlag. I driftsfasen vurderes risikoen for grundvands- og jordforurening som følge af lækager fra møllernes gear, smøresystemer, hydrauliksystemer med videre at være ubetydelig. Afhængig af gearkassetypen rummer de nye mølletyper typisk liter olie. Olieudslip af gearolie fra nyere møller sker meget sjældent. Overskudsfedt i hovedlejer såvel som overskudsvæsker i hydraulik, 5 10 liter, opsamles i bakker. Skulle uheldet være ude, vil kun en meget lille del nå jorden, idet hovedparten afsættes på møllens hat og tårn. Der stilles særlige krav til produkter til rengøring efter olieudslip, ligesom der stilles krav til håndtering af vaske/spildevandet. Samlet set vurderes der at være minimal risiko for forurening af jord og grundvand som følge af aktiviteter i forbindelse med anlægsfasen, drifts- og nedtagningsfasen. Inden vindmøllerne tages i brug skal der foreligge en beredskabsplan for, hvordan der reageres hvis uheldet er ude. Kommunen skal have mulighed for at udtale sig om planen og stille yderligere krav, hvis det vurderes at miljøet ikke er sikret tilstrækkeligt. Desuden skal der findes en relevant sikring mod uheld (opsamling, alarmer m.m.). Hvis der sker forurening, skal gældende lovgivning overholdes. Vindmøllerne forventes at blive opstillet på et ankerbolt fundament. Skulle nærmere undersøgelser vise, at yderligere fundering er nødvendig, kan dette ske ved nedramning af spuns eller pæle. Der er ingen bygninger så tæt på opstillingsområdet, at de eventuelt ville kunne tage skade af de rystelser, der vil opstå i den forbindelse. Ressourcer og affald En moderne stor vindmølle vil i løbet af 4-6 måneder producere en energimængde svarende til den energimængde, der er brugt til dens produktion, opførelse, vedligeholdelse og nedtagning. Med en forventet levetid på ca. 20 år betyder det, at en mølle samlet vil producere ca. 35 gange mere energi, end der er brugt til produktionen. Af materialer indgår først og fremmest glasfiber til vingerne, stål til nav og tårn samt beton, armeringsjern, sand og grus til fundamentet. Glasfiber brugt i vingerne forventes at kunne genanvendes [3.8]. Der forskes i at opnå en 100 % genanvendelse af vindmøller. Det er i dag teknisk muligt at genanvende 80% [3.9]. Det er dog endnu ikke økonomisk muligt at genanvende kompositmaterialer fra vindmøllernes vinger og kabine, som udgør ca. 20 % af affaldet. Indtil videre er kompositmaterialet deponeret, da der har været begrænsede mængder. Det forventes, at der findes en løsning enten som genanvendelse eller til energiudnyttelser, inden de nye møller bliver nedtaget [3.10, 3.11 og 3.12]. Når vindmøllerne er sat op og i drift vil alt materiale, som ikke er nødvendigt for møllens drift, blive fjernet fra byggepladsen. Alt affald fra byggeprocessen vil ligeledes blive fjernet og bortskaffet efter gældende regler, og området omkring møllerne vil blive reetableret. Når vindmøllerne tages ud af drift, vil de nedtages, og størsteparten af de anvendte materialer adskilles og genanvendes. Fundamentet fjernes til mindst en meter under terræn, så planteavl kan genoptages. Produktion af vindmøllestrøm vil erstatte strøm som ellers skulle være produceret på basis af blandt andet kul, Derfor vil vindmøllerne mindske produktionen af slagger og aske, som ellers ville forekomme ved fremstilling af el på konventionelle kraftværker. På baggrund af fordelingen af el-produktionen på forskellige brændsler og vedvarende energikilder kan det beregnes, at produktionen af slagger og flyveaske vil blive reduceret med ca. 39 g pr. produceret kwh vindmøllestrøm [3.1]. Samlet sparer hovedforslaget med 4 stk. V80-2,0 således en produktion af slagger og flyveaske på ca. 739 tons pr. år eller tons i vindmøllernes tekniske levetid på 20 år. Det alternative forslag med 3 stk. V80-2,0 vil spare en produktion af slagger og flyveaske på ca. 564 tons pr. år eller tons i vindmøllernes tekniske levetid. Der vil være en ca. 25% mindre reduktion af affaldsproduktionen fra kraftværkerne i det alternative forslag som følge af den 25% mindre elproduktion. Konklusion vedr. miljøpåvirkninger Ved etablering af vindmøller skal der tages højde for, om projektet kan påvirke kvaliteten af overfladevand ved okkerudledning. Det er vurderet, at projektområdet ved Faster-Astrup ligger relativt højt og i god afstand fra okkerklassificerede lavbundsarealer. Der forventes derfor ikke behov for grundvandssænkning eller særlig risiko for okkerudledning i forbindelse med etableringen af møllefundamenter. VVM-redegørelse og miljørapport

38 Jordbundsundersøgelser forud for fundamentudgravning vil frembringe en mere sikker dokumentation. Oliespild og anden jordforurening skal undgås, bl.a. af hensyn til beskyttelsen af områdets drikkevandsinteresser. Opstilling og drift af vindmøller vurderes ikke at påvirke nitratudvaskning mv. i området, og til sikring mod olieudslip skal gældende lovgivning og beredskabsplan følges. Ved vurdering af vindmøllers miljøeffekt skal man se på miljøpåvirkningen over hele deres livsløb, dvs. fra fremstilling over funktionstid og til den endelige bortskaffelse. En stor del af materialerne i brugte vindmøller kan genanvendes, og det er beregnet, at en mølle over 20 års forventet levetid samlet vil producere ca. 35 gange mere energi, end der er brugt til produktionen. Det betyder, at den samlede miljøpåvirkning fra elproduktion med vindmøller er mindre end fra andre former for elproduktion. Elproduktion fra de fire vindmøller ved Faster-Astrup frem for afbrænding af kul vil desuden spare miljøet for en affaldsproduktion på ca. 700 tons slagger og flyveaske pr. år. 3.3 Natur Vindmøller optager plads - både på jorden og i luftrummet omkring vingerne. Det skal vurderes, om vindmølleanlægget i anlægs-, drifts- eller nedtagningsfasen vil påvirke beskyttelsesgrundlaget for den omgivende natur. I nedenstående afsnit opdeles vurderingerne i internationale og nationale interesser og krav til naturbeskyttelse Internationale beskyttelsesinteresser Natura 2000-områder Vindmøllerne ved Faster-Astrup placeres ikke i et internationalt beskyttet naturområde, men påvirkningen af Natura 2000-områder skal belyses. Det nærmeste Natura 2000-område er EF-habitatområde nr. 61 Skjern Å, se grøn skravering på kort 3.1. Habitatområdet ligger ca. 8 km syd for opstillingsområdet og er udpeget på grundlag af 12 naturtyper, 7 dyrearter og 1 planteart, se tabel 3.3. Skjern Å ligger i en ca. 8 km bred ådal og er Danmarks vandrigeste vandløb. Langs åen findes arealer med overdrevs-, hede- og rigkærsvegetation. Området er af stor betydning på grund af forekomsten af den nationalt sjældne og globalt truede planteart vandranke, Skjern Å-laksen samt forekomsten af odder og grøn kølleguldsmed [3.14]. De beskyttede arter og naturtyper er alle tilknyttet vandløb, ådale eller anden vandrig natur. EF-habitatområde nr. 60 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 37 Borris Hede er beliggende syd for Skjern Å ca. 9 km sydøst for opstillingsområdet. EF-habitatområde nr. 60 er udpeget på grundlag af 15 naturtyper og 4 dyrearter, mens EFfuglebeskyttelsesområde nr. 37 er udpeget på grundlag af 7 fuglearter, se tabel 3.3. Borris Hede indeholder landets største hedelandskab. De dominerende naturtyper er tør og våd hede, men der er også væsentlige forekomster af moser og kær. Det skovbevoksede areal i området dækker godt 12 % af det samlede udpegede areal. Skovene består helt overvejende af nåletræsbevoksninger, mens de få løvtræsbevoksninger domineres af eg og birk [3.15]. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. 37 består af ynglefuglene rødrygget tornskade, rørdrum, rørhøg og blå kærhøg samt trækfuglene hjejle, tinksmed og mosehornugle [3.14]. Trækkende og rastende fugle flyver oftest langs kysterne, hvor især vestkysten med Vadehavet, Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord m.fl. er attraktivt for mange arter. På grund af dette trækmønster og med den givne afstand fra projektområdet til Borris Hede er det ikke sandsynligt, at trækfugle eller ynglefugle opholder sig i projektområdet i væsentlig grad. I en afstand af km sydvest for opstillingsområdet findes Natura 2000-udpegningerne EF-habitatområde nr. 62 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 43 Ringkøbing Fjord og Ramsarområde nr. 2 Ringkøbing Fjord. Projektet forventes på grund af den store afstand ikke at få nogen påvirkning af fugle eller andre dele af udpegningsgrundlagene i det område, og der vil derfor i denne sammenhæng ikke blive fokuseret på området. Vurdering af konsekvenser for Natura 2000-områder Afstanden til EF-habitat- og fuglebeskyttelsesområder på mindst 8 km bevirker, at der ikke forventes en direkte påvirkning af områdernes udpegningsgrundlag. Langt de fleste af de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde nr. 61, er snævert knyttet til vandløb og ådale. Projektområdet adskiller sig både natur- og landskabsmæssigt markant fra vandløbsnære arealer, og derfor er det usandsynligt, at vindmølleprojektet vil kunne påvirke de udpegede naturtyper og arter i habitatområdet. Det vurderes ligeledes, at afstanden på mere end 8 km til fuglebeskyttelsesområder er så stor, at møllerne ikke vil have nogen effekt på de fugle, der udgør udpegningsgrundlaget. I denne sammenhæng henvises til en mere indgående behandling af fugle og vindmøller i afsnittet Opstillingsområdets fugleliv, hvor også de enkelte relevante fuglearter i udpegningsgrundlaget og eventuelle påvirkninger heraf omtales og vurderes nærmere. Der vil med vindmølleprojektet ikke ske opsplitning, ødelæggelse, forstyrrelse eller forringelse af yngle- eller rasteområder og forventes dermed ingen forringelse af områdernes bevaringsstatus. 38 Vindmøller ved Faster-Astrup - Klima, miljø og natur

39 Kort 3.1 Oversigt over internationalt beskyttede naturområder og 3-beskyttet natur og vandløb. Vindmølleområdet ved Faster-Astrup er det rammelagte vindmølleområde midt på kortet. VVM-redegørelse og miljørapport

40 Bilag IV arter Dyrearter beskyttet af habitatdirektivet indeholder arter af flagermus, padder, mus, odder, snæbel, malermusling og enkelte insekter tilknyttet vandige miljøer. Registreringer af arter fra bilag IV i perioden Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 61 Skjern Å (8 km) Naturtyper: Søbred med småurter (3130) Kransnålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Vandløb (3260) Tør hede (4030) Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Hængesæk (7140) Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Elle- og askeskov (91E0) Arter (dyr): Grøn kølleguldsmed (1037) Havlampret (1095) Bæklampret (1096) Flodlampret (1099) Laks (1106) Damflagermus (1318) Odder (1355) er senest samlet i en faglig rapport fra DMU, 2007 [3.16], hvor tilstedeværelsen opgives indenfor UTM-kvadrater på 10 x10 km. Indenfor det kvadrat, hvor projektområdet ligger, giver rapporten oplysninger om, at der er mulighed for at træffe Habitatområde nr. 60 Borris Hede (9 km) Visse-indlandsklit (2310) Søbred med småurter (3130) Kransnålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Vandløb (3260) Å-mudderbanke (3270) Våd hede (4010) Tør hede (4030) Enekrat (5130) Tidvis våd eng (6410) Hængesæk (7140) Stilkege-krat (9190) Skovbevokset tørvemose (91D0) Elle- og askeskov (91E0) Grøn Kølleguldsmed (1037) Bæklampret (1096) Laks (1106) Odder (1355) Art (plante): Vandranke (1831) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 37 Borris Hede (9 km) Fugle: Rørdrum (A021) Tinksmed (A166) Rørhøg (A081) Mosehornugle (A222) Blå kærhøg (A082) Rødrygget tornskade (A338) Hjejle (A140) Tabel 3.3 Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlaget for natura 2000 områderne Skjern Å og Borris Hede. Tal i parentes henviser til talkoder i habitatdirektivets bilag 1 og 2. Reference [3.13] og [3.14] odder, damflagermus, vandflagermus, sydflagermus, markfirben og spidssnudet frø, hvis der er egnede biotoper. Markfirben er afhængig af yngle- og rastesteder på sydvendte skråninger med veldrænet jord, og de bevæger sig meget lidt rundt i landskabet [3.16]. Der er ikke sådanne veldrænede skråninger, som f.eks. i gamle råstofgrave, i umiddelbar nærhed af projektområdet. Spidssnudet frø er afhængig af vandhuller til yngel samt uforstyrrede og fugtige opholdssteder [3.16]. Den nærmeste fugtige lokalitet er en sø/mose nær mølleplceringen syd for Astrupvej, se foto 3.1. Møllen placeres med fundament og arbejdsareal på landbrugsjord i omdrift, og der skal ikke køres i det fugtige område. Ved hovedforslaget skal der vises hensyn til dette ved anlægsaktiviteter omkring den sydligste mølle. Ved det alternative projektforslag vil området syd for Astrupvej ikke berøres. Odder lever i tilknytning til vådområder og lever af fisk. Der er ingen åbne grøfter eller vandløb i projektområdet [3.16]. Damflagermus vil i sin foragering være tilknyttet søer eller vandløb og vil hovedsagelig flyve langs ledelinjer i landskabet som skovkanter, læhegn og vandløb. Vandflagermus og sydflagermus er de mest udbredte flagermusarter i Danmark. De to arter har forskellige behov for yngle-, raste- og fourageringsområder. Vandflagermus er i sommerperioden afhængig af hule træer og jager lavt over åbne vandløb og søer og kun sjældent langs skovkanter eller læhegn. Dog vil de oftest flyve langs ledelinier i landskabet, såsom læhegn, skovbryn, vandløb eller lignende. Om vinteren overvintrer de typisk i de jyske kalkgruber. Sydflagermus derimod opholder sig om sommeren og vinteren i huse, hvor det er muligt at finde varierende 40 Vindmøller ved Faster-Astrup - Klima, miljø og natur

41 opholdssteder alt efter temperaturforholdene. De jager typisk i et mosaiklandskab med spredt bevoksning, åbne marker, levende hegn, parker og haver [3.16]. Vurdering af konsekvenser for Bilag IV arter Ingen af de nævnte bilag IV arter er registreret i umiddelbar nærhed af projektområdet, og det vurderes, at arterne ikke vil blive påvirket af aktiviteterne i anlægsfasen i væsentlig grad. Aktiviteterne i anlægsfasen - og tilsvarende i nedtagningsfasen - forløber over en kort afgrænset periode og skønnes ikke at påvirke arternes primære biotoper. I driftsfasen vil møllerne gennem en længere årrække kunne påvirke det omgivende miljø og landskab. Omgivelserne nær af vindmøllerne er præget af landbrugsjord i omdrift, og det vil det være usandsynligt, at markfirben vil befinde sig der. Spidssnudet frø forventes ikke at befinde sig i selve projektområdet, da landbrugsjord i omdrift og uden nærliggende vandhuller ikke er et oplagt levested. Odder kan bevæge sig rundt via grøfter, men det er ikke sandsynligt, at den vil nærme sig og dermed blive påvirket af de nye møller, da der ikke er åbne grøfter i opstillingsområdet. Projektområdet udgør ikke nogen oplagt flyvelinje mellem -vandløb, vandhuller og skovområder, og dermed vurderes projektet ikke at være begrænsende for damflagermus, hvis den skulle indfinde sig. Vandflagermus og sydflagermus krydser typisk ikke store åbne marker, så de vurderes ikke at påvirkes af vindmøllerne i drift, hvis de skulle indfinde sig. Det vurderes, at træerne i de små plantager er for ensartede og unge til at udgøre et velegnet sommerdagskjul, ligesom det åbne landbrugsland i projektområdet ikke gør området særligt egnet som fouragerings- eller rasteområde for damflagermus, vandflagermus eller andre flagermus. Det vurderes derfor, at flagermus ikke påvirkes væsentligt af projektets vindmøller i drift Nationale beskyttelsesinteresser Rødlisten Den danske Rødliste er en liste, som indeholder en aktuel vurdering af de danske dyre- og plantearters risiko for at forsvinde fra den danske natur. I Kort 3.2 Oversigt over beskyttede naturområder og vandløb iflg. registreringer på Danmarks Miljøportal Arealinformation. Det ses, at den nærmeste beskyttede naturtype er sø/mose ved foden af møllen syd for Astrupvej. Møllefundamentet placers udenfor det beskyttede naturområde (møllen er rykket så langt mod syd som muligt, mens der samtidig tages hensyn til afstandskrav til naboer (4 x totalhøjde), kommunevej (1 x totalhøjde) og max. 5% variation i afstanden mellem møller i rækken), men der vil afhængig af vindretningen være et vingeoverslag. Den registrerede mose øst for den nordligste mølle samt eng- og mosearealerne langs vandløb godt 1 km fra møllerne vurderes ikke at påvirkes af projektet. VVM-redegørelse og miljørapport

42 Foto 3.1 af sø/mose syd for Astrupvej, fotograferet i september 2012 fra øst, og luftfoto med indtegnet 3-registrering. Den sydligste mølle placeres på marken bag træerne. Møllen vil ved andre vindretninger end sydvest og nordøst have vingeoverslag ud over mosen. Det bemærkes, at den hyppigste og kraftigste vindretning er vestsydvest (jf. figur 2.1), hvor vingernes omdrejningsretning vil være på langs af mosen. nærområdet til vindmølleprojektet er der ikke kendskab til regelmæssige forekomster af arter opført som truede på Rødlisten. Beskyttede naturtyper ( 3-områder) Opstillingsområdet udgøres af arealer anvendt til landbrugs- og plantagedrift. På markerne dyrkes fortrinsvis enårige afgrøder og græs i omdrift, hvilket betyder, at arealerne årligt behandles intensivt maskinelt i form af pløjning, harvning, såning, gødskning, sprøjtning og høst. Møllefundamenter, arbejdsarealer og tilkørselsveje vil etableres på omdriftsarealer/ mindre plantage, som i forbindelse med møllerejsningen skal udtages af landbrugsdrift. Der vil ikke ske væsentlige nye brud på markskel eller ledelinjer som læhegn m.m. i landskabet. I tilknytning til 3-beskyttede naturtyper må der som udgangspunkt ikke foretages indgreb, der kan ændre områdernes tilstand, og der må dermed heller ikke udpumpes vand fra fundamentudgravningerne uden forudgående dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3. Den nærmeste beskyttede naturtype er sø/mose ved foden af møllen syd for Astrupvej. Møllefundamentet placers udenfor det beskyttede naturområde. Møllen er rykket så langt mod syd som muligt, mens der samtidig tages hensyn til afstandskrav til naboer (4 x totalhøjde), kommunevej (1 x totalhøjde) og max. 5% variation i afstanden mellem møller i rækken. Der vil Tabel 3.4 Kategorisering af naturmålsætninger i Ringkøbing-Skjern Kommune. A-målsætning Områderne bevares med deres sjældne plante- og dyreliv intakt, og der gøres en særlig indsats for at videreudvikle naturværdierne. B-målsætning Der arbejdes aktivt for en gunstig bevaringsstatus for områdernes plante- og dyreliv. C-målsætning Der arbejdes for at bevare en god biologisk tilstand af de målsatte områder Mose Sø Nord: p dog, afhængig af vindretningen, kunne forekomme vingeoverslag over naturområdet, se foto 3.1. Møllen vil ikke fysisk berøre området, og dens nærhed samt påvirkning med støj og skyggekast vurderes ikke at påvirke de arter, der er grundlaget for områdets naturbeskyttelse. En registreret mose øst for den nordligste mølle samt eng- og mosearealer langs vandløb godt 1 km fra møllerne, se kort 3.2, vurderes på grund af afstanden ikke at påvirkes af projektet. Nærmeste vandløb er Slumstrup Bæk og Slumstrup Møllebæk ca. 1 km sydøst og sydvest for opstillingsområdet, se kort 3.2. Engarealer ved Slumstrup Bæk og et engområde med fald mod Slumstrup Møllebæk er iflg. Danmarks Naturdata besigtiget af det tidligere Ringkøbing Amt men har ikke medført særlige registreringer [3.17]. De registrerede naturtyper er vurderet og opdelt i grupper med forskellige bevaringsmålsætninger. Den målsatte natur er opdelt i tre katagorier, hvor A har den højeste målsætning og der gøres en særlig indsats for at videreudvikle naturværdierne, mens C har den laveste målsætning, og indsatsen er mindre fokuseret, se tabel 3.4. Alle beskyttede naturarealer tæt på opstillingsarealet har ifølge kommuneplanen den laveste bevaringsmålsætning, kategori C, og der er mere end 2 km til nærmeste B eller A-målsatte natur. Vurdering af påvirkningen af beskyttet natur Ingen af de planlagte møller kommer til at få direkte berøring med de registrerede naturtyper, og projektet kræver derfor ingen dispensation fra 3. Der skal ved anlægsarbejdet til den sydligste mølle holdes afstand til fugtige arealer ved sø/mose, som kan rumme beskyttede dyrearter. De planlagte møller forventes 42 Vindmøller ved Faster-Astrup - Klima, miljø og natur

43 på grund af afstanden ikke at få negativ effekt på den beskyttede natur og heller ikke på de arter, der er knyttet til biotoperne. Opstilling og servicering af møllerne vil finde sted på nuværende landbrugsarealer og derfor ikke ændre påvirkningen af den beskyttede natur. Opstillingsområdets fugleliv Fugle kan bevæge sig i samme luftrum som møllernes roterende vinger, og dette er begrundelsen for en særskilt vurdering af projektets påvirkninger af fugleliv. Dansk Ornitologisk Forenings database over fugleobservationer, DOF-basen [3.18], er en samling af observationer, der er registreret af frivillige fugleobservatører. Databasen indeholder såvel enkeltobservationer af særlige fugle som registreringer af alle fugle observeret ved udvalgte observationsposter. Fugletællinger i DOF-basen er sted- og personafhængige, og observationer på sjældne og internationalt beskyttede fugle er i overtal. Det omfattende antal registreringer i DOF-basen kan dog benyttes til at udtrække informationer om, hvor der er særlige fugleinteresser, og om der evt. er observationer i nærheden af projektområdet, som giver en indikation af områdets fugleliv. Observationer af sjældne og internationalt beskyttede fugle kan give informationer om, hvor de sjældne arter oftest findes, og hvor de endnu ikke er observeret. Projektområdet ved Faster-Astrup er et udpræget landbrugsområde. Området forventes at rumme almene rovfugle, spurvefugle, sangfugle og kragefugle, som er almindelige i det åbne landbrugsland samt i plantager. DOF-basen indeholder registeringer fra bl.a. Rækker Mølle, Fiskbæk, Slumstrup Mark og Faster Kommuneplantage, hvor en række almindelige fuglearter er observeret [3.18]. Observationerne ved Rækker Mølle gælder især fugle, der er tilknyttet skov og bebyggelse såsom bysvale, landsvale, bjergvipstjert, stær, gøg og sangere, mens observationerne ved Fiskbæk også rummer enkelte mere sjældne arter som rovfuglene Blå Kærhøg og Rød Glente. I DOF-basen er der registreret enkelte eksemplarer af Blå Kærhøg og Rød Glente ved Fiskbæk i foråret 2009 og 2012 [3.18]. Blå Kærhøg er en del af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. 37 Borris Hede og nr. 43 Ringkøbing Fjord. Blå Kærhøg er en almindelig trækfugl og til dels vintergæst men meget sjældent ynglende i Danmark. Den fouragerer især i enge og moseområder, hvor den uforstyrret i lav højde kan jage efter gnavere, primært mus, samt småfugle [3.19]. Et oplagt fouragerings- og opholdsområde er engene, hederne og de andre åbne områder, som for eksempel findes i naturområderne omkring Fiskbæk. Rød Glente er tilknyttet kulturlandskabet. Fuglen er rødlistet pga. sin sårbarhed som ynglefugl, men den har en gunstig bevaringsstatus. Rød Glente ikke en del af udpegningsgrundlaget for de nærmeste fuglebeskyttelsesområder [3.19]. Der er i forbindelse med nærværende VVMredegørelse ikke foretaget systematiske optællinger af hverken yngle- eller trækfugle. Dette begrundes med projektområdets beliggenhed langt fra kysten, fra internationale fuglebeskyttelsesområder og fra andre store tekniske anlæg (samlinger af vindmøller, elmaster, høje skorstene og lignende), hvorfor området som udgangspunkt er vurderet ikke at udgøre nogen særlig vigtig eller udsat fuglelokalitet. Vurdering af påvirkning af fugle Vindmøllers påvirkning af fugle kan være ved direkte kollision med roterende møllevinger, ved fortrængning fra området på grund af forstyrrelser eller ved barrierer, som der må flyves udenom. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) vurderer, at den største gene for fuglelivet er vindmøllernes forstyrrende effekt [3.20], dog bygger nuværende erfaringerne mest på undersøgelser fra kystnære egne med mange vandfugle. DMU s opsamlingsrapport fra 1995 samt et stort tysk litteraturstudie med over 127 undersøgelser har ud fra tilgængelige data vurderet, at kollisionsriskoen mellem fugle og vindmøller er minimal, specielt set i forhold til andre tekniske anlæg som højspændingsledninger, radiomaster mv. [3.20]. Det er mest måger, rovfugle og til dels ænder og gæs, der er udsat for kollision [3.20 og 3.21]. Mange af studierne er baseret på undersøgelser fra møller nær kysten eller i bjergrige egne. De anbefalinger, der kan hentes fra litteraturstudier på baggrund af både danske og internationale feltundersøgelser [3.20 og 3.22] lyder, at det bør undgås at rejse store møller på internationalt vigtige fuglelokaliteter, i fugletætte områder samt i nærheden af væsentlige migrationsruter. Desuden bør det undgås at samle for mange tekniske anlæg, som kan virke som en større sammenhængende barriere for et vigtigt område. Projektområdet vurderes på baggrund af sit indhold af agerjord, læhegn og mindre plantager samt afstand til sammenhængende beskyttet natur at have et fugleliv bestående af almindelige spurvefugle, sangfugle og kragefugle, som er typiske for det åbne landbrugsland. Området vurderes ligeledes at være besøgt af rovfugle, hvor musvåge, duehøg og spurvehøg forventes at være dominerende. Blå Kærhøg forventes, idet de nærliggende arealer ikke udgør dens typisk foretrukne forurageringsteder, at ville være en sjælden gæst i projektområdet. Rovfugle benytter sig af opdriftsvinde og kan ved flyvning i vindmølleområder blive overrasket af VVM-redegørelse og miljørapport

44 Foto 3.6. Flok af svaner nær vindmølleområdet ved Troldhede. Svanerne fouragerer tæt på maskiner i færd med udgravning til et møllefundament, december møllevingerne og ramt. Der vurderes at være en vis risiko for kollision. Kollisionsrisikoen vurderes dog ikke at have et omfang, som kan påvirke rovfuglepopulationerne. Musvågebestanden er gennem de seneste år vokset, hvorved arten er blevet meget udbredt i de åbne landskaber [3.19]. Projektområdets øvrige fugle forventes ikke at være påvirket af nogen større kollisionsrisiko. Det har vist sig, at vindmøllers forstyrrende effekt på fuglelivet er artsspecifik, og at arter af gæs og viber synes at være blandt de mest følsomme arter [3.21] og [3.23]. Selve vindmølleområdet vurderes ikke at være et udpræget fugleområde i forhold til arter af gæs, vandfugle og vadefugle. Søen syd for Astrupvej har et relativt lille vandspejl (ca m 2 ) uden sammenhæng med anden vandrig natur og vurderes derfor ikke at tiltrække ænder og øvrige vandfugle i større antal. Anlægsfasen vil kunne virke forstyrrende på jordrugende fugle som agerhøns og lærker, og det anbefales at undgå forstyrrelser i deres ynglesæson fra ca. 1. april til 20. juni. Det kan ikke udelukkes, at vindmølleområdet af og til vil fungere som fouragerings- og rastområde for især svaner i træk- og overvintringstiden. Svaner kan i denne periode træffes på dyrkede arealer, hvor de fouragerer på især raps, græs eller vintersæd. Dog er det især marker med vinterraps og kartofler tæt på kysten, som i tidligere undersøgelser har vist sig at udgøre raste- og fourageringspladser for store flokke af svaner [3.24]. På en besigtigelsestur i december 2011 blev der observeret mange svaner nær vindmølleområdet ved Troldhede, hvor der samtidig blev arbejdet med udgravning til nye vindmøllefundamenter, se foto 3.6. Der er tegn på, at trækkende fugle ændrer den horisontale frem for den vertikale retning i deres trækrute, det vil sige flyver udenom eventuelle forhindringer. Der foreligger p.t. ingen studier, der viser, at vindmøllers totalhøjde har nogen betydning for trækkende fugle [3.20] og [3.21]. De planlagte møller vil ikke udgøre nogen større barriere i forhold til trækkende fugle, da der i landskabet ikke er nogen hindring for at trække udenom. Det vurderes, at der ved møllernes placering i projektområdet ved Faster-Astrup er taget højde for litteraturens generelle anbefalinger; at undgå placering indenfor vigtige fuglelokaliteter samt at undgå barrieredannende samlinger af tekniske anlæg. Det vurderes dermed, på baggrund af tilgængelig viden om fuglelivet i projektområdet, at de planlagte møller ikke vil få nogen negativ effekt på fuglearter, som er internationalt beskyttet, eller på almindelige fuglearter på populationsniveau. Opstillingsområdets øvrige dyreliv Møllerne bliver placeret i et stort, åbent landbrugsområde med mange mindre plantagebevoksninger og læhegn. Markerne er intensivt dyrket og bliver jævnligt behandlet maskinelt, gødsket og sprøjtet. Dyr i nærområdet vil fortrinsvis være at finde ved læhegn og i beskyttede 3-områder. I området er der observeret mange rådyr, ligesom ræve, harer og agerhøns er almindelige dyr i landskabet. Det vurderes, at dyrene har gode muligheder for skjul og føde. Vurdering af påvirkning af andre dyr Rådyr, ræv, hare og smådyr som færdes i projektområdet vil blive forstyrret i anlægsfasen, som dog kun vil strække sig over få måneder. I anlægsfasen forventes dyrene at blive fortrængt til tilstødende områder. Når anlægsfasen er overstået, vil niveauet af forstyrrelser på jordniveau ikke være højere end ved den nuværende drift. Dyrene forventes at returnere i fuldt omfang efter en kortere tilvænningsperiode. Opstillingsområdets flora Vindmøllerne opstilles på agerjord i omdrift, hvor der p.t. dyrkes enårige afgrøder, græs i omdrift eller nåletræsplantage. Der findes derfor ingen vilde og fredede plantearter, som kræver særlig beskyttelse. Læhegn mellem markerne er uden væsentlig biologisk variation. Der er heller ikke i de nærmeste omgivelser fundet beskyttelseskrævende planter, og intet taler for, at sådanne skulle vokse i nærheden. Derfor vurderes projektet hverken i anlægs- eller driftsfasen at få nogen betydning for særlig beskyttet flora. Konklusion vedr. natur Det er samlet vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for fugle- og andet dyreliv i området, hverken i anlægs-, drifts- eller nedtagningsfasen. Det gælder også for andre af habitatdirektivets bilag IV-arter. Der er ikke kendskab til forekomst af fredede eller truede, rød- eller gullistede, plante- og dyrearter i området, hvor møllerne bliver placeret. I nærområdet er der ikke væsentlige biotoper, som antages at indeholde beskyttede dyrearter. 44 Vindmøller ved Faster-Astrup - Klima, miljø og natur

45 Anlægsfasen bør i videst muligt omfang ligge udenfor de jordrugene fugles ynglesæson, som strækker sig fra ca. 1. april til 20. juni, og der skal holdes afstand til fugtige arealer ved søen/mosen syd for Astrupvej. Tages der i anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen de nødvendige hensyn, vurderes det, at projektet ikke vil være i konflikt med naturbeskyttelsesinteresser. 3.4 Andre forhold Det følgende afsnit redegør for vindmølleanlæggets påvirkning af rekreative anvendelser, landbrugsdrift, lufttrafik, radio- og ledningsanlæg samt socioøkonomiske forhold. Rekreative anvendelser Projektområdet anvendes hovedsageligt til planteavl og plantagedrift, men der foregår ligeledes en anvendelse af området til jagt. Derudover er der almindelig færdsel og ophold af naboer i og omkring projektområdet. Nær mølleplaceringen syd for Astrupvej ligger en lille naturbeskyttet sø/mose. Området ligger på en af projektansøgernes matrikler og har ikke offentlig vejadgang. Den uforstyrrede oplevelse af det lille naturområde vil ændres, men det vurderes, at projektforslaget samlet set ikke i væsentlig grad vil forringe jagt eller andre rekreative anvendelser i eller omkring projektområdet. Udtaget areal af landbrugsdrift Vindmøllerne er planlagt opstillet på private matrikler med nuværende landbrugs- og plantagedrift. Midlertidige vendepladser og transportveje, som kun anvendes i anlægsperioden, bliver fjernet igen, når vindmøllerne er stillet op. Der vil permanent blive udtaget ca m 2 (1,0 ha) til arbejdsarealer og vejeved hovedforslaget, mens vindmøllerne er opstillet i vindmølleområdet. Ved det alternative forslag udtages ca m 2 eller 0,75 ha. Hovedparten af denne jord anvendes for nuværende til landbrugseller plantagedrift, mens noget af jorden er udlagt i nuværende markveje. Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes, og de udtagede arealer reetableres til landbrugsmæssig drift og markveje. Forhold til lufttrafik Projektområdet ved Faster-Astrup ligger cirka 14 kilometer væk fra den nærmeste større flyveplads, Stauning Lufthavn, og på den baggrund er det vurderet, at vindmøllerne ikke vil være i konflikt med lufttrafik i indflyvningszonerne. Statens Luftfartsvæsen har på baggrund af generelle retningslinjer krævet, at vindmøllerne afmærkes med et fast rødt lys på minimum 10 og max. 30 candela, der svarer til holdsvis en 9W og en 25W glødepære. Lyset kan ses af flytrafikken, men vurderes ikke at genere omgivelserne på jorden. Radiokæder og ledningsanlæg I forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM-redegørelse er der rettet forespørgsel til en lang række radiokædeoperatører og netoperatører om projektets mulige interferens med deres respektive signaler og net. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet. Socioøkonomiske forhold I VVM-redegørelsen er det vurderet, at vindmølleprojektet ved Faster-Astrup ikke vil medføre nogen negative socioøkonomiske påvirkninger af hverken turisme, råstofindvinding, landbrugsmæssige interesser eller jagt. Eventuelle værditab på ejendomme håndteres efter Lov om fremme af vedvarende energi, Lov nr af 27. december 2008, som mølleopstillerne vil informere om på et offentligt møde. Mølleopstillerne ved Faster-Astrup arbejder desuden med et alternativt tilbud om værdikompensation eller øget medejerskab, så de nærmeste naboer kan opnå en større økonomisk fordel af vindmølleanlægget end beskrevet i loven. Der findes under Lov om fremme af vedvarende energi også en såkaldt grøn ordning, som kan yde tilskud til fremme af lokale aktiviteter og rekreative anlæg. Tilskud fra ordningen er baseret på de nye vindmøllers installerede effekt. Ved gennemførelse af det ansøgte projekt stilles således et beløb til rådighed på henholdsvis ca kr ved hovedforslaget og kr ved det alternative forslag igennem den grønne ordning. 3.5 Samlet vurdering for klima, miljø, natur og andre forhold Kraftværkers udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer grundet drivhuseffekten, mens luftforurening med SO 2, NO X, partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på eksempelvis menneskers sundhed, naturen og bygninger. Vindmøllerne ved Faster-Astrup vil bidrage til en reduceret udledning af luftforurenende stoffer, set i forhold til en nuværende elproduktion baseret på konventionelle kraftværkers afbrænding af fossile brændsler. Ved at reducere udledningerne af forurenende stoffer vil vindmøllerne indirekte være til gavn for befolkningens sundhed og bidrage til at begrænse sundhedsomkostningerne som følge af luftforurening. Vindmøllernes klima- og miljøeffekt er beregnet i forhold til en forventet fortrængning af energiproduktion baseret på kul. Hovedforslaget vil reducere CO 2 - udledningen med næsten tons over 20 år. Det alternative projektforslag vil reducere udledningerne i et omfang, der svarer til ca. 75% af VVM-redegørelse og miljørapport

46 hovedforslaget. Ved 0-alternativet udebliver dette projekts bidrag til reduktion af udledningen af drivhusgasser, partikler og luftforurenende stoffer. Set i et bredere perspektiv vil projektets bidrag være værdifuldt i forhold klimaindsatsen, da en markant reduktion af CO 2 -udledningen kun kan opnås gennem mange mindre bidrag. Uden vindkraft havde CO 2 - udledningen i Danmark, der skyldes elproduktion, været mere end 30% højere. Ved etablering af vindmøller skal der tages højde for, om projektet kan påvirke kvaliteten af overfladevand ved okkerudledning. Det er vurderet, at projektområdet ved Faster-Astrup ligger relativt højt og i god afstand fra okkerklassificerede lavbundsarealer. Der forventes derfor ikke behov for grundvandssænkning eller særlig risiko for okkerudledning i forbindelse med etableringen af møllefundamenter. Jordbundsundersøgelser forud for fundamentudgravning vil frembringe en mere sikker dokumentation. Oliespild og anden jordforurening skal undgås, bl.a. af hensyn til beskyttelsen af områdets drikkevandsinteresser. Opstilling og drift af vindmøller vurderes ikke at påvirke nitratudvaskning mv. i området, og til sikring mod olieudslip skal gældende lovgivning og beredskabsplan følges. Ved vurdering af vindmøllers miljøeffekt skal man se på miljøpåvirkningen over hele deres livsløb, dvs. fra fremstilling over funktionstid og til den endelige bortskaffelse. En stor del af materialerne i brugte vindmøller kan genanvendes, og det er beregnet, at en mølle over 20 års forventet levetid samlet vil producere ca. 35 gange mere energi, den der er brugt til produktionen. Det betyder, at den samlede miljøpåvirkning fra elproduktion med vindmøller er mindre end fra andre former for elproduktion. Elproduktion fra de fire vindmøller ved Faster-Astrup frem for afbrænding af kul vil desuden spare miljøet for en affaldsproduktion på ca. 700 tons slagger og flyveaske pr. år. Det er vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for fugle og andet dyreliv i området, hverken i anlægs-, drifts- eller nedtagningsfasen. Det gælder også for andre af habitatdirektivets bilag IV-arter. Der er ikke kendskab til forekomst af fredede eller truede, rød- eller gullistede, plante- og dyrearter i området, hvor møllerne bliver placeret. I nærområdet er der ikke væsentlige biotoper, som antages at indeholde beskyttede dyrearter. Anlægsfasen bør i videst muligt omfang ligge udenfor de jordrugene fugles ynglesæson, som strækker sig fra ca. 1. april til 20. juni. Tages der i anlægsfasen de nødvendige hensyn, vurderes det, at projektet ikke vil være i konflikt med naturbeskyttelsesinteresser. Vindmølleprojektets største effekt på miljøet vurderes globalt set at være positiv i form af fortrængning af bl.a. drivhusgassen CO 2 fra konventionelle elkraftværker. 46 Vindmøller ved Faster-Astrup - Klima, miljø og natur

47 VVM-redegørelse og miljørapport

48 4. Landskab Dette kapitel indeholder en registrering og en analyse af det eksisterende landskab samt en vurdering af den visuelle påvirkning fra de planlagte vindmøller. 4.1 Indledning og metode Arbejdsmetode Registreringen er udført på baggrund af kortmateriale, litteraturstudier og besigtigelser af landskabet omkring vindmølleområdet ved Faster-Astrup. Besigtigelsen er anvendt til at registrere forhold, som ikke fremgår af kortmaterialet, herunder højder på bebyggelser og bevoksning og en grundig afsøgning af mulige udsigtspunkter i landskabet. Landskabsanalysen indeholder en tematisk gennemgang af de registrerede elementer i landskabet, - herunder terræn, bevoksning, bebyggelse, tekniske anlæg, kulturhistoriske elementer og rekreative interesser. Elementerne er beskrevet og analyseret i særskilte afsnit, hvor analysearbejdet omfatter en vurdering af elementernes karakteristika, og på den baggrund, om de enkelte elementer medfører, at landskabet er sårbart over for en visuel påvirkning fra de planlagte vindmøller. Landskabsanalysen omfatter desuden en analyse af de fremtidige forhold såfremt mølleprojektet ved Faster-Astrup bliver realiseret. I den forbindelse er der foretaget en overordnet synlighedsanalyse, forstået som en udpegning af de områder eller punkter, hvorfra de planlagte vindmøller vil være synlige og dermed påvirke oplevelsen af landskabet. Endvidere er vindmøllernes design og opstillingsmønster beskrevet, og det er vurderet, om vindmøllerne og opstillingsmønsteret fremtræder uproblematisk i landskabet. Vurderingen af den visuelle påvirkning fra de ansøgte vindmøller er udarbejdet på baggrund af visualiseringerne og landskabsanalysen, som er gengivet i rapporten. Visualiseringerne viser, hvordan de ansøgte vindmøller vil se ud i det eksisterende landskab, og vurderingerne beskriver om vindmøllerne virker dominerende eller forstyrrende i forhold til landskabets karaktergivende elementer og landskabets skala, som tilsammen er et udtryk for landskabets sårbarhed. Påvirkningen af de udpegede fokusområder i kapitel 1 er vurderet i et særskilt og afsluttende afsnit, hvor der også redegøres for værdien af disse områder i forhold til den generelle oplevelse af landskabet omkring vindmølleområdet. Afstandszoner For at kunne systematisere landskabsanalysen i forhold til vindmøllernes visuelle påvirkning, er omgivelserne til projektområdet ved Faster-Astrup inddelt i tre afstandszoner; en nærzone tæt ved vindmøllerne, en mellemzone og en fjernzone. Zoneinddelingen er anvendt til at udvælge særskilte elementer i landskabet i forhold til den visuelle påvirkning fra vindmøllerne. Zonernes udstrækning er fastlagt på baggrund af iagttagelser gjort af ansøgers konsulent og lignende undersøgelser af vindmøller med en totalhøjde op til 150 meter [1.2]. De tre afstandszoner omkring projektområdet ved Faster-Astrup er vist på kort 4.1 og defineret som følger: Nærzonen 0 3,4 kilometer I nærzonen er vindmøllerne dominerende, enkeltheder i vindmøllens design er tydelige, og vindmøllernes størrelse i forhold til andre elementer i landskabet er tydelig. Sigtbarheden har meget lille betydning. I nærzonen analyseres elementer, hvor oplevelsen kan blive ændret eller forstyrret af de store vindmøller. Det drejer sig om byer og landsbyer, kirker og særligt fremtrædende terrænformer. Mellemzonen 3,4 7,1 kilometer I mellemzonen virker vindmøllerne generelt mindre end i nærzonen og virker ikke dominerende, men kan være det fra enkelte punkter. Beskueren oplever samspillet med andre vindmøller og opfatter større forskelle i vindmøllens design. Vindmøllernes størrelse kan være svær at opfatte, idet afstanden til dem kan være svær at vurdere. Bevoksning og terræn er afgørende for, om vindmøllerne er synlige. Sigtbarheden spiller en stor rolle. I mellemzonen registreres større landskabselementer, hovedfærdselsårer, udsigtspunkter og eksisterende vindmøller, som evt. kan opleves sammen med de nye vindmøller. Fjernzonen over 7,1 kilometer I fjernzonen spiller terrænet og sigtbarheden en afgørende rolle. Vindmøllerne vil især være synlige fra kyster eller fra enkelte højdepunkter. I fjernzonen oplever man især samspillet med andre vindmøller. 4.2 Eksisterende forhold I afsnit 4.2 registreres og analyseres det eksisterende landskab, hvilket danner baggrund for udvælgelsen af visualiseringspunkter i afsnit 4.3 og vurderingen af vindmølleanlæggets visuelle påvirkninger i afsnit Landskabets dannelse og terrænformer Ringkøbing-Skjern Kommune rummer dele af fire store naturgeografiske landskabstyper: bakkeø, hedeslette, det ungglaciale landskab samt klitter og indsander. Bakkeøer udgør arealmæssigt langt størstedelen af Ringkøbing-Skjern Kommune og er en af de ældste landskabstyper i Danmark. Den blev dannet i den næstsidste istid og har ligget isfri siden da. Landskabet er svagt bakket, men er dog stærkt 48 Vindmøller ved Faster-Astrup - Landskab

49 Kort 4.1 Terrænhøjdekort med angivelse af vigtige karaktergivende landskabselementer. Blå farve angiver lavestliggende arealer over havoverfladen, gul-rød farve angiver højstliggende arealer (op til ca. 80 m.o.h.) og grøn farve angiver arealer beliggende ca. 40 m.o.h. Beskyttede vandløb er optegnet for at tydeliggøre sænkninger i landskabet. Rammeområdet til vindmøller ved Faster-Astrup er angivet som en rød firkant med møller på. Rundt om vindmølleområdet ses afgrænsningen af visuel nærzone (0-3,4 km), mellemzone (3,4-7,1 km) og fjernzone (over 7,1 km). Af kortet fremgår desuden andre rammeområder til nye vindmøller indenfor nær- og mellemzonen samt skov- og kirkebyggelinjer som en indikation af nogle af de øvrige forhold, der er inddraget i landskabs- og synlighedsanalysen. VVM-redegørelse og miljørapport

50 nedslidt af jordflydning og vanderosioner. Skovbjerg Bakkeø er en af de to bakkeøer i Ringkøbing-Skjern Kommune og samtidig Danmarks største. Det var E.M. Dalgas, Hedeselskabets grundlægger, der navngav dette landskabselement bakkeø. I 1868 skrev Dalgas om Skovbjerg Bakkeø i skriftet Geographiske Billeder fra Heden : Bakkeøerne tiltrækker sig altid Ens Projektområde særlige Opmærksomhed, naar man bevæger sig paa Fladerne. Langt ude i den havlignende Lyngørken ser man en ophøjet Genstand omtrent som en omvendt Terrin på et stort Bord. Bordet selv er jo som oftest tomt for Retter, - mon Terrinen ikke skulde indeholde noget Aparte. Jo, det gør den visselig... Selv om landskabet i dag ikke er så åbent som da Dalgas skrev dette om Skovbjerg Bakkeø, før hedens opdyrkning for alvor tog fat, gælder det stadig, at Skovbjerg Bakkeø kan erkendes på store afstande når man bevæger sig på store dele af hedesletterne øst for bakkeøen. Selv om bakkeøen på de store afstande minder om en flad omvendt Terrin, så har bakkeøerne den egenskab at de er langt mere varierede og kuperede når man færdes på dem. På bakkeøen findes bl.a. Vestjyllands to højeste punkter Tihøje (111 m.o.h.) og Trehøje (103 m.o.h.). Bakkeøen indeholder mange åer og vandløb, som er med til at markere landskabet. Rundt om Skovbjerg Bakkeø, består landskabet primært af et hedeslettelandskab, skabt under den sidste istid [4.1]. Nærzonen Vindmølleområdet ved Faster-Astrup er beliggende i det storbakkede morænelandskab mellem Ganer Ådal og Vorgod Ådal i den sydlige del af Skovbjerg Bakkeø (se kort 4.1 og 4.2). Vindmølleområdet ligger i et relativt jævnt terræn ca. 40 meter over havoverfladen (m.o.h.). De højeste områder indenfor nærzonen findes på Sædding Hede (op til 54 m.o.h.), mens terrænet falder svagt mod Slumstrup Bæk og Slumstrup Møllebæk syd for vindmølleområdet, og mod Nr. Vium Bæk nordøst for vindmølleområdet. Vandløbene afvander via Ganer Å og Vorgod Å til Skjern Å ca. 8 km mod syd i den brede, lavtliggende Skjern Ådal. Kort 4.2 Udsnit af Landskabskort over Danmark af Per Smed [4.2]. Projektområdets nærzone markeret med rød cirkel. Mellem- og fjernzonen Mellemzonen er karakteriseret ved bakkeøens primært storbakkede morænelandskaber mod nord, øst og vest, mens der sker en gradvis overgang til hedeslettelandskabet omkring Skjern Ådalens forgreninger mod syd. Terrænhøjden i mellemzonen er relativt ensartet med vindmølleområdet i retninger mod nord og øst. De højeste områder indenfor mellemzonen findes nordvest for projektområdet ved Fuglehøj (op til 76 m.o.h.) og omkring Løvstrup Plantage, mens 50 Vindmøller ved Faster-Astrup - Landskab

51 terrænhøjden gradvist falder til under 10 m.o.h. i lavlandet omkring Skjern mod sydvest. Samme tendens fortsætter i fjernzonen; jævnt stigende terrænhøjder ud til ca. 10 km fra vindmølleområdet mod nordvest (Tophøj nord for Løvstrup Plantage, Spjald Flyveplads og Magersped op til 86 m.o.h.), et svagt kuperet terræn gennemskåret af Vorgod Å ca. 8 km mod øst, og en fortsat udbredelse af slettelandskabet syd for Skjern og Borris mod syd. Byerne Skjern, Borris og Videbæk er beliggende i overgangen fra mellem- til fjernzone. Skjern og Borris er beliggende lavt i slettelandskabet, mens Videbæk terrænmæssigt ligger på niveau med vindmølleområdet, dog delvist afskåret af mellemliggende højdedrag. De terrænmæssige højdepunkter i mellem- og fjernzonen er i overvejende grad tilplantet med skov på de punkter, der kunne give udsigt over projektområdet, hvilket også fremgår af kort 4.1. Vest for Ganer Ådal og op over højderyggen med Dejbjerg Hede er et større område udpeget som bevaringsværdigt landskab, se kort 4.4. Vindmølleanlæggets visuelle påvirkning vurderes på baggrund af visualiseringer. Konklusion I miljørapporten til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune [4.1] beskrives og vurderes karakteristiske landskabsområders egnethed til vindmøller set ud fra en landskabelig betragtning. Området omkring Faster-Astrup vindmølleområde, kaldet område S7, er et storformet landskab på svagt bølgede flader, der sænker sig mod vandløbene. Området er i middel til stor skala med en overordnet punktstruktur. De plane let faldende landskabsflader har kilometerlange kig, og det er vurderet, at landskabet kan rumme store vindmøller. Ovenstående analyse af nær-, mellem- og fjernzonens dannelse og terrænformer fører til en tilsvarende konklusion. Det vurderes, at det storbakkede morænelandskab omkring vindmølleområdet rummer så store terrænflader og enkle terrænformer, at landskabet vil være robust overfor høje anlæg som vindmøller. Den visuelle oplevelse af vindmølleanlægget vil afhænge af beskuerens placering i landskabet; fra fritliggende højdepunkter og over åbne dalsænkninger vil møllerne være synlige over stor afstand, mens der fra lavtliggende områder ofte vil være en terrænmæssig barriere, som mere eller mindre afskærmer udsynet til møllerne Kulturgeografiske elementer Kulturgeografiske elementer omfatter bevoksning og dyrkningsformer, bebyggelse, tekniske anlæg og infrastruktur, herunder eksisterende og planlagte vindmøller, samt kulturhistoriske elementer, herunder kirker. Det er for hvert underafsnit vurderet, om de tilstedeværende elementer har relevans for oplevelsen af vindmøller i landskabet indenfor nær-, mellem- eller fjernzonen. Bevoksning og dyrkningsform I nærzonen påvirkes oplevelsen af vindmøller i landskabet af strukturen af landbrugsarealer med levende hegn, naturarealer og mindre eller større tilplantede arealer. I mellem- og fjernzonen vil betydningen af terrænformer og større sammenhængende skovarealer overgå betydningen af lokale arealopdelinger og skel. Nærzonen Vindmølleområdet og de nærmeste omgivelser udgøres af landbrugsarealer, som er opdyrket af heden fra slutningen af 1800-tallet. De relativt store, rektangulære marker er opdelt af lange lige læhegn, som giver oplevelsen af en lineær opdeling af landskabet, se luftfoto, kort 4.3. Inden for vindmølleområdet er der flere små beplantninger med skov, som underbygger den menneskeskabte, lineære opdeling af landskabet. Set fra jordhøjde har læhegn og skov en stor betydning for oplevelsen af landskabets rum og skala dvs. om der er udsigt i bestemte retninger fra en given lokalitet. I den yderste del af nærzonen findes lidt større skovbevoksninger omkring Ejstrupsøerne og Fiskbæk Plantage. Disse skovbevoksninger bryder med det lineært opdelte kulturlandskab men påvirker ikke oplevelsen af landskabet ved Faster-Astrup som enkelt og lineært struktureret. Ved færdsel i skovene vil opmærksomheden typisk være rettet mod skoves indre, som derved vil opleves som et afgrænset eller lukket landskabsrum. Der findes mindre arealer med eng- og mosevegetation i oplandet til Slumstrup Bæk, Slumstrup Møllebæk, Nr. Vium Bæk og Ganer Å, som adskiller sig fra bevoksningen på det dyrkede land. Udstrækningen af naturarealerne er begrænset, og dyrkede arealer går flere steder helt til vandløb. Naturarealerne i nærzonen er lavt målsat og af mindre betydning for den overordnede visuelle oplevelse af landskabet. Naturarealerne har dog betydning for oplevelsen af landskabet helt lokalt, idet de tilfører landskabet variation og underbygger de terrænmæssige variationer. Mellem- og fjernzonen Mellem- og fjernzonen er fortsat domineret af dyrkede arealer med læhegn og mindre skove samt eng- og mosevegetation langs vandløbene. I den yderste del af mellemzonen findes flere større skovbevoksninger, herunder Borris, Løvstrup og Dejbjerg Plantage. Plantagerne er domineret af nåletræer, men bl.a. i Dejbjerg Plantage findes også mindre spredte egekrat, der giver indtryk af den VVM-redegørelse og miljørapport

52 oprindelige skov, som fandtes i Vestjylland for mange hundrede år siden. I sammenhæng med de nævnte plantager findes større åbne områder med hedevegetation. Hedernes naturværdi er middel- eller højt målsat i kommuneplanen. En stor del af den terrænmæssige højderyg nordvest for Faster-Astrup er beplantet med skov, og plantagerne begrænser udsigten til vindmølleområdet fra flere af mellem- og fjernzonens højeste punkter. I slettelandskabet syd for Skjern har vegetationen en anden karakter. Skjern Å deltaet rummer udbredte arealer med fugtige naturtyper, og Borris Sønderland i den sydvestlige del af fjernzonen rummer et udbredt hedeområde med indslag af vandløb, sø og mose. Konklusion Generelt har landskabet omkring vindmølleområdet en lineær struktur med lange gennemgående linjer og store ensartede flader. Landskabselementerne vurderes tilsammen at give landskabet en rummelig, åben og ensartet karakter, som visuelt harmonerer godt med store vindmøller. Landskabets bevoksning og dyrkningsform med store marker, levende hegn og mindre skovplantager er typisk for hovedparten af denne del af Ringkøbing-Skjern Kommune. De mindre plantager og naturområder i nærzonen vurderes ikke at påvirke den overordnede landskabsoplevelse væsentligt, idet disse områder er af mindre skala og lukker sig om sig selv i mindre landskabsrum. Plantagebevoksninger omkring flere af mellem- og fjernzonens højdepunkter medfører, at vindmøllernes synlighed fra flere retninger er begrænset. Bevoksning omkring huse, samlede bebyggelser og byer er ligeledes begrænsende for møllernes synlighed. Den visuelle påvirkning fra møllerne er vurderet i afsnit 4.3. Skovrejsningsområde Området syd for det udlagte vindmølleområde 15 Faster-Astrup (iflg. Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune) er udpeget som skovrejsningsområde. En lille del af skovrejsningsområdet, beliggende syd for Astrupvej, ønskes anvendt til opstilling af hovedforslagets sydligste anmeldte mølle. Udpegningen som skovrejsningsområde udløser mulighed for nationale støtteordninger til skovplantning, men udpegningen er ingen hindring for anden anvendelse. Den ansøger til vindmølleprojektet, der ejer arealet beliggende i skovrejsningsområde, ønsker at arbejde for fortsat udvikling af vindmølleprojektet. Bebyggelse Der ligger ca. 24 beboelser i en radius af 1 km rundt om de ansøgte møller. To af disse, Hostedhøj 7 og 9, henstår på vurderingstidspunktet som ubeboede men indgår i projektet som beboelse. Af de 24 beboelser er 15 knyttet til en landbrugsejendom og 9 er registreret som selvstændige beboelser. Ejendommene og beboelserne ligger spredt, og generelt er bebyggelsestætheden i området ikke særlig høj. I nærzonen findes ingen beboelsesområder karakteriseret som byer. Den nærmeste landsby, Rækker Mølle med 357 indbyggere (2011) ligger ca. 1,4 km vest for den sydligste anmeldte mølle, og landsbyen Astrup med 276 indbyggere (2011) ligger ca. 1,7 km mod øst. Inden for den visuelle nærzone på 3,4 km findes desuden landsbyen Fiskbæk 2,4 km nordøst for den nærmeste anmeldte mølle og landsbyen Faster 3,4 km mod syd. I mellemzonen på 3,4-7,1 km findes landsbyerne Bølling (3,5 km), Hanning (4,2 km), Herborg (4,5 km), Finderup (5,9 km) og Borris (7 km) samt erhvervsområdet i Trøstrup (5,5 km) og mejericentret i Nr. Vium (5,5 km). De nærmeste områder med status af byzone er hovedcenterbyerne Videbæk og Skjern, som er beliggende henholdsvis ca. 6 km nordøst og 7 km sydvest for den nærmeste anmeldte mølle, dvs. på grænsen af mellem- og fjernzonen for visuelle vurderinger. Ringkøbing er den næstnærmeste hovedcenterby i en afstand af over 17 km. Der er udlagt rekreative arealer til golfbane m.v. ved Bundsbæk Mølle ca. 6 km mod vest og ved Vestjyllands Svæveflyvecenter ca. 6 km mod øst. De mest markante bygninger i nærzonen er driftsbygninger til landbrugsproduktioner og erhverv. Disse bygninger beskrives nærmere under afsnittet Tekniske anlæg - infrastruktur og industri. Konklusion Bebyggelsestætheden i de nærmeste omgivelser til vindmølleprojektet er relativt lav. Bebyggelsen indenfor nærzonen er koncentreret i landsbyerne Rækker Mølle og Astrup og lidt længere væk i Fiskbæk og Faster, mens der er spredt bebyggelse langs vejene i det åbne land. I afsnit 4.4 er det vurderet, om vindmøllerne vil påvirke oplevelsen af byers, landsbyers og de mindre samlede bebyggelsers sammenhæng med det omgivende landskab. Tekniske anlæg - infrastruktur og industri Det er undersøgt, om infrastrukturelle anlæg i landskabet præger landskabets karakter og - for vejenes vedkommende - giver udsigt til vindmøllerne for mange færdene. Veje Hovedfærdelsårerne til området er landevej 467, Videbækvej, som løber i nord-sydgående retning ca. 1,2 km øst for de ansøgte møller og hovedlandevej 11, Holstebrovej, som løber i nord-sydgående retning ca. 5 km vest for de ansøgte møller. Nord for 52 Vindmøller ved Faster-Astrup - Landskab

53 vindmølleområdet løber hovedlandevej 15 i øst-vestgående retning i en afstand af ca. 7 km. Nærmeste motorvej er Midtjyske Motorvej ved Herning, godt 20 km mod øst. Fra landevejene går færdsel til projektområdet ad mindre veje, herunder særligt Astrupvej, som vil have udkørsel fra de planlagte tilkørselsveje til møllerne. Der vil etableres en tilkørselsvej på nordsiden af Astrupvej til de tre nordligste møller og en tilkørsel på sydsiden af Astrupvej til den sydligste mølle. Tilkørselspunktet til møllerne vil være midt mellem Astrup og Rækker Mølle, se kort 2.1 i kapitel 2. Astrupvej har direkte udkørsel til landevej 467 ved Astrup og til Sæddingvej ved Rækker Mølle. Vindmølleområdet er omkranset af vejene Sæddinghedevej, Hostedhøj, Højbo, Granvej, Fyrstenborgvej og Astrupvej. Vejene fremstår som linjer med relativt skarpe knæk og kurver, der sammen med læhegn og marker Kort 4.3 Luftfoto over projektområdets nærzone på 3,4 km. Den smalle sorte ring angiver afstanden 28 gange møllehøjden på 3 km. Planrammen for vindmølleområde nr. 15, Faster-Astrup er markeret med en rød firkant, og hovedforslagets mølleplacering er indtegnet med blåt. Den sydligste mølle udgår ved alternativet. På kortet er indtegnet højspændingsforbindelser, møller, beskyttet natur og vandløb, og luftfotoet viser landbrugslandskabets gennemgående lineære strukturer. VVM-redegørelse og miljørapport

54 giver landskabet en lineær struktur. Fyrstenborgvej adskiller sig fra de øvrige veje, idet denne vejstrækning med tidligere statshusmandsbrug udstykket fra Slumstrupgård er omgivet af en allé, der mere eller mindre lukker sig om vejen. Fra veje i nær-, mellem- og fjernzonen varierer udsigten til vindmøllerne afhængig af terræn og bevoksning. Trafikanter på især landevej 467, Videbækvej og Astrupvej vil visuelt blive påvirket af de ansøgte møller. Trafikanter på hovedlandevej 11 og 15 vil være i større afstand og ikke køre direkte i retning mod møllerne. De nærmeste veje er mindre befærdede veje. Ifølge Ringkøbing-Skjern Kommunes Temaplan for vindmøller skal der tages særlige hensyn til trafiksikkerheden, såfremt vindmøller placeres nærmere overordnede og vigtige veje end fire gange vindmøllens totalhøjde. I sådanne tilfælde skal det vurderes, om vindmøllerne står i sigtelinjen for vejen, og dermed om de skader trafiksikkerheden ved at aflede trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Overordnede og vigtige veje i Ringkøbing-Skjern Kommune er rute 11, 12, 15, 16, 28, 181, 423, 439, 467 og 471 [4.1]. Projektområdet ligger langt fra en afstand af fire gange møllernes totalhøjde fra disse veje. Ved hovedforslaget placeres der møller på begge sider af kommunevejen Astrupvej. Byrådet har d. 21. august 2012 besluttet, at vindmøller generelt skal placeres minimum 1 gange totalhøjden fra kommuneveje. Både hovedforslag og alternativt forslag overholder dette afstandskrav. Jernbanetracé Der er godt 7 km fra vindmølleområdet til jernbanen mellem Skjern og Borris eller Skjern og Lem. Jernbanen ligger dermed udenfor nærzonen hvor møllerne vil opleves markante, og der forventes på denne afstand ikke at være nogen væsentlig visuel konsekvens. Der løber en nedlagt jernbanestrækning, den tidligere Videbæk-Skjern jernbane, ca. 1,3 km vest for vindmølleområdet. Den nedlagte jernbane anvendes i dag til rekreative formål og beskrives nærmere i det kommende afsnit Friluftsliv og rekreative forhold. El-tracé Der løber en 60 kv højspændingsluftledning ca. 35 m fra projektforslagenes nordligste mølle, se kort 4.3. Afstanden er så kort, at vindmøllevingerne vil få overslag ind over luftledningen, hvilket ikke kan tillades i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsens respektafstand for højspændingsluftledninger. For at vindmøller kan opstilles, monteres og serviceres efter sikkerhedsforskrifterne, skal vindmøllerne placeres, så den vinkelrette afstand til den nærmeste fase af luftledningerne er minimum 15 m + 0,5 gange rotordiameteren, dvs. 55 m i alt. Ejeren af højspændingsforbindelsen, Vestjyske Net, har fremlagt et tilbud på kabellægning af en delstrækning af 60 kv luftledningen Rækker Mølle Risdal, så ledningen på denne strækning føres i jorden. Der løber en 150 kv højspændingsledning ca. 350 øst for projektforslagenes nordligste mølle. Vindmølleanlægget overholder stærkstrømsbekendtgørelsens afstandskrav i forhold til denne tracé, men møllernes visuelle samspil med højspændingsanlægget skal vurderes. På Astrupvej 13A, ca. 500 m fra nærmeste ansøgte mølle, ligger der en 60 kv transformatorstation. Transformatorstationen er synlig fra Astrupvej, og det er her, de nye møller forventes at skulle nettilsluttes. Landskabsoplevelsen er præget af de nord-sydgående el-tracéer umiddelbart øst for vindmølleområdet, og vindmølleanlæggets visuelle samspil med højspændingsmaster og højspændingsledninger skal derfor vurderes. Industriområder I nær- og mellemzonen ligger der flere større driftsbygninger, siloer og tankanlæg til landbrugsejendomme, som er områdets dominerende erhvervsbyggeri. De store landbrugsanlæg præger landskaberne lokalt, men overordnet set er landskabet ikke domineret af disse tekniske anlæg, fordi afstanden mellem dem er forholdsvis stor. Nærmeste udlagte erhvervsområder ligger i Astrup og Rækker Mølle. Særligt foderstofanlægget i Astrup ca. 2 km øst for vindmølleområdet markerer sig som et markant erhvervsbyggeri, der vil kunne ses i samspil med de ansøgte møller. Det visuelle samspil mellem vindmøller og foderstofanlæg vil blive vurderet. I nærzonen, godt 2 km nord for den nordligste ansøgte mølle ligger erhvervsområdet Fiboment, og i mellemzonen, godt 5 km nordøst for vindmølleområdet, ligger det markante Nr. Vium Mejeri. Afstanden mellem vindmølleområdet og erhvervsområderne, samt mellemliggende bevoksning og terrænvariation bevirker, at der ikke vurderes at være noget væsentligt visuelt samspil med de planlagte møller. Konklusion På baggrund af kortstudier og besigtigelse i området er det vurderet, at vindmølleanlæggets visuelle samspil med højspændingsanlæg og erhvervsanlæg i Astrup vil kunne påvirke den visuelle landskabsoplevelse og derfor skal vurderes nærmere. Det er ligeledes vurderet, at indsigtslinjer fra især landevej 467, Videbækvej og kommunevejen Astrupvej kan blive påvirket af det ansøgte vindmølleanlæg og derfor 54 Vindmøller ved Faster-Astrup - Landskab

55 skal vurderes nærmere. Eksisterende og planlagte vindmøller Nær- og mellemzonen Der skal tages højde for det visuelle samspil mellem møllegrupper (møller over 25 meter) indenfor en afstand af 28 gange møllehøjden. Der ligger 4 møller på m indenfor en afstand af 28 gange møllehøjden, mens der er større afstand til alle større møller eller vindmølleområder, der er udlagt i Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune. De eksisterende møller indenfor 28 gange møllehøjden, svarende til en afstand på 3 km, er en V55-15 Vestas-mølle nord for Astrup, en V15-Vestasmølle nord for Faster, en Nordex V16-75 og en Vestas V11-15 mellem Astrup og Ejstrup, se kort 4.3. Der ligger flere enkeltstående mindre møller i samme område, men udenfor 28 gange møllehøjden, mellem Astrup og Ejstrup. Nord for Sædding står en V5-22 Vestasmølle, som er under 25 meter i totalhøjde og dermed ikke omfattet af vurderingskravet. De nærmeste store vindmøller findes ved Fuglehøj ca. 6 km mod nord og Arnborgvej ca. 6 km mod syd. Ved Fuglehøj findes 3 Vestas V med en totalhøjde på 69 m, og ved Arnborgvej findes 3 Vestas V90-3,0 med en totalhøjde på 125 m. Vindmølleområderne ved Arnborgvej og Fuglehøj er udlagt til fortsat at være lokaliseringsområder for henholdsvis store eller samme størrelse af vindmøller. Indenfor mellemzonen, i en afstand af godt 5 km, er tre møller med en totalhøjde på 125 m under planlægning/opførelse i det udlagte vindmølleområde ved Ejstrup. Det visuelle samspil med de relativt små møller indenfor 28 gange møllehøjden skal særligt vurderes, ligesom der også, hvor det er relevant, vil redegøres for samspillet med store vindmøller udenfor denne afstand. Det er en forudsætning for opstillingen af de nye møller, at den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét kan anses som ubetænkelig. Fjernzonen I den nærmeste del af fjernzonen står vindmøller spredt og i parker. Møllekapaciteten er blandet med både husstandsvindmøller, mellemstore vindmøller og nye vindmøller med en effekt på op til 3 MW. Der findes udlagte vindmølleområder med store møller ved Rudmose og Troldhede 8-9 km mod nordvest og øst, mens der er km til vindmølleparkerne Lem Kær og Nørhede til Hjortmose mod vest og nordvest. Generelt er de ældre vindmøller under udskiftning, og inden for de nærmeste ti år vil parker med mindre møller sandsynligvis være udskiftet med parker med større møller, ligesom de enkeltstående møller vil være væk. Tilbage er sandsynligvis husstandsvindmøllerne samt møller på ,9 meter i totalhøjde. Konklusion Der er gang i en stor udvikling, idet der igennem de seneste år er planlagt og stadig planægges for opstilling af store vindmøller i mellem- og fjernzoneafstand til vindmøllerne ved Faster-Astrup. Der findes 4 relativt små, enkeltstående vindmøller indenfor en afstand svarende til 28 gange totalhøjden af de nye møller, som kræver en særlig vurdering, mens de store møller ved Ejstrup, Fuglehøj og Arnborgvej står længere ude. De nærmeste møller står ikke så tæt på de ansøgte møller ved Faster- Astrup, at der forventes at opleves et væsentligt visuelt samspil mellem møllerne. Ingen vindmøller forventes at have en direkte visuel konflikt med møllerne ved Faster-Astrup, men de planlagte møller ved Ejstrup er medtaget på visualiseringer i appendix 1, hvor det undersøges, om de kan opfattes som særskilte vindmølleanlæg. Den samlede påvirkning af landskabet er vurderet i afsnit 4.3. Kulturhistoriske elementer I den vestjyske oldtid har bebyggelsen i området formentlig været forholdsvis udviklet og omfattende, især i forhold til kirkebyggeri, som primært har udviklet sig langs handelsvejene og kyststrækningerne. Der findes mange kulturhistoriske spor fra oldtiden rundt om i landskabet. Middelalderen har til gengæld været præget af nedgangstider som følge af svenskekrigene, pest og generel økonomisk tilbagegang, og der er derfor kun sparsomme arkitektoniske spor efter denne tid. Åerne har generelt været af stor betydning for bebyggelsen på bakkeøerne, hvor der hovedsageligt har været bosætning langs åer som Skjern Å og Vorgod Å i den senere middelalder. Udnyttelsen af brunkul omkring første og anden verdenskrig sætter også sine tydelige spor i landskabet [4.1]. Registrering og analyse af de kulturhistoriske elementer ved Faster-Astrup omfatter fortidsminder, kulturhistoriske fund, kirkerne i mølleområdets nær- og mellemzone samt beskyttede sten- og jorddiger. Fredede forhistoriske kulturspor I Ringkøbing-Skjern Kommune er der mange fredede forhistoriske kulturspor i form af gravhøje. Gravhøjene er ifølge naturbeskyttelsesloven (LBK 933 af 24/09/2009) beskyttet af 100 meter fortidsmindebeskyttelseslinjen, som er en beskyttelseszone målt fra fortidsmindets kant. Der må i henhold til museumsloven ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet. Selve højene samt en bufferzone på 2 meter fra kanten af højene er fredede, jf. museumsloven (LBK 1505 af 14/12/2006). Det betyder bl.a., at der ikke må foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, der fastlægger skel gennem fortidsmindet. VVM-redegørelse og miljørapport

56 Der er ingen arkæologiske fund eller registrerede fortidsminder indenfor vindmølleområdet ved Faster- Astrup, men i en afstand af 1-2 km fra vindmølleområdet ligger flere beskyttede oldtidsgravhøje, se kort 4.4. De fredede gravhøje fordeler sig med Hostedhøj (=Højestehøj) nordvest for vindmølleområdet, Fyrstenborg, Stensgård og Astrup Gård højene mod sydvest og syd samt Viborghøj mod sydøst. De fleste af gravhøjene er i tidens løb blevet beskadiget, men Hostedhøj fremstår stadig som en tydelig høj. Der er ikke registreret kulturhistoriske fund ved højene [4.4], og kun Hostedhøj fremstår visuelt markant i nærområdet. I sammenhæng med de beskyttede høje er der registreret et større antal ikke-fredede fortidsminder, som ikke er synlige i landskabet [4.4]. Ringkøbing-Skjern Museum har umiddelbart ingen bemærkninger om arkæologiske interesser i området, men det anbefales generelt, at der forud for gravearbejdet gennemføres en arkæologisk forundersøgelse. Konklusion Møllerne vil ikke optræde i direkte sammenhæng med beskyttede fortidsminder, og det vurderes, at de kendte kulturhistoriske spor ikke vil blive generet af de nye vindmøller. Det anbefales dog generelt, at der gennemføres en arkæologisk forundersøgelse inden påbegyndelse af anlægsarbejdet. Beskyttede sten- og jorddiger Der er ingen beskyttede jorddiger, som er beskyttet efter Museumslovens 29 a, i projektområdets nærhed. De nærmeste beskyttede diger findes vest for Fyrstenborgvej og ved engen/lavningen omkring Astrupvej ca. 1 km øst for de ansøgte møller, se kort 4.4. Der ligger et større antal gamle stendiger i Klokmose ca. 3 km sydøst for de ansøgte møller. Det skal sikres, at beskyttede diger ikke beskadiges, men idet møllefundamenter og tilhørende vejanlæg vil ligge i minimum ca. 800 meters afstand til et beskyttet dige, vurderes der ikke at være nogen væsentlig risiko for, at der vil blive gravet eller på anden måde foretaget indgreb i umiddelbar nærhed af de beskyttede diger. Konklusion Der er ingen sten- eller jorddiger i mølleområdet, som fremstår som markante kulturhistoriske spor i landskabet, og projektet vurderes derfor ikke at påvirke beskyttede diger i nærområdet. Anlæg af serviceveje i forbindelse med vindmølleprojektet skal respektere de beskyttede diger, så de ikke bliver beskadiget. Såfremt et jorddige alligevel bliver beskadiget under anlægsarbejdet, skal det reetableres straks efter anlægsarbejdet er afsluttet. Kulturarv og kulturmiljøer Ringkøbing-Skjern Kommune har som mål at bevare kulturarv og kulturmiljøer i byerne og på landet og at bruge disse værdier og kvaliteter som grundlag for kommunens videre udvikling. Kulturmiljøer og kulturarvsarealer indenfor en radius af ca. 3,4 km fra vindmølleområdet ved Faster-Astrup (nærzonen) er vist på kort 4.4. Kommuneplanen [1.1] foreskriver, at der ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg med videre, der vil fremstå i synlig kontakt med de udpegede kulturmiljøer på kort 4.4, skal vises særlige hensyn overfor disse områders karakteristika, egenart, autenticitet og oplevelsesværdi. Udpegede værdifulde kulturmiljøer sætter på forskellig vis fokus på områdets kulturhistorie. Nordvest for vindmølleområdet ligger Hostedhøj (=Højestehøj), som er en oldtidsgravhøj, der også har spillet en betydningsfuld rolle for Søren Kierkegaards forfatterskab midt i 1800-tallet. Vest for vindmølleområdet ligger den romanske middelalderkirke Sædding Kirke, og nær kirken står en mindesten, hvor familien Kierkegaards slægtsgård tidligere lå. Vest for vindmølleområdet ligger Rækker Mølle gård, der på grund af vandmøllen var udgangspunkt for udviklingen af byen Rækker Mølle i slutningen af 1800-tallet. I Sædding ligger en stenalderlangdysse med et kammer. Parallelt med den ansøgte vindmøllerække løber Skjern-Videbækbanen, som blev indviet i Banen blev anvendt til persontransport frem til 1955, herefter til godstransport frem til I dag drives banen af Videbæk-Skjern Veteran- og Modeljernbane, som udlejer og vedligeholder 15 skinnecykler [4.5]. Syd for vindmølleområdet ligger den tidligere herregård Slumstrupgård (fra begyndelsen af 1500-tallet), og langs Fyrstenborgvej ligger en række statshusmandsbrug, som blev udstykket fra Slumstrupgård i Lidt sydligere lå den nu forsvundne vandmølle ved Slumstrup Møllebæk. Faster er opstået omkring Faster Kirke, hvor værdifulde kulturmiljøer foruden middelalderkirken er mejeriet, smedjen og forsamlingshuset fra omkring 1900 samt Fastergård, der gennem en 200-årig periode ( ) var i samme slægts eje. Astrup opstod i den nordlige del af Faster Sogn i forbindelse med den udvikling, der fulgte med hedens opdyrkning. Astrup gamle smedje er registreret som værdifuldt kulturmiljø. Sydøst for vindmølleområdet er registreret 56 Vindmøller ved Faster-Astrup - Landskab

57 Kort 4.4 Værdifulde kulturmiljøer (blå cirkel), fredede fortidsminder (stjerne) og beskyttede sten- og jorddiger (orange) indenfor nærzonen til de ansøgte vindmøller ved Faster-Astrup. Kirkezoner er angivet i lilla farver. Grønt gitter viser udpegede bevaringsværdige landskaber. Gennemsigtig grøn, gul, hvid og blå baggrundsfarve angiver landskabstolkningen og dermed områdets variation mellem landskabstyper. Desuden ses baggrundskortets højdekurver, som indikerer strukturen i områdets topografi. VVM-redegørelse og miljørapport

58 kulturmiljøer med gamle vejspor og gamle stendiger i Klokmose. Øst for vindmølleområdet ligger brunkulslejerne i Ejstrup (Ejstrupsøerne), der er opstået i forbindelse med brunkulsgravning omkring 1. og 2. Verdenskrig. De beskrevne kulturmiljøer er besigtiget og vurderet i forhold til vindmølleanlæggets påvirkning. I hvert tilfælde er det konkret vurderet, om der kan være et visuelt samspil, som det er relevant at beskrive og visualisere. Konklusion Fra Hostedhøj er der vid udsigt over vindmølleområdet, hvor vindmøllerne vurderes at ville fremstå visuelt store men i harmoni med landskabets og bevoksningens generelt store skala, se visualisering 2. Fra Sædding Kirke, gravhøjen Hostedhøj, den nedlagte Videbæk-Skjern jernbane, Fyrstenborgvej, Rækker Mølle, Astrup og Faster er det valgt at undersøge, hvordan vindmøllerne vil opleves visuelt i landskabet, og der er udvalgt en række repræsentative visualiseringspunkter, se fotopunkt 5-13 samt Syd for Slumstrupgård, Slumstrup Mølle og Faster sker der en ændring af landskabstypen, hvor det storbakkede morænelandskab på bakkeøen erstattes af overgangslandskabet med fald mod slettelandskabet i Skjern Å deltaet. Den faldende terrænhøjde resulterer i en begrænsning i antallet af udsigtspunkter, hvor kulturmiljøer vil være synlige i samspil med de ansøgte møller. For eksempel er udsynet til Faster Kirke og Slumstrupgård og dermed også deres visuelle samspil med vindmøllerne generelt begrænset. Ejstrupsøerne er omkranset af høj bevoksning og befinder sig dermed i et lukket landskabsrum. Der er ikke frit udsyn til og fra kulturarvsarealerne og derfor heller ikke nogen væsentlig visuel påvirkning. Vindmøllerne vurderes desuden ikke at fremstå dominerende i forhold til udsigtspunkter på denne afstand. Det vurderes, at den visuelle påvirkning af vindmøllerne ved Faster-Astrup i forhold til kulturmiljøer er godt belyst, og det vurderes, at den samlet ikke vil forringe de udpegede værdifulde kulturmiljøers karakteristika, egenart, autenticitet og oplevelsesværdi. Kirker Omkring alle kirker er udlagt en byggelinje på 300 meter, se kort 4.1 og 4.4, som skal beskytte mod bebyggelse over 8,5 meter i højden, jf. Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24/09/2009). Dette gælder dog kun, hvis kirken ikke ligger omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Desuden er der udlagt beskyttelsesområder (kirkeaftalezoner) omkring kirkerne, se kort 1.2 og kort 4.4, hvor indsigten til kirken beskyttes ved at friholde kirkens omgivelser for anlæg af en vis højde. Ifølge Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune samt Regionplan 2005 for det tidligere Ringkøbing Amt skal det ved alle mølleprojekter vurderes, om kirker indenfor 3 km bliver påvirket af eventuelle vindmøller. Der findes to kirker, Sædding Kirke og Faster Kirke indenfor nærzonen til vindmølleområdet ved Faster- Astrup. I mellemzonen findes 4 kirker, hvoraf de nærmeste er Hanning og Bølling kirker beliggende indenfor ca. 5 km afstand. Længere ude i mellemzonen ligger Herborg og Finderup kirker. Vindmølleområdet ved Faster-Astrup ligger i den østlige del af Sædding Sogn. Fotos af de omtalte kirker ses nederst på siden. Foto 4.1 Sædding Kirke [4.3]. Foto 4.2 Faster Kirke [4.3]. Foto 4.3 Hanning Kirke [4.3]. 58 Vindmøller ved Faster-Astrup - Landskab

59 Sædding Kirke ligger ca. 2 km vest for mølleområdet, se foto 4.1. Kirken er en af områdets mange middelalderkirker, en lille kullet kirke (uden kirketårn) fra 1100-tallet. Kirken ligger i et terræn, som er relativt fladt i forhold til vindmølleområdet og svagt faldende mod vest, hvor Ganer Å har sit nordlige forløb mellem Finderup og Rækker Mølle. Sædding Kirke er omgivet af træer og ikke synlig over store afstande i landskabet. Set fra Sæddingvej, ved mindestenen over Søren Kierkegaards slægtshjem, er der udsigt til vindmølleområdet bag kirken og den omgivende bevoksning. Fra Clausagervej kan kirken opleves i samspil med vindmølleområdet, men kirken er ikke markant og næsten skjult af bevoksning, og vindmøllerne vil til dels være skjult bag træerne. Fotopunkt 19 og 20 er valgt for at illustrere kirkens synlighed i samspil med vindmøllerne ved Faster-Astrup i landskabet. Faster Kirke ligger ca. 3,5 km syd for mølleområdet, se foto 4.2. Kirken menes at være bygget omkring år 1200, med våbenhus fra omkring år 1500 og tårnet bygget i Udsigten fra Faster i retning af vindmølleområdet rummer landbrugs- og engarealer, spredt bevoksning og spredt bebyggelse. Kirken er Foto 4.4 Bølling Kirke [4.3]. markant, men det er vurderet, at Faster Kirke ikke vil være synlig i samspil med møllerne ved Faster- Astrup, idet terrænhøjden syd for Faster er faldende. Faster Kirke ligger sammen med landsbyens bebyggelse, og der vil kun være udsigt mod vindmølleområdet fra udkanten af byen, f.eks. fra Slumstrupvej vest for Faster eller fra Videbækvej nord for Faster. Fotopunkt 13 er valgt for at illustrere påvirkningen af landskabet fra et standpunkt umiddelbart vest for Faster. Hanning Kirke ligger ca. 4 km vest for mølleområdet, se foto 4.3. Kirken er i hele sin opbygning et næsten rendyrket eksempel på romansk byggestil fra tallet. I den sene middelalder fik kirken sit første tårn, men det nuværende tårn er opført i Hanning Kirke ligger på et hældende terræn med udsigt til vindmølleområdet ved Faster-Astrup over ådalen ved Rækker Mølle. Det er undersøgt, om kirken og møllerne kan opleves i samme landskab set fra Holstebrovej, som løber højt i landskabet nord for Hanning. Fra indkørslen til Holstebrovej 100A er der udsigt til flere mølleanlæg, men samspillet med Hanning Kirke er ikke markant. Fotopunkt 15 og 22 er valgt for at illustrere påvirkningen af landskabet fra standpunkter nær Hanning. Bølling Kirke ligger ca. 4,5 km syd for mølleområdet, se foto 4.4. Den højtliggende blytækkede kirke er bygget og ændret i flere etaper og har elementer i både romansk og sengotisk stil. Det nuværende tårn er opført i Kirken er markant, men det forventes ikke at være muligt at opleve møllerne sammen med Bølling Kirke, idet terrænhøjden syd for kirken er faldende. Det er undersøgt, om møllerne er synlige fra udkanten af kirkegården til Bølling Kirke, se fotopunkt 21. Herborg Kirke ligger godt 5 km mod nord. Herborg Kirke ligger lavt og i by. Afstanden til vindmølleområdet er desuden så stor, at den visuelle påvirkning af Herborg vil være meget begrænset. Finderup Kirke ligger godt 6 km mod nordvest. Afstanden til vindmølleområdet er så stor, at det visuelle samspil med Finderup Kirke vil være meget begrænset. Udsigten fra Finderup repræsenteres ved punkt 16 på Holstebrovej. Konklusion Kirkerne i nær- og mellemzonen fremstår ikke dominerende i sammenhæng med vindmølleområdet ved Faster-Astrup. Kun Sædding Kirke ligger nærmere end 3 km. Det undersøges og vurderes i afsnit 4.4, hvordan de planlagte vindmøller vil påvirke oplevelsen af kirkerne. Friluftsliv og rekreative forhold Området omkring vindmølleområdet anvendes til friluftsliv og rekreative aktiviteter, bl.a. via afmærkede lokale vandre- og cykelruter, som markedsføres via en folder udgivet af Aktivitetshuset i Astrup og Ringkøbing-Skjern Kommune. To afmærkede ruter; Højbostien (grøn sti) og Astrup-Hostedhøj cykelrute (gul sti) passerer øst for opstillingsområdet via Højbo, Astrupvej og Hostedhøj i en afstand af ca. 0,8 km. To eksempler på udsigt fra ruterne er indkørslen fra Videbækvej til Hostedhøj (fotopunkt 11) og Stensbovej/Engvangvej vest for Astrup (fotopunkt 9). Vest for opstillingsområdet, i en afstand af ca. 1,4 km, løber den nedlagte Videbæk - Skjern jernbane, som drives af foreningen Videbæk-Skjern Veteran- og Modeljernbane. Foreningen udlejer og vedligeholder 15 skinnecykler, som især i sommerhalvåret er en populær aktivitet. Fra jernbanen er der udsigt til vindmølleområdet fra enkelte punkter, herunder fra overkørslen af Astrupvej (fotopunkt 7). Ejstrupsøerne ca. 3 km øst for opstillingsområdet VVM-redegørelse og miljørapport

60 Foto 4.5 Sø/mose syd for Astrupvej [4.3]. er et rekreativt område etableret omkring de gamle brunkulslejer. I området er der vandrestier, picnicområde, shelter og fiskesø. Området adskiller sig fra det åbne landskab ved et kuperet terræn og varieret bevoksning omkring søerne. Friluftsoplevelser ved Ejstrupsøerne vil derfor opleves i et lukket landskabsrum, som ikke vurderes at blive påvirket af de ansøgte vindmøller i det åbne land. Små naturområder kan helt lokalt have rekreativ interesse. For eksempel findes en lille sø/mose syd for Astrupvej, som er et lille naturområde med spor af tidligere anvendelse som picnic-sted, se foto 4.5. Det lille naturområde er ikke afmærket eller kendt som et rekreativt område af en bredere offentlighed. Der er ikke offentlig vejadgang, men det omtales som værdifuldt i en nabos høringssvar. Den sydligste ansøgte mølle placeres på agerjord få meter fra kanten af søen, og områdets mulighed for rekreativ anvendelse vil derfor forandres eller forsvinde, når møllen er i drift. Der findes institutioner, herunder skoler og sportshal, i Astrup og Rækker Mølle, men der er ingen arealudlæg til fritidsbebyggelser og -anlæg nærmere end bygrænsen ca. 1,5 km fra mølleområdet. De rekreative interesser, der kan påvirkes, knytter sig hovedsageligt til friluftsoplevelser i tilknytning til det åbne land. Hertil kommer jagt i skov og på mark og eng i området. Konklusion De rekreative interesser i nærzonen knytter sig primært til friluftsliv som trave- og cykelture ad veje og stier samt ad den nedlagte jernbane mellem Videbæk og Skjern. Det vurderes, at disse rekreative interesser ikke vil påvirkes direkte af de nye møller. Den visuelle påvirkning fra vindmølleanlægget undersøges og vurderes nærmere i afsnit 4.3. Den rekreative værdi af et lille naturområde helt tæt på møllen syd for Astrupvej vil blive forandret Samlet landskabsvurdering Landskabets karakter Landskabets karakter og visuelle udtryk er et resultat af landskabselementerne, som er beskrevet i de foregående afsnit. Terrænforhold og kulturgeografiske elementer indgår i en samlet oplevelse af landskabets karakter. Vindmølleområdet ved Faster-Astrup ligger centralt i et landskabsområde karakteriseret ved et storbakket morænelandskab på den sydlige del af Skovbjerg Bakkeø. Overordnet er landskabet karakteriseret ved store, let bølgede terrænflader og enkle, lineære strukturer. Områdets bebyggelse er samlet i landsbyer og spredt langs veje. To højspændingsforbindelser tilfører dele af området et markant teknisk præg, mens vindmøller i området står spredt og er små. Indenfor nærzonen er der flere kulturhistoriske minder, hvoraf de færreste dog markerer sig væsentligt i landskabet. Hostedhøj og Sædding Kirke er de væsentligste værdifulde kulturmiljøer, der skal vurderes i samspil med mølleanlægget. De rekreative interesser i nærzonen knytter sig primært til friluftsaktiviteter, som ikke vil begrænses af de nye møller. Landskabets skala Landskabets skala er en afgørende faktor for en uproblematisk indpasning af de planlagte vindmøller. Jo større skala, des bedre indpasning. Det storbakkede morænelandskab ved Faster-Astrup har på grund af de store terrænflader en stor skala med mulighed for lange udsyn. Store marker, langstrakte læhegn og ensartede bevoksninger underbygger landskabets store skala, mens klynger af tæt bevoksning og terrænvariation lokalt kan begrænse udsigtsforholdene og give indtryk af en mindre skala. På trods af læhegn og terrænvariation er oplevelsen af landskabets store skala generelt intakt. Vindmølleanlægget vil ofte opleves visuelt dominerende i forhold til enkelte landskabselementer i nærzonen, men ofte vil det opvejes af landskabets overordnet store skala. Vindmølleranlægget forventes ikke at bryde landskabets skala set fra mellem- og fjernzonen. Landskabets sårbarhed Landskabets sårbarhed afhænger af landskabets skala og mængden af synlige historiske, geologiske og naturmæssigt værdifulde elementer. På baggrund af registreringen og landskabsanalysen er det vurderet, at landskabets former, bevoksning, bebyggelsesstruktur, eksisterende tekniske anlæg, fortids- og kulturværdier samt rekreative værdier vurderes kan rumme vindmølleanlægget uden betænkelig påvirkning. For enkelte landskabsværdier samt fra de nærmeste nabobeboelser og veje kan den visuelle påvirkning dog være markant. Der vil i det kommende afsnit redegøres for den forventede påvirkning og visuelle samspil igennem en række visualiseringer. 60 Vindmøller ved Faster-Astrup - Landskab

61 Sammenfatning Sammenfattende vurderes området ved Faster- Astrup at være landskabsmæssigt robust for opstilling af de ansøgte vindmøller. 4.3 Fremtidige forhold I afsnit 4.3 samt Appendix 1 til VVM og miljørapporten analyseres forhold, der påvirker vindmøllernes synlighed samt redegøres for valg af visualiseringspunkter Vindmøllernes synlighed i landskabet Synlighed af vindmøllerne Synligheden af vindmøllerne ved Faster-Astrup forventes generelt at være stor fra de fleste retninger, dog lokalt meget afhængig af mellemliggende terrænforhold, bevoksning og bebyggelse. Der vil være tydelig indsigt til møllerne for trafikanter på landevej 467, Videbækvej/Skjernvej i sydlig retning, ligesom der vil være en påvirkning af trafikanter på Astrupvej og de omkringliggende veje. På figur 4.2, se næste side vises højden på en række af de elementer, der er i landskabet. Tydeligst fremgår møllernes højde i forhold til nærliggende højspændingsmaster, bygninger og eksisterende vindmøller. Samspil med andre vindmøller Som tidligere beskrevet, skal der særligt redegøres for det visuelle samspil mellem eksisterende og planlagte vindmøller, der står nærmere projektområdet end 28 gange vindmøllernes totalhøjde. Det betyder konkret, at mølleanlæggets visuelle samspil med 4 relativt små, enkeltstående møller på meter totalhøjde skal kunne anses som ubetænkeligt. De planlagte store vindmøller ved Ejstrup og de eksisterende store vindmøller ved Fuglehøj og Arnhøj (lokaliseringsområder for vindmøller i mellemzonen) ligger alle udenfor 28 gange de nye møllers totalhøjde, men en vurdering af samspillet med disse møller vil dog blive inddraget i de landskabelige vurderinger. Vindmøllernes udseende Vindmøllernes design vil, som beskrevet i afsnit 2.1, svare til øvrige moderne møller med en trevinget rotor på et rørtårn, se figur 4.1. Møllen vil have en lys grå farve, der reducerer synligheden mod himlen. Den ca. 80 meter store rotor vil have relativt spinkle vinger, hvilket medfører, at vingespidserne ikke vil opleves ret tydelige, og rotoren vil ofte blive oplevet mindre, end den er. På møllehuset vil fabrikantens logo være påført. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter er ikke endeligt fastlagt. Harmoniforholdet på de vurderede møller er 1:1,19 og dermed indenfor det anbefalede interval på 1:1,10 til 1:1,35. De opstillede vindmøller vil være ens og have en omdrejningshastighed på cirka 9-19 omdrejninger pr. minut, afhængig af vindstyrken. Den relativt lave omdrejningshastighed og matte overflade i forhold til ældre møller vil give et roligt indtryk og samtidig reducere de nye møllers synlighed og dominans i landskabet. Tæt på en af møllerne kan der placeres mindre teknikbygninger. Teknikbygningerne er relativt små, fremstår i neutrale farver, og vil blive omkranset af bevoksning. Teknikbygningerne vurderes dermed ikke at få nogen væsentlig visuel indvirkning på det omkringliggende landskab. Opstillingsmønster Vindmøllerne opstilles på en ret linje med tilnærmelsesvist lige stor afstand mellem møllerne. Navhøjderne vil blive oplevet i samme kote, idet møllerne følger det svagt bakkede terræn i mølleområdet. Ø 80 m Figur 4.1 Illustration af V80-2,0 MW, ydre dimensioner. Faktorer der har betydning for synligheden af vindmøllerne Udover afstanden til vindmøllerne er der andre elementer, så som sigtbarhed, vejret, rotation og belysning, der har betydning for synligheden af vindmøllerne. På klare dage kan vindmøller være synlige på store afstande. De fleste dage af året er dog i større eller mindre grad påvirket af skydække, og møllerne vil derfor være væsentligt mindre synlige. Der kan ikke siges noget entydigt om, hvor langt der kan ses under forskellige sigtbarhedsforhold, men mange dage af året vil møllerne ikke være synlige på afstande længere end km. Terrænforhold og landskabselementer betyder meget VVM-redegørelse og miljørapport

62 Figur 4.2 Terrænprofil over en 6 km strækning gennem vindmølleområdet ved Faster-Astrup. Profilen passerer højdepunktet mellem Sædding Kirke mod vest og Astrup mod øst, hvor terrænhøjden svarer til en kote ca. 40 meter over havoverfladen (moh). Højdebarometeret viser højden fra havoverfladen til et typisk kirketårn på ca. 15 meter, til de planlagte møller med 107 meter totalhøjde og til en eksisterende mølle nær Astrup med 32 meter totalhøjde. Faster-Astrup-møllernes totalhøjde med øverste vingespids i top kan dermed nå op i en højde på knap 150 meter over havoverfladen.til sammenligning vil tårnhøjden på en typisk landsbykirke nå op i en højde på ca. 55 meter over havoverfladen. Højdeforholdene i figurens øverste del er overdrevet 10 gange for at tydeliggøre forskellene. Det betyder, at elementerne i vandret plan synes at stå tættere på hinanden, end de gør i virkeligheden. Skulle det vandrette plan have samme målestok som højden, ville figuren være ca. 2,3 meter bred. 62 Vindmøller ved Faster-Astrup - Landskab

63 for vindmøllers synlighed. Selv i nærområdet kan store møller være helt skjulte, hvis der for eksempel ligger bakkepartier i vejen, eller hvis der er læhegnsbeplantning eller meget skov. Omvendt kan åbent fladt terræn åbne mulighed for lange udsyn, og særligt over vandflader såsom store søer, fjorde eller hav, kan vindmøller være synlige på større afstande end over land. Relativt små landskabselementer i de nære omgivelser, som eksempelvis buske og træer, kan virke væsentligt afskærmende for synligheden af store vindmøller. Som tidligere nævnt har vejret en betydning for synligheden, da solskin vil give en større belysning og dermed større synlighed af vindmøllerne end på en overskyet dag. Samtidig vil der på en dag med få skyer på himlen ofte kunne ske hurtige skift mellem at vindmøllerne er belyste og skyggede, og dette kan være så lokalt, at enkelte af møllerne kan virke mere synlige end andre alt efter om de er solbeskinnet eller en sky skygger for lyset på den enkelte vindmølle. Når møllerne er i drift, skaber møllevingernes roterende bevægelse i sig selv en øget synlighed, og møllerne er, særligt på længere afstande, mere iøjnefaldende i landskabet når de kører, end når de står stille. Størrelsen af rotordiameteren er afgørende for den hastighed, vingerne roterer med. Ældre og mindre vindmølletyper roterer typisk meget hurtigt og kan i bevægelsen virke noget forstyrrende i et ellers roligt landskabsbillede. Nye og meget store vindmøller roterer derimod meget langsomt, og dette opleves som en rolig bevægelse, som generelt virker meget lidt forstyrrende i landskabsbilledet. Møllernes vinger er relativt spinkle, hvilket medfører, at vingespidserne ikke vil opleves så tydeligt, og rotoren derfor ofte vil blive oplevet mindre, end den er. Møllernes lysegrå farve vil ligeledes reducere synligheden i forhold til møller, der fremstår hvide. Vindmøller med en totalhøjde på mere end 100 meter skal af hensyn til flysikkerheden afmærkes med lavintensivt, fast og konstant rødt lys, jf. afsnit 2.4 sikkerhedsforhold. Lyset vil ikke være synligt om dagen og om natten kun have begrænset synlighed under gunstige vejrforhold. Erfaringer viser at lyset fortrinsvis vil være synligt fra jorden indenfor en afstand af 1,5 km, og hvis mølleopstilleren monterer underafdækning, reduceres synligheden i nærområdet yderligere. Det er afgørende at bemærke, at vegetationen har en stor indflydelse på møllernes synlighed, idet vegetationen udgør meget væsentlige, men ligeledes meget dynamiske landskabselementer. Ikke kun på grund af årstiderne, men ligeledes på baggrund af menneskabte tilstandsændringer. Fjernelsen af et læhegn, et større træ mv. kan således have en afgørende indflydelse på synligheden af de nye vindmøller i og omkring opstillingsområdet Visualiseringer For at vurdere den visuelle påvirkning fra de planlagte vindmøller, er de visualiseret fra det omgivende landskab. Visualiseringerne er udarbejdet på fotos af eksisterende forhold, som er optaget fra flere forskellige fotostandpunkter i nær-, mellem- og fjernzonen. Der er udarbejdet 26 visualiseringer, og det er vindmølletypen V80-2,0 MW på et 67 meter tårn, der er visualiseret. Valg af visualiseringspunkter Generelt er de 26 fotostandpunkter til visualisering af vindmøllerne ved Faster-Astrup udvalgt, så de illustrerer vindmøllerne set fra strategiske punkter, fra forskellige afstande og fra forskellige verdenshjørner, se kort 4.5. Samlet set giver visualiseringerne herigennem et generelt billede af påvirkningen af landskabet. Visualiseringerne er som udgangspunkt foretaget fra punkter og områder i landskabet, hvor mange mennesker normalt færdes, fra samlede bebyggelser, transportveje og nærmeste naboer. Det kan dog også være relevant at belyse den visuelle sammenhæng med særligt markante landskabsområder og -elementer. Det kan for eksempel være i forbindelse med ind- og udsyn fra kirker eller særlige kulturmiljøer eller i forhold til eksisterende vindmøller og andre tekniske anlæg i området. I Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport for vindmøller ved Faster-Astrup sammenholdes for hvert enkelt kamerapunkt et billede af eksisterende forhold med en visualisering af hovedforslaget. Hovedforslaget og det alternative forslag er baseret på samme mølleplaceringer og -type, og det alternative forslag adskiller sig kun fra hovedforslaget ved, at hovedforslagets sydligste mølle, mølle 1 syd for Astrupvej, ikke rejses. Det er vurderet, at det generelt er let at danne sig et billede af forskellen på hovedforslag og alternativ, og på hver visualisering er det tydeligt markeret, hvilken mølle der er hovedforslagets mølle 1. Efter visualisering 1-26 af hovedforslaget gives fem sammenligninger af hovedforslag og alternativ; visualisering 4a, 7a, 13a, 20a og 22a, mens der for de øvrige sammenligninger henvises til en vurdering på baggrund af de foregående visualiseringer. Til hver visualisering følger en tekst, der beskriver lokalitetens landskabelige forhold, afstand til møllerne og en vurdering af møllernes påvirkning af landskabsoplevelsen. Der er også indsat et lille kort, der med en pil angiver kamerapunktets synsretning i forhold til vindmølleanlægget ved Faster-Astrup. De udvalgte standpunkter er markeret på kort 4.5, hvor de fremstår i sammenhæng med terræn- og synlighedsanalyse, afstandszoner, byer og veje. VVM-redegørelse og miljørapport

64 Metode for visualisering og ideel betragtningsafstand De anvendte fotografier til visualiseringerne er optaget med digitalt 16 x 24 mm kamera med optik, der svarer til 45 mm brændvidde ved analoge optagelser og bedst gengiver synsindtrykket på stedet. Det giver en ideel betragtningsafstand på 35 cm med hensyn til sammenligning og perspektiv. Ideel afstand må ikke forveksles med læserens individuelt foretrukne læseafstand. Fotopunkterne er fastlagt ved måling af GPS-koordinater. Fotografierne er taget i marts Alle visualiseringer er udarbejdet i programmet WindPro version 2.8, hvor hver enkelt visualisering er kontrolleret ud fra kendte elementer i landskabet. Teknikken giver visualiseringerne realisme i forhold til at bedømme, hvordan møllernes størrelse og afstand opleves i landskabet. Visualiseringerne skal betragtes som en efterligning af virkeligheden, som ikke forklarer alle forhold, der har indflydelse på vindmøllernes fremtræden på et givent sted. Typisk vil vindmøller opleves lidt tydeligere, når man befinder sig i landskabet, end når man betragter dem på et foto. Især på længere afstande kan møllerne forsvinde på fotos og visualiseringer, selv om de reelt vil være synlige. På visualiseringerne af vindmøller ved Faster-Astrup er WindPro s standardindstillinger for møllernes farve, skydække og belysning justeret, så møllerne fremstår så tydeligt og skarpt som muligt. I situationer, hvor vingespidserne er svære at skelne mod himlen, er de nye møller visualiseret enten mørkere eller lysere, så de fremstår med større kontrast, end de reelt vil blive. En sådan justering er noteret under den enkelte visualisering. Gennemgang af visualiseringer For en detaljeret gennemgang af de 26 grundbilleder og visualiseringer samt 5 sammenligninger af hovedforslag og alternativ henvises til Appendix 1 til nærværende VVM-redegørelse og miljørapport. Nedenstående oversigt kategoriserer visualiseringspunkterne efter de overordnede temaer Nærmeste beboelsesområder, byer og veje Kulturarv, landskab og rekreative interesser Samspil mellem møllegrupper og tekniske anlæg Visualisering 1-6 repræsenterer de nærmeste veje og beboelser, visualisering 7-14 repræsenterer byer og veje i nærzonen, og visualisering repræsenterer byer og veje i mellem- og fjernzonen. Visualisering repræsenterer (sammen med en række af de foregående visualiseringer) hensynet til kulturarv, landskab og rekreative interesser Visualisering repræsenterer (sammen med en række af de foregående visualiseringer) vurderingen af samspil mellem møllegrupper og tekniske anlæg. Oversigten begrunder valget af visualiseringspunkter på baggrund af den overordnede kategorisering. Et tal foran begrundelsen henviser til en konkret visualisering, som kan findes i Appendix 1. En prik foran begrundelsen betyder, at påvirkningen af det pågældende område er vurderet, men at der ikke er udarbejdet en særskilt visualisering. OVERSIGT med begrundelse for valg af visualiseringspunkt: Nærmeste beboelsesområder, byer og veje Nærmeste veje og beboelser, inderste nærzone 1. Astrupvej vest: Fra hjørnet mellem Astrupvej og Sæddinghedevej opleves mølleanlægget i den afstand, der vil opleves fra områdets nærmeste beboelser. Den korte afstand til møllerne betyder, at et almindeligt foto ikke kan rumme flere møller. Visualiseringen vises derfor som et panorama af møllerækken. 2. Hostedhøj nordvest: Vejen Hostedhøj omkranser vindmølleområdet mod nord og øst. Fra gravhøjen Hostedhøj (Højestehøj) mod nord er der udsigt til vindmølleområdet over åbne marker og læhegn. 3. Hostedhøj nord: Fra den fælles indkørsel til Hostedhøj 8 og 10 er der udsigt til vindmølleområdet over et tværgående læhegn. Vindmøllerne vil opleves på en række bag hinanden. 4. Astrupvej øst: Der vil stå tre møller nord for Astrupvej og en mølle syd for Astrupvej, såfremt hovedforslaget bliver realiseret. Fra lavningen på Astrupvej ved Astrup Gårde ses møllerne på begge sider af vejen over bakkekammen. Granvej: Fra Granvej syd for vindmølleområdet vil møllerækken opleves endestillet over åbne marker og læhegn. Granvej er en blind vej med kun to beboelser, og det er i redegørelsen valgt at vurdere den visuelle påvirkning af Granvej på baggrund af visualisering 5 og 6 fra Fyrstenborgvej. Desuden er visualisering 3 et eksempel på oplevelsen af vindmøllerækken i samme afstand set fra nord. 5. Fyrstenborgvej nord: Fyrstenborgvej er i høj grad omgivet af træer, og billedet er taget gennem et ophold i trærækken syd for Fyrstenborgvej Vindmøller ved Faster-Astrup - Landskab

65 26 Kort 4.5 Terræn- og synlighedsanalyse ved udvælgelse af visualiseringspunkter. Højtliggende punkter i landskabet er angivet med rødt, og lavtliggende punkter er angivet med blåt. Skovbyggelinjer indikerer høj bevoksning, der kan være udsigtsbegrænsende. Kirkebyggelinjer indikerer kirkernes placering i området. VVM-redegørelse og miljørapport

66 6. Fyrstenborgvej syd: Fra hjørnet mellem Fyrstenborgvej og Slumstrupvej er der udsigt til vindmølleområdet over en bakke og læhegn. Nærmeste byer og veje, nærzone 7. Rækker Mølle: Den nærmeste landsby mod vest, Rækker Mølle, har udsigt til vindmølleområdet fra sin østlige udkørsel af byen, her illustreret fra det sted, hvor Astrupvej krydser den nedlagte Videbæk-Skjern jernbane. 8. Rækker Mølle centrum: Rækker Mølle har et karakteristisk centrum omkring den gamle vandmølle og Rækker Mølle Bryghus ved Møllesøen. Det er undersøgt, om møllerne er synlige fra slusen ved Møllesøen. 9. Astrup: Den nærmeste landsby mod sydøst, Astrup, har udsigt mod vindmølleområdet fra sin vestlige udkørsel af byen, her illustreret fra Stensbovej/ Engvangvej. 10. Astrup nord: Bebyggelsen i Astrup fordeler sig på begge sider af den gennemgående rute 467, Videbækvej. Ved indkørslen fra Videbækvej til Astrupvej umiddelbart nord for Astrup er der udsigt til vindmølleområdet over marker og spredt bebyggelse. 11. Videbækvej: Rute 467, Videbækvej er den eneste overordnede vej indenfor nærzonen. Ved indkørslen fra Videbækvej til Hostedhøj er der udsigt til vindmølleområdet over marker og læhegn. 12. Fiskbæk: I den nordlige del af nærzonen ligger landsbyområdet Fiskbæk og Lille Fiskbæk. Herfra er der der udsigt til vindmølleområdet over marker og læhegn. 13. Faster: I den sydlige del af nærzonen ligger landsbyen Faster. Herfra er der udsigt til vindmølleområdet over et let kuperet landskab, som sænker sig omkring Slumstrup Møllebæk. Udsigten er præget af marker med læhegn og mindre klynger af træer samt af en 150 kv højspændingsledning. 14. Bølling: Mod sydvest ligger landsbyen Bølling på grænsen mellem den visuelle nær- og mellemzone. Fra den nordlige udkørsel af Bølling er der udsigt mod vindmølleområdet, men møllerne vil delvist være skjult bag bakkekammen. Lidt længere mod nord ad Lisenborgvej er der frit udsyn over bakken, og vindmølleområdet kan opleves i samspil med marker, bevoksning og en gravhøj, som ligger ved vejen. Nærmeste byer og veje, mellem og fjernzone 15. Hanning: Vest for vindmølleområdet løber Rute 11, Holstebrovej i den nærmeste del af mellemzonen. Vejen løber højt i landskabet, og nord for Hanning er der mulighed for udsigt til vindmølleområdet. 16. Finderup: Rute 11, Holstebrovej fortsætter i den nordligste del af mellemzonen relativt højt i landskabet. Syd for Finderup kan vindmølleområdet anes gennem mellemliggende læhegn. 17. Rute 11/15: Fra rundkørslen med afkørsel til Rute 11 og Rute 15 nord for vindmølleområdet i den nærmeste del af fjernzonen er der udsigt til vindmølleområdet over et bølget landskab. 18. Ringkøbingvej: Rute 15, Ringkøbingvej vest for Videbæk løber gennem en lavning, hvor vindmølleområdet kan ses over bygninger og bevoksning. I forgrunden ses de eksisterende møller ved Fuglehøj Skjern og Videbæk: De nærmeste centerbyer, Skjern og Videbæk, er beliggende på grænsen mellem møllernes mellem- og fjernzone. Udsigten fra Skjern vurderes at være afskåret på grund af mellemliggende terrænforhold. Udsigten fra udkanten af Videbæk vurderes at være repræsenteret af visualiseringen fra punkt 18. Kulturarv, landskab og rekreative interesser Kirker (OBS: På de små kortudsnit til visualisering i Appendix 1 er kirkezonerne angivet med lilla farver, jf. signaturforklaring til kort 4.4) 19. Sædding Kirke: Sædding Kirke er en lille kullet kirke, som ikke markerer sig væsentligt i landskabet. Set fra Sæddingvej, ved mindestenen over Søren Kierkegaards slægtshjem, er der udsigt til vindmølleområdet bag kirken og den omgivende bevoksning. 20. Fra Clausagervej kan Sædding Kirke opleves i samspil med vindmølleområdet. Kirkebygningen fremstår ikke markant og er næsten skjult af omgivende bevoksning, mens vindmøllerne vil være synlige bag bakke og bevoksning. Faster Kirke: Kirken fremstår markant, men det er vurderet, at Faster Kirke ikke vil være synlig i samspil med møllerne ved Faster-Astrup, idet terrænhøjden syd for Faster er faldende. Faster Kirke ligger sammen med landsbyens bebyggelse, og der vil kun være udsigt mod vindmølleområdet fra udkanten af byen, f.eks. fra Videbækvej nord for Faster eller fra Slumstrupvej vest for Faster. Denne udsigt er illustreret på visualisering 13. Faster Kirke er desuden synlig fra Hostedhøj, se visualisering Bølling Kirke: Kirken fremstår markant, men det er ikke muligt at opleve møllerne sammen med Bølling Kirke, idet terrænhøjden syd for kirken er faldende. Det er undersøgt, om møllerne vil være synlige fra udkanten af kirkegården til Bølling Kirke. 22. Hanning Kirke: Kirken fremstår markant, og der er udsigt fra Hanning Kirke til vindmølleområdet ind over Rækker Mølle. Kirken og møllerne kan eventuelt opleves i samme landskab fra punkter i den østlige del af Hanning, men bevoksning, bebyggelse og terrænforhold begrænser kirkens synlighed fra vest. Fra 66 Vindmøller ved Faster-Astrup - Landskab

67 Holstebrovej, hvor man fra en lidt anden vinkel kunne forestille sig Hanning Kirke i forgrunden, er udsigten visualiseret visualisering 15. Møllernes visuelle samspil med Hanning Kirke vil ikke være markant. Herborg Kirke: Herborg Kirke ligger lavt og i by. Afstanden til vindmølleområdet er desuden så stor, at den visuelle påvirkning af Herborg vil være meget begrænset. Finderup Kirke: Afstanden til vindmølleområdet er så stor, at det visuelle samspil med Finderup Kirke vil være meget begrænset. Udsigten fra Finderup illustreres på visualisering 16. Værdifulde kulturmiljøer Hostedhøj: Hostedhøj (Højestehøj) er en oldtidsgravhøj, et udsigtspunkt og en vigtig lokalitet for Søren Kierkegaards forfatterskab. Fra højen er der udsigt over vindmølleområdet over åbne marker og læhegn. Udsigten er illustreret på visualisering 2. Mindesten: Fra mindestenen over Søren Kierkegaards slægtshjem, som ligger ved Sædding Kirke, er der udsigt til vindmølleområdet bag kirken og den omgivende bevoksning. Udsigten er illustreret på visualisering 19. Slumstrup og udstykninger: Fra den tidligere herregård, Slumstrupgård, blev i 1925 udstykket 14 statshusmandsbrug. Et karakteristisk tegn på dette er alléen langs Fyrstenborgvej, som i væsentlig grad afskærmer for udsynet til vindmølleområdet. Fra Slumstrupgård ved den sydligste ende af Fyrstenborgvej vil vindmøllerne til dels være skjult bag læhegn og bakkekammen, mens der fra Fyrstenborg i den nordlige del af Fyrstenborgvej vil være kig til vindmølleområdet igennem enkelte åbninger i hegnet. Udsigten er illustreret på visualisering 5 og 6. Rekreative interesser Den nedlagte Videbæk-Skjern jernbane: Foreningen Videbæk-Skjern Veteran- og Modeljernbane udlejer skinnecykler til turistformål på den nedlagte Videbæk-Skjern jernbane. Fra jernbanen er der udsigt til vindmølleområdet fra enkelte punkter, herunder fra overkørslen af Astrupvej. Udsigten er illustreret på visualisering 7. Lokale cykel- og vandreruter: De afmærkede cykel- og vandreruter Astrup-Hostedhøj (7,8 km) og Højbostien (4,4 km), er markeret med henholdsvis gule og grønne skilte. To eksempler fra ruterne, som ligger øst for vindmølleområdet, er indkørslen fra Videbækvej til Hostedhøj (visualisering 11) og Stensbovej/Engvangvej vest for Astrup (visualisering 9). Landskaber 23. Dejbjerg Hede ved Hellig Kors Kloster: Fra højtliggende punkter på Dejbjerg Hede, som ligger i den nærmeste del af fjernzonen i retning mod vest, er der udsigt til flere vindmølleområder mod øst. 24. Sædding Hede: Fra Lyngvejen på den opdyrkede Sædding Hede i nærzonen ses vindmølleområdet over et storbakket landskab med store marker og læhegn. Samspil med andre tekniske anlæg Vindmøller indenfor 28 gange møllehøjden 25. Eksisterende vindmøller indenfor 28 x 107 = 3 km er maksimalt 32 m høje og derfor ikke dominerende over stor afstand. Der ligger en klynge m høje møller omkring Astrup og nord for Faster. Samspillet med en mølle nord og øst for Astrup set fra Borrisvej fremgår af visualisering Samspil med eksisterende vindmøller er desuden undersøgt fra Egerisvej mellem Klokmose og Ejstrup, hvor terrænforhold og bevoksning fra mange punkter begrænser udsigten. Samspillet med en mølle nordøst for Astrup set fra Egerisvej fremgår af visualisering 26. Større vindmøller I mellemzonen findes større vindmøller ved Fuglehøj, Arnhøj og Ejstrup. Et visuelt samspil med Ejstrupmøllerne kan opleves fra vest, se visualisering 15, 16 og 23. Et samspil med Fuglehøjmøllerne kan fra enkelte punkter ses fra nord, se visualisering 18. Et samspil med vindmøllerne ved Rudmose ses af visualisering 25. Visuelt samspil med Arnhøjmøllerne er pga. terrænforholdene ikke muligt. Højspændingsanlæg 60 kv Samspil med den nærmeste højspændingsforbindelse fremgår særligt af visualisering 3, hvor el-masterne ses bag læhegnet. Det visuelle samspil med masterne vil bestå, selvom ledningsfasen ved den nordligste mølle graves ned. Højspændingsanlæg 150 kv Samspil med 150 kv-forbindelsen fremgår af visualisering 4, hvor ledningstrådene ses krydse vejen i forgrunden, mens en mast af 60 kv-forbindelsen ses på bakken i baggrunden. Samspil med 150 kvledningen ses i lidt større afstande på visualisering 9, 10, 11 og 13. Andre tekniske anlæg Fra Borrisvej i mellemzonen sydøst for vindmølleområdet er der udsigt til vindmøllerne ind over mast og foderstofanlæg mv. i Astrup, se visualisering 25. I mellemgrunden ses desuden to af nærzonens eksisterende mindre vindmøller. VVM-redegørelse og miljørapport

68 4.4 Vurdering af vindmøllernes påvirkning af landskabet På baggrund af den forudgående landskabsanalyse og visualiseringerne i Appendix 1 er det i afsnit 4.4 vurderet, hvordan de planlagte vindmøller ved Faster- Astrup vil påvirke det omkringliggende landskab. Vurderingen er foretaget tematisk i henhold til de fokusområder, som er introduceret i kapitel 1 og mere detaljeret opstillet og beskrevet i afsnit 4.3. Nærmeste beboelsesområder, byer og veje Det er undersøgt om vindmøllerne er synlige set fra beboelsesområder, byer og veje, som ligger indenfor mølleområdets nær- og mellemzone. Indenfor nærzonen er bebyggelsen primært koncentreret i landsbyerne Rækker Mølle, Astrup, Fiskbæk og Faster, men der er også spredt bebyggelse langs vejene i det åbne land. På de nærmeste veje til vindmølleområdet er der spredt bebyggelse. Generelt er det vurderet, at udsigten fra beboelser i landsbyerne er afskærmet af mellemliggende bebyggelse og bevoksning, og der er også høj bevoksning og driftsbygninger, som afskærmer udsigten til vindmølleområdet fra mange beboelser i det åbne land. Det er i kapitel 5 på baggrund af luftfotos og besigtigelse i området vurderet, hvilke nabobeboelser i nærområdet der vil få påvirket udsigten i begrænset, nogen eller væsentlig grad. Visualisering 1-6 (naboer og nærmeste veje) På baggrund af visualisering 1 er det vurderet, at 107 meter høje vindmøller i en afstand af 0,4 km vil opleves markante og visuelt dominerende i forhold til eksisterende landskabselementer, og der er ingen afskærming af udsigten fra Sæddinghedevej. Det er ikke muligt at se hele møllerækken i ét billede på grund af afstanden mellem møllerne. Et panoramabillede, sammensat af tre visualiseringer fra samme punkt ved en nabobeboelse, viser mølleanlægget i sin fulde udstrækning. Det er heraf vurderet, at mølleanlægget vil opleves markant men dog ikke så landskabeligt dominerende, at det virker betænkeligt eller vil ændre landskabets nuværende karakter. Det skyldes, at landskabet samlet set er enkelt og åbent, så dets overordnede linjer og flader kan modsvare møllernes skala. Visualisering 1 vurderes at være repræsentativ for den påvirkning, der kan opleves af de nærmeste naboer på bl.a. Sæddinghedevej vest for møllerækken. På baggrund af visualisering 2 og 3 er det vurderet, at møllerne vil opleves store men hverken dominerende eller begrænsende for landskabsudsigten fra to forskellige punkter på Hostedhøj. Visualisering 2 og 3 vurderes at være repræsentative for den påvirkning, der kan opleves af de nærmeste naboer nordvest og nord for vindmølleområdet. På baggrund af visualisering 4 er det vurderet, at møllerne vil komme til at opleves i tæt samspil med højspændingsanlæg, men at de skalamæssigt harmonerer med landskabets eksisterende terrænformer, bevoksning og højspændingsanlæg og derfor ikke påvirker udsigten betænkeligt fra den østlige ende af Astrupvej. Møllernes påvirkning vurderes ikke at udgøre nogen risiko for trafikken på Astrupvej, da de vil opleves i mindst en møllehøjdes afstand fra vejen. På baggrund af visualisering 5 er det vurderet, at møllerne vil opleves store men ikke problematiske i forhold til landskabet set fra det nærmeste udsigtspunkt på Fyrstenborgvej. Udsigten til vindmølleområdet fra Fyrstenborgvej er generelt meget begrænset af træer langs vejen, men fra den sydligste indkørsel til Fyrstenborgvej er vindmøllerne synlige over bakkekammen, som det fremgår af visualisering 6. På denne afstand er det vurderet, at mølleanlægget ikke fremstår dominerende men både i højden og bredden er mindre eller harmonerer med skalaen af eksisterende landskabselementer. Det er samlet vurderet, at vindmølleanlægget fra de nærmeste nabobeboelser og veje kan opleves markant, evt. dominerende men generelt uproblematisk i forhold til landskabets overordnede skala. Fra Sæddinghedevej (og Granvej) er der fri udsigt til møllerækken, mens udsigten er væsentligt begrænset fra Fyrstenborgvej. Fra Hostedhøj og Astrupvej afhænger udsigten lokalt af den mellemliggende bevoksning. Det er vurderet, at møllerne er placeret på en afstand, så de ikke vil forstyrre trafikken på Astrupvej. Visualisering 7-14 samt (landsbyer og mere overordnede veje) Fra Rækker Mølle er der udsigt til vindmølleområdet fra de vestlige tilkørselsveje. På baggrund af visualisering 7 er det vurderet, at møllerne vil opleves store men ikke dominerende, idet de skalamæssigt harmonerer med landskabets øvrige elementer. Mellemliggende bevoksning kan have en betydelig afskærmende virkning, som er meget lokal, idet der er tætte læhegn og klynger af træbevoksning både nord og syd for Astrupvej. Mølleanlægget tilfører landskabet et teknisk præg. Visualisering 8 viser, at der ikke er nogen væsentlig påvirkning af Rækker Mølles karakteristiske centrum ved Møllesøen. Set mod vest fra Astrup sætter to gennemgående højspændingsforbindelser og en transformatorstation et tydeligt præg på landskabet under nuværende forhold. Det gælder fra den vestlige udkant af landsbyen (visualisering 9) og ved færdsel på Astrupvej, Videbækvej og Hostedhøj (visualisering 10 og 11). Det er på baggrund af disse visualiseringer vurderet, at både vindmøller og højspændingsanlæg kan 68 Vindmøller ved Faster-Astrup - Landskab

69 opleves dominerende i landskabet. Det er samtidig vurderet, at idet de tekniske anlæg skalamæssigt harmonerer, kan landskabet bære den samlede påvirkning uden at miste sin nuværende karakter. Fra Fiskbæk er afstanden til mølle- og højspændingsanlæg større, og på baggrund af visualisering 12 er det vurderet, at ingen af anlæggene fremstår visuelt dominerende. Fra Faster er afstanden til mølleanlægget ligeledes så stor, at det vurderes ikke at fremstå visuelt dominerende. En 150 kv højspændingsforbindelse passerer umiddelbart vest for Faster gennem et åbent og let kuperet terræn. Det er på baggrund af visualisering 13 vurderet, at både mølle- og højspændingsanlæg fremstår med plads og luft imellem de massive dele, så landskabets karakter og udsynet til horisonten ikke begrænses. Visualisering 10, 11, 12 og 13 repræsenterer punkter på landevej 467, Videbækvej, som er den nærmeste overordnede vej øst for vindmølleområdet. Det er først på en afstand svarende visualisering 12 ved Fiskbæk, at trafikanter vil have kørselsretningen direkte mod mølleområdet, og på denne afstand vurderes møllernes visuelle påvirkning ikke at have nogen væsentlig betydning for trafiksikkerheden. Fra landsbyen Bølling er vindmølleområdet skjult bag en bakke, men fra bakken på Lisenborgvej nord for Bølling ses møllerne på en næsten endestillet række. Det vurderes på baggrund af visualisering 14, at mølleanlægget vil opleves let og uproblematisk i samspil med landskabets øvrige elementer. Fra landsbyen Hanning er der udsigt til vindmølleområdet fra den østlige bydel og kirken, som det fremgår af visualisering 22. Landsbyen ligger i en afstand, hvor den visuelle påvirkning ikke vurderes markant. Den nærmeste overordnede vej vest for vindmølleområdet er hovedlandevej 11, Holstebrovej, som bl.a. passerer igennem Hanning. På strækningen mellem Hanning og Finderup har vejen et højt forløb i terrænet, og mulige udsigter mod vindmølleområdet fremgår af visualisering 15, 16 og 17. Afstanden til vindmølleanlægget er så stor, at landskabet eller udsigten for trafikanter ikke vurderes at påvirkes af de nye møller i væsentlig grad. Det er samlet vurderet, at vindmølleanlægget fra de omgivende landsbyer og nærmeste overordnede veje kan opleves mere eller mindre markant men generelt uproblematisk i forhold til landskabets skala og eksisterende tekniske anlæg. Det er generelt vurderet, at landskabet kan bære vindmølleanlæggets påvirkning uden at miste eller ændre sin nuværende karakter, og at den visuelle påvirkning ikke vil udgøre en risiko for trafikanter på de omgivende veje. Kulturarv, landskab og rekreative interesser I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om der er områder med særlige hensyn til kulturarv, landskab eller rekreative interesser, som vil blive visuelt påvirket af vindmølleprojektet ved Faster-Astrup. Kirker Påvirkningen af kirker og kirkelandskaber er vurderet på baggrund af visualiseringer for Sædding, Faster, Bølling og Hanning kirker. På baggrund af visualisering 19 og 20 er det vurderet, at Sædding Kirke ikke fremstår markant i landskabet og derfor ikke opleves markant i samspil med møllerne. Set fra Sæddingvej, ved mindestenen over Søren Kierkegaards slægtshjem, er møllevingerne kun lidt synlige gennem mellemliggende bevoksning. Fra kirkegården vurderes udsigten at være større, men dette har ingen betydning for oplevelsen af Sædding Kirke. Fra Clausagervej vest for Sædding Kirke fremstår møllerækken som en markant lineær struktur over bakkekammen. Det er fra denne placering vurderet, at mølleanlægget forstyrrer kirken og bakkekammen som områdets karakteristiske landskabselementer, men at påvirkningen ikke er betænkelig i forhold til kirkelandskabet. Det skyldes, at Sædding Kirke i forvejen ikke udgør et markant landskabselement, og at fotostandpunktet netop er valgt for at illustrere den mest markante påvirkning. Faster Kirke vurderes ikke at være synlig i samspil med møllerne ved Faster-Astrup, idet terrænhøjden syd for Faster er faldende. Faster Kirke ligger sammen med landsbyens bebyggelse, og der vil kun være udsigt mod vindmølleområdet fra udkanten af byen, f.eks. fra Slumstrupvej vest for Faster (visualisering 13) eller fra Videbækvej nord for Faster. Faster Kirke kan opleves i samspil med mølleanlægget fra Hostedhøj (visualisering 2), men her fremstår kirken meget lille, og udsigten vurderes ikke at forstyrres af de mellemliggende møller. Bølling Kirke fremstår markant, men det er ikke muligt at opleve møllerne sammen med Bølling Kirke, idet terrænhøjden syd for kirken er faldende. Møllerne er visualiseret fra udkanten af kirkegården til Bølling Kirke, hvor de er stort set skjult bag mellemliggende bevoksning. Det vurderes på baggrund af visualisering 21, at møllerne er uden betydning for oplevelsen af Bølling Kirke. Hanning Kirke fremstår markant, og der er udsigt fra Hanning Kirke til vindmølleområdet ind over Rækker Mølle. Møllerne tilfører landskabet et teknisk præg og vil opleves i samspil med vindmøllerne ved Ejstrup. Det vurderes på baggrund af visualisering 22, at møllerne ikke vil fremstå dominerende i forhold til andre landskabselementer, og at landskabet kan bære den VVM-redegørelse og miljørapport

70 tekniske påvirkning. Kirken og møllerne kan eventuelt opleves i samme landskab fra punkter i den østlige del af Hanning, men bevoksning, bebyggelse og terrænforhold begrænser kirkens synlighed fra vest. Udsigten fra Holstebrovej, hvor man fra en lidt anden vinkel kunne forestille sig Hanning Kirke i forgrunden, er illustreret på visualisering 15. Møllernes visuelle samspil med Hanning Kirke vil ikke være markant. Der er ikke foretaget visualiseringer for Herborg og Finderup kirker, idet kirkerne ikke ligger markant i forhold til mølleområdet og afstanden er stor. Udsigten fra Finderup er illustreret på visualisering 16. Værdifulde kulturmiljøer Vindmølleanlæggets påvirkning af særlige landskaber, kulturarv og rekreative interesser, som yderligere er identificeret i landskabsanalysen, er vurderet på baggrund af visualisering 2, 5, 6, 7, 9, 11, 19, 23 og 24. Der er sammenfald mellem forskellige temaer på en række visualiseringer. Hostedhøj (Højestehøj) er en oldtidsgravhøj, et udsigtspunkt og en vigtig lokalitet for Søren Kierkegaards forfatterskab. Fra højen er der vid udsigt, og vindmøllerne vil opleves markant og tydeligt på en række i det åbne landskab. Det er på baggrund af visualisering 2 vurderet, at vindmøllerne ikke vil begrænse udsigten, og at møllerne harmonerer med landskabets overordnede åbenhed og skala. Fra mindestenen over Søren Kierkegaards slægtshjem, som ligger ved Sædding Kirke, er møllevingerne kun lidt synlige gennem mellemliggende bevoksning. Det er på baggrund af visualisering 19 vurderet, at påvirkningen af mindestenen ikke er markant. Fra den tidligere herregård, Slumstrupgård, blev i 1925 udstykket 14 statshusmandsbrug. Et karakteristisk tegn på dette er alléen langs Fyrstenborgvej, som i væsentlig grad afskærmer for udsynet til vindmølleområdet. Et kig igennem læhegnet på den nordligste del af Slumstrupvej fremgår af visualisering 5. Fra indkørslen til Slumstrupgård ved den sydligste ende af Fyrstenborgvej fremstår vindmøllerne delvist synlige bag læhegn på bakkekammen. Det er på baggrund af visualisering 6 vurderet, at vindmøllerne ikke vil opleves dominerende. Rekreative interesser Den nedlagte Videbæk-Skjern jernbane anvendes gennem foreningen Videbæk-Skjern Veteran- og Modeljernbane til turisme i form af skinnecykling. Fra jernbanen er der udsigt til vindmølleområdet fra enkelte punkter, herunder fra overkørslen af Astrupvej. Det er på baggrund af visualisering 7 vurderet, at mølleanlægget harmonerer med landskabets overordnede åbenhed og skala. Den afskærmende virkning af mellemliggende bevoksning er betydelig men meget lokal. De afmærkede cykel- og vandreruter Astrup- Hostedhøj (7,8 km) og Højbostien (4,4 km) øst for vindmølleområdet er markeret med henholdsvis gule og grønne skilte. Som eksempler fra ruterne er visualisering 11 fra indkørslen Videbækvej/Hostedhøj og visualisering 9 fra Stensbovej/Engvangvej vest for Astrup. Det er på baggrund af disse visualiseringer vurderet, at møllerne vil fremstå markant og i visuelt samspil med højspændingsanlæg, men at de tekniske anlæg harmonerer skalamæssigt og landskabet har en overordnet skala, som kan bære den samlede tekniske påvirkning. Landskaber Fra højtliggende punkter på Dejbjerg Hede er der vid udsigt til vindmølleområdet samt øvrige møller, hvis der ikke er mellemliggende høj bevoksning. Visualisering 23 repræsenterer et udsigtspunkt på heden nær Hellig Kors Kloster. Det er på baggrund af visualisering 23 vurderet, at vindmøllerne aldrig vil opleves dominerende og ikke forstyrrer landskabsoplevelsen fra Dejbjerg Hede. Fra Lyngvejen på den opdyrkede Sædding Hede ses vindmølleområdet over et storbakket landskab med en meget enkel struktur. Det er på baggrund af visualisering 24 vurderet, at mølleanlægget harmonerer fint med landskabets gennemgående klare struktur og skala. Det er samlet vurderet, at vindmølleanlægget fra områder med kirker, kulturarv, særlige landskaber eller rekreative interesser kan opleves mere eller mindre markant men generelt uproblematisk i forhold til landskabets skala og eksisterende tekniske anlæg. Der kan opleves en mindre harmonisk men ikke betænkelig påvirkning af kirkelandskabet vest for Sædding Kirke, men det er gennemgående vurderet, at landskabet kan bære vindmølleanlæggets påvirkning uden at miste eller ændre sin nuværende karakter. Samspil mellem møllegrupper og tekniske anlæg Vindmøller Ifølge vindmøllecirkulæret skal VVM-redegørelsen vurdere de ansøgte vindmøllers visuelle samspil med eksisterende og planlagte vindmøller, der står nærmere projektområdet end 28 gange vindmøllernes totalhøjde, og såfremt der findes eller planlægges vindmøller indenfor denne afstand, skal det samlede udtryk fra vindmøllerne være ubetænkeligt. Der er registreret 4 eksisterende møller med en totalhøjde på meter indenfor ovenævnte afstand, og det visuelle samspil med tre af disse fremgår af visualisering 25 og 26. Det er på baggrund af visualiseringerne vurderet, at de mindre møller i forgrunden kan opleves som lidt uklart afgrænset fra det nye 70 Vindmøller ved Faster-Astrup - Landskab

71 mølleanlæg på grund af afstandsforskellen, men at denne oplevelse dog er meget lokal, og forskellen mellem møllegrupperne underbygges af møllernes forskellige bygning og omdrejningshastighed. Det er forsøgt at finde visualiseringspunkter for samspil mellem nye og eksisterende møller på Egerisvej og Fasterlundvej, hvor udsigten ofte er begrænset af mellemliggende terrænvariation og bevoksning. Visualisering 26 er valgt som et eksempel, hvor en eksisterende vindmølle indenfor 28 gange møllehøjden er synlig i forgrunden, mens de nye møller kun delvist er synlige bag bakke og bevoksning. Det er samlet vurderet, at møllerne indenfor 28 gange totalhøjden er små, og at det kun meget sporadisk er muligt at opleve et betydeligt visuelt samspil med de nye møller. Det samlede udtryk fra vindmøllerne vurderes derfor at være ubetænkeligt. I mellemzonen er der ifølge temaplanen tre områder til større møller. Det visuelle samspil med møllerne ved Ejstrup fremgår af visualisering 15, 16 og 23, mens det visuelle samspil med møllerne ved Fuglehøj fremgår af visualisering 18. Der er på grund af terrænforskellen ikke fundet samspil med møllerne ved Arnborgvej. Det er samlet vurderet, at afstanden mellem vindmølleanlæggene er så stor, at de fremstår tydeligt adskilt på grund af størrelsesforskellen. Højspændingsanlæg I nærzonen kan der fra mange retninger opleves visuelt samspil med eksisterende højspændingsmaster og ledninger. Samspil med 60 kv forbindelsen, som er den mindste, fremgår særligt af visualisering 3 fra indkørslen til Hostedhøj 8 og 10 og af visualisering 4 fra Astrup Gårde. Det er på baggrund af visualiseringerne vurderet, at anlæggene fremstår tydeligt adskilt og ikke væsentligt vil påvirke hinanden. Samspil med 150 kv forbindelsen fremgår særligt af visualisering 4, 9, 10, 11 og 13, hvor ledningstrådene ses krydse vejen i forgrunden, på tværs eller på langs af landskabsbilledet. På baggrund af visualisering 4 er det vurderet, at møllerne trækker fokus fra luftledningerne, hvilket medvirker til at åbne udsigten. Den samlede tekniske påvirkning af landskabet er stor, men anlæggene harmonerer skalamæssigt med hinanden, og vindmøllerne vurderes ikke at ændre påvirkningen betænkeligt. På baggrund af visualisering 9, 10 og 11 er det tilsvarende vurderet, at den samlede tekniske påvirkning af landskabet er stor, men at anlæggene harmonerer skalamæssigt med hinanden, så mølleanlægget ikke i betænkelig grad vil øge den eksisterende påvirkning. På baggrund af visualisering 13 er det vurderet, at mølleanlæg og højspændingsanlæg fremstår som to selvstændige lineære strukturer, der krydser hinanden uden at forstyrre eller begrænse udsigten. Andre tekniske anlæg Fra Borrisvej sydøst for projektområdet ses vindmøllerne i visuelt samspil med bl.a. mast og foderstofanlæg i Astrup. Den varierede bebyggelse i Astrup, som kun er delvist synlig gennem læhegnet, opleves i sig selv let forstyrrende. Det er på baggrund af visualisering 25 vurderet, at møllerne fremstår tydeligt men skalamæssigt uproblematisk i forhold til de overordnede elementer i landskabet. Læhegnet vil om sommeren næsten dække udsigten til anlæg og bebyggelse i Astrup, hvilket vil mindske den urolige påvirkning. Det er samlet vurderet, at vindmøllernes samspil med eksisterende vindmøller indenfor 28 gange møllehøjden samt i projektets nær- og mellemzone er ubetænkeligt. De nærmeste møller er små, og der er stor afstand mellem vindmøllegrupperne. Samtidig har landskabet overordnet en rummelighed og skala, som generelt kan bære anlæggenes lineære strukturer uden at miste eller ændre sin karakter. Samspillet mellem vindmøller og højspændingsforbindelser tilfører samlet set et markant teknisk præg til landskabet. Generelt er det vurderet, at mølle- og højspændingsanlæggene kan harmonere med hinanden, idet anlæggene adskiller sig tydeligt og begge er relativt åbne og ikke begrænser udsigten markant. På den baggrund er det vurderet, at mølleanlægget ikke i betænkelig grad vil øge eller ændre den eksisterende påvirkning. Det visuelle samspil mellem møller og tekniske anlæg i Ajstrup er ikke vurderet at være væsentligt. Hovedforslag og alternativ Hovedforslaget og det alternative forslag adskiller sig kun ved, at hovedforslagets mølle 1 syd for Astrupvej ikke rejses ved alternativet. Det er generelt vurderet, at landskabet kan bære den visuelle påvirkning af hovedforslagets møllerække med fire møller. Den mølle, der står nærmest på offentlig vej er møllen nord for Astrupvej. Afstanden er ca. en møllehøjde uanset om projektet gennemføres som hovedforslag eller alternativ. Der er op til 5% større afstand mellem hovedforslagets to sydligste møller end mellem møllerne nord for Astrupvej. Det svarer til en afstandsforskel på op til 16 meter. Det vurderes på baggrund af visualiseringerne, at denne afstandsforskel ikke har nogen landskabelig betydning. På baggrund af visualiseringerne vurderes det, at der ikke er nogen væsentlig forskel på samspillet mellem de enkelte møller og højspændingsanlæg i hovedforslaget og alternativet. Hovedforslaget fremstår mere markant, men det vurderes, at hovedforslaget åbner mulighed for en bedre udnyttelse af områdets vindenergi uden samtidig at øge den samlede VVM-redegørelse og miljørapport

72 landskabspåvirkning væsentligt. Der kan være individuel interesse i at vælge alternativet og dermed øge afstanden til nærmeste mølle for enkelte boligejere syd for vindmølleområdet. Dog vurderes det, at der kun er ganske få boliger, der kan få udsigt til møllerne fra denne retning. Landskabeligt vurderes hovedforslaget ikke at have nogen væsentligt større eller mere betænkelig påvirkning end alternativet. Konklusion Det er samlet vurderet, at vindmølleanlægget fra de nærmeste nabobeboelser og veje kan opleves markant, evt. dominerende men generelt uproblematisk i forhold til landskabets overordnede skala. Fra Sæddinghedevej og Granvej er der fri udsigt til møllerækken, mens udsigten er væsentligt begrænset fra Fyrstenborgvej. Fra Hostedhøj og Astrupvej afhænger udsigten lokalt af den mellemliggende bevoksning. Fra de omgivende landsbyer og nærmeste overordnede veje kan vindmølleanlægget opleves mere eller mindre markant men generelt uproblematisk i forhold til landskabets skala og eksisterende tekniske anlæg. Det er generelt vurderet, at landskabet kan bære vindmølleanlæggets påvirkning uden at miste eller ændre sin nuværende karakter, og at mølleanlægget ikke vil påvirke trafiksikkerheden. Fra kirker, kulturarv, særlige landskaber eller områder med rekreative interesser kan vindmølleanlægget opleves mere eller mindre markant men generelt uproblematisk i forhold til landskabets skala og eksisterende tekniske anlæg. Der kan opleves en mindre harmonisk men ikke betænkelig påvirkning af kirkelandskabet vest for Sædding Kirke, men det er gennemgående vurderet, at landskabet kan bære vindmølleanlæggets påvirkning uden at miste eller ændre sin nuværende karakter. Det er samlet vurderet, at vindmøllernes samspil med eksisterende vindmøller indenfor 28 gange møllehøjden samt i projektets nær- og mellemzone er ubetænkeligt. De nærmeste møller er små, og der er stor afstand mellem vindmøllegrupperne. Samtidig har landskabet overordnet en rummelighed og skala, som generelt kan bære anlæggenes lineære strukturer uden at miste eller ændre sin karakter. Samspillet mellem vindmøller og højspændingsanlæg tilfører samlet set et markant teknisk præg til landskabet. Fra visse udsigtspunkter er dette samspil ikke harmonisk. Dog vurderes anlæggene generelt at opleves uproblematisk i forhold til hinandens stil og skala. De adskiller sig tydeligt, og begge typer anlæg er relativt åbne og begrænser ikke udsigten markant. På den baggrund er det vurderet, at mølleanlægget ikke i betænkelig grad vil øge eller ændre den eksisterende påvirkning. Møllernes visuelle samspil med mast og foderstofanlæg i Ajstrup vurderes ikke at være væsentligt. Det er generelt vurderet, at landskabet kan bære den visuelle påvirkning af såvel hovedforslaget som det alternative forslags mølleopstilling. Landskabeligt vurderes hovedforslaget ikke at have nogen væsentligt større eller mere betænkelig påvirkning end alternativet. 72 Vindmøller ved Faster-Astrup - Landskab

73 VVM-redegørelse og miljørapport

74 5. Miljøkonsekvenser hos naboer Det følgende kapitel har til hensigt at vurdere påvirkningen ved ejendomme, der bliver nabo til de nye vindmøller ved gennemførelse af projektforslaget. Der redegøres for afstandskrav og beliggenhed af de nærmeste beboelser. Den mulige visuelle påvirkning vurderes på baggrund af luftfotos og henvisning til visualiseringer. Støj- og skyggekastforhold vurderes på grundlag af beregninger, der viser den forventede påvirkning ved hver enkelt nabobeboelse. Kapitlet beskriver også, hvordan projektet kan påvirke menneskers sundhed. Tabel 5.1 indeholder en oversigt over påvirkninger ved nabobeboelser. Tabel 5.1 Oversigt over påvirkning af naboboliger. Hovedforslag 5.1 Afstand mellem vindmøller og boliger I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem en vindmølle og nabobeboelse, målt som afstanden fra vindmølletårnet til boligens ydermur, som minimum skal være fire gange vindmøllens totalhøjde. I projektforslagene vil vindmøllerne have en totalhøjde på op til 107 meter. Det betyder, at afstanden til nabobeboelser skal være mindst 428 meter, og dette afstandskrav er opfyldt for alle naboboliger, se kort 5.1 og tabel 5.2. Indenfor en afstand af 1 km fra møllerne ligger boliger på Astrupvej 6, 11, 13 og 15, Fyrstenborgvej 4, 6, 7, 8, 9 og 10, Granvej 1 og 2, Hostedhøj 3, 5, (7), Afstand eller antal Alternativ Afstand til nærmeste nabobolig, m Hostedhøj 11 Supplerende bemærkninger Afstand til område med støjfølsom anvendelse, m Nærmeste bygrænse i Rækker Mølle Antal boliger indenfor ca. 1 km radius Naboboliger i det åbne land, der vil få støj over 44 db(a) v. 8 m/s vind Naboboliger i det åbne land, der vil få støj over 42 db(a) v. 6 m/s vind Boliger i støjfølsomt område, der vil få støj over 39 db(a) v. 8 m/s vind Boliger i støjfølsomt område, der vil få støj over 37 db(a) v. 6 m/s vind Naboboliger, der vil få lavfrekvent støj over 20 db ved 6 eller 8 m/s vind Naboboliger, der teoretisk kan få mere end 10 timers skyggekast pr. år Nærmeste boliger ligger på Astrupvej, Fyrstenborgvej, Granvej, Hostedhøj, Sæddinghedevej og Videbækvej Største støjpåvirkning ved begge projektforslag og vindhastigheder er beregnet for Sæddinghedevej 1, 2 og 3, Astrupvej 11 og 13 samt Hostedhøj 11. Påvirkningen ligger mindre end 2 db(a) fra grænseværdien Ved det alternative forslag påvirkes beboelser nord for Astrupvej mere end ved hovedforslaget, mens beboelser syd for Astrupvej vil påvirkes mindre med støj 0 0 Samme konklusion som for alm. støj 7 4 Astrupvej 11 og 13, Fyrstenborgvej 8 og 9, Hostedhøj 11, Sæddinghedevej 1 og 3 8, (9), 10 og 11, Sæddinghedevej 1, 2, 3 og 5 samt Videbækvej 27. Der er således 22 beboede ejendomme og to ubeboede (Hostedhøj 7 og 9), som overholder afstandskravet men ligger indenfor en radius af 1 km fra møllerne. Nærmeste samlede bebyggelser er landsbyerne Rækker Mølle 1,4 km vest for og Astrup 1,7 km øst for den sydligste ansøgte mølle. Fiskbæk ligger 2,1 km mod nord. Ringkøbing-Skjern Kommune har vurderet, at samlede bebyggelser, herunder landsbyerne Rækker Mølle, Astrup og Fiskbæk, er støjfølsom arealanvendelse. Alle boliger indenfor en afstand af 1 km fra vindmøllerne behandles som nabobolig i dette kapitel, uafhængigt af, om boligen skulle være ejet eller beboet af personer med væsentlig andel i vindmølleprojektet. Der er foretaget støj- og skyggekastberegninger til naboboliger i det åbne land og til de nærmeste områder med støjfølsom arealanvendelse. Påvirkninger med støj og skyggekast behandles i afsnit 5.3 og Visuel påvirkning af naboboliger Området omkring Faster-Astrup vindmølleområde er domineret af landbrugsdrift, og langt de fleste boliger er tilknyttet landbrugsejendomme. Visualiseringer fra de nærmeste veje og beboelsesområder ses i kapitel 4, hvor visualisering 1-6 illustrerer den visuelle påvirkning af de nærmeste naboer. I nærværende afsnit vurderes møllernes visuelle påvirkning af nabobeboelser på baggrund af et luftfoto, der indikerer boligernes udsigtsforhold i retning mod møllerne. For hver bolig er der indtegnet en vinkel, som afgrænser området mellem hovedforslagets nordligste og sydligste mølle, se fotos og beskrivelser på de kommende sideopslag. 74 Vindmøller ved Faster-Astrup - Miljøkonsekvenser hos naboer

75 Tabel 5.2 Afstand fra nabobeboelse til nærmeste mølle Afstand i meter til nærmeste mølle (møllens nummer i parentes) Hovedforslag Alternativ Nabobolig (krav 430 meter) (krav 430 meter) A Astrupvej (2) 579 (2) B Astrupvej (1) 487 (2) C Astrupvej (2) 450 (2) D Astrupvej (2) 894 (2) E Fyrstenborgvej (1) 1284 (2) F Fyrstenborgvej (1) 1088 (2) G Fyrstenborgvej (1) 1214 (2) H Fyrstenborgvej (1) 953 (2) I Fyrstenborgvej (1) 1085 (2) J Fyrstenborgvej (1) 910 (2) K Granvej (1) 849 (2) L Granvej (1) 1087 (2) M Hostedhøj (4) 974 (4) N Hostedhøj (4) 669 (4) O Hostedhøj (4) 871 (4) P Hostedhøj (4) 814 (4) Q Hostedhøj (4) 434 (4) R Sæddinghedevej (2) 463 (2) S Sæddinghedevej (4) 491 (4) T Sæddinghedevej (3) 453 (3) U Sæddinghedevej (4) 558 (4) V Videbækvej (4) 916 (4) Rækker Mølle* (1) (2) Astrup* (1) (2) * Område til støjfølsom arealanvendelse, herunder boligformål Kort 5.1 Radius af møllernes totalhøjde, afstandskrav til naboboliger på fire gange møllehøjden samt angivelse af 1 km radius fra de fire møller i hovedforslaget. Adressen på beboede naboboliger indenfor 1 km radius er angivet på kortet. VVM-redegørelse og miljørapport

76 Vurdering af udsigtsforhold til møllerne fra nabobeboelser. Synsfelt til møllerækken er A: Astrupvej 6 Nord: p B: Astrupvej 11 skitseret A: Astrupvej 6 er beliggende sydøst for møllerækken. Fra bolig, terrasse, have og gårdsplads er udsigten til vindmøllerne begrænset af bygninger og høj bevoksning. Fra haveanlægget mod vest vil beplantning og læhegn begrænse udsigten. Ingen væsentlig påvirkning. Nord: p C: Astrupvej 13 Nord: p B: Astrupvej 11 er beliggende vest for møllerækken. Fra indkørsel, have og boligens østvendte gavl er der udsigt til møllerne over åben mark. Fra boligens nordvendte facade er udsigten begrænset af egne bygninger, og fra boligens sydvendte facade og terrasse er den begrænset af læhegn syd for Astrupvej. Nogen påvirkning. E: Fyrstenborgvej 4 Nord: p C: Astrupvej 13 er beliggende sydøst for møllerækken. Udsigten fra boligen er begrænset af egne bygninger og høje træer. Fra haven mod syd vil der være udsigt til møllen syd for Astrupvej. Ingen væsentlig påvirkning. E: Fyrstenborgvej 4 er beliggende sydvest for møllerækken. Gårdsplads, terrasse og have er orienteret væk fra møllerne, og udsigten i retning mod møllerne er begrænset af bygninger og høje træer. Ingen væsentlig påvirkning. D: Astrupvej 15 Nord: p D: Astrupvej 15 er beliggende sydøst for møllerækken. Bolig og gårdsplads er orienteret væk fra møllerne, og udsigten mod vindmøllerækken er begrænset af egne bygninger og store træer. Umiddelbart vest for ejendommens bygninger løber en markant 150 kv højspændingsledning. Ingen væsentlig påvirkning. F: Fyrstenborgvej 6 Nord: p F: Fyrstenborgvej 6 er beliggende sydvest for møllerækken. Gårdsplads, terrasse og have er orienteret væk fra møllerne, og udsigten i retning mod vindmøllerækken er begrænset af egne bygninger. Ingen væsentlig påvirkning. 76 Vindmøller ved Faster-Astrup - Miljøkonsekvenser hos naboer

77 G: Fyrstenborgvej 7 Nord: p G: Fyrstenborgvej 7 er beliggende sydvest for møllerækken. Indkørslen er orienteret i retning mod møllerne, men H: Fyrstenborgvej 8 udsigten fra gårdspladsen og boligens nordvendte facade er begrænset af høj bevoksning. Fra boligens østvendte gavl og den østlige del af haven kan der være udsigt til møllerne. Ingen væsentlig påvirkning. Nord: p H: Fyrstenborgvej 8 er beliggende vest for møllerækken. Ejendommens indkørsel, gårdsplads og terrasse er orienteret væk fra møllerne, og kun fra boligens østvendte gavl kan der være udsyn til møllerækken. Udsigt fra haven er begrænset af høj bevoksning. Ingen væsentlig påvirkning. I: Fyrstenborgvej 9 Nord: p I: Fyrstenborgvej 9 er beliggende sydvest for møllerækken. J: Fyrstenborgvej 10 Ejendommens indkørsel og facade er orienteret mod møllerne, men udsigten fra boligen er begrænset af høje træer. Ejendommens have og terrasse er orienteret mod syd og vest. Ingen væsentlig påvirkning. Nord: p J: Fyrstenborgvej 10 er beliggende vest for møllerækken. Gårdsplads og have ligger vest for ejendommens driftsbygninger, og udsigten i retning mod møllerne er begrænset af bygninger og høje træer. Ingen væsentlig påvirkning. K: Granvej 1 er beliggende syd for møllerækken. Boligens K: Granvej 1 OBS: Nord: u indgangsfacade og gårdsplads er orienteret mod møllerne, L: Granvej 2 mens terrasse og have er orienteret mod syd. Matriklen er omkranset af høj bevoksning, som sammen med enkeltstående træer og bygninger begrænser udsigten til møllerne. Nogen påvirkning. OBS: Nord: u L: Granvej 2 er beliggende syd for møllerækken. Ejendommens indkørsel er orienteret mod møllerne, mens haven er orienteret mod syd. Fra boligens nordvendte facade vil der være udsigt til møllerne, dog vil bevoksningen omkring Granvej 1 begrænse noget af udsigten til den sydligste mølle. Nogen påvirkning. VVM-redegørelse og miljørapport

78 M: Hostedhøj 3 Nord: p M: Hostedhøj 3 er beliggende øst for møllerækken. Fra bolig, gårdsplads og have er udsigten til vindmøllerne begrænset N: Hostedhøj 5 af bygninger og læhegn mod vest. Ingen væsentlig påvirkning. Nord: p N: Hostedhøj 5 er beliggende øst for møllerækken. Fra indkørsel, gårdsplads og have er udsigten mod møllerne begrænset af bygninger og høj bevoksning. Fra boligens vestvendte gavl er bevoksningen mere åben, og der vil være udsigt til møllerne over læhegn og bevoksning omkring ejendommen Hostedhøj 7. Nogen påvirkning. O: Hostedhøj 8 OBS: Nord: u O: Hostedhøj 8 er beliggende nord for møllerækken. Udsigten fra gårdspladsen er begrænset af bygninger og P: Hostedhøj 10 træer, men fra boligens sydvendte facade, terrasse og have er der udsigt til vindmøllerne. Et mellemliggende læhegn vil afskærme noget af udsigten til møllerne. Nogen påvirkning. OBS: Nord: u P: Hostedhøj 10 er beliggende nord for møllerækken. Udsigten fra gårdspladsen er begrænset af bygninger og træer, men fra boligens sydvendte facade, terrasse og have er der udsigt til vindmøllerne. Et mellemliggende læhegn vil afskærme noget af udsigten til møllerne. Nogen påvirkning. Q: Hostedhøj 11 OBS: Nord: u Q: Hostedhøj 11 er beliggende nord for møllerækken. R: Sæddinghedevej 1 Udsigten fra indkørsel, bolig og have er begrænset af høje træer. Hvis træerne blev beskåret, ville der være udsigt fra boligens sydvendte facade til vindmøllerne bag læhegn. Ingen væsentlig påvirkning. Nord: p R: Sæddinghedevej 1 er beliggende nordvest for møllerækken. Gårdsplads, have og boligens østvendte gavl er orienteret mod møllerne uden afskærmende bevoksning. Fra boligens sydvendte facade begrænses udsigten noget af høje træer. Kraftig påvirkning. 78 Vindmøller ved Faster-Astrup - Miljøkonsekvenser hos naboer

79 S: Sæddinghedevej 2 Nord: p S: Sæddinghedevej 2 er beliggende nordvest for møllerækken. Fra gårdspladsen er udsigten til vindmøllerne T: Sæddinghedevej 3 begrænset af egne bygninger. Fra boligens østvendte gavl og sydvendte facade samt fra haven er der udsigt til møllerne, idet havens spredte bevoksning kun vil begrænse udsigten lidt. Kraftig påvirkning. T: Sæddinghedevej 3 er beliggende nordvest for møllerækken. Fra gårdspladsen og boligens østlige gavl er der frit udsyn til møllerne, men fra terrassen og boligens sydvendte facade er udsigten mod møllerne noget begrænset høje træer. U: Sæddinghedevej 5 Nord: p Kraftig påvirkning. V: Videbækvej 19 U: Sæddinghedevej 5 er beliggende nordvest for møllerækken. Fra boligens østvendte gavl, sydvendte facade, terrasse og have kan vindmøllerne være synlige gennem den mellemliggende bevoksning. De høje træer i haven begrænser udsigten til de sydligste møller. Nogen påvirkning. Nord: p Nord: p Q: Videbækvej 19 er beliggende nordøst for møllerækken. Udsigten fra gårdspladsen, boligen og haven er begrænset af bygninger og høje træer. Ingen væsentlig påvirkning. Hostedhøj 7 (ubeboet) Nord: p Hostedhøj 7 er beliggende øst for møllerækken. Ejendommen er ubeboet og omgivet af beplantning. Hostedhøj 9 (ubeboet) Nord: p Hostedhøj 9 er beliggende nordøst for møllerækken. Ejendommen er ubeboet og omgivet af beplantning. VVM-redegørelse og miljørapport

80 Samlet vurdering af visuel påvirkning Fra de nærmeste nabobeboelser og veje vil vindmøllerne opleves store, markante og dominerende fra de punkter, hvor de er synlige. En gennemgang af luftfotos over nabobeboelsers omgivelser og udsigt mod vindmølleområdet viser, at den direkte udsigt fra en del beboelser er afskærmet af mellemliggende bygninger og høj bevoksning. For nabobeboelser, der kun har bevoksning mellem vindmøller og opholdsarealer er det klart, at nedskæring eller fjernelse af bevoksningen kan gøre vindmøllerne mere synlige. Ligeledes kan de være mere synlige i vinterhalvåret, men det er meget afhængigt af, hvor tæt og dyb den mellemliggende, løvfældende bevoksning er. Boligens orientering - vinduer og opholdsarealers placering i forhold til vindmølleområdet - har også betydning for den oplevede påvirkning ved nabobeboelser. Nogle nabobeboelser er vurderet at få deres udsigt påvirket i nogen grad - det gælder Astrupvej 11, Granvej 1 og 2, Hostedhøj 5, 8 og 10 samt Sæddinghedevej 1. Vurderingen er foreløbig, og der vil i forbindelse med eventuel ansøgning om værditabserstatning gennemføres en mere detaljeret, individuel vurdering af den visuelle påvirkning af nabobeboelser. 5.3 Støjpåvirkning Vindmøller udsender støj dels som en susende lyd af vingernes bevægelse gennem luften, og dels som støj fra møllernes maskineri. Støj er defineret som uønsket lyd. Generelt om støj og støjkrav til vindmøller Lyd er ganske små svingninger i lufttrykket, op og ned omkring atmosfærens tryk. Lydens tonehøjde er bestemt af, hvor hurtige svingningerne er. Dybe toner har lave frekvenser (få Hertz, Hz), og høje toner har høje frekvenser (mange Hz). De fleste lyde ligger mellem 20 og Hz. Lyd med frekvenser over Hz kaldes ultralyd, og lyd med frekvenser fra ca Hz til Hz kaldes højfrekvente lyde. Lavfrekvente lyde er bastoner eller dybe buldrende lyde med frekvenser fra 20 Hz til ca. 200 Hz. Vindmøllebekendtgørelsen definerer lavfrekvent støj fra 10 til 160 Hz. Lyd med frekvenser under 20 Hz kaldes infralyd. Imellem de højfrekvente og lavfrekvente lyde har man mellemtonerne, hvor almindelig tale blandt andet er placeret. Vindmøllebekendtgørelsen definerer det normale frekvensområde for støjmålinger fra 20 til Hz. Opdelingen af frekvensområdet kan illustreres med nedenstående linje (2 khz svarer til Hz): Lydtrykket beskriver lydens fysiske styrke, altså om lyden er kraftig eller svag, og angives i decibel, db. En grafisk præsentation af forskellige støjtypers lydtrykniveau ( Støjbarometer ) for mellem- og lavfrekvent støj kan studeres nærmere på figur 5.1 og 5.2. Den menneskelige hørelse er ikke lige god til at opfange lyde med forskellige frekvenser. Lavfrekvente lyde skal generelt være kraftigere end mellem- og højfrekvente lyde, før de bliver hørbare. Høreevnen og dermed høretærskelen varierer fra person til person. Når man laver støjmålinger, vil man gerne have, at resultatet passer med, hvordan vi opfatter lyden. Det er derfor nødvendigt at tage højde for, at vi ikke hører alle toner lige godt. Den tekniske løsning på problemet er at indsætte et filter, et såkaldt A-vægtningsfilter, i måleinstrumentet. Når man indskyder A-vægtningsfilteret i måleinstrumentet, kalder man resultatet for det A-vægtede lydtrykniveau, og man angiver enheden som db(a). Langt de fleste støjmålinger laves med A-filteret [5.9]. En ændring af støjen på 3 db(a) betyder teknisk en halvering eller fordobling af støjniveauet, mens det menneskelige øre oplever en ændring på 8 10 db(a) som en halvering eller fordobling. Det konkrete støjniveau afhænger af afstanden til vindmøllen, af de klimatiske forhold, som vindens retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed, samt af de vindmølletekniske forhold. De vindmølletekniske forhold er fastlagt for hver mølletype, blandt andet på grundlag af typegodkendelsen fra Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi. Støjen fra store vindmøller stammer primært fra vingernes bevægelse igennem luften, der giver en susende lyd, som varierer i takt med vingernes rotation, men også fra vindmøllernes maskineri. Det målte, eller beregnede, støjniveau for vindmøller fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være. Bliver der eksempelvis udsendt en såkaldt rentone, det vil sige en tydelig hørbar tone, vil den normalt være meget generende. Hvis der måles rentoner fra en vindmølle, vil der i støjberegningen blive tillagt yderligere 5 db(a) for den pågældende vindmølle. Fra en ny, typegodkendt vindmølle må der ikke være rentoner, der oftest vil være mekanisk støj fra lejer og gear. Tonerne kan eventuelt opstå, når vindmøllen bliver ældre. I sådant tilfælde vil det være en fejl i vindmøllen, som ejeren skal udbedre. Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger også af baggrundsstøjens niveau. Selv om støjemissionen fra en vindmølle stiger med stigende vindhastighed, vil baggrundsstøjen som regel overdøve støjen fra vindmøllen, hvis vindhastigheden er over 8 12 m/s. Ved vindhastigheder over 8 10 m/s stabiliseres eller falder støjpåvirkningen fra vindmøllerne i forhold til 80 Vindmøller ved Faster-Astrup - Miljøkonsekvenser hos naboer

81 omgivelsernes støj. Støjgrænserne for vindmøller er med bekendtgørelse om støj fra vindmøller af 15/12/2011 (vindmøllebekendtgørelsen) formuleret som tre forskellige vilkår: det A-vægtede støjniveau ( den almindelige støj ) ved 6 m/s og ved 8 m/s samt den lavfrekvente støj ved begge vindhastigheder. Støjgrænserne, der er fastlagt i bekendtgørelsen, gælder for den samlede støj fra alle vindmøller. Det betyder, at det ved anmeldelse om opstilling eller ændring af vindmøller skal dokumenteres, at støjen fra de nye eller ændrede vindmøller sammenlagt med støjen fra eksisterende vindmøller ikke overskrider bekendtgørelsens støjgrænser. De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er præsenteret i afsnit 1.4. Ved støjfølsom arealanvendelse, som blandt andet gælder boligområder og rekreative områder, må støjen fra vindmøller ikke overstige 37 db(a) ved 6 m/s og 39 db(a) ved 8 m/s. Miljøstyrelsen har i en afgørelse efter miljøbeskyttelsesloven fra 2004 vurderet, at seks boliger beliggende som parcelhuse på en side af en vej i landzone måtte betragtes som et område til støjfølsom arealanvendelse. Landsbyer som Rækker Mølle, Astrup og Fiskbæk vurderes derfor også at være områder til støjfølsom arealanvendelse. Som en del af nærværende VVM-redegørelse er der udarbejdet beregninger af nabopåvirkninger med støj. Beregningsresultaterne fremgår af tabel 5.4. Undersøgelser og regulering af lavfrekvent støj En voksende bekymring i befolkningen for, om store vindmøller udsendte væsentligt mere lavfrekvent støj end de allerede opstillede møller, var i 2006 med til at få igangsat et projekt, EFP06-projektet, der blandt andet skulle afklare, om støjen fra moderne Figur 5.1. Støjbarometer med støjkilders lydtrykniveau Figur 5.2. Støjkilders lydtrykniveau, lavfrekvent støj. VVM-redegørelse og miljørapport

82 vindmøller har et væsentligt højere indhold af lave frekvenser og infralyd end de mindre vindmøller. Projektet blev gennemført i samarbejde mellem Risø DTU, DONG Energy, Aalborg Universitet (AAU) og DELTA, med DELTA som projektleder. AAU er senere trådt ud af projektet, og den del lyttetests - som AAU skulle bidrage med, blev i stedet for udført af Salford University i England. I 2008 afholdt DELTA en workshop, hvor projektets hidtidige resultater og konklusioner blev fremlagt og debatteret, og i sidste halvdel af november 2010 udkom den endelige rapport for projektet [5.1]-[5.5]. Siden den foreløbige rapport i 2008 er der opstillet adskillige større vindmøller i Danmark. Målinger fra 14 af disse er i den endelige rapport fra 2010 blevet sammenlignet med 33 ældre, små vindmøller. Konklusionerne, baseret på disse resultater, giver en bedre beskrivelse af udviklingen i lavfrekvent støj fra store vindmøller end de oprindelige målinger på fire prototypemøller, som blev beskrevet i Samtidig indeholder den endelige rapport en lyttetest, der er udarbejdet af Acoustics Research Centre, The University of Salford, England. Den endelige rapport fastslår, at det ikke er påvist, at store vindmøller udgør et specielt problem i forhold til lavfrekvent støjpåvirkning hos naboer til vindmøller. Lyttetesten konstaterede, at toner ved lave frekvenser ikke bliver opfattet som mere generende end toner ved højere frekvenser, når de har samme tydelighed. Beregningseksempler for beboelser i nærheden af vindmølleparker viser, at de generelle forskelle mellem små og store vindmøller er små. I situationer, hvor støjen ligger tæt på den gældende udendørs støjgrænse for totalstøj fra vindmøller, er der for begge møllestørrelser beregnet indendørs lavfrekvente støjniveauer, som ligger tæt på de vejledende grænser for lavfrekvent støj, der gælder for virksomheder. Den udsendte A-vægtede lydeffekt fra vindmøller (den samlede støj) stiger med vindmøllernes nominelle, elektriske effekt, men lydeffekten stiger mindre end den elektriske effekt. Med andre ord støjer store vindmøller mindre end små vindmøller pr. kw produceret elektrisk effekt. Den lavfrekvente del af den udsendte lydeffekt stiger også med vindmøllernes nominelle, elektriske effekt, og den stiger lidt mere end den elektriske effekt. Med andre ord øges andelen af lavfrekvente toner lidt med møllernes størrelse. Stigningen ligger i afstanden af fire gange vindmøllens totalhøjde med et niveau på cirka 1 til 2 db omkring frekvenserne Hz. De konstaterede forskelle i støjudsendelse for både den totale støjudsendelse og den lavfrekvente støjudsendelse mellem små og store vindmøller er langt mindre end de forskelle, der er fundet mellem individuelle vindmølletyper, modeller og konfigurationer. Når minimumsafstanden på fire gange vindmøllens totalhøjde er overholdt i afstanden til naboboligerne, vil det lavfrekvente støjniveau indendørs hos naboer til vindmøllerne, ud fra EFP06-projektets generelle data for store vindmøller, ikke stige i forhold til små vindmøller. Imidlertid besluttede Miljøministeren i januar 2011, at der skulle indføres grænseværdier for lavfrekvent støj - også for vindmøller i Danmark. Det skete for at tilgodese et ønske fra borgere om klarere regler på området. En ny bekendtgørelse blev vedtaget 15. december Bekendtgørelsen strammer ikke støjreglerne men sætter nu specifikke grænser for den lavfrekvente støj, så reglerne bliver klarere både for kommunerne, vindmøllefabrikanterne og borgerne. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s. Vindmøllerne ved Faster-Astrup er omfattet af de nye regler, og opstilleren skal dokumentere, at vilkårene for lavfrekvent støj kan overholdes. For at imødekomme de nye krav, er der gennemført konkrete beregninger af nabopåvirkningerne med lavfrekvent støj efter Miljøstyrelsens retningslinjer, se tabel 5.5. Infralyd Vindmøllerne udsender infralyd, lyd under 20 Hz, men niveauerne er lave. Selv tæt på møllerne er lydtrykniveauet langt under den normale høretærskel, og infralyd fra eksisterende vindmøller betragtes således ikke som et problem. Støjmåling og støjdæmpning Ved anmeldelse af vindmøllerne efter Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (vindmøllebekendtgørelsen) vil Ringkøbing-Skjern Kommune kræve en støjberegning på vindmøllerne for at sikre, at bekendtgørelsens krav er overholdt. Hvis efterfølgende støjmåling viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal de støjdæmpes, eller driften skal indstilles. Støjen kan dæmpes ved at nedsætte vingernes rotationshastighed ved de vindstyrker (stall-regulering), hvor støjen er kritisk, ændre vingernes vinkel til vinden (pitch-regulering) eller en kombination af begge dele [5.6]. Beregningsforudsætninger Beregningerne er foretaget efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller af 15/12/2011 og er udført i programmet WindPRO version 2.8. Der er anvendt et estimat for kildestøj for nye møller som angivet i tabel 5.3. Det bemærkes, at de oplyste tal i Tabel 5.3 IKKE er bindende. Støjpåvirkningen skal genberegnes med nyeste tal ved den endelige anmeldelse forud for opstilling af møllerne. I hovedforslaget er der 4 vindmøller af typen 82 Vindmøller ved Faster-Astrup - Miljøkonsekvenser hos naboer

83 V80-2,0 med rotordiameter 80 meter og navhøjde 67 meter, svarende til en totalhøjde på 107 meter. Møllerne udsender i udgangspunktet ingen rentone og forventes at køre i henholdsvis støjreguleringstrin 2 (mølle 1, 2 og 3). og støjreguleringstrin 0 (mølle 4). Møllerne antages efter denne støjregulering at have en kildestøj på 101,6 og 102,7 db(a) ved vindhastighed 6 m/s samt 102,6 og 105,0 db(a) ved vindhastighed 8 m/s. I alternativet opstilles 3 tilsvarende møller. Møllerne er nummereret fra syd, dvs. mølle 1, 2 og 3 i alternativet svarer til mølle 2, 3 og 4 i hovedforslaget. Møllerne forventes at køre i henholdsvis støjreguleringstrin 2 (mølle 2) og støjreguleringstrin 0 (mølle 1 og 3), som har samme kildestøj som ovenstående. I støjberegningen indregnes også støj fra eksisterende møller i henhold til vindmøllebekendtgørelsens krav. Miljøstyrelsens vejledning nr. 1, 2012 om støj fra vindmøller foreskriver, at hvis der er mere end 15 db forskel på støjen fra eksisterende møller og de nye møller, kan de eksisterende møller lades ude af betragtning. Det er beregnet, at ingen eksisterende møller giver støjbidrag, der påvirker kravene til de nye møller ved Faster-Astrup. I støjberegningerne beregnes påvirkninger på naboejendommenes udendørs opholdsarealer, som kan ligge op til 15 meter fra boligen i møllernes retning. Støjberegningerne kan således operere med mindre afstande end de afstande, der er anført i tabel 5.2. Beregninger af lavfrekvent støj er ligeledes gennemført i henhold til Miljøministeriets retningslinjer (bekendtgørelse nr af 15/12/2011), og kildestøjsforudsætningerne fremgår af tabel 5.3. Hovedforslagets møller antages at have en lavfrekvent kildestøj på 88,2 og 91,9 db ved Tabel 5.3 Oversigt over støjregulering og kildestøj i db(a), som er anvendt ved beregning af støjbelastningen hos naboer. De viste niveauer for støjregulering og kildestøj er ikke bindende men opdateres ved endelig anmeldelse af projektet. Møllenummeret ved alternativ svarer til det nummer i hovedforslaget (HF), der er vist i en efterfølgende parantes. Hovedforslag 4 V80-2,0-67 Alternativ 3 V80-2,0-67 Mølle Støjregulering Kildestøj 6 m/s Kildestøj 8 m/s Kildestøj lavfrekvent 6 m/s Kildestøj lavfrekvent 8 m/s 1 (syd for Astrupvej) 2 101,6 102,6 88,2 90, ,6 102,6 88,2 90, ,6 102,6 88,2 90, ,7 105,0 91,9 95,0 1 (=HF 2) 0 102,7 105,0 91,9 95,0 2 (=HF 3) 2 101,6 102,6 88,2 90,8 3 (=HF 4) 0 102,7 105,0 91,9 95,0 vindhastigned 6 m/s og 90,8 og 95,0 db ved vindhastighed 8 m/s. Møllerne i det alternative forslag antages at have en tilsvarende lavfrekvent kildestøj på tilsvarende støjregulerede møller. I støjberegningerne for lavfrekvent støj beregnes påvirkningen indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse, i afstande svarende til de afstande, der er anført i tabel 5.2. Beregnet støjpåvirkning fra vindmøllerne Tabel 5.4 og kort 5.2 viser den beregnede støjpåvirkning og udbredelse af støjpåvirkningen ved vindhastigheden 6 m/s og 8 m/s for 22 beboelser i det åbne land og for landsbyerne Rækker Mølle og Astrup (støjfølsomt område) ved hovedforslag og alternativ. Tabel 5.5 og kort 5.3 viser tilsvarende den beregnede støjpåvirkning med lavfrekvent støj ved vindhastigheden 6 m/s og 8 m/s i hovedforslag og alternativ. Beregningsresultaterne i tabel 5.4 og 5.5 viser, at vindmøllebekendtgørelsens støjkrav for almindelig støj og lavfrekvent støj er overholdt ved alle naboboliger. Kort 5.2 og 5.3 illustrerer, hvor støjafgrænsningerne for den maksimalt tilladte påvirkning går. Støjpåvirkning almindelig støj Beregningerne viser, hvilke beboelser omkring opstillingsområdet, der må forventes at få hvilken påvirkning af vindmøllestøj. Den største påvirkning ved såvel hovedforslag som alternativ - og ved begge vindhastigheder - er beregnet for Sæddinghedevej 1, 2 og 3, Astrupvej 11 og 13 samt Hostedhøj 11. Påvirkningen af disse beboelser ligger mindre end ca. 2 db(a) fra grænseværdien. Forskellen på hovedforslag og alternativ er størst for beboelser på Granvej og Fyrstenborgvej, som ligger nærmest den sydligste mølle. Der er beregnet ca. 2-3,6 db(a) lavere påvirkning ved 6 m/s og ca. 1-2,7 db(a) lavere påvirkning ved 8 m/s ved udeladelse af den sydligste mølle. For beboelser på Astrupvej 13, Sæddinghedevej, Videbækvej og Hostedhøj medfører alternativet derimod en smule øget støj. Det skyldes, at støjreguleringen af en af møllerne er reduceret fra mode 2 til mode 0, se tabel 5.3. Der er beregnet en merpåvirkning på 0,1-0,4 db(a) ved 8 m/s ved valg af VVM-redegørelse og miljørapport

84 Hovedforslag 6 m/s Støj Alternativt forslag 6 m/s Støj Hovedforslag 8 m/s Støj Alternativt forslag 8 m/s Støj Kort 5.2. Beregnet støjniveau for hovedforslag (til venstre) og alternativt forslag (til højre) ved 6 m/s og 8 m/s. Den røde kurve viser afstandskravet til udendørs opholdsareal for boliger i det åbne land (42/44 db(a)), og den orange kurve viser afstandskravet til udendørs opholdsareal for boliger i støjfølsomt område, dvs. Rækker Mølle og Astrup (37/39 db(a)). Det ses, at vindmøllestøjbekendtgørelsens krav er overholdt for samtlige nabobeboelser. 84 Vindmøller ved Faster-Astrup - Miljøkonsekvenser hos naboer

85 Hovedforslag 6 m/s Lavfrekvent støj Alternativt forslag 6 m/s Lavfrekvent støj Hovedforslag 8 m/s Lavfrekvent støj Alternativt forslag 8 m/s Lavfrekvent støj Kort 5.3. Beregnet støjniveau af lavfrekvent støj for hovedforslag (til venstre) og alternativt forslag (til højre) ved 6 m/s og 8 m/s. Den røde kurve (20 db) viser afstandskravet til indendørs område eller opholdsareal. Det ses, at vindmøllestøjbekendtgørelsens krav er overholdt for samtlige nabobeboelser. VVM-redegørelse og miljørapport

86 Tabel 5.4 Støjpåvirkning ved naboers udendørs opholdsareal, op til 15 meter fra bolig i møllernes retning. Grænseværdierne for støjkrav er 42/44 db(a) i det åbne land ved vindhastighed henholdsvis 6 m/s og 8 m/s og 37/39 db(a) i støjfølsomme områder (Rækker Mølle og Astrup) ved vindhastighed henholdsvis 6 m/s og 8 m/s. Støj fra møller ved vindhastighed 6 Støj fra møller ved vindhastighed 8 m/s, db(a) m/s, db(a) Adresse A Astrupvej 6 Hovedforslag 4 stk. V80-2,0 Alternativ 3 stk. V80-2,0 39,7 38,9 Hovedforslag 4 stk. V80-2,0 Alternativ 3 stk. V80-2,0 41,0 40,9 B Astrupvej 11 41,4 39,9 42,7 42,0 C Astrupvej 13 41,6 41,3 42,9 43,3 D Astrupvej 15 35,9 35,5 37,5 37,5 E Fyrstenborgvej 4 32,7 30,4 34,1 32,6 F Fyrstenborgvej 6 34,8 32,2 36,2 34,3 G Fyrstenborgvej 7 33,3 31,0 34,8 33,2 H Fyrstenborgvej 8 36,1 33,5 37,5 35,6 I Fyrstenborgvej 9 34,7 32,2 36,1 34,3 Tabel 5.5 Lavfrekvent støjpåvirkning af nabobeboelser indendørs i beboelse i det åbne land og indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse. Grænseværdien er 20 db ved vindhastighed 6 m/s og 8 m/s. Lavfrekvent støj fra møller ved 6 m/s, db(a) Hovedforslag 4 stk. V80-2,0 Alternativ 3 stk. V80-2,0 Lavfrekvent støj fra møller ved 8 m/s, db(a) Hovedforslag 4 stk. V80-2,0 Alternativ 3 stk. V80-2,0 11,4 12,0 13,8 14,8 12,7 13,0 15,1 15,8 13,2 14,1 15,6 16,9 8,7 9,2 11,2 12,0 5,7 5,1 8,1 8,0 7,2 6,5 9,6 9,3 6,2 5,6 8,6 8,4 8,3 7,5 10,7 10,4 7,2 6,5 9,6 9,3 Krav max. 42 db(a) J Fyrstenborgvej 10 36,0 34,2 37,4 36,3 K Granvej 1 38,1 34,5 39,4 36,7 L Granvej 2 34,8 32,2 36,2 34,3 M Hostedhøj 3 33,7 33,6 35,6 35,7 N Hostedhøj 5 37,5 37,5 39,4 39,5 Krav max. 44 db(a) Krav max. 20 db 8,3 8,1 10,7 10,9 9,8 8,4 12,1 11,2 7,2 6,5 9,6 9,3 7,4 7,7 10,1 10,5 10,5 10,8 13,2 13,6 O Hostedhøj 8 34,4 34,4 36,4 36,5 P Hostedhøj 10 35,0 35,0 37,0 37,1 Q Hostedhøj 11 40,6 40,6 42,7 42,7 R Sæddinghedevej 1 41,7 41,6 43,1 43,5 S Sæddinghedevej 2 41,2 41,2 43,0 43,2 T Sæddinghedevej 3 41,7 41,7 43,3 43,6 U Sæddinghedevej 5 39,5 39,5 41,3 41,5 V Videbækvej 27 33,9 33,9 35,9 36,1 7,9 8,2 10,7 11,1 8,5 8,8 11,2 11,6 13,2 13,5 16,1 16,3 13,2 14,2 15,7 17,0 13,5 13,9 16,1 16,7 13,7 14,4 16,2 17,1 12,2 12,5 14,9 15,4 7,6 7,9 10,3 10,7 Rækker Mølle byzone 29,4 28,5 31,1 30,7 3,6 3,7 6,0 6,5 < 37 Astrup byzone 29,0 28,6 30,8 30,7 < 39 3,4 3,7 5,9 6,6 86 Vindmøller ved Faster-Astrup - Miljøkonsekvenser hos naboer

87 alternativet, som dermed går tættere på støjgrænsen end hovedforslaget for de mest berørte boliger. De støjfølsomme områder ved Rækker Mølle og Astrup ligger god afstand fra vindmølleanlægget, og vil ifølge beregningerne opleve en støjpåvirkning, der ligger ca. 8 db(a) lavere end grænseværdien på 37/39 db(a). Støjudsendelsen fra vindmøllerne øges generelt ved en vindhastighedsstigning fra 6 m/s til 8 m/s, men tilsvarende øges baggrundsstøjen, så vindmøllestøjen ikke nødvendigvis vil opleves mere dominerende. Støjpåvirkning lavfrekvent støj Den største påvirkning med lavfrekvent støj ved såvel hovedforslag som alternativ - og ved begge vindhastigheder - er beregnet for Sæddinghedevej 1, 2 og 3, Astrupvej 11 og 13 samt Hostedhøj 11. Påvirkningen af disse beboelser ligger ved den største vindhastighed 2,9-4,2 db under tærskelværdien. Forskellen på hovedforslag og alternativ er størst for beboelser på Granvej og Fyrstenborgvej, som ligger nærmest den sydligste mølle. Der er beregnet op til 1,4 db lavere påvirkning ved 6 m/s og op til 0,9 db lavere påvirkning ved 8 m/s ved udeladelse af den sydligste mølle. For beboere på Astrupvej 13, Sæddinghedevej, Videbækvej og Hostedhøj medfører alternativet derimod en smule øget påvirkning med lavfrekvent støj, hvilket skyldes den reducerede støjregulering af en af møllerne, se tabel 5.3. Det er beregnet, at alternativet medfører en merpåvirkning op til 1,3 db ved 8 m/s for de mest berørte boliger, som dog stadig ligger ca. 3 db under tærskelværdien. De støjfølsomme områder ved Rækker Mølle og Astrup ligger god afstand fra vindmølleanlægget, og vil ifølge beregningerne opleve en påvirkning med lavfrekvent støj, der ligger mindst db(a) lavere end grænseværdien på 20 db. Konklusion på støjpåvirkninger Vindmøllebekendtgørelsens støjkrav for støj og lavfrekvent støj er overholdt ved alle nabobeboelser til vindmølleområdet Faster-Astrup - både i byzone og i det åbne land. Beboelser på Sæddinghedevej 1, 2 og 3, Astrupvej 11 og 13 samt Hostedhøj 11 er beregnet at få de største støjpåvirkninger ved såvel hovedforslag som alternativ. Den beregnede påvirkning ligger tæt på grænseværdien. De mest påvirkede beboelser får en lidt større støjpåvirkning ved det alternative forslag, hvilket skyldes en reduceret støjregulering af hovedforslagets næstsydligste mølle. De beboelser, der ligger nærmest hovedforslagets sydligste mølle (syd for Astrupvej), vil derimod opleve en lavere støjpåvirkning ved alternativet. Støjgrænsen for lavfrekvent støj er ligeledes overholdt for alle beboelser. Den største påvirkning er på Sæddinghedevej 1, 2 og 3, Astrupvej 11 og 13 samt Hostedhøj 11. Som ved almindelig støj sker der en øget påvirkning af de mest påvirkede beboelser ved valg af alternativet, mens beboelser syd for Astrupvej derimod vil påvirkes mindre. Alle påvirkninger ligger i god afstand og mindst ca. 3 db under grænseværdien på 20 db. Støjpåvirkningen i Rækker Mølle og Astrup, som er de nærmeste områder til støjfølsom arealanvendelse, ligger for begge støjtyper langt under grænseværdien. Ringkøbing-Skjern Kommune kan og vil kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. 5.4 Skyggekast Generelt om skyggekast og reflekser Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genevirkningen vil typisk være størst inde i boligen, hvor skyggekast opleves som lysblink, men den kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne, samt af de topografiske forhold og møllernes rotordiameter [5.7], [5.8]. Da vindmøllevinger skal have en glat overflade for at kunne producere optimalt og afvise smuds, kan der forekomme refleksblink fra vingerne. I forbindelse med typegodkendelse af vindmøller bliver vingernes refleksforhold angivet. Typisk vil vingernes refleksvirkning blive halveret i løbet af vindmøllens første driftsår, og kommunerne kan i deres planlægning stille krav om antirefleks-behandling af vingerne. Normalt vil vingerne fra fabrikanten være overfladebehandlet for at opnå lavt glanstal. Oftest vil glanstallet ligge på under 30, hvilket regnes for tilstrækkeligt lavt til at reflekser fra vindmøllen ikke anses for et problem [7, 8]. Moderne møllevingers udformning med krumme overflader gør desuden, at eventuelle reflekser spredes jævnt i vilkårlige retninger. Det er på denne baggrund vurderet, at reflekser fra projektforslagets vindmøller ikke vil medføre væsentlige gener. Lovgivning Der er ikke indført danske regler for, hvor store gener fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne. Miljøministeriets Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at naboer ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer VVM-redegørelse og miljørapport

88 Tabel 5.4 Skyggekast hos naboer. Beregnet skyggekast reel værdi uden hensyn til evt. afskærmende bevoksning og bygninger mellem møller og opholdsareal, angivet i timer:minutter på udendørs og indendørs opholdsareal. Adresse Hovedforslag 4 stk. V80-2,0-67 Alternativ 3 stk. V80-2,0-67 Udendørs Indendørs Udendørs Indendørs A Astrupvej 6 6:34 4:52 0:00 0:00 B Astrupvej 11 21:40 15:57 13:50 10:10 C Astrupvej 13 11:19 8:18 6:03 4:25 D Astrupvej 15 6:52 5:32 5:09 4:13 E Fyrstenborgvej 4 0:00 0:00 0:00 0:00 F Fyrstenborgvej 6 4:14 3:42 0:00 0:00 G Fyrstenborgvej 7 0:08 0:00 0:00 0:00 H Fyrstenborgvej 8 12:19 8:54 6:52 4:54 I Fyrstenborgvej 9 13:07 9:47 3:53 3:33 J Fyrstenborgvej 10 6:05 4:38 3:54 2:58 K Granvej 1 0:00 0:00 0:00 0:00 L Granvej 2 0:00 0:00 0:00 0:00 M Hostedhøj 3 2:28 1:50 2:29 1:52 N Hostedhøj 5 9:39 7:13 9:15 6:53 O Hostedhøj 8 0:00 0:00 0:00 0:00 P Hostedhøj 10 0:00 0:00 0:00 0:00 Q Hostedhøj 11 11:23 8:35 11:23 8:35 R Sæddinghedevej 1 16:00 11:36 16:00 11:37 S Sæddinghedevej 2 9:36 7:11 9:36 7:11 T Sæddinghedevej 3 13:28 9:47 13:28 9:46 U Sæddinghedevej 5 4:23 3:11 4:23 3:11 V Videbækvej 27 2:12 1:41 2:12 1:41 Rækker Mølle byzone 0:13 0:09 0:13 0:00 Astrup byzone 0:00 0:00 0:00 0:00 eller ved et lodret vindue vendt mod vindmøllerne. Software-program mod gener ved skyggekast Hvis skyggekastet giver gener, der er uacceptabelt høje, kan der installeres et software-program i de vindmøller, som giver generne. Programmet stopper møllerne i de mest kritiske perioder. Stop af vindmøllerne i perioder med generende skyggekast hos naboer vil give et betydningsløst produktionstab. Bygherre er indstillet på at installere skyggestop, såfremt det er nødvendigt for at overholde en maksimal skyggepåvirkning af nabobeboelser på 10 timer årligt. Ringkøbing-Skjern Kommune vil ifølge gældende praksis i VVM-tilladelsen stille krav om, at programmet installeres i de relevante vindmøller, så ingen nabobeboelse i praksis vil modtage mere end 10 timers reel beregnet skyggekast om året. Beregningsmetode for skyggekast Der findes ingen faste retningslinjer for beregning af skyggekast. VVM-redegørelsens beregninger af skyggekast er, som det normalt er praksis, foretaget for et udendørs opholdsareal på 20 gange 15 meter i retning mod møllerne, samt for et indendørs opholdsareal beregnet gennem et vindue på 1 gange 1 meter, vendt mod vindmøllerne. Skyggekastet er beregnet i WindPRO version 2.8, som er baseret på følgende forudsætninger: Solens højde over horisontlinjen skal være mere end 3 grader, da skyggekast under 3 grader opfattes som uproblematisk. Afstande på mere end 2 km fra møllerne er ikke medtaget i beregningerne, da skyggekast ikke er et problem på de afstande. Foruden sol og blæst er vindretningen afgørende for, hvor meget skyggekast der opstår. Værdien for skyggekast er i værste tilfælde det antal timer, der 88 Vindmøller ved Faster-Astrup - Miljøkonsekvenser hos naboer

89 maksimalt kan være skyggekast. Det vil sige det antal timer, solen står bagved møllernes rotor, uanset om det er overskyet eller vindstille. Værdien i værste tilfælde, worst case, bliver omsat til sandsynlige værdier i programmets beregninger. Sandsynlig værdi kaldes også reel værdi. Den reelle værdi for skyggekast er værste værdi korrigeret for vindstille og overskyede timer samt vindretning i et normalt år i Danmark. Der er i alle beregninger over reel værdi taget højde for rotorvinkel. Dvs. vindretning, og hvor tit møllevingerne står stille, samt antallet af solskinstimer. Møllernes driftstid er beregnet ud fra en effektkurve og beregnede vindforhold på placeringen. Solskinsstatistik er gennemsnitsdata fra Danmarks Meteorologiske Institut for Danmark. Det er ikke kun antallet af timer, der er vigtigt for oplevelsen af skyggekast. Også tidspunktet spiller ind. Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen for nogle være uden betydning, mens skyggekast i eftermiddagssolen, hvor man sidder på terrassen, er kritisk for mange. Derfor beregnes også en kalender, der viser præcist på hvilke dage og i hvilke tidsrum, skyggekast kan indfinde sig ved den enkelte nabobeboelse. Af kalenderne kan man se, hvornår solen står op og går ned, hvornår skyggekast kan indtræde, hvor længe det varer, samt fra hvilken mølle, det kommer. Skyggekalendere, vist i en simpel grafisk fremstilling, ses i figur 5.3. Endelig er skyggeudbredelsen beregnet, og der er tegnet kort med isolinjer omkring møllerne, der viser, hvor langt et bestemt antal skyggetimer i reel værdi rækker ud i landskabet. Se kort 5.4. Af kortet kan det tilnærmelsesvist aflæses, hvor mange skyggetimer den enkelte nabo vil blive udsat for i et gennemsnitsår. I beregningen er der ikke taget hensyn til, om der ligger bygninger eller tæt, høj bevoksning mellem boligen og møllen, som reelt vil reducere VVM-redegørelse og miljørapport 2013 skyggekastpåvirkningen. Skyggekastet kan derfor i nogle tilfælde være væsentligt lavere i virkeligheden end i beregningerne, men ændres forholdene omkring boligen, kan skyggekastet blive, som beregningerne viser. Skyggekastet kan dog også være væsentligt højere i år med specielle vejrforhold. Skyggekast fra vindmøllerne Der er i tekst, tabel, kort og figur redegjort for timer og minutter i reel værdi, da denne er vurderet som det væsentligste udtryk for naboers belastning. Tabel 5.4 giver de reelle værdier for udendørs og indendørs skyggekast ved naboboligerne i timer og minutter uden aktivering af skyggestop, og kort 5.4 viser de beregnede isolinjer for skyggepåvirkningens udbredelse. Figur 5.3 viser, hvornår skyggekastet kan ramme den enkelte nabobolig på året og på dagen. På Astrupvej 11 og Sæddinghedevej 1 vil husfacaden (og dermed indendørs opholdsarealer) i et vejrmæssigt genenmsnitsår kunne rammes af mere end 10 timers årligt skyggekast. Det gælder både ved hovedforslaget og alternativet. Ved hovedforslaget kan i alt 7 naboer, nemlig Astrupvej 11 og 13, Fyrstenborgvej 8 og 9, Hostedhøj 11 og Sæddinghedevej 1 og 3 rammes af mere end 10 timers skyggekast på deres udendørs opholdsareal. Ved alternativet kan 4 naboer, nemlig Astrupvej 11, Hostedhøj 11 og Sæddinghedevej 1 og 3 rammes af mere end 10 timers skyggekast på deres udendørs opholdsareal. Der findes som beskrevet et program, som kan stoppe vindmøllerne én for én, når grænsen for tilladt skyggekast ved bestemte nabobeboelser nærmer sig at være nået. Som følge af Ringkøbing-Skjern Kommunes krav om, at ingen naboer må påvirkes mere end 10 timer årlig reel beregnet skyggekast, Foto 5.1. Sensor til skyggestop monteret på toppen af en Fig. vindmølles 1: Sensor nacelle. mounted Siemens to Shadow the top Control of a WTG Description. nacelle skal der sandsynligvis skal etableres skyggestop i forhold til 7 boliger ved Data hovedforslaget og 4 boliger ved Configuration det alternative forslag. Det beregnede antal skyggetimer forudsætter, of a place at der of er immission frit udsyn with fra bolig a relevant til mølle, house wal Example og en konkret afklaring af eventuelt afskærmende General forhold omkring data de berørte boliger vil præcisere det Height endelige above krav. sea level: 45 m Maximum duration of shadow impact per day: 30 min. Maximum Boliger vest annual for møllerne duration kan of blive shadow ramt impact: af skyggekast 480 min. om morgenen, boliger nord for møllerne midt på dagen og boliger of øst house for møllerne wall ved aftenstid. Således Des Description x-corner kan beboelser coordinate på Sæddinghedevej, 1: Astrupvej og x-co y-corner Fyrstenborgvej coordinate vest 1: for 597 møllerne, 4637 som det fremgår af y-co x-corner figur 5.3, coordinate opleve skyggekast 2: fra tidlig morgen til op ad x-co y-corner formiddagen. coordinate Beboelser 2: 597 på 4639 Hostedhøj mod nord kan y-co Height: 3 m x-co opleve skyggekast eftermiddag/aften, og beboelser Orientation: South y-co på Astrupvej øst for møllerne kan opleve skyggekast x-co om aftenen, se figur 5.3. Skyggeudbredelsen afhænger af solens bane og vil derfor variere med årstiden. y-co Example of a WTG Konklusion på skyggekast Hub Op til height: 7 nabobeboelser 100 m vil ved gennemførelse af Rotor projektets radius: hovedforslag 35 m kunne påvirkes mere end de Height 10 timer above årligt, sea som level: Ringkøbing-Skjern 48 m Kommune har x-coordinate: fastsat som maksimumgrænse for påvirkning med y-coordinate:

90 skyggekast. Ved det alternative forslag kan grænseværdien være overskredet ved 4 nabobeboelser. Overskridelse af grænseværdien betyder, at der Påvirkninger 17 of med 24 skyggekast vil kunne opleves fra sandsynligvis skal etableres skyggestop på en eller veje og beboelser mod vest i morgen- og formiddagstimerne, mod nord eftermiddag/aften og mod øst om flere af projektets møller, såfremt boligerne ikke er afskærmet af mellemliggende bygninger eller bevoksning. Niveauet for skyggepåvirkning vil efter etab- af aftenen. Udbredelsen af skyggerne afhænger også årstiden. Skyggekast om morgenen vurderes at lering af skyggestop ikke overstige 10 timers årligt have den største samlede påvirkning af omgivelserne skyggekast, beregnet som den forventede påvirkning til vindmølleanlægget ved Faster-Astrup, fordi der i et gennemsnitsår / reel værdi, og påvirkningen mod nord og øst er der større afstand til beboelser og af såvel boliger som veje vurderes dermed at være acceptabel. veje. 5.5 Sundhed 17 of 24 Helbredseffekter Kan vindmøller påvirke sundhedstilstanden for mennesker og dyr? Kommende naboer til store vindmøl- ler er ofte bekymrede for de forandringer, vindmøller i nabolaget kan medføre, herunder påvirkninger af helbred og livskvalitet. Vindmøllers helbredspåvirkninger kan betragtes som Hovedforslag Skygge Alternativt forslag Skygge Kort 5.4. Isolinjer for hovedforslagets skyggekast (til venstre) og alternativets skyggekast (til højre) i timer pr. år, reel værdi. Den røde linje afgrænser det område, som teoretisk vil påvirkes med mere end 10 timers skyggekast skyggekast i et gennemsnitsår. Op til 7 naboboliger vil - uden skyggestop - kunne rammes af mere end 10 timers årligt skyggekast på deres udendørs opholdsareal ved hovedforslaget, og 4 naboboliger kan påvirkes ud over 10 timer årligt ved det alternative forslag. 90 Vindmøller ved Faster-Astrup - Miljøkonsekvenser hos naboer

91 Figur 5.3 Skyggegrafer som viser tid på året og tid på dagen, hvor naboboliger kan rammes af vindmøllernes skyggekast. Farven angiver, hvilken mølle skyggen vil komme fra (mølle 1: grøn, mølle 2: gul, mølle 3: blå og mølle 4: grå). Illustrationen svarer til udendørs opholdsarealer ved projektets hovedforslag. VVM-redegørelse og miljørapport

92 92 Vindmøller ved Faster-Astrup - Miljøkonsekvenser hos naboer

93 direkte eller indirekte effekter af vindmøllestøj, vibrationer eller skyggekast. Direkte helbredspåvirkninger er forårsaget af lydens, vibrationernes eller skyggekastets direkte effekt på kroppen, mens indirekte helbredspåvirkninger er forårsaget af den oplevede genevirkning af møllerne, herunder oplevelsen af stress. Der kendes en række direkte helbredseffekter af støj og vibrationer. Effekterne optræder ved flere støjniveauer, og graden af effekterne er i de fleste tilfælde også afhængige af den tid, man er eksponeret. Støjen fra vindmøller adskiller sig ikke væsentligt hverken i frekvenssammensætning eller niveau fra lyden af mange andre støjkilder, som vi er omgivet af, og støjpåvirkningen fra vindmøller kan derfor sammenholdes med kendskab til støjpåvirkning fra andre kilder [5.11]. Undersøgelser har vist, at støj fra vindmøller opfattes som mere generende end støj ved samme niveau fra f.eks. vejtrafik. Dette kunne lede til den hypotese, at specielt de generelaterede effekter kunne optræde ved lavere niveauer af støj fra vindmøller end fra andre støjkilder [5.11]. Oplevelsen af støjgener er en følelsesmæssig og holdningsmæssig reaktion, som afhænger af personen, konteksten og styrken/karakteren af den uønskede lyd. Opfattelsen af støj afhænger af mange forhold, herunder personens frygt for støjkilden, støjfølsomhed, alder, afhængighed/ejerskab/ indtægter fra støjkilden, forventninger, holdninger, deltagelse i planlægning, mulighed for kontrol over kilden, tillid til myndigheder og operatører, visuelle gener m.v. Det vil sige, at der ikke er en simpel sammenhæng mellem støj og den oplevede støjgene. Kombinationen af f.eks. støj og visuelle gener eller skyggekast kan forstærke den oplevede gene, mens økonomisk interesse i vindmøllens drift modsat kan mindske den oplevede gene [5.11]. 30%? 30%? 30%? Litteraturstudier om vindmøllestøj og helbred Sundhedsstyrelsen har i april 2011 offentliggjort et litteraturstudie af forskellige rapporter om sammenhængen mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. En slutrapport fra Naturvårdsverket i Sverige fremlagde i november 2011 tilsvarende konklusioner. Studierne [5.11] og [5.12] konkluderer følgende: Vindmøllestøjens karakter ikke adskiller sig væsentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger, vi normalt udsættes for, så det er derfor ikke sandsynligt, at lydens direkte fysiske virkning skulle kunne forårsage helbredseffekter. Hørbar infralyd forekommer ikke. Lavfrekvent støj kan forekomme men ikke i nogen ekstrem form og er svagere end fra flere andre dagligdags kilder. Vibrationer forekommer ikke i et omfang, som overskrider føletærsklen i nærliggende boliger. Støj i almindelighed har en række virkninger for og på individet. Disse påvirkninger afhænger af støjniveauet, men for vindmøller er sammenhængen kun indirekte, idet sammenhængen ikke findes mellem støj og effekter, men kun mellem støjgene og effekter. Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Støjgenen fra vindmøller er større end for vejtrafikstøj ved samme støjniveau. Ved støjgrænsen på 39 db for støjfølsom arealanvendelse må man for vindmøller regne med, at ca. 10 % af naboer til vindmøller er stærkt generede. Til sammenligning kan det nævnes, at den vejledende grænse for vejstøj ved boliger, Lden = 58 db, i gennemsnit svarer til ca. 8 % stærkt generede. Vingesuset fra vindmøller høres periodevist tydeligt og er et af de karakteristika, der bemærkes, og som betyder, at møllestøjen skiller sig ud fra baggrundsstøjen. Dette kan også være en del af forklaringen på den øgede gene. Graden af støjgene påvirkes også af en række faktorer, som ikke har med støjens karakter at gøre. Ud fra den generelle viden om støjgener er det klart, at hvis en person synes, at møllerne skæmmer naturen, giver skuffede forventninger om støjfrie omgivelser, forringer både udsigten og ejendomsværdien, så vil denne person også reelt opleve en højere støjgene. Dette kan forstærkes af frygt for sundhedsrisici (uanset om de er reelle eller ej) pga. forskellige fænomener, som omtales i medierne. Søvnforstyrrelser kan forekomme. Der er en markant stigning i procentdelen af søvnforstyrrelser lige over støjgrænserne. Der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem stress og støjniveau. Derimod er der fundet signifikante sammenhænge mellem stresssymptomer og støjgene. I eksisterende undersøgelser er der ikke fundet signifikante sammenhænge med kroniske lidelser, diabetes, højt blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Sammenhæng mellem vindmøllestøj og selvrapporteret søvnforstyrrelse er påvist i nogle studier, mens andre studier ikke har fundet en sådan sammenhæng. Det påstås til tider, at infralyd og lavfrekvent støj fra vindmøller kan medføre risiko for alvorlige helbredseffekter i form af vibro-akustisk sygdom, vindmøllesyndrom eller skadelig påvirkning på det indre øre på grund af infralyd. En gennemgang af de videnskabelige tekster viser, at disse påstande savner dokumentation, se f.eks. [5.10]. På det foreliggende grundlag [5.11] og [5.12] er der VVM-redegørelse og miljørapport

94 ikke vist direkte helbredseffekter på grund af vindmøllestøj, dog er der konstateret sammenhæng imellem støjgener og stress-symptomer. Det må også konkluderes, at der ikke er direkte helbredseffekter pga. skyggekast, men at den varierende lysintensitet i skyggerne fra møllevingerne er generende i de afstande, retninger og perioder, det måtte forekomme. I Sverige har et vidensamarbejde mellem energimyndigheder og miljømyndigheder i maj 2012 resulteret en synteserapport kaldet Vindkraftens påverkan på människors intressen. Denne rapport samler og præsenterer videnskabeligt baserede fakta om vindkraftens betydning for mennesker, natur og miljø med det formål at give et helhedsbillede af vindmølleudbygningens samlede effekter. Helhedsbaserede vurderinger har manglet i tidligere studier af vindmølleanlægs miljøpåvirkninger [5.13]. Projekt VidenOmVind gennemførte i slutningen af 2012 en kvantitativ opinionsanalyse om danske vindmøllenaboers opfattelse af vindmøller på baggrund af interviews af naboer indenfor en vindmølleafstand af 2 km. Analysen giver viden om, hvordan det opleves at være nabo til vindmøller og hvilke potentielle gener, der har væsentlig betydning for naboerne. 14% af de adspurgte oplever, at den største ulempe ved at bo i nærheden af vindmøllerne er støj, der dermed markerer sig som den eneste ulempe, som har betydning for en større gruppe af naboer. 11% oplever, at de i høj grad/nogen grad er generet af det, de opfatter som den største gene fra vindmøllerne [5.14]. Det bemærkes, at 23% af de adspurgte nuværende vindmøllenaboer har fået en mere positiv opfattelse af det at være nabo til en vindmølle i forhold til før vindmøllerne blev opstillet, og at 81% oplever, at der slet ikke er ulemper ved at bo i nærheden af vindmøllerne. Der er ikke kendskab til undersøgelser af vindmøllers helbredseffekt på dyr. I anlægsfasen vil der være periodisk forstyrrelse af dyrelivet i området, men i driftsfasen er det ikke forventeligt, at vildt som hare, fasan, rådyr, krondyr mv. vil lade sig skræmme af vindmøllerne, da de hurtigt vil vænne sig til møllerne. Til sammenligning kan henvises til, at vildtbestande kan opretholdes langs stærkt befærdede veje, når blot der er gode forhold for fødesøgning og ophold. I forhold til husdyr er det i forlængelse af samme begrundelse forventeligt, at disse også vil vænne sig til vindmøllerne ret hurtigt inde i driftsfasen. De direkte støjpåvirkninger fra vindmøller er som nævnt ikke væsentligt anderledes end fra andre dagligdags støjkilder som f.eks. maskiner, pupmer, kompressorer og ventilation. Konklusion om helbredseffekter Det kan ikke afvises, at enkeltpersoner kan føle sig generet ved naboskabet til vindmøller, blandt andet fordi støjgene, der opfattes som den mest betydningsfulde ulempe ved vindmøllerne, opleves meget individuelt. Men der er ikke belæg for at hævde at vindmøller, som overholder den danske lovgivnings krav og anbefalinger, har direkte helbredsmæssige følgevirkninger for hverken mennesker eller dyr. 5.6 Samlet påvirkning af nabobeboelser Afstand og visuel påvirkning Afstandskravet på 428 meter fra mølletårn til hushjørne er overholdt for samtlige nabobeboelser. Nærmeste beboelse er Hostedhøj 11, som ligger i en afstand af 434 meter. Vindmøllerne vil blive oplevet som markante og dominerende elementer i landskabet fra de omkringliggende veje, særligt fra de nærmeste veje Astrupvej, Fyrstenborgvej, Granvej, Hostedhøj, Sæddinghedevej og Videbækvej. Vindmøllerne vil ligeledes blive oplevet som markante og dominerende fra en del af nabobeboelserne, hvor der ikke er mellemliggende bygninger eller bevoksning, der afskærmer for udsigten. Det drejer sig især om Astrupvej 11, Granvej 1 og 2, Hostedhøj 5, 8 og 10 samt Sæddinghedevej 1, som baseret på luftfotos og besigtigelse fra vejen vurderes at have mere eller mindre direkte udsigt til vindmølleområdet fra hus, gårdsplads eller nærmeste del af haven. En individuel redegørelse for naboers udsigt til møllerne vil udarbejdes i forbindelse med eventuel ansøgning om værditabserstatning. For de øvrige nærmeste beboelser vil udsigten til møllerne være væsentligt begrænset af udhuse, driftsbygninger, bevoksning eller boligens orientering i forhold til mølleområdet. Den afskærmende effekt af bevoksning kan variere alt efter årstid samt betragterens afstand og placering. Alternativet vil ikke give en væsentligt anderledes visuel oplevelse for naboer nord for Astrupvej. Set fra Granvej og Fyrstenborgvej, som ligger tættest på hovedforslagets sydligste mølle, vil der være en mindre dominerende påvirkning ved alternativet - dog er de fleste beboelser afskærmet af bevoksning. På afstande, hvor hele møllerækken er synlig, vil der opleves en forskel som nærmere beskrevet i kapitel 4 om landskabet. Den samlede visuelle påvirkning fra Faster-Astrupmøllerne i samspil med andre store vindmøller vurderes at være ubetænkelig set fra nabobeboelser, dels på grund af den relativt store afstand mellem mølleparker eller fritstående møller, og dels på grund af afskærmning af udsynet fra læhegn og anden bevoksning. Den visuelle påvirkning af tekniske anlæg - herunder højspændingsledninger - er visse steder i området markant, men der vurderes ikke at opstå noget betænkeligt visuelt samspil mellem 94 Vindmøller ved Faster-Astrup - Miljøkonsekvenser hos naboer

95 højspændingsanlæg og de nye møller. Støjpåvirkning Kravene i vindmøllebekendtgørelsen er overholdt for alle nabobeboelser til vindmølleområdet Faster- Astrup - både i byzone og i det åbne land. Den største beregnede støjpåvirkning ved både hovedforslag og alternativ modtager Sæddinghedevej 1, 2 og 3, Astrupvej 11 og 13 samt Hostedhøj 11. Den beregnede påvirkning ligger tæt på grænseværdien. De mest påvirkede beboelser får en lidt større støjpåvirkning ved det alternative forslag, hvilket skyldes en reduceret støjregulering af hovedforslagets næstsydligste mølle. De beboelser, der ligger nærmest hovedforslagets sydligste mølle (syd for Astrupvej), vil derimod opleve en lavere støjpåvirkning ved alternativet. Støjgrænsen for lavfrekvent støj er overholdt for alle beboelser. Den største påvirkning er ligesom ved almindelig støj på Sæddinghedevej 1, 2 og 3, Astrupvej 11 og 13 samt Hostedhøj 11. Som ved almindelig støj sker der en øget påvirkning af de mest påvirkede beboelser ved valg af alternativet, mens beboelser syd for Astrupvej derimod vil påvirkes mindre. Alle påvirkninger ligger i god afstand og mindst ca. 3 db under grænseværdien. Støjpåvirkningen i Rækker Mølle og Astrup, som er de nærmeste områder til støjfølsom arealanvendelse, ligger for begge støjtyper langt under grænseværdien. Ringkøbing-Skjern Kommune kan og vil kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. Skyggekast Op til 7 nabobeboelser vil ved gennemførelse af projektets hovedforslag kunne påvirkes mere end de 10 timer årligt, som Ringkøbing-Skjern Kommune har fastsat som maksimumgrænse for påvirkning med skyggekast. Ved det alternative forslag kan grænseværdien være overskredet ved 4 nabobeboelser. Overskridelse af grænseværdien betyder, at der sandsynligvis skal etableres skyggestop på en eller flere af projektets møller, såfremt boligerne ikke er afskærmet af mellemliggende bygninger eller bevoksning. Niveauet for skyggepåvirkning vil efter etablering af skyggestop ikke overstige 10 timers årligt skyggekast, og påvirkningen af såvel boliger som veje vurderes dermed at være acceptabel. Påvirkninger med skyggekast vil kunne opleves fra veje og beboelser mod vest i morgen- og formiddagstimerne, mod nord eftermiddag/aften og mod øst om aftenen. Udbredelsen af skyggerne afhænger også af årstiden. Skyggekast om morgenen vurderes at have den største samlede påvirkning af omgivelserne til vindmølleanlægget ved Faster-Astrup, fordi der mod nord og øst er større afstand til beboelser og veje. Ringkøbing-Skjern Kommune vil kræve, at der installeres et program til styring af skyggestop i de relevante vindmøller, så ingen nabobeboelse i praksis vil modtage mere end 10 timers reel skyggekast om året beregnet som den forventede påvirkning i et gennemsnitsår / reel værdi. Sundhed Vindmøllers helbredspåvirkninger kan betragtes som direkte helbredspåvirkninger, forårsaget af lydens, vibrationernes eller skyggekastets direkte effekt på kroppen, eller som indirekte helbredspåvirkninger, forårsaget af en oplevet gene af møllerne, der kan føre til stress. Vindmøllestøjens karakter og lydtrykniveau adskiller sig ikke væsentligt fra andre støjkilder i vores dagligdag, og der er ikke dokumentation eller sandsynlighed for, at lydens direkte fysiske virkning skulle kunne forårsage helbredseffekter. Det samme gælder vibrationer og skyggekast, når afstandskravet er overholdt. Støjgene rapporteres som den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Oplevelsen af støjgene er en følelsesmæssig og holdningsmæssig reaktion, som afhænger af personen, konteksten og styrken/karakteren af den uønskede lyd. Der er ikke nogen simpel sammenhæng mellem støjen og den oplevede gene, og kombinationen af f.eks. støj og skyggekast eller visuelle gener kan forstærke den oplevede støjgene, mens økonomisk interesse i vindmøllernes drift modsat kan mindske den oplevede gene. Det kan ikke afvises, at enkeltpersoner kan føle sig generet ved naboskabet til vindmøller, blandt andet fordi støjgene opleves meget individuelt. Men der er ikke belæg for at hævde at vindmøller, som overholder den danske lovgivnings krav og anbefalinger, har direkte helbredsmæssige følgevirkninger for hverken mennesker eller dyr. Samlet vurdering af påvirkningen af naboer De nye vindmøller vil blive oplevet som markante og dominerende fra de nærmeste omkringliggende veje og opholdsarealer, herunder boliger, der har udsyn over opstillingsområdet. Indenfor en radius af 1 kilometer vurderes det, at ca. 7 naboer vil kunne opleve udsigten til møllerne som markant fra deres bolig eller nærmeste udendørs opholdsareal. Lovgivningens afstandskrav til boliger er overholdt. Støjgrænserne i Vindmøllebekendtgørelsen er overholdt for alle naboboliger i det åbne land såvel som i områder til støjfølsom arealanvendelse. Hovedforslaget med 4 møller giver en lidt lavere VVM-redegørelse og miljørapport

96 støjpåvirkning af de mest støjpåvirkede naboer end alternativet, idet støjreguleringen ved alternativet med 3 møller er reduceret i den sydligste mølle nord for Astrupvej. Vindmølleprojektet overholder ligeledes grænseværdien for lavfrekvent støj. Op til 7 naboboliger ved hovedforslaget og 4 boliger ved alternativet er beregnet at kunne få mere end det anbefalede maksimum på 10 timers årligt skyggekast. Skyggepåvirkningen afværges ved installering af skyggestop. Alle krav og anbefalinger i forhold til nabobeboelser er således overholdt, men det udelukker ikke, at naboer vil kunne opleve en påvirkning af deres vante omgivelser. Samlet set vurderes især nabobeboelserne Sæddinghedevej 1 og Astrupvej 11 at blive mest påvirket med hensyn til støj, skyggekast eller forandring af udsigten. 96 Vindmøller ved Faster-Astrup - Miljøkonsekvenser hos naboer

97 6. Overvågning Dette kapitel beskriver, hvordan det sikres, at miljøkrav til møllerne bliver opfyldt i anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen. Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for anlægget vil kommunen udarbejde en VVM-tilladelse. I VVM-tilladelsen vil der blive stillet betingelse om afværgelse af skyggekast og gennemførelse af støjmåling ved først givne lejlighed efter idriftsættelse af den enkelte mølle. Det er kommunens miljøtilsyn, der skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. Klage fra naboer medfører, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe støjen eller stoppe vindmøllen, hvis kravene i Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller eller VVMtilladelsen ikke er overholdt. Tilsvarende kan kommunen kræve skyggestop etableret, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå tilsyn og overvågning i anlægsfasen og måling af støj ved idriftsættelse samt målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske problemer. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl og om fornødent stopper vindmøllen. Forandringer i vindmøllens støjniveau og udseende vil sammen med andre uønskede miljøpåvirkninger fra vindmøllen stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i vindmøllen. Ringkøbing-Skjern Kommune vil forlange, at ejeren gennemfører en støjmåling ved først givne lejlighed, hvor vindforholdene svarer til kravene i bekendtgørelse 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller (Vindmøllebekendtgørelsen). Støjmålingerne udføres som beskrevet i bekendtgørelsen. Resultaterne indsendes til Ringkøbing-Skjern Kommune, så snart de foreligger. Støjmålingen forventes så vidt muligt at skulle foretages senest 3 måneder efter idriftsættelse. Ringkøbing-Skjern Kommune vil endvidere forlange dokumentation for, at skyggekast hos naboer ikke overstiger 10 timers reel beregnet skyggekast pr. år. Ringkøbing-Skjern Kommune skal ligeledes sikre, at miljøkrav og naturbeskyttelseslovens krav overholdes. Mølleejer skal søge kommunen om tilladelse, hvis en aktivitet potentielt vil kunne påvirke et beskyttet område, eksempelvis hvis grundvandet midlertidigt skal sænkes nær et 3 beskyttet område, eller hvis der skal etableres et bassin til okkerudfældning i forbindelse med etablering af et vindmøllefundament. VVM-redegørelse og miljørapport

98 7. Sammenligning af påvirkninger ved hovedforslag, alternativt forslag og nul-alternativ Dette afsnit sammenligner anlæg og produktion, påvirkninger af klima, miljø, natur og andre forhold, visuel påvirkning, nabopåvirkninger og sundhed ved hovedforslag, alternativt forslag og nul-alternativ Anlæg og produktion Ved eksisterende forhold, også kaldet nul-alternativet, står der ingen møller på det areal mellem Rækker- Mølle og Astrup, som Ringkøbing-Skjern Kommune i sin kommuneplan har udlagt som vindmølleområde til store møller. Projektforslagene forudsætter ikke nedtagning af eksisterende møller. Det betyder, at såvel hovedforslaget som det alternative forslag vil have en påvirkning fra møller, der er større end nul-alternativets påvirkning. Hovedforslaget og alternativet er identiske med hensyn til mølletype, mølleplacering og anlægsaktiviteter i området nord for Astrupvej. Forskellen er, at hovedforslaget indebærer en forlængelse af møllerækken Hovedforslag Alternativ Kort 7.1. Mølleopstilling ved hovedforslag og alternativ. mod syd og omfatter planlægning for en ekstra, tilsvarende mølle syd for Astrupvej, se kort 7.1. I alt rejses 4 møller ved hovedforslaget og 3 møller ved det alternative projektforslag. Anlægsarbejdet for de to projektforslag adskiller sig altså ved aktiviteterne syd for Astrupvej. Hovedforslagets forventede strømproduktion er 25 % større end alternativet. I forhold til nul-alternativet er effekten af hovedforslaget 100 %, idet vindmølleprojektet ikke reducerer nogen nuværende strømproduktion. Klima, miljø, natur og andre forhold Den estimerede positive klimapåvirkning i form af sparede emissioner og luftforurening er beregnet i forhold til møllernes forventede produktion. Det betyder, at hovedforslagets klimaeffekt er 25 % større end alternativet, mens effekten i forhold til nul-alternativet er 100 %. Risikoen for negative miljøpåvirkninger såsom forurening af overfladevand, jord eller grundvand afhænger af anlægsarbejdets omfang, men også af de sikkerhedsforanstaltninger, der stilles op. Jordbundsanalyser forud for fundamentudgravning vil bruges til at sikre en hensigtsmæssig adfærd under anlægsarbejdet, mens en beredskabsplan for uheld i driftsfasen vil sikre en effektiv indsats, hvis et uheld sker. Projektets påvirkning af internationalt beskyttet natur vurderes på grund af afstanden til udpegninger og levesteder ubetydelig og ikke væsentligt forskellig for projektforslagene. Derimod ligger en sø og mose beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 meget tæt på hovedforslagets mølle syd for Astrupvej, og der vil være en risiko for påvirkning ved gennemførelse af hovedforslaget. Det er et vilkår, at anlægsarbejdet ikke direkte berører den beskyttede natur, ligesom der heller ikke må ske nogen indirekte påvirkning. Ringkøbing-Skjern Kommune skal holdes underrettet og stille vilkår, hvis der eventuelt er behov for en midlertidig grundvandssænkning. Projektets påvirkning af rekreative anvendelser - primært til friluftsaktiviteter i området - vurderes større men ikke væsentligt anderledes for hovedforslaget end for det alternative forslag. Den største forskel vil være ved det lille naturområde syd for Astrupvej, som dog i forvejen ikke har offentlig anvendelse. Det areal, som permanent udtages af landbrugsdrift til vejanlæg, arbejdsplads og byggefelt for møller, er ca. 25 % større ved hovedforslaget end ved det alternative forslag. Det er i lodsejernes interesse at anlægge de permanente udtagninger, så der fastholdes de bedst mulige forhold for markdriften. I forhold til lufttrafik, radiokæder og ledningsanlæg er der ingen væsentlig forskel på de to projektforslag. Både hovedforslaget og det alternative forslag vil i forhold til nul-alternativet indebære opstilling af to kabelmaster og nedgravning af en delstrækning af den 60 kv-højspændingsledning, som passerer tæt forbi placeringen af den nordligste mølle. Det økonomiske afkast af projektet vil foruden værdien af udbudte mølleandele medføre et engangsbeløb fra VE-lovens grønne ordning, der er 25 % større for hovedforslaget end for det alternative forslag. Ved nul-alternativet opnås ikke dette tilskud til lokalområdet på op til kr foruden det løbende afkast af produktionen. Landskab Vindmøllernes opstillingsmønster og udseende er ved begge projektforslag det samme, men hovedforslaget har en længere udstrækning og dermed en en større landskabelig påvirkning end alternativet. Fra 98 Vindmøller ved Faster-Astrup - Henvisninger

99 en vis afstand opleves mølleanlægget som en samlet helhed, der skalamæssigt vurderes uproblematisk i forhold til landskabet. På den baggrund er det ofte vurderet, at der ikke er nogen væsentlig forskel på projektforslagenes visuelle effekt på landskabsoplevelsen. Det er fra udsigtspunkter i den sydlige del af vindmølleprojektets nærzone, at forskellen på projektforslagene vil opleves størst. I forhold til nul-alternativet tilfører begge projektforslagene en ny, teknisk påvirkning til det kendte landskab. Denne påvirkning er vurderet i forhold til landskabets karakter, skala og eksisterende landskabselementer, herunder terræn, bevoksning, kulturarv og tekniske anlæg. Der er findes steder, hvor vindmøllernes visuelle samspil med eksisterende landskabselementer vil opleves mere eller mindre forstyrrende, f.eks. det visuelle samspil med højspændingsanlæg, eksisterende vindmøller og udsigten over Sædding Kirke. Fra mange væsentlge udsigtspunkter er det samtidig vurderet, at vindmølleanlægget ikke vil opleves problematisk i forhold til landskabet. Det er derfor samlet vurderet, at den landskabelige påvirkning under ét kan anses som ubetænkelig. Et særligt fokus er det nye vindmølleanlægs visuelle samspil med vindmøller og tekniske anlæg indenfor 28 gange møllehøjden, svarende til 3 km fra de nye møller. Det er vurderet, at der kan være uheldige samspil, hvor anlæggene visuelt forstyrrer hinanden, eller hvor den samlede tekniske påvirkning er meget stor. Generelt er det dog let at opfatte strukturen af hvert enkelt teknisk anlæg og dermed fastholde oplevelsen af det eksisterende landskabets karakter og rummelighed. For både hovedforslaget og det alternative forslag er det derfor vurderet, at den samlede påvirkning af tekniske anlæg under ét kan anses som ubetænkelig. Det vurderes sammenfattende, at den landskabelige påvirkning ved hovedforslaget med 4 møller er større men samlet set ikke mere problematisk end ved alternativet med 3 møller. Ved nul-alternativet undgås den ekstra visuelle påvirkning helt, men påvirkningen er, som beskrevet, samlet set vurderet som ubetænkelig. Afstand til naboer, støj, skyggekast og sundhed Afstanden fra vindmøller til nabobeboelser vil uanset projektforslaget som minimum være 4 gange møllehøjden, så for en del af de nærmeste naboer er der ingen forskel på hovedforslag og alternativ. Ved hovedforslaget bliver flere ejendomme syd for Astrupvej nabo til projektet, og der vil være 5 naboer mere end ved det alternative forslag, der ligger indenfor en radius af 1 km fra en vindmølle. Påvirkningen med støj og lavfrekvent støj fra vindmøller skal holde sig under grænseværdierne, som er de samme ved begge projektforslag. Det betyder, at der for en del af de nærmeste naboer ikke er nogen støjmæssig forskel på hovedforslag og alternativ. Forskellen på projektforslagene er, at en lidt større kreds af naboer syd for Astrupvej bliver støjpåvirket af hovedforslaget. De beboelser, der får den største påvirkning af både hørbar og lavfrekvent støj, er de samme ved begge projektforslag. Under eksisterende forhold, svarende til nul-alternativet, er ingen af de nærmeste naboer til projektområdet væsentligt påvirket af vindmøllestøj. Påvirkningen med skyggekast Påvirkningen af nabobeboelser med skyggekast må ikke overstige 10 timer beregnet tid årligt. Vindmølleanlæggets udstrækning og dermed dets samlede skyggeflade er størst ved hovedforslaget, og grænseværdien overskrides potentielt ved flere nabobeboelser end ved det alternative projektforslag. Påvirkningen med skyggekast kan reguleres ved automatisk stop af møllerne, når påvirkningen når et kritisk niveau. Det betyder, at der for de mest påvirkede naboer ikke er forskel på skyggekastpåvirkningen ved hovedforslag og alternativ. Under eksisterende forhold, svarende til nul-alternativet, er ingen af de nærmeste naboer til projektområdet påvirket af skyggekast fra vindmøller. Sundhed For naboer til vindmølleprojekter, der er reguleret efter den danske vindmøllelovgivnings rammer, er der ingen dokumentation eller sandsynlighed for særlig sundhedsrisiko. Den største sundhedspåvirkning fra vindmøller skyldes gener, som kan være en konsekvens af støj, skygge, visuel påvirkning, personlige forhold og sammenhæng. En positiv forventning og evt. økonomisk interesse i projektet er vist at mindske den oplevede gene, mens utryghed og visuelle gener kan øge den oplevede gene. Enkelte naboer kan opleve en større visuel gene ved hovedforslaget, men de ejendomme, der bliver mest påvirket af udsigt til møllerne, vil have samme afstand til møllerne ved hovedforslag og alternativ. Naboers mulighed for økonomisk andel i projektet, samt lokalt udbytte af VE-lovens grønne pulje, er mindst 25% større ved hovedforslaget. Under eksisterende forhold, svarende til nul-alternativet, risikerer ingen af de nærmeste naboer til projektområdet at blive generet af de ansøgte vindmøller, men de opnår heller ikke mulighed for privat eller lokal indtægt ved projektet samt at medvirke til en global fortrængning af sundhedsskadelige emissioner. VVM-redegørelse og miljørapport

100 8. Kildehenvisninger [1.1] Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune. aspx [1.2] Store vindmøller i det åbne land en vurdering af de landskabelige konsekvenser, Miljøministeriet januar 2007, udarbejdet af Birk Nielsen Landskabsarkitekter, planlæggere m.a.a. [2.1] (Figur 2.4) Vestas. PARK - vinddata analyse WindPRO version 2.8 [2.2] Ifølge Energistyrelsens årlige energistatistik, Energistatistik 2010, er gennemsnitsforbruget pr. husstand til apparater og lys kwh i Det gennemsnitlige elforbrug er kwh i parcelhuse uden elvarme og kwh i lejligheder. I denne rapport er indregnet et gennemsnitsforbrug på 4,3 kwh pr. husstand. Se Info/TalOgKort/Statistik_og_noegletal/Aarsstatistik/ Documents/Energistatistik_2010.pdf og trefor.dk/default.aspx?m=4&i=726&pi=8&pr=0 [2.3] Energistyrelsen: Bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller, 26. juni 2008 [2.4] LM Glasfiber A/S: LM lightning Protection, Taming the power of lightning. [2.5] Strange Skriver (19. november 2008): Notat om sikkerhedsafstande for vindmøller, Danmarks Vindmølleforening. [2.6] Notat om rengøring af vindmøller og olieudslip. Ringkøbing-Skjern Kommune d. 28. juli [2.7] Notat om praksis vedr. håndtering af vindmøllefundamenter i vindmølleplanlægningen. Ringkøbing-Skjern Kommune d. 14. september [2.8] (Figur 2.2) Dansk Energi: pas på livet og ledningerne. [2.9] (Foto 2.1) Vestjysne Net [2.10] (Figur 2.3) Description of Standard Gravity Anchor Foundation V80-V90-V100-V112, Vestas 2011 [2.11] (Foto 2.2) SCADA Housing Solution, VestasOnline (R) Business 2010 [2.12] (Foto 2.3) Dennis Nielsen, Byggeri og Teknik I/S [2.13] (Foto 2.4) Vindformation nr. 40, november [3.1] Faktablad M2. Vindmøller og drivhuseffekten. Danmarks Vindmølleforening 2011 [3.2] Miljørapport for dansk el og kraftvarme - sammenfatning for statusåret dokumenter/klimaogmiljo/milj%c3%b8rapport%20 for%20dansk%20el%20og%20kraftvarme%20-%20 Sammenfatning%20for%20status%C3%A5ret% pdf [3.3] Stamdataregister for vindmøller. ens.dk/da-dk/info/talogkort/statistik_og_noegletal/ Oversigt_over_energisektoren/Stamdataregister_ vindmoeller/sider/forside.aspx [3.4] Danmarks Vindmølleforening, Fakta om Vindenergi, Ø1. Vindmøllernes samfundsøkonomiske værdi, juli [3.5] ExternE - externalities of Energy, A Research Project of the European Commission. Results of Externe Figures of the National Implementation phase. EU-kommissionen, juli info [3.6] Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet: Sundhedseffekter af luftforurening - Beregningspriser. Faglig rapport fra DMU, nr København [3.7] Mikael Skou Andersen m.fl: EVA a non-linear Eulerian approach for assessment of health-cost externalities of air pollution. Dept. of Policy Analysis, National Environmental Research Institute, University of Aarhus, Grenåvej 14, 8410 Rønde [3.8] Faktablad T4. Vindmøllers energibalance. Danmarks Vindmølleforening [3.9] Vestas Årsrapport 2010 Ikke-finansielle forhold samt pdf Ikke-finansielle forhold, Februar [3.10] rdonlyres/4c97e178-3db3-4c9a-9b0c- C86A8681C42D/0/Rapportovermilj%c3%b8vurdering afgenbrugafkompositterdraftfinal.pdf, december [3.11] Oget-genanvendelse-af-kompositmaterialer-iluftfarts-og-bilindustrien-.html, Juni [3.12] Gamle vindmøllevinger kan genanvendes i støjskærme. MiljøNyt nr marts [3.14] Natura 2000-handleplan Skjern Å. Natura 2000-område nr. 68, Habitatområde H61. December [3.15] Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67, Habitatområde H60, Fuglebeskyttelsesområde F37. December 2012 [3.16] Faglig rapport fra DMU nr. 635, Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

101 www2.dmu.dk/pub/fr635.pdf [3.17] [3.18] [3.19] [3.20] Clausager, I. og H. Nøhr Vindmøllers indvirkning på fugle. Status og viden og perspektiver. Faglig rapport fra DMU, nr [3.21] Hötker, H., K. Thomsen, H. Köster Auswirkungen regenerativer Energiegewinnung auf die biologische Vielfalt am Beispiel der Vögel und der Fledermäuse - Fakten, Wissenslücken, Anforderungen an die Forschung, ornithologische Kriterien zum Ausbau von regenerativen Energiegewinnungsformen. Naturschutzbund Deutschland, Nabu. [3.22] Everaert, J. og E. Kuijken, Wind turbines and birds in Flanders (Belgium). Preliminary summary of the mortality research results. Research Institute for Nature and Forest (INBO). [3.23] Voigt, S Gæs vænner sig til vindmøller. DMU nyt nr. 12, [3.24] Larsen, J. K. og P. Clausen (1998). Effekten på sangsvaner ved etablering af en vindmøllepark ved Overgård Gods. Faglig rapport fra DMU, nr. 235 [4.1] Ringkøbing-Skjern Kommune: Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune, bilag [4.2] Per Smed, Landskabskort over Danmark, Blad 2 Midtjylland [4.3] Foto Dennis Nielsen, Byggeri og Teknik I/S eller Lotte Stilling Nielsen, Lemvigegnens Landboforening [4.4] [4.5] Kulturarvsstyrelsen. fundogfortidsminder [4.6] Skjern Å Formidlerforum. info/om-np-skjern-a/mal-for-nationalparken [4.7] Store vindmøller i det åbne land en vurdering af de landskabelige konsekvenser, Miljøministeriet januar 2007, udarbejdet af Birk Nielsen Landskabsarkitekter, planlæggere m.a.a. [5.1] Vejledende støjgrænser, se Virksomhed_og_myndighed/Stoej/stoejgraenser/ [5.2] DELTA (Madsen, K.D. og Pedersen, T.H). EFP- 06 Project. Low Frequency Noise from Large Wind Turbines. Final Report, AV 1272/10. D. 21. november 2010 [5.3] Henrik Møller og Christian Sejer Pedersen: Lavfrekvent støj fra store vindmøller. Sektion for Akustik, Institut for Elektroniske Systemer, Aalberog Universitet, 2010 [5.4] DELTA. Project Report. EFP-06 Project. Low Frequency Noise from Large Wind Turbines. Summary and Conclusions on measurements and methods, 30. april [5.5] Perception of Low Frequency Noise from Large Wind Turbines (EFP-06). Af Sabine von Hünerbein, Andrew King, Jonathan Hargreaves, Andrew Moorhouse og Chris Plack. Acoustics Research Centre. The University of Salford, Salford, Greater Manchester, United Kingdom. Oktober [5.6] Faktablad T1: Sådan fungerer en vindmølle, Danmarks Vindmølleforening, april [5.7] Faktablad P8: Skygger og blink fra vindmøller, Danmarks vindmølleforening, [5.8] Vindmøller i Danmark, Energistyrelsen nov. 2009, Netboghandel%20-%20publikationer/Vedvarende%20 energi/2009/html/vindm%c3%b8ller%20i%20 Danmark/html/kap03.htm [5.9] Fakta om lyd. soundfacts.html [5.10] Sundhedsstyrelsens vurdering af bevisførelse for muligt vindmøllesyndrom relation mellem vindmøller og helbredsforhold? ft.dk/samling/20101/almdel/epu/bilag/248/ pdf og Sundhedsstyrelsen NOTAT uddybende beskrivelse: Vindmøllesyndrom relationer mellem vindmøller og helbredsforhold? samling/20101/almdel/suu/bilag/297/ pdf [5.11] Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. Rapport fra DELTA, udført for Sundhedsstyrelsen, marts [5.12] Kunskapssammanställning om infra- och lågfrekvent ljud från vindkraftsanläggningar: Exponering ocg hälsoeffekter. Slutrapport till Naturvårdsverket, 28. november 2011 [5.13] Vindkraftens påverkan på människors intressen. Uddrag af synteserapport udgivet af Naturgårdsverket i Sverige, maj [5.14] Vindmøllenaboers opfattelse af vindmøller. Opinionsanalyse udført af JYSK ANALYSE for VidenOmVind september/oktober videnomvind.dk/media/239472/jysk_analyse rapport_vedr_rende_naboskab_til_vindm_ller.pdf og landsd_kkende_analyse.pdf Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

102 102 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

103 Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport for vindmøller ved Faster-Astrup Dette appendix indeholder grundbillede og visualisering af vindmølleprojektet fra 26 udvalgte punkter i nær-, mellem- og fjernzonen for det ansøgte mølleanlæg ved Faster-Astrup. For baggrund, beskrivelse og samlet vurdering af vindmøllernes påvirkning af landskabet henvises til kapitel 4. I Appendix 1 sammenholdes for hvert enkelt kamerapunkt et billede af eksisterende forhold med en visualisering af hovedforslaget. Til hver visualisering følger en tekst, der beskriver lokalitetens landskabelige forhold, afstand til møllerne og en vurdering af møllernes påvirkning af landskabsoplevelsen. Der er også indsat et lille kort, der med en pil angiver kamerapunktets synsretning i forhold til vindmølleanlægget ved Faster-Astrup. De udvalgte standpunkter er markeret på kort 4.5 i kapitel 4, hvor de fremstår i sammenhæng med terræn- og synlighedsanalyse samt afstandszoner, byer og veje. Hovedforslaget og det alternative forslag er baseret på samme mølleplaceringer og -type, og det alternative forslag adskiller sig kun fra hovedforslaget ved, at hovedforslagets sydligste mølle, mølle 1 syd for Astrupvej, ikke rejses. Det er vurderet, at det generelt er let at danne sig et billede af forskellen på hovedforslag og alternativ, og på hver visualisering er det tydeligt markeret, hvilken mølle der er hovedforslagets mølle 1. Efter visualisering 1-26 af hovedforslaget gives fem sammenligninger af hovedforslag og alternativ; visualisering 4a, 7a, 13a, 20a og 22a, mens der for de øvrige sammenligninger henvises til en vurdering på baggrund af de foregående visualiseringer. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

104 150 kv mast 60 kv mast 150 kv mast 60 kv mast 1Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra krydset mellem Astrupvej og Sæddinghedevej, hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod sydøst, øst og nordøst. Det mellemliggende landskab er let stigende med store markflader og brudte læhegn. Bag læhegnet ses master af en 60 kv og 150 kv højspændingsforbindelse. Bakkekammen afgrænser udsigten, men da terrænvariationen er lille, opleves landskabets skala relativt stor. Dette foto er taget direkte mod øst. y 104 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

105 Mølle 2 1 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra Astrupvej (vest) Afstanden til vindmøllerne er mellem 0,4 og 0,9 km. Den nærmeste mølle, som ses på visualiseringen, fremstår markant og visuelt dominerende over bakkekammen. Det er kun muligt at se én mølle ad gangen på et foto taget i det tidligere beskrevne perspektiv. Der vurderes ikke at være noget betænkeligt samspil mellem den nærmeste mølle og de bagvedliggende højspændingsforbindelser, idet størrelsesforskellen er så stor. Det nærmeste læhegn fjernes. Møllen vil tilføre landskabet et tydeligt teknisk præg, men landskabet vurderes at have så stor en skala, at det kan bære påvirkningen uden at miste sin nuværende karakter. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

106 60 k 150 kv mast 150 kv mast 60 kv mast 150 kv mast 60 kv mast 1Nærzone. Panorama eksisterende forhold. Det er valgt at supplere den almindelige visualisering 1 med et panoramabillede, der viser udsigten til hele møllerækken, når man drejer sig rundt. I panoramabilledet mistes det tidligere beskrevne perspektiv, men der opnås en fornemmelse af anlæggets samlede udstrækning. Panoramabilledet er sammensat af yyy 106 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

107 V mast 150 kv mast tre fotos optaget med digitalt 24x36 mm kamera med normaloptik, der svarer til 45 mm brændvidde. De tre fotos er taget fra samme fotostandpunkt ved krydset mellem Astrupvej og Sæddinghedevej, hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod sydøst, øst og nordøst. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

108 1Nærzone. Panorama af hovedforslag set fra Astrupvej/Sæddinghedevej Af panoramabilledet fremgår, at møllerne vil fremstå frit og visuelt meget dominerende over den lave bevoksning på bakkekammen. Landskabet vurderes på grund af sin store, relativt ensartede karakter at give mølleanlægget et skalamæssigt modspil, der ikke kan skjule møllerne, men som på grund af sin rummelighed kan bære den markante visuelle påvirkning. yyy 108 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

109 Mølle 1 Det vurderes, at vindmølleanlægget tilfører landskabet et dominerende teknisk præg, men at påvirkningen ikke er problematisk i forhold til landskabets nuværende karakter og skala. Det bemærkes, at en del af det nærmeste læhegn fjernes, og at der jævnfør foto 2.1 i afsnit 2.1 forventes at rejses to kabelmaster til nedgravning af 60 kv-forbindelsen ved den nordligste mølle. Der vurderes ikke at være noget betænkeligt visuelt samspil mellem vindmølleanlægget og øvrige tekniske forbindelser, som er synlige i området. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

110 150 kv mast 150 kv mast 150 kv mast Faster Kirke Vindmøller ved Ådum y 2Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra gravhøjen Hostedhøj (Højestehøj), hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod sydøst. Det mellemliggende landskab er åbent og fladt med store markflader og læhegn. I baggrunden ses master til højspændingsanlæg, vindmøller ved Ådum (15 km) samt Faster Kirke (5 km). Landskabets overordnede skala er stor, og der er vid udsigt gennem åbninger i læhegnet. De tekniske anlæg fremstår ikke dominerende. 110 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

111 Mølle 1 2 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra gravhøjen Hostedhøj Afstanden til vindmøllerne er mellem 1,1 og 1,3 km. Møllerne fremstår markant og tydeligt på en række bag læhegnet. Den indbyrdes afstand mellem møllerne er så stor, at den vide udsigt ikke begrænses. Det vurderes, at møllerne vil tilføre landskabet et dominerende teknisk præg, men at landskabet stadig vil opleves åbent og møllernes proportioner modsvares af markfladernes og læhegnenes store skala. Det visuelle samspil med højspændingsledninger vurderes ikke at være markant, og der er ikke noget væsentligt samspil med Faster Kirke. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

112 60 kv mast 60 kv mast 60 kv mast y 3Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra indkørslen til Hostedhøj 8 og 10, hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod sydvest. Det mellemliggende landskab er fladt og domineret af marker og et tværgående læhegn i en afstand af 100 m. En 60 kv højspændingsledning med nærmeste mast ved læhegnet i billedets højre side krydser synsfeltet. Læhegnet fremstår transparent men alligevel begrænsende for landskabsudsigten. Landskabets overordnede skala er stor, men udsigten begrænses af læhegnet. Om sommeren vil læhegnet begrænse udsigten mere. 112 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

113 Mølle 4 Mølle 3 Mølle 2 Mølle 1 3 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra Hostedhøj 8 og 10 Afstanden til vindmøllerne er mellem 0,7 og 1,7 km. Møllerne fremstår delvist synlige bag læhegnet. De nærmeste to møller rækker op over læhegnet, mens de sydligste møller stort set er skjult. Det vurderes, at møllerne vil opleves store men ikke dominerende, idet læhegnet fortsat er udsigtens dominerende landskabselement. Vindmøllerne vil trække fokus længere ud i landskabet, idet læhegnet ikke så entydigt afslutter udsigten. Møllernes visuelle sammenfald med højspændingsmaster sker bag læhegnet og vil om sommeren være skjult. De nærmeste møller vil trække fokus fra de synlige master og ændre landskabets tekniske karakter, men den samlede tekniske påvirkning og det visuelle samspil vurderes ikke betænkeligt. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

114 60 kv mast 150 kv luftledning 4Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra lavningen på Astrupvej ved Astrup Gårde, hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod nordvest. Det mellemliggende landskab hæver sig, og bakketoppen afgrænser udsigten. I forgrunden krydses vejen af en 150 kv højspændingsforbindelse, og på bakketoppen ses en mast af en 60 kv forbindelse, som også krydser vejen. Landskabet ændres fra eng til mark med læhegn og spredt bebyggelse. Landskabets skala er af middel størrelse, idet bakkedrag, læhegn og krydsende ledninger samlet set afgrænser udsigten. y 114 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

115 Mølle 1 4 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra Astrup Gårde Afstanden til vindmøllerne er 1-1,6 km. Møllerne fremstår delvist synlige bag bakken. Det vurderes, at møllerne vil opleves store men ikke dominerende, idet bakken og læhegnet fortsat er udsigtens dominerende landskabselementer. Vindmøllerne vil påvirke oplevelsen af dybde i landskabet, idet bakken ikke så entydigt afgrænser udsigten. Det tekniske samspil mellem møller, ledninger og master er markant, men det vurderes, at anlæggene fremstår stilmæssigt forskelligt og dermed som adskilte anlæg, der ikke i betænkelig grad forstyrrer hinanden. Den samlede tekniske påvirkning af landskabet er stor, men vindmøllerne vurderes ikke at ændre denne påvirkning betænkeligt. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

116 y 5Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Fyrstenborgvej 10, hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod nordøst. Det mellemliggende landskab er fladt med marker og smalle læhegn. I baggrunden ses en mere samlet bevoksning, der ligger i tilknytning til en lille sø/mose syd for Astrupvej. Landskabets overordnede skala er stor, men udsigten begrænses til dels af den samlede bevoksning. Udsigten rummer ingen tekniske anlæg. 116 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

117 Mølle 1 5 Nærzone. Visualisering af hovedforslag fra Fyrstenborgvej 10 Afstanden til vindmøllerne er 1,6-2,6 km. Møllerne fremstår markant og tydeligt på en række bag læhegn. Det vurderes, at møllerne vil opleves dominerende i forhold til de eksisterende landskabselementer, men at landskabet har en overordnet åbenhed og skala, som kan bære påvirkningen. Landskabskarakteren ændres fra et upåvirket landskab til et landskab med en markant men uproblematisk teknisk karakter. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

118 6Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra den sydlige indkørsel til Fyrstenborgvej ved Slumstrupvej, hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod nordøst. Det mellemliggende landskab hæver sig, og udsigten afgrænses af læhegn på bakkekammen. Landskabets skala er af middel størrelse, idet bakke og læhegn afgrænser udsigten. Fra Fyrstenborgvej, som er omgivet af en allé af træer, opleves landskabsrummet endnu mere lukket. y 118 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

119 Mølle 1 6 Nærzone. Visualisering af hovedforslag fra ffyrstenborgvej Afstanden til vindmøllerne er 0,7-1,6 km. Møllerne fremstår delvist synlige på en næsten endestillet række bag læhegn på bakkekammen. Om sommeren vil kun rotoren være synlig over læhegnet. Det vurderes, at møllerne ikke vil opleves dominerende, idet møllerne er mindre eller harmonerer med skalaen af eksisterende landskabselementer. Desuden er den horisontale udbredelse af vindmølleanlægget lille. Møllerne vil tilføre landskabet et teknisk præg, som ikke er betænkeligt, netop fordi mølleanlægget ikke forstyrrer landskabets samlede skala. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

120 y 7Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget, hvor Astrupvej krydser den nedlagte Videbæk-Skjern jernbane øst for Rækker Mølle. Herfra er der udsigt til vindmølleområdet mod øst. Det mellemliggende landskab er let kuperet med marker og spredte grupper af træer. Landskabets skala er grundlæggende stor, men de mindre træbevoksninger er så markante, at de afgrænser udsigten og opdeler landskabet i mindre rum. Landskabet er ikke præget af tekniske anlæg. 120 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

121 Mølle 1 7 Nærzone. Visualisering af hovedforslag fra Astrupvej v. Rækker Mølle Afstanden til vindmøllerne er 1,4-1,8 km. Møllerne fremstår markant og tydeligt på en række bag træbevoksningerne. Det vurderes, at møllerne vil opleves store men ikke dominerende, idet de skalamæssigt harmonerer med landskabets øvrige elementer. Mølle 1 syd for Astrupvej fremstår mest markant, idet den står nærmest og længst fra den mellemliggende mur af høj bevoksning. Bevoksningens afskærmende virkning er dog meget lokal, idet der også er læhegn og klynger af træbevoksning syd for Astrupvej. Mølleanlægget tilfører landskabet et teknisk præg. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

122 Ny mølle nr. 3 Ny mølle nr. 4 y 8Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Møllesøen i Ganer Ådal Rækker Mølle, hvorfra der kunne være udsigt til vindmølleområdet mod nordøst. Fra udsigtspunktet tæt på Rækker Mølle Bryghus og den gamle vandmølle hæver terrænet sig en smule i retning mod vindmølleområdet, og byens bevoksning og bebyggelse afgrænser udsigten. Landskabets skala er af middel størrelse, idet udsigten afgrænses af næromgivelserne til Møllesøen. 122 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

123 Mølle 4 Mølle 3 Mølle 2 Mølle 1 8 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra Rækker Mølle Afstanden til vindmøllerne er 2,5-3 km. Møllevingerne anes bag huse og bevoksning. Møllerne vil kunne ses fra områder i den østlige del af byen, men den visuelle påvirkning er ubetydelig set fra Søvejen ved Møllesøen. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

124 60 kv mast 60 kv mast 60 kv mast Transformerstation 150 kv mast 150 kv mast 9Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Stensbovej/Engvangvej i Astrup, hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod nordvest. Det mellemliggende landskab er let kuperet og karakteriseret ved marker, læhegn og mindre skovbevoksninger samt krydsende højspændingsforbindelser i en afstand af 0,4 km (150 kv) og 0,7 km (60 kv). Midt i billedet ses 60 kv transformatorstationen på Astrupvej 13A. Landskabets skala er af middel størrelse, idet bakkekammen og bevoksningerne afgrænser udsigten. y 124 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

125 Mølle 1 9 Nærzone. Visualisering af hovedforslag fra Astrup vest Afstanden til vindmøllerne er 1,5-1,8 km. Møllerne fremstår markant og tydeligt på en række bag bevoksningen, og mølleanlæggets udstrækning er så stor, at det vurderes at dominere udsigten. Landskabets samlede påvirkning af tekniske anlæg er betydelig, og det vurderes, at mølleanlæggets samspil med 150 kv forbindelsen vil opleves problematisk. Det visuelle samspil mellem de forskellige tekniske anlæg vurderes at være betænkeligt set lokalt fra dette sted. Mølleanlægget og de øvrige tekniske anlæg vurderes at dominere landskabsoplevelsen visuelt, men det vurderes samtidig, at landskabets overordnede skala trods terrænvariation og bevoksning er så stor, at mølleanlægget ikke bringer det helt ud af balance. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

126 60 kv mast 60 kv mast 60 kv mast 150 kv mast 60 kv mast 150 kv mast y 10 Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Astrupvej ved Astrup, hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod nordvest. Det mellemliggende landskab sænker sig i mellemgrunden. Landskabet er domineret af marker, læhegn, mindre bevoksninger og spredt bebyggelse. En 150 kv højspændingsforbindelse med master og ledningstråde krydser landskabet i en afstand af 0,9 km, mens en mindre 60 kv højspændingsforbindelse, som anes lige over trætoppene, krydser parallelt i en afstand af 1,2 km. Landskabets skala er stor. 126 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

127 Mølle 1 10 Nærzone. Visualisering af hovedforslag fra Astrup nord Afstanden til vindmøllerne er 1,8 km. Møllerne fremstår markant og tydeligt på en række højt i landskabet. Møllernes skala er større end de øvrige landskabselementer, og den indbyrdes afstand mellem møllerne er så stor, at mølleanlægget vurderes at dominere udsigten. Mølleanlægget fremstår som en tydelig lineær struktur, der krydser med højspændingsanlæggets gennemgående linje. Den klare struktur i mølleanlægget skaber ro i landskabet, men det visuelle sammenfald med højspændingsforbindelsen vurderes at være noget problematisk set fra dette sted. Begge anlæg vil fortsat være tydelige, og landskabet vil få et forøget teknisk præg. Landskabet vurderes dog samlet at have så stor en skala, at det kan bære den samlede tekniske påvirkning. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

128 150 kv mast 150 kv mast y 11 Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget ved indkørslen fra Videbækvej til Hostedhøj, hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod vest. Det mellemliggende landskab er let stigende og domineret af marker, læhegn, mindre bevoksninger og spredt bebyggelse. En 150 kv højspændingsforbindelse med master og ledningstråde krydser landskabet i en afstand af 0,9 km. Landskabets skala er middel til stor, idet bakkekammen afgrænser udsigten. 128 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

129 Mølle 1 11 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra Videbækvej Afstanden til vindmøllerne er mellem 1,3-2 km. Møllerne fremstår markant og tydeligt på en række bag bakkekam og træer. Det vurderes, at møllerne vil opleves store men ikke dominerende, idet træerne i læhegnet har næsten samme skala. Mølleanlægget fremstår som en tydelig linje bag højspændingslinjen, og det vurderes, at mølleanlægget vil opleves som klart afgrænset og opleves som den mest dominerende struktur. Begge anlæg vil påvirke landskabsoplevelsen, men det vurderes, at ingen af anlæggene er så dominerende, at landskabet ikke kan bære det samlede tekniske præg. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

130 150 kv mast 150 kv mast 150 kv mast y 12 Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Fiskbækvej i Fiskbæk, hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod sydvest. Det mellemliggende landskab er let stigende og domineret af store åbne marker, læhegn, mindre bevoksninger og spredt bebyggelse. En 150 kv højspændingsforbindelse med master og ledningstråde krydser landskabet i en afstand af 1,8 km. Landskabets skala er stor, men læhegn på bakkekammen afgrænser udsigten. 130 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

131 Mølle 1 12 Nærzone. Hovedforslag set fra Fiskbæk Afstanden til vindmøllerne er 2,5-3,5 km. Møllerne fremstår på en næsten endestillet række bag læhegnet på bakkekammen. Det vurderes, at møllerne ikke vil opleves dominerende, da læhegn og markflade udgør landskabselementer af tilsvarende eller større skala. Møllerne opleves i samspil med højspændingsanlæggets master. Det vurderes, at mølleanlægget fremstår tydeligt afgrænset og ikke forstyrrende i forhold til opfattelsen af øvrige tekniske anlæg. Det bemærkes, at møllerne på visualiseringen er tegnet op med mørk grå farve for tydelighedens skyld. Det vurderes, at landskabet kan bære den øgede tekniske påvirkning. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

132 Tre møller ved Fuglehøj 13 Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Slumstrupvej ved Faster, hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod nord. Det mellemliggende landskab sænker sig i mellemgrunden omkring Slumstrup Møllebæk og hæver sig inden vindmølleområdet igen til samme niveau. Landskabet er domineret af marker, læhegn og spredt bebyggelse samt af en 150 kv højspændingsforbindelse, der løber umiddelbart vest for Faster på tværs af det kuperede terræn. I horisonten ses de eksisterende møller ved Fuglehøj (10 km). Landskabets skala og udsigt er stor. y 132 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

133 Mølle 1 13 Nærzone. Visualisering af hovedforslag fra Faster Afstanden til vindmøllerne er 3,5-4 km. Møllerne fremstår på en tydelig række, højt i landskabet bag højspændingsforbindelsen. Det vurderes, at møllerne ikke vil opleves dominerende, da deres skala er underlagt højspændingsmasterne og harmonerer med landskabets øvrige elementer. Der er visuelt overlap mellem vindmølleanlæg og højspændingsanlæg, der begge fremstår som tydelige lineære strukturer, der krydser hinanden men dog fremstår som tydeligt adskilte elementer. Begge anlæg fremstår med plads og luft imellem de massive dele, så udsynet til horisonten begrænses ikke. Det bemærkes, at møllerne på visualiseringen er tegnet op med hvid farve for tydelighedens skyld. Det vurderes, at den tekniske påvirkning er markant, men at samspillet mellem de tekniske anlæg er ubetænkeligt, og at landskabskarakteren kan bære den øgede tekniske påvirkning. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

134 y 14 Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Lisenborgvej nord for Bølling, hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod nordøst. Det mellemliggende landskab sænker sig i mellemgrunden omkring Slumstrup Bæk og hæver sig inden vindmølleområdet igen til samme niveau. Forgrunden er domineret af marker, landbrugsbyggeri og en gravhøj, mens mellemgrunden er domineret af træbevoksning og store marker. Landskabets skala og udsigt er stor. 134 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

135 Mølle 1 14 Nærzone. Visualisering af hovedforslag fra Bølling nord Afstanden til vindmøllerne er mellem 3,3-4,3 km. Møllerne ses som et samlet anlæg på næsten endestillet række over bevoksningen. Det vurderes, at mølleanlægget ikke vil opleves dominerende, da det fremstår let og dets skala harmonerer med landskabets øvrige elementer. Det vurderes, at landskabet kan bære mølleanlæggets påvirkning. Oplevelsen af den nærliggende gravhøj påvirkes ikke. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

136 Tre møller ved Ejstrup Seks møller ved Troldhede y 15 Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Holstebrovej nord for Hanning, hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod øst. Landskabet sænker sig i mellemgrunden omkring Ganer Å og hæver sig inden vindmølleområdet igen. Forgrunden er domineret af marker og landbrugsbyggeri. Ådalen er præget af bl.a. bebyggelsen i Rækker Mølle, og i baggrunden ses større anlæg og bevoksning på terrænfladen øst for ådalen. Bag den nærmeste ejendommen anes de eksisterende vindmøller ved Ejstrup (10 km) og Troldhede (14 km). Landskabets skala og udsigt er stor. 136 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

137 Mølle 4 Mølle 3 Mølle 2 Mølle 1 15 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra Hanning nord Afstanden til vindmøllerne er 4,5-5 km. Møllerne fremstår på en række, delvist skjult af mellemliggende bevoksning. Det vurderes, at møllerne ikke vil opleves dominerende, da deres skala harmonerer med landskabets øvrige elementer. Der er visuelt overlap mellem flere vindmølleanlæg, men synligheden er begrænset. Anlæggene opfattes tydeligt adskilte, da afstandsforskellen afspejles i størrelsen. Udsigten kan tilnærmelsesvist repræsentere udsigtspunkter ved Hanning By og Hanning Kirke. Det bemærkes, at møllerne på visualiseringen er tegnet op med hvid farve for tydelighedens skyld. Det vurderes, at det visuelle samspil mellem vindmølleanlæg ikke er betænkeligt, og at landskabet kan bære mølleanlæggenes påvirkning. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

138 Tre møller ved Ejstrup y 16 Mellemzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Holstebrovej syd for Finderup, hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod sydøst. Det mellemliggende landskab sænker sig omkring Ganer Å, men udsigten domineres af forgrundens store jævne markflade og tværgående læhegn. Gennem læhegnet anes nærliggende landbrugsbebyggelse samt terrænfladen og vindmøllerne ved Ejstrup (11 km) i baggrunden. Læhegnet fremstår transparent men alligevel begrænsende for udsigten. Om sommeren vil læhegnet begrænse udsigten mere. Landskabets overordnede skala er stor. 138 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

139 Mølle 4 Mølle 3 Mølle 2 Mølle 1 16 Mellemzone. Visualisering af hovedforslag set fra Finderup syd Afstanden til vindmøllerne er 5,7 km. Møllerne fremstår på en række, stort set skjult af mellemliggende bevoksning. Det vurderes, at møllerne ikke vil opleves dominerende, da deres skala er mindre end landskabets øvrige elementer. Der er udsigt til flere vindmølleanlæg, men møllegrupperne opfattes klart adskilte, og synligheden er begrænset. Det bemærkes, at møllerne på visualiseringen er tegnet op med hvid farve for tydelighedens skyld. Det vurderes, at det visuelle samspil mellem vindmølleanlæg ikke er betænkeligt, og at landskabet kan bære de mølleanlæggenes påvirkning. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

140 y 17 Fjernzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget syd for rundkørslen mellem Rute 11 og 15 (Holstebrovej og Ringkøbingvej), hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod sydøst. Terrænet i forgrunden ligger højt og er småbakket/ kuperet, hvilket understreges af den nærliggende granplantages og læhegnets bølgende konturer. Mellem- og baggrunden ligger lavere, og der er vid udsigt over marker, hegn og spredt bebyggelse på den mere storbakkede/jævne landskabsflade. Fra fotostandpunktet fornemmes horisontlinjen klart i baggrunden, og landskabets overordnede skala er stor. 140 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

141 Mølle 4 Mølle 3 Mølle 2 Mølle 1 17 Fjernzone. Visualisering af hovedforslag set fra Rute 11 og 15 Afstanden til vindmøllerne er 7,8-8,2 km. Over læhegnet anes tre af de fire nye møller, mens dele af mølleanlægget er skjult bag bevoksningen. Det vurderes, at møllerne fremstår væsentligt mindre end landskabets øvrige elementer og derfor ikke vil opleves dominerende. Møllerne vil være delvist synlige på en klar dag, men på grund af afstanden vil de aldrig opleves markante. Det bemærkes, at møllerne på visualiseringen er tegnet op med hvid farve for tydelighedens skyld. Det vurderes, at landskabet ikke påvirkes væsentligt af de nye møller. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

142 y 18 Fjernzone. Panorama eksisterende forhold. Billedet er taget fra Ringkøbingvej (15) vest for Videbæk, hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod syd. Terrænet i forgrunden sænker sig mod Herborg Bæk og stiger igen nord for projektområdet ved Sædding Hede. I 142 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

143 Tre møller ved Fuglehøj forgrunden er der marker, læhegn og spredt bebyggelse samt tre eksisterende vindmøller ved Fuglehøj (1,3-1,8 km). Landskabets skala er middelstor, idet bakkedragene omkring lavningen afgrænser udsigten. Billedet er taget som panorama for at få en større del af udsigten med. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

144 Mølle 4, 3, 2 og 1 ved Faster-Astrup y 18 Fjernzone. Panorama af hovedforslag fra Rute 15 vest for Videbæk Billedet til vindmøllerne er 7,5-8,2 km. Over bevoksningen på bakkedraget anes de fire nye møller, men den nederste del af mølleanlægget er skjult. Det vurderes, at møllerne fremstår væsentligt mindre end landskabets øvrige elementer 144 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

145 og derfor ikke vil opleves dominerende. Møllerne vil være delvist synlige på en klar dag, men på grund af afstanden vil de aldrig opleves markante. Det nye mølleanlæg opfattes tydeligt adskilt fra mølleanlægget ved Fuglehøj, og der er ikke noget visuelt betænkeligt samspil. Det bemærkes, at møllerne på visualiseringen er tegnet op med hvid farve for tydelighedens skyld. Det vurderes, at landskabet ikke påvirkes væsentligt af de nye møller. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

146 y 19 Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Sæddingvej ved Sædding Kirke, hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod sydøst. I forgrunden ses mindestenen over Søren Kierkegaards slægtshjem, og bag denne ses Sædding Kirke med omgivende stendige, hække og træbevoksning. Bøgehækken afgrænser udsigten og skjuler delvist den bagvedliggende bevoksning og bebyggelse. Terrænet er let stigende op mod kirken, men det fornemmes, at landskabet åbner sig bag kirkegården. 146 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

147 Mølle 4 Mølle 3 19 Nærzone. Visualisering af hovedforslag fra Sædding Kirke Afstanden til vindmøllerne er 2,2-2,4 km. Tre af møllerne anes igennem træbevoksningen, som de ikke overstiger i højden. Det vurderes, at møllerne kun vil være synlige i små glimt på en sommerdag, og at de ikke vil opleves dominerende i samspil med Sædding Kirke. Fra kirkegården vil møllerne fremstå mere markant. Hensigten med nærværende visualisering er at vurdere det landskabelige samspil mellem møller og kulturarv, og det vurderes, at kirkelandskabet med kirken i forgrunden ikke vil påvirkes væsentligt af de nye møller. Det bemærkes, at møllerne på visualiseringen er tegnet op med hvid farve for tydelighedens skyld. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

148 Sædding Kirke y 20 Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Clausagervej nordvest for Sædding Kirke, hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod sydøst. Set her fra kanten af Ganer Ådal ses Sædding Kirke i et let kuperet landskab domineret af marker, læhegn og spredt bebyggelse. Sædding Kirke er omgivet af høj bevoksning og markerer sig ikke væsentligt i landskabet. Landskabet hæver sig let bag kirken, og udsigten begrænses af bakkekammen. Landskabet er derfor af middelskala. 148 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

149 Mølle 1 20 Nærzone. Visualisering af hovedforslag med Sædding Kirke Afstanden til vindmøllerne er 2,5-2,6 km. Møllerne fremstår på en tydelig række bag mellemliggende læhegn og bakkekammen, som skjuler tårnenes nederste del. Det vurderes, at møllerne virker noget uharmoniske på grund af tårnenes afskæring. Møllerækken fremstår som en markant lineær struktur, der dominerer udsigten over bakkekammen. Det vurderes, at vindmølleanlægget forstyrrer kirken og bakkekammen som områdets karakteristiske landskabselementer. Skalamæssigt harmonerer møllerne med områdets bevoksning og bebyggelse, og møllerne opfattes derfor ikke meget dominerende. Møllernes påvirkning vurderes betydelig men ikke betænkelig i forhold til kirkelandskabet. Det skyldes, at Sædding Kirke i forvejen ikke udgør et markant landskabselement, og at fotostandpunktet netop er valgt for at illustrere den mest markante påvirkning. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

150 y 21 Mellemzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra kirkegårdsdiget ved Bølling Kirke, hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod nord. Terrænet er let stigende i forgrunden, og bakkekammen afskærer udsigten til det bagvedliggende landskab. Landskabet foran bakken domineres af marker, træer og bygninger på Østerbyvej 9 og Toftevej 18. Over bakkekammen fornemmes bevoksning i det bagvedliggende landskab. Landskabet er af middel skala. 150 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

151 Fire møller ved Faster-Astrup Symbol-lag 21 Mellemzone. Visualisering af hovedforslag fra Bølling Kirke Afstanden til vindmøllerne er 4,5-5,4 km. På grund af mellemliggende bevoksning er møllerne ikke synlige fra kirken. Det er forsøgt at visualisere møllerne fra fotostandpunkter i samspil med Bølling Kirke, men på grund af det fortsatte terrænfald mod syd, skjuler bakkekammen udsigten. Det vurderes, at møllerne kun vil opleves meget svagt og uden betydning for landskabsoplevelsen af Bølling Kirke. Det bemærkes, at møllerne på visualiseringen er tegnet op med hvid farve og placeret som symboler ovenpå bevoksningen for tydelighedens skyld. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

152 Tre møller ved Ejstrup y 22 Mellemzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra indkørslen til Hanning Kirke, hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod øst. Terrænet sænker sig mod Ganer Ådal i forgrunden og hæver sig igen på den anden side. Forgrunden er præget af åbne marker med spredt bevoksning samt et skilt og et gammelt transformatortårn. På det stigende terræn i mellemgrunden ses bebyggelsen i Rækker Mølle. I baggrunden anes de tre eksisterende vindmøller ved Ejstrup over bakkekammen. Landskabets skala og udsigten er stor. 152 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

153 Mølle 1 22 Mellemzone. Hovedforslag set fra Hanning Kirke Afstanden til vindmøllerne er 3,7-4,4 km. Møllerne fremstår tydeligt på en række på det højtliggende terræn i baggrunden. Møllerne opleves i samspil med møllerne ved Ejstrup, men det vurderes, at mølleanlæggene fremstår tydeligt afgrænset og ikke forstyrrende i forhold til hinanden. Det bemærkes, at møllerne på visualiseringen er tegnet op med hvid farve for tydelighedens skyld. Møllerne tilfører landskabet et teknisk præg, men på grund af afstanden og deres begrænsede skala vurderes de ikke at fremstå dominerende. Det vurderes, at landskabet kan bære den tekniske påvirkning. Det er forsøgt at visualisere vindmøllerne i samspil med Hanning Kirke, men bevoksning, bebyggelse og terrænforhold begrænser kirkens synlighed fra vest. Udsigten fra Holstebrovej, hvor man fra en lidt anden vinkel kunne forestille sig Hanning Kirke i forgrunden, er illustreret på visualisering 15. Møllernes visuelle samspil med Hanning Kirke vil ikke være markant. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

154 Tre møller ved Ejstrup Seks møller ved Troldhede y 23 Fjernzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Hellig Kors Kloster på Dejbjerg Hede, hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod øst. Terrænet i forgrunden ligger højt, og udsigten er næsten uendelig gennem åbninger i forgrundens hedebevoksning. I mellemgrunden ses silo og tag fra en landbrugsejendom. Horisontlinjen fornemmes i det fjerne, og landskabets skala er meget stor. I baggrunden anes de eksisterende vindmøller ved Ejstrup (13 km) og Troldhede (17 km). 154 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

155 Mølle 4 Mølle 3 Mølle 2 Mølle 1 23 Fjernzone. Visualisering af hovedforslag set fra Dejbjerg Hede Afstanden til vindmøllerne er 7,6-8 km. Møllerne fremstår på en tydelig række i forgrunden af de eksisterende møller. Der er et uheldigt samspil, men mølleanlæggene fremstår størrelsesmæssigt forskelligt og derfor tydeligt adskilte fra hinanden. Det vurderes, at møllerne fremstår væsentligt mindre end landskabets øvrige elementer og derfor aldrig vil opleves dominerende. Det bemærkes, at alle møller på visualiseringen er tegnet op med hvid farve for tydelighedens skyld. Det vurderes, at landskabet er særligt og derfor sårbart, men at det kan bære den svagt øgede tekniske påvirkning. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

156 y 24 Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Lyngvejen på Sædding Hede, hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod syd. Det mellemliggende landskab er storbakket med store ensartede marker, lange lige læhegn, lige veje og ensartet landbrugsbyggeri. Landskabets struktur er meget enkel, og skalaen er relativt stor. 156 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

157 Mølle 1 24 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra Sædding Hede Afstanden til vindmøllerne er 1,8-2,6 km. Møllerne fremstår markant og tydeligt på en række bag mellemliggende bakke og læhegn. Mølleanlægget har en klar struktur, der tilfører landskabet et markant men klart afgrænset teknisk præg. Det vurderes, at møllerne vil opleves store men ikke dominerende for landskabsoplevelsen, idet mølleanlægget harmonerer fint med landskabets gennemgående klare struktur og store skala. Det vurderes, at møllerne passer godt i det ellers meget ensartede landskab. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

158 Mast og foderstofanlæg i Astrup (2 km) 4 stk. 125 m møller ved Rudmose (13 km) 32 m mølle (1984) nord for Astrup (3 km) 25 m mølle (1981) øst for Astrup (1,4 km) 3 stk. 69 m møller ved Fuglehøj (11 km) 25 Mellemzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Borrisvej sydøst for Astrup, hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod nordvest. Det mellemliggende landskab er fladt med store marker, læhegn og spredt bebyggelse. Gennem læhegnet ses mast, foderstofanlæg og bebyggelse i Astrup samt to mindre vindmøller i forgrunden af det planlagte vindmølleområde. I baggrunden ses to grupper af større vindmøller ved Fuglehøj og Rudmose. Landskabets struktur er enkel, og skalaen er relativt stor. Det utydelige indkig til bebyggelsen bag læhegnet giver landskabet et uroligt præg. y 158 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

159 Mølle 1 25 Mellemzone. Visualisering af hovedforslag set fra Borrisvej Afstanden til vindmøllerne er 4,5 km. Møllerne fremstår på en tydelig række bag mellemliggende læhegn og bebyggelse. Mølleanlægget har en klar struktur og tilfører landskabet et tydeligt teknisk præg. Mølleanlægget opleves i visuelt samspil med mast, foderstofanlæg, de spredte mindre møller og de større møller i baggrunden. Det vurderes, at sammenfaldet med foderstofanlægget og de eksisterende møller er let forstyrrende. Det vurderes samtidig, at mølleanlægget harmonerer med landskabets lineære struktur og skala, og at påvirkningen derfor ikke er betænkelig. Læhegnet vil om sommeren næsten dække udsigten til anlæg og bebyggelse i Ajstrup, hvilket vil mindske den urolige påvirkning. Alle eksisterende møller er tegnet op med hvid farve for synlighedens skyld. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

160 32 m mølle (0,7 km) 32 m mølle (2,1 km) y 26 Mellemzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Egerisvej øst for Astrup, hvorfra der er udsigt til vindmølleområdet mod nordvest. Det mellemliggende landskab er let kuperet med marker, læhegn og spredt bebyggelse. På den nærmeste bakketop ses en 32 m vindmølle, mens endnu en 32 m mølle beliggende nord for Astrup er skjult bag bakke og læhegn. Landskabets skala er af middel størrelse, idet bakkekammen og læhegnene afgrænser udsigten. 160 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

161 Mølle 1 26 Mellemzone. Visualisering af hovedforslag set fra Egerisvej Afstanden til vindmøllerne er 3,6-3,9 km. Møllernes rotorer ses på en række over bakkekammen og tilfører landskabet et teknisk præg. Det vurderes, at møllerne kan opleves forstyrrende i forhold til horisontlinjen. Møllerne er delvist dækket af mellemliggende bevoksning og fremstår ikke dominerende i landskabet. Forstyrrelsen af horisontlinjen vurderes derfor ikke som betænkelig. Det nye vindmølleanlæg opleves i visuelt samspil med en enkeltliggende mølle, hvis rotor på grund af afstandsforskellen ser ud til at have næsten samme størrelse. Det vurderes dog, at mølleanlæggene opleves som klart adskilte, og at den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét er ubetænkelig. Både eksisterende og nye møller er tegnet op med hvid farve for synlighedens skyld. Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

162 Hovedforslag og alternativ Det alternative forslag til vindmøller ved Faster- Astrup er baseret på de samme mølleplaceringer og samme mølletype som ved hovedforslaget. Det alternative forslag adskiller sig kun fra hovedforslaget ved, at hovedforslagets sydligste mølle, mølle 1 syd for Astrupvej, ikke rejses. Det er vurderet, at det generelt er let at danne sig et billede af forskellen på hovedforslag og alternativ. På hver af de foregående visualiseringer er det tydeligt markeret, hvilken mølle der er hovedforslagets mølle 1, som der skal ses bort fra ved vurdering af den landskabelige påvirkning ved alternativet. I det følgende sammenlignes visualisering af hovedforslag og alternativ for visualisering 4, 7, 13, 20 og 22. For de øvrige visualiseringer henvises til de foregående visualiseringer. Nul-alternativ Nul-alternativet svarer til det grundbillede, der er vist af eksisterende forhold ved alle de foregående visualiseringer. 162 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

163 Hovedforslag Alternativ 4b Nærzone. Visualisering af hovedforslag og alternativ set fra Astrup Gårde Afstanden til vindmøllerne er 1-1,6 km. I begge forslag vurderes møllerne at virke store men ikke dominerende, idet bakken og læhegnet fortsat er udsigtens dominerende landskabselementer. Hovedforslaget fremstår mest markant med de to sydligste møller som en symmetrisk ramme om Astrupvej. Den samlede tekniske påvirkning af landskabet er stor, men vindmøllerne vurderes ikke at ændre påvirkningen betænkeligt. Hovedforslagets bedre udnyttelse af lokalitetens energipotentiale vurderes ikke at have væsentlig større påvirkning. y Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

164 Hovedforslag Alternativ 7a Nærzone. Visualisering af hovedforslag og alternativ set fra Astrupvej øst for Rækker Mølle Afstanden til vindmøllerne er 1,4-1,8 km. I begge forslag vurderes møllerne at virke store men ikke dominerende, idet de skalamæssigt harmonerer med landskabets øvrige elementer. Møllen syd for Astrupvej fremstår mest markant, idet den står nærmest og ikke er afskærmet af mellemliggende høj bevoksning. Bevoksningens afskærmende virkning er dog meget lokal, og fra andre punkter i området er den sydligste mølle mindre synlig. y 164 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

165 Hovedforslag Alternativ 13a Nærzone. Visualisering af hovedforslag og alternativ fra Slumstrupvej ved Faster Afstanden til vindmøllerne er 3,5-4 km. I begge forslag vurderes møllerne ikke at opleves dominerende, da deres skala harmonerer med landskabets øvrige elementer. Den samlede tekniske påvirkning fra højspændings- og mølleanlæg er markant, men landskabet vurderes at kunne bære den. Hovedforslaget fremstår mere markant end alternativet, men det vurderes at give den bedste udnyttelse af lokaliteten uden væsentligt større landskabelig påvirkning. Møllerne er tegnet op for synlighedens skyld. y Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

166 Hovedforslag Alternativ 20a Nærzone. Visualisering af hovedforslag og alternativ set fra Clausagervej v. Sædding Kirke Afstanden til vindmøllerne er 2,5-2,6 km. I begge forslag vurderes møllerne at forstyrre kirken og bakkekammen som områdets karakteristiske landskabselementer, og hovedforslaget har den største påvirkning. Skalamæssigt harmonerer møllerne dog nogenlunde med områdets bevoksning og bebyggelse, og møllerne opfattes derfor ikke meget dominerende. Påvirkningen vurderes ikke betænkelig i forhold til kirkelandskabet. y 166 Vindmøller ved Faster-Astrup - Appendix 1 Visualiseringer

167 Hovedforslag Alternativ 22a Nærzone. Visualisering af hovedforslag og alternativ fra Hanning Kirke Afstanden til vindmøllerne er 3,7-4,4 km. I begge forslag vurderes møllerne at tilføre landskabet et teknisk præg. Ved hovedforslaget er påvirkningen størst, men på grund af afstanden vurderes møllerne ikke at fremstå dominerende. Det vurderes, at landskabet kan bære den tekniske påvirkning. y Appendix 1 til VVM-redegørelse og miljørapport

168

169 Vindmøller ved Faster-Astrup Miljørapport med VVM og Miljøvurdering Juni 2013 Ansvarshavende redaktion: Ringkøbing-Skjern Kommune Land, By og Kultur Toften Tarm Lemvigegnens Landboforening Industrivej Lemvig Fotos og visualiseringer: Byggeri og Teknik I/S Birk Centerpark Herning Kort: copyright Blom copyright COWI copyright KMS Bearbejdet af Lemvigegnens Landboforening Teknisk beskrivelse samt beregning af produktion og nabopåvirkninger: Vestas Northern Europe A/S Herningvej Videbæk Matrikulære forhold: Landinspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkjær Industrivej Lemvig Tryk: Grafisk Tryk, Lemvig Oplag 40 stk. Layout: Ringkøbing-Skjern Kommune Land, By og Kultur Toften Tarm Lemvigegnens Landboforening Industrivej Lemvig Henvendelse angående VVM-redegørelse og miljørapport: Ringkøbing-Skjern Kommune Land, By og Kultur Toften Tarm Telefon: [email protected] Forside: Visualisering af vindmølleprojektets hovedforslag set fra Faster, visualisering 13 Bagside: Visualisering af vindmølleprojektets hovedforslag set fra Sædding Hede, visualisering 24

170 Ringkøbing-Skjern Kommune Land, By og Kultur Toften Tarm