Projekt Pulsoximeter i den Kommunale Hjemmesygepleje

Transkript

1 Sundheds-IT og telemedicin på danske sygehuse - virker det og hvordan får vi patienterne med? Middelfart, d. 17. november 2014 Hasse Petersen, VelfærdsInnovation Sjælland Projekt Pulsoximeter i den Kommunale Hjemmesygepleje

2 Indhold 1. Introduktion til VelfærdsInnovation Sjælland 2. Introduktion til Projekt Pulsoximeter i den kommunale hjemmesygepleje 3. Præsentation af resultater i projektet: Bedre arbejdsvilkår for medarbejdere Bedre service til borgere Gevinstrealisering hos kommuner 4. Spørgsmål

3 1. Introduktion til VelfærdsInnovation Sjælland

4 2. Introduktion til Projekt Pulsoximeter i den Kommunale Hjemmesygepleje

5 Deltagende kommuner Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lolland Næstved Slagelse Solrød Sorø Stevns

6 Formål Overordnet Formål at opkvalificere medarbejdere i hjemmesygeplejen i situationen, hvor en borger med KOL føler sig dårligere end vanligt Delmål at skabe bedre arbejdsvilkår for hjemmesygeplejerske/sosu assistent ved at give medarbejdere bedre handlemuligheder i situationen, hvor en borger med KOL oplever akut forværring at skabe tryghed og serviceforbedring for borgere at skabe besparelse for kommunen gennem fald i (gen-)indlæggelsesprocent for borgere med KOL

7 Succeskriterier 1. At 80 % af medarbejderne i projektet vurderer, at være kvalificeret i håndtering af pulsoximeter i situationen hvor borgeren oplever akut forværring af sin KOL 2. At 80 % af medarbejderne vurderer, at løsningsrummet bidrager til at kvalificere dialogen til den praktiserende læge/vagtlægen/sygehuset 3. At 80 % af medarbejderne vurderer, at deres brug af løsningsrummet har skabt tryghed hos borgeren i situationen, hvor denne oplever en akut forværring af sin KOL 4. At 50 % af medarbejderne vurderer, at deres brug af løsningsrummet har medvirket til at forebygge uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser 5. At der er i måleperioden er sket et fald med 4 % i antallet af (gen) indlæggelser for borgere med KOL

8 Løsningsrum Brug af Pulsoximeter Udarbejdelse og anvendelse af KOL plejeplaner (handle- /plejeplaner), som lægges ind i det kommunale journaliseringssystem Anvendelse af et kommunikationsredskab til opkvalificering af eventuel dialog mellem hjemmesygepleje og læge/vagtlæge

9 Forløbsstudie Spørgeskemaundersøgelse Kvalitative interviews Effektmåling Forløbsstudie (uden kontrolgruppe) fra maj til september Antal (gen) indlæggelser af borgere med KOL i 2013 sammenholdes med antal (gen) indlæggelser af de samme borgere i tilsvarende periode i borgere med moderat til meget svær KOL deltog Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i hjemmesygeplejen. 194 medarbejdere deltog i undersøgelsen. Interviews af kommunale projektledere (og i nogle tilfælde nøglemedarbejdere i kommunerne)

10 Projekt- og tidsplan NOV DEC JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC JAN FEB Projekt Kick-off Projekt Afslutning Projekt dvælgelse Indkøb og Uddannelse Evaluering Kommune overvejels e Fælles Projektplanlægning Pilot Arbejdsgrupper: - Projektbeskrivelse - Kommunikation og undervisning - Forberedelse af pilot - test af teknologi - Afholdelse af orienteringsmøder - Projektejerskab i den kommunale sygepleje Implementering af løsningsrum og forløbsstudie MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC JAN FEB MAR APR MAJ JUN

11 Nyhedsindslag med en patient/borger januar-2014

12 3. Præsentation af resultater

13 Resultater - Bedre arbejdsvilkår for medarbejdere Der er gennemført en opkvalificering af hjemmesygeplejen i de enkelte kommuner, der giver den bedre handlemuligheder i situationer, hvor en borger med KOL føler sig dårligere end vanligt 88 % af medarbejderne, der har anvendt pulsoximeter i forløbsstudiet, føler sig sikker i anvendelsen af pulsoximeter ved akut forværring hos en borger med KOL Medarbejderne i hjemmesygeplejen værdsætter sin opkvalificering

14 Resultater - Bedre arbejdsvilkår for medarbejdere 82% af medarbejderne vurderer, at løsningsrummet bidrager til at kvalificere dialogen med de regionale sundhedsaktører omkring borgere med KOL Medarbejderne vurderer, at der er opnået større indsigt i opgaver på tværs af sektorer, samt øget forståelse for hvordan de to sektorer evt. kan supportere hinanden Anvendelse af plejeplaner bidrager til, at medarbejderne nemmere og tidligere kan opspore en ændring i en borgers tilstand, da de giver mulighed for at følge udviklingen i en borgers sygdomsforløb Muligheden for at måle en borgers puls og iltmætning via pulsoximeter hjælper medarbejderne til at foretage en mere kvalificeret vurdering af en borgers tilstand

15 Resultater - Bedre service til borgere med KOL 63 % af medarbejderne vurderer, at borgerne oplever tryghed ved at kunne kontakte hjemmesygeplejen i situationer med akut forværring 54 % af medarbejderne vurderer, at borgerne oplever tryghed ved at kunne få foretaget en klinisk vurdering I interviews giver medarbejderne udtryk for, at det er det faktum, at hjemmesygeplejen kan køre ud på hjemmebesøg, der er med til at skabe mest tryghed hos borgerne

16 Resultater - Bedre service til borgere med KOL Flere medarbejdere har indikeret, at de har en formodning om, at anvendelse af løsningsrummet har bidraget til en lille positiv effekt på sygelighed hos nogle borgere med KOL Medarbejderne har observeret øget livsglæde hos borgere med KOL, som har oplevet forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Medarbejderne har observeret en lille positiv effekt på nogle borgeres mestring af egen sygdom, pga. øget medinddragelse i eget forløb Medarbejderne har observeret adfærdsmæssige ændringer hos borgere med KOL i form af øget ansvarsfølelse over for egen tilstand

17 Resultater gevinstrealisering for kommuner Forløbsstudiet påviser ikke en effekt i form af en reduktion i antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser af borgere med KOL. Omvendt kan det ikke udelukkes, at anvendelsen af løsningsrummet muligvis har bidraget til forebyggelse af et mindre antal af uhensigtsmæssige indlæggelser af borgere med KOL 33% af medarbejderne vurderer, at deres brug af løsningsrummet har medvirket til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Dette skal ses i lyset af, at disse indlæggelser hypotetisk set også kunne have været forebygget, hvis borgerne havde ringet til praktiserende læge eller vagtlæge i stedet for til den kommunale hjemmesygepleje Der er fremkommet en formodning om, at hjemmesygeplejen er med til at forebygge et mindre antal uhensigtsmæssige indlæggelser, som ikke ville have fundet sted, hvis borgerne havde ringet til vagtlæge eller praktiserende læge i stedet for til den kommunale sygepleje

18 Yderligere projektoplysninger Evalueringsrapport (MAST) Evalueringsrapport kan downloades på vores hjemmeside:

19 4. Spørgsmål