Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Transkript

1 Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack Rasmussen

2 Baggrund og mål Nationalt implementeringsprojekt Del af politisk handlingsplan i Denmark: Implementering og test af telemedicinske løsninger i stor skala Formål/mål - implementeringsprojektet: Implementering af løsningen i alle regioner i DK Forbedre kvaliteten af behandlingen Effektivisere behandlingen 2 Formål med evalueringen: Belyse gevinster og udfordringer i projektet - Evaluere outcomes baseret på MAST - Fokus på de organisatoriske aspekter

3 Metode 3

4 Kvantitativ metode (RCT) Registerudtræk Kvalitativ metode Kvantitativ metode 4

5 Resultater inden for hvert domæne

6 Domæne 1 Helbredsproblem og teknologi Diabetiske fodsår og venøse bensår pr. år, som kræver behandling på hospitalet: diabetiske fodsår i DK venøse bensår i DK Telemedicinsk monitorering af sår: En digital sårjournal kaldet pleje.net Kommunikation mellem kommunale sygeplejersker og hospitalsspecialister Kommunale sygeplejersker uploader billeder og informationer Hospitalsspecialister undersøger såret i journalen og vejleder sygeplejerskerne i kommunen i den videre behandling. 6

7 Domæne 2 Sikkerhed Driftssikkerhed (data fra pleje.net): Pleje.net er et stabilt system og kun få nedbrud er blevet registreret i projektperioden Oppetid tæt på 100% 11 nedbrud > 10 min (fra 2013 Juni 2015) Lokale netværksnedbrud er ikke blevet inkluderet i opgørelsen 7 Interviews: Personalet anser også systemet som driftssikkert Leverandør: Systemets kapacitet kan håndtere at alle relevante sundhedsprofessionelle i DK anvender systemet er ikke blevet testet Patientsikkerhed er inkluderet i domæne 3

8 Domæne 3 Klinisk effekt En randomiseret kontrolleret undersøgelse fra Region Syddanmark (RSD) 2015: Undersøger den samme tekniske løsning (pleje.net) Delvist samme patientgruppe (patienter med diabetiske fodsår) Dog også store forskelle mellem projekterne, f.eks.: Organisatorisk setup Uddannelse af personalet Udbredelsesgrad (mindre udbredt i RSD) 8

9 Domæne 3 Klinisk effekt Ingen statistisk signifikant forskel i sårheling Ingen statistisk signifikant forskel i antal amputationer Statistisk signifikant forskel i dødelighed (øget dødelighed blandt telemedicinpatienter) Kan ikke forklares ud fra data Uvist om de samme resultater kan forventes i det nationale projekt 9 Telemedicin (n=193) Kontrol (n=181) P-værdi Sårheling 138 (72 %) 133 (73 %) P=0.42 Amputationer 21 (11 %) 26 (14 %) P=0.59 Dødelighed 8 (4%) 1 (0.5%) p=0,0001

10 Domæne 4 Patienternes/borgernes perspektiver Baseret på danske studier fra Region Hovedstaden Spørgeskemaundersøgelse med 383 patienter Interviews: 15 patienter and 2 pårørende Kun patienter i Region Hovedstaden blev inkluderet 10

11 Domæne 4 Patienternes/borgernes perspektiver Tilfredshed: Spørgeskemaundersøgelse: 96% var tilfredse med telemedicinsk sårvurdering 71% var glade for en reduktion i ambulante besøg på sygehuset 11 Patientoplevelse: Øget fokus på kvalitet i behandlingen Hurtigere korrektion i behandlingen Øget patient-/borgerinddragelse Mere sammenhængende forløb på tværs af sektorer Følelse af tryghed pga. godt samarbejde blandt sundhedsprofessionelle Begrænsninger: Kun undersøgt for en region Ingen kontrolgruppe

12 Domæne 5 Økonomiske aspekter Baseret på RCT fra Region Syddanmark: Fald på godt kr. per patientforløb over 6 mdr. i telemedicingruppen Men, ingen statistisk signifikant forskel Tvivlsomt at fald er telemedicin-relateret 12 Begrænsninger: Samme begrænsninger som i domæne 3 Omkostningspost Investering i telemedicin Driftsomkostninger til telemedicin Indlæggelse Ambulante besøg inkl. skadestue Hjemmesygepleje Almen praktiserende læge Transport patienter Total Forskel pr. pt kr kr kr kr kr. 218 kr kr kr.

13 Domæne 6 Organisatoriske aspekter DATA: Spørgeskemaundersøgelse med personale fra hospitaler og kommuner (n=418) Fokusgruppeinterview og individuelle interviews (n=35) Kurser og kompetencer i sårbehandling og telemedicin: Kompetenceudvikling: Et vigtigt fokusområde i projektet Personalet er positive og føler sig bedre i stand til at behandle patienterne 13 Eksempler fra spørgeskemaundersøgelsen Kvalifikationsudvikling Min faglige viden om sårvurdering og behandling er øget Jeg føler mig mere fagligt kvalificeret til at vurdere sår og varetage behandling af borgere med sår Jeg føler mig velkvalificeret til at anvende sårjournalen (pleje.net). Kommunale sygeplejersker Hospitalspersonale (n=39) (n=316) (Helt) Uenig (Helt) Enig (Helt) Uenig (Helt) Enig 5% 90% 6% 85% 5% 90% 6% 82% 7% 78% 9% 70%

14 Domæne 6 Organisatoriske aspekter Organisatorisk setup and arbejdsgange (interviews): Telemedicinsk sårvurdering er organiseret forskelligt fra region til region, f.eks.: Anvendes det nogle steder med faste frekvenser (f.eks. hver 14. dag) Andre bruger det kun før et planlagt ambulant besøg Ander bruger det, når der vurderes at være behov Nogle Sygeplejersker: Antal ambulante besøg pr. patient er blevet reduceret Dette har dog ikke frigivet tid (ikke et fald i antal ambulante besøg totalt) I nogle regioner løser kommunerne flere opgaver end tidligere Mange mener, at telemedicinsk sårvurdering er mere effektivt pga. : Hurtigere kommunikation Bedre samarbejde 14

15 Domæne 6 Organisatoriske aspekter Samarbejde: Spørgeskema: Bedre samarbejde på tværs af sektorer (K:84%, H:77%) Hurtigere respons mellem sektorer (K:88%, H:61%) Forbedret dialog på tværs af sektorer (K:86%, H:77%) Interviews: Forbedret samarbejde Bedre forståelse og større respekt for hinandens arbejdsopgaver på tværs af sektorer 15

16 Domæne 6 Organisatoriske aspekter Implementering (interviews) Manglende national styring, planlægning og formidling/kommunikation Udfordring med implementering på tværs af sektorer pga. forskelle 16 Effekter ifølge personalet (spørgeskema): Mere sammenhængende patientforløb (K: 86%, H: 67%) Forbedret sårbehandling (K: 83%, H: 75%) Flere sår kan nu behandles i kommunerne uden involvering af hospitaler (K: 65%, H: 43%)

17 Konklusion Sikkerhed: Høj driftssikkerhed Kliniske effekt: En RCT fra Region Syddanmark: Ingen forskel i sårheling og antal amputationer Øget dødelighed kan ikke forklares ud fra data, flere studier er nødvendige Patientperspektiv: Studier fra Region Hovedstaden: Stor tilfredshed blandt patienter 17 Økonomiske aspekter: RCT indikerer mindre absolut fald i omkostninger pr. patient Organisatoriske aspekter: Personalet er tilfredse med telemedicinsk sårvurdering og kompetenceudviklingen Samarbejde og kommunikation på tværs af sektorer er blevet forbedret Stor variation i implementeringen fra region til region Pga. store organisatoriske forskelle er det vanskeligt at tale om landsdækkende effekter

18 Hvad ville vi gøre anderledes i næste telemedicinprojekt? Diskutere hvordan man definerer et nationalt projekt Tænke evaluering ind fra starten af projektet Fastsætte parametre som skal måles fra alle relevante domæner Ikke evaluere et telemedicinsk projekt uden at måle relevante kliniske effekter Inkludere førmålinger og/eller kontrolgrupper Indtænke regionale forskelle

19 Diskussion af metoder RCT af klinisk effekt: Overførbarhed mellem regioner kendes ikke Effekt at kompetanceudvikling medtages ikke Omkostningsanalyse baseret på RCT: Bredt perspektiv med omkostninger i alle sektorer Gode data fra RCT Samme problemer som kliniske effekter 19 Spørgeskemaundersøgelse af patientilfredshed: Ingen kontrolgruppe effekt er ukendt Interview og spørgeskema med personale: Med personale fra alle deltagende regioner God belysninger af regionale forskelle Kombination af både kvalitative og kvantitative metoder gav brugbare informationer

20 Tak for jeres tid Evalueringsrapporten kan findes her: