Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek"

Jens Axelsen
5 år siden
Visninger:

1 Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

3 L I-vn

4 Dramstrup. Odense A m t. Aasum Herred og Norre-Lyndelse Sogn ligger Hovedgaarden D ram strup, hvis crldre Navn er B r angst rup. Sognet er hsjtliggende og ujcrvnt og gjennemflcrres fra S yd til Nord af et Aalob, der har sit Udspring fra S oby-s o i Norre-Soby Sogn. Brangstrup tilhorte igjennem flere Sloegtled den gamle danfle M B rokkenhuus. Gaarden skal forst vcere bygget af M itte l Brokkenhuus. der var en Ssn af Peder Brokkenhuus til Lerbcek og Fru Gese Reventlov. Han var en af de nitten fynske Adelsmcrnd, der den 9de J u li 1534 i Hjallese lovede at vcrlge Hertug Christian til Konge. hvis denne vilde stadfcrste D anmarks Riges Friheder. I Aaret 1543 havde Han en Sag med en Bonde, der tilegnede sig et Jordstykke ved Herregaarden Damsbos Have og havde indhegnet det overdrog Anders Emmiksen til Stensgaard Ham en Eng paa Jordlose M ark. Mikkel Brokkenhuus fik 1537 Borreby Len i Scelland og Aaret ester Nyborg S lo t og Len. og 1542 blev det paalagt Ham at Howe Skat og Landhjceip i Nyborg Len og i Sunds Herred samt paa Langeland og Taasinge fik Han tillige med M orten Venstermand o. fl. Befaling at kalde Knud Gjoe og Anders Gjoe for sig og forlige dem. Under Grevens Fejde var Han en Tid Amiral. imedens Peder Skram laa syg af et Saar. Han var gist med Fru Karen Hansdatter Lykke, der 1535 fik Pederstrup B irk i Forlening; Han dode i Aaret Brangstrup arvede Hans Ton. den senere Rigsmarsk Frans Brokkenhuus. der ved fit Wgteflab med Fru Anne Tinhuns var bleven Herre til Egeskov. Ved hans Fald under Varbergs Belejring 1569 blev Sonnen Lavrids Brokkenhuus, der ogsaa arvede Egeflov, Ejer af Brangstrup. Han dode og Hans Enke F ru Karen S kram En af hendes Dotre, F ru Anne Brokkenhuus, var gist med H enning Henningsen Dalkendors, og denne havde siben af Brangstrup. Urne Gaard og Gods og sandt, 1615 vcrret Ejer I J u li 1626 taxerede Jorgen Brahe til Hvedholm og Erik at Hovedgaardens Bygning var 1599 D lr., en Tonde Hartkorn i Hovedgaarden 89 Rdlr. og en Tonde Hartkorn i Godset 66 Rdlr. vcrrd fik Henning Valkendorf ved Mageflifte med Klavs Brokkenhuus til Broholm en Gaard i Oxendrup S ogi, og B y, Gudme Herred. en halv Gaard i Tange og en Del af Tange M olle i samme Sogn imod at afstaa to Gaarde i i Vindinge Herred og Sogn. Gudme Sogn og en Fjerdedel af Sulkendrup M olle Aaret efter fik hau ved M ageflifte med H olger Rosenkrands til Rosenholm dennes Del af Tange M olle imod en Gaard i Broby. I adflillige Aar derefter tilhorte Brangstrup Henning Dalkendorf. Ved sin Faders Dod i M arts 1626 var Henning Valkendorf ogsaa bleven Ejer af sin fcrderue Gaard Glorup. Efter Ham tilhorte Brangstrup den rige Holger Rosenkrands til G lim - minge og Vemmetofte. Han dode Ved Hans Dod tilfaldt Brangstrup Hans T on Ebbe Rosenkrands, hvis Moder var F ru Lene Gyldenstjerne; han dode 1653, hvorpaa Hans Enke Fru Kirstine Rosenkrands ejede Gaarden i adflillige Aar. Fra henimod Slutningen af det 17de Hundredaar tilhorte Brangstrup i mange Aar FrederikG ersdorf. derl 689 var Dverste over M ariner- Regimentet, hvis Officerer paa den Tid og senere ncrsten alle vare danfle, imedens den allerstorste Del af de andre Officerer vare fremmede og naturligvis iscer Tyflere. Han var en T on af Christofser Frederik G ersdorf. Dverste af Jnfante- rie t, og Fru Dorte Gjedde og fodt >651. I nogen Tid var Han Over-

5 Dramstrup. befalingsmand oder de danske Lejetropper i Ungarn. Hans Hustrn Fru Edel Margrete Krag. D atier afe rikk rag til Bramminge og Fru Diveke Rosenkran ds. skrev i den Anledning i September 1706 til Köngen, at hun i dybeste Underdanighed nedkaster sig for Köngens Fodder og beder, at denne. skjont hun er overbevist om, at Köngen ej har glemt hendes Mand i det fjoerne, dog ved hendes Bonskrift v il lade sig bevcege til at benaade hendes Mand med den ved Generallieutenant Harboes Dod ledige Charge og Kommando, fordi det bliver Ham tungt derude, hvor Han har saa meget Arbejde og saa megen Fortrcrdelighcd, at hun frygter for, Hans Helbred v il gaa tabt. H vis Köngen v il tilstaa hende denne B o n, v il det ogsaa blive hende selv en stör Trost, eftersom hun har megen Moje med at underholde sin Familie. Hun og hendes Svigersonner og tilvoxende unge Sonner ville med L iv, Gods og Blöd vise sin Taknemmelighed in dtil Doden, og derfor haaber hun Bonhorelse". Dette opnaaede hun im idlertid ikke, eftersom hendes Mand. der var bleven Generalmajor i September 1699, havde en Generalmajor i Jnfanteriet og en i Kavalleriet foran sig; Sagens Afgjorelse blev udsat indtil videre. Hvor meget de danske Tropper havde lid t, viser en Beretning af s. A. fra Generalmajoren; de 2 Rytterregimenter udgjorde 843 Mand i Steden for 2000 Mand og de 4 Regimenter Fodfolk 2212 Mand i Steden for 6000 Mand. Im id le rtid varede det ikke lcrnge, for Frederik Gersdorf blev kalbet til en anden og storre Krigsskueplads. Han blev nermlig i December 1709 udncrvnt til Generallieutenant af Jnfanteriet og ansat ved de danste Tropper i engelsk og Hollands! Tjencste og deltog i Felttogene in dtil Krigens S lu tn in g ; bl. a. var Han med ved Belejringen og Jndtagelsen af Fcrstningen Quesnoy >712. I A p ril 1711 forte Han den sidste Del af Tropperne hjem fra Nederlandene, efter at Generalstaterne havde betalt den Sold, hine havde tilgode. Efter Hans Dod 1724 kom Gaarden for en Tid under sine gamle Herrer, eftersom den ncrste Ejer var Overste Johan Frederik Brokkenhuus, Son af Kaspar Christoffer Brokkenhuus til Scbbcr- Kloster og F ru Kathrine Hedevig Lovenhjelm; Han var fodt 1682 og dode 1756 som Generallieutenant og Ridder af Danebrog. I Hans Tid opholdt D ronning Anna S ofie sig efter Frederik den fjerdes Dod fra Oktober til December 1730 paa Brangstrup. Hans eneste S on Kammerherre og Dverste- lieutenant Kaspar C hristoffer Brokkenhuus dode barnlos Dennes Enke F ru Viveke Jnel, D atier af Gehejmeraad Peder Juel til Hverringe og F ru B irte v. Lewetzau, crgtede 1770 KammerherreH. A.v. Ahlefeld, der var Dverste i Kavalleriet, senere Generallieutenant og saaledes blev Ejer af B rangstrup. Siden blev Gaarden folgt til Kancelliraad Soren Hillerup, som ejede den 1798; efter Ham tilhorte den 1807 Justitsraad Hans Jorgen Hansen, derpaa 1828 Kammerraad H ille ru p, som 1848 folgte den til den nuvcrrende Ejer, Justitsraad N. Langkilde. Bramstrups Hovedbygning er opfort i Aaret 1689 af Frederik G ersdorf. Baade den og Udhusene ere af Bindingsvcrrk. Gaard og Have ere omgivne af brede Grave. Hovedgaardens Hartkorn er 52 Tdr. 3 Skpr. 1 Fdk. 2'/«Alb. Ager og E n g, hvoraf tidligere 44 Tdr. 1 Skp. 3 Fdk. 2"/i Alb. var frit. Arealet udgjor omtrent 370 Tdr. Agcrland, gode lermuldede Jorder, 70 Tdr. Land Eng og Torvemose og 17 Tdr. Land Have. Damme, Grave og Deje. Skovskylden er - Tdr. 2 Skpr., og Skoven er 30 Tdr. Land. Godset er nu 12 Tdr. 4 Skpr. 1 Fdk. 1'«Alb. Hartkorn, hvilket er delt imellem 42 Huse. og desuden en bortarvefcrstet Jordlod med 1 Tdr. 3 Skpr. 3 Fdk. Hartkorn. Ogsaa Hörer til Bram strup Norre-Lyndelse Kirke og Kirketiende, der staaer for 33 Tdr. Tiendehartkorn, og hvoraf aarlig ydes 256 Tdr. I Skp. K o rn, samt Stenlose Kongetiende, hvis Tiendehartkorn er 24 Tdr. 1 Skp., og hvoraf den aarlige Jndtcegt er 141 Tdr. 5 Skpr. 2 ' i> Fdk. Korn og nogle mindre Weiser, 4 Tdr. 4,Lkpr. Byg. Tienden ydes dels i Korn, dels efter Kapittelstaxten. -<S8L>

Relaterede dokumenter

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles