Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Transkript

1 Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

2

3 paa I^anK'elanä

4 pas t,»n^elanä. Svendborg Amt, Langelands Norre Herred og Bostrn.p Sogn ligger Herregaarden Egelykke, paa Dens vestre E id e og i Ncrrheden af Store Bcelt. Dcrbneren J e S Andersen, der er Gaardens crldste bekjendte E jer, var af M t e n Dyre, og Ham tilhorte Egelykke i Aaret Omtrent 4V Aar senere forekommer Hans Jensen til Egelykke. Han ejede Gaarden, da Han i Aaret 1468 paa Norre Herreds Ting tiltalede Bertel P o rs for 2 Gaarde i Herredet, den ene i Emmerbolle (i Bostrup Sogn) og den anden i Snode. D ertil svaredebertel P o rs, at de to Gaarde ikke vare i Hans eget, men rigtig nok havde vcrret i Hans Faders Barge. Gaarden i Emmerbolle havde Hans Fader pantsat til Hans Jensens Fader for 30 M ark. Havde det varet Hans Jensens M oders Arv, da havde Hans (Bertel P o rs's) Fader ej tordet pantsatte den; Gaarden i Snode fik Hr. Lavrids Findsen af Hans Fader; den havde Han og Hans Arvinge hast nkaret i 60 Aar; altsaa maatte Hans Jensen tiltale dem, der nn havde disse Gaarde i Dcrrge. Tyve A ar derefter skjodede Hans Jensen et B o l i E llin g, Ovsted Sogn, B o r Herred til B o r Kloster. Hans Hustru var F ru Elsebe M o rte nsd atter Skinkel. JAaret 1401 jkjodede Hans Andersen, Sognedegn i Bostrup. til Hans Jensen i Egelykke al den Rettighed, Han havde til en Gaard i Tressebolle (i Snode Sogn). Den sidste af M t e n Dyre. der vides at have vcrret Ejer af Egelykke. var Jen s Jorgense», og Ham og Hans Hustru F ru Mette tilhorte denne G aard For Köngens Retterting i Kjobenhavn stcrvnede Han i J u li 1561 Landsdommeren paa Langeland Gregers Iv e l, Jakob Persen og Klement Henriksen, fordi de nogen T id forleden havde indsat Jorgen Tyske i Hans Jordegods; selv havde Han udredet en Godtgjorelse af 52 D aler for Ridemcrnd, og desuagtet havde de indfort Jorgen Tyske i en af Hans Gaarde; men Han vidste ikke, hvorfor de havde gjort dette, og det var Hans M ening, at de havde forurettet Ham. D ertil svarede Gregers Juel, at Je n s Jorgensen imod den Koldingske Reces's Forbud havde ladet hugge Brcrndeved og ndfore til Tyskland; derfor havde Jorgen Tyske paakronens Begne ladet tiltale og forfolge Jens Jorgensen ved Herredsting og Landsting og siden med Rigens Ret. og da denne ej havde villet fuldbyrde Köngens og Rigens Breve, havde Rigens Kansler tilskrevet dem, at de paa Kronens Begne tillige med Jorgen Tyske skulde ride hen for Jens Jorgensens Bopcrl og krcrve Godtgjorelse for det omtalte Ved; men paa Egelykke havde de faaet det S v a r, at Jens Jorgensen havde udredet 83 D aler paa Landstinget og nu ej vilde betale mere. De havde da indfort Jorgen Tyske i en Gaard i Emmerbolle, for at Han skulde beholde den, saa lcrnge indtil Ejeren af Egelykke havde opfyldt deres lovlige Krav. D er blev da fcrldet den Dom, at Gregers Ju e l og Hans Medbrodre Ridemcendene skulde overlcrgge sammen, hvor meget hin havde at udrede for Kost og Tcering m. m., og bette deres Krav flulde de indfore i Ridebrevet tillige med Oplysning om, for hvilken S u m de havde indfort Jorgen Tyske i Gaarden, paa det at man paa alle S id er künde rette sig derefter. Endnu en anden bekjendt Retstrcrtte havde Jens Jorgensen paa Köngens Retterting; den fandt Sted i J u li 1573 paa Tryggevcelde. D a havde Ebbe M unk til Fjellebro stcevnet Ham fo r, at Han skulde udlcrgge til Klügeren en Gaard i Tressebolle B y og end videre udrede Kost. Tcering og Skadegcrld, fordi Han havde forholdt Klügeren Gaarden imod Skjodebrevet og en desangaaende afsagt Dom. JensJsrg ensen tabte Sagen, i det Gaarden blev tildomt Ebbe Munk. Je n sjsrg en se n var i ovrigt ikke Ene-

5 pas l,»n^elanä. ejer af Egelykke; thi kort Tid efter at denn«retssag var paadomt, folgte Han og JorgenBerendsen dennegaard til E rik R u d tilfuglsang og M a v rid s Podebusk til Kjorup. Jmellem disse Gaardens nyejere opkom der Uenighed, hvilken de i J u n i 1575 bleve enige om at voldgive til N iels Kaas og Jakob Ulfeld. Senere boede Jen s Jorgensen i Svendborg, og i Anledning af nogle usanddru Ord, Han tilsa g d e "Jo rg e n Berendsen, hvilke Han ikke künde bevise, blev Han en lovforvunden" M and. Han overdrog da sine Ejendomme til S t i Pors, der var Ejer af Skovsgaard i Humle S o gn (Paa Langeland», i hvilken Gaard Jen s Jorgensen ogsaa havde D e l; kort derefter dode denne sidste. S o m Folge heraf blev S t i P o rs 1591 indstcevnet for Retten af den oven ncrvnte Hr. M a v rid s Podebusk paa Christian Berendsens Vegne. Denne var en S o n af Jorgen Berendsen og mente, at Han var forurettet ved hin Overdragelse. Noget over halvtredsindstyve Aar senere tilhorte Gaarden Niels Hardebo, der i Aaret 1658 i December Maaned paa Egelykke underskrev en Ansogning til Regeringen i Anledning af en for Langelands Dedkommende paabuden Landehjcrlp. T illige med N iels Kaas tilh jortholm optog N iels Hardebo 1661 en Synsforretning over Tranekcrr S lo t med underliggende Len for at overlevere det til den ny Befalingsmand Frederik v. Ahlefeld. N ie ls Hardebo forekommer endnu i M a rts 1675 som Ejer af Egelykke, Hans Enke F ru E li s a beth Term o i Februar 1679 og Sonnen Otte Hardebo Nielsen i Avgust s. A. Henim odslutningen af det 17deHundredaar k o m M te n Steensen i Besiddelse af Egelykke, og dens Efterkommere paa Kvindesiden tilhorer Gaarden den D ag i Dag. I September 1697 forekommer Henrik Steen sen til Steensgaard som Ejer af Egelykke; Han levede endnu i Slutningen af December Efter Ham tilfaldt Egelykke og Steensgaard Hans S o n Hans Gotfred Steen sen, der dode 1749 som Dverstelieutenant. Hans Enke F ru Anne S o fie Kaas. der var en D atier afotte Kaas tilnedergaard (paa Langeiand) og F ru H illeborg Steensen, overlevede Ham til Deres S o n K arl Frederik Steensen, der ogsaa blev Dverstelieutenant, dode Han var gift med Hilleborg Sofie Kaas, D atier af Hans D itle v Kaas til Nedergaard og Mette Brockdorff. Hun ejede efter Mandens D od begge Gaardene, af hvilke Egelykke siden tilfaldt den yngste D atier Jom fru Mette Steensen, der forblev ugift. Ded hendes dsdelige Afgang arvede hendes Soster H ille borg Steensen, der var gift med Kammerherre og Ritmester Jorg en Ernst Leth, ogsaa Egelykke, saa at Gaardene igjen bleve forenede. Kammerherre Leih og hans Hustru efterlode sig ikkun en Son, M ajo r K a rl Frederik Steensen Leth, efter hvis Dod Egelykke i Aaret 1829 blev udlagt til Hans crldste S o n Kammerjunker Karl Frederik Steensen Leth, der endnu er Gaardens Ejer. Hovedbygningen er af den nuvcerende Ejer opfort for omtrent 15 A ar siden. Den er af G rundm ur og en Etage hoj med Kjelder. Udhusene ere tildels af crldre Oprindelse. Tcrt op til disse stoder en Lystskov. Under Egelykke Hörer den for lang T id siden (for 1767) nedbrudte Hovedgaard Hegnedgaard, som N iels Hardebo arvede ved sit Gifterm aal; Gaarden tilhorte Ham Ligeledes er ogsaa i sin Tid Lille-Emmerbollegaard bleven lagt under Egelykke. Hovedgaarben ligger midt i sine frugtbare Jorder, hvis Fladeindhold er 400 Tonder Land, hvoraf omtr. 328 Tonder ere Agerland, 8^/4 Tde Land Gaardsplads og Have, 26 Tdr. Land god Eng. 8 Tdr Land Gcerdselflov og omtr. 30 Tdr. Land udmcerket Torveskcrr. Gaardens Skove udgjore omtr. 65 Tdr. Land, ligge imod Äord og Best umiddelbart op til Gaardens Marker og bidrage ikke lidet til at forskjonne denne Egn; et af Skovpartierne strcrkker sig ned til Stranden. Nogle Bakker midt i Gaardens Marker ere beklcedte med smukke Trcrgrupper. Den nuvcerende Ejer har frasolgt Bostrup Kongetiende for 59,460 Rdlr. Det Gods, der fulgte med Gaarden, bestod indtil 1850 af 16 Gaarde og 21 Huse af Hartkorn 70 Tder 2 Skpr. Fdk. 2'/» A lb.; deraf er siden storste Delen afhcrndet tii Fcesterne, saa at Godset nu ikkun bestaar af 2 Gaarde og 8 Huse, der ligge i Bostrup og Snode Sogne; Hartkornet deraf udgjor 9 Tdr. 2 Skpr. 1 Fdk. 1 Album, og Gaardens Hartkorn er 36 Tdr. Skp. 3 Fdk. 2 Alb.

6