Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Transkript

1 Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

2

3 i I 'v i r.

4 Lj-rnemose. n af de Herregaarde, der altid have vceret smaa med Henshn til Fladeindhold, er Bjornemose, som ligger omtrent en halv M il»st for Svendborg og i Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt. DenS Navn minder om en langst forsvunden T id, da Björne havde hjemme i vort Fcedreland. Bjornemose maa oprindelig have vceret en liden Landsbh, der i Begyndelsen af det 17de Hundredaar tilhorte Kronen; thi Aar 1618 udstcedte Christian den fjerde et Skjode til Jakob Ulfeld til Egesköv paa Gods i Bjornemose. I Ju n i 1619 udstcrdtes et Tingsvidne paa Svendborg Byting om, at de Moend, der havde boet i Bjornemose, og de, som endnu boede sammesteds, havde Haft sin fri Grcesgang paa Hallind Skov og ArkelS Fang. Aaret efter siges om Bjornemose Gaard i et Tingsvidne af M a rts 1620, udstcedt paa Sunds Herreds Ting, at de, som boede der, og deres Formcend fra ArildS T id havde Haft fri GrcrSbed i Hallind Skov og fri D rift og Grcesbed over ArkelS Fang og Svendborg B h s Grund. Jakob Ulfeld, der var Rigens Raad og KanSler, dode i Aaret 1630, og efter Ham arvede Otte Krasse til Egholm, gist med Hans Datier Fru Birgitte Ulfeld, Bjornemose. I September 1638 fkjodede Han Gaarden med Gods i Skaarup Sogn i Byerne Aster - Aaby og Skaarupor til Henning Valkendorf til Glorup, ZEmbedsmand paa Odense Gaard, og i dette og det folgende Aar fik den nh Ejer ved Mageskifter noget mere GodS i Skaarup Sogn. I J u li 1640 udstcedte RigenS KanSler efter Hans Anske et lovgyldigt VidneSbhrd om det for ncevnte Tingsvidne af 1619, og i Januar 1641 fik Han Laasebrev" paa Bjornemose med tilhorende GodS. Henning Balkendorf dode omtrent 1650, og Bjornemose tilfaldt efter Hans Dod Sonnen H r. Henning Balkendorf til Glorup, som i A p ril 1655 fik Kalds- og HerlighedSretten til Tved Kirke. Kun faa Aar ejede Han i Virkeligheden denne Gaard; thi i Matriklen af 1661 heder det om Bjornemose, at den siges at vcere udlagt til H r. Henning Balkendorfs Kreditorer. Den var endnu paa den T id en meget liden Scedegaard, eftersom den udgjorde 7 Tdr. Hartkorn og regnedes til en Bcerdi af 490 R dlr.; den var desuden helt ode. Landgilden regnedes til Tonde S m o r, og Skoven til 24 S v in s Olden eller 1 Tde. Hartkorn Skovflhld. T il Gaarden horte Skaarup Skovmolle, som stulde yde 3 T (9 Tdr.) M e l i Landgilde, og hvis Hartkörn var 3 Tdr. 6 Skpr. M olleflyld; men ogsaa den var ode. Jm idlertid maa Gaarden dog atter tildels vcere kommen i Hr. Henning Balken - dorfs Hcender, eftersom Hans tredie HuStru Fru Margrete v. Blome nogle Aar feuere (1674) ncevnes som den, der ejede Bjornemose. Den ncrste Ejer var Knud Urne til Julflov, der var gift med Fru Anne Beate Balkendorf, og til hvem Tved Kirke udlagdes for Gceld. Han ejede Bjornemose i December 1680, da Han sogte om kongelig Stadfcestelse paa et af Ham udstcedt KaldSbrev. I Folge det Skjode, Kong Frederik den tredie havde givet Gaardens sidste Ejer paa Tved Kirke, havde Han nu efter Hr. Peder Jorisens Dod kaldet Henrik Thomesen BaerSmark, som paa Grund af sin under Kjobenhavns Belejring som Student udviste Tjeneste var forfremmet til Rektor ved den lcerde Skole i Rudkjobing, hvilket Wmbede denne M and nu havde forestaaet i en T id af 19 Aar. For at denne sättige Person med HuStru og mange B orn nogenlunde maatte kunne nyde Brodel", var det, at der nu sogtes Stadfcestelse paa Kaldsbrevet. Regeringen afceflede Bistop Thomas Kingo en Erklcering om denne Sag, hvilken Han allerede afgav den U te s. M. saalydende, at Tved Sogn tidligere havde vceret annekteret til Skaarup; men hvis Köngen vilde stille det derfra, var Kaldsbrevet i Orden, eftersom Knud Urne havde KaldSretten til hin Kirke. Adflillelsen fuldbyrdedes paa samme T id, og Henrik Thomesen B aersmark fik altsaa Kaldet. Fru Anne Beate Valkendorf giftede sig efter sin forste M ands Dod med EtatSraad Erik Skeel til Arrest»», som derved

5 Lj-rnemose. blev Ejer af Bjornemose. Han kjobte i M a j 1723 Den Thuro eller Thors, som er adskilt fra Fyn ved det smalle Svendborg Sund; dens Hartkorn var 92 Tdr. D a Han 1729 var dod uden B o rn, tilfaldt Bjornemose Broderen M ajo r MogenS Skeel, der dode ugift 1730, og efter denne Sosteren Fru J d e Skeel, Enke efter M ajo r W ulf Siegfried von Holsten. En af hendes Dotre, Fru S o fie v. Holsten, var gift med Sverstelieutenant Erik Christian Sehested, der ejede Bjornemose i Aaret 1742, da Han satte et nht S p ir paa Thuro Kirke. Han opforte en ny Hovedbygning; men da Han havde faaet fuldfsrt denne, folgte Han Gaarden i Aaret Kjoberen var Grev Christian von Ahlefeld til Langeland, der var gift med Elisabeth Juel, som efter sin MandS Dod 1791 i nogle Aar ejede Bjornemose. Ved hendes Dod 1803 tilfaldt Gaarden hendes yngre S o n Vilhelm Karl Ferdinand v. Ahlefeld, der kaldte sig Domherre til Lybek ogherre til Bjornemose" og var gift med Edele Dyre Brokkenhus- Lovenhjelm (fra Vejrupgaard), der dode meget ung i Aaret l804. Allerede Aaret efter folgte Greven Bjornemose til Albert Christian von Heinen til Hollufgaard. Fem Aar efter fik Bjornemose en nh Ejer i Justitsraad P. I. Neergaard til Gunderslevholm, som kort efter folgte Thuro tillige med Sens Kirke for 150,000 Rdlr. til Fcesterne, da Han efter en forandret Plan havde fuldfort den Udskiftning paa S e n, som Hans Formand havde beghndt. Maegaard (Madegaard; i Skaarup Sogn), som den Gang horte underbjornemose, folgte Han tillige med noget Strogods til Proprietär Fenger, og kort efter afhcendede Han selve Hovedgaarden med det andet Gods til den senere Ejer af Vedbygaard Kommerceassessor P. S. Neergaard, der ejede den i Aaret Efter faa Aars Forlob folgte denne Gaarden til Sverste Adam v. Bülow, som 1825 overlod den til sin S o n Rasmus Hartvig v. Bülow, der i nogle Aar ejede Gaarden og derpaa fkjodede den til Forvälter Jens Peter Jensen, der da var gift med Hans Softer (dod 1840); selv beholdt Han den lille Gaard Skovlyst (i Tved Sogn), som derved skiltes fra Bjornemose. Proprietcer Jensen dode i Oktober 1847, og Hans Enke folgte derpaa Tved Kirke, i hvis Kapel flere af Gaardens Ejere ligge begravne, til Sogneboerne, og den Iste M arts 1848 selve Gaarden for 47,300 R dlr. til Partikulier Jens E h r. Harreschou, som ejede Bjornemose indtil D a afhcendede Han Gaarden til Grev B ille - B ra h e til Hvedholm, som kort efter skjodede den til sin hngste S o n Baron Erik B ille - B r ah e, som ejede den til sin Dod i Hosten Han beboede Gaarden og forbedrede meget dens M arker, faa at disse nu ere 1 udmcerket god D rift. Kort efter Baronens D od folgte Hans Enke B jornemose med nogle Hufe til Gaardmand Jens Hansen af Aabh M ark (Skaarup Sogn), hvis Fader skal have tjent paa Gaarden som Avlskarl og senere vceret Fcestebonde paa Godset. Kjobesummen var omtr. 70,000 R dlr. Den nuvcerende smukke Hovedbygning paa 2 Etager er opfort af Baron B ille -B ra h e, der nedrev en D e l af det celdre Stuehus og bhggede en ny Lcenge imod Syd, som nu blev Hovedfloj i Steden for den vestlige Floj. Den ny Hovedfloj er ikke bygget i nogen bestemt S tila rt, men forsynet med takkede Gavle. Med sine ret anseelige Bygninger tager Gaarden sig iscer i Frastand og fra de i Sundet sejlende Skibe smukt ud i Landskabet; den er omgiven af en flad Engstrcekning, men har et skovgroet Bakkestrog i Baggrunden. T il Gaarden Hörer en lille Lystskov imod Sst. I Begyndelsen af dette Hundredaar horte der til Bjornemose foruden de to for ncevnte mindre Avlsgaarde og S en Thuro 14 Fcestegaarde i Tved Sogn, 2 Gaarde i Skaarup Sogn og i det mindste 4 Gaarde i Brudager Sogn, en stör D e l Hufe, hvoraf'älene 28 i Tved Sogn, og Skovmollen oft for Gaarden. I Aaret 1852 var Godset 13 Fcestehuse, hvoraf 4 jordlose, med i alt 2 Tdr. 3 Skpr. 2 Fdk. */4 Alb. Ager og Engs Hartkorn. Molleskylden til Bjornemose Bejr- og Vandmolle var 3 Tdr. ' Selve Gaardens Ager og EngS H artkorn er 15 Tdr. 7 Skpr. 1 Fdk. "/«Alb., og dens Areal er 130 Tdr. Land Ager, 20 Tdr. Land Eng og 20 Tdr. Land Skov, i alt 170 Tdr. Land. I Aaret 1770 var selve Gaardens Ager og Engs Hartkorn 15 Tdr. 2 Skpr. Fdk. 1 Alb.

6 VIL-Oslimsl'k