Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek"

Erik Beck
5 år siden
Visninger:

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark,

Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal-

dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.

1 Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

3 M» L IL W.U I?

Svendbovg Am t, Dinding Hencd og Hellerup Sogn ligger Hovedgaävden Hellerup. Sognets celdste Navn er Hjoltorp. I Aaret 1404 vedkjendte ncrmlig B j ö r n O l u fsen, Nidder.

4 Svendbovg Am t, Dinding Hencd og Hellerup Sogn ligger Hovedgaävden Hellerup. Sognets celdste Navn er Hjoltorp. I Aaret 1404 vedkjendte ncrmlig B j ö r n O l u fsen, Nidder. sig at have modtaget i god Tro af Fru S i l l e. P e d e r K n u d s e u S Enke, en Gaard i Hjoltorp. hvilken Gaard Han forpligtede sig til at antvorde hende igjen, naar hun eller hendes Arvinge gjorde Krav derpaa. Denne Herregaards Historie er kun ufuldstamdig bekjendt. I Aaret 1410 ncrvnes i en Traktat imellem Kong E r i k af P o m m e r n og W la d is la w af Polen som en af Didnerne O lu f S t is e n af Heldrup. I anden Halvdel af det Itzde Hundredaar ejede F ru K a r e n B o tt e. Enke efter J a k o b T id e m a n d, Hellerup. Gaarden tilhorte hende i Aaret 1569, da hun, der var en Datier af E j le r G r if f e n B o lle til Nakkebslle. ffrev til sine Eltrgtninge Fru B i r g i t t e og F ru K ir s t e n B o tte, Dotrc af E r i k M a d s e n B o l l e til Elvedgaard, et B rev, hvori hun bcbrejdede dem, at de havde taget i Besiddelse en Kirke, som tilhorte hende, da hendes salige Husbonde havde forceret hende den. Fru K a r e n D o lle dode i Aaret 1582 «den at efterlade sig Born, hvorved Gaarden tilfaldt hendes Sostcrson E j le r B ro k k e n h u u S til Nakkcdolle. som i Aaret 1591 be- kostede Prcrdiktstolen i S t. Knuds Kirke i Odense til Amindelse om denne sin Master, der under den havde saaet sit sidste Hvilested. E jle r B ro k k e n h u u S dode Hans Datier Fru S u s a n n e B ro k k e n h u u s var gift med M a rk v a rd B ille til Hvidkilde, dod Dog kunne E jle r B rokkenhu us og Hans Svigerson ikke have ejet mere end en Del af Gaarden; thi ogsaa Hr. B r e j de R a ntza u til Harridslevgaard ejede Hellerup i Slutninaen af det löde og j Begylldelsen' af det I7de Hundredaal', og Han havde faaet Gaarden med sinhustru Fru S o f ie R o s e n k ra n d S, en Datier af E r ik R o s c n k ra n d «til KerrStrup <paa Taasinge» og Fru H e lv ig H a rd e n d e rg til Arreflov H r B r e jd e N a n h a u vvcrlod imidlertid snart Hellerup til sin S o n K a j R a n d a u der fkrc» fig til Hellerup, da ha» i Avgust IS IS var nerrveerendc vcd Affattelse,', af et Skfode, som Fru K a r e n B a n n e r, Enke efter H e n r ik s,k k e til Giöselseid, udsterdte til J o r g e n K a a «til Gjelfkov paa Treaa-Molle, K a i R a n d a u blev fod, >LSI og kom efter fl» Moder«Dod lö g t over til sin Farfader den lerrde H e n rik R a n h a n Paa Breitendurg, efter hvi«bortgang fra denne Verden Han tilbragte nogen Tid ho«sin Fardroder H r, G e e r t R a n h a». Cta,holder i de» kongelige Del af Holsten, indtil ha» IKV3 blev sendt til Tübinaen for at studere. S-nere besagt- Han Universitetet i Strasborg og gjennemreiste dervaa en D el af Svejts, Frankerig og Ita lie n, hvor Han l-gde sig efter de levendc Eprog og KrigSkunsten, D a den svenste K rig l v l, fluide degpnpe kaldtc Faderen Ham hjem. for, Han kund- tage Del deri. og Han kom ogsaa tidsnok til at ledsage Köngen i Krigen. Efter Freden«Slutning blev Han Dotiunker fulgte ISIS med RigSkanSIer J a k o b U lfe ld til Spanien og blev IS IS CmbedS.' man» paa Kjobenhavn«Slot, Dette Leu havde Han indtil 1V2V hvorpaa ha» havde Kallundborg S lo t >Fvrl,n,ng indtil sin Dod 1K23. I Aaret ISIS -eqtede Han Jom fru A n n e S,kke, der som Han» Enke kun blev alt for dekiendt Efter»ogle Aar«F-rlob -egtedc hu» K nud U lfe ld. den ove».rvnte RigSkanSIer«13

5 NIZLL.NM.U)? crldste S o n, der ved bette Giftermaal blev Hellerups Ejer. Han dar Medlem af Rigsraadet. blev linder Krigen med Sverige 1644 Krigskommisscer og kom i denne S tillin g i Uenighed med Rigens M ars! Hr. A n d e r s B ille. I M arts 1644 erklcrrede Han, at Han var villig til at lyde denne, naar ikke Köngens Befalinger strebe imod M arflens; men Han torde nden den forstes Samtykke ikke anvise nogen Pengesum, da Han i modsat Tilfcclde selv flulde betale. I Eostaget paa Kolberger Heide s. A. blev Han saaret, dog ikke dodelig; thi Han levede indtil Eommeren I M arts 1646 beseglede Han detskjode, hvorved Hans ene Broder E b b e U lfe ld overdrog den anden Broder L a v r id s U ls e id sin Femtedel af Hovedgaarden Egcskov. Ved sin Hustrus Dod arvede Han Hellerup og crgtede ikke lange efter K ir s t in e Lütz au. som inden Hans snart paafolgende Dod fik Livsbrev paa Hellerup. Ved hendes dodelige Afgang flulde Gaarden tilfalde Hans Broder Hr. K o r fit s U l selb eller dcnnes Arvinge. Ingen af bisse kom dog i Besiddelse af Hellerup; thi Gaarden blev inddragcn undcr Kronen 1667; da Fru K ir s t in e Lützau imidlertid havde crgtet Köngens og Dronningens Indlin g Tyfleren I o h a n C h r is t o f f e r v. K o rb itz, der i Aaret 1634 var fulgt herind med Prinsesse M a g d a le n e S y b i l l e, den udvalgtc Konges, P rin s C h r is t ia n s Husttu, blev Hellerup strax efter Inddragelsen forceret til Ham. Han var Gehejmeraad, Hofmarflalk, Etiftsbefalings. mand over Eallan ds S tift, Amtmand over Kjobenhavns og Roskilde Ämter, Assessor i Hojesteret og Krigskollegiet og dode Han efterlod sig ingen Born, og 1683 overdrog Hans Enke Hellerup, der imidlertid var blevet oprettet til et Stamhus, til Hans Broder. hertugelig saxifl Gehejmeraad og danfl Etatsraad H a n s K a s p a r v. K o r b iy til Billritz. Han dode Med sin anden Hustru S o f ie v. E rle b a c h havde Han flere Born, af hvilke Iohan C h r is t o f f e r v. K o rb itz. Generalmajor og Overkrigssekretcrr, arvede Hellerup; Han ejede ogsaa Derridsgaard. I Aaret 1739 folgte Hans Enke C h a r lo t t e v. H a r s t a l Hellerup til S a lo m o n L in d e g a a r d, som i Ju n i 1740 fik Skjode derpaa. D a imidlertid denne Gaard var Stam hus, opkom Herover en Netssag. og ved en i November af Kommisscrrerne Grev W e d e l til Vedelsborg, Besidderen afstamhusettaasinge N ie ls J u e l, Overavditor S o r e n S e id e lin og Dyfogeden i Odense S p r e n B o r r in g, foeldet Dom blev Hellerup tilkjendt hendes So n Kapitajn I o h a n C h r is t o f f e r v. K o rb itz imod Gjenbetaling af Kjobesummen 40,000 Rdlr. Denne Su m blev ikke udredet; thi Kjoberen beboldt Gaarden. L in d e g a a r d, der forst havde vceret Fuldmcrgtig i Sokrigskommissariatet og senere var bleven Herredsfoged over Dinding. Bjerge og Aasum Herreder, frasagde sig 1741 bette Embede. Han dode som Iustitsraad Hans Enke F re d e rik k e L in d e g a a r d. sodt S c h a r v in g, ejede Hellerup indtil sin Dod D a kjobte Svigersonnen Etatsraad, tidligere Tolder og Post- mester i Nyborg, C h r is t o f f e r O t to S c h m id t Gaarden for 80,000 Rdlr. Han dode A f S c h m id ts Arvinge kjobte Gehejmeraad C h r is t ia n S e h e s t e d - I u u l Hellerup. som efter Hans Dod 1787 tilhorte Hans Enke Fru L u c ie C h a r lo t t e S e h e s t e d - I u u l. der dode 182?. S. A- maatte S tatsgceldsdirektionen overtage Gaarden, og den tilhorte nu Staten indtil 1836, da den for 207,000 Rdlr. blev folgt til Besidderen af Stamhuset Navnholt, i hvilket den 1838 blev indlemmet. Hellerups Hovedbygning er rimeligvis fra det 17de Hundredaar; den blev 1804 ombygget og istandsat af Gehejmeraadinde S e h e s te d - Iu u l. Hovedgaardstaxten er 42 Tdr. 3 Skpr. Fdk. l'/s Alb. Ager og Engs Hartkorn, Skovflylden 12 Tdr. Skpr. 2 Fdk. 1 Alb. og Molleflylden 7 Tdr. Hovedgaardens Fladeindhold er omtrent 300 Tdr. Land Ager og 100 Tdr. Land Eng. Skovarealet er 600 Tdr. Land. Bondergodset udgjorde i Aaret 1852: 62 Fcrstegaarde med 381 Tdr. 7 Skpr. 2 Fdk. 2 '4 Alb.. 45 Fa-ftehuse med 16 Tdr. 6 Skpr. 1 Fdk. 2'/4 Alb. og 2 Lejehuse med Tdr. 6 Skpr. 1 Fdk. 2'/4 Alb. Det hele Ager og Engs Hartkorn var saaledes 441 Tdr. 7 Skpr. 2 Fdk. 2"/4 Alb. T il Hellerup höre Kirkerne: Hellerup. der ligger ved eller i selve Hovedgaarden, Sollinge og Rolfsted.

Relaterede dokumenter

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles