Fiskeriets bruttoindtjening 2017:06

Transkript

1 Fiskeriets bruttoindtjening 2017: årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 28. juli halvår viser en fremgang i bruttoindtjeningen ved det danske fiskeri på 130 mio. kr. sammenlignet med sidste år. Dette svarer til en stigning på 9 %. Den samlede bruttoindtjening var på mio. kr. I forhold til sidste år blev de ilandbragte mængder forøget med 116 % pga. højere industrikvoter. Bruttoindtjeningen ved konsumfiskeriet, eksl. blåmuslinger, var 122 mio. kr. lavere end i fjor. Bruttoindtjeningen var på mio. kr., hvilket svarede til et fald på 10 %. De tilførte mængder blev reduceret med 17 %. Gennemsnitsprisen for konsumlandinger blev forøget med 8 %. I industrifiskeriet blev bruttoindtjeningen på 526 mio. kr. svarende til en stigning på 96 % sammenlignet med sidste år. De ilandbragte mængder blev forøget med 256 %, mens gennemsnitsprisen faldt med 45 %. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter tobis udgjorde 384 mio. kr., hvilket var 436 % højere end sidste år. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter brisling blev reduceret med 55 % til 44 mio. kr. Mængden af ilandbragte torsk var 22 % lavere end i fjor. Bruttoindtjeningen ved torskefiskeriet udgjorde 165 mio. kr., hvilket svarede til en reduktion på 8 %. Den gennemsnitlige kilopris blev forøget med 19 % til 17,67 kr./kg. Fra Østersøen blev de ilandbragte mængder reduceret med 30 %, og bruttoindtjeningen udgjorde 58 mio. kr., hvilket var 21 % mindre end sidste år. Gennemsnitsprisen blev på 10,66 kr./kg. mod 9,39 kr./kg. sidste år, svarende til en stigning på 14 %. Fra Kattegat/Skagerrak var bruttoindtjeningen 16 % højere end sidste år, og udgjorde 48 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget med 10 %, og gennemsnitsprisen steg fra 27,16 kr./kg. sidste år til 28,54 kr./kg. i år, hvilket svarede til en forøgelse på 5 %. Fra Nordsøen blev bruttoindtjeningen på 59 mio. kr., hvilket var 6 % mere end sidste år. De ilandbragte mængder blev reduceret med 5 %, og gennemsnitsprisen var på 26,84 kr./kg. mod 24,21 kr./kg. sidste år, svarende til en stigning på 11 %. Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 142 mio. kr. svarende til et fald på 14 % i forhold til i fjor. Der var et fald i de ilandbragte mængder på 15 %. I fiskeriet efter tunge blev bruttoindtjeningen på 44 mio. kr., hvilket var 25 % mere end i fjor, og de ilandbragte mængder blev forøget med 30 %. Gennemsnitsprisen faldt med 4 % fra 83,17 kr./kg til 80,03 kr./kg. Bruttoindtjeningen ved fiskeriet efter sild blev på 137 mio. kr., hvilket svarede til en reduktion på 19 % i forhold til i fjor. Der blev landet tons færre sild, svarende til en reduktion på 18 %. Den gennemsnitlige kilopris faldt fra 4,82 kr./kg til 4,74 kr./kg svarende til en reduktion på 2 %. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter jomfruhummer var på 100 mio. kr., hvilket var 21 % mindre end sidste år. De ilandbragte mængder blev reduceret med 10 %, og gennemsnitsprisen faldt med 13 % fra 77,57 kr./kg til 67,82 kr./kg. I fiskeriet efter dybvandsrejer blev bruttoindtjeningen reduceret med 3 mio. kr. til 94 mio. kr., svarende til et fald på 3 % sammenlignet med i fjor. De ilandbragte mængder blev reduceret med 12 %. Høsten af blåmuslinger faldt med 19 % i forhold til sidste år, og bruttoindtjeningen blev reduceret med 16 % til 28 mio. kr. Fiskeriets bruttoindtjening opgjort på regioner ud fra fartøjernes registreringsbogstaver viser, at der i perioden var en stigning i bruttoindtjeningen i Vestjylland på 57 mio. kr. til i alt 498 mio. kr., hvilket svarede til en forøgelse på 13 % sammenlignet med i fjor. I Nordjylland blev bruttoindtjeningen forøget med 71 mio. kr. til 861 mio. kr., hvilket svarede til en stigning på 9 %. I Østjylland og Øerne steg bruttoindtjeningen med 6 mio. kr. til 185 mio. kr., svarende til en stigning på 3 % i forhold til i fjor. På Bornholm blev bruttoindtjeningen reduceret med 3 mio. kr. til 110 mio. kr., svarende til et fald på 3 % i forhold til i fjor. Fratrækkes bruttoindtjeningen ved rejefiskeri i grønlandske og canadiske farvande blev bruttoindtjeningen reduceret med 2 %. Fiskeriets bruttoindtjening opgjort på farvande viser, at bruttoindtjeningen ved fiskeriet i Nordsøen udgjorde 909 mio. kr., hvilket svarede til en forøgelse på 25 % i forhold til i fjor. I Skagerrak var der en stigningen på 25 mio. kr. svarende til en stigning på 10 %. Bruttoindtjeningen udgjorde 286 mio. kr. I Kattegat udgjorde bruttoindtjeningen 56 mio. kr., hvilket var 3 mio. kr. mindre end i fjor, og svarede til en reduktion på 5 %. I Vestlige Østersø var bruttoindtjeningen på 78 mio. kr., hvilket svarede til en reduktion på 15 % i forhold til i fjor. I Østlige Østersø var bruttoindtjeningen på 77 mio. kr. mod 73 mio. kr. i fjor, hvilket svarede til en stigning på 6 %. I Andre farvande faldt bruttoindtjeningen med 67 mio. kr. til 248 mio. kr., hvilket svarede til en reduktion på 21 %. Trawlernes samlede bruttoindtjening udgjorde mio. kr., hvilket var 130 mio. kr. mere end i fjor, og svarede til en forøgelse på 12 %. Bruttoindtjeningen for not- og kombinationsfartøjerne var på 205 mio. kr., hvilket var 25 mio. kr. mere end sidste år, og svarede til en stigning på 14 %. Bruttoindtjeningen for snurrevodsfartøjer var på 73 mio. kr., hvilket var 14 mio. kr. mindre end i fjor, og svarede til en reduktion på 16 %. Den samlede bruttoindtjening for garn/krog fartøjer var på 133 mio. kr., hvilket var et fald på 11 mio. kr. i forhold til i fjor, svarende til en reduktion på 8 %.

2 Pr. 1. januar 2007 blev der introduceret en ny reguleringsform i dansk fisker, hvor flåden inddeles i tre fartøjssegmenter fartøjer med kvoteandel (FKA-fartøjer), mindre aktive fartøjer (MAF-fartøjer) og øvrige fartøjer (ØF). Det skal bemærkes, at opgørelsen af Fiskeriets Bruttoindtjening fordelt på fartøjssegmenter er behæftet med usikkerhed, da der løbende forekommer omregistreringer af fartøjer. Bruttoindtjeningen for perioden januar-juni opgjort i henhold til fartøjernes indplacering i Ny Regulering viser, at bruttoindtjeningen for FKA-fartøjer udgjorde mio. kr., hvilket var 8 % mere end i fjor. FKA-fartøjernes andel af den samlede bruttoindtjening udgjorde 88 % mod 89 % i fjor. Bruttoindtjeningen for MAF-fartøjer var på 24 mio. kr., hvilket var 12 % mindre end i fjor. MAF-fartøjernes andel af den samlede bruttoindtjening udgjorde 1 % mod 2 % sidste år. Bruttoindtjeningen for ØF-fartøjer udgjorde 169 mio. kr., hvilket var 19 % mere end i fjor. ØF-fartøjernes andel af den samlede bruttoindtjening udgjorde 10 % mod 9 % sidste år. I perioden deltog 622 FKA-fartøjer i fiskeriet, hvilket var 33 færre fartøjer end i samme periode i fjor. Der deltog 419 MAF-fartøjer i fiskeriet, hvilket var 35 fartøjer mindre end i fjor. Der var 208 ØF-fartøjer i fiskeriet, hvilket var 22 fartøjer færre end i fjor. Den gennemsnitlige bruttoindtjening for FKA-fartøjer var på kr., hvilket var 14 % mere end i fjor. MAF-fartøjernes gennemsnitlige bruttoindtjening var på kr., hvilket var 5 % mindre end i fjor. ØF-fartøjernes gennemsnitlige bruttoindtjening var på kr., hvilket var 32 % højere end i fjor. Bruttoindtjeningen for FKA-fartøjer ved konsumfiskeriet, ekskl. blåmuslinger, var på 987 mio. kr., hvilket var 11 % mindre end sidste år. Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 90 % mod 91 % i fjor. MAF-fartøjerne bidrog med 24 mio. kr., hvilket var 12 % mindre end i fjor, og deres andel udgjorde 2 % i lighed med sidste år. ØF-fartøjerne bidrog med 90 mio. kr., hvilket var 2 % mere end i fjor, og deres andel var på 8 % mod 7 % i fjor. var 31 færre fartøjer end i fjor, og den gennemsnitlige bruttoindtjening for torsk blev på kr., hvilket var 1 % mindre end i samme periode sidste år. MAF-fartøjerne bidrog med 6,9 mio. kr., hvilket var 7 % lavere end i fjor, og de ilandbragte mængder blev reduceret med 20 %. Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 4 %. Gennemsnitsprisen var på 23,83 kr./kg, hvilket var 16 % højere end i fjor. Der deltog 245 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 40 færre fartøjer end i fjor. Den gennemsnitlige bruttoindtjening var på kr., hvilket var 8 % mere end i fjor. FKA-fartøjernes bruttoindtjening i fiskeriet efter tunge udgjorde 41 mio. kr., hvilket var 25 % mere end i fjor. Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 92 %. De ilandbragte mængder udgjorde 514 tons, hvilket var 30 % højere end sidste år, og den gennemsnitlige kilopris blev på 79,28 kr./kg, hvilket svarede til et fald på 4 %. Der deltog 387 fartøjer i fiskeret, hvilket var 30 færre fartøjer end sidste år. Den gennemsnitlige bruttoindtjening var på kr., hvilket var 34 % højere end sidste år. Bruttoindtjeningen for MAF-fartøjer blev på 3,1 mio. kr., hvilket var 36 % mere end i fjor. De ilandbragte mængder udgjorde 34 tons, hvilket var 34 % højere end sidste år, og den gennemsnitlige kilopris blev forøget med 1 % til 92,38 kr./kg. Der deltog 222 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 15 færre end i fjor, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev på kr., hvilket var 45 % mere end i fjor. I fiskeriet efter sild udgjorde bruttoindtjeningen fra FKAfartøjer 119 mio. kr., hvilket var 24 % mindre i forhold til i fjor. Andelen af den samlede bruttoindtjening udgjorde 87 %. De ilandbragte mængder udgjorde tons og var 21 % lavere end i fjor. Gennemsnitsprisen var på 4,70 kr./kg, hvilket var 3 % lavere i forhold til sidste år. Der deltog 62 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 5 færre end i fjor, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev reduceret med 17 % til kr. Bruttoindtjeningen for ØF-fartøjer blev på 17 mio. kr. Andelen af den samlede bruttoindtjening udgjorde 13 %. Der deltog 14 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 6 færre end i fjor, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev på kr. I industrifiskeriet blev bruttoindtjeningen for FKA-fartøjer på 472 mio. kr. svarende til en stigning på 96 % sammenlignet med sidste år. Der var ikke industrilandinger fra MAFfartøjer. ØF-fartøjernes bruttoindtjening udgjorde 54 mio. kr. mod 26 mio. kr. i fjor. Bruttoindtjeningen for FKA-fartøjer i fiskeret efter torsk var 8 % mindre end i fjor, og udgjorde 158 mio. kr. Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 96 %. De ilandbragte mængder var 23 % lavere end sidste år. Gennemsnitsprisen var på 17,48 kr./kg, hvilket var 19 % højere end sidste år. Der deltog 462 fartøjer i fiskeriet, hvilket

3 Værdien af landingerne fra danske fiskerfartøjer i kroner, fordelt på fartøjstyper og farvande i 2015, 2016 og 2017 Fartøjs- Nordsøen Skagerrak Kattegat vestlige østlige Andre Alle type Østersø Østersø farvande farvande Trawlere Not- og kombi fartøjer Snurrevods fartøjer Garn/krog fartøjer Andre fartøjer Alle fartøjer Note: - I vestlige Østersø indgår Øresund og ICES underområderne 3C22, 3C24 og 3D24. I østlige Østersø indgår ICES underområderne 3D25-3D32. ICES-område 2A indgår i Nordsøen. - Foreløbige tal for mio. kr. Værdien af landingerne fordelt på fartøjstype og farvande i 2015, 2016 og Andre fartøjer Garn/krog fartøjer Snurrevodsfartøjer Not- og kombifartøjer Trawlere Nordsøen Skagerak Kattegat Vestlige Østersø Østlige Østersø År/Farvand

4 Værdien af landingerne fra danske fiskerfartøjer fordelt på registreringsbogstaver Region/Fartøjsregistrerings- værdi i procent- værdi i procent- værdi i procentbogstav kr. andel kr. andel kr. andel Vestjylland: E , , ,2 L , , ,1 RI , , ,0 SK , , ,9 I alt: , , ,1 Nordjylland: FN , , ,8 HG , , ,0 HM , , ,2 S , , ,1 T , , ,0 I alt: , , ,1 Østjylland og Øerne: A , , ,6 AA - 0,0-0,0-0,0 AS , , ,4 FA 296 0, , ,0 H , , ,9 HK - 0,0-0,0-0,0 HO , , ,3 HV , , ,0 K , , ,1 KA , , ,2 KE 541 0, , ,0 KR , , ,2 M - 0,0-0,0-0,0 MI 346 0, , ,0 N - 0,0-0,0-0,0 ND , , ,0 NF , , ,5 NG - 0,0-0,0-0,0 O , , ,8 RS , , ,5 RU 492 0, , ,0 SG , , ,3 SØ , , ,2 VE , , ,1 I alt: , , ,2 Bornholm: R , , ,7 SE 0 0,0 0 0,0 0 0,0 I alt: , , ,7 Uoplyst 0 0,0 0 0,0 5 0,0 Total: , , ,0 Note: Forløbige tal for Konsumlandinger i værdi mio. kr. inkl. blåmuslinger jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Industrilandinger i værdi mio. kr. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

5 TABEL 1: VÆRDIEN AF DANSKE FISKERES LANDINGER I KR Index Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt NOTE: Tal for 2017 er foreløbige. TABEL 2: DANSKE FISKERES LANDINGER I LANDET VÆGT - TONS Index Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt NOTE: Tal for 2017 er foreløbige. TABEL 3: GENNEMSNITSPRISER FOR DANSKE FISKERES LANDINGER I KRONER PR. KILO Index Torsk 16,15 18,40 14,82 17, Anden torskefisk 14,42 14,95 14,51 15, Rødspætte 11,14 12,75 12,97 13, Tunge 78,07 82,27 83,17 80,03 96 Anden fladfisk 21,43 26,42 27,07 27, Sild 4,00 5,20 4,82 4,74 98 Anden fisk 6,09 7,40 6,96 8, Jomfruhummer 71,44 70,53 77,57 67,82 87 Dybvandsrejer 34,30 35,12 32,52 35, Andre krebs- og bløddyr 10,30 17,85 29,65 14,74 50 Samlede konsumlandinger 8,64 10,23 11,53 12, Blåmusling (excl. udsmid) 1,39 1,34 1,35 1, Industrilandinger 1,73 2,04 2,14 1,18 55 NOTE: Tal for 2017 er foreløbige. Landbrugs- og FiskeristyrelsenWeb: Nyropsgade 30 Tlf: København V Enhver form for hel eller delvis gengivelse af af denne publikation er tilladt med angivelse af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen som kilde.

6 TABEL 4: VÆRDIEN AF DANSKE FISKERES LANDINGER I KR. Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt TABEL 5: DANSKE FISKERES LANDINGER I LANDET VÆGT - TONS. Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt TABEL 6: GENNEMSNITSPRISER FOR DANSKE FISKERES LANDINGER I KRONER PR. KILO. Torsk 18,30 21,35 24,19 14,64 20,52 21,30 17,48 23,83 15,76 Anden torskefisk 15,01 19,43 1,05 14,49 18,96-15,53 19,93 - Rødspætte 12,77 12,43 12,14 12,97 12,84 11,73 13,18 13,03 9,44 Tunge 81,71 91,57 85,46 82,65 91,27-79,28 92,38 - Anden fladfisk 27,02 16,59 16,87 27,78 16,51 16,72 28,15 16,50 14,71 Sild 5,20 4,24 5,10 4,85 4,25 4,44 4,70 4,58 5,06 Anden fisk 8,15 45,95 3,24 7,22 45,25 2,88 9,18 59,13 0,72 Jomfruhummer 70,50 75,14-77,57 77,30-67,78 73,09 - Dybvandsrejer 43,00-31,52 40,31-28,73 40,33-33,15 Andre krebs- og bløddyr 35,29 55,85 5,87 50,33 58,38 5,28 38,21 39,68 3,66 Samlede konsumlandinger 10,39 22,34 8,10 11,61 22,53 9,36 13,10 24,58 7,69 Blåmusling (excl. udsmid) 1,76-1, ,28 1,87-1,35 Industrilandinger 2,03-2,24 2,12-2,34 1, I alt 5,60 22,38 4,00 6,38 22,06 3,36 3,07 24,58 2,20 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Web: Enhver form for hel eller delvis gengivelse af Nyropsgade 30 Tlf: af denne publikation er tilladt med angivelse 1780 København V af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen som kilde.

7 TABEL 7: ANDELEN AF VÆRDIEN AF DANSKE FISKERES LANDINGER I PROCENT Torsk 96% 4% 0% 96% 4% 0% 96% 4% 0% Anden torskefisk 99% 0% 0% 100% 0% - 99% 1% - Rødspætte 96% 4% 0% 97% 3% 0% 97% 3% 0% Tunge 93% 6% 1% 92% 7% - 92% 7% - Anden fladfisk 96% 3% 1% 96% 3% 1% 97% 3% 1% Sild 93% 0% 7% 92% 0% 8% 87% 0% 13% Anden fisk 90% 2% 8% 94% 3% 4% 97% 2% 1% Jomfruhummer 99% 1% - 99% 1% - 99% 1% - Dybvandsrejer 38% - 62% 41% - 59% 41% - 59% Andre krebs- og bløddyr 78% 3% 20% 90% 2% 8% 81% 2% 17% Samlede konsumlandinger 89% 2% 9% 91% 2% 7% 90% 2% 8% Blåmusling (excl. udsmid) 14% - 86% 16% - 84% 10% - 90% Industrilandinger 95% - 5% 90% - 10% 90% - - I alt 89% 1% 9% 89% 2% 9% 88% 1% 10% TABEL 8: ANDELEN AF DANSKE FISKERES LANDINGER I LANDET VÆGT I PROCENT Torsk 97% 3% 0% 97% 3% 0% 97% 3% 0% Anden torskefisk 99% 0% 1% 100% 0% - 100% 0% - Rødspætte 96% 4% 0% 97% 3% 0% 97% 3% 0% Tunge 94% 5% 1% 93% 6% - 93% 6% - Anden fladfisk 94% 5% 1% 94% 5% 1% 94% 5% 1% Sild 93% 0% 7% 91% 0% 8% 88% 0% 12% Anden fisk 81% 0% 18% 90% 0% 9% 87% 0% 13% Jomfruhummer 99% 1% - 99% 1% - 99% 1% - Dybvandsrejer 31% - 69% 33% - 67% 36% - 64% Andre krebs- og bløddyr 39% 1% 60% 53% 1% 46% 31% 1% 68% Samlede konsumlandinger 88% 1% 11% 90% 1% 9% 86% 1% 13% Blåmusling (excl. udsmid) 10% - 90% 12% - 88% 8% - 92% Industrilandinger 96% - 4% 91% - 9% 90% - - I alt 87% 0% 13% 83% 0% 17% 86% 0% 14% TABEL 9: ANTAL DANSKE FARTØJER MED LANDINGER. Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Web: Enhver form for hel eller delvis gengivelse af Nyropsgade 30 Tlf: af denne publikation er tilladt med angivelse 1780 København V af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen som kilde.

8 TABEL 10: DEN GENNEMSNITLIGE BRUTTOINDTJENING I KRONER PR. FARTØJ. Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt Den gennemsnitlige bruttoindtjening pr. fartøjskategori Kroner År FKA MAF ØF Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Web: Enhver form for hel eller delvis gengivelse af Nyropsgade 30 Tlf: af denne publikation er tilladt med angivelse 1780 København V af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen som kilde.