BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B 1

2 ØKONOMISKE FORHOLD I DET DEMERSALE FISKERI...3 Beskrivelse af indtjeningsforhold i det demersale fiskeri udarbejdet af Fiskeriøkonomisk Institut...3 FISKERIREGULERING I ANDRE LANDE Vedr.: Fiskeriregulering i UK og Holland...31 Fiskeriforvaltningen i Holland...36 PAPIRER UDARBEJDET TIL STØTTE FOR DRØFTELSERNE I UDVALGET Vedr.: Beskrivelse af regulering af visse demersale fiskerier...39 Oplæg til diskussion - punkt 3 - Muligheder for andre reguleringsformer af det demersale fiskeri...48 Status vedrørende viden om udsmid af fisk udarbejdet af Danmarks Fiskeriundersøgelser...52 Discard - diskussionsoplæg til det demersale udvalg udarbejdet af WWF

3 ØKONOMISKE FORHOLD I DET DEMERSALE FISKERI Notat Udarbejdet af Fiskeriøkonomisk Institut (FØI) Beskrivelse af indtjeningsforhold i det demersale fiskeri 1. Indledning I forbindelse med udvalgsarbejdet i det demersale udvalg er udarbejdet materiale til beskrivelse af indtjeningsforhold i det danske fiskeri specielt til belysning af forholdene for den i udvalget definerede demersale flåde. Materialet er udarbejdet i tilknytning til arbejdet med FØI s rapport om Fiskeriets Økonomi Basismaterialet præsenteres i form af bilagstabeller 1-6, der beskriver: Flådens struktur opdelt på demersale / ikke-demersale fartøjer og fangstværdigrupper. Den kommercielle flådens struktur opdelt på antal fartøjer, fangstmængde og værdi Gennemsnitlig bemanding for den kommercielle flåde 2000 til 2003 Gennemsnitlig indtjeningsevne og indtjeningsevne pr. fisker for den kommercielle flåde Gennemsnitlig bruttooverskud og bruttooverskud pr fisker for den kommercielle flåde Rentabilitet for den kommercielle flåde Til belysning af konsekvenser ved kvotejusteringer (omfordeling mellem fartøjsgrupper af kvoteudnyttelsen) er vist, i tabelform, ændringer i den gennemsnitlige fangstværdi og bruttoove r- skud ved en kvoteforøgelse på 10% i 2003 for udvalgte bestande. Der er foretaget beregninger af en kvoteforøgelse for følgende bestande: Torsk i Nordsøen Torsk i Skagerrak Torsk i Kattegat Torsk i Østersøen 3

4 Mørksej i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen Kuller i Nordsøen Kuller i Skagerrak, Kattegat og Østersøen Rødspætte i Nordsøen Rødspætte i Kattegat Tunge i Nordsøen Tunge i Skagerrak og Kattegat For de 11 bestande præsenteres to bilagstabeller pr. bestand for henholdsvis gennemsnitlig fangstværdi og bruttooverskud (bilagstabel 7.1 til 7.22) I det efterfølgende er fremhævet væsentlige forhold vedrørende den demersale flåde og fartøjernes indtjeningsforhold med hovedvægten på fiskeriet i Flådestrukturen ultimo 2003 Det samlede antal registrerede fartøjer er 3590, hvoraf 1212 fartøjer har haft en fangstværdi på mindst kr. (FØI grænsen for kommercielt aktive fartøjer i 2003). 424 fartøjer har en fangstværdi over momsgrænsen på kr. men under FØI-grænsen fartøjer har et samlet fiskeri hvor værdien er mindre end kr. og 927 fartøjer er registreret som inaktive. Ifølge opgørelsen fra 2002 for fartøjer med en fangstværdi over kr. og under FØIgrænsen i 2002, er antallet af fartøjer, der ligger tæt på moms-grænsen størst. Det skønnes således, at maximalt 10% af fartøjerne har haft en fangstværdi på over kr. i denne fangstværdigruppe. 3. Den kommercielle flådes struktur De 1212 fartøjer i den kommercielle flåde er fordelt med 1014 fartøjer i den demersale flåde og 198 fartøjer i den ikke-demersale flåde. De samlede fangstmængder i 2003 for den demersale flåde er på ca. 250 tusinde tons med en samlet værdi på ca mio. kr. Tilsvarende er fangstmængden for den ikke-demersale flåde på ca. 850 tusinde tons med en samlet værdi på ca. 860 mio. kr. 4

5 I forhold til fartøjsstørrelsen målt efter længde er hovedparten af fartøjerne under 24 meter placeret i den demersale flåde. Ud af 946 fartøjer er 920 demersale svarende til ca. 97% af fartøjerne. I fartøjsgruppen 24 til 40 meter er ca. halvdelen af fartøjer demersale (67 ud af 137), heraf er bomtrawlsgruppen og den blandede gruppe (snurrevod, garn, trawl) demersale fartøjer (i alt 13 fartøjer). De store fartøjer over 40 meter er udelukkende ikke-demersale fartøjer. I specialfiskerierne er rejefartøjerne placeret i den demersale gruppe. Disse fartøjer, hvor hovedparten driver hesterejefiskeri, har under 10% af fangstværdien fra andre arter end rejer. 4. Fartøjsbemanding Det gennemsnitlige antal mand pr. fartøj stiger fra ca. 1,25 i gruppen under 12 meter til ca. 4,5 i gruppen meter. Indenfor længdegrupperne over 12 meter har garn/krog fartøjer overvejende en højere gennemsnitsbemanding end trawl-fartøjer. I øvrigt henvises til tabel over bemanding (bilagstabel 3). 5. Indtjeningsforhold på fartøjsgrupper I forhold til definition på demersalt fiskeri er de relevante længdegrupper: Små fartøjer (<12 m) Mindre fartøjer I (=12 - <15m) Mindre fartøjer II (=15 - <18m) Mellem store fartøjer (=18 - <24m) Gruppen af store fartøjer mellem 24 og 40 meter udgør en blandet gruppe med hensyn til opdeling på demersale og ikke-demersale fartøjer, hvilket med det nuværende datagrundlag ikke muliggør en samlet vurdering i forhold til indtjeningen fra det demersale fiskeri. Gruppen af bomtrawlere vurderes særskilt, idet denne gruppe udelukkende består af demersale fartøjer. Specialfiskerier (rejefiskeriet) behandles ikke yderligere, jf. omtalen under afsnit 3. 5

6 Indenfor de relevante længdegrupper indgår garn/krog- og trawlfartøjer i alle grupper. Jolle/ruse gruppen indgår kun i gruppen af små fartøjer (under 12 meter) og snurrevod indgår i meter og meter gruppen. De blandede snurrevod/garn/trawl-grupper er udeladt pga. manglende omkostningsoplysninger. 6. Indtjeningsevne, bruttooverskud og rentabilitet Den generelle tendens for indtjeningen i den demersale flåde er præget af nedgang i de seneste år. Fartøjer under 15 meter forventes i 2003 at få en negativ rentabilitet undtaget garn/krog-fartøjer mellem 12 og 15 meter. Fartøjer mellem 15 og 24 meter har en positiv rentabilitet med den højeste rentabilitet for garn/krog-fartøjer. Den forringede rentabilitet er forårsaget af faldende indtjeningsevne og deraf følgende reduktion i bruttooverskuddet. Beregningerne af indtjeningsevne og bruttooverskud pr. fisker viser en stigning i indtjeningen i forhold til fartøjsstørrelse. I gruppen af fartøjer under 12 meter er den gennemsnitlige indtjeningsevne pr. fisker på 258 tusinde kr. mens den tilsvarende i gruppen mellem meter er på 465 tusinde kr. eller ca. 80% højere. Bomtrawlerne i gruppen meter har en faldende indtjening i perioden 2001 til 2003 med et negativt bruttooverskud i både 2002 og Indtjeningsevnen pr. fisker på 497 tusinde kr. i 2003 er imidlertid større end i andre fartøjsgrupper. Beregningerne viser en tendens i 2003 til højere indtjeningsevne pr. fisker i garn/krog fartøjsgrupperne i forhold til trawlere mest markant for fartøjer under 15 meter. 7. Kvotegrundlag for det demersale fiskeri Kvotegrundlaget for det demersale fiskeri er med den anvendte definition fordelt på en lang række fiskebestande. 6

7 Vurderet udfra den løbende regulering af det danske fiskeri er de centrale fiskearter indenfor torske- og fladfiskegruppen, hvor særlig torske- og tungekvoterne har været under pres. Den gennemsnitlige kvoteudnyttelse for fordelt på fartøjsgrupper fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1. Gennemsnitlig kvoteudnyttelse for fordelt på fartøjsgrupper, kvoterede konsumarter (%) Små fartøjer Mindre fartøjer 12-15m Mindre fartøjer 15-18m Mellem store fartøjer Store fartøjer 24-40m Store fartøjer 40m Special fiskerier Gen. Kvote udnyt. Torskefisk heraf torsk Fladfisk heraf rødspætte heraf tunge Sild Makrel Dybvands-rejer Jomfruhummer Andre arter Grønlands rejer I alt Kilde: Udtræk fra Fiskeridirektoratets database 23. februar Anm.: Kvoteudnyttelsen er beregnet på basis af fangster foretaget af fartøjer med fangstværdi over FØI s minimumsgrænser. Det fremgår at torske- og tungekvoterne udgør en væsentlig del af fiskeriet målt i kvoteudnyttelsesprocenten for de relevante fartøjsgrupper i forhold til det demersale fiskeri. 8. Effekten af kvoteændringer fordelt på fartøjsgrupper Vurderingen af kvoternes betydning for de forskellige fartøjsgrupper gennemføres med udgangspunkt i en 10% forøgelse af en given kvote i Herefter beregnes stigningen i den gennemsnitlige fangstværdi fordelt på fartøjsgrupper samtidig er angivet gennemsnitsprisen for fartøjsgruppen. I tilknytning til stigningen i fangstværdien beregnes stigningen i det gennemsnitlig bruttooverskud. Samtidig beregnes stigningen i bruttooverskuddet pr. kg fisk i den forøgede fangst, hvilket svarer til stigningen i dækningsbidraget pr. kg ekstra fisk (angivet som skyggepris). Skyggeprisen (stigning i dækningsbidrag pr. kg fisk) kan anvendes til vurdering af den mest økonomiske effektive fordeling af en kvotestigning givet den eksisterende flåde. 7

8 Konsekvenser af en omfordeling af kvotegrundlaget mellem fartøjsgrupper kan vurderes udfra de beregnede stigninger. En forøgelse i kvotegrundlaget for en gruppe svarer til de beregnede stigninger mens en reduktion svarer til et tilsvarende fald i den givne gruppe, dvs. de beregnede tal med negativ fortegn. Beregningen er gennemført for de i afsnit 1 anførte bestande og resultaterne fremgår af bilagstabel 7.1 til Effekten af en kvoteændring for torsk i Nordsøen Effekten af en kvoteændring på 10% for torsk i Nordsøen i 2003 er vist i bilagstabel 7.1 og 7.2. Den største effekt målt på fangstværdien er i fartøjsgruppen meter med en 0,68% stigning efterfulgt af fartøjerne i metergruppen med en stigning på 0,59%. Fartøjer under 15 meter har en stigning i fangstværdien på 0,52-0,53%. Indenfor længdegrupperne er stigningen størst for garn/krog-fartøjer med en 2,16% stigning i metergruppen som den højeste. Gennemsnitspriserne på fartøjsgrupper viste en tendens til højere priser i garn/krog grupperne med den højeste pris i metergruppen. Effekten målt på det gennemsnitlige bruttooverskud er størst for meter gruppen med en stigning på 7,38% efterfulgt af metergruppen med en stigning på 3,91%. De største stigninger findes i garn/krog grupperne med 7,74% for meter, 6,08% for meter, 4,45% for meter og 0,57% for fartøjer under 12 meter. Den beregnede skyggepris som svarer til stigningen i dækningsbidraget ved et kg ekstra fisk viser et entydigt billede med det højeste dækningsbidrag for de større fartøjer. I forhold til redskabstypen er billedet mindre klart. Det fremgår imidlertid at bomtrawlsgruppen har det største dækningsbidrag på 10,46 kr. pr. kg ekstra fisk. De beregnede skyggepriser kan anvendes til vurdering af konsekvenser ved en omfordeling af kvoten mellem fartøjsgrupperne. Til eksempel vil en flytning af kvoter fra fartøjer i metergruppen til fartøjer i metergruppen reducere dækningsbidraget for hele fiskeriet med 2,71 kr. pr. kvote-kg, idet dækningsbidraget i metergrupper er 8,93 mod 6,22 i metergruppen. 8

9 10. Generelle tendenser ved kvoteændring I det samlede bilagsmateriale er effekten af kvoteændringer for 11 bestande beregnet og vist i forhold til gennemsnitlig fangstværdi og bruttooverskud. Resultaterne varierer under hensyn til hvilke bestand beregningerne gennemføres for. Generelt er tendensen, at de større fartøjer opnår et højere dækningsbidrag pr. ekstra-kg fisk, hvilket indikere at en omfordeling fra større fartøjer til mindre fartøjer vil reducere indtjeningsgrundlaget for det danske fiskeri givet det eksisterende kapitalapparat. 11. Supplerende oversigtstabeller. Til belysning af konsekvenser ved kvoteomfordelinger mellem de forskellige fartøjsgrupper er udarbejdet fire oversigtstabeller (tabel 2 til 4) med udgangspunkt i en 10 procents forøgelse af kvoterne i 2003 på de 11 udvalgte fiskebestande. Tabel 2 viser gennemsnitspriser pr. fartøjsgruppe fordelt på fiskebestande. Tabel 3 viser stigningen i den gennemsnitlige fangstværdi pr. fartøjsgruppe pr. fiskebestand i %. Tabel 4 viser stigningen i det gennemsnitlige bruttooverskud pr fartøjsgruppe pr. fiskebestand i %. Tabel 5 viser skyggepriser (stigningen i dækningsbidraget) pr. fartøjsgruppe pr. fiskebestand i kr. pr. ekstra-kg kvote. 9

10 TABEL 2. Gennemsnitspriser fordelt på fartøjsgrupper og udvalgte bestande (kr. pr..kg.) Længde Torsk Mørksej Kuller Rødspætte Tunge Redskabstype/fiskeri Nordsøen Skagerrak Kattegat Østersøen Alle farv. Nordsøen Andre farv. Nordsøen Skagerrak, Kattegat Nordsøen Kattegat <12m Garn/krog 21,67 20,42 19,59 12,04 5,50 7,85 7,65 13,97 13,56 73,46 80,94 Jolle/ruse 22,30 19,61 18,66 11,88 5,85 0,00 8,25 14,32 14,67 74,00 81,79 Trawl 17,50 18,07 11,75 10,81 4,83 7,38 8,00 14,59 12,63 63,00 65,07 Alle redskaber 21,66 20,21 18,95 11,97 5,53 7,81 7,72 14,01 13,66 73,47 80,12 V12m - <15m Garn/krog 22,68 19,50 19,10 14,39 6,24 6,78 8,77 14,38 15,84 72,28 79,45 Trawl 18,56 17,70 13,32 10,95 4,01 6,20 7,04 14,35 13,21 43,00 68,03 Alle redskaber 22,47 18,77 14,41 11,51 4,41 6,67 7,56 14,37 13,62 71,90 71,26 =15m - <18m Garn/krog 25,08 20,09 23,88 10,84 4,92 7,33 6,89 12,24 12,33 66,17 67,20 Snurrevod 18,51 19,69 16,24 11,85 4,10 7,06 8,02 14,45 13,29 0,00 83,37 Trawl 17,80 18,28 14,35 10,46 4,12 5,92 6,80 14,23 13,03 72,33 65,00 Alle redskaber 23,86 18,86 14,85 10,57 4,19 6,78 7,18 13,03 13,18 66,26 65,64 =18m - <24m Garn/krog 24,39 18,84 0,00 11,45 4,85 7,37 7,52 11,87 16,00 60,57 108,00 Snurrevod 24,69 20,61 18,27 11,90 4,49 7,31 8,25 14,95 15,48 63,20 88,67 Trawl 17,15 20,27 15,72 9,98 4,21 6,38 7,29 14,43 12,88 72,87 72,71 Alle redskaber 21,96 20,28 16,49 10,49 4,23 6,94 7,61 13,66 14,16 61,81 73,68 =24m - <40m Bomtrawl 18,59 19,75 0,00 12,28 3,70 7,72 8,76 15,16 0,00 93,05 79,59 Alle redskaber 18,59 19,75 0,00 12,28 3,70 7,72 8,76 15,16 0,00 93,05 79,59 Specialfiskerier Hesterejefiskeri 23,80 3,00 0,00 10,32 1,00 0,00 0,00 14,45 0,00 43,00 18,00 Alle specialfiskerier 23,80 3,00 0,00 10,32 1,00 0,00 0,00 14,45 0,00 43,00 18,00 Note: 'Alle farv.' omfatter Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen. 'Andre farv.' omfatter Skagerrak, Kattegat og Østersøen 10

11 TABEL 3. Stigning i % i gennemsnitlig fangstværdi på fartøjsgrupper og udvalgte bestande ved en 10% forøgelse af kvoter Længde Redskabstype/ fiskeri Nordsøen Torsk Mørksej Kuller Rødspætte Tunge Kattegat Østersøen Alle farv. Nordsøen Andre farv. Kattegat Nordsøen Skagerrak Nordsøen Skagerrak, Kattegat <12m Garn/krog 0,68 0,69 0,14 4,03 0,02 0,02 0,02 0,67 0,18 0,39 0,26 Jolle/ruse 0,07 0,59 0,18 1,13 0,01 0,00 0,01 0,18 0,11 0,11 0,18 Trawl 0,06 0,21 0,07 2,42 0,01 0,02 0,02 0,26 0,11 0,01 0,18 Alle redskaber 0,52 0,64 0,15 3,35 0,02 0,02 0,02 0,54 0,16 0,31 0,24 =12m - <15m Garn/krog 1,44 0,94 0,14 1,46 0,05 0,03 0,06 1,19 0,09 1,05 0,21 Trawl 0,03 0,32 0,22 3,04 0,07 0,00 0,06 0,16 0,23 0,00 0,25 Alle redskaber 0,53 0,54 0,19 2,49 0,06 0,01 0,06 0,52 0,18 0,37 0,24 =15m - <18m Garn/krog 2,16 0,17 0,03 0,71 0,03 0,07 0,02 2,40 0,00 2,10 0,02 Snurrevod 0,42 0,50 0,30 0,67 0,02 0,09 0,21 2,50 1,28 0,00 0,04 Trawl 0,07 0,27 0,27 2,03 0,12 0,02 0,07 0,27 0,16 0,01 0,18 Alle redskaber 0,68 0,27 0,20 1,51 0,08 0,04 0,07 1,11 0,25 0,58 0,12 =18m - <24m Garn/krog 1,84 0,06 0,00 0,31 0,03 0,04 0,01 3,12 0,00 1,50 0,00 Snurrevod 1,06 0,31 0,30 2,07 0,04 0,46 0,24 2,17 0,44 0,01 0,02 Trawl 0,23 0,28 0,14 1,23 0,24 0,07 0,10 0,90 0,09 0,04 0,09 Alle redskaber 0,59 0,26 0,15 1,24 0,18 0,13 0,11 1,42 0,14 0,23 0,07 =24m - <40m Bomtrawl 0,25 0,08 0,00 0,13 0,01 0,05 0,02 4,81 0,00 0,20 0,07 Alle redskaber 0,25 0,08 0,00 0,13 0,01 0,05 0,02 4,81 0,00 0,20 0,07 Specialfiskerier Hesterejefiskeri 0,01 0,00 0,00 0,03 0,00 0,00 0,00 0,05 0,00 0,00 0,00 Alle specialfiskerier 0,01 0,00 0,00 0,03 0,00 0,00 0,00 0,05 0,00 0,00 0,00 11

12 TABEL 4. Stigning i % i gennemsnitlig bruttooverskud fordelt på fartøjsgrupper og udvalgte bestande ved en 10%forøgelse af kvoten Længde Redskabstype/ fiskeri Nordsøen Torsk Mørksej Kuller Rødspætte Tunge Skagerrak Kattegat Østersøen Alle farv. Nordsøen Andre farv. Nordsøen Kattegat Nordsøen Skagerrak, Kattegat <12m Garn/krog 0,57 0,57 0,12 3,35 0,02 0,02 0,02 0,56 0,15 0,32 0,22 Jolle/ruse 0,25 2,05 0,61 3,92 0,04 0,00 0,04 0,63 0,40 0,37 0,63 Trawl 0,04 0,14 0,05 1,63 0,00 0,01 0,01 0,18 0,07 0,01 0,12 Alle redskaber 0,48 0,60 0,14 3,17 0,02 0,01 0,02 0,51 0,15 0,29 0,23 =12m - <15m Garn/krog 7,74 5,04 0,74 7,80 0,25 0,15 0,32 6,39 0,50 5,64 1,15 Trawl 0,22 1,99 1,41 19,10 0,45 0,02 0,37 0,99 1,44 0,03 1,58 Alle redskaber 7,38 8,32 3,35 43,34 1,09 0,17 1,00 7,64 3,20 5,13 4,05 =15m - <18m Garn/krog 6,08 0,48 0,08 1,99 0,08 0,19 0,05 6,74 0,00 5,90 0,04 Snurrevod 3,89 4,67 2,78 6,23 0,16 0,88 1,99 23,34 11,94 0,01 0,37 Trawl 0,77 2,99 2,90 22,12 1,29 0,23 0,77 2,93 1,79 0,14 1,96 Alle redskaber 3,91 1,73 1,34 9,92 0,54 0,26 0,46 6,48 1,53 3,30 0,79 =18m - <24m Garn/krog 4,45 0,16 0,00 0,74 0,07 0,10 0,01 7,57 0,00 3,62 0,01 Snurrevod 4,05 1,19 1,13 7,89 0,15 1,75 0,92 8,26 1,69 0,05 0,09 Trawl 1,32 1,65 0,82 7,10 1,37 0,40 0,59 5,21 0,54 0,22 0,52 Alle redskaber 2,51 1,24 0,70 5,86 0,86 0,58 0,53 6,29 0,63 0,94 0,33 =24m - <40m Bomtrawl 3,85 1,24 0,00 2,03 0,08 0,84 0,36 74,39 0,00 3,11 1,02 Alle redskaber 3,85 1,24 0,00 2,03 0,08 0,84 0,36 74,39 0,00 3,11 1,02 Specialfiskerier Hesterejefiskeri 0,02 0,00 0,00 0,06 0,00 0,00 0,00 0,10 0,00 0,00 0,00 Alle specialfiskerier 0,02 0,00 0,00 0,06 0,00 0,00 0,00 0,10 0,00 0,00 0,00 12

13 TABEL 5. Stigning i dækningsbidrag (skyggepriser) fordelt på fartøjsgrupper og udvalgte bestande ved 10% forøgelse af kvoten (kr. pr. kg.) Længde Redskabstype/ fiskeri Nords øen Torsk Mørksej Kuller Rødspætte Tunge Kattegat Østersøen Alle farv. Nordsøen Andre farv. Nordsøen Kattegat Nordsøen Skagerrak Skagerrak, Kattegat <12m Garn/krog 3,07 2,89 2,77 1,70 0,78 1,08 1,06 1,98 1,91 10,39 11,41 Jolle/ruse 3,65 3,21 3,05 1,94 0,92 0,00 1,37 2,34 2,41 12,11 13,36 Trawl 3,56 3,72 2,41 2,23 1,00 1,46 1,60 3,01 2,60 13,00 13,43 Alle redskaber 3,09 2,97 2,82 1,75 0,80 1,11 1,11 2,03 2,01 10,52 11,82 =12m - <15m Garn/krog 6,19 5,33 5,22 3,93 1,71 1,85 2,40 3,93 4,32 19,74 21,71 Trawl 6,78 6,47 4,87 4,00 1,47 2,40 2,57 5,25 4,83 16,00 24,89 Alle redskaber 6,22 5,79 4,94 3,99 1,51 1,95 2,52 4,19 4,75 19,69 23,99 =15m - <18m Garn/krog 8,70 6,96 8,28 3,76 1,70 2,54 2,38 4,25 4,00 22,95 23,20 Snurrevod 6,51 6,93 5,71 4,17 1,44 2,48 2,82 5,08 4,67 0,00 29,25 Trawl 7,38 7,58 5,95 4,34 1,71 2,44 2,82 5,90 5,41 30,00 26,96 Alle redskaber 8,39 7,35 5,97 4,26 1,70 2,49 2,79 4,67 4,97 23,04 26,90 =18m - <24m Garn/krog 9,02 6,97 0,00 4,23 1,80 2,73 2,78 4,39 6,00 22,41 40,00 Snurrevod 9,87 8,24 7,30 4,76 1,80 2,92 3,30 5,97 6,19 25,20 35,33 Trawl 8,10 9,57 7,43 4,71 1,99 3,01 3,44 6,82 6,08 34,40 34,34 Alle redskaber 8,93 9,21 7,39 4,71 1,98 2,95 3,39 5,78 6,13 23,61 34,42 =24m - <40m Bomtrawl 10,46 11,12 0,00 6,92 2,09 4,35 4,93 8,53 0,00 52,38 44,81 Alle redskaber 10,46 11,12 0,00 6,92 2,09 4,35 4,93 8,53 0,00 52,38 44,81 Specialfiskerier Hesterejefiskeri 11,80 1,00 0,00 5,11 1,00 0,00 0,00 7,15 0,00 21,00 9,00 Alle specialfiskerier 11,80 1,00 0,00 5,11 1,00 0,00 0,00 7,15 0,00 21,00 9,00 13

14 BILAGSTABEL 1. Antal fartøjer 2003 fordelt på fangstværdigrupper Længde Redskabstype/ fiskeri Demersale fartøjer Ikke demersale fartøjer Fangstværdi Fangstværdi > kr kr kr. < kr. Inaktive > kr kr < kr. kr. Inaktive <12m Garn/krog Jolle/ruse Snur/garn/trawl Trawl Alle redskaber =12m - <15m Garn/krog Snur/garn/trawl Snurrevod 15 1 Trawl Alle redskaber =15m - <18m Garn/krog Snur/garn/trawl 9 Snurrevod 20 Trawl Alle redskaber =18m - <24m Garn/krog 20 Snur/garn/trawl 7 Snurrevod 32 Trawl Alle redskaber =24m - <40m Bomtrawl 8 Snur/garn/trawl 5 Trawl industri 45 Trawl blandet Alle redskaber =40m Not 9 Trawl industri 12 Trawl blandet 19 Alle redskaber 40 Specialfiskerier Hesterejefiskeri 26 Muslingefiskeri Grønlandsk rejefiskeri 1 Andet Alle specialfiskerier I alt

15 BILAGSTABEL 2. Antal fartøjer og fangster 2003 Længde Redskabstype/fiskeri Demers ale Antal fartøjer Fangs tmængde (tons) Fangstværdi (1.000 kr.) Ikke demers ale Demersale Ikke demers ale Demersale Ikke demers ale <12m Garn/krog Jolle/ruse Snur/garn/trawl Trawl Alle redskaber =12m - <15m Garn/krog Snur/garn/trawl Snurrevod Trawl Alle redskaber =15m - <18m Garn/krog Snur/garn/trawl Snurrevod Trawl Alle redskaber =18m - <24m Garn/krog Snur/garn/trawl Snurrevod Trawl Alle redskaber =24m - <40m Bomtrawl Snur/garn/trawl Trawl industri Trawl blandet Alle redskaber =40m Not Trawl industri Trawl blandet Alle redskaber Specialfiskerier Hesterejefiskeri Muslingefiskeri Grønlandsk rejefiskeri Alle specialfiskerier I alt

16 BILAGSTABEL 3. Gennemsnitlig bemanding opdelt på fartøjsgrupper i 2001 til 2003 (mand pr. fartøj) Længde Redskabstype/fiskeri m Garn/krog 1,20 1,20 1,19 1,18 Jolle/ruse 1,50 1,40 1,46 1,47 Snur/garn/trawl 1,20 1,20 1,15 1,15 Trawl 1,37 1,29 1,30 1,39 Alle redskaber 1,26 1,24 1,24 1,24 =12m - <15m Garn/krog 2,49 2,42 2,21 2,08 Snur/garn/trawl 1,82 1,79 1,76 1,76 Snurrevod 2,30 2,27 2,24 2,33 Trawl 1,89 1,87 1,81 1,78 Alle redskaber 2,07 2,04 1,95 1,89 =15m - <18m Garn/krog 3,71 3,66 3,60 3,63 Snur/garn/trawl 2,38 2,22 2,10 2,11 Snurrevod 2,97 2,93 2,79 2,65 Trawl 2,35 2,33 2,33 2,28 Alle redskaber 2,75 2,72 2,65 2,59 =18m - <24m Garn/krog 4,18 4,38 4,33 4,20 Snur/garn/trawl 3,63 3,44 3,63 4,14 Snurrevod 3,21 3,24 3,18 3,09 Trawl 3,14 3,10 3,13 3,09 Alle redskaber 3,35 3,35 3,34 3,27 =24m - <40m Bomtrawl 4,70 5,00 5,13 5,13 Snur/garn/trawl 6,00 5,60 5,60 5,60 Trawl industri 4,43 4,56 4,61 4,49 Trawl blandet 4,26 4,26 4,22 4,28 Alle redskaber 4,41 4,44 4,45 4,45 =40m Not 10,82 10,82 10,55 10,78 Trawl industri 5,24 5,00 5,21 4,83 Trawl blandet 5,50 5,63 5,53 5,74 Alle redskaber 6,73 6,77 6,68 6,60 Specialfiskerier Hesterejefiskeri 2,76 2,77 2,78 2,81 Muslingefiskeri 1,69 1,69 1,72 1,71 Grønlandsk rejefiskeri 25,00 25,00 25,00 25,00 Alle specialfiskerier 2,24 2,25 2,26 2,29 I alt 2,45 2,43 2,47 2,45 16

17 BILAGSTABELLER 4.1 til 4.2 Indtjeningsevne opdelt på fartøjsgrupper Indtjeningsevne: 4.1 Indtjeningsevne. Gennemsnit pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000 kr.) Længde Redskabstype/fiskeri Forventet 2003 <12m Garn/krog Jolle/ruse Trawl Alle redskaber =12m - <15m Garn/krog Trawl Alle redskaber =15m - <18m Garn/krog Snurrevod Trawl Alle redskaber =18m - <24m Garn/krog Snurrevod Trawl Alle redskaber =24m - <40m Bomtrawl Alle redskaber Specialfiskerier Hesterejefiskeri Alle specialfiskerier Note: "Indtjeningsevne" er defineret som fangstværdien fratrukket de variable omkostninger. OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og Anm.:Alle grupper af snur/garn/trawl, snurrevod 12-15m, trawlere over 24m og specialfiskerierne efter musling og grønlandsreje er udeladt grundet enten ingen demersale fartøjer i gruppen eller ingen omkostningsoplysninger. 4.2 Indtjeningsevne pr. bemanding. Gennemsnit pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000 kr.) Længde Redskabstype/fiskeri Forventet 2003 <12m Garn/krog Jolle/ruse Trawl Alle redskaber =12m - <15m Garn/krog Trawl Alle redskaber =15m - <18m Garn/krog Snurrevod Trawl Alle redskaber =18m - <24m Garn/krog Snurrevod Trawl Alle redskaber =24m - <40m Bomtrawl Alle redskaber Specialfiskerier Hesterejefiskeri Alle specialfiskerier

18 BILAGSTABELLER 5.1 til 5.2 Bruttooverskud opdelt på fartøjsgruppe 5.1 Bruttooverskud. Gennemsnit pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000 kr.) Længde Redskabstype/fiskeri Forventet 2003 <12m Garn/krog Jolle/ruse Trawl Alle redskaber =12m - <15m Garn/krog Trawl Alle redskaber =15m - <18m Garn/krog Snurrevod Trawl Alle redskaber =18m - <24m Garn/krog Snurrevod Trawl Alle redskaber =24m - <40m Bomtrawl Alle redskaber Specialfiskerier Hesterejefiskeri Alle specialfiskerier Note: "Bruttooverskuddet" er defineret som beløbet i overskud til aflønning af kapital. OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og Anm.:Alle grupper af snur/garn/trawl, snurrevod 12-15m, trawlere over 24m og specialfiskerierne efter musling og grønlandsreje er udeladt grundet enten ingen demersale fartøjer i gruppen eller ingen omkostningsoplysninger. 5.2 Bruttooverskud pr. bemanding. Gennemsnit pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000 kr.) Længde Redskabstype/fiskeri Forventet 2003 <12m Garn/krog Jolle/ruse Trawl Alle redskaber =12m - <15m Garn/krog Trawl Alle redskaber =15m - <18m Garn/krog Snurrevod Trawl Alle redskaber =18m - <24m Garn/krog Snurrevod Trawl Alle redskaber =24m - <40m Bomtrawl Alle redskaber Specialfiskerier Hesterejefiskeri Alle specialfiskerier

19 BILAGSTABEL 6. Rentabilitet opdelt på fartøjsgrupper (%)Gennemsnit pr. inkluderet FØIfartøj (1.000 kr.) Længde Redskabstype/fiskeri Forventet 2003 <12m Garn/krog Jolle/ruse Trawl Alle redskaber =12m - <15m Garn/krog Trawl Alle redskaber =15m - <18m Garn/krog Snurrevod Trawl Alle redskaber =18m - <24m Garn/krog Snurrevod Trawl Alle redskaber =24m - <40m Bomtrawl Alle redskaber Specialfiskerier Hesterejefiskeri Alle specialfiskerier Note: "Rentabiliteten" er defineret som bruttooverskuddet i forhold til forsikringsværdien. OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og Anm.:Alle grupper af snur/garn/trawl, snurrevod 12-15m, trawlere over 24m og specialfiskerierne efter musling og grønlandsreje er udeladt grundet enten ingen demersale fartøjer i gruppen eller ingen omkostningsoplysninger. 19

20 BILAGSTABEL 7.1 Gennemsnitlig fangstværdi pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000) kr. 10% ekstra kvote af: Torsk, Nordsøen Længde Redskabstype/ fiskeri Forventet 2003 Forventet % ekstra %-ændring Pris (kr./kg.) <12m Garn/krog ,68 21,67 Jolle/ruse ,07 22,30 Trawl ,06 17,50 Alle redskaber ,52 21,66 =12m - <15m Garn/krog ,44 22,68 Trawl ,03 18,56 Alle redskaber ,53 22,47 =15m - <18m Garn/krog ,16 25,08 Snurrevod ,42 18,51 Trawl ,07 17,80 Alle redskaber ,68 23,86 =18m - <24m Garn/krog ,84 24,39 Snurrevod ,06 24,69 Trawl ,23 17,15 Alle redskaber ,59 21,96 =24m - <40m Bomtrawl ,25 18,59 Alle redskaber ,25 18,59 Specialfiskerier Hesterejefiskeri ,01 23,80 Alle specialfiskerier ,01 23,80 OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og BILAGSTABEL 7.2 Gennemsnitlig bruttooverskud pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000) kr. Længde Redskabstype/ fiskeri Forventet Forventet % ekstra %-ændring Skyggepris (kr./kg.) <12m Garn/krog ,57 3,07 Jolle/ruse ,25 3,65 Trawl ,04 3,56 Alle redskaber ,48 3,09 =12m - <15m Garn/krog ,74 6,19 Trawl ,22 6,78 Alle redskaber ,38 6,22 =15m - <18m Garn/krog ,08 8,70 Snurrevod ,89 6,51 Trawl ,77 7,38 Alle redskaber ,91 8,39 =18m - <24m Garn/krog ,45 9,02 Snurrevod ,05 9,87 Trawl ,32 8,10 Alle redskaber ,51 8,93 =24m - <40m Bomtrawl ,85 10,46 Alle redskaber ,85 10,46 Specialfiskerier Hesterejefiskeri ,02 11,80 Alle specialfiskerier ,02 11,80 Note: "Bruttooverskuddet" er defineret indtjeningsevnen fratrukket aflønning af arbejdskraft. OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og

21 BILAGSTABEL 7.3 Gennemsnitlig fangstværdi pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000) kr.10% ekstra kvote af: Torsk, Skagerrak Længde Redskabstype/ fiskeri Forventet 2003 Forventet % ekstra %-ændring Pris (kr./kg.) <12m Garn/krog ,69 20,42 Jolle/ruse ,59 19,61 Trawl ,21 18,07 Alle redskaber ,64 20,21 =12m - <15m Garn/krog ,94 19,50 Trawl ,32 17,70 Alle redskaber ,54 18,77 =15m - <18m Garn/krog ,17 20,09 Snurrevod ,50 19,69 Trawl ,27 18,28 Alle redskaber ,27 18,86 =18m - <24m Garn/krog ,06 18,84 Snurrevod ,31 20,61 Trawl ,28 20,27 Alle redskaber ,26 20,28 =24m - <40m Bomtrawl ,08 19,75 Alle redskaber ,08 19,75 Specialfiskerier Hesterejefiskeri ,00 3,00 Alle specialfiskerier ,00 3,00 OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og BILAGSTABEL 7.4 Gennemsnitlig bruttooverskud pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000) kr. Længde Redskabstype/fiskeri Forventet 2003 Forventet % ekstra %-ændring Skyggepris (kr./kg.) <12m Garn/krog ,57 2,89 Jolle/ruse ,05 3,21 Trawl ,14 3,72 Alle redskaber ,60 2,97 =12m - <15m Garn/krog ,04 5,33 Trawl ,99 6,47 Alle redskaber ,32 5,79 =15m - <18m Garn/krog ,48 6,96 Snurrevod ,67 6,93 Trawl ,99 7,58 Alle redskaber ,73 7,35 =18m - <24m Garn/krog ,16 6,97 Snurrevod ,19 8,24 Trawl ,65 9,57 Alle redskaber ,24 9,21 =24m - <40m Bomtrawl ,24 11,12 Alle redskaber ,24 11,12 Specialfiskerier Hesterejefiskeri ,00 1,00 Alle specialfiskerier ,00 1,00 Note: "Bruttooverskuddet" er defineret indtjeningsevnen fratrukket aflønning af arbejdskraft. OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og

22 BILAGSTABEL 7.5 Gennemsnitlig fangstværdi pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000) kr. 10% ekstra kvote af: Torsk, Kattegat Længde Redskabstype/ fiskeri Forventet 2003 Forventet % ekstra %-ændring Pris (kr./kg.) <12m Garn/krog ,14 19,59 Jolle/ruse ,18 18,66 Trawl ,07 11,75 Alle redskaber ,15 18,95 =12m - <15m Garn/krog ,14 19,10 Trawl ,22 13,32 Alle redskaber ,19 14,41 =15m - <18m Garn/krog ,03 23,88 Snurrevod ,30 16,24 Trawl ,27 14,35 Alle redskaber ,20 14,85 =18m - <24m Garn/krog ,00 0,00 Snurrevod ,30 18,27 Trawl ,14 15,72 Alle redskaber ,15 16,49 =24m - <40m Bomtrawl ,00 0,00 Alle redskaber ,00 0,00 Specialfiskerier Hesterejefiskeri ,00 0,00 Alle specialfiskerier ,00 0,00 OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og BILAGSTABEL 7.6 Gennemsnitlig bruttooverskud pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000) kr. Længde Redskabstype/ fiskeri Forventet 2003 Forventet % ekstra %-ændring Skyggepris (kr./kg.) <12m Garn/krog ,12 2,77 Jolle/ruse ,61 3,05 Trawl ,05 2,41 Alle redskaber ,14 2,82 =12m - <15m Garn/krog ,74 5,22 Trawl ,41 4,87 Alle redskaber ,35 4,94 =15m - <18m Garn/krog ,08 8,28 Snurrevod ,78 5,71 Trawl ,90 5,95 Alle redskaber ,34 5,97 =18m - <24m Garn/krog ,00 0,00 Snurrevod ,13 7,30 Trawl ,82 7,43 Alle redskaber ,70 7,39 =24m - <40m Bomtrawl ,00 0,00 Alle redskaber ,00 0,00 Specialfiskerier Hesterejefiskeri ,00 0,00 Alle specialfiskerier ,00 0,00 Note: "Bruttooverskuddet" er defineret indtjeningsevnen fratrukket aflønning af arbejdskraft. OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og

23 BILAGSTABEL 7.7 Gennemsnitlig fangstværdi pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000) kr. 10% ekstra kvote af: Torsk, Østersøen Redskabstype/ Forventet Forventet 2003 Længde fiskeri % ekstra %-ændring Pris (kr./kg.) <12m Garn/krog ,03 12,04 Jolle/ruse ,13 11,88 Trawl ,42 10,81 Alle redskaber ,35 11,97 =12m - <15m Garn/krog ,46 14,39 Trawl ,04 10,95 Alle redskaber ,49 11,51 =15m - <18m Garn/krog ,71 10,84 Snurrevod ,67 11,85 Trawl ,03 10,46 Alle redskaber ,51 10,57 =18m - <24m Garn/krog ,31 11,45 Snurrevod ,07 11,90 Trawl ,23 9,98 Alle redskaber ,24 10,49 =24m - <40m Bomtrawl ,13 12,28 Alle redskaber ,13 12,28 Specialfiskerier Hesterejefiskeri ,03 10,32 Alle specialfiskerier ,03 10,32 OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og BILAGSTABEL 7.8 Gennemsnitlig bruttooverskud pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000) kr. Redskabstype/ Forventet Forventet 2003 Skyggepris Længde fiskeri % ekstra %-ændring (kr./kg.) <12m Garn/krog ,35 1,70 Jolle/ruse ,92 1,94 Trawl ,63 2,23 Alle redskaber ,17 1,75 =12m - <15m Garn/krog ,80 3,93 Trawl ,10 4,00 Alle redskaber ,34 3,99 =15m - <18m Garn/krog ,99 3,76 Snurrevod ,23 4,17 Trawl ,12 4,34 Alle redskaber ,92 4,26 =18m - <24m Garn/krog ,74 4,23 Snurrevod ,89 4,76 Trawl ,10 4,71 Alle redskaber ,86 4,71 =24m - <40m Bomtrawl ,03 6,92 Alle redskaber ,03 6,92 Specialfiskerier Hesterejefiskeri ,06 5,11 Alle specialfiskerier ,06 5,11 Note: "Bruttooverskuddet" er defineret indtjeningsevnen fratrukket aflønning af arbejdskraft. OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og

24 BILAGSTABEL 7.9 Gennemsnitlig fangstværdi pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000) kr. 10% ekstra kvote af: Mørksej, Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen Redskabstype/ Forventet Forventet 2003 Længde fiskeri % ekstra %-ændring Pris (kr./kg.) <12m Garn/krog ,02 5,50 Jolle/ruse ,01 5,85 Trawl ,01 4,83 Alle redskaber ,02 5,53 =12m - <15m Garn/krog ,05 6,24 Trawl ,07 4,01 Alle redskaber ,06 4,41 =15m - <18m Garn/krog ,03 4,92 Snurrevod ,02 4,10 Trawl ,12 4,12 Alle redskaber ,08 4,19 =18m - <24m Garn/krog ,03 4,85 Snurrevod ,04 4,49 Trawl ,24 4,21 Alle redskaber ,18 4,23 =24m - <40m Bomtrawl ,01 3,70 Alle redskaber ,01 3,70 Specialfiskerier Hesterejefiskeri ,00 1,00 Alle specialfiskerier ,00 1,00 OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og BILAGSTABEL 7.10 Gennemsnitlig bruttooverskud pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000) kr. Forventet Længde Redskabstype/fiskeri Forventet % ekstra %-ændring Skyggepris (kr./kg.) <12m Garn/krog ,02 0,78 Jolle/ruse ,04 0,92 Trawl ,00 1,00 Alle redskaber ,02 0,80 =12m - <15m Garn/krog ,25 1,71 Trawl ,45 1,47 Alle redskaber ,09 1,51 =15m - <18m Garn/krog ,08 1,70 Snurrevod ,16 1,44 Trawl ,29 1,71 Alle redskaber ,54 1,70 =18m - <24m Garn/krog ,07 1,80 Snurrevod ,15 1,80 Trawl ,37 1,99 Alle redskaber ,86 1,98 =24m - <40m Bomtrawl ,08 2,09 Alle redskaber ,08 2,09 Specialfiskerier Hesterejefiskeri ,00 1,00 Alle specialfiskerier ,00 1,00 Note: "Bruttooverskuddet" er defineret indtjeningsevnen fratrukket aflønning af arbejdskraft. OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og

25 BILAGSTABEL 7.11 Gennemsnitlig fangstværdi pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000) kr. 10% ekstra kvote af: Kuller, Nordsøen Redskabstype/ Forventet Forventet 2003 Længde fiskeri % ekstra %-ændring Pris (kr./kg.) <12m Garn/krog ,02 7,85 Jolle/ruse ,00 0,00 Trawl ,02 7,38 Alle redskaber ,02 7,81 =12m - <15m Garn/krog ,03 6,78 Trawl ,00 6,20 Alle redskaber ,01 6,67 =15m - <18m Garn/krog ,07 7,33 Snurrevod ,09 7,06 Trawl ,02 5,92 Alle redskaber ,04 6,78 =18m - <24m Garn/krog ,04 7,37 Snurrevod ,46 7,31 Trawl ,07 6,38 Alle redskaber ,13 6,94 =24m - <40m Bomtrawl ,05 7,72 Alle redskaber ,05 7,72 Specialfiskerier Hesterejefiskeri ,00 0,00 Alle specialfiskerier ,00 0,00 OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og BILAGSTABEL 7.12 Gennemsnitlig bruttooverskud pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000) kr. Redskabstype/ Forventet Forventet Skyggepris Længde fiskeri % ekstra %-ændring (kr./kg.) <12m Garn/krog ,02 1,08 Jolle/ruse ,00 0,00 Trawl ,01 1,46 Alle redskaber ,01 1,11 =12m - <15m Garn/krog ,15 1,85 Trawl ,02 2,40 Alle redskaber ,17 1,95 =15m - <18m Garn/krog ,19 2,54 Snurrevod ,88 2,48 Trawl ,23 2,44 Alle redskaber ,26 2,49 =18m - <24m Garn/krog ,10 2,73 Snurrevod ,75 2,92 Trawl ,40 3,01 Alle redskaber ,58 2,95 =24m - <40m Bomtrawl ,84 4,35 Alle redskaber ,84 4,35 Specialfiskerier Hesterejefiskeri ,00 0,00 Alle specialfiskerier ,00 0,00 Note: "Bruttooverskuddet" er defineret indtjeningsevnen fratrukket aflønning af arbejdskraft. OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og

26 BILAGSTABEL 7.13 Gennemsnitlig fangstværdi pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000) kr.10% ekstra kvote af: Kuller, Skagerrak, Kattegat og Østersøen Redskabstype/ Forventet Forventet %- Længde fiskeri % ekstra ændring Pris (kr./kg.) <12m Garn/krog ,02 7,65 Jolle/ruse ,01 8,25 Trawl ,02 8,00 Alle redskaber ,02 7,72 =12m - <15m Garn/krog ,06 8,77 Trawl ,06 7,04 Alle redskaber ,06 7,56 =15m - <18m Garn/krog ,02 6,89 Snurrevod ,21 8,02 Trawl ,07 6,80 Alle redskaber ,07 7,18 =18m - <24m Garn/krog ,01 7,52 Snurrevod ,24 8,25 Trawl ,10 7,29 Alle redskaber ,11 7,61 =24m - <40m Bomtrawl ,02 8,76 Alle redskaber ,02 8,76 Specialfiskerier Hesterejefiskeri ,00 0,00 Alle specialfiskerier ,00 0,00 OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og BILAGSTABEL 7.14 Gennemsnitlig bruttooverskud pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000) kr. Redskabstype/ Forventet Forventet Skyggepris Længde fiskeri % ekstra %-ændring (kr./kg.) <12m Garn/krog ,02 1,06 Jolle/ruse ,04 1,37 Trawl ,01 1,60 Alle redskaber ,02 1,11 =12m - <15m Garn/krog ,32 2,40 Trawl ,37 2,57 Alle redskaber ,00 2,52 =15m - <18m Garn/krog ,05 2,38 Snurrevod ,99 2,82 Trawl ,77 2,82 Alle redskaber ,46 2,79 =18m - <24m Garn/krog ,01 2,78 Snurrevod ,92 3,30 Trawl ,59 3,44 Alle redskaber ,53 3,39 =24m - <40m Bomtrawl ,36 4,93 Alle redskaber ,36 4,93 Specialfiskerier Hesterejefiskeri ,00 0,00 Alle specialfiskerier ,00 0,00 Note: "Bruttooverskuddet" er defineret indtjeningsevnen fratrukket aflønning af arbejdskraft. OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og

27 BILAGSTABEL 7.15 Gennemsnitlig fangstværdi pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000) kr. 10% ekstra kvote af: Rødspætte, Nordsøen Længde Redskabstype/ fiskeri Forventet 2003 Forventet % ekstra %-ændring Pris (kr./kg.) <12m Garn/krog ,67 13,97 Jolle/ruse ,18 14,32 Trawl ,26 14,59 Alle redskaber ,54 14,01 =12m - <15m Garn/krog ,19 14,38 Trawl ,16 14,35 Alle redskaber ,52 14,37 =15m - <18m Garn/krog ,40 12,24 Snurrevod ,50 14,45 Trawl ,27 14,23 Alle redskaber ,11 13,03 =18m - <24m Garn/krog ,12 11,87 Snurrevod ,17 14,95 Trawl ,90 14,43 Alle redskaber ,42 13,66 =24m - <40m Bomtrawl ,81 15,16 Alle redskaber ,81 15,16 Specialfiskerier Hesterejefiskeri ,05 14,45 Alle specialfiskerier ,05 14,45 OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og BILAGSTABEL 7.16 Gennemsnitlig bruttooverskud pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000) kr. Redskabstype/ Forventet Forventet Skyggepris Længde fiskeri % ekstra %-ændring (kr./kg.) <12m Garn/krog ,56 1,98 Jolle/ruse ,63 2,34 Trawl ,18 3,01 Alle redskaber ,51 2,03 =12m - <15m Garn/krog ,39 3,93 Trawl ,99 5,25 Alle redskaber ,64 4,19 =15m - <18m Garn/krog ,74 4,25 Snurrevod ,34 5,08 Trawl ,93 5,90 Alle redskaber ,48 4,67 =18m - <24m Garn/krog ,57 4,39 Snurrevod ,26 5,97 Trawl ,21 6,82 Alle redskaber ,29 5,78 =24m - <40m Bomtrawl ,39 8,53 Alle redskaber ,39 8,53 Specialfiskerier Hesterejefiskeri ,10 7,15 Alle specialfiskerier ,10 7,15 Note: "Bruttooverskuddet" er defineret indtjeningsevnen fratrukket aflønning af arbejdskraft. OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og

28 BILAGSTABEL 7.17 Gennemsnitlig fangstværdi pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000) kr. 10% ekstra kvote af: Rødspætte, Kattegat Længde Redskabstype/ fiskeri Forventet 2003 Forventet % ekstra %-ændring Pris (kr./kg.) <12m Garn/krog ,18 13,56 Jolle/ruse ,11 14,67 Trawl ,11 12,63 Alle redskaber ,16 13,66 =12m - <15m Garn/krog ,09 15,84 Trawl ,23 13,21 Alle redskaber ,18 13,62 =15m - <18m Garn/krog ,00 12,33 Snurrevod ,28 13,29 Trawl ,16 13,03 Alle redskaber ,25 13,18 =18m - <24m Garn/krog ,00 16,00 Snurrevod ,44 15,48 Trawl ,09 12,88 Alle redskaber ,14 14,16 =24m - <40m Bomtrawl ,00 0,00 Alle redskaber ,00 0,00 Specialfiskerier Hesterejefiskeri ,00 0,00 Alle specialfiskerier ,00 0,00 OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og BILAGSTABEL 7.18 Gennemsnitlig bruttooverskud pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000) kr. Længde Redskabstype/ fiskeri Forventet 2003 Forventet % ekstra %-ændring Skyggepris (kr./kg.) <12m Garn/krog ,15 1,91 Jolle/ruse ,40 2,41 Trawl ,07 2,60 Alle redskaber ,15 2,01 =12m - <15m Garn/krog ,50 4,32 Trawl ,44 4,83 Alle redskaber ,20 4,75 =15m - <18m Garn/krog ,00 4,00 Snurrevod ,94 4,67 Trawl ,79 5,41 Alle redskaber ,53 4,97 =18m - <24m Garn/krog ,00 6,00 Snurrevod ,69 6,19 Trawl ,54 6,08 Alle redskaber ,63 6,13 =24m - <40m Bomtrawl ,00 0,00 Alle redskaber ,00 0,00 Specialfiskerier Hesterejefiskeri ,00 0,00 Alle specialfiskerier ,00 0,00 Note: "Bruttooverskuddet" er defineret indtjeningsevnen fratrukket aflønning af arbejdskraft. OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og

29 BILAGSTABEL 7.19 Gennemsnitlig fangstværdi pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000) kr.10% ekstra kvote af: Tunge, Nordsøen Længde Redskabstype/ fiskeri Forventet 2003 Forventet % ekstra %-ændring Pris (kr./kg.) <12m Garn/krog ,39 73,46 Jolle/ruse ,11 74,00 Trawl ,01 63,00 Alle redskaber ,31 73,47 =12m - <15m Garn/krog ,05 72,28 Trawl ,00 43,00 Alle redskaber ,37 71,90 =15m - <18m Garn/krog ,10 66,17 Snurrevod ,00 0,00 Trawl ,01 72,33 Alle redskaber ,58 66,26 =18m - <24m Garn/krog ,50 60,57 Snurrevod ,01 63,20 Trawl ,04 72,87 Alle redskaber ,23 61,81 =24m - <40m Bomtrawl ,20 93,05 Alle redskaber ,20 93,05 Specialfiskerier Hesterejefiskeri ,00 43,00 Alle specialfiskerier ,00 43,00 OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og 2002 BILAGSTABEL 7.20 Gennemsnitlig bruttooverskud pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000) kr. Redskabstype/ Forventet Forventet Skyggepris Længde fiskeri % ekstra %-ændring (kr./kg.) <12m Garn/krog ,32 10,39 Jolle/ruse ,37 12,11 Trawl ,01 13,00 Alle redskaber ,29 10,52 =12m - <15m Garn/krog ,64 19,74 Trawl ,03 16,00 Alle redskaber ,13 19,69 =15m - <18m Garn/krog ,90 22,95 Snurrevod ,01 0,00 Trawl ,14 30,00 Alle redskaber ,30 23,04 =18m - <24m Garn/krog ,62 22,41 Snurrevod ,05 25,20 Trawl ,22 34,40 Alle redskaber ,94 23,61 =24m - <40m Bomtrawl ,11 52,38 Alle redskaber ,11 52,38 Specialfiskerier Hesterejefiskeri ,00 21,00 Alle specialfiskerier ,00 21,00 Note: "Bruttooverskuddet" er defineret indtjeningsevnen fratrukket aflønning af arbejdskraft OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og

30 BILAGSTABEL 7.21 Gennemsnitlig fangstværdi pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000) kr. 10% ekstra kvote af: Tunge, Skagerrak og Kattegat Redskabstype/ Forventet Forventet Længde fiskeri % ekstra %-ændring Pris (kr./kg.) <12m Garn/krog ,26 80,94 Jolle/ruse ,18 81,79 Trawl ,18 65,07 Alle redskaber ,24 80,12 =12m - <15m Garn/krog ,21 79,45 Trawl ,25 68,03 Alle redskaber ,24 71,26 =15m - <18m Garn/krog ,02 67,20 Snurrevod ,04 83,37 Trawl ,18 65,00 Alle redskaber ,12 65,64 =18m - <24m Garn/krog ,00 108,00 Snurrevod ,02 88,67 Trawl ,09 72,71 Alle redskaber ,07 73,68 =24m - <40m Bomtrawl ,07 79,59 Alle redskaber ,07 79,59 Specialfiskerier Hesterejefiskeri ,00 18,00 Alle specialfiskerier ,00 18,00 OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og BILAGSTABEL 7.22 Gennemsnitlig bruttooverskud pr. inkluderet FØI-fartøj (1.000) kr. Redskabstype/ Forventet Forventet Skyggepris Længde fiskeri % ekstra %-ændring (kr./kg.) <12m Garn/krog ,22 11,41 Jolle/ruse ,63 13,36 Trawl ,12 13,43 Alle redskaber ,23 11,82 =12m - <15m Garn/krog ,15 21,71 Trawl ,58 24,89 Alle redskaber ,05 23,99 =15m - <18m Garn/krog ,04 23,20 Snurrevod ,37 29,25 Trawl ,96 26,96 Alle redskaber ,79 26,90 =18m - <24m Garn/krog ,01 40,00 Snurrevod ,09 35,33 Trawl ,52 34,34 Alle redskaber ,33 34,42 =24m - <40m Bomtrawl ,02 44,81 Alle redskaber ,02 44,81 Specialfiskerier Hesterejefiskeri ,00 9,00 Alle specialfiskerier ,00 9,00 Note: "Bruttooverskuddet" er defineret indtjeningsevnen fratrukket aflønning af arbejdskraft. OBS: Gennemsnit for bomtrawl er kun baseret på tal fra 2001 og

31 FISKERIREGULERING I ANDRE LANDE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 8. marts 2004 J.nr.: AFL NOTAT Vedr.: Fiskeriregulering i UK og Holland 1. Baggrund Til brug for drøftelser i Det Demersale Udvalg har Fiskeridirektoratet indhentet oplysninger om forvaltningen af fiskekvoter i UK og Holland. Oplysningerne fra UK er meget detaljerede, hvorfor der nedenfor er givet et sammendrag af de for udvalget relevante dele, herunder de nationale fiskerimyndigheders og producentorganisationernes (PO ernes) beføjelser og forpligtelser i forbindelse med kvoteforvaltningen. 2. Indledning De enkelte EU-medlemslande tildeles hvert år nationale kvoter for de enkelte fiskearter i medfør af TAC/kvoteforordningen. I nogle lande forvaltes kvoterne af fiskerimyndighederne efter rådgivning af erhvervet, f.eks. i Danmark, hvorimod kvoterne i Storbritannien og Holland forvaltes af erhvervet efter nærmere regler. I begge tilfælde er myndighederne ansvarlige over for Fællesskabet for overholdelsen af de nationale kvoter. Medlemslandet skal bl.a. fastsætte egnede foranstaltninger for udnyttelsen af de kvoter, det har fået tildelt, og gennemføre de inspektioner og øvrige kontrolforanstaltninger, som fremgår af de forskellige forordninger. 31

32 3. Kvoteforvaltning i UK 3.1. Tildeling af kvote Der er i UK detaljerede regler for tildeling og forvaltning af de nationale fiskekvoter. Ifølge reglerne kan de nationale kvoter for visse specificerede arter tildeles forskellige grupper, herunder PO er, med henblik på forvaltning. Denne mulighed eksisterer for a r- ter inden for kategorierne demersale arter, pelagiske arter og dybhavsarter. De demers a- le arter inkluderer torsk, tunge, kuller, kulmule, rødspætte, dybhavshummer og rejer, lyssej og mørksej. Følgende grupper kan tildeles kvote med henblik på forvaltning: a) Producentorganisationer, som kan modtage sektortildelinger til forvaltning på vegne af deres medlemmer (fartøjer); b) Ikke-sektor gruppen (bestående af fartøjer over 10 meter, som ikke er medlemmer af en PO, eller som er medlem af en PO, som ikke har påtaget sig sektorforvaltningsforpligtelser); c) Gruppen af fartøjer under 10 meter (ikke-po) (bestående af fartøjer på 10 meter og derunder, som ikke fisker på sektortildeling forvaltet af en PO). Der er desuden specifikke grupper for udelukkende pelagiske arter, den vestlige makrelbestand og område VII a-sild. Grupper, der ønsker at forvalte kvoter, skal som udgangspunkt forvalte samtlige arter af den valgte type, dvs. alle hvidfisk og/eller alle pelagiske arter og/eller alle dybhavsarter. Der skal ansøges om kvotetildeling primo december forud for det ønskede kvoteår, hvorefter gruppen ikke kan fravælge forvaltningsforpligtelserne for det pågældende kvoteår. De britiske fiskerimyndigheder tildeler grupperne kvoter for ét år ad gangen og i forhold til gruppens/po ens medlemmer pr. 1. januar. Der har siden 1. januar 1999 været gældende et system med enheder af faste kvote tildelinger (Fixed Quota Allocations/FQAs), som primært er baseret på det enkelte fartøjs landing i en 3-årig referenceperiode ( ). Alle kvotetildelinger er registreret i det centrale FQA-register hos fiskerimyndighederne. Kvoterettighederne kan flyttes enten sammen med overførsel/sammenlægning af et far- 32

33 tøjs rettigheder til et andet fartøj eller separat under visse betingelser, herunder helt eller delvist, i forbindelse med fartøjsudskiftning, osv. Kvote til den enkelte gruppe sker forholdsmæssigt (andel) for de arter, som gruppen forvalter. Kvote, der overføres separat, får virkning fra det efterfølgende kvoteår. Tildeling af kvote til en PO udgør kvoteandele for de medlemmer, som er tilknyttet PO en pr. 1. januar i det pågældende år. Kvote til Gruppen af fartøjer under 10 meter (ikke-po) tildeles ikke gruppen, men administreres fra centralt hold. Kvote tildeles foreløbigt senest medio marts og endeligt medio april Kvoteforvaltning Der er et vist samarbejde mellem myndighederne og den enkelte gruppe om opgørelse af kvoteforbruget. Den enkelte gruppe skal løbende indsende oplysninger om gruppens landinger til myndighederne, herunder når gruppen har landet henholdsvis 70% og 85% af gruppens tildelte kvote pr. art. Myndighederne tilsender grupperne (for demersale arter) ugentlige fangstskøn. Når det skønnes, at opfiskning af en gruppes kvote er nært forestående, kontaktes gruppen, før fiskeriet standses for gruppens medlemmer. Alle landinger også ved parfiskeri afskrives på kvoten for det fartøj, der har landet fisken. For at en PO kan godkendes som berettiget til kvoteforvaltning, og godkendelsen hertil kan opretholdes, skal PO en have administrative procedurer til effektivt at registrere medlemmernes landinger, håndhæve PO ens fangstbegrænsninger og idømme passende sanktioner til medlemmer, der overtræder disse begrænsninger. PO en er det primære kontaktled mellem myndighederne og PO ens medlemmer angående kvoteforvaltning. PO en er derfor forpligtet til at sørge for, at dens medlemmer er bekendt med reglerne for kvoteforvaltningen og de tilhørende forpligtelser. PO en skal indsende forskellige oplysninger, herunder om medlemmerne og deres individuelle kvoter, og straks underrette myndighederne om ændringer i kvoterne. PO en skal desuden skriftligt informere myndighederne, hver gang et fartøj indmeldes i eller udmeldes af PO en. Der er regler for, i hvilket omfang og pr. hvilken dato et fartøjs kvote medtages til en ny gruppe Fiskerimyndighedernes forpligtelser Det påhviler de britiske myndigheder at sikre, at de nationale kvoter ikke overfiskes. 33

34 I tilfælde af overfiskeri af en national kvote, vil merforbruget blive søgt dækket ved omfordeling af disponibel kvote, herunder ved udligninger i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 847/96 1. Den overfiskede mængde vil blive fordelt forholdsmæssigt på de grupper, der har bidraget til overfiskeriet, og fratrukket gruppens kvote i det følgende år. Hvis der ikke resterer tilstrækkelig kvote i grupper til at afværge sanktioner i medfør af forordningen, kan myndighederne gældende fra fiskeri på 2003-kvoten - anmode en gruppe, der har bidraget til overfiskeri af en national kvote, om at aflevere kvote for en anden fiskeart til brug for internationale kvotebytter. Hvis myndighederne ser sig nødsaget til at lukke et fiskeri, fordi en gruppe har overskredet sin kvote, vil den pågældende gruppe skulle betale kompensation i form af kvote til den eller de grupper, hvis fiskeri har været påvirket heraf. Det anerkendes, at det primære redskab til at sikre størst mulig opfiskning af de nationale kvoter er muligheden for at bytte kvoter grupperne imellem. Myndighederne har dog mulighed for efter høring af den pågældende gruppe - at inddrage kvote, der ikke vurderes at kunne fiskes af gruppen, og refordele den til andre. Fiskerimyndighederne checker én gang årligt med grupperne, at det centrale register afspejler de faktiske forhold og udsteder bl.a. opdateret medlemsliste pr. 1 januar. Fiskeridirektoratet er ikke bekendt med, i hvilket omfang de britiske myndigheder a n- vender strafferetlige sanktioner ved overfiskeri af kvote tildelt de enkelte grupper. 1 Jf. Rådets forordning nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år. 34

35 4. Kvoteforvaltning i Holland 4.1. Tildeling af kvote De hollandske kvoter for en given demersal fiskeart er tildelt den enkelte fisker i form af kvoteandele beregnet på grundlag af historisk fiskeri. En mindre andel af den nationale kvote reserveres dog til senere uddeling. Kvoteandelene er individuelle og overdragelige (rødspætte og tunge). Fordeling af kvoten foretages af det hollandske fiskeridirektorat Kvoteforvaltning Efter tildeling af de individuelle kvoteandele foretages den centrale del af fiskeriforvaltningen i såkaldte comanagement-grupper (8 grupper for demersale arter og 1 for pelagisk fisk), der opererer uafhængigt af det hollandske fiskeridirektorat. Disse regionale grupper består af fiskere, men ledes af uafhængige personer, f.eks. en advokat, der følger udviklingen i kvoteudnyttelsen. Overdragelse (salg) af kvoteandele osv. bogføres hos grupperne, der desuden forvalter havdagesystemet i forbindelse med torskegenopretningsplanen. Hvis et medlem af en gruppe overskrider sin individuelle kvote, sanktioneres vedkommende af gruppens ledelse ved en administrativ bøde. Bøden anvendes inden for gruppens budget, herunder til forskningsformål el. lign Fiskerimyndighedernes forpligtelser De hollandske fiskerimyndigheder foretager logbogskontrol og fysisk kontrol, herunder i relation til tekniske bevaringsforanstaltninger. Det påhviler myndighederne at sikre, at den samlede hollandske kvote ikke overfiskes. Hvis en gruppe overfisker gruppens samlede kvoteandel, sanktionerer myndighederne, typisk ved et fradrag i kvoteandelen for det efterfølgende kvoteår. Der vil desuden kunne blive tale om bødestraf. Fiskeridirektoratet, den 8. marts

36 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 29. april 2004 J.nr AFL Fiskeriforvaltningen i Holland 2 Indledning I 1976 blev der indført individuelle kvoter (IK) på tunge og rødspætte. Disse kvoter blev i 1985 gjort overdragelige (IOK). Selvforvaltning ( co-management ) I 1993 indførtes selvforvaltning i fladfiskfiskeriet (tunge og rødspætte), hvor fiskere kunne danne kvoteforvaltningsgrupper mod til gengæld at påtage sig ekstra forpligtelser, f.eks. privat aftalt auktionspligt. Fiskerimyndighederne begrænsede samtidig deres indgriben i de daglige fiskeriaktiviteter. Formålet var at skabe mere fleksibilitet inden for den eksisterende myndighedsstruktur for dem, der var villige til at påtage sig yderligere forpligtelser inden for en privatretlig struktur (ansvarlighed). Den organisatoriske struktur er derfor en særegen blanding af offentlig- og privatretlige elementer. Siden 1994 har grupperne også kunne forvalte bl.a. torsk og hvilling. Grupperne Der stilledes offentligretlige krav til gruppemedlemmerne og gruppernes bestyrelser for, at de kunne godkendes officielt som kvoteforvaltningsgrupper. Grupperne skulle bestå af fiskere, som alle var medlemmer af den samme producentorganisation (PO). Grupperne skulle have deres egen juridiske status (juridisk person), deres egne regler og vedtægter uafhængig af PO en. 2 Beskrivelsen er baseret på uddrag fra J.W. van der Schans: Governance of marine ressources. Conceptual clarifications and two case studies, 2001 (kap. X-XI). 36

37 Ansøgningen om godkendelse skulle ledsages af en fælles fiskeplan udarbejdet af bestyrelsen, som skulle vise, hvordan fangsterne fordelte sig over året, og hvilke foranstaltninger, bestyrelsen ville anvende for at sikre, at gruppens fiskeriindsats blev holdt i overensstemmelse med fiskeplanen. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde fiskeplanen og sørge for, at gruppens medlemmer overholder den. Bestyrelsen skal iværksætte særlige foranstaltninger, når 80% af gruppens samlede kvote er fisket (fixpunkt). Vedtægterne skulle bl.a. foreskrive, at medlemmerne af gruppen forpligtede sig til at afsætte deres fisk gennem hollandske fiskeauktioner. Vedtægterne skulle ligeledes indeholde et internt sanktionssystem. Bestyrelsen er forpligtet til at pålægge det enkelte medlem af gruppen sanktioner, hvis vedkommende overfisker sin individuelle kvote eller gruppens samlede kvote. Bestyrelsen skal føre regnskab med kvoteoverførsler, størrelsen på gruppens kvote og de enkelte medlemmers landinger af tunge og rødspætte pr. fartøj og pr. fangstområde. De skal give fiskerimyndighederne adgang til deres regnskab. Det enkelte medlem er forpligtet til at udarbejde en individuel fiskeplan, som angiver fordelingen af fangster pr. kvartal og det skønnede nødvendige antal havdage (nationalt havdagesystem). På baggrund heraf udarbejder bestyrelsen den fælles fiskeplan, som den enkelte fisker skal overholde. Afvigelser fra den individuelle fiskeplan skal godkendes forlods af bestyrelsen. Når fiskeren har fisket 80% af sin individuelle andel af gruppens kvote for en given art, skal han rette henvendelse til bestyrelsen og følge eventuelle anvisninger. Inden for en gruppe tillades kvoteoverførsler på lejebasis i løbet af fangståret, hvorimod fiskere, der ikke er medlem af en gruppe, kun kan leje kvote indtil 1. marts. Kvoteoverførsler (på lejebasis) mellem grupper tillades indtil 1. september. Der tillægges grupperne 10% ekstra havdage, som bestyrelsen fordeler blandt medlemmerne. Ved kvoteoverførsler betales en leje, som fastsættes lavest muligt for at sikre en omfordeling efter fiskernes behov og ikke i forhold til den enkeltes købekraft. Når den enkelte kender sin årskvote, der tildeles af myndighederne, udfylder han et skema, der angiver, om han vil leje eller udleje kvote. Bestyrelsen bruger skemaerne ved kvoteoverførsel mellem medlemmerne. Den enkelte beslutter således selv, om han vil fiske sin individuelle kvote, eller stille den til rådighed for andre i gruppen. Da overførsler af kvote inden for en gruppe administreres af gruppen selv, indrapporteres oplysningerne om overførslerne ikke regelmæssigt til myndighederne. 37

38 Fiskeren skal afsætte sine fangster over auktion, med mindre bestyrelsen har bestemt andet. Da dette krav er privatretligt, er grupperne i princippet selv ansvarlige for kontrol og håndhævelse af dette vilkår. Gruppens medlemmer accepterer et relativt strikt sanktionssystem. Hvis et medlem overskrider sin individuelle andel af gruppens samlede kvote, skal han betale erstatning (svarende til markedsværdien af den omhandlede fisk) og en bøde (i forhold til mængden af fisken). Det er hermed muligt at godtgøre de fiskere, der ikke vil kunne opfiske deres individuelle mængde, hvis myndighederne skulle lukke fiskeriet for hele gruppen, når dens samlede kvote er opfisket. Det enkelte medlem er desuden ansvarlig for en eventuel overskridelse af gruppens kvote, uanset om hans egen andel også er overskr e- det. Der idømmes ligeledes bøde for overtrædelse af auktionskravet og for at lande uden tilladelse. Fiskerne bemyndiger bestyrelsen til at hæve beløb til dækning af erstatning og bøder direkte fra deres auktionskonto. Fiskere, der overtræder reglerne gentagne gange, kan udelukkes fra medlemskab af gruppen. Uoverensstemmelser mellem medlemmer og bestyrelse afgøres ved voldgift. Der er dannet 8 grupper baseret på fiskeredskaber, regionalt tilhørsforhold og/eller medlemskab af en af de to nationale fiskeriforeninger. Pr. 1. januar 1993 havde 82% af fartøjerne meldt sig ind i en gruppe. Rejefartøjer og nogle større kuttere valgte ikke at deltage. Fiskerimyndighedernes beføjelser Fiskerimyndighederne er fortsat ansvarlige for kontrol og håndhævelse af offentligretlige krav, dvs. registrering af fangster, afskrivning på individuelle og nationale kvoter osv., og for, at de nationale kvoter og nationale eller EU-fiskeriregler overholdes. Myndighederne tildeler det enkelte fartøj en årskvote fra årets start, og administrerer fortsat køb og salg af kvote. Fiskeridirektoratet, 29. april

39 PAPIRER UDARBEJDET TIL STØTTE FOR DRØFTEL- SERNE I UDVALGET Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 8. marts 2004 J.nr.: MJ NOTAT Vedr.: Beskrivelse af regulering af visse demersale fiskerier. Torsk i Nordsøen og Skagerrak De disponible mængder har traditionelt været opdelt tidsmæssigt over året, eller der har som minimum været fastsat et fixpunkt (en procentvis andel af den disponible mængde) således, at der, når fixpunktet nås, tages stilling til, om fiskeriet skal reguleres eller den allerede gældende regulering skal ændres. I 2004 er de disponible mængder opdelt tidsmæssigt over året på følgende måde: 34 % i januar april. 33 % i maj august. 33 % i september december. Fiskerierne i Nordsøen og Skagerrak forsøges i videst mulige omfang reguleret med de samme fangstrationer for de samme fartøjskategorier. I takt med de senere års stadig mindre og mindre kvoter har dette imidlertid vist sig vanskeligt at praktisere hele året. Fiskerierne har de senere år som udgangspunkt været reguleret med kalendermånedsrationer, og fartøjerne inddeles i relation til regulering i følgende 7 længdekategorier Fartøjer under 6 meter Fartøjer på 6 meter og under 9 meter Fartøjer på 9 meter og under 12 meter Fartøjer på 12 meter og under 16 meter Fartøjer på 16 meter og under 20 meter Fartøjer på 20 meter og under 24 meter Fartøjer på 24 meter og derover 39

40 og de tilladte rationer reguleres i op- eller nedadgående retning forholdsmæssigt i forhold til hinanden. Endvidere er for fartøjer med en længde på 9 meter og under 12 meter og som lander direkte på stranden, efter ansøgning til Fiskeridirektoratets lokale afdelinger muligt at opnå tilladelse til at fiske, medbringe og lande en rationsmængde, der svarer til den længdekategori, der ligger umiddelbart over den længdekategori, hvortil fartøjet hører. For fartøjer, der i rationsperioden udøver industrifiskeri, er det typisk tilladt at fiske, medbringe og lande en ration, svarende til den der gælder for den mindste fartøjskategori. Torsk i Kattegat Den disponible mængde har traditionelt været opdelt tidsmæssigt over året på følgende måde: 50 % i januar - marts. 10 % i april - juni. 20 % i juli - september. 20 % i oktober - december. Fiskeriet har de senere år som udgangspunkt været reguleret med halve kalendermånedsrationer, og fartøjerne inddeles i relation til regulering i følgende 4 længdekategorier Fartøjer under 6 meter Fartøjer på 6 meter og under 12 meter Fartøjer på 12 meter og under 16 meter Fartøjer på 16 meter og derover og de tilladte rationer reguleres i op- eller nedadgående retning forholdsmæssigt i forhold til hinanden. Torsk i Østersøen og Bælterne Torskefiskeriet i Østersøen og Bælterne må kun udøves med fartøjer, hvis ejer har en tilladelse hertil. Reguleringen af torskefiskeriet i Østersøen og Bælterne er baseret på en model med hvilke der i 1994 gennemførtes et forsøg med deltagelse af ca. 65 fartøjer, og reguleringen er herefter løbende tilpasset på baggrund af de indhøstede erfaringer. Den disponible mængde fordeles far årets begyndelse som følgende: 1) 97 % til tilladelse med årsmængder fra 1. januar til 30. november og tilladelse til rationsfiskeri pr. halve kalendermåned. Mængden til rationsfiskeri fordeles over året på følgende måde: 40

41 a) 85 % til perioden fra 1. januar til og med 31. maj. Mængden fordeles med 82 % til rationsfiskeri og 3 % til bifangst efter, at rationsfiskeriet er indstillet. b) 3 % til fiskeri, der kan drives i perioden fra 1. juni til og med 31. august i overensstemmelse med regler indenfor rammerne af EU s fælles fiskeripolitik. c) 12 % til perioden fra 1. september til og med 31. december. 2) 0,7 % til bifangst af torsk for fartøjer, der udelukkende driver fiskeri i Østersøen med tilladelse til silde-, brislinge- og industrifiskeri. De nærmere vilkår for bifangster fastsættes i tilladelserne. De tilladte mængder af torsk kan højst udgøre 3 tons pr. kalendermåned for hvert fartøj. 3) 1,3 % til tilladelse til torskefiskeri for bundgarnsbedrifter, der hele året udelukkende fisker med bundgarn og bundgarnslignende redskaber. 4) 1,0 % til tilladelser til torskefiskeri for fartøjer, der ifølge Fiskeridirektoratets Fartøjsregister helt eller delvis ejes af en eller flere bierhvervsfiskere. Fartøjsejere, der vælger at fiske under den nr. 1 afsatte mængde kan vælge imellem at fiske på en årsmængdetilladelse (fra 1. januar til 30. november) eller en rationstilladelse. Årsmængdefiskeri Årsmængdetilladelser vælges typisk af mindre fartøjer og fartøjer hjemmehørende i Østersøen og Bælterne. Under årsmængdeordningen, hvor fartøjet ikke må fiske udenfor Østersøen og Bælterne, tildeles fartøjet en mængde på basis af fartøjets historik i et af de to foregående år (hvis fartøjet i et af disse har deltaget i fiskeriet under årsmængdeordningen). Hvis dette ikke er tilfældet, tildeles fartøjet en mængde, der forlods er bestemt i Reguleringsbekendtgørelsen og som er afhængig af fartøjets længde, idet der opereres med følgende 4 fartøjskategorier: Fartøjer under 6 meter Fartøjer på 6 meter og under 8 meter Fartøjer på 8 meter og under 10 meter Fartøjer på 10 meter og derover I årsmængdeordningen er endvidere indbygget en slags bonusordning således, at de fiskere, der opfisker en vis andel af deres tildelte mængde kan ansøge om en tillægsmængde, hvilket betyder, at fartøjernes samlede årsmængde incl. tillægsmængde for hele perioden kan udgøre følgende mængder: 4,0 tons for fartøjer med en længde under 6 m. 25,5 tons for fartøjer med en længde på mindst 6 m og under 8 m. 43,1 tons for fartøjer med en længde på mindst 8 m og under 10 m. 50,7 tons for fartøjer med en længde på mindst 10 m. 41

42 Hvis et fartøj med årsmængde i en periode ønsker at forlade Østersøen og Bælterne betales for dette ved at afgive en forud fastsat mængde (10 % pr. kalendermåned). Rationsfiskeri Rationstilladelser vælges typisk af større fartøjer og fartøjer, der ikke er hjemmehørende i Østersøen og Bælterne. Fiskeri under rationsordningen foregår på den restmængde, der opstår efter at der er udstedt årsmængdetilladelser. Rationerne er for årets begyndelse typisk halve kalendermånedsrationer, og fartøjerne inddeles i relation til regulering i følgende 7 længdekategorier Fartøjer under 6 meter Fartøjer på 6 meter og under 9 meter Fartøjer på 9 meter og under 12 meter Fartøjer på 12 meter og under 14 meter Fartøjer på 14 meter og under 16 meter Fartøjer på 16 meter og under 18 meter Fartøjer på 18 meter og derover Når en vis mængde af den til 1. halvår til rationsfiskeri afsatte mængde er opfisket overgår reguleringen til en bifangstordning. Efter sommerferien åbnes rationsfiskeriet typisk med de rationer som også var gældende fra årets begyndelse. Mørksej i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Den disponible mængde har traditionelt været opdelt tidsmæssigt over året på følgende måde: 30 % i januar - marts. 20 % i april - juni. 30 % i juli - september. 20 % i oktober - december. Fiskeriet har i mange år været reguleret med kalendermånedsrationer, idet det dog skal bemærkes, at der også har været perioder, hvor kvoteudnyttelsen har tilladt fiskeri uden mængdemæssige begrænsninger. Ovennævnte kalendermånedsrationer har i mange år været gældende for alle fartøjer uanset størrelse, men i løbet af 2003 blev der indført differentierede kalendermånedsrationer, og fartøjerne inddeltes i relation til regulering i følgende 3 længdekategorier: Fartøjer under 12 meter Fartøjer på 12 meter og under 20 meter 42

43 Fartøjer på 20 meter og derover For fartøjer, der i rationsperioden udøver industrifiskeri, er det typisk tilladt at fiske, medbringe og lande en ration, svarende til den der gælder for den mellemste fartøjskategori. Kuller i Nordsøen samt i Skagerrak og Kattegat Fiskerierne har fra årets begyndelse traditionelt været ureguleret således, at der ikke har været mængdemæssige begrænsninger. Dog har der været fastsat et fixpunkt på 50 % således, at der senest, når 50 % af de disponible mængder er opfisket, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering og i givet fald hvilken regulering. I de senere år har fiskeri af kuller i perioder været attraktivt, og der har været situationer, hvor fiskerierne har været reguleret for ikke, at kvoten skulle blive opfisket for tidligt på året. Når fiskerierne har været reguleret har det typisk været med kalendermånedsrationer, hvor fartøjerne har været inddelt i følgende 7 længdekategorier Fartøjer under 6 meter Fartøjer på 6 meter og under 9 meter Fartøjer på 9 meter og under 12 meter Fartøjer på 12 meter og under 16 meter Fartøjer på 16 meter og under 20 meter Fartøjer på 20 meter og under 24 meter Fartøjer på 24 meter og derover og hvor de tilladte rationer har været reguleret i op- eller nedadgående retning forholdsmæssigt i forhold til hinanden. Når opfiskning af kvoten har været nært forestående har fiskerierne i den sidste tid typisk været reguleret med kalenderugerationer. Kulmule i Nordsøen samt i Skagerrak og Kattegat Fiskerierne har fra årets begyndelse traditionelt været ureguleret således, at der ikke har været mængdemæssige begrænsninger. Dog har der været fastsat et fixpunkt på 70 % således, at der senest, når 70 % af de disponible mængder er opfisket, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering og i givet fald hvilken regulering. 43

44 Når en regulering har været indført har det typisk været, når kvoten har været ved at være opfisket, og den pågældende regulering har typisk været en regulering med kalenderugerationer. Rødspætter i Nordsøen Fiskeriet har i mange år ikke været underlagt mængdemæssig regulering, men i de senere år har det i perioder været nødvendigt med regulering. Det har for det meste været i sommermånederne, hvor bl.a. dele af industrien holder ferie, og det derfor har været hensigtsmæssigt at begrænse tilførslerne. Traditionelt er fiskeriet fra årets begyndelse ureguleret således, at der ikke er mængdemæssige begrænsninger. Dog er der fastsat et fixpunkt som i 2004 er ved 35 % således, at der senest, når 35 % af den disponible mængde er opfisket, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering. Det fremgår af Reguleringsbekendtgørelsen, at fiskeriet, når en regulering indføres, vil blive reguleret med halve kalendermånedsrationer, hvor fartøjerne vil være inddelt i følgende 9 længdekategorier Fartøjer under 6 meter Fartøjer på 6 meter og under 9 meter Fartøjer på 9 meter og under 12 meter Fartøjer på 12 meter og under 14 meter Fartøjer på 14 meter og under 16 meter Fartøjer på 16 meter og under 18 meter Fartøjer på 18 meter og under 20 meter Fartøjer på 20 meter og under 24 meter Fartøjer på 24 meter og derover og hvor de tilladte rationer, hvis påkrævet vil blive reguleret i op- eller nedadgående retning forholdsmæssigt i forhold til hinanden. Rødspætter i Skagerrak og i Kattegat Fiskerierne har i flere år fra årets begyndelse ikke været underlagt mængdemæssig regulering, men der er fastsat et fixpunkt som i 2004 er ved 50 % således, at der senest, når 35 % af de disponible mængder er opfisket, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering. Fiskerierne har de senere år sjældent været reguleret. Dog har det enkelte år imod slutningen af året været nødvendigt at regulere fiskerierne, og der har endda allersidst på 44

45 året været nødvendigt med et forbud mod fiskeri, da de disponible mængder har været opfisket. Tunge i Nordsøen Fiskeriet har i de senere år været reguleret således, at det i 1. kvartal udelukkende er tilladt at fiske tunge som bifangst i fiskeri efter dybvandshummer og rødspætter. Bifangst således at der pr. kalenderuge højst må landes en mængde tunger svarende til 10 % af de landede mængder dybvandshummer og rødspætter, dog højst 100 kg pr. kalenderuge i januar februar og højst 300 kg pr. kalenderuge i marts Forud for tiden efter den 1. april udsender Fiskeridirektoratet en meddelelse, hvoraf det fremgår, hvilke mængder tunger det er tilladt at fiske pr. halve kalendermåned. Fartøjerne vil være inddelt i følgende 9 længdekategorier Fartøjer under 6 meter Fartøjer på 6 meter og under 9 meter Fartøjer på 9 meter og under 12 meter Fartøjer på 12 meter og under 14 meter Fartøjer på 14 meter og under 16 meter Fartøjer på 16 meter og under 18 meter Fartøjer på 18 meter og under 20 meter Fartøjer på 20 meter og under 24 meter Fartøjer på 24 meter og derover og hvor de tilladte rationer, hvis påkrævet vil blive reguleret i op- eller nedadgående retning forholdsmæssigt i forhold til hinanden. Endvidere er der i Reguleringsbekendtgørelsen fastsat en bestemmelse, hvorefter der, når der resterer 100 tons af den disponible mængde, indføres følgende kalenderugerationer: 100 kg for fartøjer under 6 meter 200 kg for fartøjer på 6 meter og under 14 meter 300 kg for fartøjer på 14 meter og derover Ovennævnte reguleringsprincip indførtes for nogle år siden, hvor et godt forårsfiskeri af tunger havde ført til, at de disponible mængder var blevet opfisket på et relativt tidligt tidspunkt på året. Reguleringsprincippet skal medvirke til at sikre, at der henover sommeren er mulighed for fiskeri af tunger for mindre fartøjer, der ikke udøver fiskeri langt fra danske havne. 45

46 Tunge i Skagerrak og Kattegat De senere års stadig mindre og mindre kvoter har gjort, at reguleringen af fiskeriet i realiteten nærmest er en slags bifangstregulering forstået på den måde, at kvoten kun levner mulighed for meget små rationer. For ikke at for hurtigt at få opfisket den disponible mængde er denne som noget nyt i 2004 tidsmæssigt opdelt over året på følgende måde: 30 % i januar - marts. 20 % i april - juni. 20 % i juli - september. 30 % i oktober - december. Fiskeriet reguleres med rationer pr. halve kalendermåneder, og fartøjerne er inddelt i følgende 3 længdekategorier Fartøjer under 6 meter Fartøjer på 6 meter og under 12 meter Fartøjer på 12 meter og derover Dybvandshummer i Nordsøen Fiskeriet har de seneste par år været reguleret ved kalendermånedsrationer, hvor fartøjerne har været inddelt i 2 længdekategorier skillende ved 18 meter. Det er ikke indtrykket, at reguleringen har været en begrænsende faktor, men reguleringen sammenholdt med reguleringen af samme fiskeri i Skagerrak/Kattegat har medvirket til at vanskeliggøre evt. forsøg på afskrivning af fangster i andre farvande for derved at kunne strække kvoten. Under hensyn til den aktuelle kvoteudnyttelse har fiskeriet i perioder været uden regulering således, at der ikke har været mængdemæssige begrænsninger i fiskeriet. Dybvandshummer i Skagerrak og Kattegat Fiskeriet har de seneste par år været reguleret ved kalenderugerationer, hvor fartøjerne har været inddelt i 2 længdekategorier skillende ved 16 meter. Det er ikke indtrykket, at reguleringen har været en begrænsende faktor, men reguleringen sammenholdt med reguleringen af samme fiskeri i Nordsøen har medvirket til at vanskeliggøre evt. forsøg på afskrivning af fangster i andre farvande for derved at kunne strække kvoten. 46

47 Under hensyn til den aktuelle kvoteudnyttelse har fiskeriet i perioder været uden regulering således, at der ikke har været mængdemæssige begrænsninger i fiskeriet. Dybvandsrejer i Nordsøen samt i Skagerrak og Kattegat Fiskerierne har i flere år som hovedregel ikke været reguleret og der har således ikke har været mængdemæssige begrænsninger i de mængder der må fiskes. Dog har der været og er fortsat fastsat et fixpunkt på 75 % og 50 % i henholdsvis Nordsøen og Skagerrak/Kattegat således, at der senest, når disse fixpunkter nås, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering og i givet fald hvilken regulering. Fiskeridirektoratet, den 8. marts

48 Bidrag til det Demersale Udvalg Oplæg til diskussion - punkt 3 - Muligheder for andre reguleringsformer af det demersale fiskeri Som det fremgår af beskrivelsen i punkt 1 har den overvejende reguleringsform i det demersale fiskeri hidtil været rationsordninger. Typisk suppleret af en beslutning fra årets start om, hvor stor en del af kvoten, der ønskes fisket i bestemte perioder af året. Den frivillige årsmængdeordning i Østersøen og mulighed for kystfiskerstatus med årsmængder, der har eksisteret siden 2002, er således et brud med det traditionelle reguleringsmønster. Den store udbredelse af rationsordningerne har udspring i fleksibiliteten i den danske fiskerflåde, som for mange fiskere har været betragtet som en grundpille. Samtidig har det været en økonomisk kendsgerning, at indtjeningen for mange fartøjer stammede fra flere fiskerier i løbet af året. Fiskerne har også lagt vægt på at holde fast ved fleksibilitet, da man dermed kunne undgå at blive fanget i et bestemt fiskeri, hvis det gik tilbage. Det er baggrunden for, at de ordninger med årsmængde, der er gennemført kun har været bindende for et år og i Østersøen har indeholdt mulighed for framelding i løbet af året. Nedenfor beskrives reguleringsformer som er alternativer til rationsfiskeriet. IOK Individuelle overdragelige kvoteandele har i dansk fiskeri hidtil kun været anvendt i sildefiskeriet (fra 2003). Fartøjet får tildelt en andel af den danske kvote på baggrund af fiskeriet af den pågældende fiskeart i nogle fastlagte referenceår. Fartøjet kan herefter selv fiske andelen eller videreoverdrage den helt eller delvist til andre fartøjer. Systemet i sildefiskeriet har resulteret i en væsentlig strukturudvikling i sildeflåden i retning af bedre fartøjer med bedre opbevaringsmuligheder og dermed, mulighed for landing af sild af høj kvalitet. Indvirkning på bedre udsmid er uoplyst? Hvad betyder IOK systemet for discard? IK En beslægtet reguleringsform er IK - individuelle kvoteandele. Ligeledes baseret på fartøjets fiskeri i nogle referenceår. Det er denne beregningsmetode, der er anvendt i den kystfiskerordning, der har været gældende siden

49 Afhængig af denne konkrete udformning af en IK ordning er forskellen, at en IK ikke kan overdrages permanent eller i samme omfang som IOK. Fælles for IOK og IK er, at der forudsættes udmeldt en årsmængde til det enkelte fartøj på grundlag af kvoteandelen. Mulig anvendelse i demersalt fiskeri Hvis IOK eller IK indføres i det demersale fiskeri, vil det kunne ske enten på udvalgte arter eller på en række arter, som sammenkædes. Der ville skulle tages stilling til: om det enkelte fartøj kunne vælge at fiske med individuelle kvoter på nogle arter samtidig med, at der fiskes på andre arter med en traditionel rationsregulering. fleksibiliteten mellem flere farvande muligheder for at overføre kvoteandele eller årsmængder, som ét fartøj er berettiget til, til andre fartøjer. (evt. tidsbegrænset) om fartøjerne skal have mulighed for at pulje deres fiskeri. Hvis der accepteres en form for sammenlægning eller pulje, bør der tages beslutning om, hvad fartøjet må bruges til efter overdragelsen/sammenlægning. Årsmængder Årsmængder baseret på historik for det enkelte fartøj Som nævnt vil der i et system med IOK og IK typisk skulle udmøntes en årsmængde i forhold til kvoten det enkelte år. Årsmængdesystemer kan dog også være baseret på andet end det enkelte fartøjs egne fiskerier i forudgående år. Årsmængder baseret på gennemsnitsbetragtninger Anvendelse for almindelige kommercielle fartøjer Årsmængder kan som rationer for uger- eller måneder være bestemte mængder i forhold til fartøjernes længde. Et system af denne type kendes fra Østersøen. Hvis en årsmængde fastsættes med en fast mængde, vil det skulle ske ud fra et hensyn til rentabilitet for et gennemsnitsfartøj. Så længe ordningen i Østersøen har eksisteret, har målsætningen været, at der skulle tilbydes årsmængder, der var stå store, at ordningen var et realistisk alternativ til rationsfiskeriet. Ved vurderingen af dette indgår: Rimeligt niveau i forhold til aktuel kvote. Vægtning af de fiskerimuligheder, der eksisterer udover årsmængden. Ved uddeling af ens mængder til alle ansøgere er det nødvendigt med tilbagefaldsmekanismer for uopfiskede mængder i løbet af året. Ellers fiskes kvoterne ikke op. Mulig anvendelse i det demersale fiskeri i alle farvande 49

50 Hvis årsmængde med en på forhånd given mængde skal tilbydes uden for Østersøen, vil det med den nuværende knaphed på kvoter i efterspurgte fiskerier være nødvendigt med nogle meget kraftige adgangskriterier. I Østersøen er den eneste begrænsning, at fartøjer, der tidligere har deltaget i årsmængdefiskeriet, skal have fisket en vis del af de tildelte mængder i tidligere år, hvis de skal have fuld mængde. Der er også meget deltaljerede regler for tilbagefald af uopfiskede mængder i løbet af året. Anvendelse af tilsvarende systemer uden for Østersøen vil kun være håndterlige, hvis det besluttes at koncentrere årsmængdesystemet til få arter. Anvendelse for særlige grupper af fartøjer (bierhvervsfiskere) Beslutningen om at uddele bestemte mængder til fartøjer, der søger om årsmængde, er i Østersøen suppleret af beslutningen om, at fartøjer, der ejes af bierhvervsfiskere, tildeles en væsentlig mindre mængde. Udgangspunktet for beslutningen er, at der ud af den samlede torskekvote er afsat en mindre mængde til bierhvervsfartøjer. Også i andre demersale fiskerier vil det være muligt at afsætte bestemte dele af kvoten til bestemte fartøjstyper, fx defineret på grundlag af en hidtidige aktivitetsniveau, særlig afhængighed m.v. Årsmængder som obligatorisk ordning Hvis fiskeriet på hele den danske kvote af en eller flere arter skal baseres på årsmængder for alle deltagende fartøjer, er dette naturligvis muligt. Dog vil det i det demersale fiskeri næppe være muligt at gøre dette uden at basere tildelingen på tidligere fiskeri for enten det enkelte fartøj eller grupper af fartøjer. Udgangspunktet for dette synspunkt er, at der i en række af disse fiskerier bør være en vis mængde til alle fartøjer, hvis man ikke skal øge udsmid Omvendt vil en uddeling til samtlige fartøjer klargøre, at det ikke er muligt at opfylde et ideelt ønske om, at alle deltagende fartøjer skal have mulighed for at dække alle naturlige bifangster af efterspurgte fiskearter via deres kvotetildeling. En løsning på dette kan være at give adgang til at fangsterne puljes mellem flere fartøjer. Årsmængder som frivillig ordning Hvis årsmængder skal være frivillige, forudsætter det et alternativ, fx i form af rationer. I situationer kan det dog også være fravalg af visse fiskerier imod større råderum i andre fiskerier. Fx kunne fartøjer, der bevæger sig langt væk, og som i den nuværende kvotesituation ikke har mulighed for at drive et målrettet torskefiskeri, give afkald på en årsmængde, hvis der var en lille mængde til rådighed, som alle fartøjer uden årsmængde af torsk kunne bruge til et bifangstfiskeri med minimale rationer. Set ud fra et bestandsbevaringshensyn ville det naturligvis være langt mere hensigtsmæssigt, hvis der kunne afsættes større mængder af alle arter, der kan indgå som bifangst. Dette er dog med de nuværende kvoter ikke muligt, og i en situation, hvor disse samtidig er hovedfangst for andre grupper af fiskere, kan det dog være nødvendigt at begrænse fangstmulighederne for alle deltagere. 50

51 Denne erkendelse stiller store krav til alle udøvere i fiskeriet om at målrette fiskeriet, så udsmid undgås. [Det kan indgå i diskussionen, hvordan dette sker] National havdageregulering Som supplement eller alternativ til national regulering i form af rationer, individuelle kvoter m.v. kan der indføres havdageregulering. I Danmark har dette være forsøgt i Kattegat i 1990 erne. Fartøjerne fik et antal havdage først for tunger og senere også for torsk og mørksej. Det må erkendes, at kvotesituationen på dette tidspunkt var gunstig i forhold til fiskeriindsatsen. Der var derfor tale om, at fartøjerne fik tildelt så mange havdage, at der i realiteten ikke var tale om en begrænsning. Det er derfor svært at overføre erfaringerne fra dette eksempel til den nuværende situation i det demersale fiskeri. Hvis havdageordning i dag skulle erstatte en rationsregulering, fx for torsk i Nordsøen for fartøjer under 10 m, som ikke er omfattet af EU s havdagssystem, ville det betyde at fartøjerne fik ganske få havdage. Det ville altså ikke give meget større råderum til det enkelte fartøj i forhold til den gældende rationsregulering. 51

52 DISCARD Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havfiskeri Den 14. november 2003 J.nr: NOTAT Status vedrørende viden om udsmid af fisk På fødevareministerens møde med V117 ordførerne den 5. november 2003 blev spørgsmålet om omfanget af udsmid de danske fiskerier rejst. DFU giver på den baggrund nedenfor en redegørelse for de undersøgelser, der er gennemført i seneste år og for resultaterne heraf. Spørgsmålet har løbende været bragt op i debatten, senest med et notat fra Landsforeningen Levende Havs om Det fiskeripolitisk bestemte udsmid i dansk fiskeri i DFU vurderer også de beregninger for udsmid, som indgår i notatet. Udsmid Udsmid forekommer i mange forskellige fiskerier og har flere forskellige årsager: (i) Den fangede fisk er under det lovlige mindstemål; (ii) fangsten indeholder fx havpattedyr, havfugle, ikke kommercielle fisk og bunddyr; (iii) fangsten indeholder en art hvor kvoten er opbrugt; (iv) fangsten sorteres med henblik på kun at beholde de mest værdifulde størrelsesgrupper og arter; eller (vi) fangstens kvalitet er af en sådan karakter, at den ikke kan sælges på det aktuelle marked. Dertil skal bemærkes, at udsmid ikke nødvendigvis er identisk med, at det er døde fisk som smides ud. Overlevelsen af de fisk, som smides ud, afhænger dels af arten, dels af en række miljøfaktorer, som fx temperatur og iltindhold. (Jf. DFU s besvarelse af Folketingsspørgsmål S 1869). Initiativer for at mindske udsmid DFU har de seneste år gjort en betydelig indsats for at mindske og kortlægge udsmidet. DFU har bidraget til projekter om en forbedret størrelses- og artsselektivitet i fiskeredskaber, fx i rejefiskeriet, i jomfruhummerfiskeriet, i torskefiskeriet i Østersøen og i sperlingfiskeriet. DFU har desuden en række forskningsprojekter i samarbejde med erhvervet, der ser på mulighederne for at øge anvendelsen af ikke kommercielle arter fx hestemakrel, strandkrabber og andre underudnyttede arter. Derudover har DFU i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening (DF) gennem det fælles dataindsamlingsprogram bidraget til at beskrive omfanget af udsmidet i størsteparten af de danske konsumfiskerier. Dataindsamlingen ombord på kommercielle fiskefartøjer har siden 1995 haft et omfang på mellem dage til havs om året. Siden 2002 har dataindsamlingen været begrænset til de fiskerier, hvor der anvendes slæbende redskaber. 52

53 DFU og DF er netop i gang med at analysere data fra indsamlingsprogrammet mhp. at beskrive omfanget og betydningen af udsmid danske fiskerier. Dette arbejde forventes at være færdigt ultimo Fra forvaltningens side har der de seneste år været gennemført en generel forøgelse af den tilladte maskestørrelse i konsumfiskeriet. Ligesom der i visse fiskerier er indført påbud om brug af særlige sorteringspaneler som fx BACOMA-vinduet i Østersøen. Disse tiltag er dog kun effektive i forhold til den del af udsmidet, som består af undermålsfisk eller ikke målarter. DFU kan således ikke tilslutte sig Landsforeningen Levende Havs (LLH) påstand om at udsmid forties. Udsmidet i tal DFU s data viser ikke nogen umiddelbare tendenser til stigninger eller fald i udsmidet i det demersale konsumfiskeri i perioden De kan være der, men billedet sløres af, at der er store mængdemæsige variationer i udsmidet fra år til år. Disse variationer skyldes at størrelsen af udsmidet er afhængig dels af den aktuelle bestandsstørrelse, og dels af indsatsens fordeling på de forskellige fiskerier. For at mindske betydningen af denne variation anvendes der til estimering af udsmidet et gennemsnit for hver fiskeflåde baseret på flere års indsamlinger. Såfremt man ønsker at beregne ændringerne i mængden af udsmid fra år til år, vil det kræve en markant forøgelse af de ressourcer, der i dag anvendes til dataindsamling. Dette har hidtil ikke været skønnet muligt eller nødvendigt. Af tabel 1 fremgår det at udsmidet er ca t. Dette tal omfatter hovedparten af det danske demersale konsumfiskeri. Da ikke alle fiskeriet er observeret, skal dette tal skaleres i forhold til det samlede danske demersale konsumfiskeri, herved bliver det totale udsmid i størrelsesorden tons. LLH s tal for det danske fiskeris udsmid i de demersale konsumfiskerier i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat synes med andre ord at være af den rigtige størrelsesorden. Dog skal det bemærkes, at der er tale om det totale udsmid dvs. inklusiv ikke kommercielle arter, som ikke kan relateres direkte til det nuværende kvotesystem. Der er ikke noget observatørprogram for industrifiskerierne, idet de moniteres i forbindelse med landingen. Her får man oplysninger om landingens arts- og størrelsessammensætning, men ingen informationer om eventuelt udsmid. Der findes således ingen data, der kan bekræfte eller afkræfte LLH s tal for udsmidet. Udsmid i garn- og krogfiskeriet Tidligere undersøgelser har vist, at der også forekommer udsmid i nogle garnfiskerier (se tabel 1), især hvis fiskeriet foregår i opvækstområderne (kystnære områder). Det vil sige at passive fiskeriredskaber ikke nødvendigvis fører til et lavt udsmid, således som det er anført af LLH. Begrænsning af udsmid I det nuværende forvaltningssystem, som er baseret på kvoter kombineret med indsatsregulering som forvaltningsinstrument, er der forskellige muligheder for at begrænse udsmidet: (1) at indføre meget selektive fiskeriredskaber; (2) at indføre lukkede sæsoner og områder, der hvor udsmidet er 53

54 højt - som det fx skete i torskefiskeriet i Østersøen i foråret 2003; (3) at udvikle nye forarbejdningsmetoder og salgsstrategier for fiskearter som p.t. ikke har kommerciel anvendelse. Dog kræver iværksættelsen af enhver form for nye forvaltningsinitiativer, at der er enighed på internationalt plan, primært i EU. En isoleret dansk indsats kan ikke løse problemet med udsmid. Udsmid, som følge af at kvoten er opbrugt eller fangsten opgraderes for at få det maksimale økonomiske udbytte af en begrænset kvote, kan ikke løses med tekniske foranstaltninger. Her er det nødvendigt at indføre forvaltningssystemer, der tager højde for de blandede konsumfiskeriers natur. Et af midlerne hertil kan være indførslen af indsatsregulering i stedet for kvoter, eller som det praktiseres i den norske fiskeriforvaltning ved et forbud mod udsmid. Ingen af disse forslag kan dog fjerne udsmidet fuldstændig med mindre der også sker en adfærdsændring i erhvervet. Tabel 1. Opgørelse over landing og estimeret udsmid i udvalgte danske fiskerier i 2002 i tons Fiskeri Total fangst Landing Discard i alt Discard konsumarter Discard ikke konsumarter Bomtrawl i Nordsøen og Skagerrak , Demersal trawl i Nordsøen ,797 6,203 3,928 2,275 Snurrevod i Nordsøen ,397 1, Rejetrawl i Nordsøen , Torskegarn i Nordsøen , Rødspættegarn i Nordsøen , Tungegarn i Nordsøen Pighvargarn i Nordsøen Demersal trawl i Div. IIIa ,390 11,925 10,213 1,712 Jomfruhummertrawl i Div. IIIa ,303 5,316 4, Snurrevod i Div. IIIa ,765 2,145 1, Garn fladfisk i Div.IIIa , Garn rundfisk i Div.IIIa , Demersal trawl i Østersøen ,506 4,539 4, Snurrevod i Østersøen , Garn i Østersøen , I alt ,904 36,446 30,056 6,390 54

55 Notat Espen Nordberg, WWF DK 4. maj 2004 Input til det demersale udvalg Discard - diskussionsoplæg til det demersale udvalg Iflg. det demersale udvalgs arbejdsprogram skal forskellige forvaltningsmodellers konsekvens ift. discard medtages i udvalgets anbefalinger. Det skal dog nævnes at discard bør ses som ét element i en større diskussion af fiskeriets uønskede effekt på havmiljø og fiskebestandene. Samlet set vil en en nedbringelse af fiskeriets uønskede effekter, herunder discard, styrke bestande af fisk og dermed også erhvervets langsigtede fiskerimuligheder. I henhold til kommissoriet skal det demersale udvalg diskutere discard i forhold til forskellige forvaltningsprincipper. Dvs. at det er relevant at lave en liste over typer af discard og sammenholde denne med de konkrete forvaltningsprincipper der er diskuteret af det demersale udvalg. (følgende model er bygget på et diskussionsoplæg til temagrupperne 2003, Carsten Krog, DF). Antager man at nedenstående liste over årsager til discard er fuldstændig, så har man en liste over de problemstillinger som en discard reducerende forvaltning skal tage stilling til. Listen kan bruges til en systematisk gennemgang af former for discard i forhold til forvaltningsprincipper. Hovedårsager til discard (CK, 2003): 1. Fisken eller skaldyret er under mindstemålet IOK IK Årsmængde Kystfiskerordning AKF 2. Fangsten består af arter uden eller af ringe økonomisk betydning 3. Kvoten for den pågældende art er opbrugt 4. Fisk smides ud på grund af periodisk fredning af visse arter 5. Den tilladte bifangst af ikke-målarter er opbrugt i et givet målartsfiskeri. 6. Highgrading 55

56 7. Fangsten er af dårlig kvalitet model 1: Discardårsager / forvaltningsprincipper Ved en systematisk gennemgang vil det fremgå at formerne for discard kun i begrænset omfang afhænger af forvaltningsprincipperne. F.eks. vil det fremgå at den fremlagte årsmængdeordning, der giver fiskerne øget mulighed for at planlægge fiskeriet, vil begrænse nogle typer af discard, men formentlig ikke den discard der er resultat af highgrading, manglende bifangst kvote og discard af fisk der ikke holder målet. Reducering af disse former for discard kræver initiativer af anden art. F.eks. i form af tekniske og redskabsrelaterede foranstaltninger, samt monitering af sammensætningen af landinger. Der er vedlagt en række appendikser, der kan give inspiration til en diskussion af alternative muligheder der kan medvirke til at nedbringe discarden i dansk fiskeri. 56

57 Appendiks 1: Tekniske foranstaltninger til nedbringelse af discard Fiskeri er en aktivitet der desværre også har en utilsigtet negativ påvirkning af havmiljøet. Bl.a. bifangst og discard af fisk, samt fiskeredskabers mekaniske påvirkning af det marine miljø. Negative påvirkninger på havets økosystem nedsætter produktionen og udsætter dermed udviklingen af sunde og stærke bestande. En ansvarlig fiskeriforvaltning må derfor, til glæde for fiskere og fiskeindustrien, gøre en indsats for at reducere fiskeriets negative påvirkning af havmiljøet. Om fiskeriet forvaltes ved hjælp af IOK, IK eller årsmængder har nogen betydning for discard niveauet. Men, som det fremgår af det vedlagte materiale har valget af redskabstype en afgørende betydning for den samlede discard. Dansk fiskeriforvaltning har ikke tradition for at differentiere mellem forskellige fiskeredskaber. Det vedlagte materiale antyder dog at en sådan indsats vil være gavnlig i forhold til at skabe øgede fiskerimuligheder fr danske fiskere. Tekniske foranstaltninger Formålet med at indføre tekniske foranstaltninger er at øge den tilsigtede fangst og minimere fiskeriets utilsigtede miljøpåvirkning. Tekniske foranstaltninger, der i varierende grad benyttes i dansk og europæisk fiskeriforvaltning, kan dække over følgende konkrete tiltag: - Redskabsselektivitet: Maskestørrelse, kvadratmasker, riste og paneler - Områdeselektivitet: Lukkede områder (dynamiske / permanente) - Periodeselektivitet: Lukkede perioder (dynamiske / permanente) - Redskabsforbud - Restriktioner mht. størrelses og arts sammensætning på landinger Tekniske foranstaltninger har begrænsninger. Specielt i de blandede fiskerier hvor de ikke har formået at reducere fiskeriets utilsigtede påvirkninger. EU Kommissionen er derfor opsatte på at gentænke og revidere de tekniske foranstaltningers. EU tiltag til revision af tekniske foranstaltninger I løbet af 2004 vil Kommissionen i samarbejde med medlemslandene, fiskeriet og Ngo er igangsætte en række pilotprojekter 3, der skal afsøge alle muligheder for at nedsætte discarden i europæiske fiskeri. Initiativet der søger mod udvikling og promovering af miljøvenlige fiskerimetoder, blev præsenteret af Franz Fischler i marts Initiativet lægger op til en revision og udbygning af de tekniske foranstaltninger. Indsatsen går på fire områder: Mere viden - indfør low-impact redskaber; - viden om økosystemer; - styrk selektivitet; - beskyt områder pga. fisk og habitater 3 v. Eskild Kierkegaard 57

58 Bedre organisering af arbejdet - Indfør permanente og konsistente løsninger Inkluder interessenter - Regional Advisory Councils Nye incitamentsstrukturer - FIUF midler støtter anskaffelse af selektive redskaber der ikke er påkrævet af EU s fiskeriforvaltning - Fiskerne skal have en belønning når de ønsker at ekstensivere deres fiskeri f.eks. med støtte fra EU's strukturfonde - Miljøvenligt fiskeri kan belønnes med tildeling af ekstra fiskerimuligheder ** Fischlers tale Fast tracking the development of environmentally-friendly fishing methods fra marts 2004, kan findes på EU Kommissionens hjemmeside: 58

59 Appendiks 2 Bifangst og discard hvor stort er problemet? Iflg. FAO er den globale bifangst I fiskerier på ca. 20 millioner tons, hvilket bevirker at 20% af den globale fangst discardes. Der forelægger ingen samlede opgørelser for discard i EU s farva n- de, dog siger statistikkerne at der i Nordsøen i 1990 blev discardet tons rundfisk, tons fladfisk, tons rokker og hajer og tons bunddyr. Disse discard rater udgør ca. 22 procent af de totale landinger fra Nordsøen. Fiskeri efter rejer og skaldyr træder frem med en stor andel af den globale discard. Rejefiskeriet udgør ca. 35% af den globale discard. I nogle af FAO s testområder er rejefiskeriets andel helt oppe på at udgøre 2 / 3 af den samlede discard (kilde: FAO, A global assessment of fisheries bycatch and discards, 1996, Table 7a. Top twenty fisheries with the highest recorded discard ratios by weight (discard weight per landed target catch weight). Source: NRC bycatch database. Fishery Description Kg Discard per Kg Landed Trinidadian Shrimp Trawl Indonesian Shrimp Trawl Australian Northern Prawn Trawl Sri Lankan Shrimp Trawl U.S. Gulf of Mexico Shrimp Trawl Sea of Cortes Shrimp Trawl 9.70 Brazilian Shrimp Trawl 9.30 West Indian Shrimp Trawl 8.52 U.S. Southeast Shrimp Trawl 8.00 Northwest Atlantic Fish Trawl 5.28 Persian Gulf Shrimp Trawl 4.17 Southwest Atlantic Shrimp Trawl 4.10 East Indian Shrimp Trawl 3.79 Bering Sea Sablefish Pot 3.51 Malaysian Shrimp Trawl 3.03 Senegalese Shrimp Trawl 2.72 Bering Sea Rock Sole Trawl 2.61 British Columbia Cod Trawl 2.21 Gulf of Alaska Flatfish Trawl 2.08 Northeast Atlantic Dab Trawl

60 Appendiks 3 Discard i danske fiskerier 2002, opgjort af Danmarks Fiskeri Undersøgelser, i samarbejde med Danmarks fiskeriforening. Den 14. november 2003, NOTAT, Status vedrørende viden om udsmid af fisk Opgørelse over landing og estimeret udsmid i udvalgte danske fiskerier i 2002 i tons Fiskeri Total fangst Landing Discard i alt Discard konsumarter Discard ikke konsumarter Bomtrawl i Nordsøen og Skagerrak , Demersal trawl i Nordsøen ,797 6,203 3,928 2,275 Snurrevod i Nordsøen ,397 1, Rejetrawl i Nordsøen , Torskegarn i Nordsøen , Rødspættegarn i Nordsøen , Tungegarn i Nordsøen Pighvargarn i Nordsøen Demersal trawl i Div. IIIa ,390 11,925 10,213 1,712 Jomfruhummertrawl i Div. IIIa ,303 5,316 4, Snurrevod i Div. IIIa ,765 2,145 1, Garn fladfisk i Div.IIIa , Garn rundfisk i Div.IIIa , Demersal trawl i Østersøen ,506 4,539 4, Snurrevod i Østersøen , Garn i Østersøen , I alt ,904 36,446 30,056 6,390 Appendiks 4 Øget selektivitet, nedsættelse af discard hvordan afspejles det i fastsættelse af kvoter? -- Tager man udgangspunkt i tabellen i appendiks 3 og tager område IIIa som eksempel, så er det tydeligt at de to trawlfiskerier har en relativt stor discard. Discard 2002 i tons for område IIIa, jf. tabel i appendiks 3 Fiskeri Landing Discard konsum Discard procent Jomfruhummertrawl % Demersalttrawl % I alt Det er interessant at bemærke at nedbringelse af fiskeritypers discard vil medføre øget fiskerimulighed TAC på de arter der tidligere er blevet discardet (Hans Lassen, pers. medd.). Principiel illustration: Ifølge DFU s opgørelse over discard i danske fiskerier udgør torsk (primært undermåls) ca. 25% af discarden i fiskeriet med hummertrawl i Kattegat. Overfører man samme bereg- 60

61 ningsforhold til område IIIa, kan man anslå at tons torsk blev discardet i hummertrawl i område IIIa i Den danske kvote for torsk i Kattegat + Skagerrak var i 2002 på tons (FØI, 2004). Iflg Hans Lassen vil reduceringen af discard tilskrives TAC en med 50% i år ét og 100% i år to. Var discarden af torsk i hummerfiskeriet stoppet i 2002 vil det have haft følgende betydning for fiskerimulighederne i 2003 og 2004: Torsk IIIa DK TAC (tons) Tillæg (tons) Total (tons) Værdi i kr pr. ton Værdi af tillæg / Dkr. Værdi i alt / Dkr ,8 mio ,9 mio. 85,2 mio ,2 mio. 58,7 mio. På lignende vis er det tilfældet at 13% af discarden i hummerfiskeriet (opgjort i appendiks 3) er hummere. Dvs. at der e 2002 blev discardet 601 tons hummere i område IIIa. Det giver følgende beregning: Hummer DK TAC Tillæg Total Værdi i kr Værdi af Værdi ialt IIIa pr. ton tillæg ,3 mio ,4 mio. 195,9 mio ,4 mio 241,0 mio. 61

62 Appendiks 6 Forskellige redskaber, forskellig påvirkning En amerikansk non-profit forskningssammenslutning har udarbejdet en rapport der ser nærmere på forskellige fiskeriredskabers uønskede påvirkning af havmiljøet. Rapporten gennemgår forskellige former for påvirkninger, redskaber og løsninger. Nedenfor er eksempeler på redskabsvurderinger. Kilde: Shifting Gears, MCBI 2003, 62