Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 5 % til 162 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 6 % til 28,51 kr./kg.

Transkript

1 Fiskeriets bruttoindtjening 2014: årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 11. Marts 2015 I 2014 var bruttoindtjeningen ved det danske fiskeri på 2,9 mia. kr., hvilket var 4 % lavere end i De ilandbragte mængder blev forøget med 13 % til tons. De vigtigste arter i 2013 var sild, torsk, makrel, brisling og tobis i nævnte rækkefølge. I gruppen anden fisk blev bruttoindtjeningen forøget med 6 % til 457 mio. kr. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter makrel steg med 14 % til 311 mio. kr., og gennemsnitsprisen faldt med 9 % til 7,42 kr./kg. I fiskeriet efter hestemakrel blev bruttoindtjeningen reduceret med 16 % til 40 mio. kr. Bruttoindtjeningen ved konsumfiskeriet, ekskl. blåmuslinger var 1 % lavere end i 2013 og udgjorde 2,2 mia. kr. Der var en forøgelse i de tilførte mængder på 8 %. I 2014 var den samlede bruttoindtjening ved industrifiskeriet på 640 mio. kr. Der blev ikke udbetalt bonus i industrifiskeriet i I forhold til 2013 blev bruttoindtjeningen reduceret med 80 mio. kr. svarende til et fald på 11 %. Mængden af de ilandbragte fisk blev forøget med 17 %, og gennemsnitsprisen blev reduceret med 24 %. Brislingefiskeriet bidrog med 299 mio. kr. svarende til en forøgelse på 77 %, og Tobisfiskeriet bidrog med 225 mio. kr. svarende til et fald på 51 % i forhold til Bruttoindtjeningen ved torskefiskeriet var på 311 mio. kr., hvilket svarede til en stigning på 7 % i forhold til De ilandbragte mængder var 9 % højere end sidste år og gennemsnitsprisen blev reduceret med 1 %. I Østersøen blev de ilandbragte mængder forøget med 4 %, og bruttoindtjeningen udgjorde 114 mio. kr., hvilket var 3 % mindre end i Gennemsnitsprisen blev på 9,85 kr./kg. mod 10,46 kr./kg. i I Kattegat/Skagerrak var bruttoindtjeningen 9 % højere end i 2013, og udgjorde 77 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget med 13 %, og gennemsnitsprisen blev reduceret fra 26,68 kr./kg. til 25,65 kr./kg, svarende til et fald på 4 %. I Nordsøen blev de ilandbragte mængder forøget med 20 %, og bruttoindtjeningen steg med 17 % til 120 mio. kr. Gennemsnitsprisen var på 25,65 kr./kg. mod 26,25 kr./kg. i 2013, svarende til en reduktion på 2 %. Bruttoindtjeningen ved fiskeriet efter anden torskefisk var på 156 mio. kr., hvilket var 6 % mere end sidste år. I fiskeriet efter mørksej blev bruttoindtjeningen reduceret med 8 % til 48 mio. kr. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter kulmule faldt med 4 % til 43 mio. kr. I fiskeriet efter kuller blev bruttoindtjeningen på 32 mio. kr., hvilket var 15 % mere end i Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 193 mio. kr., hvilket var 4 % mindre end sidste år, og de ilandbragte mængder blev reduceret med 5 %. Gennemsnitsprisen blev forøget med 1 % til 9,70 kr./kg. Ved fiskeriet efter tunge udgjorde bruttoindtjeningen 40 mio. kr., hvilket var 16 % mindre end i De ilandbragte mængder blev reduceret med 20 %, og gennemsnitsprisen steg med 4 % til 69,12 kr./kg. I fiskeriet efter sild udgjorde bruttoindtjeningen 442 mio. kr., svarende til en reduktion på 15 % i forhold til De ilandbragte mængder blev reduceret med 2 %, og gennemsnitsprisen faldt med 13 % til 3,27 kr./kg. I fiskeriet efter jomfruhummer steg bruttoindtjeningen med 12 % til 210 mio. kr. De tilførte mængder steg med 15 %, og gennemsnitsprisen blev reduceret med 2 %. Bruttoindtjeningen i Skagerrak udgjorde 111 mio. kr., hvilket var 43 % mere end i I Kattegat udgjorde bruttoindtjeningen 64 mio. kr., hvilket var 26 % mindre end i 2013, og i Nordsøen udgjorde bruttoindtjeningen 36 mio. kr., hvilket var 55 % mere end i Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 5 % til 162 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 6 % til 28,51 kr./kg. I fiskeriet efter Andre krebs- og bløddyr var bruttoindtjeningen 129 mio. kr., hvilket var 2 % højere end sidste år. Bruttoindtjeningen i hesterejefiskeriet udgjorde 84 mio.kr., hvilket var 5 % mindre end i Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter hjertemusling udgjorde 25 mio. kr., hvilket var 58 % mere end i Bruttoindtjeningen i blåmuslingefiskeriet blev forøget med 8 % til 55 mio. kr., og fangstniveauet var 7 % højere. Gennemsnitsprisen blev forøget med 1 % til 1,34 kr./kg. Bruttoindtjeningen opgjort på regioner viser et fald i bruttoindtjeningen i Vestjylland på 10 % til 872 mio. kr. sammenlignet med I Nordjylland var der en stigning på 1 % til mio. kr. I Østjylland og Øerne var der en reduktion på 5 % til 342 mio. kr. På Bornholm faldt bruttoindtjeningen med 5 % sammenlignet med sidste år og udgjorde 186 mio. kr. Fiskeriets bruttoindtjening opgjort på farvande viser, at fiskeriet i Nordsøen udgjorde 1,7 mia. kr., hvilket var en reduktion på 15 % i forhold til I Skagerrak steg bruttoindtjeningen med 8 % til 464 mio. kr. I Kattegat var bruttoindtjeningen på 125 mio. kr., hvilket svarede til en reduktion på 6 % i forhold til I vestlige Østersø var bruttoindtjeningen på 79 mio. kr., svarende til en reduktion på 23 %, og i østlige Østersø var der en reduktion på 7 %, og bruttoindtjeningen udgjorde 184 mio. kr. Der var en stigning ved fiskeriet i Andre farvande på 106 % til 383 mio. kr. Fiskeriets bruttoindtjening opgjort på fartøjstyper viser, at trawl-fartøjerne havde en reduktion på 4 % til mio. kr. Not-fartøjernes samlede bruttoindtjening faldt med 1 % til 376 mio. kr. Snurrevods-fartøjerne havde en stigning på 17 % til 155 mio. kr. Garn/krog-fartøjernes bruttoindtjening faldt med 13 % til 238 mio. kr. Note: Landinger fra søer er ikke medtaget i Fiskeriets Bruttoindtjening. 1

2 Pr. 1. januar 2007 blev der introduceret en ny reguleringsform i dansk fiskeri. På grundlag af denne beslutning, kan den danske flåde inddeles i tre fartøjssegmenter fartøjer med kvoteandel (FKA-fartøjer), mindre aktive fartøjer (MAFfartøjer) og øvrige fartøjer (ØF). Fiskeriets Bruttoindtjening inddeles i ovenstående tre segmenter. Det skal bemærkes, at opgørelsen af Fiskeriets Bruttoindtjening fordelt på fartøjssegmenter er behæftet med usikkerhed, da der løbende forekommer omregistreringer af fartøjer. Bruttoindtjeningen for perioden januar-december opgjort i henhold til fartøjernes indplacering i Ny Regulering viser, at bruttoindtjeningen for FKA-fartøjer udgjorde mio. kr., hvilket var 3 % lavere end sidste år. FKA-fartøjernes andel af den samlede bruttoindtjening udgjorde 92 % i lighed med sidste år. Bruttoindtjeningen for MAF-fartøjer var på 38 mio. kr., hvilket var 5 % mindre end med sidste år. MAFfartøjernes andel af den samlede bruttoindtjening udgjorde 1 % i lighed med Bruttoindtjeningen for ØF-fartøjer udgjorde 182 mio. kr., hvilket var 8 % mindre end i ØFfartøjernes andel af den samlede bruttoindtjening udgjorde 6 % mod 7 % i I perioden deltog 735 FKA-fartøjer i fiskeriet, hvilket var 11 fartøjer færre end i Der deltog 556 MAF-fartøjer i fiskeriet, hvilket var 17 fartøjer færre end i Der var 335 ØFfartøjer i fiskeriet, hvilket var 12 færre end i Den gennemsnitlige bruttoindtjening for FKA-fartøjer var på kr., hvilket var 2 % mindre end i MAFfartøjernes gennemsnitlige bruttoindtjening var på kr., hvilket var på samme niveau som ØF-fartøjernes gennemsnitlige bruttoindtjening var på kr., hvilket var 4 % mindre end i Bruttoindtjeningen for FKA-fartøjer ved konsumfiskeriet, ekskl. blåmuslinger, var på mio. kr., hvilket var 1 % mindre end i Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 92 %, hvilket var på niveau med sidste år. MAFfartøjerne bidrog med 38 mio. kr., hvilket var 5 % mindre end sidste år, og deres andel udgjorde 2 % i lighed med ØFfartøjerne bidrog med 132 mio. kr., hvilket var 4 % mindre end i 2013, og deres andel var på 6 %. Der deltog 561 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 15 fartøjer færre end i 2013, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev på kr., hvilket var 10 % højere end i MAF-fartøjerne bidrog med 13 mio. kr., hvilket var 17 % mere end i 2013, og de ilandbragte mængder blev forøget med 22 %. Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 4 %. Gennemsnitsprisen var på 17,94 kr./kg., hvilket var 4 % lavere end i Der deltog 346 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 7 flere fartøjer end i Den gennemsnitlige bruttoindtjening var på kr., hvilket var 14 % højere end FKA-fartøjernes bruttoindtjening i fiskeriet efter tunge udgjorde 38 mio. kr., hvilket var 17 % lavere end i Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 95 %. De ilandbragte mængder udgjorde 557 tons, hvilket var 20 % mindre end i 2013, og den gennemsnitlige kilopris blev på 68,47 kr./kg., hvilket svarede til en stigning på 4 %. Der deltog 455 fartøjer i fiskeret, hvilket var 23 fartøjer færre end i Den gennemsnitlige bruttoindtjening var på kr., hvilket var 13 % lavere end i Bruttoindtjeningen for MAF-fartøjer blev på 1,9 mio. kr., hvilket var 10 % mere end i De ilandbragte mængder udgjorde 22 tons, hvilket var 9 % højere end i 2013, og den gennemsnitlige kilopris blev på 85,60 kr./kg, hvilket var på niveau med sidste år. Der deltog 228 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 19 fartøjer færre end i 2013, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev på kr., hvilket var 19 % mere end i I fiskeriet efter sild udgjorde bruttoindtjeningen fra FKAfartøjer 441 mio. kr., hvilket var 15 % mindre end i Andelen af den samlede bruttoindtjening udgjorde knap 100 %. De ilandbragte mængder blev reduceret med 2 % og udgjorde tons. Gennemsnitsprisen var på 3,27 kr./kg., hvilket var 17 % lavere end i Der deltog 115 fartøjer i fiskeriet, hvilket var det samme som i 2013, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev reduceret med 15 % til kr. Bruttoindtjeningen for ØF-fartøjer blev på 0,5 mio. kr., mod 0,8 mio. kr. i Der deltog 29 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 6 færre end i 2013, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev på kr. I industrifiskeriet blev bruttoindtjeningen for FKA-fartøjer på 640 mio. kr. svarende til en reduktion på 10 % sammenlignet med Der var ikke industrilandinger fra MAFfartøjer. ØF-fartøjernes bruttoindtjening udgjorde 0,6 mio. kr. mod 12 mio. kr. i Bruttoindtjeningen for FKA-fartøjer i fiskeret efter torsk var 7 % større end i 2013, og udgjorde 299 mio. kr. Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 96 %. De ilandbragte mængder blev forøget med 8 % i forhold til Andelen af de samlede ilandbragte mængder udgjorde 96 %. Gennemsnitsprisen var på 16,08 kr./kg., hvilket var 1 % mindre end i

3 Værdien af landingerne fra danske fiskerfartøjer i kroner, fordelt på fartøjstyper og farvande i 2012, 2013 og Fartøjs- Nordsøen Skagerrak Kattegat vestlige østlige Andre Alle type Østersø Østersø farvande farvande Trawlere Not- og kombi fartøjer Snurrevods fartøjer Garn/krog fartøjer Andre fartøjer Alle fartøjer Note: - I vestlige Østersø indgår Bælthavet og alle underområder i ICES 3C. I østlige Østersø indgår Øresund samt alle underområder i ICES 3D. ICES-område 2A indgår i Nordsøen. - Foreløbige tal for mio. kr. Værdien af landingerne fordelt på fartøjstype og farvande i 2012, 2013 og Andre fartøjer Garn/krog fartøjer Snurrevodsfartøjer Not- og kombifartøjer Trawlere Nordsøen Skagerak Kattegat Vestlige Østersø Østlige Østersø År/Farvand

4 Værdien af landingerne fra danske fiskerfartøjer fordelt på registreringsbogstaver Region/Fartøjsregistrerings- værdi i procent- værdi i procent- værdi i procentbogstav kr. andel kr. andel kr. andel Vestjylland: E , , ,6 L , , ,6 RI , , ,0 SK , , ,7 I alt: , , ,9 Nordjylland: FN , , ,9 HG , , ,1 HM , , ,1 S , , ,8 T , , ,1 I alt: , , ,0 Østjylland og Øerne: A , , ,6 AA - 0,0-0,0-0,0 AS , , ,0 FA 625 0, , ,0 H , , ,8 HK 4 0,0 18 0,0-0,0 HO , , ,2 HV , , ,8 K , , ,2 KA , , ,2 KE , , ,1 KR , , ,3 M - 0,0-0,0-0,0 MI 505 0, , ,0 N 102 0,0 49 0,0-0,0 ND , , ,0 NF , , ,6 NG - 0,0-0,0-0,0 O , , ,7 RS , , ,7 RU , , ,0 SG , , ,4 SØ , , ,0 VE , , ,1 I alt: , , ,7 Bornholm: R , , ,4 SE 0 0,0 0 0,0 0 0,0 I alt: , , ,4 Uoplyst 13 0, ,0 87 0,0 Total: , , ,0 Note: Forløbige tal for Konsumlandinger i værdi mio. kr. inkl. blåmuslinger Industrilandinger i værdi mio. kr jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

5 TABEL 1: VÆRDIEN AF DANSKE FISKERES LANDINGER I KR Index Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt NOTE: Tal for 2014 er foreløbige. TABEL 2: DANSKE FISKERES LANDINGER I LANDET VÆGT - TONS Index Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt NOTE: Tal for 2014 er foreløbige. TABEL 3: GENNEMSNITSPRISER FOR DANSKE FISKERES LANDINGER I KRONER PR. KILO Index Torsk 14,87 16,35 16,35 16,15 99 Anden torskefisk 12,67 11,10 11,10 8,73 79 Rødspætte 10,18 9,64 9,64 9, Tunge 80,68 66,51 66,51 69, Anden fladfisk 21,36 16,63 16,63 17, Sild 5,19 3,77 3,77 3,27 87 Anden fisk 8,62 8,91 8,91 6,82 77 Jomfruhummer 60,86 65,43 65,43 63,83 98 Dybvandsrejer 35,84 30,32 30,32 28,51 94 Andre krebs- og bløddyr 28,63 15,29 15,29 13,08 86 Samlede konsumlandinger 9,94 8,54 8,54 7,78 91 Blåmusling (excl. udsmid) 1,21 1,33 1,33 1, Industrilandinger 2,09 2,00 2,00 1,51 76 NOTE: Tal for 2014 er foreløbige. NaturErhvervstyrelsen Web: Enhver form for hel eller delvis gengivelse af Nyropsgade 30 Tlf: af denne publikation er tilladt med angivelse 1780 København V af NaturErhvervstyrelsen som kilde.

6 TABEL 4: VÆRDIEN AF DANSKE FISKERES LANDINGER I KR. Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt TABEL 5: DANSKE FISKERES LANDINGER I LANDET VÆGT - TONS. Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt TABEL 6: GENNEMSNITSPRISER FOR DANSKE FISKERES LANDINGER I KRONER PR. KILO. Torsk 16,27 18,73 13,63 16,27 18,73 13,63 16,08 17,94 16,38 Anden torskefisk 11,08 16,87 7,60 11,08 16,87-8,72 15,62 18,94 Rødspætte 9,64 9,71 9,23 9,64 9,71 9,23 9,72 8,75 8,30 Tunge 65,97 85,47 54,30 65,97 85,47-68,47 85,60 60,47 Anden fladfisk 16,84 12,55 11,28 16,84 12,55 11,28 18,09 12,79 12,82 Sild 3,78 2,76 2,77 3,78 2,76 2,77 3,27 2,71 2,62 Anden fisk 8,60 38,73 18,86 8,60 38,73 18,86 7,60 25,71 0,85 Jomfruhummer 65,42 66,35 #VÆRDI! 65,42 66,35-63,81 65,73 - Dybvandsrejer 39,26-25,57 39,26-25,57 31,43 64,83 26,44 Andre krebs- og bløddyr 24,49 54,43 6,86 24,49 54,43 6,86 19,60 60,77 6,81 Samlede konsumlandinger 8,21 19,50 15,16 8,21 19,50 15,16 7,72 18,01 7,60 Blåmusling (excl. udsmid) 1,19-1, ,35 1,42 13,00 1,33 Industrilandinger 2,00-1,83 2,00-1,83 1,51-1,13 I alt 4,56 19,50 3,92 4,56 19,50 3,92 3,89 18,01 3,33 NaturErhvervstyrelsen Web: Enhver form for hel eller delvis gengivelse af Nyropsgade 30 Tlf: af denne publikation er tilladt med angivelse 1780 København V af NaturErhvervstyrelsen som kilde.

7 TABEL 7: ANDELEN AF VÆRDIEN AF DANSKE FISKERES LANDINGER I PROCENT Torsk 96% 4% 0% 96% 4% 0% 96% 4% 0% Anden torskefisk 100% 0% 0% 100% 0% - 100% 0% 0% Rødspætte 98% 2% 0% 98% 2% 0% 98% 2% 0% Tunge 96% 4% 0% 96% 4% - 95% 5% 0% Anden fladfisk 97% 3% 1% 97% 3% 1% 97% 3% 1% Sild 100% 0% 0% 100% 0% 0% 100% 0% 0% Anden fisk 95% 3% 3% 95% 3% 3% 96% 2% 2% Jomfruhummer 99% 1% #VÆRDI! 99% 1% - 99% 1% - Dybvandsrejer 45% - 55% 45% - 55% 46% 0% 54% Andre krebs- og bløddyr 72% 3% 24% 72% 3% 24% 69% 3% 28% Samlede konsumlandinger 92% 2% 6% 92% 2% 6% 92% 2% 6% Blåmusling (excl. udsmid) 9% - 91% 9% - 91% 13% 0% 87% Industrilandinger 98% - 2% 98% - 2% 100% - 0% I alt 92% 1% 7% 92% 1% 7% 92% 1% 6% TABEL 8: ANDELEN AF DANSKE FISKERES LANDINGER I LANDET VÆGT I PROCENT Torsk 97% 3% 0% 97% 3% 0% 96% 4% 0% Anden torskefisk 100% 0% 0% 100% 0% - 100% 0% 0% Rødspætte 98% 2% 0% 98% 2% 0% 98% 2% 0% Tunge 97% 3% 0% 97% 3% - 96% 4% 0% Anden fladfisk 95% 4% 1% 95% 4% 1% 95% 4% 1% Sild 100% 0% 0% 100% 0% 0% 100% 0% 0% Anden fisk 98% 1% 1% 98% 1% 1% 87% 1% 13% Jomfruhummer 99% 1% #VÆRDI! 99% 1% - 99% 1% - Dybvandsrejer 35% - 65% 35% - 65% 42% 0% 58% Andre krebs- og bløddyr 45% 1% 54% 45% 1% 54% 46% 1% 53% Samlede konsumlandinger 96% 1% 3% 96% 1% 3% 93% 1% 6% Blåmusling (excl. udsmid) 10% - 90% 10% - 90% 12% 0% 88% Industrilandinger 98% - 2% 98% - 2% 100% - 0% I alt 92% 0% 8% 92% 0% 8% 92% 0% 7% TABEL 9: ANTAL DANSKE FARTØJER MED LANDINGER. Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt NaturErhvervstyrelsen Web: Enhver form for hel eller delvis gengivelse af Nyropsgade 30 Tlf: af denne publikation er tilladt med angivelse 1780 København V af NaturErhvervstyrelsen som kilde.

8 TABEL 10: DEN GENNEMSNITLIGE BRUTTOINDTJENING I KRONER PR. FARTØJ. Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer #VÆRDI! Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt Den gennemsnitlige bruttoindtjening pr. fartøjskategori Kroner År FKA MAF ØF NaturErhvervstyrelsen Web: Enhver form for hel eller delvis gengivelse af Nyropsgade 30 Tlf: af denne publikation er tilladt med angivelse 1780 København V af NaturErhvervstyrelsen som kilde.