Belysning - installation af nød- og panikbelysning

Transkript

1 Belysning - installation af nød- og panikbelysning

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - Belysning - installation af nød- og panikbelysning...3 Belysning - installation af nød- og panikbelysning...9 Stikordsregister Rekv. 0 Prod :14 Ordre 000 EFU

3 OPGAVER - Opgave 1 Hvad omfatter sikkerhedsbelysningen i bygningsreglementets forstand? Opgave 2 Hvor kan der stilles krav om, at der skal installeres nødbelysning? 3-33 Emne AD Rev Hft-0955 Rekv. 0 Prod :14 Ordre 000 EFU

4 OPGAVER - Opgave 3 Hvor mange belysningsarmaturer må der installeres på hver strømkreds. Opgave 4 Er der specielle krav til installationen af belysningsarmaturerne med hensyn til placering og tilslutning til strømkredsene? Opgave 5 Er der særlige krav til de kabeltyper, der må anvendes til sikkerhedsbelysningen? Opgave 6 Hvilke krav er der til installationens udførelse? 4-33 Emne AD Rev Hft-0955 Rekv. 0 Prod :14 Ordre 000 EFU

5 OPGAVER - Opgave 7 Hvor stort må spændingsfaldet være i et system, hvor der er to armaturer koblet sammen? Opgave 8 Skal der etableres nød-/panikbelysning i det fri? Opgave 9 Hvor stor skal belysningsstyrken være fra panikarmaturerne på gulvarealerne i flugtvejene? Opgave 10 Hvor længe skal belysningsstyrken være opretholdt? 5-33 Emne AD Rev Hft-0955 Rekv. 0 Prod :14 Ordre 000 EFU

6 OPGAVER - Opgave 11 Hvornår skal sikkerhedsbelysningen være tændt generelt samt i butikker, skoler, forsamlingslokaler, hoteller og midlertidige overnatningslokaler? 6-33 Emne AD Rev Hft-0955 Rekv. 0 Prod :14 Ordre 000 EFU

7 OPGAVER - Opgave 12 Hvad aktiverer sikkerhedsbelysningen? Opgave 13 Skal der etableres panikbelysning i et garageanlæg på 1900 m 2, hvis der ikke er tilgang af dagslys? Opgave 14 Stilles der særlige krav til sikkerhedsbelysning i højrisikozoner? Opgave 15 Skal der etableres sikkerhedsbelysning i klublejligheder? 7-33 Emne AD Rev Hft-0955 Rekv. 0 Prod :14 Ordre 000 EFU

8 OPGAVER - Praktiske øvelser Øvelse 1 Udfør dokumentationen til nød- og panikbelysningen til et forsamlingslokale, der er godkendt til 200 personer og de tilhørende flugtvejsgange. Øvelse 2 Mål belysningsstyrken fra panikbelysningen. Øvelse 3 Udfyld en attest til den stedlige bygningsmyndighed, der erklærer at anlægget er udført i overensstemmelse med BR 95 samt SB. Øvelse 4 Udarbejd et forslag til betjeningsvejledningen for nødog panikbelysningen Emne AD Rev Hft-0955 Rekv. 0 Prod :14 Ordre 000 EFU

9 Indledning Gyldighedsområde I dette kapitel er der som hovedregel ikke foretaget henvisninger til andre dele af bestemmelserne i afsnit 6. Enkelte henvisninger til andet steds i bekendtgørelsen er dog angivet i parentes efter kapitel nr., punkt og evt. underpunkt. Ú á Følgende lokaliteter er omfattet af bestemmelserne: - Forsamlingslokaler - Butikker og lignende salgslokaler - Undervisningslokaler - Fælles adgangsveje - Flugtveje De samme lokaliteter er ligeledes nævnt i Bygningsreglementet, hvor der kan søges yderligere oplysninger. For nødbelysning henvises til kapitel Ú 805 á. Definitioner og ordforklaringer Installationens opdeling Ú 314 á Ú á Beskrivelserne af: Forsamlingslokaler, Fælles adgangsveje og Flugtvej er hentet i Bygningsreglementet. Yderligere forklaringer kan evt. findes der. Ú á Ud over bestemmelserne i Ú á henvises til Ú 314 á. 9-33

10 Beskyttelse mod brand Ú á Ú á Ud over bestemmelserne i Ú á henvises til Ú 422 á. Se endvidere Sikkerhedsstyrelsens Meddelelse Elinstallationer nr. 2/04 om Belysningsarmaturer i fælles adgangsveje og flugtveje. Særlige bestemmelser for forsamlingslokaler, butikker og lignende salgslokaler og undervisningslokaler Særlige bestemmelser for fælles adgangsveje Ú á Koblingsudstyr, sikringer og andet beskyttelsesudstyr skal anbringes i aflåste skabe eller rum, hvortil der kun er adgang for personalet. Ú á Belysningsarmaturer skal fordeles skiftevis på lysgrupperne, og en eventuel styrestrøm skal tilsluttes en selvstændig gruppe. Belysningen i fælles adgangsveje skal: - enten kunne tændes ved hjælp af trykkontakter o.l. - eller tændes via f.eks. kontakture eller skumringsrelæer, - eller være stedsebrændende. Anvendes trykkontakter, skal hver trykkontakt kunne tænde samtlige armaturer. Trykkontakter i trapperum skal anbringes ved indgangsdøren, på hver hovedrepos samt ved eventuelle elevatordøre, og de skal være forsynet med ledelys, der tydeligt markerer trykkontakternes placering, når lyset er slukket. I beboelsesejendomme skal der desuden være trykkontakter i de enkelte lejligheder

11 Trykkontakterne bør placeres ca. 1 m over færdigt gulv og på en sådan måde, at de ses umiddelbart af ikke stedkendte personer. I ejendomme, opført før 1. juli 1981, kan trykkontakterne i de enkelte lejligheder dog udelades. Trappeautomater skal kunne repetere i hele sidste halvdel af brændeperioden, og de må ikke kunne slukkes manuelt i brændeperioden. I fælles adgangsveje uden dagslys skal belysningen i indgangspartiet være stedsebrændende. Såfremt der i indgangspartiet er dagslys, skal belysningen være tændt i lygtetændingstiden. Med indgangspartiet menes overgangen fra det fri til den fælles adgangsvej. Formålet med bestemmelsen er at sikre tilstrækkelig belysning, så der ikke er en mørk overgang fra det fri til den fælles adgangsvej. Det skal være således, at man kan finde en trykkontakt og kan se at komme hen til den. Særlige bestemmelser for flugtveje Ú á Belysningsarmaturer skal fordeles skiftevis på lysgrupperne, og en eventuel styrestrøm skal tilsluttes en selvstændig gruppe. Ledningssystemer (med undtagelse af tilledninger), der fremføres i flugtveje, skal: - være anbragt uden for rækkevidde eller være beskyttet mod mekanisk beskadigelse, og - have kappe eller kapsling, som ikke kan nære eller sprede brand. Note: Ledninger og kabler med plastkappe opfylder umiddelbart sidstnævnte betingelse, hvorimod f.eks. gummikappeledninger ikke opfylder betingelsen

12 Kontrol af elinstallationer i forsamlingslokaler fra 12. juli 2000 Omfang Den 12. juli 2000 trådte en ny bekendtgørelse om kontrol af de elektriske installationer i forsamlingslokaler i kraft. Ordningen var i begyndelsen gældende for lokaler til 150 personer og derover, men er pr. 9. januar 2003 ændret til kun at omfatte lokaler til over 150 personer. Kontrolordningen kræver at lokalerne årligt skal have udført et kontroleftersyn af de elektriske installationer samt af nød- og panikbelysningen. Eftersynet skal foretages af en autoriseret elinstallatør, der såfremt elinstallationerne opfylder de krævede retningslinier udskriver en elsikkerhedsattest, som skal opsættes et synligt sted i lokalet. Elsikkerhedsattesten skal fremstå i en holdbar udførelse, og den ansvarlige for lokalerne har pligt til at anbringe attesten fast på et for publikum let tilgængeligt og synligt sted. Attestens tilstedeværelse er et udtryk for, at elsikkerheden er kontrolleret og i orden. I øvrigt er det til enhver tid ejerens (brugerens) ansvar, at de elektriske installationer og apparater er i orden, hvilket bl.a. betyder, at fejl eller mangler, som måtte forekomme imellem de årlige eftersyn, naturligvis løbende skal afhjælpes for at imødegå fare for personer og gods. Ordningen betyder, at der i tiden inden den 12. juli 2001 første gang skal have været gennemført installationskontrol og udstedt attest for elsikkerheden som foran beskrevet. Elsikkerhedsattesten og retningslinier for installationskontrol kan fås ved henvendelse til Sikkerhedsstyrelsen på telefon eller gennem hjemmesiden Ved forsamlingslokaler forstås følgende: Teatre, biografer, restaurationer, diskoteker, selskabslokaler, mødelokaler, koncertsale, udstillingslokaler, idrætshaller og andre bygninger og lokaler, der anven

13 des til lignende formål med tilhørende gange og flugtveje, vestibule, køkken, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til det pågældende forsamlingslokale. Sikkerhedsstyrelsen kan bestemme, at afgrænsede grupper af installationer, der ellers vil falde ind under en kategori, hvor der skal foretages periodevis kontrol, undtages fra kravet. Se endvidere følgende Elrådmeddelelser: ELRÅD-meddelelse Installationer 06/00 om tvungen kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler: ELRÅD-meddelelse Installationer 05/02 om udvidelse af omfanget af tvungen kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler: Fra 12. juli 2000 er der med baggrund i en ny bekendtgørelse indført krav om, at alle landets forsamlingslokaler, herunder diskoteker, til mere end 150 personer en gang om året får udarbejdet en godkendelsesattest for elsikkerheden. Der skal således senest 12. juli 2001 første gang være gennemført kontrol og udstedt attest for at lokalerne kan benyttes som forsamlingslokaler. Fra 1. juli 2002 udvides den årlige kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler, til også at omfatte Automatisk branddørlukningsanlæg, (ABDL-anlæg) og kontrol af panikbelysning. - Denne udvidelse af omfanget af kontrolordningen foretages for at undgå en overlapning af de kontrolforanstaltninger, der i henhold til Beredskabsstyrelsens Driftsmæssige forskrifter for Forsamlingslokaler, 7.1, skal foretages hvert 3. år af en autoriseret elinstallatør. Disse eftersyn bortfalder hermed og erstattes af denne udvidelse af omfanget af det årlige eftersyn. Denne ELRÅD-meddelelse er et supplement til nr. 06/00: Tvungen kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler

14 14-33

15 Generelt Definitioner i henhold til At-vejledning A.1.10, December "Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder": Bestemmelserne i Ú 805 á gælder for installation af nødbelysning og varslingsanlæg, principielt i de tilfælde hvor der, i henhold til Bygningsreglementet, er krav til etablering af sådanne anlæg. I visse tilfælde skal der etableres nødbelysning i flugtveje og arbejdsrum. Endvidere kan der også være krav om varslingsanlæg til varsling af personale i tilfælde af brand. Krav til etablering af nødbelysning og varslingsanlæg gælder især de tilfælde hvor der kan opstå situationer, der kræver hurtig evakuering af mange personer eller, hvis det er særligt farligt at opholde sig i et arbejdsrum, hvis belysningen svigter. Nødbelysningen skal normalt indrettes efter Bygningsreglementets krav til nødbelysning. Installationer for nødbelysning, panikbelysning og varslingsanlæg skal udføres efter Stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser. Færdselsveje og -arealer er de områder, som man normalt færdes på. Det kan være områder inde i arbejdsrum, der er beregnet til færdsel, men det vil ofte være gange og trapper. Flugtveje er gange, gangarealer og trapper, der giver betryggende mulighed for, at personer i en bygning kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri eller andet sikkert område. Flugtveje vil ofte udgøres af færdselsvejene, men kan også være beregnet udelukkende til flugtmulighed, f.eks. nødtrapper og nødudgange. Døre i flugtveje er døre, der skal passeres, for at personer i bygningen kan komme til terræn i det fri eller andet sikkert område. Adgangsdøre til kontorlokaler og andre almindelige arbejdslokaler af mindre størrelse er ikke omfattet af begrebet. Nødudgang er en udgang, der normalt ikke bruges i det daglige, men som kan bruges i en nødsituation, f.eks. ved brand. Nødudgangen kan være placeret i 15-33

16 forbindelse med en nødtrappe, hvis udgangen ligger over eller under terræn. En nødudgang kan også være en redningsåbning, f.eks. et vindue, der gør det muligt for personer selv at bringe sig i sikkerhed. Nødbelysning omfatter sikkerhedsbelysning og reservebelysning. Reservebelysning er en belysning, som gør det muligt at fortsætte og afslutte normale arbejdsaktiviteter, hvis det almindelige lys svigter. Arbejdsmiljølovgivningens krav om nødbelysning dækker, hvad der i DS/EN 1838 og Brandteknisk vejledning 34 kaldes sikkerhedsbelysning. Sikkerhedsbelysning omfatter flugtvejsbelysning, panikbelysning og belysning af højrisikozoner. Sikkerhedsbelysningen skal sikre, at flugtvejene kan skelnes og benyttes på betryggende måde, når den normale belysning svigter. Belysningen skal fungere, når den normale strømforsyning til belysningen i området svigter. Flugtvejsbelysning er belysning i form af nødbelysningsarmaturer, som anbringes over eller umiddelbart ved udgangsdøre, suppleret med henvisningsarmaturer i fornødent omfang. Panikbelysning er belysning af gulvarealer i flugtveje og arbejdsrum, hvor det måtte være påkrævet. Belysningen skal tænde automatisk ved strømsvigt og give en belysning på mindst 1 lux i gulvniveau i flugtvejen. Belysning af højrisikozoner er den del af sikkerhedsbelysningen, som sikrer tilstrækkelig belysning for beskæftigede ved en potentielt farlig proces eller situation. Belysningen skal sikre muligheden for en sikker nedlukningsprocedure af hensyn til operatøren og andre tilstedeværende

17 For yderligere definitioner og uddybninger kan der henvises til: - DS 704 Belysning, definitioner - DS/EN 1838 Belysning, nødbelysning og - Brandteknisk vejledning nr. 34 Sikkerhedsbelysning fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Brandcelle er et eller flere rum, som er adskilt med mindst BD-bygningsdel 60 (klasse REI 60 eller EI 60) fra tilstødende rum eller bygninger, dog med mindst BD-bygningsdel 30 (klasse REI 30 eller EI 30) mod uudnyttelige tagrum. Brandcellen må højst være i to etager. Etagearealet af en brandcelle i to etager må højst være 150 m 2. (BR 95, stk. 1). Brandsektion er en eller flere brandceller, som er adskilt fra tilstødende brandsektioner med brandsektionsadskillelser. (BR 95, stk. 2). Bygningsreglementet og de tekniske forskrifter fra Beredskabsstyrelsen indeholder flere relevante definitioner. Sikkerhedsbelysning (nødbelysning) Gruppeopdeling Sikkerhedsbelysningens formål er at vejlede personer om flugtvejens placering og sikre, at farlige aktiviteter kan fortsætte eller afsluttes på betryggende måde i tilfælde af svigt af bygningens normale strømforsyning. Hvor der ikke stilles krav om sikkerhedsbelysning, vil en hensigtsmæssig gruppeopdeling af den elektriske installation i mange tilfælde sikre orienteringen

18 Belysning af højrisikozoner Nødbelysning i flugtveje Hvis det er forbundet med særlig fare, at belysningen svigter, og der samtidig er risiko for, at strømforsyningen svigter, skal der etableres den nødvendige højrisikobelysning. Den skal sikre den nødvendige orientering i en nedluknings- eller flugtsituation. Belysningen skal indrettes i overensstemmelse med bygningsreglementets krav til panikbelysning. Eksempler kan f.eks. være kedelrum, hvor udslippende damp kan nedsætte sigtbarheden væsentligt, og hvor der samtidig er risiko for at komme i kontakt med varme elementer, eller større institutionskøkkener, hvor der er risiko for at vælte kogende fedt ned over sig, hvis lyset svigter. I henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001, 17 stk. 2 skal der være tilstrækkelig nødbelysning i flugtveje og nødudgange, hvor der er krav om belysning. Dette betyder ikke, at der nødvendigvis skal etableres nødbelysning i alle flugtveje, der ikke har dagslys. Krav om flugtvejsbelysning vil afhænge af en række faktorer og der skal foretages en vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der er behov for automatisk indkobling af en ekstra kunstig lyskilde for at kunne orientere sig tilstrækkeligt hvis den primære kunstige lyskilde svigter. Eksempler på faktorer, der kan indgå i vurderingen: - Virksomhedens art - Risikoen for at der kan opstå situationer, der kræver hurtig evakuering - Virksomhedens størrelse - Antallet af ansatte - Andre personer på stedet - Bygningsmæssige forhold 18-33

19 Hvis vurderingen giver anledning til, at der skal etableres nødbelysning skal denne indrettes således at der, forholdene taget i betragtning, er tilstrækkelig mulighed for at personalet kan orientere sig ved eventuel hurtig flugt i nødsituationer. Om nødvendigt skal nødbelysningen indrettes i overensstemmelse med Bygningsreglementets krav til panikbelysning. (Belysning af gulvarealer i flugtveje). I henhold til Bygningsreglementets krav, skal panikbelysningen give en belysning på mindst 1 lux på gulvarealer i disse flugtveje. Belysningen skal træde i funktion umiddelbart efter strømafbrydelse og skal kunne opretholdes i mindst 30 minutter. Installationer for nødbelysning (panikbelysning) skal udføres i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsen. Nødbelysning i arbejdsrum I henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001, 40 stk. 3 skal der, hvis arbejdet i et arbejdsrum er af en sådan art, at det er forbundet med en særlig fare, hvis belysningen svigter, være etableret en forsvarlig nødbelysning, der sikrer den nødvendige orientering. I henhold til At-cirkulæreskrivelse nr. 3/1993 skal en vurdering i hvert enkelt tilfælde danne grundlaget for, om der er behov for en ekstra kunstig lyskilde for at kunne orientere sig tilstrækkeligt hvis den primære kunstige lyskilde svigter. Hvis det, i det konkrete tilfælde vurderes, at der vil være særlig fare forbundet med svigt af den primære lyskilde, kan belysningen i arbejdsrummet ofte udføres ved hensigtsmæssig gruppeopdeling af den elektriske installation således, at der ved strømsvigt i en eller flere grupper fortsat er sikret orientering i nødvendigt omfang

20 Er der derimod risiko for, at hele belysningen kan svigte, trods gruppeopdeling, skal der etableres nødbelysning i overensstemmelse med Bygningsreglementets krav til panikbelysning. Hvis den, i Bygningsreglementet, foreskrevne belysning af gulv ikke anses for at være tilstrækkelig til at afværge fare, skal nødbelysningen suppleres med anden relevant nødbelysning efter konkret vurdering i den aktuelle situation. Vurderingen foretages normalt af Arbejdstilsynet. Opmærksomheden henledes på, at andre myndigheder, f.eks. Beredskabsstyrelsen, stiller krav til flugtveje i brandfarlige virksomheder, jf. følgende forskrifter: - Tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring af mel og visse brandfarlige virksomheder og oplag. - Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. - Tekniske forskrifter for F-gasanlæg og oplag. - Tekniske forskrifter for sprøjtemaling og lakering med brandfarlige væsker. Beredskabsstyrelsen kan endvidere stille krav til nødbelysning, varslingssystemer m.m. i særlige brandfarlige virksomheder, som kræver godkendelse hos Beredskabsstyrelsen. Ifølge Arbejdstilsynets praksis, vil arbejdsmiljølovgivningens krav til nødbelysning i brandfarlige virksomheder normalt anses for at være opfyldt, hvis Beredskabsstyrelsens krav er opfyldt

21 Nødbelysning på byggepladser og lignende arbejdssteder Kredsskemaer I henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001, 43 skal lokaler, arbejdspladser, adgangs- og flugtveje være forsynet med nødbelysning i det omfang, det er påkrævet for sikker orientering. Hvis dette ikke er muligt eller rimeligt, skal de ansatte være forsynet med bærbar lygte, der er beskyttet mod stød og slag. Ú á Udover de specifikke bestemmelser i Ú áskal bestemmelserne i Ú á overholdes. Ledningssystemer Ú á Udover de specifikke bestemmelser i Ú á skal bestemmelserne i Ú 521 á overholdes. Lederes tværsnitsareal Ú á Udover de specifikke bestemmelser i Ú á skal bestemmelserne i Ú 524 á overholdes. Særlige bestemmelser for varslingsanlæg Ú á Et varslingsanlæg har til formål at varsle personer i tilfælde af brand eller anden situation, hvor personer skal vækkes og/eller evakueres. Varsling vil typisk ske i form af et akustisk signal eller eventuelt som en talt besked. Varslingsanlæg skal som minimum aktiveres af brandtryk, men anlægget kan også tilkobles andre automatiske brandsikringsanlæg som f.eks. et automatisk brandalarmanlæg

22 Før installation af varslingsanlæg anbefales det at anskaffe Brandteknisk vejledning nr. 24, Varslingsanlæg fra Brandteknisk Institut. Særlige bestemmelser for nødbelysning Ú á Udover de særlige bestemmelser i Ú á for nødbelysning skal de generelle bestemmelser i kapitel Ú 56 á overholdes. Piktogram for angivelse af flugtvej i henhold til Bekendtgørelse nr "Sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning"

23 Flugtvejsbelysninger med angivelse af flugtvej. Paniklamper

24 Oversigt over relevante reglementer, bekendtgørelser og forskrifter Sammenhængen mellem lovgivende myndigheder og kravene til nødbelysning. På de følgende sider er der med baggrund i Bygningsreglementet udarbejdet rutediagrammer til anvendelse ved beslutning om der skal udføres installationer til nødbelysning og varslingsanlæg i aktuelle lokaliteter: 24-33

25 BR 6.9 Hoteller m.v. (6.9.1, stk. 1) - Reglerne i kap. 6.9 omfatter foruden hoteller også kroer, pensionater, klublejligheder, kollegier og lignende virksomheder med soverum Installationer Stk. 1. Stk. 2. I soverumsafsnit med et etageareal på mere end m 2 skal der udføres nødbelysning og panikbelysning i flugtveje, medmindre alle soverum har dør til terræn i det fri. I soverumsafsnit med mere end 10 soverum skal der installeres varslingsanlæg, medmindre alle soverum har dør til terræn i det fri. BR 6.10 Plejeinstitutioner Installationer Stk. 1. Stk. 3. I soverumsafsnit med et samlet etageareal på mere end m 2 skal der udføres nødbelysning og panikbelysning i flugtveje, medmindre alle soverum har dør til terræn i det fri. Brandsektioner med soverumsafsnit skal forsynes med automatisk brandalarm-anlæg. Anlægget skal udføres med røgdetektorer i flugtveje (gange og trapper). Påvirkning af 1 detektor skal medføre varsling i alle vagtrum og personaleboliger i institutionen. I institutioner med automatiske sprinkleranlæg kan opsætning af detektorer i soverum undlades

26 Stk. 4. Bygninger med mere end 1 etage med soverumsafsnit på tilsammen over m 2 etageareal skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg. Anlægget skal varsle i alle vagtrum og personaleboliger i institutionen. Sprinklede brandsektioner må udgøre indtil m 2 etageareal

27 BR 6.11 Forsamlingslokaler Installationer Stk. 1. I et forsamlingslokale til mere end 150 personer og i flugtveje fra forsamlingslokaler, der tilsammen er beregnet til mere end 150 personer, skal der udføres nødbelysning og panikbelysning. (6.11.3, stk. 1) - Kravet gælder også, hvor flere mindre lokaler kan slås sammen og anvendes som et lokale til mere end 150 personer

28 BR 6.12 Undervisningslokaler Installationer Stk. 1. I flugtveje fra undervisningslokaler med tilsammen mere end 150 elever skal der udføres nødbelysning og panikbelysning, når lokalerne benyttes til aftenundervisning, medmindre alle undervisningslokaler har dør til terræn i det fri. Stk. 2. I undervisningsafsnit med mere end 150 elever skal installeres varslingsanlæg, medmindre alle undervisningslokaler har dør til terræn i det fri

29 BR 6.14 Butikker og lignende salgslokaler Installationer Stk. 1. Stk. 2. I brandsektioner med salgslokaler, der tilsammen er over m 2 etageareal, og i tilhørende flugtveje skal der installeres nødbelysning- og panikbelysning. I brandsektioner med salgslokaler i en etage med udgang direkte til terræn i det fri skal installeres varslingsanlæg, når salgslokalernes samlede etageareal er over m 2. I andre brandsektioner med salgslokaler skal der installeres varslingsanlæg, når salgslokalernes samlede etageareal er over m

30 BR 6.15 Kontorlokaler m.v Installationer Stk. 1. I flugtveje fra kontorafsnit, der tilsammen er indrettet til at rumme mere end 150 personer, kan kommunalbestyrelsen kræve udført nødbelysning og panikbelysning

31 BR 6.17 Garageanlæg Installationer Stk. 1. I garageanlæg med et etageareal på over 600 m 2, som ikke har dagslys, skal der udføres nødbelysning med belyste skilte ved udgange suppleret i fornødent omfang med henvisningsskilte. Er etagearealet mere end m 2 kan kommunalbestyrelsen endvidere kræve panikbelysning

32 Litteraturliste Bekendtgørelse nr. 96, Februar 2001, Faste arbejdssteders indretning. Bekendtgørelse nr. 589, Juni 2001, Indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder. Bekendtgørelse nr. 518, Sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. At-cirkulæreskrivelse nr. 3, 1993, Flugtveje og nødbelysning på faste arbejdssteder. At-vejledning A.1.10, December 2003, Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. Bekendtgørelse nr. 1163, Bekendtgørelse om indretning af faste arbejdssteder. Bekendtgørelse nr. 1017, Bekendtgørelse om indretning af byggepladser. Bygningsreglementet Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit Armaturer til nødbelysning. Driftsmæssige Forskrifter. Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet Arbejdsministeriet Arbejdsministeriet Bygge- og Boligstyrelsen Elektricitetsrådet (Sikkerhedsstyrelsen) Beredskabsstyrelsen Endvidere er anvendt kilde- og fotomateriale fra: - UNI-POINT, Enggårdsvej 13, Snejbjerg, 7400 Herning

33 STIKORDSREGISTER Installationer Installationer Installationer Installationer Installationer Installationer Installationer...25 Belysning af højrisikozoner... 16, 18 Beskyttelse mod brand...10 Bestemmelser for forsamlingslokaler, butikker og lignende...10 BR 6.10 Plejeinstitutioner...25 BR 6.11 Forsamlingslokaler...27 BR 6.12 Undervisningslokaler...28 BR 6.14 Butikker og lignende salgslokaler...29 BR 6.15 Kontorlokaler m.v BR 6.17 Garageanlæg...31 BR 6.9 Hoteller m.v Definitioner i henhold til At-vejledning A Definitioner og ordforklaringer...9 Generelt... 6, 15 Gruppeopdeling... 17, 19, 20 Gyldighedsområde...9 Indledning...9 Kontrol af elinstallationer i forsamlingslokaler...12 Kredsskemaer...21 Lederes tværsnitsareal...21 Ledningssystemer... 11, 21 Nødbelysning i arbejdsrum...19 Nødbelysning i flugtveje... 15, 18 Nødbelysning på byggepladser og lignende arbejdssteder...21 Omfang... 12, 16, 19, 21, 31 Oversigt over relevante reglementer...24 Sikkerhedsbelysning (nødbelysning)... 15, 17, 32 Særlige bestemmelser for flugtveje...11 Særlige bestemmelser for fælles adgangsveje...10 Særlige bestemmelser for nødbelysning...22 Særlige bestemmelser for varslingsanlæg Rekv. 0 Prod :14 Ordre 000 EFU