Projektet vedrørende forbedring af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken

Transkript

1 Rapport om Projektet vedrørende forbedring af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken Afgivet til Økonomiministeren den 14. december 1999 Udenrigshandel December 1999

2 2

3 Forord På finansloven for 1999 blev Danmarks Statistik tildelt en ekstra bevilling på 5,9 mio. kr. for 1999 og 5,1 mio. kr. permanent i de efterfølgende år med henblik på at styrke kvaliteten af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken. Bevillingen skulle bl.a. anvendes til, at: 1. Kontrollere udenrigshandelsstatistikkens tal med de tilhørende varebetalinger i Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik en kontrol som blev mulig efter omlægningen af betalingsstatistikken pr. 5. oktober Øge kontrollen af udenrigshandelstallene vedr. handel med EU-landene (INTRASTAT) ved sammenligninger med angivelserne på momsindberetningerne 3. Øge kontrollen af udenrigshandelsstatistikken på detaljeret niveau ved at gennemføre en mere finmasket fejlsøgning og øge omfanget af fejlretning for at sikre tallenes konsistens. Nærværende rapport er første foreløbige samlede fremstilling af de resultater Danmarks Statistik i tæt samarbejde med Danmarks Nationalbank har opnået for at forbedre kvaliteten af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken. Danmarks Nationalbank har leveret flere bidrag til rapporten, men Danmarks Statisik er ansvarlig for rapportens endelige udformning. En opfølgende rapport planlægges udsendt i juni Danmarks Statistik, december 1999 Jan Plovsing 3

4 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING RESULTATER VIDEREFØRELSEN AF PROJEKTET KILDER DER BELYSER DANMARKS VAREHANDEL MED UDLANDET UDENRIGSHANDELSSTATISTIK BETALINGSSTATISTIKKEN FRA DANMARKS NATIONALBANK RUBRIK A/B PÅ MOMSANGIVELSEN BAGGRUND FOR PROJEKTET ETABLERING AF SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG INDLEDNING GENERELT OM OPGØRELSE AF VAREBETALINGER OG VARETRANSAKTIONER UH- OG BS-STATISTIKKEN FORMÅLSKODER OG TRANSAKTIONSTYPER UH-STATISTIKKEN OG MOMSANGIVELSENS RUBRIK A/B ANVENDELSE AF SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG SAMMENLIGNINGER PÅ MAKRO-NIVEAU - RESULTATER FORMÅLS-/KATGOKODER OG TRANSAKTIONSTYPER LANDEFORDELINGER SAMMENLIGNINGER PÅ FIRMA-NIVEAU, PILOTUNDERSØGELSE KRITERIER FOR UDVÆLGELSE AF DE FØRSTE FIRMAER TIL UNDERSØGELSE UNDERSØGELSENS GENNEMFØRELSE HOVEDRESULTATER AF UNDERSØGELSEN ÅRSAGER TIL DIFFERENCER ANDRE RESULTATER OG ERFARINGER FRA UNDERSØGELSERNE STYRKELSEN AF ANDRE KONTROLMULIGHEDER MOMSTJEK KONSISTENSTJEK PROJEKTETS GENNEMFØRELSE - STATUS...56 BILAG...60 BILAG 1. NØGLE MELLEM BS-STATISTIKKENS FORMÅLSKODER OG UH-STATISTIKKENS TRANSAKTIONSTYPER...61 BILAG 2. KREDITTIDER I FORBINDELSE MED VAREHANDEL...87 BILAG 3. FØLGEBREV (TIL FIRMAER SOM INDGIK I PILOTPROJEKTET)...91 BILAG 4. GENEREL VEJLEDNING...92 BILAG 5. BILAG TIL GENEREL VEJLEDNING...97 BILAG 6. EKSEMPEL PÅ TABELMATERIALE BILAG 7. BETALINGSSTATISTIKSYSTEMET - SAGSBEHANDLING OG TEKNISK DOKUMENTATION BILAG 8. FORSKRIFTER FOR DET ERHVERSSTATISTISKE REGISTERSYSTEM BILAG 9. FORSKRIFTER FOR STATISTISK AFDELINGS BETALINGSSTATISTIK

5 1. Sammenfatning 1.1 Resultater Baggrund Pilotundersøgelse Indberetningerne Sammenligninger af udviklingen i udenrigshandelstallene (UH-tallene) fra Danmarks Statistik og de tilhørende varebetalinger i Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik (BS-statistik) har indikeret, at det tidligere stabile forhold mellem tallene i de to statistikker gradvist er eroderet siden indførelsen af INTRASTAT pr. 1. januar Sammenligninger af udviklingen i UH-tallene med andre statistiske kilder udviser ikke tilsvarende afgivelser. Der er derfor en særlig interesse knyttet til en afdækning af baggrunden for differencerne mellem UH- og BS-statistikken. Som led i bestræbelserne for at få belyst sammenhængen mellem UH- og BS-tallene har Danmarks Statistik i samarbejde med Danmarks Nationalbank gennemført en pilotundersøgelse, hvor indberetninger fra 100 firmaer for perioden marts-maj 1999 er undersøgt. Disse "pilotfirmaer" modtog i oktober-november 1999 en henvendelse fra Danmarks Statistik, hvor de blev bedt om at redegøre for årsagen til de store forskelle i deres indberetninger til UH- og BS-statistikken samt eventuelt også til forskelle mellem de afgivne oplysninger på momsangivelsen og indberetningerne til INTRASTAT (varehandel med EU-landene). Pilotfirmaernes samlede indberetninger til de forskellige statistikker, der belyser Danmarks varehandel med udlandet, dvs. EXTRASTAT (handel med ikke EU-lande), INTRASTAT og oplysningerne på momsangivelsen (handel med EU-lande) samt Danmarks Nationalbanks BS-statistik fremgår af tabel 1, og differencer af tabel 1 og tabel 2. 5

6 Tabel 1. Pilotfirmaernes indberetninger og differencer, marts-maj 1999 Moms INTRASTAT Moms > INTRASTAT I alt Firmaer BS UH BS < UH Firmaer BS UH BS < UH Værdi Antal Mio.kr. Antal Mio. kr. Mio. kr. Import-indberetninger til: EXTRASTAT INTRASTAT Momsangivelse, rubrik A UH (1+2, eller 1+3) 1) BS-statistik, udgift Difference (4-5) Eksport-indberetninger til: EXTRASTAT INTRASTAT Momsangivelse, rubrik B UH (1+2, eller 1+3) 1) BS-statistik, indtægt Difference (4-5) ) Rækken benævnt UH er lig summen af indberetninger til EXTRASTAT og INTRASTAT, 1+2, hvis indberetningerne til INTRASTAT er større end beløbet på momsangivelsen (venstre del af tabellen). Ellers indeholder rækken summen af EXTRASTAT og beløbet på momsangivelsen, 1+3 (højre del af tabellen). Denne metode anvendes, når UH-tallene sammenlignes med BS-tallene, idet kun differencer mellem disse to statistikker som ikke kunne identificeres via momsangivelserne er interessante i denne sammenhæng. Forklaring til tabel 1 BS-tallene er netto større end UH-tallene I tabel 1 er foretaget en opdeling af pilotfirmaerne alt efter om deres indberetninger til INTRASTAT er større eller mindre end de afgivne oplysninger om EU-varehandel på momsangivelsen. Det er generelt antaget, at det største af disse beløb bedst beskriver omfanget af pilotfirmaets udenrigshandel med de øvrige EU-lande i udgangssituationen. Da der forinden offentliggørelsen af UH-statistikken altid korrigeres for væsentlige uoverensstemmelser mellem indberetningerne til INTRASTAT er det relevante sammenligningsgrundlag til BS-statistikken de momskorrigerede INTRASTAT-tal. Som det fremgår af tabel 1 forekommer der både positive og negative differencer mellem indberetningerne til UH- og BS-statistikken. For alle pilotfirmaer under ét er BS-tallene større end UH-tallene. Årsagerne til differencerne er undersøgt ved direkte henvendelse til firmaerne. I tabel 2 er differencerne fordelt på den hovedårsag som er identificeret i samarbejde med firmaerne. Med henblik på direkte at kunne afspejle resultaterne af kontakterne til pilotfirmaerne er differencerne i tabel 2 baseret på de ikke-momskorrigerede INTRASTAT-tal. 6

7 Tabel 2. Differencer mellem UH- og BS-statistikken fordelt på hovedårsager Import minus udgifter Eksport minus indtægter Firmaer Netto Numerisk Netto Numerisk Antal Mio. kr. Differencer i alt, jf. tabel Differencer i alt, uden momskorrektion Vanskeligheder med sammenknytning af SE-enheder Begrebsmæssige forskelle heraf periodisering Henvendelse er ikke besvaret Differencer hvis årsag ikke kan fordeles på statistikkilde (2+3+4) Differencer hvis årsag kan fordeles på statistikkilde (1-5) Heraf: 7. Fejlindberetninger til BS-statistikken Fejlkodning i forbindelse med trekantshandel Anden fejlkodning Manglende indberetninger Modregning/netting Manglende periodisering Fejlindberetninger til UH-statistikken Manglende indberetninger til INTRASTAT Øvrige årsager Anm: Differencerne er fordelt efter hovedårsag; men årsagen til den samlede difference er typisk resultatet af både hovedårsagen og en række andre, men værdimæssigt mindre betydende, årsager. Årsager Om BS-statistikken Fejlkodning i BS-statistikken Trekantshandel For 37 af firmaerne skyldes differencerne vanskeligheder med sammenknytning af de SE-numre firmaerne anvender ved indberetning til de forskellige statistikker. For 8 firmaer kan differencerne forklares ved begrebsmæssige forskelle mellem statistikkerne altså de tilfælde, hvor der skal være differencer. Endvidere er der endnu ikke opnået besvarelse fra 2 firmaer. For de resterende firmaer skyldes differencerne fejlagtige indberetninger til BSstatistikken i 41 tilfælde, imens der er konstateret fejlindberetning til UHstatistikken i 12 tilfælde. BS-statistikkens styrke ligger i, at alle betalinger som altovervejende hovedregel registreres een og kun een gang, er dens svaghed især, at en del betalinger vedrørende varer som ikke passerer grænsen anmeldes som varer, der passerer grænsen. Det er endvidere konstateret, at en række betalinger ikke er indberettet og at der ved modregning/netting tilsyneladende ikke er indleveret de tilhørende bruttotal. Den hyppigste enkeltfejl ved indberetning til BS-statistikken er anvendelse af forkerte koder for betalingsformål primært anvendelse af en kode for varer som passerer den danske grænse, selv om varen rent faktisk ikke passerer grænsen. Denne fejlagtige anvendelse af formålskoderne ved indberetning til BS-statistikken indikerer, at de nuværende BS-tal vedr. varebetalinger er overvurderede. Baggrunden for den fejlagtige anvendelse af formålskoder kan ikke entydigt fastlægges; men i flere tilfælde er konstateret, at det hænger sammen med 7

8 trekantshandel, dvs. handel hvor tre firmaer er involveret og varebevægelsen og betalingsstrømmen ikke følges ad. Der synes at være en tendens til, at varebetalinger indberettes som betalinger for varer der passerer den danske grænse uanset om dette er tilfældet eller ej. UH-statistikken Status Betalingsbalance Fejlindberetningerne til UH-statistikken skyldes i altovervejende grad mangelfulde indberetninger til INTRASTAT, hvilket dog aldrig får lov til at slå igennem i de offentliggjorte UH-tal, idet der estimeres et tillæg ved udnyttelse af oplysningerne på momsangivelsen, jf. tabel 1. Endvidere har et firma indberettet en varebevægelse som ikke passerede den danske grænse som led i et trekantshandelsarrangement og et andet firma har klassificeret arten af nogle varebevægelser forkert. Sammenfattende peger de foreløbige resultater fra pilotundersøgelsen på, at UH-tallene er de mest korrekte for de fleste pilotfirmaers vedkommende, og har ikke givet grundlag for at anfægte de momskorrigerede UH-tals troværdighed i nævneværdig grad. Da der på nuværende tidspunkt indgår væsentlige skønsmæssige elementer i klassificeringen af differencerne efter årsager, er de korrektioner, fimaerne skal foretage i deres indberetninger endnu ikke fastlagt, og der kan derfor ikke siges noget endeligt om deres omfang. Opgørelsen af betalingsbalancen foretages primært på basis af UH- og BSstatikken, hvorfor rettelser i disse statistikker som hovedregel også vil vise sig i betalingsbalancestatistikken. 1.2 Videreførelsen af projektet Kontrollen af indberetninger til UH- og BS-statistikken udvides Undersøgelsen fortsætter Omfanget af de indtil nu gennemførte firma-sammenligninger af indberetninger til UH- og BS-statistikken giver ikke basis for håndfaste konklusioner - hertil er materialet i statistisk forstand for lidt repræsentativt (selv om de 100 pilotfirmaers udenrigshandel med varer udgør ca pct. af Danmarks samlede udenrigshandel). Hertil kommer, at hovedparten af sagerne ikke er færdigbehandlet, og at de foreløbige resultater indeholder skøn. Det videre arbejde vil derfor bestå, dels i at komme til bunds i eksisterende sager, dels i at udvide undersøgelsen til at omfatte flere af de firmaer, hvor der er konstateret væsentlige differencer i indberetningerne til de forskellige statistikker. Dette er vigtigt i relation til kvalitetssikring af både BS- og UH-statistikken: 1. BS-statistikkens kvalitet kan forbedres, hvis indberetningerne kontrolleres ved sammenligning med andre statistiske opgørelser - UH-statistikken er den eneste anden statistikkilde, der er velegnet til dette formål 2. UH-statistikkens samlede kvalitet er primært bestemt af INTRASTATindberetningernes kvalitet, der hidtil alene er kontrolleret ved at sammenligne INTRASTAT-beløbene med oplysningerne i momsangivelsens rubrik A/B. Der er dog intet som automatisk sikrer, at der ikke afgives fejlagtige oplysninger på momsangivelsen. Indberetningerne til BS- 8

9 statistikken er den eneste mulighed for at kontrollere om oplysningerne i rubrik A/B er korrekte. Handelstal af høj kvalitet er afgørende Undersøgelsen skal udvides Løbende overvågning er påkrævet UH-statistikken er en central datakilde til opgørelsen af betalingsbalancen og nationalregnskabet, ligesom et betydeligt antal virksomheder til deres markedsovervågning abonnerer på UH-statistikkens detaljerede vare-landefordelte oplysninger. Danmarks Statistik lægger afgørende vægt på at kunne offentliggøre en pålidelig UH-statistik, og vil derfor udvide kontrolindsatsen. Dette indebærer, at flere firmaer, hvor der er konstateret væsentlige differencer mellem indberetningerne til UH- og BS-statistikken, under behørigt hensyntagen til de begrebsmæssige forskelle mellem statistikkerne, inddrages i kontrolarbejdet. Dette betyder ikke, at alle firmaer med differencer skal undersøges - kun firmaer med differencer, der i betydeligt omfang påvirker kvaliteten af UH- og BS-statistikken, eller firmaer for hvilke særligt komplekse forhold skal afklares, kontaktes. Kontrolarbejdet gennemføres efter en fast skabelon med en rykkerprocedure, der er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks generelle regler for rykning af respondenter. Under hensyntagen til, at der er tale om et helt nyt, og kompliceret, kontrolsystem, vil rykkerproceduren i begyndelsen blive forvaltet lempeligt. Danmarks Statistiks erfaringer fra det hidtidige arbejde med kontrollen af indberetninger til INTRASTAT og oplysningerne på momsangivelsen understreger nødvendigheden af, at der løbende skal foretages firmahenvendelser med henblik på identifikation af årsager til uoverensstemmelser mellem UH-statistikken og de øvrige statistikker som belyser Danmarks varehandel med udlandet Momstjekket integreres med de øvrige kontroller Integration af kontrollerne giver firmaerne det komplette billede Momstjekket, der omfatter kontrol af firmaernes indberetninger vedr. EUvarekøb og -salg på momsangivelsen og til INTRASTAT, har hidtil været det centrale system til at kontrollere dækningsgraden i INTRASTAT. Rent systemmæssigt er momstjekket nu integreret i kontrollen af UH-tallene og BS-tallene - en systemændring som det har været muligt at etablere efter indførelsen af den månedlige momsafregning pr. 1. januar I pilotundersøgelsen er de udvalgte firmaer blevet konfronteret med deres indberetninger til alle fire statistiksystemer (INTRA- og EXTRASTAT, momsindberetningerne og indberetninger til BS-statistikken). Denne integrerede fremgangsmåde er yderst rationel, idet firmaerne for en given periode konfronteres med et meget komplet billede af deres indberetninger til alle væsentlige statistikker vedr. varehandel med udlandet. Når årsager til differencer imellem de enkelte statistikker for en given periode er afklaret, og eventuelle korrektioner er foretaget, vil der ikke være behov for yderligere kontakt til firmaerne vedr. denne periodes indberetninger. 9

10 1.2.3 Kontrolindsatsen på detaljeret talniveau De detaljerede tal er også vigtige Det er vigtigt, at den markedsinformation som er indeholdt i de detaljerede vare-landefordelte tal (både værdier og mængder) er af høj kvalitet. Dette sikres ved systematisk at kontrollere alle de detaljerede indberetninger til UH-statistikken; primært ved sammenligning med enhedsværdier beregnet på basis af tidligere indberetninger. Denne kontrolproces, der anvendes af alle landes statistikinstitutioner, vil blive videreført - og intensiveret i det omfang ressourcerne rækker Styrkelse af kvaliteten af betalingsbalancestatistikken i øvrigt Handel med tjenesteydelser bør belyses i større omfang ved insamling af oplysninger fra større firmaer Indsatsen for at forbedre betalingsbalancestatistikken vil i 2000 blive udbredt til at dække flere områder end international handel med varer. Navnlig vil der blive sat kræfter ind på at give opgørelsen af handel med tjenester et kvalitetsløft. Der er noteret stor efterspørgsel efter en sådan statistik fra såvel indland som udland - konkret i forbindelse med de internationale GATSforhandlinger om tjenestehandelen. Arbejdet med denne statistik vil i første omgang tage udgangspunkt i BS-statistikken, der åbner nye muligheder på området, og i forskellige andre statistikker. Derudover overvejes det at indhente oplysninger direkte hos navnlig de større danske aktører i international handel med tjenester om en række udvalgte tjenesteposter. Disse aktører vil blive identificeret ud fra betalingsstatistikkens oplysninger; og opregning vil ligeledes ske på grundlag af denne statistik. I 2000 søges en kortlægning af området gennemført Afsluttende bemærkninger Den foreløbige undersøgelse af forskellen mellem UH-statistikken og BSstatistikken har påvist nogle mulige årsager til forskelle mellem de to opgørelser. Det er dog for tidligt at drage faste konklusioner på det foreliggende grundlag. En mere fyldestgørende rapport baseret den udvidede undersøgelse planlægges udsendt i juni Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank vil på den baggrund tage stilling til konsekvenserne for de fremtidige opgørelser. 10

11 2. Kilder der belyser Danmarks varehandel med udlandet Flere kilder Den centrale kilde vedr. Danmarks varehandel med udlandet er udenrigshandelsstatistikken (UH-statistikken), men der findes andre statistiske kilder som helt eller delvis belyser Danmarks udenrigshandel det drejer sig om følgende kilder: 1. UH-statistik vedr. varehandel med Danmark opgjort af partnerlandets statistikinstitution, fx skal Statistisches Bundesamts opgørelse af importen fra Danmark i princippet ligge ret tæt på Danmarks Statistiks opgørelse af eksporten til Tyskland. Sammenligninger af denne art betegnes spejlstatistikker 2. Danske industrivirksomheders eksport af varer registreres som totaltal i forbindelse med Danmarks Statistiks månedlige opgørelse af industriens ordre- og omsætningssituation 3. I forbindelse med indførelsen af EUs indre marked den 1. januar 1993 bortfaldt grænseformaliteterne ved varehandel mellem EU-landene, men moms- og afgiftsregler blev bibeholdt uændret. Da momslovgivninger tilsiger, at der skal betales moms i forbrugslandet er der behov for at følge hvilke firmaer som modtager varer, når de købes i et andet EU-land, for derved at kunne kontrollere om varemodtageren angiver det momspligtige køb. Der blev derfor etableret et administrativt kontrolsystem benævnt VIES: VAT (Value Added Tax) Information Exchange System) på dansk benævnt LISTE-systemet. Danske firmaer som eksporterer varer til andre firmaer i EU skal hvert kvartal til Told Skat oplyse varemodtagerens momsnummer, i hvilket EU-land varemodtageren er momsregistreret og værdien af varesalget (eksporten) 4. Ligeledes i forbindelse med indførelsen af EUs indre marked blev antallet af oplysninger på momsangivelsen udvidet med bl.a. to rubrikker vedr. EU-varekøb (rubrik A) og EU-varesalg (rubrik B). Formålet med disse rubrikker er primært at muliggøre fastlæggelse af den population som skal indberette detaljerede tal vedr. EU-varehandel, dvs. indberette til INTRASTAT 5. I betalingsstatistikken fra Danmark Nationalbank (BS-statistikken) registreres alle betalinger mellem Danmark og udlandet, fordelt på formål og land betalinger som vedrører varehandel kan identificeres særskilt. Momstjekket Andre undersøgelser på firmaniveau Oplysningerne fra momsangivelsens rubrik A/B, jf. punkt 4, anvendes løbende til systematisk kontrol af INTRASTAT-indberetningerne på firmaniveau, idet væsentlige differencer mellem de to statistikker undersøges ved henvendelse til de indberettende firmaer i daglig tale betegnet "momstjekket". Endvidere anvendes oplysningerne til opregning for manglende indberetning til INTRASTAT. Der er foretaget ad hoc analyser af sammenhængen mellem firmaernes indberetningerne til industriens ordre- og omsætningsstatisitk, vedr. afsætningen på eksportmarkederne, jf. punkt 2, indberetninger til LISTE-systemet, jf. punkt 3, og eksportoplysninger afgivet til UH-statistikken. Disse analyser har generelt verificeret de til UH-statistikken afgivne oplysninger og har ikke bidraget til at styrke kvaliteten af kontrolarbejdet i nævneværdigt omfang alle væsentlige mangler ved indberetning til UH-statistikken har det 11

12 været muligt at identificere via momstjekket. Der er derfor ikke etableret permanente kontrolsystemer udover momstjekket. Forbedret grundlag til sammenligning af UH- og BS-statistikken Der er forskelle Sammenligninger af BS-statistikken og UH-statistikken har tidligere været foretaget på firmaniveau, men har været væsentligt besværliggjort af, at kun betalinger over 2 mio. kr. (tærskelgrænsen) kunne identificeres med hensyn til betalingsmodtager/afsender samt betalingsformål. Omlægningen af BSstatistikken pr. 5. oktober 1998, har markant forbedret dette sammenligningsgrundlag, grundet nedsættelse af tærskelgrænsen til kr. Nærværende rapport skal netop ses i lyset af dette forhold, jf. afsnit 6. Af de nævnte alternative kilder, der belyser Danmarks varehandel med udlandet, er oplysningerne på momsangivelsen og i betalingsstatistikken de mest dækkende, hvorfor arbejdet med kontrol af UH-statistikken er koncentreret om at sammenligne UH-statistikkens tal med tallene på momsangivelsen og i BS-statistikken. Statistikkerne udarbejdes efter forskellige opgørelsesmetoder mv., hvilket beskrives i resten af dette afsnit. 2.1 Udenrigshandelsstatistik INTRASTAT og EXTRASTAT Datagrundlaget for den danske UH-statistik stammer fra to forskellige systemer: 1. EXTRASTAT, der vedrører varehandel med ikke EU-lande 2. INTRASTAT, der omfatter varehandel mellem EU-landene. De to systemer er på en række områder ret forskellige og beskrives derfor i separate afsnit nedenfor EXTRASTAT Varebevægelser mellem Danmark og ikke EU-lande Ikke alle varebevægelser medtages Særlige varebevægelser Dækning og registreringstidspunkt EXTRASTAT omfatter varebevægelser mellem Danmark og ikke EU-lande (3. lande) Færøerne og Grønland betragtes i denne forbindelse som ikke EU-lande. I princippet skal enhver vareforsendelse som passerer den danske grænse registreres separat (transaktionsopgørelse), hvis varen forøger eller formindsker beholdningen af varer, der er til rådighed i Danmark. Hvis varer kommer fra eller sendes til ikke EU-lande skal der altid foretages en anmeldelse til toldmyndighederne, hvilket sikrer totaldækning af alle varetransaktioner som lovligt passerer dansk grænse på vej til/fra ikke EU-lande. En række varebevægelser medtages imidlertid ikke ved opgørelsen af UHstatistikken - det drejer sig primært om varer der udveksles midlertidigt, ikke-erhvervsmæssige transaktioner mv. UH-statistikken dækker også en række varebevægelser, hvor opgørelsen ikke finder sted ved grænsepassagen det drejer sig fx om skibe og fly, som i UH-statistikken registreres hvis ejendomsretten til varerne skifter fra en danske resident til en udenlandsk eller omvendt. 12

13 Oplysningsomfang Transaktionstærskel To principper Generalhandel Specialhandel Transit I Danmark optælles generalhandel For alle varetransaktioner specificeres bl.a. varekode, landekode (oprindelses- og afsendelsesland for import og bestemmelsesland for eksporten), varens værdi, nettovægt i kg og evt. supplerende mængdeenhed og procedurekode. For varetransaktioner af ringe værdi og nettovægt (værdi på kr. og vægt på kg. eller derunder for handel med Færøerne og Grønland er værdigrænsen dog kr.) behøver varekoden dog ikke at blive specificeret. Denne ordning benævnes tærskelværdiordningen, og de konkrete grænser benævnes statistiske tærskelværdier eller transaktionstærskler Opgørelsesmetode UH-statistik kan opgøres efter to forskellige principper: Enten efter generalhandels- eller specialhandelsprincippet. Ved opgørelse efter generalhandelsprincippet medtages alle varebevægelser, når varerne passerer grænsen for det danske statistikområde, der bortset fra den danske del af fastlandssoklen, er sammenfaldende med det danske toldområde varebevægelserne medtages i UH-statistikken uafhængig af varernes toldmæssige status. Ved opgørelse efter specialhandelsprincippet medtages varebevægelserne når varerne overgår til fri omsætning 1 eller til anvendelse i industrielle frizoner eller på lokaliteter for aktiv forædling. Hvis varerne fx ved import oplægges på toldoplag medtages varerne først når de fraføres toldoplaget ved generalhandelsopgørelsen medtages varerne straks ved oplæggelsen på toldoplaget. Varer der transiterer igennem Danmark for udenlandsk regning medtages hverken ved opgørelse af general- eller specialhandel. I Danmark anvendes generalhandelsprincippet ved opgørelse af UH-statistikken. 1 Der skelnes mellem overgang til fri omsætning og frit forbrug. Overgang til fri omsætning forudsætter, at varen er toldbehandlet, imens overgang til frit forbrug tillige kræver, at afgifter, herunder moms, er afregnet. Ved EUs ydre grænse kan enhver vare frigøres til fri omsætning ved erlæggelse af told, mens overgangen til frit forbrug sker i de enkelte medlemslande, idet de forskellige nationale afgiftsregler skal iagttages. 13

14 Procedurekoderne Hvilke varetransaktioner som konkret optælles i UH-statistikken bestemmes af hvilke procedurekoder som angives, når varerne skal fortoldes eller udførselsberigtiges. Procedurekoder 2 er 5 cifrede koder, hvor: angiver den toldprocedure som varerne ønskes behandlet under ciffer angiver hvilken forudgående toldprocedure varerne har været underlagt 5. ciffer er en national opdeling, der anvendes til statistiske formål Der eksisterer et sæt procedurekoder for både import og eksport. Ved import kan anvendes ca. 140 forskellige koder, mens der i eksporten findes ca. 180 koder. Import Eksport Varer og lande Varenomenklatur Landenomenklatur Landebegreb i importen Landebegreb i eksporten Værdiansættelse Værdiansættelsen af importen fra lande udenfor EU sker i henhold til EUs bestemmelser om varens toldværdi 3. Værdien opgøres franco den danske grænse, dvs. ekskl. told og afgifter, men inkl. omkostninger til transport og forsikringer frem til den danske grænse. Denne pris betegnes CIF-prisen (Cost Insurance Freight). Værdiansættelsen i eksporten er FOB-prisen (Free On Board), dvs. ekskl. eventuelle eksportrestitutioner i medfør af EUs landbrugsordninger, men inkl. omkostninger til transport og forsikring frem til den danske grænse Klassifikationer UH-statistikken offentliggøres på det mest detaljerede niveau fordelt på varer og lande. Kodningen af varer foretages i henhold til EUs Kombinerede Nomenklatur (KN), der svarer til Toldtariffens første 8 cifre. KN er baseret på den internationale 6 cifrede nomenklatur benævnt Harmonized System (HS) de første 6 cifre i KN er identisk med klassificeringen i HS. KN revideres årligt og indeholder i dag ca varekoder. Kodningen af lande foretages ved anvendelse af EUs fælles landefortegnelse, der indeholder ca. 220 landekoder. Importerede varer opgøres efter oprindelsesland, hvilket er det land hvor varen er fremstillet eller, hvis fremstillingen er foregået i to eller flere lande, det land hvori den sidste væsentlige forarbejdning er foretaget. Eksporterede varer opgøres efter bestemmelsesland, hvilket er det - på eksporttidspunktet - sidst kendte land, hvortil varen afsendes. 2 En detaljeret beskrivelse af de enkelte procedurekoder findes i Toldvejledningen, der udgives årligt af Told Skat. 3 En detaljeret redegørelse for opgørelse af toldværdien findes i Toldvejledningen, afsnit A.6. 14

15 Told Skat og andre kilder Indsamling af data Indsamlingen af oplysninger om varehandel med 3. lande, er en integreret del af Told Skats behandling af virksomheders im- og eksportangivelser af varer. Told Skat edb-registrerer alle oplysninger og videresender disse til Danmarks Statistik. Danmarks Statistik foretager på dette grundlag statistisk kontrol af de indsamlede oplysninger, mens selve fejlretningen foretages af Told Skat. For en række særlige varebevægelser, fx skibe og fly, indhenter Danmarks Statistik oplysninger vedr. udenrigshandel fra andre kilder (fx Dansk Internationalt Skibsregister) INTRASTAT Varebevægelser mellem Danmark og andre EU-lande Ikke alle varebevægelser medtages Særlige varebevægelser Oplysningsomfang Periodeangivelser Dækning og registreringstidspunkt INTRASTAT 4 omfatter alle varebevægelser mellem Danmark og de øvrige EU-lande. Varer, der alene transporteres igennem Danmark med henblik på anvendelse i et andet EU-land registreres ikke i INTRASTAT (transitbevægelser). Varer, der afsendes fra Danmark til et andet EU-land med henblik på udførsel til et ikke EU-land, skal i INTRASTAT registreres som eksport til EU-landet. Tilsvarende skal varer, der indføres fra et andet EU-land med henblik på udførsel til et ikke EU-land via Danmark, medtages som import til Danmark i INTRASTAT. En række varebevægelser medtages imidlertid ikke ved opgørelsen af UHstatistikken, det drejer sig primært om varer der udveksles midlertidigt, ikke-erhvervsmæssige transaktioner mv. UH-statistikken dækker også en række varebevægelser, hvor opgørelsen ikke finder sted ved grænsepassagen det drejer sig fx om skibe og fly, som i UH-statistikken registreres hvis ejendomsretten til varerne skifter fra en danske resident til en udenlandsk eller omvendt. For alle varetransaktioner specificeres bl.a. varekode, landekode (afsendelsesland for import og bestemmelsesland for eksporten), varens værdi, nettovægt i kg og/eller supplerende mængdeenhed og transaktionsart. Oplysningerne til INTRASTAT kan afgives summeret på månedsbasis for hver ens kombination af vare, land, strøm og transaktionsart - identifikation af hver enkelt varebevægelse er ikke nødvendig ved indberetningen, men i praksis vælger mange virksomheder at indberette enkelttransaktioner, akkurat som i EXTRASTAT. 4 En nærmere beskrivelse af INTRASTAT fremgår af Vejledning til INTRASTAT

16 INTRASTAT er et fælles EU-statistiksystem Indberetningspligtige virksomheder Transaktionstærskel Estimation INTRASTAT er et fælles EU-statistiksystem, der blev indført i forbindelse med etableringen af det indre marked i 1993, hvor al told- og udførselskontrol for handel med varer mellem EU-lande bortfaldt 5. Oplysninger afgivet til INTRASTAT anvendes alene til udarbejdelse af UH-statistik. Fastlæggelsen af INTRASTAT-populationen sker hovedsagelig ud fra oplysningerne i rubrik A/B (EU-varekøb og EU-varesalg) på momsangivelsen, idet der er i INTRASTAT er indført tærskelgrænser, der fritager firmaer med beskeden EU-varehandel for at indberette detaljerede oplysninger benævnt fritagelsestærskler. De danske fritagelsestærskler er siden 1997 fastsat til 1,5 og 2,5 mio. kr. for henholdsvis import og eksport firmaer med en årlig EU-varehandel, der er lig med eller overstiger disse fritagelsestærskler, er indberetningspligtige til INTRASTAT. I INTRASTAT-systemet findes tilsvarende forenklinger med hensyn til indberetning til UH-statistikken som i EXTRASTAT-systemet, idet varetransaktioner med en værdi på kr. og en nettovægt på kg eller derunder ikke skal specificeres med hensyn til varekode, men kan angives samlet under en særlig varekode ("andre varer"). De anførte tærskelværdier benævnes transaktionstærskler. For at gøre UH-statistikken totaldækkende, foretager Danmarks Statistik estimation på baggrund af oplysningerne på momsangivelsens rubrik A/B. Omfanget af estimation fremgår af nedenstående tabel 2.1. Tabel 2.1. Estimationselementer i INTRASTAT EU-import EU-eksport Indberettet Indberettet Heraf: Transaktionstærsketærskesponse Fritagelses- No re- Heraf: Transaktions- Fritagelses- No re- I alt I alt I alt tærskel tærskel sponse I alt 1 1.a 2 3 4= a 2 3 4= Pct ,4 0,7 1,2 8, ,4 0,3 1,1 6, ,4 0,6 1,2 8, ,4 0,3 1,0 6, ,4 0,5 1,0 8, ,4 0,4 0,8 6, ,6 0,5 1,0 7, ,7 0,2 0,8 6,5 100 Mio kr. 5 Lovgrundlaget for INTRASTAT er EUs forordning 3330/91 med tilhørende gennemførelsesbestemmelser. 16

17 ,3 0,4 2,5 8, ,1 0,2 2,1 4, ,8 0,4 2,5 9, ,3 0,2 2,1 4,6 100 Kilde: Kvaliteten af udenrigshandelstallene, af 15. oktober 1999, tabel 3 Ca pct,'s estimation INTRASTAT ligner generalhandel Statistisk værdi indtil 1. januar herefter fakturaværdi Samme vare- og landenomenklatur som i EXTRASTAT Landebegreb Transaktionsarter Indsamling via Told Skat Dækningsgraden er formelt ca. 99 pct. frem til 1996, hvorefter den reduceres til lidt under 98 pct. i 1997 som følge af, at fritagelsestærsklerne forhøjes i I praksis er dækningsgraden dog væsentlig lavere som følge af noresponse, hvilket bevirker, at der må foretages estimation af totaltallene samt vare- og landefordeling af tallene for ca pct. af den samlede EUhandels vedkommende. Beløb indberettet under transaktionstærsklen skal alene fordeles på varer via estimation Opgørelsesmetode Sondringen mellem general- og specialhandel er alene relevant i et tolddokumentbaseret indsamlingssystem. Opgørelsesprincippet som anvendes i INTRASTAT har imidlertid mange lighedspunkter med generalhandelsprincippet, hvilket var afgørende for valg af generalhandelsprincippet ved offentliggørelse af 3. landshandelen fra 1993 og fremefter Værdiansættelse Indtil 1. januar 1998 skulle alle værdier angives i statistisk værdi ved indberetning til INTRASTAT, dvs. samme værdiniveau som for 3. landshandlens vedkommende, jf. afsnit For at lette indberetningsbyrden indførtes fra og med januar 1998, at firmaerne skulle indberette fakturaværdien. UH-statistikken publiceres dog stadig i statistisk værdi, idet Danmarks Statistik estimerer den statistiske værdi Klassifikationer I INTRASTAT anvendes den samme vare- og landenomeklatur som i EXTRASTAT, jf. afsnit , hvilket sikrer, at hele UH-statistikken kan offentliggøres på det samme detaljeringsniveau. Eksporten opgøres fordelt på bestemmelseslande, dvs. samme princip som i EXTRASTAT, hvorimod importen alene opgøres efter afsendelsesland - oplysning om oprindelsesland indsamles ikke i INTRASTAT. Der anvendes 13 transaktionsarter til klassificering af varebevægelserne - altså langt færre end de tilsvarende procedurekoder som anvendes i EXTRASTAT. Denne forenklede klassificering hænger sammen med, at der ikke er behov for iagttagelse af komplicerede toldregler i INTRASTAT Indsamling af data Indsamlingen af data foretages af praktiske årsager også af Told Skat. Danmarks Statistik gennemfører både fejlsøgning og fejlretning af alle data - sidstnævnte via direkte kontakt til indberetterne. 6 Estimationsmetoden er beskrevet i Statistiske Efterretninger: Udenrigshandel, 1998:6. 17

18 2.2 Betalingsstatistikken fra Danmarks Nationalbank Anmeldelser fra godt 70 pengeinstitutter grundlag for poster på betalingsbalancen Omlægning af betalingsstatistikken 5. oktober 1998 Betalingsstatistikken (BS-statistikken 7 ) baseres på anmeldelse af transaktioner fra godt 70 danske pengeinstitutter vedrørende transaktioner med udlandet, der dagligt modtages af Danmarks Nationalbank. Derudover suppleres med rapportering af kontoindberetninger og modregning/netting, hvor danske virksomheder indberetter direkte til Nationalbanken vedrørende deres transaktioner med udlandet. I BS-statistikken indgår alle typer betalinger overfor udlandet, og BS-statistikken indgår derfor i grundlaget for betalingsbalancens løbende poster såvel som finansielle transaktioner. På vareområdet er BS-statistikkens registreringer mindre detaljerede end UH-statistikken. Pr. 5. oktober 1998 blev BS-statistikken omlagt, således at alle indberetninger fra pengeinstitutter nu sker elektronisk baseret på automatiske registreringer af enkelttransaktionerne i pengeinstitutterne. Samtidigt indførtes et nyt kodesystem for betalingsformålet, der retter sig mod pengeinstitutternes kunder. I den nye kodestruktur blev indført nye koder for varebetalinger, hvor varen ikke passerer grænsen, herunder bunkring mv. (kode 2400). De tidligere samleanmeldelser af enkelttransaktioner under 2 mio. danske kroner bortfaldt, hvilket har muliggjort en mere detaljeret sammenligning på virksomhedsniveau end tidligere Dækning og registreringstidspunkt kroners grænsen Estimation Datering af betalingsanmeldelser Alle enkelttransaktioner over danske kroner anmeldes med identifikation af indenlandsk kunde og betalingsformål. Hvis betalingen er under danske kroner, kan den anmeldes som del af en samleanmeldelse, hvor hverken kundeidentifikation eller betalingsformål fremgår. Den samlede mængde betalinger fra disse samleanmeldelser fordeles herefter ud på betalingsformål ved brug af fordelingsnøgler. Fordelingsnøglerne er konstrueret med udgangspunkt i strukturen af betalinger i størrelsesintervallet kr, hvor varehandel tildeles omkring 2/3 af disse betalingsstrømme, der udgør ca. 4 mia. kr. pr. måned i såvel indsom udadgående betalinger. I BS-statistikken registreres transaktioner ved tidspunktet for deres betaling. Det betyder, at hvad angår varetransaktioner, så vil BS-statistikken typisk have et lag på 1-2 måneder i forhold til UH-statistikken svarende til den gennemsnitlige kredittid (jf. bilag 2). I BS-statistikken findes imidlertid oplysninger hvornår varen indføres/udføres (klareringstidspunktet). Ved sammenligning af UH- og BS-tallene på detaljeret niveau anvendes denne oplysning. 7 Se i øvrigt Nationalbankens kvartalsoversigt 2. kvartal 1999; Lasse Tryde: Nationalbankens nye indberetningssystem til betalingsstatistikken. 18

19 Modregning/netting Kontoindberetning Hvis transaktioner afregnes ved modregning, hvor der ikke sker effektiv betaling, eller ved netting, hvor flere transaktioner afregnes ved et nettobeløb, fremsendes bruttoanmeldelser direkte til Nationalbanken. Hvis transaktioner afregnes over indlændinges konti i udenlandske pengeinstitutter, skal de pågældende virksomheder fremsende indberetninger direkte til Nationalbanken (kontoindberetning) Værdiansættelse Den faktisk foretagne betaling Der er ingen egentlige principper for værdiansættelse af enkelttransaktioner i BS-statistikken, da den mere sigter på at få alle betalinger placeret i den rigtige kategori. Indberetningsreglerne er således, at der skal indberettes det beløb, der afregnes overfor udlandet Klassifikationer Betalingsformål Indførsel af ny, omfattende kodestruktur Opfyldelse af internationale krav Import- og eksporttidspunkt Landebegreb BS-statistikken opererer med såkaldte betalingsformålskoder. Betalingsformålskoder angiver hovedformålet med en given betaling og er således det væsentligste grundlag for placeringen af betalingen i den samlede betalingsbalance. Der opereres med 150 forskellige betalingsformål, hvoraf ca. 15 er direkte relevante for vareområdet. Ved indførelsen af det ny indberetningssystem indførtes en firecifret kodestruktur hvor 1. ciffer angiver hovedformålet med betalingen og de efterfølgende 3 cifre specificerer formålet. Tidligere anførte virksomheder eller pengeinstitutter i al væsentlighed tekster på de papirbaserede anmeldelser. Den firecifrede kodestruktur understøtter moderne krav om automatiseringsvenlighed, men samtidigt er det betydeligt vanskeligere at sikre korrekt klassificering af en betaling, men stiller samtidig større krav til overskuelighed og præsentation. Kodestrukturen er opbygget således, at man kan opfylde internationale krav til betalingsbalanceopgørelser. For varetransaktioner indberettet med kode 1xxx (dvs. 1-tal forrest), skal der tillige oplyses et Import/eksporttidspunkt (klareringsdato). Dette tidspunkt angives som den måned, hvor varen passerer grænsen. Er der tale en betaling, som dækker over mange varetransaktioner, angives en gennemsnitsmåned. Denne oplysning bruges til opregning på årsbasis af betalingsbalancens vareposter. Derudover oplyses for alle typer af betalinger modpartens hjemland, dvs. det land, hvor modparten på forretningen er hjemhørende. Oplysningen bruges til at opstille en landefordelt betalingsbalance. 19

20 2.2.4 Indsamling af data Indberetning umiddelbart efter bogføring transmitteres en gang om dagen Indberetning til BS-statistikken sker umiddelbart efter en given transaktion er bogført. For de dele af BS-statistikken, hvor pengeinstitutternes kunder skal afgive betalingsformål, vil udgående betalinger typisk være påført betalingsformål i forbindelse med bestilling af overførslen, mens betalinger fra udlandet typisk først påføres betalingsformål 1-2 uger efter betalingen er modtaget. Pengeinstitutterne indhenter typisk betalingsformål via homebanking systemer, telefonisk eller ved skriftlig henvendelse. Hver nat transmitteres dagens transaktioner til Nationalbankens edb-central, BEC, hvor data stilles til rådighed for de enkelte pengeinstitutter, og hvorfra Nationalbanken henter data til den videre behandling. 2.3 Rubrik A/B på momsangivelsen Omfang af EU-varekøb -og salg Ved indførelsen af INTRASTAT i 1993 blev samtidig indført, at firmaerne skulle oplyse omfanget af deres EU-handel i forbindelse med deres momsangivelse. Til det formål blev to nye rubrikker tilføjet på momsangivelsen, nemlig rubrik A (EU-varekøb) og rubrik B (EU-varesalg) Dækning og registreringstidspunkt Varebevægelser til og fra det danske momsområde Momspligt og momsregistrering Det danske momsområde dækker de danske landområder, de territoriale farvande samt luftrummet over disse områder. Denne afgrænsning svarer stort set til definitionen af det statistiske område, der anvendes i UH-statistikken - dog er firmaer på kontinentalsoklen ikke omfattet af momsområdet, men dette område er en del af det danske statistikområde. Momspligtige personer er juridiske eller fysiske personer (og er følgeligt af den grund også enhver form for selskabs- og virksomhedsdannelse), der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Hvis flere momspligtige personer registreres under ét betragtes de som én momspligtig person. Hvis én momspligtig person har flere virksomheder, der registreres hver for sig, dvs. delregistreres, anses hver af de selvstændigt registrerede virksomheder som én momspligtig person. EU-varekøb og EU-varesalg foretaget af momsregistrerede virksomheder skal oplyses på momsangivelsen. Registreringstidspunkt EU-varekøb og EU-varesalg, skal registreres på momsangivelsen på leveringstidspunktet, som defineres som værende den 15. i den måned, der følger efter den måned i hvilken leveringen finder sted. Er der udstedt en faktura efter levering men inden denne dato anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunktet. I praksis anses faktureringstidspunktet som værende leveringstidspunktet. Finder betalingen helt eller delvist sted inden leveringen eller inden faktura udstedes anses betalingstidspunktet som leveringstidspunkt. Det samme er tilfældet ved varer i konsignation, idet faktura først må udstedes ved afregning. 20

21 2.3.2 Værdiansættelse Fakturaværdi Fakturaværdien anvendes til værdiansættelse af EU-handel. Denne værdi kan variere alt afhængig af aftalen indgået mellem køber og sælger, dvs. leveringsbetingelserne Klassifikationer Rubrik A og B Momsoplysningerne på rubrik A og B (EU-varekøb og EU-varesalg) foreligger i form af et totalbeløb afgivet enten månedligt, kvartalsvis eller halvårligt for en given virksomhed Indsamling af data Ændring af regler for momsafregning pr. 1. januar 1999 Indtil 1999 var firmaernes (byerhvervenes) momsafregning kvartalsvis, men herefter er der foretaget ændringer i firmaernes afregningsterminer. Fra 1999 vil kredittiden afhænge af virksomhedens størrelse. Firmaer med en årlig omsætning på indtil 1 mio. kr. skal afregne halvårligt, mellemstore firmaer med årlig omsætning mellem 1-10 mio. kr. afregner fortsat kvartalsvist mens firmaer med årlig omsætning over 10 mio. kr. afregner månedligt. Oplysningerne på momsangivelserne fremsendes månedligt af Told Skat til Danmarks Statistik. 21

22 3. Baggrund for projektet Bekymring vedr. opgørelsen af handelsbalancen Figur 3.1. Baggrunden for iværksættelse af undersøgelsen af sammenhængen mellem varebetalingerne i BS-statistikken og UH-tallene var, at de to statistikker viste en ret forskellig udvikling i handelsbalancen, især i løbet af et forhold, der dog også tidligere er observeret, jf. figur 3.1. Handelsbalancen og nettovarebetalinger (Mio.kr., 12 mdr. gl. gnst.) Handelsbalancen (UH-statistikken) Nettobetalinger vedr. varer (BS-statistikken) jan-82 jan-84 jan-86 jan-88 jan-90 jan-92 jan-94 jan-96 jan-98 Kilde: Beregninger på basis af Kvaliteten af udenrigshandelstallene, af 15. oktober 1999, figur 4 og 5. Bruttotallene Nærmere analyse af den forskelligartede udvikling på handelbalancen i henhold til de to statistikker må baseres på bruttotallene, dvs. BS-statistikkens varebetalinger og UH-statistikkens import- og eksporttal, jf. figur 3.2. Figur 3.2. Danmarks import/eksport og varebetalinger til/fra udlandet (udgifter/indtægter) (Mio.kr., 12 mdr. gl. gnst.) Import Udgifter Eksport Indtægter jan-82 jan-84 jan-86 jan-88 jan-90 jan-92 jan-94 jan-96 jan jan-82 jan-84 jan-86 jan-88 jan-90 jan-92 jan-94 jan-96 jan-98 Anm.: Ekskl. import af (udgifter til køb af) og eksport af (indtægter fra salg af) skibe, fly og boreplatforme. Varebetalinger mellem Færøerne/Grønland og Danmark er ikke medtaget, men de tilhørende varebevægelser er medtaget i UH-tallene. Kilde: Kvaliteten af udenrigshandelstallene, af 15. oktober 1999, figur 4 og 5. 22

23 Import Eksport BS-tallene ligger nu på et højere niveau end UH-tallene Undersøgelse først mulig efter omlægning BS-statistikken Opregning ved manglende dækning i INTRASTAT UH-statistikkens importtal har generelt ligget på et højere niveau end de tilhørende udgifter, hvilket antages at skyldes, at den statistiske værdi af importen inkluderer fragt og forsikringsomkostninger frem til den danske grænse, der i BS-statistikken skal registreres som betaling for tjenesteydelser. UH-statistikkens eksporttal og de tilhørende indtægter har generelt ligget på næsten det samme niveau, hvilket kan tages som udtryk for, at den statistiske værdi af eksporten tilnærmelsesvis svarer til de fakturerede værdier, der danner basis for BS-statistikkens indtægter. Efter indførelsen af EUs indre marked pr. 1. januar 1993 er sammenhængen mellem UH- og BS-statistikkens tal gradvis ændret: BS-statistikkens tal er generelt steget kraftigere end UH-statistikkens tal for eksportens vedkommende konstateres denne tendens først omkring årsskiftet 1995/96, men tendensen er dog brudt i det seneste års tid. Denne udvikling i tallene har medført, at BS-tallene i dag ligger på et højere niveau end UH-statikkens import- og eksporttal Årsagen til at undersøgelser af den gradvise ændring af sammenhængen mellem UH- og BS-statistikken ikke tidligere er foretaget, skal ses i lyset af, at det tidligere BS-statistiksystem, jf. afsnit 2.2, hvor tærskelgrænsen for enhedsidentifikation samt indberetning af betalingsformål var på 2 mio. kr. Dette forhold bevirkede, at ca. 50 pct. af varebetalingerne ikke kunne identificeres på firmaniveau og umuliggjorde en fornuftig sammenligning med UH-tallene. Ovennævnte tegn på, at UH-tallene skulle være undervurderede genfindes imidlertid ikke i de øvrige statistiske kilder som belyser Danmarks varehandel med udlandet 8. Som det fremgik af afsnit bevirker det ret omfattende omfang af no-response i INTRASTAT, at Danmarks varehandel med EU-landene ikke bliver indberettet i fuldt omfang på detaljeret niveau til INTRASTAT dette tages der imidlertid højde for ved estimation, idet der opregnes ved anvendelse af data fra momsangivelsens rubrik A/B, jf. figur 3.3 nedenfor. 8 Se Kvaliteten af udenrigshandelstallene, af 15. oktober 1999, hvor de danske UH-tal sammenlignes med de øvrige EU-landes opgørelse af deres varehandel med Danmark (spejlstatistikker), industriens omsætning på eksportmarkederne og oplysningerne vedr. varesalg til EU-lande afgivet til LISTE-systemet. 23

24 Figur 3.3. Sammenligning af UH-statistik og Momsstatistik (Mio.kr.) Import Eksport Moms, EU-varekøb Moms, EU-varesalg kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv. 99 Anm.: UH-tallene er inkl. de estimater som foretages på basis af momstallene. Kilde: Kvaliteten af udenrigshandelstallene, af 15. oktober 1999, figur 7 Begrebsmæssige forskelle Estimationens betydning Af figur 3.3 ses, at de opregnede UH-tal og data fra momsangivelsens rubrik A/B, afviger fra hinanden, hvilket skyldes begrebsmæssige forskelle mellem de to statistikker, jf. afsnit 4.5. Det skal bemærkes, at forskellene mellem BS-statistikkens varebetalinger og UH-tallene ikke alene kan henføres til forskelle i indberetninger en (ukendt) del af forskellene skyldes formentlig de anvendte estimationsmetoder. INTRASTAT-tallene opregnes for indberetningspligtige firmaer som enten helt eller delvist undlader at indberette og for firmaer som er fritaget for at indberette. BS-statistikken er totaldækkende, men for betalinger under kr. som indberettes på samleanmeldelser angives ikke formålskode for samleanmeldelser skønnes betalingens formål. 24

25 4. Etablering af sammenligningsgrundlag 4.1 Indledning Hidtil er kun foretaget summariske sammenligninger Afgørende at ha' styr på begrebsmæssige forskelle Oversigt De sammenligninger af tallene fra UH- og BS-statistikken som tidligere har været foretaget for at vurdere kvaliteten af UH-statistikken er meget summariske, idet der alene blev sammenlignet på totalniveau. Der er imidlertid en lang række begrebsmæssige forskelle mellem de to statistikker, hvilket bevirker, at hvis udviklingen i de tal fra de to statistikker, hvor der er begrebsmæssige forskelle, ikke udvikler sig nogenlunde parallelt med totaltallene, så vil en sammenligning af totaltallene fra de to statistikker give et misvisende resultat. Det er derfor helt afgørende at tage hensyn til de begrebsmæssige forskelle mellem statistikkerne forinden data sammenlignes både på makro-nivau og inden resultatet af sammenligningerne på firmaniveau præsenteres for indberetterne. I dette afsnit beskrives de begrebsmæssige forskelle mellem følgende statistikker: 1. Generelle forskelle mellem opgørelse af varebetalinger og varetransaktioner 2. UH-statistikken og den nye betalingsstatistik, dvs. det indberetningssystem, der i dag anvendes af Danmarks Nationalbank (indført pr. 5. oktober 1998) dette statistiksystem betegnes som hidtil betalingsstatistikken (BS-statistikken) 3. UH-statistikken og den "gamle" betalingsstatistik, dvs. det indberetningssystem, der blev anvendt af Danmarks Nationalbank før den 5. oktober 1998 dette statistiksystem betegnes valutastatistikken. 4. UH-statistikken og oplysninger om EU-varekøb / EU-varesalg i rubrik A/B på momsangivelsen 4.2 Generelt om opgørelse af varebetalinger og varetransaktioner Det er helt naturligt, at der er forskelle mellem varebetalinger og varetransaktioner - UH- og BS-statistikken tjener forskellige formål. I henhold til de internationale retningslinjer (International Merchandise Trade Statistics; Concepts and Definitions, Rev. 2, herefter IMTS2 9 ) skal Danmarks UH-statistik omfatte alle varebevægelser som øger eller formindsker Danmarks beholdning af materielle ressourcer som følge af varehandel med udlandet (jf. IMTS2, 14). Tilrettelæggelsen af betalingsstatistikken er primært rettet mod at opfylde kravene til opgørelse af betalingsbalancestatistik, der i følge de internatio- 9 Udgivet af FN i 1998, Sales No. E.98.XVII.16. En kommenteret oversættelse til dansk er udgivet af Danmarks Statistik i 1999: Metodemanual for udenrigshandelsstatistik. Danmarks Statistik følger på alle væsentlige punkter anbefalingerne i denne metodmanual. 25

26 nale retningslinjer (Balance of Payments Manual, Fifth Edition, herefter BPM5 10 ) skal omfatte alle transaktioner mellem Danmark og udlandet som giver anledning til skift i ejerskabet mellem danske og ikke-danske residenter (jf. BPM5, 111). For varers vedkommende giver opgørelsen efter de to forskellige principper i en række tilfælde anledning til forskellig værdiansættelse og klassifikation af de samme transaktioner mellem Danmark og udlandet. Væsentlige årsager til forskelle er følgende: 1. Byttehandel. I situationer, hvor fx køber og/eller sælger har vanskeligt ved at fremskaffe den valuta som modparten ønsker at blive betalt i kan international varehandel effektueres ved regulært bytte af varer. Denne praksis er næppe særlig udbredt i dag, men forekom i et vist omfang ved handel med Østeuropa før liberaliseringen i øst tog fart. Når varehandel foregår via byttehandel vil varetransaktionen alene registreres i UH-statistikken. 2. Finansiel leasing er en finansiel ydelse, hvor leasingtageren mod betaling af en løbende leasingydelse til leasinggiveren får brugsretten til et aktiv. Leasingtageren leaser typisk aktivet i hele aktivets økonomiske levetid og overtager rettighederne, risikoen, belønningen og ansvaret for aktivet udfra et økonomisk synspunkt, og kan derfor for alle praktiske formål betragtes som ejer af aktivet (se IMTS2, 35). Finansielt leasede varer medtages i UH-statistikken (jf. tabel 4.2 nedenfor, transakionsart 11) med den fulde værdi af varen. I BS-statistikken indgår finansielt leasede varer ikke i opgørelsen af varebetalinger, da køb og salg af samme finansielle leasingaktiv betragtes som en fiktiv handel, der giver en uhensigtsmæssig bruttoficering af varebetalingerne. 3. Operationel leasing adskiller sig fra finansiel leasing ved, at leasingtager ikke overtager rettighederne, risikoen og ansvaret for aktivet. Typisk leases aktivet ikke i hele dets økonomiske levetid, men returneres til leasinggiveren efter lejeperioden. Medtages kun i INTRASTAT, hvis leasingperioden er over 1 år (jf. tabel 4.2 nedenfor, transaktionsart 61). I BS-statistikken indgår operationelt leasede varer - uanset leasingperioden - ikke i opgørelsen af varebetalinger, men under tjenesteydelser, og udelukkende leasingydelsen opgøres Reparation. Reparationsvarer er varer, der midlertidigt krydser grænsen for at blive repareret, dvs. en aktivitet som genskaber kvaliteten af en beskadiget vare uden derved at frembringe et nyt produkt 12. Varer til/fra reparation optælles i UH-statistikken med varens fulde værdi, ved såvel indførsel som udførsel. I BS-statistikken indgår betalinger for reparation af varer (inkl. ombygning af skibe, fly samt andre kapitalgoder) på linie med alle øvrige varebetalinger. UH-tallene for reparationsvarer bør derfor være større end de tilhørende betalinger i BS-statistikken Udgivet af IMF i Betalinger for leje af skibe, fly, mv. med besætning kategoriseres i BS-statistikken under den pågældende transportkategori, og indgår dermed ikke i formålskode 3420, jf. tabel Anlægsreparation, reparation af computere og reparation af transportmateriel udført i havne og lufthavne, opfattes som tjenesteydelser, jf. BPM Det skal bemærkes, at værdien af varer der modtages/afsendes til reparation og værdien af varerne som efterfølgende returneres efter reparation bør være nogenlunde ens ved op- 26

27 5. Lønforarbejdning. Varer til/fra lønforarbejdning er varer, der midlertidigt krydser grænsen, med henblik på forarbejdning, fx olieraffinering, bearbejdelse af metal, samling af køretøjer, fremstilling af beklædningsgenstande, mv. Varer til/fra lønforarbejdning opgøres i UH-statistikken med varens fulde værdi, ved såvel indførsel som udførsel. I BS-statistikken indgår betalinger for forarbejdning af varer 14 som en tjenesteydelse. UH-tallene for varer, der afsendes eller modtages til/fra lønforarbejdning, bør derfor være større end de tilhørende betalinger i BS-statistikken 6. Returvarer. Returvarer er varer, der eksporteres/importeres og efterfølgende importeres/eksporteres, fx som følge af fejlleverancer, defekter, mv. Returvarer opgøres i UH-statistikken med varens fulde værdi, ved såvel indførsel som udførsel. I BS-statistikken indgår returvarer (jf. tabel 4.3 nedenfor, formålskode 1300) kun i det omfang der rent faktisk betales for den returnerede vare. UH-tallene for returvarer bør derfor være større end de tilhørende betalinger i BS-statistikken 7. Transfer pricing. Ved overførsler af varer mellem fx moder- og datterselskaber placeret i forskellige lande forekommer det, at afregningen sker til priser der ikke afspejler varens handelsværdi, transfer pricing. Baggrunden for denne type transaktioner er ofte ønsket om at få placeret koncernens overskud eller underskud i det land, hvor der opnås den mest fordelagtige beskatning. Da UH-transaktioner skal anmeldes til deres handelsværdi vil der dermed opstå en difference mellem registreringen i UH- og BS-statistikken. 8. Periodisering. Udenrigshandel med varer indberettes til UH-statistikken med varens fulde værdi. Betalingen for varerne foretages imidlertid hyppigt efter at kunden har modtaget varen - en kredittid på 1-2 måneder er meget almindeligt, jf. bilag 2., hvorfor indberetningerne til henholdsvis UH- og BS-statistikken ikke umiddelbart kan sammenlignes måned for måned Særlige betalingsarrangementer. Der findes i praksis en række særlige betalingsarrangementer, der gør det vanskeligt at identificere den underliggende varetransaktion udfra betalingsoplysninger, fx a conto betalinger, cash-pools samt koncerninterne betalinger. Et cash-pool-arrangement kan eksempelvis bestå i, at betalinger i forskellige valutaer for en gruppe af datterselskaber sker via konti, der er registreret i moderselskabets navn. Mellem koncernforbundne selskaber kan der foretages betalinger, der dækker over en række evt. forskelligartede transaktioner gørelsen i UH-statistikken (at der skal være forskel skyldes, at eksport opgøres til FOBpriser og import til CIF-priser). Varer der afsendes/modtages til/fra reparation er at betragte som midlertidig eksport/import, der ikke permanent ændrer et lands beholdning af materielle ressourcer, hvorfor disse varebevægelser ikke registreres i UH-statistikken. Reparationsaktiviteten giver imidlertid anledning til, at økonomiske midler skifter ejer typisk i form af betalinger mellem Danmark og udlandet hvorfor værdien af reparationsaktiviteten medtages i både betalingsbalance- og betalingsstatistikken. 14 Betalinger for lønarbejde, dvs. andres forarbejdning af råmaterialer og halvfabrikata, jf. Udlandsbetalinger - Formålskoder, Danmarks Nationalbank, juni Dette er der taget højde for i sammenligningerne, jf. bilag 2, idet oplysninger om betalinger bogført til og med ultimo september fra BS-statistikken sammenlignes med oplysninger om varehandel i perioden marts til maj fra UH-statistikken - jf. desuden at korte kredittider indgik som kriterie i udvælgelsen af firmaer. 27

28 (f.eks. betaling for inden- og udenlandske vareleverandører, optagelse af lån hos moder- eller datterselskab). UH-tallenes niveau er typisk højst UH-tallene vil alstå ret generelt ligge på et højere niveau end de tilhørende varebetaligner i BS-statistikken for transaktioner, jf. punkt forudsat varens betaling og varens grænsepassage sker på samme tidspunkt. For de øvrige begrebsmæssige forskelle kan ikke siges noget præcist om hvad en sammenligning af UH- og BS-statistikken bør vise. 4.3 UH- og BS-statistikken Klassifikationerne er afgørende... Eksempel: Finansiel leasing Omfattende analyse nødvendig En række legitime årsager til, at der skal være forskel mellem tallene i UHog BS-statistikken fremgik af afsnit 4.2. De praktiske muligheder for at tage højde for disse forskelle ved etablering af sammenligningsgrundlaget (SG) for samkøring af de to statistikker afhænger af de klassifikationer som anvendes. Eksempelvis kendes betalingsomfanget for leasingydelser i forbindelse med finansiel leasing fra BS-statistikken (formålskode 3410); men i UH-statistikken kan finansiel leasing ikke identificeres særskilt (i INTRASTAT skal finansiel leasing angives som almindelig køb og salg, transaktionsart 11 og i EXTRASTAT afhænger registreringen af hvilken toldbehandling som ønskes ved import vil der formentlig foretages en registrering ved anvendelse af procedurekode , dvs. fortoldning til fri omsætning og frit forbrug uden forudgående procedure). For at løse dette problem er sammenhængen mellem transaktionstyper i UHstatistikken og BS-statistikkens formålskoder blevet analyseret i de tilfælde hvor sammenhængen mellem registreringen i de to statistikker er mindre klar (fx for finansiel leasing) er der foretaget en række konkrete, delvis skønsmæssige, valg. Ved analysen er fokuseret på de transaktionstyper som hyppigst anvendes i UH- og BS-statistikken. I nedenstående tabeller er opgjort beløb samt antal poster indberettet på de enkelte transaktionstyper til henholdsvis EXTRASTAT (kun de beløbsmæssigt 5 største er specificeret), INTRASTAT samt BS-statistikken (kun de for sammenligningerne relevante er specificeret). For BS-statistikken er vist to tabeller, der opgør betalinger efter henholdsvis bogføringstidspunkt og import/eksport-tidspunkt Sidstnævnte skal kun anmeldes ved betalinger for varer der passerer dansk grænse. 28

29 Tabel 4.1. Transaktionstyper (procedurekoder) anvendt i opgørelsen af varehandel med ikke EU-lande (EXTRASTAT), 1. halvår 1999 Procedurekode Import Optælling i UH 1 Beløb Antal poster Mio. kr Pct Pct Almindelig import, uden forudgående procedure , , Oplæggelse på toldoplag uden forudgående procedure ,1 20 3, Varer der er genstand for en afgiftsfri leverance ,0 28 4, Genindførsel 2 efter udførsel til forarbejdning ,9 16 2, Alm. import af returvarer ,3 22 3,5 I alt top , ,7 Øvrige procedurekoder - Import , ,3 I alt, import , ,0 Procedurekode Eksport Alm. eksport, uden forudgående procedure , , Genudførsel efter forarb. suspensionsordningen ,6 10 0, Genudf. fra toldoplag (ekskl. udførsel til fastlandssoklen) ,2 50 3, Genudf. efter forarb. tilbagebetalingsordningen ,3 17 1, Proviantering, udl. skibe/fly i dansk havn ,3 5 0,4 I alt top , ,1 Øvrige procedurekoder - Eksport , ,9 I alt, eksport , ,0 1) Som generalhandel, jf. afsnit ) Til fri omsætning og frit forbrug. Anm.: De anførte tekstlige beskrivelser er forkortede versioner. De officielle tekster fremgår af Told og Skats Toldvejledning, Blanketter mv. 1999, bilag 119 og 120. Almindelig import og eksport Som det fremgår af tabel 4.1, foregår handel med ikke EU-lande, for godt 2/3 vedkommende som almindelig import og eksport, uden forudgående procedure. Den resterende handel ind- og udføres under en lang række af de øvrige toldprocedurer, hvoraf de hyppigst anvendte for importen er oplæggelse på toldoplag samt varer der indføres afgiftsfrit. For eksportens vedkommende er det særligt varer der genudføres, der supplerer den almindelige eksport. 29

30 Tabel 4.2. Transaktionstyper (transaktionsarter) anvendt i opgørelsen af varehandel med EU-lande (INTRASTAT), 1. halvår 1999 Transaktionsart Import Optælling i UH 1 Beløb Antal poster Mio. kr. Pct Pct. 11 Almindelig import og trans. der sidestilles hermed , ,3 17 Kreditnota uden returvarer ,0 1 0,1 21 Returforsendelse af varer ,8 30 1,9 31 Varetransaktioner udført af int. organisationer ,0 1 0,1 41 Varer der modtages til lønforarbejdning ,3 2 0,1 42 Varer der modtages til reparation ,3 3 0,2 51 Varer der modtages fra lønforarbejdning ,4 1 0,1 52 Varer der modtages fra reparation ,3 3 0,2 61 Import ifm. operationel leasing, varighed < 1 år ,0 0 0,0 70 Import som led i fælles forsvarsproj., o. lign ,0 0 0,0 80 Import af byg.materialer og udstyr (B- og A kontrakt) ,0 0 0,0 99 Modtagelse af varer til destruktion ,0 0 0,0 I alt, import , ,0 Transaktionsart Eksport 11 Alm. import samt transaktioner der sidestilles hermed , ,6 16 Eksport, inden indført fra 3. land ved toldproc. 42.xx.x ,2 18 0,9 17 Kreditnota uden returvarer ,1 6 0,3 21 Returforsendelse af varer ,5 14 0,7 31 Varetransaktioner udført af int. organisationer ,0 0 0,0 41 Varer der afsendes til lønforarbejdning ,2 1 0,0 42 Varer der afsendes til reparation ,9 5 0,2 51 Varer der afsendes fra lønforarbejdning ,4 2 0,1 52 Varer der afsendes fra reparation ,2 4 0,2 61 Eksport ifm. operationel leasing, varighed under 1 år ,1 0 0,0 70 Eksport som led i fælles forsvarsprojekter, o. lign ,1 0 0,0 80 Eksport af byg.materialer og udstyr (B- og A kontrakt) ,1 0 0,0 99 Levering af varer til destruktion ,0 0 0,0 I alt, eksport , ,0 1) Som generalhandel, jf. afsnit Anm.: De anførte tekstlige beskrivelser er forkortede versioner. De officielle tekster fremgår af Vejledning til INTRASTAT Almindelig import og eksport Den altovervejende handel mellem EU-landene klassificeres som almindelig import/eksport (transaktionsart 11). Af andre handelsarter kan nævnes varer der modtages fra eller afsendes til lønforarbejdning og reparation samt for eksportens vedkommende, varer der genudføres efter indførsel fra ikke EUland under toldprocedure 42.xx.x. 30

31 Tabel 4.3. Transaktionstyper (betalingsformålskoder) anvendt i opgørelsen af varebetalinger (BS-statistikken), opgjort efter bogføringstidspunkt i 1. halvår 1999 Optælles som varebetalinger i BS-statistikken Beløb Antal poster Betalingsformål - Udgifter Mio. kr. Pct. 1) Pct. 1) Varer der passerer dansk grænse , , Skibe og fly mv ,2 2 0, Returvarer ,0 0 0, Øvrige varer , ,3 Varer der ikke passerer dansk grænse Heraf: 2400, proviantering mv ,6 1 0,3 Udvalgte tjenester ,2 3 0, Finansiel leasing ,2 0 0, Operationel leasing ,2 0 0, Reparation af varer ,6 1 0, Forarbejdning af varer ,1 1 0,2 I alt udgifter, der indgår i sammenligningsgrundlaget , ,0 Udgifter i øvrigt Heraf: 2100, Transit , Øvrige varer I alt, udgifter Betalingsformål - Indtægter Varer der passerer dansk grænse , , Skibe og fly mv ,2 1 0, Returvarer ,0 0 0, Øvrige varer , ,3 Varer der ikke passerer dansk grænse Heraf: 2400, proviantering mv ,1 1 0,3 Udvalgte tjenester ,3 2 0, Finansiel leasing ,9 1 0, Operationel leasing ,1 0 0, Reparation af varer ,2 1 0, Forarbejdning af varer ,1 0 0,2 I alt indtægter, der indgår i sammenligningsgrudlaget , ,0 Indtægter i øvrigt Heraf: 2100, Transit , Øvrige varer I alt, indtægter ) I procent af sammenligningsgrundlaget. Anm.: De anførte tekstlige beskrivelser er forkortede versioner. De officielle tekster fremgår af Udlandsbetalinger - formålskoder, Danmarks Nationalbank

32 Af tabel 4.3 fremgår, at varebetalinger næsten undelukkende indberettes under betalingsformålskode Opgørelse efter import- og eksporttidspunkt Opgøres betalingsstatistikken efter import-/eksporttidspunkt, foreligger der kun oplysninger vedr. betalinger for varer der passerer dansk grænse, hvilket er vist i tabel 4.4. Tabel 4.4. Transaktionstyper (betalingsformålskoder) anvendt i opgørelsen af varebetalinger (BS-statistikken), opgjort efter import-/eksporttidspunkt og bogføringstidspunkt i 1. halvår 1999 Import-/ Eksporttidspunkt (1) Bogføringstidspunkt (2) Mio.kr. Forskel (3)=(1)-(2) Betalingsformål - Udgifter Skibe og fly mv Returvarer Øvrige varer I alt, udgifter Betalingsformål - Indtægter Skibe og fly mv Returvarer Øvrige varer I alt, indtægter Anm.: De anførte tekstlige beskrivelser er forkortede versioner. De officielle tekster fremgår af Udlandsbetalinger - formålskoder, Danmarks Nationalbank Kun lille forskel på makrotallene Bilag 1 Bilag 5 Af tabel 4.4 fremgår, at når tallene fra BS-statistikken sammenlignes over en relativ lang periode under ét (her ½ år), er der kun beskeden forskel på tallene opgjort til bogføringstidspunkt og import-/eksporttidspunkt. En detaljeret analyse af sammenhængen mellem bogføringstidspuntk og import- /eksporttidspunkt findes i bilag 2. Nærmere overvejelser vedr. sammenhængen mellem BS-statistikkens formålskoder og ovennævnte transaktionstyper i UH-statistikken fremgår af bilag 1: Nøgle mellem BS-statistikkens formålskoder og UH-statistikkens transaktionstyper. Resultatet af disse analyser har ført til en gruppering af samtlige transaktionstyper i UH-statistikken, der fremgår af bilag 5: Bilag til generel vejledning, som medsendes ved henvendelse til firmaer, hvor der er store forskelle mellem indberetningerne til de forskellige statistikker. 32

33 4.4 Formålskoder og transaktionstyper Formålskoder I valutastatistikken blev betalingerne også klassificeret i henhold til betalingsformålskoder (benævnt KATGO-koder), men klassificeringen var væsentlig anderledes end i den nuværende BS-statistik. Til klassificering af varebetalinger var der ca. 9 koder næsten uændret i perioden fra juni 1990 til og med september I tabel 4.5 er de relevante formålskoders gennemsnitlige beløb pr. måned i perioden juni 1990 til september 1998 opgjort, samt deres indbyrdes procentvise fordeling. Tabel 4.5. Gennemsnitlige månedlige betalinger fordelt på betalingsformål, juni september 1998 Tekst KATGO Indtægter Udgifter Mio.kr. Pct. Mio.kr Pct. Andre varer , ,6 Energi , ,8 Andre varer U/2 mio. kr , ,6 Skibe mv. U/2 mio. kr , ,3 Andre varer forudbetaling ,2 49 0,3 Energi forudbetaling ,2 88 0,5 Andre varer forudbet. U/2 mio. kr , ,5 Skøn over varer udført/indført ,0 30 0,2 Skøn over varer forudbetaling ,1 37 0,2 I alt , ,0 Overvejende 0000 og 0006 Begrebsmæssige forskelle For både indtægterne og udgifterne benyttes i hele perioden hovedsagelig formålskoderne "Andre varer" (koden 0000) og "Andre varer U/2 mio. kr." (koden 0006). Disse formålskoder dækker tilsammen over 90 pct. af de samlede indtægter og udgifter. Derudover kan henholdsvis knap 7 pct. og knap 5 pct. henføres til køb og salg af energi (koden 0005). De resterende formålskoder udgør en relativ lille andel af de samlede indtægter og udgifter. De begrebsmæssige forskelle mellem valutastatistikken og UH-statistikken, svarer til dem, der er imellem BS- og UH-statistikken, jf. afsnit UH-statistikken og momsangivelsens rubrik A/B Momstjekket Momsoplysningerne på rubrik A/B har siden 1995 været det uafhængige tjek af indberetningerne til INTRASTAT. Dette momstjek er beskrevet i afsnit

34 Rubrik A/B I tabel 4.6 er vist værdien af momsindberetningerne for de virksomheder der er indberetningspligtige til INTRASTAT i forhold til samtlige indberetninger. Værdierne er opdelt på indberetningsfrekvens. Tabel 4.6. Momsoplysninger for de indberetningspligtige til INTRASTAT opgjort i forhold til den totale værdi på momsangivelsens rubrik A/B i 1. halvår 1999, mio. kr. Indberetningsfrekvens, EU-varekøb, rubrik A Indberetningspligtige (1) Mio. kr. Totale værdi på momsindberetningen (2) Andel (3)=(1)/(2) Halvårlig indberetning ,0 Kvartalsvis indberetning ,3 Månedlig indberetning ,4 I alt ,0 Pct. Indberetningsfrekvens, EU-varesalg, rubrik B Halvårlig indberetning ,4 Kvartalsvis indberetning ,8 Månedlig indberetning ,2 I alt ,4 Månedlig indberetning er det mest udbredte Begrebsmæssige forskelle Det ses, at langt de største værdier ligger på de månedlige indberetninger og at en stor del af den samlede momsindberetning dækkes af de indberetningspligtige til INTRASTAT. Endvidere vil mange kvartals- og halvårsindberettere befinde sig under tærskelgrænsen til INTRASTAT og følgeligt fås her en mindre dækning. Princippet i INTRASTAT er at varebevægelser over landegrænser altid registreres og til varens fulde værdi. Dette gælder ikke for alle varestrømme i momsstatistikken, fx medtages varebevægelser vedr. lønforarbejdning og reparation i udlandet slet ikke momsangivelsens rubrik A/B (de opfattes som tjenesteydelser). I disse tilfælde vil INTRASTAT være på et højere niveau end momstallene. Andre årsager til forskelle mellem INTRASTAT- og momstal kan være periodeforskydning, forskelle i registreringstidspunkt vedrørende delleverancer, rabat/bonusordninger og operationel leasing, jf. evt. afsnit 4.2. Hvordan sammenligningen mellem rubrik A/B på momsblanketten og transaktionsarterne i INTRASTAT fremgår af bilag 5: Bilag til generel vejledning. 34

35 4.6 Anvendelse af sammenligningsgrundlag Ved en hensigtsmæssig sammenstilling af oplysningerne fra UH-statistikken, BS-statistikken og momsangivelsens rubrik A/B, er det muligt at foretage kvalitetskontrol af statistikkerne ved sammenligning af oplysningerne. Oversigt I nærværende rapport beskrives to sammenligninger af indberetninger til UH-statistikken og BS-statistikken: 1. Sammenligninger på summarisk niveau, hvor UH-tallene sammenlignes med indberetninger til Danmarks Nationalbanks valutastatistik (før 5. oktober 1998), og BS-statistikken (fra 5. oktober 1998 og fremefter), jf. afsnit Sammenligninger på firmaniveau, hvor UH-tallene, oplysninger på momsangivelsens rubrik A/B samt indberetninger til BS-statistikken (fra 5. oktober 1998 og fremefter) sammenlignes, jf. afsnit 6. 35

36 5. Sammenligninger på makro-niveau - resultater I dette afsnit sammenlignes de samlede varebetalingerne i valuta- og betalingsstatistikken med UH-tallene for perioden Formåls-/katgokoder og transaktionstyper Udviklingen i de begrebsmæssige forskelle Identifikation ikke mulig i valutastatistikken Ved sammenligningen af de to statistikker er det vigtigt at få afklaret, om udviklingen i de tal hvor der er begrebsmæssige forskelle er meget anderledes end udviklingen i totaltallene. Hvis dette er tilfælde kan en sammenligning mellem de to statistikker på totalniveau give misvisende resultater. De områder hvor der eksisterer begrebsmæssige forskelle mellem statistikkerne kan ikke identificeres detaljeredt i valutastatistikken, jf. klassificeringen af betalinger i valutastatistikken. Som eksempel kan nævnes transaktioner i forbindelse med forarbejdning. Betalinger for varer der afsendes/modtages til/fra forarbejdning kan ikke udskilles i valutastatistikken, idet forarbejdning blev kategoriseret som en del af en større gruppe af arbejdsydelser. Tilsvarende blev reparation kategoriseret som en del af gruppen "Andre varer". Først fra slutningen af 1997 blev forarbejdning kategoriseret under egen formålskode og efterfølgende blev det muligt at identificere denne type betalinger. Tilsvarende gjaldt for reparation, som fik selvstændig formålskode ligeledes i slutningen af Identifikation mulig i UH-statistikken Gruppering i henhold til transaktionstype Til gengæld er det muligt, at identificere områderne i UH-statistikken, hvor der eksisterer begrebsmæssig forskel til valutastatistikken, jf. afsnit 4.1. Årsagen til dette er, at både transaktionsarterne i INTRASTAT og procedurekoderne i EXTRASTAT indeholder oplysninger om hvorvidt varen har været udført/indført til/fra forarbejdning, reparation og lignende. Varebevægelser henført under forskellige transaktionstyper kan i vidt omfang samles i ensartede grupper, der kan kobles til den eller de relevante betalingsformål. Den anvendte gruppering fremgår af bilag 5 : Bilag til generel vejledning. Tabel 5.1 og tabel 5.2 viser den procentvise fordeling af UH-tallene i henhold til denne gruppering for perioden fra januar 1993 til maj

37 Tabel 5.1. Procentvise fordeling på transaktionstyper, import År Gnst Gruppe Pct. Almindelig import... 84,7 85,4 88,5 88,4 87,1 86,5 86,9 86,8 Returvarer... 0,8 0,8 0,8 0,8 0,9 1,1 0,9 0,9 Reparation... 0,3 0,3 0,1 0,1 0,1 0,3 0,3 0,2 Forarbejdning... 1,4 1,0 1,0 1,0 1,1 1,2 1,4 1,2 Kontinentalsoklen... 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Operationel leasing... 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Oplæggelse af varer på lagre. 1,9 2,6 1,7 2,0 2,6 2,2 2,2 2,2 Transit... 1,2 1,7 1,9 1,9 2,0 2,2 2,2 1,9 Udenfor sammenligningsg.... 7,6 6,5 4,8 5,0 5,4 5,9 5,4 5,8 Øvrige... 1,9 1,6 1,2 0,7 0,6 0,6 0,6 1,0 I alt Tabel 5.2. Procentvise fordeling på transaktionstyper, eksport Gruppe År Gnst Almindelig import... 86,4 87,3 88,8 89,2 88,5 84,8 86,3 87,3 Returvarer... 0,6 0,5 0,6 0,3 0,3 0,3 0,3 0,4 Reparation... 0,2 0,2 0,2 0,1 0,2 0,3 0,2 0,2 Forarbejdning... 4,0 4,4 4,1 3,9 4,4 3,6 3,3 4,0 Kontinentalsoklen... 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Operationel leasing... 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 Oplæggelse af varer på lagre. 2,1 2,3 1,8 1,6 2,1 3,0 1,9 2,1 Transit... 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,0 1,9 0,6 Udenfor sammenligningsg.... 5,0 3,8 3,6 3,6 3,5 5,2 5,3 4,3 Øvrige... 1,4 1,2 0,6 1,0 0,6 0,6 0,4 0,8 I alt Pct. Udenfor sammenligningsgrundlag Helt overvejende "Almindelig import og eksport" Gruppen "udenfor sammenligningsgrundlaget" svarer til de transaktioner, hvor det ikke forventes at varestrømmen følges af en betalingsstrøm. Som eksempel kan nævnes, varer der im- eller eksporteres til forarbejdning. Her forventes betalingen først at falde når varerne kommer tilbage fra forarbejdning. For yderligere forklaring af hvilke transaktionsarter og procedurekoder der indgår i sammenligningsgrundlaget henvises til bilag 1: Nøgle mellem BS-statistikkens formålskoder og UH-statistikkens transaktionstyper. Tabellerne viser, at den helt overvejende del af både im- og eksporten kan henføres til gruppen "Almindelig im- og eksport". For hele perioden fra 37

38 1993 til 1999 svarer denne gruppe i gennemsnit til 86,8 pct. af importen og 87,7 pct. af eksporten. Retvisende billede af forskellene Samtidig viser tabellerne, at fordelingen i UH-statistikken på procedurekoder og transaktionsarter ikke har ændret sig væsentligt siden Det må derfor vurderes, at den summariske sammenligning giver et retvisende billede af forskellene mellem UH-statistikken og VS-statistikken. 5.2 Landefordelinger Baggrund Landebegreb UH-statistikken Valutastatistikken Inden der foretages henvendelse til firmaer, hvor der konstateres store forskelle mellem indberetningerne til UH- og BS-statistikken, er det væsentligt at få afklaret på hvilket detaljeringsniveau, der skal peges på. Især ville det være hensigtsmæssigt, hvis der kunne peges på differencer fordelt på lande primært differencer mellem BS-tallene og UH-tallene fordelt på EU-lande og ikke EU-lande. De anvendte landebegreber i de to statistikker er dog forskellige, hvilke betyder at de to statistikker ikke skal stemme fuldstændig overens på lande niveau. I UH-statistikken anvendes i importen oprindelsesland/afsendelsesland mens der i eksporten anvendes sidst kendte bestemmelsesland, jf. afsnit 2. I valutastatistikken er det anvendte landebegreb ikke et veldefineret begreb. Det anvendte land vil i praksis være modpartens land, det vil sige det land, hvor køber eller sælger residerer. Landet, hvor køber eller sælger residerer, er dog ikke nødvendigvis det land, hvor varen forbruges eller det land hvorfra varen er fremstillet eller afsendt. Det formodes, at der på trods af de begrebsmæssige forskelle i anvendelsen af land i de to statistikker alligevel vil være en vis grad af overensstemmelse. Resultatet fremgår af nedenstående diagrammer. 38

39 Figur 5.1. Differencer mellem import og varebetalinger (udgifter) Fordeling på lande, Værdi (Mio. kr) Tyskland UK Sverige Øvrige EU Norge USA Øvrige lande Alle lande Land Figur 5.2. Differencer mellem eksport og varebetalinger (indtægter) Fordeling på lande, Værdi (Mio. kr) Tyskland UK Sverige Øvrige EU Norge USA Øvrige lande Alle lande Land Små transaktioner Figur 5.1 og 5.2 Da omkring halvdelen af alle transaktioner i valutastatistikken - dem under 2 mio. kr. - mangler oplysninger om samhandelspartnerens land, jf. afsnit 4.4, ville en sammenligning på landeniveau ikke være meningsfuld, idet de to statistikker ikke ville have samme niveau. Transaktionerne under 2 mio. kr. er fordelt proportionalt med de resterende transaktioner. Søjlerne i figur 5.1 og figur 5.2 viser forskellen mellem landefordelingen i UH-statistikken og valutastatistikken pr. år. Der er beregnet differencer mellem de to statistikker for en række af Danmarks væsentlige samhandelspartnere - de resterende lande indgår i gruppen af øvrige lande. 39

40 Tæt sammenhæng mellem landefordeling og den anvendte valuta Der kan ikke sammenlignes på landeniveau For både im- og eksporten er konklusionen ret klar. Ligheden mellem anvendt landekode i valutastatistikken og den anvendte valuta er påfaldende. For både im- og eksporten er det Tyskland, UK og USA der overvejende trækker den samlede udvikling i differencerne. Dette forhold førte ret hurtigt til konklusionen, at der i pilotundersøgelsen ikke decideret skulle peges på landefordelte differencer mellem UH- og BSstatistikken; men landefordelte tal skulle præsenteres i supplerende tabeller. 40

41 6. Sammenligninger på firma-niveau, pilotundersøgelse Omlægning af betalingsstatistikken forbedrer sammenligningsmuligheder 100 firmaer udvalgt til pilotundersøgelse......med det formål at redegøre for forskelle i indberetninger I forbindelse med omlægningen af Danmarks Nationalbanks indberetningssystem blev beløbsgrænsen for afgivelse af oplysninger om debitor/kreditors identitet - SE nr. - samt betalingsformål nedsat fra 2 mio. kr. pr. udlandsbetaling til kr. Dette har i afgørende grad forbedret mulighederne for at foretage sammenligninger på firmaniveau. I første omgang er der, efter en grundig forundersøgelse udvalgt 100 firmaer til en pilotundersøgelse (pilotfirmaer). Disse har modtaget et materiale, der beskriver de foretagne sammenligninger af firmaernes indberetninger til INTRASTAT, EXTRASTAT, rubrik A/B på momsblanketten og BS-statistikken samt deraf følgende differencer. Indholdet af dette materiale er vist i bilag 3 til 6. Hovedformålet med pilotundersøgelsen var at få firmaerne til at redegøre for årsagerne til de store forskelle i deres indberetninger til UH- og BS-statistikken samt eventuelt også til forskelle mellem de afgivne oplysninger på momsangivelsen og indberetningerne til INTRASTAT. Pilotundersøgelsen skulle derudover anvendes til indhøstning af erfaringer og identifikation af problemstillinger, der kan bruges i forbindelse med projektets videre forløb, jf. afsnit 1. Nedenfor beskrives kriterier for udvælgelse af pilotfirmaerne, undersøgelsens gennemførelse samt de foreløbige resultater og erfaringer fra undersøgelsen. 6.1 Kriterier for udvælgelse af de første firmaer til undersøgelse Kriterier for udvælgelse Ved udvælgelsen af de 100 firmaer til nærmere undersøgelse er anvendt en kombination af følgende kriterier 17 : 1. Betydelige differencer mellem UH-data og BS-data; den primære årsag til, at firmaerne modtog henvendelsen, jf. bilag 3, var betydelige differencer mellem UH-data og BS-data. Disse differencer blev vurderet relativt i forhold til de samlede indberetninger, med det formål at tage højde for begrebsmæssige forskelle, manglende betalinger som følge af handelskreditter, mv. 2. Højst 2 bankforbindelser; firmaer med mange bankforbindelser blev umiddelbart frasorteret, ud fra den betragtning, at alene dette forhold kunne komplicere sammenligningen. 3. Forholdsvis korte kredittider; Da varebetalinger overvejende foretages efter levering af varen, påvirker dette sammenligningen af UH- og BSstatistikken. Indikatorer for betalinger der ligger forholdsvist tæt på levering, er derfor blevet anvendt som udvælgelseskriterie, jf. desuden bilag Værdien af indberetninger til BS-statistikken større end til UH-statistikken; udviklingen i UH- og BS-statistikken viser, jf. figur 3.2, at BS-statistikken ligger på et højere niveau på såvel import- som eksport- 17 Hvert firma er som hovedregel udvalgt efter et af de nævnte kriterier. 41

42 siden, hvorfor en del af firmaer med tilsvarende forhold er udvalgt efter dette kriterie. 5. Indberetninger af BS-oplysninger vedr. transitbetalinger; Anmeldelse af indtægter og udgifter under formålskode 2100 (transit) skal i princippet være af nogenlunde samme størrelsesorden for et givet firma, når der bortses fra provenu ved salg samt periodisering. For at undersøge dette indgik kriteriet i udvælgelsen af pilotfirmaer. 6. Begrænset indberetning af handel med varer til/fra lønforarbejdning, reparation og vedligeholdelse; Opgørelsen af varebevægelser til/fra lønforarbejdning og reparation samt de tilsvarende betalinger repræsenterer en velkendt begrebsmæssig forskel, jf. afsnit 4.2., hvorfor det blev besluttet ikke at medtage firmaer med betydelige transaktioner af denne karakter. Målrettet stratificering af pilotfirmaer Forventning om ukomplicerede sammenligninger Der er således foretaget en målrettet stratificering af firmaer, under hensyntagen til ovenstående forhold ikke en repræsentativ stikprøveudvælgelse med henblik på senere opregning af data for hele populationen. Statistisk set er dette ikke helt tilfredsstillende. Det skal dog understreges, at en statistisk tilfredsstillende stratificering kræver en nøje fastlæggelse af kriterierne for stratificering, hvilket forudsætter et indgående kendskab til hvilke baggrundsvariable som er afgørende for, at der er forskelle mellem registreringerne i UH- og BS-statistikken det er et væsentligt formål med hele projektet at etablere dette detaljerede kendskab. Generelt har det ved fastlæggelse af kriterierne for udvælgelse af firmaerne været afgørende, at sammenligningerne af firmaernes indberetninger til de forkellige statistikker ansås for relativt ukompliceret. Det er ikke skønnet hensigtsmæssigt at tage fat på de mest komplicerede sammenligninger i projektets første fase. 6.2 Undersøgelsens gennemførelse 8. oktober til 2. december Tilfredsstillende svarprocent Stort udredningsarbejde Alle firmaer stort set positivt indstillede Pilotundersøgelsen er gennemført fra d. 8. oktober 1999, hvor materiale til de første 24 firmaer blev udsendt, til d. 2. december 1999, hvor opdelingen af firmaer efter hovedårsag, jf. afsnit 6.3, til forskellene mellem indberetninger til UH- og BS-statistikken blev foretaget. Ud af de 100 pilotfirmaer har kun 2 nægtet at deltage, hvilket må anses for at være tilfredsstilllende. En del af de umiddelbare tilbagemeldinger har ikke været tilstrækkeligt udtømmende, bl.a. fordi en del firmaer fandt materialet komplekst og på nogle områder uklart. Et større efterfølgende udredningsarbejde, bl.a. ved telefonisk kontakt til firmaerne, har for hovedparten af firmaernes vedkommende, afhjulpet disse umiddelbare forståelsesproblemer. Langt overvejende har reaktionen fra firmaerne været positive, og de medarbejdere i firmaerne der behandler sagerne, har vist interesse og stort engagement i forbindelse med afklaring af årsager til forskellene mellem UH- og BS-tallene. 42

43 Sags-database med følgende oplysninger Data vedrørende sagsbehandlingsforløbet for samtlige virksomheder er i løbet af undersøgelsen blevet indlagt i en database, med det formål at dokumentere selve forløbet samt undersøgelsens resultater. Disse data inkluderer følgende: Diverse baggrundsoplysninger vedr. sagsforløbet; udsendelsesdato, ansvarshavende sagsbehandler, overholdelse af tidsfrister for tilbagemelding, nøgleoplysninger fra firmaerne, mm Korrektioner til data; bl.a. baggrund for disse (aktuel indberetning, firmaets skøn, sagsbehandlerens skøn) samt korrektionernes umiddelbare påvirkning af offentliggørelserne i UH- og BS-statistikken Rapporter for hvert firma; baggrundsinformationer om firmaet (branche, antal ansatte, mm), sagsspecifikke informationer (kontaktperson, telefonnummer) samt skriftlig dokumentation af de indkomne tilbagemeldinger. 6.3 Hovedresultater af undersøgelsen Indberetninger og differencer I tabel 6.1 nedenfor er pilotfirmaernes indberetninger og differencerne mellem deres indberetninger til UH- og BS-statistikken opgjort. 43

44 Tabel 6.1. Pilotfirmaernes indberetninger og differencer, marts-maj 1999 Moms INTRASTAT Moms > INTRASTAT I alt Firmaer BS UH BS < UH Firmaer BS UH BS < UH Værdi Antal Mio.kr. Antal Mio. kr. Mio. kr. Import-indberetninger til: EXTRASTAT INTRASTAT Momsangivelse, rubrik A UH (1+2, eller 1+3) 1) BS-statistik, udgift Difference (4-5) Eksport-indberetninger til: EXTRASTAT INTRASTAT Momsangivelse, rubrik B UH (1+2, eller 1+3) 1) BS-statistik, indtægt Difference (4-5) ) Rækken benævnt UH er lig summen af indberetninger til EXTRASTAT og INTRASTAT, 1+2, hvis indberetningerne til INTRASTAT er større end beløbet på momsangivelsen (venstre del af tabellen). Ellers indeholder rækken summen af EXTRASTAT og beløbet på momsangivelsen, 1+3 (højre del af tabellen). Denne metode anvendes, når UH-tallene sammenlignes med BS-tallene, idet kun differencer mellem disse to statistikker som ikke kunne identificeres via momsangivelserne er interessante i denne sammenhæng. Forklaring til tabel 6.1 BS-tallene er netto større end UH-tallene Årsager til differencer opdelt i 4 hovedkategorier I tabel 6.1 er foretaget en opdeling af pilotfirmaerne alt efter om deres indberetninger til INTRASTAT er større eller mindre end de afgivne oplysninger om EU-varehandel på momsangivelsen. Det er generelt antaget, at det største af disse beløb bedst beskriver omfanget af pilotfirmaets udenrigshandel med de øvrige EU-lande i udgangssituationen. Da der forinden offentliggørelsen af UH-statistikken altid korrigeres for væsentlige uoverensstemmelser mellem indberetningerne til INTRASTAT er det relevante sammenligningsgrundlag til BS-statistikken de momskorrigerede INTRASTATtal. Som det fremgår af tabel 6.1 forekommer der både positive og negative differencer mellem indberetningerne til UH- og BS-statistikken. For alle pilotfirmaer under ét er BS-tallene større end UH-tallene. På baggrund af tilbagemeldingerne er der konstateret en række årsager til differencer mellem indberetningerne til henholdsvis UH- og BS-statistikken. Fastlæggelsen af hovedårsager er som hovedregel foretaget på baggrund af den beløbsmæssigt største årsag til differencerne. Der er foretaget en klassificering af hovedårsager i fire kategorier, benævnt ved: Vanskeligheder med sammenknytning af SE-enheder Begrebsmæssige forskelle Fejlindberetninger til BS-statistikken Fejlindberetninger til UH-statistikken 44

45 Årsagerne til differencerne er undersøgt ved direkte henvendelse til firmaerne. I tabel 6.2 er differencerne fordelt på den hovedårsag som er identificeret i samarbejde med firmaerne. Med henblik på direkte at kunne afspejle resultaterne af kontakterne til pilotfirmaerne er differencerne i tabel 6.2 baseret på de ikke-momskorrigerede INTRASTAT-tal. Tabel 6.2 Differencer mellem UH- og BS-statistikken fordelt på hovedårsager Import minus udgifter Eksport minus indtægter Firmaer Netto Numerisk Netto Numerisk Antal Mio. kr. Differencer i alt, jf. tabel Differencer i alt, uden momskorrektion Vanskeligheder med sammenknytning af SE-enheder Begrebsmæssige forskelle heraf periodisering Henvendelse er ikke besvaret Differencer hvis årsag ikke kan fordeles på statistikkilde (2+3+4) Differencer hvis årsag kan fordeles på statistikkilde (1-5) Heraf: 7. Fejlindberetninger til BS-statistikken Fejlkodning i forbindelse med trekantshandel Anden fejlkodning Manglende indberetninger Modregning/netting Manglende periodisering Fejlindberetninger til UH-statistikken Manglende indberetninger til INTRASTAT Øvrige årsager Anm: Differencerne er fordelt efter hovedårsag; men årsagen til den samlede difference er typisk resultatet af både hovedårsagen og en række andre, men værdimæssigt mindre betydende, årsager. Årsager Sekundære årsager For 37 af firmaerne skyldes differencerne vanskeligheder med sammenknytning af de SE-numre firmaerne anvender ved indberetning til de forskellige statistikker. For 8 firmaer kan differencerne forklares ved begrebsmæssige forskelle mellem statistikkerne altså de tilfælde, hvor der skal være differencer. Endvidere er der endnu ikke opnået besvarelse fra 2 firmaer. For de resterende firmaer skyldes differencerne fejlagtige indberetninger til BSstatistikken i 41 tilfælde, imens der er konstateret fejlindberetning til UHstatistikken i 12 tilfælde. I tabel 6.3 er årsagerne til pilotfirmaernes differencer yderligere specificeret, idet en række sekundære årsager er angivet. 45

46 Tabel 6.3. Konstaterede årsager til differencer mellem UH- og BS-statistikken for pilotfirmaer Yderligere årsager I alt Hovedårsag 1. Vanskeligheder ved sammenknytning af SE-enheder Begrebsmæssige forskelle Heraf periodisering Henvendelse ikke besvaret Fejlindberetninger til BS-statistikken Fejlkodning i forbindelse med trekantshandel Anden fejlkodning Manglende indberetninger Modregning/netting Manglende periodisering Fejlindberetninger til UH-statistikken Manglende indberetninger Øvrige årsager I alt Kompliceret mønster Baggrund for klassificering af hovedårsag Yderligere analyser forestår Det fremgår af tabel 6.3, at der er tale om et forholdsvist kompliceret mønster. Således ligger der et ikke uvæsentligt antal supplerende årsager bag de konstaterede differencer. Klassifikationen efter hovedårsag skal ses i lyset af dette forhold - således kan der i nogle tilfælde være tale om differencer, der for 60 pct.'s vedkommende kan tilskrives én årsag (hovedårsagen) og for 40 pct.'s vedkommende en eller flere supplerende årsager. De foretagne klassifikationer af årsager til differencerne mellem UH- og BSstatistikken, er foretaget på grundlag af kontakten med pilotfirmaerne, såvel via skriftlige tilbagemeldinger som telefoniske henvendelser. På dette grundlag og ved efterfølgende vurderinger er hovedårsagen fastlagt. For nogle firmaers vedkommende, er der tale om en foreløbig bestemmelse af hovedårsag. Dette skal ses i lyset af, at der for disse firmaer skal foretages et yderligere analysearbejde, for at få et fuldstændigt billede af årsagerne til de observerede differencer. 6.4 Årsager til differencer Vanskeligheder ved sammenknytning af SE-enheder Beskrivelse Sammenknytningen af SE-enheder dækker ikke fuldstændigt de enheder der indberetter til de relevante systemer. Sammenknytningen er foretaget på 46

47 baggrund af oplysninger i Erhvervsregistret, hvor juridiske enheder samt fællesafregnende enheder knyttes sammen i én enhed - repræsenteret ved et SE-nummer benævnt overnummeret. Erfaringer Der er konstateret 37 tilfælde. Årsagen er hovedsageligt konstateret ved, at indberetninger til et eller flere af systemerne foretages af andre virksomheder udenfor pilotundersøgelsen. Der er konstateret enkelte tilfælde, hvor faktureringsselskaber varetager anmeldelser til BS-statistikken - denne situation er vanskelig at tage højde for, da faktureringsselskaberne typisk varetager anmeldelser for en række virksomheder. Da årsagen er velkendt, bl.a. i forbindelse med Danmarks Statistiks momstjek, jf. afsnit 7.2, skal det nævnes, at henvendelsen til firmaerne indeholder en oversigt over alle enheder der er knyttet sammen, jf. bilag 6, og firmaerne bedes i denne forbindelse gøre opmærksom på, hvis oversigten er ufuldstændig. Konsekvenser Ufuldstændig sammenknytning af SE-numre, påvirker ikke UH- og BS-statistikkerne, i det omfang de virksomheder (faktureringsselskaber) der ikke har været indeholdt i sammenknytningen foretager korrekte indberetninger. Hvor det har været muligt at identificere indberetningerne fra disse, er der i de fleste tilfælde konstateret en betydelig bedre sammenhæng mellem indberetningerne til UH- og BS-statistikken Begrebsmæssige forskelle Beskrivelse Erfaringer Konsekvenser Særligt omkring handel med software Differencer der skyldes begrebsmæssige forskelle mellem UH- og BS-statistikken, jf. afsnit 4.2. Der er konstateret 8 tilfælde af begrebsmæssige forskelle - fordelt på 4 kategorier: 1. Periodisering: 4 tilfælde, hvor en forholdsmæssig stor andel af varebetalingerne ikke er foretaget. 2. Ufuldstændig sammenligning: 2 tilfælde, hvor sammenhængen mellem varebevægelser og betalinger, ikke er identificeret i sammenligningsgrundlaget, grundet firmaspecifikke forhold. 3. Handel med Software: 1 tilfælde, hvor software transmitteres via internettet, og derved ikke indgår i UH-statistikken. 4. Forarbejdning: 1 tilfælde, hvor væsentlig handel med varer til og fra forarbejdning forklarer differencen mellem UH-og BS-statistikken. Begrebsmæssige forskelle gør, at sammenligningen af UH- og BS-statistikken skal resultere i differencer, jf. afsnit 4.2. Med hensyn til punkt 2 - handel med software - skal bemærkes, at der i UHstatistikken ikke skelnes mellem handel med standardiserede og individualiserede edb-programmer, idet hele værdien (både værdien af lagringsmediet og de lagrede edb-programmer) medtages. I BS-statistikken derimod skelnes der, da individualiserede edb-programmer kategoriseres som en tjeneste- 47

48 ydelse. I denne henseende skal der således være forskel mellem opgørelserne i de to statistikker Fejlindberetninger til BS-statistikken Beskrivelse Erfaringer Konsekvenser Denne kategori dækker over flere årsager: 1. Fejlanmeldelse af betalingsformål, fx betalinger via udlandet for rent indenlandske varetransaktioner, eller fejlagtig anmeldelse af betalinger for varer der ikke har passeret dansk grænse (typisk fejlagtig anvendelse af betalingsformål 1800) samt mindre tastefejl af beløb. 2. Manglende anmeldelser, fx manglende bruttoanmeldelser til Nationalbanken vedr. afregning af modregnings -og netting-arrangementer, jf. afsnit Særlige betalingsarrangementer, fx interne koncernafregninger/overførsler af diverse betalinger/beløb, både vedrørende handel med varer og andet. 4. Periodisering; ufuldstændig anmeldelse af import/eksport-tidspunkt. Som det fremgik af tabel 6.2, er der konstateret 41 tilfælde. Den mest betydningsfulde fejlkilde vedrører fejlkodning i forbindelse med trekantshandel. Fejlkodning, særligt i forbindelse med trekantshandel, påvirker direkte BSstatistikken, jf. nedenfor. Det er vanskeligt at sige generelt, om manglende anmeldelser, jf. punkt 2, påvirker BS-statistikken, da dette afhænger af hvorvidt de opfanges af Nationalbankens kontrolforanstaltninger - manglende bruttoanmeldelser vil dog generelt blive opfanget. Ligeså er det vanskeligt at vurdere de statistiske konsekvenser af særlige betalingsarrangementer. Ufuldstændig anmeldelse af import/eksport-tidspunkt påvirker ikke BSstatistikken, da denne opgøres efter bogføringstidspunkt. 18 Denne begrebsmæssige forskel mellem UH- og BS-statistiken elimineres pr. 1. januar 2001, hvor EU-forordninger om "særlige varebevægelser" i UH-statistikken forventes implementeret. Forordningerne er under offentliggørelse. 48

49 Trekantshandel To eksempler på trekantshandel beskrives nedenfor: Trekantshandel, hvor varen passerer dansk grænse Danmark D1 Sverige S1 T1 Tyskland Betaling og varebevægelse UH-statistik og momsangivelse BS-statistik Et fima T1 i Tyskland, køber en vare af et firma D1 i Danmark. D1 leverer efter aftale varen til et firma S1 i Sverige. Det tyske firma modtager betaling fra det svenske firma og betaler herefter det danske firma. Det danske firma, D1, skal indberette eksporten til UH-statistikken og skal endvidere angive beløbet i rubrik B på momsblanketten. I BS-statistikken skal D1 anmelde indtægten fra det tyske firma med betalingsformål Ved korrekt indberetning er dette et eksempel på en situation, hvor UH- og BS-statistikken er sammenfaldende. Trekantshandel hvor varen ikke passerer dansk grænse Danmark D1 Sverige S1 T1 Tyskland Betaling og varebevægelse UH-statistik og momsangivelse BS-statistik Fejlkodning i forbindelse med trekantshandel Et firma D1 i Danmark, køber og betaler for en vare af et firma T1 i Tyskland, og videresælger den til en kunde i Sverige, S1, der betaler det danske firma. Varen transporteres direkte fra Tyskland til Sverige. Varebevægelsen skal ikke indberettes til UH-statistikken, da varen ikke passerer dansk grænse og skal tillige ikke angives på momsblanketten. I BS-statistikken skal såvel udgiften til T1 som indtægten fra S1 anmeldes med betalingsformål for varer der ikke passerer dansk grænse. Hvilken betalingsformålskode der konkret skal anvendes afhænger af en række forhold. For de 16 observerede tilfælde af fejlkodning i forbindelse med trekantshandel, der bidrager væsenligt til den samlede difference mellem UH- og BSstatistikken, er der tale om, at varebetalinger fejlagtigt anmeldes som betalinger for varer der passerer dansk grænse - typisk betalingsformålkode selvom varebevægelsen foregår mellem to lande udenfor Danmark. 49

50 Baggrund for fejlkodning kan ikke entydigt fastlægges Effekt tilbage i tiden? vanskeligt at afgøre Baggrunden for den fejlagtige anvendelse af betalingsformålskoder kan ikke entydigt fastlægges, men tilbagemeldingerne fra de pågældende pilotfirmaer tyder på, at disse ikke har været opmærksomme på skelnen mellem betalinger for varer der henholdsvis passerer og ikke passerer dansk grænse. Pilotundersøgelsen har været baseret på differencer mellem UH- og BS-statistikken i perioden marts til maj 1999, hvorfor ovenstående kun giver et øjebliksbillede for de firmaer der har indgået i undersøgelsen. Historisk er det vanskeligt at afgøre betydningen af de ovenfor beskrevne forhold. Det må imidlertid antages, at brugen af trekantshandel er vokset siden indførelsen af det indre marked i 1993, hvor told- og udførselsbestemmelserne blev ophævet, hvilket i betydeligt omfang har lettet denne form for handelstransaktioner imellem EU-landene. Eksempelvis vil et svensk firmas køb af varer fra et dansk firma, der bestiller varerne i Tyskland, ofte med fordel kunne leveres direkte af det tyske firma til Sverige - altså uden at passere den danske grænse Fejlindberetninger til UH-statistikken Beskrivelse Erfaringer Konsekvenser Manglende og fejlagtige indberetninger samt fejlagtig anvendelse af transaktionsarter/procedurekoder. Der er konstateret 12 tilfælde, hvoraf 10 vedrører manglende indberetninger til INTRASTAT, 1 tilfælde vedrører for store indberetninger til INTRASTAT og på rubrik A/B på momsblanketten, som led i et trekantshandelsarrangement, og endelig 1 tilfælde med fejlagtig anvendelse af oplysninger om transaktionsart i INTRASTAT. De 10 tilfælde af manglende indberetninger til INTRASTAT påvirker ikke UH-statistikken, da der inden offentliggørelsen af UH-statistikken altid korrigeres for væsentlige uoverensstemmelser mellem indberetningerne til INTRASTAT og beløbene på momsangivelsen. Det ene tilfælde af for store indberetninger til INTRASTAT og på momsblanketten påvirker UH-statistikken direkte. Det sidstnævnte tilfælde påvirker kun UH-statistikken i ubetydeligt omfang. 6.5 Andre resultater og erfaringer fra undersøgelserne Udover resultaterne med hensyn til de talmæssige uoverensstemmelser, er der indhøstet en lang række erfaringer. Individuelle henvendelser giver specifik information En væsentlig erfaring er, at individuelle henvendelser til firmaer med formodede fejlagtige eller mangelfulde indberetninger, er eneste mulighed for indhentning af specifik information med hensyn til forklaringer af årsager til differencer mellem UH- og BS-statistikken. 50

51 Firmaerne er meget samarbejdsvillige Andre analyser peger på interessante problemstillinger til det videre arbejde En anden erfaring er, at de firmaer der har indgået i pilotundersøgelsen, i stort omfang har været meget beredvillige med at afklare de uoverensstemmelser de er blevet præsenteret for. Endelig skal det nævnes, at i forbindelse med udvælgelsen af de 100 pilotfirmaer, har der været foretaget en lang række analyser af andre firmaer. Disse analyser har påpeget typer af problemstillinger, fx indberetninger vedrørende varer der modtages/afsendes til reparation og forarbejdning, skelnen mellem varer og tjenesteydelser, brancher med store afvigelser, varer importeret/eksporteret som led i finansiel eller operationel leasing, registrering af skibe og fly mv., som det vil være relevant at undersøge nærmere. 51

52 7. Styrkelsen af andre kontrolmuligheder Sideløbende med opbygning af systemet til sammenligning af oplysningerne i UH- og BS-statistikken er den allerede etablerede kontrol af UH-tallene blevet intensiveret i Da mistanken om en forringelse af kvaliteten af UH-tallene primært er rettet mod, om INTRASTAT-tallene er dækkende, er hovedsagelig satset på at øge kontrollen med de oplysninger som afgives til INTRASTAT og rubrik A/B på momsangivelsen i daglig tale benævnt momstjekket. Kontrollen af de detaljerede indberetninger til UH-statistikken, dvs. konsistensen af de vare-landefordelte værdi- og mængdeoplysninger, er ligeledes intensiveret, om end i mindre omfang end for momstjekkets vedkommende. 7.1 Momstjek Siden 1995 Som det er nævnt i afsnit 4.5 har momsoplysningerne i rubrik A (EU-varekøb) og rubrik B (EU-varesalg) siden 1995 været det uafhængige tjek af indberetningerne til INTRASTAT. Sagsbehandlingen foregår ved, at sagsbehandlerne kontakter firmaer telefonisk vedr. differencer mellem INTRASTAT og momsoplysningerne på henholdsvis import og eksport eller begge. Fejltyper Begrebsmæssige forskelle Fejlrettelser i INTRASTAT I kontrollen af INTRASTAT-indberetninger kan der være tale om følgende typer af fejl: 1. Fejl i INTRASTAT som kan være i form af tastefejl, forståelsesfejl eller manglende indberetninger. I disse tilfælde antages en forventet værdi, der senere verificeres, jf. nedenfor. 2. Fejl i momsindberetningerne som enten kan være tastefejl eller forståelsesfejl. I disse tilfælde bibeholdes INTRASTAT-indberetningen og momsfejlen rettes i sagsbehandlingssystemet. De hyppigste årsager til andre forskelle mellem moms og INTRASTAT er periodeforskydninger, forskellige SE-numre der benyttes ved indberetning til de to statistikker, momsfri handel (INTRASTAT vil følgeligt være højere end moms) samt operationel leasing med en leasingperiode over 1 år - opfattes som en tjenesteydelse i momsen. Dette er således legitime årsager til forskelle mellem statistikkerne. Virksomhedens rettelser til INTRASTAT-indberetningerne foretages herefter ved indsendelse af nye oplysninger eller rettelser til det oprindeligt indberettede til Told Skat. Disse korrektionerne indtastes herefter af Told Skat, der videresender dem til Danmarks Statistik hvorefter de verificeres i sagsbehandlingssystemet. I tabel 7.1 nedenfor er vist omfanget af de rettelser, som er foretaget i de indberettede moms- og INTRASTAT-tal for perioden og begyndelsen af

53 Tabel 7.1. Rettelser til moms- og INTRASTAT-indberetningerne, Antal sager undersøgt Rettelser til momsindberetningerne: Mia. kr. 1. Importen opjusteret... 4,4 2,5 3,0 3,1 2. Importen nedjusteret... 7,1 4,8 7,9 11,4 3. Opjustering af importen, netto (1-2)... -2,7-2,2-4,9-8,3 4. Eksporten opjusteret... 2,7 2,2 2,4 2,1 5. Eksporten nedjusteret... 3,3 3,1 3,1 5,5 6. Opjustering af eksporten, netto (4-5)... -0,6-0,9-0,7-3,4 Rettelser til INTRASTAT-indberetningerne: 1. Importen opjusteret... 11,8 10,6 10,0 21,3 2. Importen nedjusteret... 5,8 5,1 4,7 12,6 3. Opjustering af importen, netto (1-2)... 6,1 5,5 5,3 8,7 4. Eksporten opjusteret... 13,8 8,6 9,1 9,8 5. Eksporten nedjusteret... 6,7 4,8 7,1 5,3 6. Opjustering af eksporten, netto (4-5)... 7,0 3,8 2,1 4,5 Kilde: Kvaliteten af udenrigshandelstallene, af 15. oktober 1999, tabel 1 Rettelser til INTRASTAT Øget ressurceindsats Rettelserne til INTRASTAT påvirker direkte offentliggørelsen af UH-statistikken og som det fremgår af tabellen er der en skævhed i tallene, idet der både i importen og eksporten rettes mere op end ned i tallene. I løbet af 1999 er der blevet ressourceindsatsen på momstjekket øget, hvilket især kan ses på værdien af INTRASTAT-rettelserne på importen for En ikke uvæsentlig del af stigningen skyldes dog også beløbsmæssigt store rettelser. 7.2 Konsistenstjek To hovedfejltyper Kontrollen af UH-tallenes konsistens består af søgning efter er to hovedtyper af fejl: Absolutte fejl, dvs. fejl som kan identificeres med fuldkommen sikkerhed, og sandsynlige fejl, hvor det kun kan sandsynliggøres, at data er fejlbehæftede. 53

54 Absolutte fejl Validering Absolutte fejl identificeres ved to former for tjek: 1. Valideringstjek, hvor det kontrolleres om der anvendt gyldige koder og formater, og 2. Kombinationstjek, hvor det kontrolleres om oplysningerne for hver enkelt post er konsistent med andre oplysninger. Ved validering tjekkes, at: 1. alle obligatoriske oplysninger er afgivet, 2. de afgivne oplysningers format er korrekt (tal eller tekst, antalllet af tegn i de enkelte felter) 3. der er anvendt gyldige koder i henhold til diverse nomenklaturer (fx om der er anvendt gyldig varekode, landekode mv.). Kontrollerne foretages ved sammenligning af de enkelte felters med diverse mastre, der beskriver felternes gyldighedsområde (fx findes der en landemaster, som indeholder alle gyldige landekoder hvis der er oplyst en landekode som ikke kan genfindes i landemasteren er der fundet en absolut valideringsfejl). Kombinationstjek Kombinationstjek omfatter en række logiske konsistenstjek af sammenhængen mellem de afgivne oplysninger. Følgende kombinationstjek foretages: 1. Gyldighedsperiode for varekode. For en række varekoder gælder, at de kun kan anvendes i bestemte perioder, fx KN-kode nr , Nye kartofler i perioden 1. januar til 30. juni. Hvis denne varekode fx anvendes i december måned er det en fejl. 2. Inkonsistens mellem værdi, nettovægt og/eller supplerende enhed. For en del varekoder gælder, at forholdet mellem nettovægt i kg og supplerende enhed eller værdi pr. kg/supplerende enhed skal ligge inden for bestemte intervaller. Fx for KN-kode nr : Hornkvæg, levende, tamkvæg af vægt 80 kg og derunder for denne varekode skal angives både nettovægt i kg og antal. Hvis der fx angives en nettovægt på 1000 kg for 10 stk. tamkvæg svarer det til, at gennemsnitsvægten er 100 kg, hvorfor der enten er angivet forkerte kilo- eller stykoplysninger eller også er der benyttet forkert varekode. 3. Inkonsistens mellem procedurekode og andre oplysninger. Ved indberetninger til EXTRASTAT skal altid anføres hvilken told- eller udførselsprocedure en vare ønskes behandlet under. Typisk er sammenhængen mellem procedurekoderne og landekoderne specifikke, fx anvendes procedurekode i eksporten til at angive en endelig udførelse til et ikke EU-land uden forudgående procedure. Hvis der fx i sammenhæng med denne procedurekode er anført Tyskland, der er et EU-land, som bestemmelsesland, vil dette være en fejl. Sandsynlige fejl Sandsynlige fejl identificeres primært ved at sammenligne hver enkelt indberetnings enhedsværdi (værdi pr. kg og/eller værdi pr. supplerende enhed) med gennemsnitlige enhedsværdier beregnet på basis af alle oplysninger fra den foregående 12 måneders periode. Sammenligningen foretages på detaljeret niveau (strøm, vare og land). Da der er ikke ubetydelig usikkerhed ved anvendelse af denne fejlsøgningsmetode, udtages alene indberetninger med betydelige afvigelser i forhold til 12 måneders gennemsnittet. 54

55 Identificerede fejlposter i INTRASTAT returnes ugentligt direkte til respondenterne og fejlposter i EXTRASTAT returneres til Told Skat. I nedenstående tabel 7.2 er for INTRASTATs vedkommende anført hvordan de identificerede fejl fordeler sig på de forskellige fejltyper i 1998 og Tabel 7.2. Antal indberettede poster kontrolleret ved virksomhedshenvendelse i 1998 og 1999, INTRASTAT ) Absolutte fejl, valideringsfejl Absolutte fejl, forkerte oplysninger for given varekode Sandsynlige fejl heraf rettet, antal heraf rettet, procent... 46,0 45,7 1) Tallene for 1999 er foreløbige og skønsmæssigt opregnet til årsniveau Mange fejl Som det fremgår af tabel 7.2 er omfanget af fejlindberetninger ikke ubetydeligt og i tabellen er alene medtaget de poster som returneres til indberetterne. Fejl i værdimæssigt små poster korrigeres maskinelt. 55

56 8. Projektets gennemførelse - status Planlægningen af projektet blev påbegyndt i slutningen af 1998, idet der blev udarbejdet tidsplaner og ansat personale. Da de nyansatte ikke umiddelbart havde indgående kendskab til UH-statistikken er der løbende gennemført uddannelsesaktiviteter. Projektet påbegyndtes for alvor i marts måned 1999, og er gennemført i henhold til tidsplanen i skema 8.1. De anførte aktiviteter beskrives kort nedenfor. Skema 8.1. Tidsplan for betalingsstatistikprojektet, 1. marts december 1999 Periode Marts maj Juni juli August september Oktober november December Aktivitet Etablering af sammenligningsgrundlag Empiriske foranalyser af formodede sammenhænge mellem UH- og BSstatistikkerne Dannelse af principper for sammenknytning af virksomheder Udvikling af nyt moms-kontrol system Tilretning af registerforskrifter Afholdelse af seminar i Danmarks Statistik om produktion af UH-statistik Udarbejdelse af materiale til firmaer Planlægning af pilotundersøgelse Integration af UH/BS sammenligning i moms-kontrol system Gennemførelse af pilotundersøgelse Disposition til Rapport Afslutning af pilotundersøgelse Færdiggørelse af Rapport Marts - maj Etablering af sammenligningsgrundlag For at kunne foretage de nødvendige sammenligninger på firmaniveau, etableredes et større edb-system til indlæsning, kontrol, samkøring, mv. af indberetningerne fra de fire systemer. Sammenliningsgrundlaget omfatter regelsættet for sammenknytningen af data med hensyn til transaktionstyper, jf. bilag 5, periodeangivelser og angivelser af særlige forhold, jf. bilag 4 og 6), mm. Empiriske foranalyser af formodede sammenhænge mellem UH- og BSstatistikkerne Til brug for etableringen af sammenligningsgrundlaget, blev en række empiriske studier udarbejdet, med det formål at sikre det bedst mulige resultat. Desuden blev en række studier udarbejdet, udelukkende med det formål at få en større indsigt i samspillet mellem indberetningerne til de fire systemer. Dannelse af principper for sammenknytning af virksomheder Med det formål at tage højde for, at indberetninger for samme firma, vedrørende identiske transaktioner (fx indberetninger til INTRASTAT og de til- 56

57 svarende betalinger i BS-statistikken) foretages af forskellige enheder (SEnumre), etableredes et system, hvor enheder tilhørende samme juridiske enhed og/eller fællesafregnende enheder, sammenknyttes i samme firma. Den deraf resulterende enhed (firma) repræsenterer grundlaget for sammenligning på firma-niveau. Juni - juli Udvikling af nyt moms-kontrol system Som nævnt tidligere blev kontrollen af indberetninger til INTRASTAT med indberetninger i rubrik A/B på momsblanketten etableret i 1995 (momskontrol systemet). Siden da har systemet været baseret på en - set i forhold til udviklingen på edb-området - forældet brugergrænseflade. Med det sigte at danne grundlag for etableringen af et system til sammenligning af UH- og BS-data, blev systemet moderniseret, således at det nu baseres på en langt mere hensigtsmæssig og brugervenlig grænseflade. Tilretning af registerforskrifter De ved påbegyndelsen af projektet gældende registerforskrifter, der ligger til grund for udenrigshandelsstatistikken i Danmarks Statistik 19 og betalingsstatistikken i Danmarks Nationalbank 20, var ikke udformet således, at det ville være muligt at foretage den nødvendige udveksling af oplysninger. I tæt samarbejde mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank, blev der derfor foretaget henvendelse til Registertilsynet, hvilket resulterede i tilretninger af forskrifterne i et tilfredsstillende omfang. Afholdelse af seminar i Danmarks Statistik om produktion af UH-statistik Med det formål at introducere medarbejdere i Danmarks Nationalbank til de grundlæggende elementer i produktion af UH-statistikken i Danmarks Statistik, afholdtes den 2. juli et heldages seminar i Danmarks Statistik. August - september Udarbejdelse af materiale til firmaer Pilotundersøgelsen har været baseret på et forholdsvist detaljeret tabelmateriale, mm, jf. bilag 3 og 6, samt vejledninger til de involverede firmaer, jf. bilag 4 og 5. Arbejdet med udformningen af dette er foregået i tæt samarbejde mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank, med det primære formål at koordinere relevante informationer fra de forskellige systemer, således at de involverede firmaer har haft det bedst mulige grundlag til at identificere og melde tilbage vedr. de uoverensstemmelser der er blevet påpeget for dem. 19 Forskrifter for det erhvervsstatistiske registersystem, jf. bilag Forskrifter for statistisk afdelings betalingsstatistik, jf. bilag 9. 57

58 Planlægning af pilotundersøgelse Planlægningen af pilotundersøgelsen er ligeledes foregået i tæt samarbejde, hvor de primære aktiviteter har omfattet grundige forstudier af indberetninger fra enkeltfirmaer, der kunne overvejes udvalgt til at indgå som relevante tilfælde i undersøgelsen. Forstudierne har dermed resulteret i, at udsendelserne til de 100 udvalgte firmaer, har været af en så høj kvalitet som muligt. Integration af UH/BS sammenligning i moms-kontrol system Som nævnt ovenfor under "Udvikling af nyt moms-kontrol system", blev dette system udviklet med det sigte at danne grundlag for etableringen af systemet til sammenligning af UH- og BS-data (BS-systemet). BS-systemet omfatter en række yderligere applikationer ift. moms-kontrol systemet, blandt andet muligheden for at udskrive breve (den oprindelige moms-kontrol er foregået via telefoniske henvendelser til firmaer), bedre dokumentation af relevante informationer til brug for sagsbehandling samt endelig udbygning med data fra EXTRASTAT og betalingsstatistikken. Systemet er beskrevet i bilag 7. Det skal her bemærkes, at der sideløbende med opbygningen og anvendelsen af BS-systemet (til pilotundersøgelsen), er foregået en løbende styrkelse af de eksisterende kontrolprocedurer i moms-kontrollen. Oktober - november Gennemførelse af pilotundersøgelse Pilotundersøgelsen er med hensyn til udsendelse af breve, mv. til de involverede 100 firmaer gennemført i perioden 8. oktober til 10. november. Sideløbende og efterfølgende er der foretaget en grundig sagsstyring, efterbehandling og dokumentation. Disposition til Rapport Dispositition til rapport blev udarbejdet til foreløbig godkendelse d. 3. november. Efterfølgende påbegyndtes udarbejdelsen, med fremlæggelse af første udkast til styregruppen den 30. november. December Afslutning af pilotundersøgelse Torsdag d. 2. december afsluttedes pilotundersøgelsen, således at tilbagemeldinger og supplerende undersøgelser samt deraf følgende resultater fra alle 100 firmaer var dokumenteret den 9. december. Færdiggørelse af Rapport Efter endelig fremlæggelse for styregruppen den 10. december, færdiggjordes rapporten i sin nuværende form. 58

59 I forbindelse med etableringen af projektet, blev der nedsat en styregruppe, bestående af medarbejdere i Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. Gruppens rolle har været at sikre, at arbejdet blev udført i henhold til de fremlagte tidsplaner og de aftalte retningslinier. Styregruppen har følgende medlemmer: Styregruppen Fra Danmarks Statistik: Afdelingschef Bent Thage Kontorchef Rewal Schmidt Sørensen Kontorchef Ole Berner Specialkonsulent Marius Ejby Poulsen Fra Nationalbanken: Vicedirektør Jørgen Ovi Kontorchef Lars Sørensen Specialkonsulent Bent Christiansen Fuldmægtig Lasse Tryde Fuldmægtig Niels Peter Mortensen 59

60 BILAG 1. Nøgle mellem BS-statistikkens formålskoder og UH-statistikkens transaktionstyper 2. Kredittider i forbindelse med varehandel 3. Følgebrev (til firmaer som indgik i pilotprojektet) 4. Generel vejledning 5. Bilag til generel vejledning 6. Eksempel på tabelmateriale 7. Betalingsstatistiksystemet - sagsbehandling og teknisk dokumentation 8. Forskrifter for Det Erhversstatistiske Registersystem 9. Forskrifter for Statistisk Afdelings Betalingsstatistik 60

61 Bilag 1. Nøgle mellem BS-statistikkens formålskoder og UH-statistikkens transaktionstyper Generelt Dette bilag indeholder en systematisk beskrivelse af formodede sammenhænge mellem betalinger og varestrømme. Det kan være svært at tage højde for alle sammenhænge, hvilket formentlig især vil være tilfældet i INTRASTAT, hvor hver transaktionsart kan dække over mangfoldige og komplicerede sammenhænge. Notatet er udtryk for de foreløbige vurderinger af, hvordan sammenhængen mellem varebetalinger og varestrømme bør være, såfremt firmaerne opfører sig i overensstemmelse med retningslinierne for påførelse af transaktionstyper i forbindelse med deres indberetninger. Oversigt Følgende skabelon er anvendt ved beskrivelsen af sammenhængene: I alle tilfælde er vist en figur, der viser henholdsvis varebevægelse og den(de) tilknyttede betaling(er). Danmark er repræsenteret ved dannebrog, et andet EU-land ved det tyske flag og et 3. land ved USAs flag. Varebevægelsen angives med en fed pil og betalingen med en tynd pil. For hver relevant formålskode 21 angives betalingsomfanget i form af en procent i forhold til værdien af varebevægelsen, når betalingen er erlagt i sin helhed. En vurdering af sammenhængen mellem tidspunkt for registrering af varebevægelse og betaling af varen (når denne er erlagt i sin helhed) og/eller registreringspraksis generelt. Anførsel af om varebevægelsen medtages i sammenligningsgrundlaget (SG) - markeret i ledeteksten som SG? Omfanget af procedurekoder 22 er stort og derfor er beskrivelsen af disse koncentreret om procedurekoder der har størst betydning i praksis, når optællingen følger generalhandelsprincippet. I INTRASTAT er alle transaktionsarter 23 beskrevet. 21 For yderligere beskrivelse af Nationalbankens formålskoder henvises til Udlandsbetalinger - Formålskoder, Juni En detaljeret beskrivelse af Told Skats procedurekoder findes i Toldvejledningen, der udgives årligt af Told Skat. 23 En nærmere beskrivelse af transaktionsarter i INTRASTAT fremgår af Vejledning til INTRASTAT

62 INTRASTAT 11. Alle elementer i transaktionsart 11 Betalingsomfang 1100, 1200, 1800 < 100 pct. De enkelte elementer der indgår i transaktionsarten er beskrevet nedenfor Almindeligt køb og salg Varebevægelse og betaling Betalingsomfang SG? 1100, 1200, 1800 = 100 pct. Afhænger af kredittiden, typisk 1-3 måneder må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Medtages i SG Finansiel leasing Varebevægelse og betaling Betalingsomfang Registreringstidspunkt Registreringstidspunkt SG? 3410 > 100 pct., idet kreditomkostninger tillægges leasingydelsen. Løbende betalinger i hele varens økonomiske levetid, dvs. i mange år efter at den faktiske varebevægelse har fundet sted. Virksomheder med stor leasingaktivitet vil i UH-statistikken optræde med store enkeltstående im- og eksporttransaktioner, imens betalingerne vil være mere jævnt fordelt. Den eneste måde at få skabt et fornuftigt SG på vil være at estimere de fremtidige leasingydelser og henføre den samlede værdi, ekskl. kreditomkostninger, til den periode hvor leasingaktivet leveres. Dette skønnes dog ikke muligt, idet det ikke er muligt at identificere de leasede varer særskilt og da leasingperioden / kreditomkostningerne for en given vare ej heller er kendt. Det vil nok generelt være nødvendigt blot at markere firmaer med forholdsvis store leasingaktiviteter og vurdere disse særskilt. 62

63 Til brug for sammenligning af UH- og BS-tal på aggregeret niveau skal finansiel leasing dog medtages. Ved en antagelse om, at omfanget af leasing ikke udviser store udsving ved anvendelsen af 12 måneders glidende gennemsnit vil dette formentlig resultere i en rimelig fornuftig sammenligning af de to kilder Oplæggelse på lagre Varebevægelse og betaling Betalingsomfang Registreringstidspunkt 1100, 1200, 1800 = 100 pct. Afhænger af betalingsmønsteret som atter afhænger af hvorvidt der sker et ejerskifte. Man kunne tænke sig følgende muligheder : Import : Hvis der er tale om varer der kommer til Danmark og bliver oplagt på lager for dansk regning vil der være et ejerskifte. Her antages det, at der falder en betaling og således er der tale om almindeligt køb. Kommer varerne til Danmark for udenlandsk regning indgår de ikke i UH-statistikken, idet der er tale om transit og derfor sker der intet ejerskifte. Hvis varerne efterfølgende bliver i landet og sælges her (der sker nu et ejerskifte), vil de først på salgstidspunktet blive registreret i UH-statistikken. I dette tilfælde vil der være en varebetaling under hensyntagen til almindelig kredittid. Eksport : Forekommer der et ejerskifte er der tale om almindeligt salg og samme regler gælder som ved import. Afsendes varen, uden ejerskifte, til et privat lager i et andet EU-land vil der ikke foregå en betaling. Varerne betales ikke, idet de endnu ikke er solgt. Betalingen vil først falde, når varerne sælges og dermed fraføres lageret. Dette kan give anledning til store forskelle i periodiseringen mellem UH-statistikken og BS-statistikken. Varen bliver registreret i UH-statistikken, når den krydser grænsen, uanset om der sker et ejerskifte eller ej. Endvidere er der det element, at i det øjeblik varerne sælges og fraføres lageret, behøver disse ikke at blive fraført lageret i samme omfang som da de krydsede grænsen. Det kan eventuelt ske i mindre portioner, hvorfor betalingerne ligeledes vil blive registreret i forhold til denne fraførsel. Sker der et ejerskifte vil registreringstidspunktet i UH-statistikken uanset strøm svare til, hvad der gælder for almindeligt køb og salg (se evt. transaktionsart 11.1 ovenfor). Sker der derimod ikke et ejerskifte bør man være opmærksom på varens videre færd. 63

64 SG? Medtages i SG. Man kan ikke ud fra transaktionsarterne bedømme hvorvidt der er tale om ejerskifte eller ej. I sammenligningen med betalingerne skal det derfor vurderes, hvorvidt firmaet gør brug af oplæggelse på lager og endvidere om der sker et ejerskifte Levering med proforma faktura Varebevægelse og betaling Betalingsomfang SG? Svarende til transaktionsart 11.1 ovenfor. Afhænger af kredittiden - må dog igen antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Der kan her opstå en skævhed, idet proformaværdien kan være forskellig fra betalingen, når den rigtige faktura kommer. Medtages i SG. Varerne leveres med en foreløbig faktura, idet der kan være mulighed for at varernes værdi vil ændre sig. Vurderingen er her hvorvidt der foreligger en betaling eller om varerne først betales senere, når den endelige faktura er modtaget. Varebevægelserne kan dog ikke skilles ud af transaktionsart 11, hvorfor man bør være opmærksom på, at dette kan være en kilde til difference mellem statistikkerne Ombytning Varebevægelse og betaling Betalingsomfang Registreringstidspunkt Registreringstidspunkt SG? 1100, 1200, 1800 = 0 pct. Det antages, at der ikke betales for en ombyttet vare. Idet der ikke falder en betaling registreres der ej heller en anmeldelse i BSstatistikken. Varetransaktionen registreres derimod i UH-statistikken. Tilsvarende registreres også en eventuel returvare i UH-statistikken. Man bør være opmærksom på virksomheder med store ombytninger. Det er ikke muligt at adskille disse varer fra UH-statistikken, idet de ikke har egen transaktionsart. UH-statistikken vil være højere end BS-statistikken i tilfælde af ombytninger. 64

65 11.6 Varer i konsignation Varebevægelse og betaling Betalingsomfang SG? Svarende til transaktionsart 11.1 ovenfor. Der kan herunder også være tale om varer, der bliver solgt med en kommissionær som mellemled eller varer der købes/sælges efter at de har været besigtiget eller været på prøve. Under alle omstændigheder må man forvente en relativ lang kredittid, idet betalingen først falder, når varerne sælges. Man bør være opmærksom på virksomheder der benytter sig af varer i konsignation. Disse virksomheder må forventes at have længere kredittider, med udpræget grad at periodisering til følge. Se endvidere transaktionsart 11.3 ovenfor Levering af varer mellem moder- og datterselskaber Varebevægelse og betaling Betalingsomfang Registreringstidspunkt Registreringstidspunkt SG? 1100, 1200, 1800 < 100 pct. Der kan være periodisering som følge af længere varekredit. I tilfælde af, at der ikke betales for varen, vil der ikke registreres en varetransaktion i BSstatistikken. I stedet vil der muligvis blive anmeldt en finansiel transaktion. Der kan også i disse tilfælde være betydelig periodisering. Man kan forestille sig mange forskellige arrangementer mellem moder- og datterselskaber. For eksempel kan der være aftaler om længere kredittid eller rabatter i forhold til den faktiske pris samt levering af varer uden direkte modydelse. Varebevægelsen medtages i SG, men man bør være opmærksomme på, hvorvidt virksomheden har datterselskaber eller om virksomheden selv er et sådan. 65

66 16. Eksport til EU efter forudgående import under 42.xxx 16.1 Eksport til EU efter forudgående import under 42.xxx Varebevægelse og betaling Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG? 1100, 1200, 1800 = 100 pct. Afhænger af kredittiden, typisk 1-3 måneder må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Medtages i SG. Se endvidere transaktionsart 16.2 nedenfor Eksport til EU efter forudgående import under 42.xxx Varebevægelse og betaling Betalingsomfang 1100, 1200, 1800 = 0 pct Tjenestebetaling 66

67 SG? Varebevægelsen registreres først under procedurekode 42.xx.x og derefter som en transitbevægelse under transaktionsart 16. Betalingen registreres ikke. Idet betalingen afvikles direkte mellem Tyskland og USA bliver den ikke registreret som en varetransaktion i BS-statistikken. Eneste registrering i BS-statistikken vil formentlig være den danske mæglers honorar der registreres som en tjenestebetaling med formålskode Varebevægelsen medtages i SG, da betalingsmønstret først vil fremgå ved sammenligning. Det er uvist hvordan betalinger i forbindelse med disse transaktioner afvikles i praksis. Man bør derfor være opmærksom på virksomheder der gør brug af denne transaktionsart (og procedurekode) og tage højde for den i vurderingen af betalingsomfanget i BS-statistikken. 17. Kreditnota uden returvarer Varebevægelse og betaling Betalingsomfang Registreringstidspunkt Registreringstidspunkt SG? Det er ikke i alle tilfælde, der falder en betaling. Nogle firmaer vælger at fratrække kreditnotaen ved næste faktura. Dette kan give differencer i andre almindelige betalinger alt afhængig af kredittiden. Afhænger af kredittiden på kreditnotaen. Kan dog formentlig være relativ lang, idet den næste faktura afventes. Kreditnotaer tælles ikke op i UH-statistikken. Ligeledes er det frivilligt for virksomhederne om de vil indberette denne transaktionsart. Medtages ikke i SG. Det kan dog være vanskeligt at udskille kreditnotaer fra de ordinære transaktioner, idet kreditnotaer ikke har egen formålskode. En given betalingsstrøm kan være lavere end den tilhørende varestrøm, hvis virksomheden vælger at fratrækker kreditnotaen ved næste faktura. Herved bliver varestrømmen højere end den hertilsvarende betalingsstrøm. Hvis transaktioner afregnes ved ren modregning, dvs. uden at der finder en betaling sted, vil der ikke være en betaling via et pengeinstitut. Det er derfor pålagt de pågældende virksomheder af egen drift at fremsende modregningsanmeldelser, der gør rede for bruttobevægelsen Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt 2. kvartal, 1999, side

68 21. Returforsendelse af varer Varebevægelse og betaling Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG? 1300 < 100 pct. Afhænger af betalingsomfang- og mønster. Medtages i SG. Idet returvarer medtages i UH-statistikken, men kun indgår i BS-statistikken hvis der betales for den returnerede vare, kan der opstå differencer mellem de to statistikker. Man bør derfor være opmærksom på virksomheder, som har mange returvarer og tage højde for dette i vurderingen af eventuelle differencer mellem statistikkerne. Alt afhængig af om der falder en kreditnota, så kan UH-statistikken være både højere eller lavere end BS-statistikken. Der er også mulighed for, at der her er tale om returnering af betalinger, men at der ikke passerer varer over grænsen. Dette er ligeledes en kilde til differencer mellem statistikkerne. 31. Varetransaktioner udført af internationale organisationer Varebevægelse og betaling Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG? 1800 = 100 pct. Afhænger af kredittiden. Medtages i SG. Samlet set er der dog tale om relativt små værdier. 41. Varer der afsendes / modtages til lønforarbejdning Varebevægelse og betaling 68

69 Betalingsomfang Der falder formentlig ingen betaling her. Først når varerne forlader landet igen efter forarbejdning vil der falde en betaling. Se transaktionsart 51 nedenfor. I de tilfælde hvor de forarbejdede varer ikke føres ud af landet igen vil betalingen ske allerede når varen afsendes/modtages til forarbejdning, det vil sige ved denne transaktionsart. Ingen registrering af betalingerne da det generelt ikke vurderes at der betales for varerne, før de kommer tilbage fra forarbejdning. Hvis varerne ikke forlader landet igen efter forarbejdningen vil registreringen af betalingen afhænge af hvornår der sker ejerskifte. SG? Da det overvejende formodes, at betalingen ikke falder før varen kommer tilbage fra forarbejdning, indgår transaktionsarten ikke i SG. (Tilsvarende bliver formålskoden også først aktuel, når betalingen foretages). Man bør dog være opmærksom på om varen forlader landet efter forarbejdningen. Bemærk at, forarbejdning indgår i UH-statistikken men ikke indgår i BSstatistikken som en varetransaktion. Forarbejdning klassificeres i BS-statistikken som en tjenesteydelse. 42. Varer der afsendes / modtages til reparation og vedligeholdelse Varebevægelse og betaling Betalingsomfang Registreringstidspunkt Registreringstidspunkt SG? Det antages, at reparationsvarer går ud af landet igen efter reparation, idet varen returneres til ejeren. Derfor anses det for meget lidt sandsynligt at varen forbliver i landet og efterfølgende bliver solgt. Ingen registrering af betalingerne da der formentlig ikke betales for varerne før de kommer tilbage fra reparation og vedligeholdelse. Reparation og vedligeholdelse indgår i BS-statistikken, men da det forventes at betalingen ikke falder før varen kommer tilbage i repareret stand, indgår transaktionsarten ikke i SG. (Tilsvarende bliver formålskoden også først aktuel, når betalingen foretages). Reparation og vedligeholdelse indgår ikke i UH-statistikken. 69

70 51. Varer der afsendes / modtages efter lønforarbejdning Varebevægelse og betaling Betalingsomfang SG? 3512 < 100 pct., idet der kun betales for lønarbejdet. Afhænger af kredittiden, typisk 1-3 måneder må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Medtages i SG. I UH-statistikken skal fakturaværdi plus værdien af lønforarbejdning indberettes, hvilket medfører, at betalingen vil være lavere end den tilhørende varestrøm. Der tages særskilt hensyn til virksomheder med betydelig handel vedr. forarbejdning. 52. Varer der afsendes / modtages efter reparation og vedligeholdelse Varebevægelse og betaling Betalingsomfang pct., alt afhængig af "udlejningsperiodens" længde. Varer der udlejes under 1 år indgår i BS-statistikken men indgår ikke i UHstatistikken. Registreringstidspunkt Registreringstidspunkt SG? 3511 < 100 pct., idet der kun betales for reparationsudgiften. Ingen betaling, hvis der er tale om garantireparation. Afhænger af kredittiden, typisk 1-3 måneder må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Reparation indgår i BS-statistikken men tælles ikke op i UH-statistikken. Der tages særskilt hensyn til virksomheder med betydelig handel vedr. reparation og vedligeholdelse. 61. Operationel leasing, leje eller lån. 1 år eller derover Varebevægelse og betaling Betalingsomfang Betalingsomfang over 100 pct., hvis udlejningsperioden er lang, hvorved den samlede sum af leasingydelserne overstiger varens reelle værdi. Ved 70

71 operationel leasing overtager leasingtageren brugsretten til et gode i en bestemt periode mod at betale en leasingydelse til leasinggiveren, der også sørger for vedligeholdelse af godet 25. Der indgår derved også en tjenesteydelse i operationel leasing, som kan medføre at den samlede betaling i BS-statistikken er større end den værdi der registreres i UH-statistikken. Dette skyldes, at ansvar og risiko er hos udlejer og at dette væltes over i lejeudgiften. Betalingsomfang under 100 pct., hvis udlejningsperioden er kort, hvorved den samlede sum af leasingydelserne er mindre end varens reelle værdi. Her vil varen optræde i UH-statistikken med periodevis stor im- og eksport, mens betalingen vil være spredt ud over en relativ kort periode (måske kun lidt over 1 år ). Generelt kan siges, at som for finansiel leasing vil virksomheder med stor leasingaktivitet optræde med store enkeltstående im- og eksporttransaktioner i UH-statistikken, mens betalingerne vil være mere jævnt fordelt. Registreringstidspunkt SG? Løbende betalinger i en begrænset periode og periodevis stor im- og eksport i UH-statistikken. Medtages i SG. Operationel leasing tælles med i UH-statistikken, men betegnes som en tjenesteydelse i BS-statistikken. Hvis man ønsker at inddrage operationel leasing i SG, ville det bedste være at estimere de fremtidige leasingydelser og henføre den samlede værdi, ekskl. omkostningerne ved at udlejer bærer ansvar og risiko, til den periode hvor leasingaktivet leveres. Det anses dog ikke for muligt, idet man her skal have kendskab til betingelserne i forbindelse med udlejningen (periodens længde, den særskilte betaling for tjenesteydelse mv.). En bedre løsning vil nok være at undersøge operationel leasing i en selvstændig analyse. I modsætning til finansiel leasing kan man nemlig her identificere de leasede varer. Således kunne transaktionsart 61 sammenlignes med formålskode 3420 hidrørende fra transaktioner med EU-lande Man bør her sammenligne nettobeløb. 70. Fælles forsvarsprojekter, mellemstatslige produktionsprogrammer Varebevægelse og betaling Betalingsomfang 1100, 1200, 1800 < 100 pct. Man kunne forestille sig at betalingerne er lavere end varens reelle værdi, idet der er tale om fælles/mellemstatslige programmer, hvor flere lande muligvis er involveret i finansieringen. 25 Rewal Schmidt Sørensen, Danmarks udenrigsøkonomi, side

72 SG? Afhænger af kredittiden, typisk 1-3 måneder må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Tælles op i UH-statistikken og er ligeledes med i BS-statistikken. Indgår derfor i SG dog under hensyntagen til betalingsomfanget. 80. Byggematerialer og udstyr omfattet af en bygge- og anlægskontrakt Varebevægelse og betaling Betalingsomfang Registreringstidspunkt Registreringstidspunkt SG? 1800 = 100 pct. Der må her være tale om 100 pct. betaling, idet der skal foreligge en faktura for varernes samlede værdi. Transaktionen svarer derfor til helt almindelig im- og eksport. Afhænger af kredittiden må dog antages at være afhængig af både produkt (herunder bygge- og anlægskontraktens længde), partnerland og kunde. Tælles op i UH-statistikken og i BS-statistikken, hvorfor den bør indgå i SG. 72

73 99. Levering af affald til destruktion Varebevægelse og betaling Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG? Betaling 100 pct. Der er tale om en tjenesteydelse i BS-statistikken, hvorfor koden ikke er relevant i SG. Betalingsomfang over 100 pct., hvis det antages at der betales for destruktionen af affaldet og at affaldets værdi er stort set lig nul. Betalingsomfang under 100 pct., hvis varen har en positiv værdi. I så fald skal betalingspilene i figuren ovenfor vendes om. Afhænger af kredittiden, typisk 1-3 måneder må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Transaktionsarten dækker over en form for tjenesteydelse og indgår derfor hverken i UH-statistikken eller i BS-statistikkens opgørelse af varebetalinger. Medtages derfor ikke i SG. 73

74 EXTRASTAT import 40.xx.x Varer, der ikke er genstand for en afgiftsfri leverance, der fortoldes til fri omsætning og frit forbrug Fortoldning af varer uden forudgående procedure Varebevægelse og betaling Betalingsomfang Registreringstidspunkt 1100, 1200, 1800 = 100 pct > 100 pct., idet kreditomkostningerne tillægges leasingydelsen pct., afhængig af "udlejningsperiodens" længde. Afhænger af kredittiden, typisk 1-3 måneder må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. For finansiel leasing gælder, at der er tale om løbende betalinger i hele varens økonomiske levetid, dvs. i mange år efter den faktiske varebevægelse har fundet sted. For forklaring se eventuelt INTRASTAT transaktionsart For operationel leasing er betalingerne ligeledes spredt ud over udlejningsperioden. Se INTRASTAT transaktionsart 61. SG? Medtages i SG. I modsætning til INTRASTAT kan operationel leasing ikke identificeres i EXTRASTAT, idet oplysningerne ikke fremgår af procedurekoden. Tilsvarende kan finansiel leasing ikke identificeres, hvilke dog heller ikke var muligt i INTRASTAT. Bemærk, at andre, af de under INTRASTAT transaktionsart 11 beskrevede elementer ligeledes kan indgå under denne procedurekode. Her tænkes særligt på oplæggelse på lagre (INTRASTAT 11.3), varer i konsignation (INTRASTAT 11.6) samt levering af varer mellem moder- og datterselskaber (INTRASTAT 11.7). 74

75 Fortoldning af returvarer Varebevægelse og betaling Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG? pct., afhængig af om der betales for returvaren Afhænger af betalingsomfang- og mønster. Medtages i SG. Idet returvarer medtages i UH-statistikken, men kun indgår i BS-statistikken hvis der betales for den returnerede vare, kan der opstå differencer mellem de to statistikker. Man bør derfor være opmærksom på virksomheder, som har mange returvarer og tage højde for dette i vurderingen af eventuelle differencer mellem statistikkerne. 41.xx.x Varer, der fortoldes til fri omsætning og frit forbrug under ordningen for aktiv forædling, tilbagebetaling Her er tolden betalt idet varerne føres ind i landet til forædling (modsat suspensionsordningen, se senere under procedurekoden 51.xx.x). Virksomheder indfører varer under denne procedurekode med en forventning om, at varerne bliver i landet efter forædlingen. Derfor betales tolden. Hvis virksomheden skulle ønske at udføre nogle af varerne igen efter forædlingen kan den få tolden tilbage (heraf ordet "tilbagebetalingsordningen"). Hvis varen ikke genudføres efter forædling bliver den blot regnet for almindelig indført. Der findes to former for forædling; reparation og forarbejdning. Det at en virksomhed vælger at holde varen i landet efter forædling må formodes overvejende at gælde for forarbejdede varer og ikke i så høj grad for reparerede varer. Empiriske studier viser dog også, at det overvejende er procedurekoden for forarbejdning under tilbagebetalingsordningen der benyttes, hvorfor kun denne vil blive beskrevet her. 75

76 Fortoldning af varer til forarbejdning uden forudgående procedure Varebevægelse og betaling Betalingsomfang Ingen betaling, hvis varen genudføres 1100, 1200, 1800 = 100 pct., hvis varen ikke genudføres Hvis ikke varen genudføres efter forarbejdning vil betalingsomfanget formentlig være 100 pct. og proceduren vil herved blive sidestillet med almindelig import. Hvis varen genudføres efter forarbejdning (under EXTRASTAT eksport, procedurekoden ) vil betalingen sandsynligvis først forekomme ved genudførslen, det vil sige når varen er blevet forarbejdet. Det at varen genudføres efter forarbejdning under tilbagebetalingsordningen sker dog ikke så ofte som under suspensionsordningen (EXTRASTAT eksport, procedurekoden ), men forekommer dog. Hvis virksomheden til gengæld genudfører varen efter forarbejdning er betalingen afhængig af om der er sket ejerskifte. Hvis der ikke er sket ejerskifte vil forarbejdningen formentlig være en tjenesteydelse for en anden virksom- Registreringstidspunkt SG? Hvis varen bliver i landet vil den formentlig blive betalt på det tidspunkt den bliver indført, dog med kredittid, afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Hvis varen genudføres vil betalingen sandsynligvis først blive registreret på dette tidspunkt. Der er stor sandsynlighed for, at varen bliver i landet efter forarbejdningen da tolden er blevet betalt. I dette tilfælde indgår procedurekoden ubetinget i SG, idet der her er tale om almindelig indførsel. Det kan dog være svært at vide om varen bliver i landet, idet der kan være tale om periodisering. Det er praktisk taget umuligt at følge de enkelte varer og undersøge hvorvidt de bliver i landet eller ej (varerne kan også blive genudført i mindre portioner, hvilke yderligere komplicerer sagen). Man bør derfor være særlig opmærksom på denne procedurekode, selv om man vælger at have den med i SG. Med hensyn til betalingerne og de benyttede formålskoder er der flere muligheder afhængig af hvad der sker med varen efter forarbejdningen. Undersøgelser har vist, at hvis en virksomhed overvejende lader deres varer blive i landet efter forarbejdningen, anser de indførslen som værende almindelig indførsel. Det betyder, at de ikke benytter formålskoden vedrørende forarbejdning (3512) men derimod benytter 1100, 1200 og Eneste årsag til at virksomheden benytter procedurekoden med forarbejdning er, at de på den måde har mulighed for at genudføre varen efter forarbejdningen og få tolden tilbage, hvis de skulle skifte mening og alligevel vil lade varen genudføre. 76

77 hed i et andet land og betalingen vil findes på formålskode I dette tilfælde skal informationerne om varetransaktionen gemmes til man har informationerne om den hertilsvarende udførsel (procedurekode ). Disse skal fratrækkes hinanden, for at få det rette SG med BS-statistikken, idet kun værditilvæksten betales. Hvis der er sket ejerskifte vil betalingen nok blive anset som almindeligt køb af varer og de benyttede formålskoder vil nok være 1100, 1200 og I dette tilfælde vil der være to registreringstidspunkter for betaling af varen; når den indføres under og når den genudføres under Betalingsomfanget vil i begge tilfælde være 100 pct. 42.xx.x Varer der er genstand for en afgiftsfri leverance, der fortoldes til fri omsætning og frit forbrug Fortoldning af varer uden forudgående procedure Varebevægelse og betaling Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG? 1100, 1200, 1800 = 100 pct., hvis betalingen går via Danmark 1100, 1200, 1800 = 0 pct., hvis betalingen foregår mellem USA og Tyskalnd. Afhænger af kredittiden må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Betalingen skal medtages i SG. Se INTRASTAT transaktionsart 16 for yderligere forklaring. 77

78 51.xx.x Varer, der ønskes henført under ordningen for aktiv forædling, suspensionsordning Her er tolden suspenderet, det vil sige ej betalt (modsat tilbagebetalingsordningen, se procedurekoden 41.xx.x). Virksomheder indfører varer under denne procedurekode med det formål at genudfører varerne efter forædlingen. Derfor er tolden suspenderet. Hvis virksomheden skulle ønske at indføre nogle af varerne efter forædlingen skal den lave en indfortoldning af varerne (40.51.x). Herefter anses varen som almindelig indført Fortoldning af varer til reparation uden forudgående procedure Varebevægelse og betaling Betalingsomfang SG? Ingen betaling. Det formodes at betalingen først falder når varen genudføres efter reparation. Hvis der først betales efter at varen er blevet repareret vil der først blive registreret en betaling på dette tidspunkt. Medtages ikke i SG. Varebevægelse og betaling Betalingsomfang Fortoldning af varer til forarbejdning uden forudgående procedure Registreringstidspunkt Registreringstidspunkt SG? Ingen betaling. Det formodes at betalingen først falder når varen genudføres efter forarbejdning. Se EXTRASTAT eksport, procedurekoden Hvis der først betales efter at varen er blevet forarbejdet vil der først blive registreret en betaling på dette tidspunkt. Medtages ikke i SG. 78

79 61.xx.x Varer, der genindføres til fri omsætning og frit forbrug Fortoldning af varer, der har været udført til passiv forædling - reparation Varebevægelse og betaling Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG? 3511 < 100 pct., idet der kun betales for værditilvæksten. Det er muligt der ikke betales for reparationen, hvis der er tale om garantireparation. Se evt. INTRASTAT transaktionsart 52. Når oplysningerne fra Told Skat vedrørende denne procedurekode, omhandlende varer der genindføres efter reparation, modtages af Danmarks Statistik, modtages samtidig oplysningerne om varens værdi ved udførslen (se eventuelt EXTRASTAT eksport, procedurekoden ). Årsagen er, at Told Skat bruger oplysningerne til at beregne told af værditilvæksten. Procedurekoden indgår i SG idet det formodes, at betalingen foregår efter at varen er blevet repareret og genindført, dvs. netop under denne procedurekode. Til gengæld medtages procedurekoden for vareudførslen (21.xx.x) ikke i SG. For at opnå det rette SG, bør procedurekoden og den hertilsvarende indførsel, , fratrækkes hinanden, idet betalingen kun svarer til værditilvæksten. I modsætning til de tilsvarende transaktionsarter i INTRASTAT (transaktionsart 42 og 52), er dette muligt da oplysningerne kommer samtidig fra Told Skat. Ved denne procedurekode er man derfor sikker på, at det er den samme vare der genindføres. BS-statistikken behandler reparation og forarbejdning forskelligt. Reparation indgår som en varetransaktion mens forarbejdning klassificeres som en tjenesteydelse. I UH-statistikken er det lige omvendt, idet reparation ikke indgår i varerne mens forarbejdning gør. Både reparation og forarbejdning kunne derfor helt tages ud af SG og evt. sammenlignes særskilt. 79

80 Fortoldning af varer, der har været udført til passiv forædling - forarbejdning Varebevægelse og betaling Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG? 3512 < 100 pct., idet der kun betales for værditilvæksten. Ligesom for procedurekoden ovenfor, modtages oplysningerne fra Told Skat vedrørende denne procedurekode, omhandlende varer der genindføres efter forarbejdning, samtidig med oplysningerne om varens værdi ved udførslen (se eventuelt EXTRASTAT eksport, procedurekoden ). Årsagen er, at Told Skat bruger oplysningerne til at beregne told af værditilvæksten. Procedurekoden indgår i SG idet det formodes, at betalingen foregår efter at varen er blevet forarbejdet og genindført, dvs. netop under denne procedurekode. Til gengæld medtages procedurekoden for vareudførslen (21.xx.x) ikke i SG. For at opnå det rette SG med BS-statistikken, bør procedurekoden og den hertilsvarende indførsel, , fratrækkes hinanden, idet betalingen kun svarer til værditilvæksten. I modsætning til de tilsvarende transaktionsarter i INTRASTAT (transaktionsart 41 og 51), er dette muligt da oplysningerne kommer samtidig fra Told Skat. Ved denne procedurekode er man derfor sikker på, at det er samme vare der genindføres. BS-statistikken behandler reparation og forarbejdning forskelligt. Reparation indgår i BS-statistikken som en varetransaktion mens forarbejdning klassificeres som en tjenesteydelse. I UH-statistikken er det lige omvendt, idet reparation ikke indgår i varerne mens forarbejdning gør. Både reparation og forarbejdning kunne derfor helt tages ud af SG og evt. sammenlignes særskilt. 80

81 71.xx.x Oplæggelse af varer på toldoplag Oplæggelse af varer på toldoplag uden forudgående procedure Varebevægelse og betaling Toldoplag Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG? 1200, 1800 = 100 pct. Afhænger af kredittiden. Denne kan være betydelig da der er tale om et lager. Se eventuelt procedurekode i EXTRASTAT, eksport. Yderligere må det antages, at registreringstidspunktet er afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Medtages i SG, idet det antages, at betalingen finder sted ved oplæggelsen på toldoplaget. Man bør være opmærksom på at det ikke nødvendigvis er eget toldoplag varerne bliver oplagt på. Der er flere virksomheder der oplægger varer på toldoplag for andre virksomheder. Det er ejeren af toldoplaget der kommer til at figurere som den der oplægger varen, idet deres SE-nummer bruges ved toldproceduren. Der kan derfor være uoverensstemmelser mellem BSstatistikken og UH-statistikken på virksomhedsniveau. Dette skulle dog ikke være noget problem på aggregeret niveau. 81

82 EXTRASTAT eksport 10.xx.x Endelig udførsel Varebevægelse og betaling Betalingsomfang SG? 1100,1200,1800 = 100 pct. 3410, 3533 > 100 pct pct. Afhænger af kredittiden, typisk 1-3 måneder - må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Medtages i SG. Se INTRASTAT, transaktionsart 11.1 for bemærkninger vedrørende formålskode 3533, INTRASTAT, transaktionsart 11.2 vedrørende finansiel leasing og INTRASTAT, transaktionsart 61 vedrørende operationel leasing. Bemærk at andre elementer fra INTRASTAT, transaktionsart 11 ligeledes kan indgå under denne procedurekode. Her tænkes særligt på oplæggelse på lagre, varer i konsignation og levering af varer mellem moder- og datterselskaber. 21.xx.x Midlertidig udførsel til passiv forædling Midlertidig udførsel af varer til reparation uden forudgående procedure Varebevægelse og betaling Betalingsomfang Ingen betaling idet varen vender tilbage til DK efter reparation og betalingen vil formentlig foregå på dette tidspunkt. Medmindre der er tale om en garantireparation. Registreringstidspunkt Registreringstidspunkt SG? Det antages at der først falder betaling efter at varen er blevet repareret og betalingen vil registreres på det tidspunkt. Medtages ikke i SG. 82

83 Midlertidig udførsel af varer til forarbejdning uden forudgående procedure Varebevægelse og betaling Betalingsomfang SG? Ingen betalinger, hvis varen genindføres. 1100, 1200,18000 = 100 pct., hvis ikke genindførsel. Der falder ingen betaling, hvis varen vender tilbage til DK efter forarbejdning, idet betalingen formentlig vil foregå på dette tidspunkt (jf. procedurekode ). Dog kan vi ikke være sikre på, at varen vender tilbage til DK og i så fald må betalingen falde ved udførsel. Medtages ikke i SG / / Genudførsel fra aktiv forædling (forarbejdning) Varebevægelse og betaling Betalingsomfang Registreringstidspunkt Registreringstidspunkt SG? 3512 < 100 pct Afhænger af kredittiden og forarbejdningstid - må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Hvis varen først betales, når den kommer tilbage fra forarbejdning, da kan betalingsstrømmen og varestrømmen direkte sammenlignes. Medtages i SG, idet der er tale om betaling for en forædling, der er sket i DK og som derefter udføres til tredjeland. Se endvidere EXTRASTAT import, procedurekoderne 41.xx.x/51.xx.x for omtale af hhv. tilbagebetalingsordning og suspensionsordning. 83

84 Genudførsel af varer fra toldoplag Varebevægelse og betaling Toldoplag Betalinger 1100, 1200, 1800 = 100 pct Afhænger af kredittiden typisk 1-3 måneder - må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Det antages at betalingen først foregår ved fraførsel fra oplag. Der kan i nogle tilfælde være tale om store periodeforskydninger. En virksomhed kan oplægge varer på toldoplaget i mindre portioner (eventuelt for andre) og ligeledes betale varerne på denne måde. Efterfølgende kan varerne blive fraført på én gang. Dette kan periodevis giver store forskelle mellem de to statistikker, men bør ikke have betydning ved 12-måneders glidende gennemsnit. SG? Medtages i SG, idet der er tale om at varen er indført til landets økonomiske område, når den indføres til toldoplag. Således registreres den foregående varebevægelse under import, jf. EXTRATAT - import, procedurekode 71.xx.x. Varebevægelse og betaling Betalingsomfang Genudførsel af varer der kun er godsregistreret for dansk regning Registreringstidspunkt Registreringstidspunkt 1800 = 100 pct, i de tilfælde hvor der rent faktisk falder en betaling. Afhænger af kredittiden - må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Varen skal dog være ude af landet igen indenfor 10 dage for at undgå told. 84

85 SG? Betalingen skal medtages i SG, idet der er tale om at varen er indført til landets økonomiske område (godsregistreret) for dansk regning. Hvis der havde været tale om "for udenlandsk regning" ville betalingen formentlig være gået direkte mellem de to 3. lande, selvom varen passerer dansk grænse. Dog må det i de enkelte tilfælde, hvor denne procedurekode har et betydeligt omfang, vurderes hvorvidt der falder en betaling eller ej. 95.xx.x Leverancer til skibe og fly mv. af proviant, udstyr, reservedele etc. (proviantering) / Proviantering - varer i fri omsætning og frit forbrug (til udenlandske skibe/fly i hhv. udenlandsk og dansk havn) Varebevægelse og betaling Betalingsomfang SG? 1800, pct. Her bør man være opmærksom på, hvorvidt betalinger foregår som kontant afregning. Afhænger af kredittiden, typisk 1-3 måneder - må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Medtages i SG Proviantering - varer i fri omsætning og frit forbrug (til danske skibe/fly) Varebevægelse og betaling Betalingsomfang Registreringstidspunkt Registreringstidspunkt SG? Ingen betaling. Idet der ikke falder en betaling registreres der heller ikke en anmeldelse, fordi der er tale om en transaktion mellem to valutaindlændinge. Varetransaktionen medtages ikke i SG. 85

86 / Proviantering - varer fra provianteringsvirksomhed (til udenlandske skibe/fly i hhv. udenlandsk og dansk havn) Varebevægelse og betaling Betalingsomfang SG? 1800, 2400 = 100 pct Afhænger af kredittiden, typisk 1-3 måneder - må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Det antages at betaling foregår i det øjeblik varen fraføres provianteringsvirksomheden. Medtages i SG Proviantering - varer fra provianteringsvirksomhed (til danske skibe/fly) Varebevægelse og betaling Betalingsomfang Registreringstidspunkt Registreringstidspunkt SG? Ingen betaling. Idet der ikke falder en betaling registreres der heller ikke en anmeldelse, fordi der er tale om en transaktion mellem to valutaindlændinge. Medtages ikke i SG. 86

87 Bilag 2. Kredittider i forbindelse med varehandel Indledning I BS-statistikken opererer man med to periodeangivelser: bogføringstidspunkt (BTID) og klareringstidspunkt (KTID). BTID vedrører den måned, hvor det anmeldende PI's (valutahandlers) balance påvirkes af en given transaktion (betaling). KTID vedrører det faktiske eller forventede tidspunkt for klarering (import/eksport). I og med at der i UH-statistikken, med hensyn til en given vares indførsel/udførsel, opereres med det tidspunkt, hvor varen passerer den danske grænse, er det KTID der ligger tættest på dette begreb - det er dog ikke identiske begreber, da det i BS-statistikken ikke er anført, om det er når varen afsendes fra fabrikken, lander hos importøren, mv. I sammenligningen af UH-data og BS-data er det nødvendigt at tage nogle hensyn i relation til "afstanden" mellem BTID og KTID. Sammenhæng mellem BTID og KTID i BS-statistikken På baggrund af oplysninger fra den "gamle" BS-statistik (før 5. oktober 1998), er der lavet en optælling af indberettede betalinger for relevante betalingsformålskoder 26 efter BTID, fordelt efter KTID. Denne optælling resumeres i tabel A og figur A nedenfor , 0005, 0030 og

88 Tabel A Sammenhæng mellem klarering og betaling i Nationalbankens valutastatistik Klarering ift. betaling Gensn. før 1993 Betalingstidspunkt Gensn. efter 1993 Udgifter (pct.) Kumm. sum før 93 Kumm. sum efter 93 1 md. + efter... 3,5 3,3 Samme måned 22,8 25,3 26,3 28,7 1 md. før... 37,7 41,5 64,1 70,1 2 md. før... 17,1 15,0 81,1 85,1 3 md. før... 9,6 8,1 90,7 93,2 4 md.+ før... 9,3 6,8 100,0 100,0 Sum ,0 100,0 Indtægter (pct.) 1 md. + efter... 2,2 1,9 Samme måned 19,2 21,2 21,4 23,0 1 md. før... 39,2 40,0 60,6 63,0 2 md. før... 22,4 19,8 83,0 82,7 3 md. før... 8,8 8,0 91,7 90,7 4 md.+ før... 8,3 9,3 100,0 100,0 Sum ,0 100,0 Tabellen viser for udgifters (import) vedkommende, at af betalinger der faldt i perioden 1989 til 1993, vedrørte godt 3,5 pct. import måneden efter eller senere (forudbetalinger). Knap en fjerdedel vedrørte import i samme måned som betalingen, mens endelig knap 70 pct. af betalingerne vedrører import måneden før eller tidligere. For indtægternes (eksport) vedkommende, ligger de tilsvarende procenter på omkring 2, 21 og 77 pct. En lidt mindre andel af eksporten betales således forud eller i samme måned. Sammenligner man perioden før 1993 og efter 1993, er der ikke den store forskel, hvilket fremgår af figur A. 88

89 Figur A Sammenhæng mellem klarering og betaling i Nationalbankens valutastatistik, 1989 til 1998 andel i pct. Udgifter 80,0 60,0 40,0 20,0 Forudbetaling Samme måned efterbetaling 0, år andel i pct. 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Indtægter Forudbetaling Samme måned efterbetaling år På baggrund af oplysninger fra den "nye" BS-statistik (efter 5. oktober 1998), er der lavet lignende optællinger, jf. tabel B nedenfor. Optællingen er udelukkende foretaget for betalinger anmeldt med betalingsformålskode

90 Tabel B Sammenhæng mellem klarering og betaling i Nationalbankens betalingsstatistik Betalingstidspunkt okt nov dec jan feb mar gns. Kumm. sum Klarering ift. Udgifter (pct.) betaling 1 md. + efter... 1,7 1,5 1,3 2,5 3,0 1,7 2,0 samme måned... 32,7 28,5 29,4 27,7 27,8 30,6 29,4 31,4 1 md før... 47,2 49,1 44,2 45,1 42,6 42,4 45,1 76,5 2 md. før... 11,0 14,1 17,6 13,9 17,3 16,5 15,0 91,5 3 md. før... 4,2 4,0 4,3 4,8 4,9 4,3 4,4 96,0 4 md. + før... 3,2 2,9 3,2 6,1 4,4 4,5 4,0 100,0 Sum...100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beløb, Mio.kr Indtægter (pct.) 1 md. + efter... 1,0 0,8 1,2 1,0 0,9 0,9 1,0 samme måned... 24,7 20,5 20,2 16,6 19,6 21,0 20,4 21,4 1 md før... 44,7 46,7 41,2 50,1 43,8 42,1 44,8 66,2 2 md. før... 16,8 19,7 23,7 19,4 20,8 21,2 20,3 86,5 3 md. før... 5,8 6,2 5,6 6,7 6,2 6,8 6,2 92,7 4 md. + før... 6,9 6,0 8,1 6,1 8,6 7,9 7,3 100,0 Sum...100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beløb, Mio.kr Som det ses er der sket en ændring i mønsteret ift. den "gamle" BS-statistik, jf. tabel A, for såvel udgifter som indtægter, gående mod kortere kredittider. Det centrale spørgsmål i relation til sammenligninger på firma-niveau er, hvilken tidsmæssig afstand mellem UH-statistikken og BS-statistikken (jf. KTID), det er hensigtsmæssigt at vælge, i forbindelse med sammenligning af UH-data og BS-data. Inddrages 1 måneds betalinger udover perioden for UH-data, da mangler der, jf. ovenstående, mellem ca. 25 og 35 pct. Ventes der derimod 2 måneder, vil der være dækning - skønsmæssigt - for omkring 90 pct.'s vedkommende. På baggrund af ovenstående blev det besluttet, at BS-data sammenlignes med UH-data, når der i BS-statistikken foreligger data på bogføringsniveau (BTID), der mindst ligger to måneder længere fremme end klareringstidspunktet (KTID). 90

91 Bilag 3. Følgebrev (til firmaer som indgik i pilotprojektet) TRADE COMPANY A/S Att.: Ledelsen Dronningensvej Dronningborg 8. November 1999 Udenrigshandel MEP/- Akt.nr SE-nr.: Ang. Deres indberetninger vedrørende udenrigshandel I de senere år har der vist sig et misforhold mellem de tal, som indberettes til Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank vedrørende udenrigshandel. Dette har rejst tvivl om handels- og betalingsbalancens udvikling. Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank har fået til opgave at undersøge årsagerne til forskellen mellem indberetningerne og korrigere eventuelle fejl. Denne opgave påbegyndes nu og løses ved at sammenligne forskellige typer af statistiske indberetninger, der belyser Danmarks varehandel med udlandet. Baggrunden for denne henvendelse er, at der er observeret væsentlige forskelle mellem indberetningerne fra Deres firma. De bedes undersøge årsagen til de forskelle, som fremgår af det vedlagte tabelmateriale, og indsende tilbagemeldingsskemaet senest den 22. November 1999 i vedlagte portofrie kuvert. Bagsiden af dette brev indeholder en generel information om indberetningssystemerne og det vedlagte materiale. Materialet er udformet med det formål at lette Deres arbejde med at undersøge årsagen til forskellene. Hvis der er spørgsmål vedrørende det fremsendte materiale, er De velkommen til at kontakte undertegnede på telefon Med venlig hilsen Marius Ejby Poulsen Danmarks Statistik Udenrigshandel, kvalitetssektionen Vend 91

92 Generel information vedrørende indberetningssystemer, materiale, mv. Indberetningssystemerne De oplysninger, der er anvendt i sammenligningen, stammer fra følgende fire systemer: 1. EXTRASTAT, oplysninger afgivet til Told Skat i forbindelse med ind- eller udførsel af varer fra/til lande udenfor EU. 2. INTRASTAT, oplysninger afgivet til Danmarks Statistik via Told Skat om varehandel med de øvrige EU-lande. 3. Angivelser på momsblanketten til Told Skat vedrørende køb og salg af varer fra/til de øvrige EU-lande (rubrik A/B). 4. Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik, baseret på indberetninger via pengeinstitutter vedrørende betalinger fra og til udlandet samt virksomheders direkte indberetninger til Nationalbanken vedrørende konti i udlandet og modregning/netting. Der bør ikke være de store forskelle mellem oplysningerne i de fire systemer, men der eksisterer dog velkendte årsager til forskelle - benævnt begrebsmæssige forskelle - som der redegøres for i vedlagte Sammenligning af indberetninger vedrørende udenrigshandel - Generel vejledning. Det vedlagte materiale Til brug for lokalisering af fejl eller manglende indberetninger vedlægges: 1. Firmaets indberetninger. Oversigt over hvilke SE-numre der har indberettet. 2. Oversigtstabel. Samlet opgørelse af Deres indberetninger til de fire systemer samt de forskelle der er baggrunden for henvendelsen. 3. Detaljerede tabeller. Detaljerede oversigter over indberetninger fra Deres firma til de fire systemer. 4. Tilbagemeldingsskema. Skema til indberetning af Deres korrektioner, mv. 5. Sammenligning af indberetninger vedrørende udenrigshandel - Generel vejledning. Beskrivelse af indberetningssystemerne, begrebsmæssige forskelle, mv. 6. Sammenligning af indberetninger vedrørende udenrigshandel - Bilag til generel vejledning. Beskrivelse af hvordan data er sammenlignet. Behandling af materialet De bør starte med at undersøge, om oversigten Firmaets indberetninger er korrekt, da eventuelle fejl her vil betyde, at Deres oplysninger skal gennemgå en fornyet vurdering. Er oversigten Firmaets indberetninger korrekt, bør De se på Oversigtstabellen for at danne Dem et overblik over forskellenes karakter og omfang. Mere detaljeret information kan findes i de Detaljerede tabeller. Hvis De på denne baggrund finder det vanskeligt at vurdere talmaterialet, kan De finde hjælp i de to vejledninger. Når De har fundet fejlene eller andre årsager til forskellene, bedes De, inden den anførte frist, indsende tilbagemeldingsskemaet i udfyldt stand til Danmarks Statistik i den vedlagte portofrie kuvert. Bemærk venligst at De skal anføre et tidspunkt for, hvornår De indsender detaljerede oplysninger. De korrektioner, som eventuelt angives på tilbagemeldingsskemaet, anvendes alene til statistiske formål. 92

93 Bilag 4. Generel vejledning Sammenligning af indberetninger vedrørende udenrigshandel Generel vejledning 1. Baggrund og formål Indberettede oplysninger Medfølgende tabeller mv Indberetningssystemerne Begrebsmæssige forskelle mv Baggrund og formål Den statistiske opgørelse af Danmarks varehandel med udlandet - udenrigshandelsstatistikken - udarbejdes af Danmarks Statistik ved brug af oplysninger bl.a. fra Deres firma. Det er af væsentlig samfundsøkonomisk betydning, at udenrigshandelsstatistikken er af høj kvalitet. Der har gennem længere tid været rejst kritik af udenrigshandelstallenes kvalitet, hvilket især skyldes en øget uoverensstemmelse mellem de oplysninger, som indberettes til henholdsvis udenrigshandelsstatistikken og Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik vedrørende varebetalinger. Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank undersøger i fællesskab årsagerne til uoverensstemmelserne. Resultatet af disse undersøgelser anvendes alene til statistiske formål. I denne vejledning informeres om de indberetningssystemer, der anvendes til udarbejdelse af udenrigshandelsstatistikken (jf. afsnit 2 nedenfor), og hvordan oplysningernes rigtighed kontrolleres. 2. Indberetningssystemerne I de følgende fire afsnit beskrives de forskellige indberetningssystemer. 2.1 EXTRASTAT - varehandel med ikke-eu-lande I EXTRASTAT anvendes de oplysninger, der indsamles af Told Skat med henblik på opkrævning af told og udførselskontrol til den statistiske opgørelse af Danmarks varehandel med lande udenfor EU. Danmarks Statistik foretager statistisk kontrol af de indsamlede oplysninger, mens selve fejlretningen foretages af Told Skat. Yderligere information findes i Toldvejledningen; udgivet af Told Skat. 2.2 INTRASTAT - varehandel med EU-lande I INTRASTAT indsamles oplysninger fra de indberetningspligtige virksomheder om handel med varer mellem Danmark og andre EU-lande. Systemet blev indført i forbindelse med etableringen af det indre marked i 1993, hvor told- og udførselskontrol af varebevægelser mellem EU-lande bortfaldt - det samme system anvendes i alle EU-landene. Dataindsamlingen varetages af Told Skat, som videregiver data i edb-læsbar form til Danmarks Statistik, der har ansvaret for den statistiske kontrol og bearbejdning mv. Yderligere information findes i Vejledning til INTRASTAT; udgivet af Danmarks Statistik. 2.3 Momsblanket - EU-varekøb og -salg I forbindelse med momsregistrerede virksomheders afregning af moms til Told Skat, skal der afgives oplysninger om EU-varekøb og -salg (rubrik A og B). Disse oplysninger anvendes i Danmarks Statistik bl.a. til kontrol af de detaljerede indberetninger til INTRASTAT. Indtil for nylig blev denne kontrol foretaget ved telefonisk henvendelse til virksomheder med store forskelle mellem oplysningerne i rubrik A/B og de tilsvarende oplysninger i INTRASTAT. Denne procedure er nu omfattet af nærværende postbaserede henvendelse. Yderligere information findes i Momsvejledningen; udgivet af Told Skat. 2.4 Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik Danmarks Nationalbank indsamler oplysninger om betalinger fra og til udlandet. Betalingsstatistikken udgør en vigtig del af den samlede betalingsbalanceopgørelse og indeholder blandt andet oplysninger om varebetalinger mellem Danmark og udlandet. Oplysningerne indsamles via elektroniske indberetninger fra ca. 70 pengeinstitutter og omfatter bl.a. kundeidentifikation for den indenlandske kunde, bogføringsdato, beløb, den udenlandske modparts nationalitet samt betalingsformål. Når betalingsformålet vedrører varetransaktioner, skal det desuden anføres, hvornår importen eller eksporten har fundet sted. 93

94 Pengeinstitutterne indhenter oplysningerne fra deres kunder enten ved brug af en formular udarbejdet i fællesskab med Nationalbanken, ved brug af egne formularer, via homebanking eller telefonisk. Undertiden kender pengeinstituttet en del af eller alle de nødvendige oplysninger og kan derfor afgive oplysningerne uden at tage kontakt til kunden. Udover pengeinstitutternes indberetninger indberetter nogle virksomheder direkte til Nationalbanken. Hvis en virksomhed har konto i udlandet, og omsætningen via kontoen er af et vist omfang, skal virksomheden indsende et "kontoindberetningsske-ma", hvor der redegøres for transaktioner med udlandet foretaget via den pågældende konto. Virksomheder, der benytter modregning/netting, hvor flere modsatrettede transaktioner helt eller delvist ophæver hinanden og afregnes samlet, skal ligeledes indsende oplysninger direkte til Nationalbanken. 3. Indberettede oplysninger Nedenstående skema viser udvalgte oplysninger, der afgives til de forskellige indberetningssystemer. Oplysning EXTRASTAT INTRASTAT MOMS (rubrik A/B) Betalingsstatistik Yderligere information findes i publikationerne: Udlandsbetalinger - Formålskoder og Udlandsbetalinger - Indberetningsforskrifter; udgivet af Danmarks Nationalbank. SE-nummer Oplysningspligtig Oplysningspligtig og oplysningsgiver Momsafregnende enhed Betalingsmodtager/ afgiver * Strøm Import/eksport Import/eksport EU-varekøb og -salg Udgifter/indtægter (betalingens retning) Import-eksporttidspunkt Dato for varens passage af dansk grænse Dato for hvornår varen importeres/eksporteres * Måned for modtagelse/afsendelse af varen Halvår/kvartal/måned for modtagelse/ afsendelse af varen Bogføringstidspunkt Dato for hvornår betalingen effektueres Værdi Statistisk værdi Fakturaværdi Værdien af varesalg/varekøb Værdi af betaling ekskl. moms Land Landekode Landekode Landekode * 94

95 rettes. Se den supplerende vejledning Bilag til generel vejledning. Der er ikke foretaget justeringer af data med hensyn til disse forskelle, men ved udvælgelse af firmaer, der modtager en henvendelse, er der taget særligt højde for dette. 4.3 Periodisering I den internationale varehandel er tidspunktet for leverance og betaling af en vare typisk ikke sammenfaldende. Erfaringsmæssigt er ca pct. af alle varetransaktioner betalt indenfor en 2-måneders periode. For at tage højde for denne kredittid foretages sammenligningen af betalingstallene med tallene fra de øvrige systemer, når Nationalbankens betalingsstatistik har data for 2 efterfølgende måneder i forhold til de øvrige systemer. Momsregistrerede virksomheder kan, afhængig af deres omsætning, afregne moms enten på måneds-, kvartals- eller halvårsbasis. For kvartals- og halvårsafregnende virksomheder er beløbene fra rubrik A/B fordelt ligeligt på måneder. 4.4 Tærskelgrænser i betalingsstatistikken For betalinger under en tærskelgrænse på kr. skal der i betalingsstatistikken bl.a. ikke indberettes SE-nummer, formålskode og dato for import eller eksport. Tærskelgrænsen medfører, at det ikke er muligt at henføre disse betalinger til et SE-nummer. I optællingen af betalinger for Deres firma vil der således mangle en vis andel af de betalinger, de har foretaget med hensyn til im- og eksport af varer. 4.5 Værdiansættelse Ved varehandel med ikke-eu-lande, EXTRA-STAT, skal den statistiske værdi (toldværdien), det vil sige varens fulde værdi ved passage af den danske grænse, angives på tolddokumenterne. I INTRASTAT indberettes fakturaværdien (ekskl. moms) af de leverede/modtagne varer, hvilket svarer til den statistiske værdi uden korrektion for forskelle i leveringsbetingelser. Ved indberetning på momsblanketten (rubrik A/B) skal angives værdien af varesalg og varekøb (ekskl. moms). I betalingsstatistikken indgår betalinger med den værdi de afregnes til. 4.6 Valutakursomregning Hvis der ikke er anvendt samme valutakurs ved omregning til danske kroner i alle systemerne, vil sammenligningen af de indberettede værdier ikke blive helt nøjagtig. 4.7 Evt. bearbejdning af indberettede oplysninger De oplysninger De præsenteres for, svarer stort set til de oplysninger De selv har indberettet. Der kan dog være foretaget enkelte bearbejdninger af individuelle indberetninger, hvilket kan medføre mindre uoverensstemmelser. 4.8 Anvendelse af landekoder I de detaljerede tabeller, jf. afsnit 5.3, er indberetningerne fordelt på lande. Af flere årsager kan der være forskelle i oplysningerne om det land et givet vareparti eksporteres til/importeres fra og det land betalingen krediteres/debiteres. I sammenhæng med denne vejledning er der vedlagt følgende materiale: 1. Firmaets indberetninger 2. Oversigtstabel 3. Detaljerede tabeller 4. Tilbagemeldingsskema 5. Bilag til generel vejledning 5.1 Firmaets indberetninger Oversigten Firmaets indberetninger viser, hvordan Deres firma er sammenknyttet med hensyn til SEnumre samt eventuelle repræsentanter, der hjælper Dem med at indberette (fx speditører og pengeinstitutter). Oplysningerne stammer fra det Centrale Erhvervsregister, Danmarks Statistiks respondent- og repræsentantregister vedrørende INTRASTAT samt Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik. Det forekommer, at der er fejl i henvisningerne mellem SE-numre. Hvis dette er tilfældet for Deres firma bedes De straks meddele det til Danmarks Statistik. De behøver herefter i øvrigt ikke kontrollere tallene i de andre tabeller. Når Danmarks Statistik har modtaget Deres korrektioner til sammenhængen mellem firmaets SE-numre, vil der blive foretaget en fornyet sammenligning af Deres indberetninger - og De vil eventuelt modtage et nyt sæt tabeller. 5.2 Oversigtstabel Oversigtstabellen viser en summeret opgørelse over de indberetninger, som Deres firma har foretaget til de forskellige systemer, jf. rækkerne 1. til 5. Opgørelsen er foretaget for den seneste 3-måneders periode, hvori der foreligger sammenlignelige oplysninger. Baggrunden for henvendelsen er anført med fremhævet skrift (jf. rækkerne 6. og 7.), og det er differencerne på 3-måneders-niveau (jf. de gråtonede områder i tabellen), der er årsagen til, at De har modtaget en henvendelse. 95

96 I en boks under oversigtstabellen gives mere specifik information, eventuelt om mulige årsager til differencerne. Består et firma af virksomheder med forskellige afregningsterminer vedrørende moms, vil dette være angivet i en fodnote til tabellen. 5.3 Detaljerede tabeller Som supplement til oversigtstabellen, og til hjælp i forbindelse med Deres lokalisering af eventuelle årsager til differencerne, er der vedlagt detaljerede tabeller over Deres indberetninger til EXTRA-STAT og INTRASTAT samt Danmarks National-banks betalingsstatistik. Tabellerne er i deres grundstruktur ens - eneste forskel er 3. kolonne, der angiver henholdsvis procedurekode, transaktionsart og formålskode. I tabellerne opgøres de indberettede værdier for hver kombination af SE-nummer, repræsentant (hvis der er sådanne), transaktionstype og landekode. Som nævnt i afsnit 4.2 er oplysningen om transaktionstype yderst relevant i forbindelse med sammenligningen af Deres oplysninger, så denne kolonne beder vi Dem være særligt opmærksom på; se Bilag til generel vejledning. Det skal understreges, at der som udgangspunkt er tale om de oplysninger De selv, Deres pengeinstitut eller anden repræsentant har indberettet. For nogle enkelte transaktioner kan der dog være foretaget en lettere bearbejdning. Bl.a. rettes værdimæssigt små transaktioner med ugyldige landekoder automatisk, betalinger med manglende betalingsformål rettes eventuelt i Nationalbanken, mv. Bemærk desuden om der er linier i tabellerne markeret med "*". For disse liniers vedkommende er der tale om begrebsmæssige forskelle eller andre særlige forhold. Har De fx indberettet import eller eksport af varer til lønforarbejdning, vil de hertil svarende linier være markeret, jf. afsnit 4.2. Af andre særlige forhold kan nævnes køb og salg af skibe, fly, mv., for hvilke betalingsmønsteret forventes at være væsentligt anderledes end for de fleste andre varer. Skemaet indeholder et resumé af de oplysninger, der fremgår af Oversigtstabellen suppleret med en række felter (for hver linie 1.-5.), hvor De bedes anføre eventuelle korrigerede beløb. På bagsiden bedes De vedlægge en kort forklaring på årsagen til differencerne. Foretager De indberetning af korrigerede beløb for INTRASTAT og EXTRASTAT, skal i næstsidste kolonne anføres, hvornår De forventer at foretage den detaljerede indberetning. Endelig kan de vælge at fastholde de oplysninger, som fremgår af tabellen, og vedlægge en kort forklaring. 5.5 Bilag til generel vejledning Bilag til generel vejledning beskriver sammenhængen mellem koderne for transaktionsarter/procedurekoder og koderne for betalingsformål (formåls-koder). Bilaget indeholder en angivelse af, om de forskellige typer af transaktioner medtages i sammenligningen samt en angivelse af særlige forhold De bedes være opmærksom på. Ved Deres behandling af det vedlagte tabelmateriale beder vi Dem anvende dette bilag som rettesnor for Deres søgen efter årsager til differencer. Hvis De har spørgsmål til det modtagne materiale, bedes De henvende Dem til Danmarks Statistik - Deres kontaktperson fremgår af følgebrevet. 5.4 Tilbagemeldingsskema Formålet med denne henvendelse er, at De undersøger årsagerne til de forskelle, som fremgår af tabelmaterialet, og indsender et tilbagemeldingsskema til Danmarks Statistik inden for den anførte frist. 96

97 Bilag 5. Bilag til generel vejledning Dette bilag viser sammenhængen mellem data fra de fire indberetningssystemer. Bilaget uddyber tekniske forhold ved Deres indberetninger og kan anvendes i forbindelse med Deres søgen efter årsager til differencer. De følgende tabeller angiver sammenhængen mellem transaktionstyperne: Procedurekoder (EXTRA- STAT), transaktionsarter (INTRASTAT) og formålskoder (Betalingsstatistikken). De første to tabeller viser sammenhængen mellem formålskoder og procedurekoder for henholdsvis import og eksport af varer. Sidste tabel angiver sammenhængen mellem formålskoder og transaktionsarter, samt hvordan oplysninger om EU-varekøb og -salg på momsblanketten (rubrik A/B) sammenlignes med transaktionsarterne. I tabellerne er procedurekoderne og transaktionsarterne inddelt i grupper, opdelt på typen af varehandel. Under de enkelte tabeller findes en liste over hvilke procedurekoder/transaktionsarter, der indgår i de enkelte grupper samt en forklaring til disse. Bemærk at ikke alle transaktionstyper indgår i sammenligningen, hvorfor det kun er de relevante koder som beskrives her. I forbindelse med denne sammenligning er der forhold, De skal være særligt opmærksom på. Værdien af en varehandel modsvares ikke altid af en betaling af samme størrelsesorden. Dette forhold gælder følgende grupper: Operationel og finansiel leasing I INTRASTAT og EXTRASTAT skal hele værdien af leasede varer indberettes, mens det i betalingsstatistikken kun er lejen/leasingydelsen der indberettes. Momsblanketten (rubrik A/B) indeholder ikke oplysninger om operationel leasing, idet det betragtes som en tjenesteydelse. Returvarer Betalingen kan være mindre end værdien af den returnerede vare, da den enten kan være modregnet i fremtidige leverancer eller slet ikke foretages. Der er ikke taget hensyn til ovenstående forhold i forbindelse med sammenligningen af data fra de fire forskellige indberetningssystemer. Reparation og lønforarbejdning Transaktioner vil i betalingsstatistikken typisk optræde med en nettobetaling, mens de i INTRA- STAT og EXTRASTAT indgår med varens fulde værdi ved indførsel og udførsel. Har De betydelig reparations- og lønforarbejdningsvirksomhed for varer der handles med udlandet, vil betalingerne således være mindre end import/eksport-værdien. Med hensyn til rubrik A og B på momsblanketten, skal transaktioner af denne type ikke angives. Der er taget hensyn til dette forhold i forbindelse med udvælgelsen af Deres firma, ligesom det er særligt udskilt i tabelmaterialet. 97

98 Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik ( ) Skibe og Fly og flydende boreplatforme flydele Returvarer Øvrige varer Proviantering mv. Finansiel leasing Operationel leasing Reparation af varer Forarbejdning af varer Almindelig import Returvarer Reparation - genindførsel af varer efter reparation Forarbejdning - genindførsel af varer efter forarbejdning Godsregistrering - for dansk regning Oplæggelse af varer på lagre Kontinentalsoklen, (Fastlandssoklen) Øvrige Anm. Krydserne i tabellen angiver sammenhængen mellem Nationalbankens formålskoder og Told Skats procedurekoder. Følgende procedurekoder indgår i gruppe : A : , , , , , , , , , , , , , , , , , B : , , , C : , , , D : , , , , , , , , , G : , , , , O : , , , , , , , , , , K : , , , , , , , , , , Ø : For yderligere oplysninger om Told Skat's procedurekoder, se Toldvejledningen/ Blanketter mv. 1999, Bilag 119. Gruppen " " indeholder 1-cifrede koder for "Varer, der passerer dansk grænse" For yderligere oplysninger om Nationalbankens formålskoder, se Udlandsbetalinger - Formålskoder, Juni 1998 Gruppe A Almindelig import, herunder: * forarbejdning under toldkontrol * skibe og fly, der ikke passerer dansk grænse * operationel og finansiel leasing Gruppe B Returvarer: EXTRASTAT indeholder hele den returnerede vares værdi, hvorimod formålskode 1300 indeholder betalinger for varer, der returneres, i det omfang der rent faktisk forekommer betaling. Gruppe C og D Reparation og forarbejdning: EXTRASTAT indeholder varens værdi inkl. forædling, hvorimod formålskoderne 3511 og 3512 alene indeholder betalinger for forædlingen. Gruppe G Godsregistrering, for dansk regning: Disse procedurekoder er eksportkoder. Årsagen til, at de indgår i importen, skyldes at varernes værdi ved indførslen til landet først registreres i Danmarks Statistik når varerne genudføres. Oplysningerne om varen står derfor i både im- og eksporten, men er registreret under de samme procedurekoder. Gruppe O Oplæggelse på lagre, herunder oplæggelse i: * provianteringsvirksomhed * toldoplag Gruppe K Kontinentalsoklen: Da kontinentalsoklen er en del af det statistiske område, men ligger udenfor toldområdet, bliver procedurekoderne , , , , , , , optalt som import. Gruppe Ø Øvrige: Indeholder primært transaktioner angivet ved anvendelse af tærskelpostvarekoden

99 Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik ( ) Skibe og Fly og flydende boreplatforme flydele Returvarer Øvrige varer Proviantering mv. Finansiel leasing Operationel leasing Reparation af varer Forarbejdning af varer Almindelig eksport Returvarer Reparation - genudførsel af varer efter reparation Forarbejdning - genudførsel af varer efter forarbejdning Godsregistrering - genudførsel af varer for dansk regning Proviantering Øvrige Anm. Krydserne i tabellen angiver sammenhængen mellem Nationalbankens formålskoder og Told Skats procedurekoder. Følgende procedurekoder indgår i gruppe : A : , , , , , , , , , , , , , , , , , , B : , , , C : , , , , , , , , , , D : , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , G : , , , , P : , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Ø : For yderligere oplysninger om Told Skat's procedurekoder, se Toldvejledningen/ Blanketter mv. 1999, Bilag 120. Gruppen " " indeholder 1-cifrede koder for "Varer, der passerer dansk grænse" For yderligere oplysninger om Nationalbankens formålskoder, se Udlandsbetalinger - Formålskoder, Juni 1998 Gruppe A Almindelig eksport, herunder: * genudførsel fra lagre * genudførsel efter forarbejdning under toldkontrol * proviantering, undtagen til skibe og fly * operationel og finansiel leasing Gruppe B Returvarer: EXTRASTAT indeholder hele den returnerede vares værdi, hvorimod formålskode 1300 indeholder betalinger for varer, der returneres, i det omfang der rent faktisk forekommer betaling. Gruppe C og D Reparation og forarbejdning: EXTRASTAT indeholder varens værdi inkl. forædling, hvorimod formålskoderne 3511 og 3512 alene indeholder betalinger for forædlingen. Gruppe G Godsregistrering, for dansk regning: Genudførsel af varer, der er godsregistreret for dansk regning. Bemærk note under samme gruppe i EXTRASTAT import. Gruppe P Proviantering: Proviantering af skibe og fly Gruppe Ø Øvrige: Indeholder primært transaktioner angivet ved anvendelse af tærskelpostvarekoden

100 Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik ( ) Momsblanket Skibe og Fly og flydende flydele boreplatforme Returvarer Øvrige varer Proviantering mv. Finansiel leasing Operationel leasing Reparation af varer Forarbejdning af varer EU-varekøb EU-varesalg Almindelig im- og eksport Returvarer Reparation - genindførsel/-udførsel af varer efter reparation Forarbejdning - genindførsel/-udførsel af varer efter forarbejdning Operationel leasing Transit - kun eksport Anm. Krydserne i tabellen angiver sammenhængen mellem Nationalbankens formålskoder og Danmarks Statistiks transaktionsarter. Følgende transaktionsarter indgår i gruppe : A : 11, 31, 70, 80 B : 21 C : 52 D : 51 L : 61 T : 16 For yderligere oplysninger om INTRASTAT se Vejledning til INTRASTAT Gruppen " " indeholder 1-cifrede koder for "Varer, der passerer dansk grænse" For yderligere oplysninger om Nationalbankens formålskoder, se Udlandsbetalinger - Formålskoder, Juni 1998 Gruppe A Almindelig im- og eksport, herunder finansiel leasing Gruppe B Returvarer: INTRASTAT indeholder hele den returnerede vares værdi, hvorimod formålskode 1300 indeholder betalinger for varer, der returneres, i det omfang der rent faktisk forekommer betaling. Husk, at returvarer indberettet som import henholdsvis eksport, registreres i Danmark Statistik som eksport henholdsvis import. Se vejledning til INTRASTAT. Gruppe L Operationel leasing: INTRASTAT indeholder varens samlede værdi, hvorimod formålskoden 3420 indeholder betalinger for leasingydelsen. Gruppe T Transit: Genudførsel af varer, der tidligere har været indført fra et ikke EU-land, indfortoldet under procedurekoderne , eller Gruppe C og D Reparation og forarbejdning: INTRASTAT indeholder varens værdi inkl. forædling, hvorimod formålskoderne 3511 og 3512 alene indeholder betalinger for forædlingen. 100

101 Bilag 6. Eksempel på tabelmateriale TRADE COMPANY A/S (Opgjort for perioden Marts Maj 1999) Firmaets indberetninger viser en komplet fortegnelse over SE-numre tilknyttet Deres firma i den anførte periode. For hvert SE-nummer vises, om Danmarks Statistik eller Danmarks Nationalbank har registreret, at der, evt. via en repræsentant (fx speditør eller bankforbindelse), er afgivet oplysninger vedrørende udenrigshandel, og til hvilke systemer oplysningerne er afgivet. For SE-numre, hvor der ikke er registreret indberetninger, er kun 1. søjle udfyldt. Hvis fortegnelsen er ufuldstændig, bedes De straks meddele det til Danmarks Statistik, enten telefonisk eller ved brug af bagsiden af dette ark, hvorefter der vil blive foretaget en ny sammenligning af Deres indberetninger - og De kan se bort fra resten af denne henvendelse. Anvender De bagsiden af dette ark, beder vi Dem redegøre for ufuldstændighederne (husk her at anføre SE-nummer eller registreringsnummer for bankforbindelse). Arket bedes sendt i den vedlagte portofrie kuvert. Deres firma Repræsentant/Bankforb. SE-nr SE-nr/Hovedreg.nr EXTRASTAT INTRASTAT Betaling Moms Navn Navn I E I E U I I E TRADE COMAPNY A/S EXPORT X X TRADE COMPANY A/S EXPORT ABC SPEDITION A/S X TRADE COMPANY A/S X x x X TRADE COMPANY A/S INDBERETNING TIL DN X X TRADE COMPANY A/S VESTBANK X TRADE COMPANY A/S ØSTBANK X X TRADE COMPANY A/S LAGER Signaturer: EXTRASTAT = Indberetning til Told Skat vedrørende varehandel med lande udenfor EU INTRASTAT = Indberetning vedrørende varehandel med EU-lande Moms = Angivelse på momsblanketten vedrørende EU-varekøb og -salg (rubrik A/B) I & E under INTRASTAT, EXTRASTAT og Moms står for henholdsvis Import og Eksport. Betaling = Indberetning til Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik U & I under Betaling står for henholdsvis Udgifter og Indtægter. 101

102 TRADE COMPANY A/S I nedenstående oversigtstabel er vist summer for de indberetninger, som Deres firma har foretaget til de fire indberetningssystemer, der dækker varehandel med udlandet. Baggrunden for denne henvendelse er angivet med fremhævet skrift, bemærk især felter markeret med gråt. Med hensyn til periodiseringen af indberetningerne skal følgende bemærkes: Alle indberetningerne vedrørende INTRASTAT, EXTRASTAT og EU-varekøb/salg samt indberetninger til Nationalbankens betalingsstatistik, der vedrører betaling for varer der passerer dansk grænse, er opgjort på tidspunktet for modtagelse eller afsendelse af varen. De resterende indberetninger fra Nationalbankens betalingsstatistik er opgjort på betalingstidspunktet, der ikke nødvendigvis svarer til tidspunktet for afsendelse eller modtagelse. Differencer ved indberetning af oplysninger vedrørende udenrigshandel. Marts Maj 1999 Marts 1999 April 1999 Maj 1999 Marts Maj 1999 Import Beløb i danske kroner 1. EXTRASTAT INTRASTAT Import af varer i alt (1.+2.) EU-varekøb (rubrik A på momsblanket) 1) Nationalbankens betalingsstatistik (udgifter) Difference, EU-import (2.-4.) Difference, import i alt (3.-5.) Eksport Beløb i danske kroner 1. EXTRASTAT INTRASTAT Eksport af varer i alt (1.+2.) EU-varesalg (rubrik B på momsblanket) 1) Nationalbankens betalingsstatistik (indtægter) Difference, EU-eksport (2.-4.) Difference, eksport i alt (3.-5.) Note 1: Er der virksomheder i Deres firma som indberetter på momsblanketten (rubrik A/B) kvartalsvis eller halvårligt er beløbene fordelt ligeligt ud på måneder. Denne boks anvendes til yderligere specifikation af de differencer der fremgår af oversigtstabellen. 102

103 Detaljerede tabeller De detaljerede tabeller over Deres indberetninger til EXTRASTAT og INTRASTAT samt Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik fungerer som et supplement til oversigtstabellen og til hjælp i forbindelse med lokalisering af eventuelle årsager til differencerne. Tabel 1 til 6 Tabel 1 til 6 er ens i deres grundstruktur, hvor den eneste forskel er 3. kolonne, der angiver henholdsvis procedurekode, transaktionsart og formålskode. I tabellerne vises først de indberettede værdier for hver kombination af SE-nummer, repræsentant (hvis der er sådanne), transaktionstype og landekode, der indgår i sammenligningsgrundlaget. Summen af disse tal kan genfindes i oversigtstabellen. Dernæst vises en summering af de øvrige oplysninger, som indgår i Deres indberetninger. Disse oplysninger er ikke opdelt på indberettende enheder. Oplysningerne er summeret for hver transaktionstype. Endelig vises en sum for alle indberetninger. De bedes bemærke, om der er linier i tabellerne markeret med "*". For disse liniers vedkommende er der tale om begrebsmæssige forskelle eller andre særlige forhold, for hvilke betalingsmønsteret forventes at være væsentligt anderledes end normalt; se Bilag til generel vejledning. Tabel 7 og 8 I tabel 7 og 8 vises indberetninger til Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik, summeret på lande. 103

104 Tabel 1 Deres firma, SE-nr. Angivelser til Told Skat i forbindelse med import fra ikke-eu-lande (EXTRASTAT), Marts Maj 1999, beløb i danske kroner Procedurekodkode Lande- Marts 1999 April 1999 Maj 1999 Marts Maj 1999 Indberetninger der indgår i sammenligningsgrundlaget * Sum Total

105 Tabel 2 Deres firma, SE-nr. Angivelser til Told Skat i forbindelse med eksport til ikke-eu-lande (EXTRASTAT), Marts Maj 1999, beløb i danske kroner Procedurekodkode Lande- Marts 1999 April 1999 Maj 1999 Marts Maj 1999 Indberetninger der indgår i sammenligningsgrundlaget Sum Indberetninger der ikke indgår i sammenligningsgrundlaget Sum Total Anm.: Er der procedurekoder markeret med "*", gælder særlige forhold, som De bedes være specielt opmærksom på, jf. Bilag til generel vejledning. 105

106 Tabel 3 Deres firma, SE-nr. Angivelser i forbindelse med import fra EU-lande (INTRASTAT), Marts Maj 1999, beløb i danske kroner Repræsentant, Transaktionsarkode Lande- Marts 1999 April 1999 Maj 1999 Marts SE-nr. Maj 1999 Indberetninger der indgår i sammenligningsgrundlaget Sum Total Anm.: Er der transaktionsarter markeret med "*", gælder særlige forhold, som De bedes være specielt opmærksom på, jf. Bilag til generel vejledning. 106

107 Tabel 4 Deres firma, SE-nr. Angivelser i forbindelse med eksport til EU-lande (INTRASTAT), Marts Maj 1999, beløb i danske kroner Repræsentant, Transaktionsarkode Lande- Marts 1999 April 1999 Maj 1999 Marts SE-nr. Maj 1999 Indberetninger der indgår i sammenligningsgrundlaget Indberetninger der indgår i sammenligningsgrundlaget * Sum Total Anm.: Er der transaktionsarter markeret med "*", gælder særlige forhold, som De bedes være specielt opmærksom på, jf. Bilag til generel vejledning. 107

108 Tabel 5 Deres firma, SE-nr. Betalingsanmeldelser til Danmarks Nationalbank - udgifter, Marts Maj 1999, beløb i danske kroner 1) Bankforb. Formålskodkode Lande- Marts 1999 April 1999 Maj 1999 Marts Hovedreg.nr Maj 1999 Indberetninger der indgår i sammenligningsgrundlaget DE BE CH DE FI FR GB IE IT JP MY NL NO PT SE US Sum Indberetninger der ikke indgår i sammenligningsgrundlaget Andre finansielle betalinger Direkte investeringer Lån Porteføljeinvesteringer Renter og udbytter Tjenester Øvrige formål Sum Total Anm.: Er der formålskoder markeret med "*", gælder særlige forhold, som De bedes være specielt opmærksom på, jf. Bilag til generel vejledning. Note 1: For alle formålskoderne begyndende med et 1-tal er import-eksport tidspunktet benyttet, mens bogføringstidspunktet er benyttet for alle andre formålskoder. 108

109 Tabel 6 Deres firma, SE-nr. Betalingsanmeldelser til Danmarks Nationalbank - indtægter, Marts Maj 1999, beløb i danske kroner 1) Bankforb. Formålskodkode Lande- Marts 1999 April 1999 Maj 1999 Marts Hovedreg.nr Maj 1999 Indberetninger der indgår i sammenligningsgrundlaget DE GB AU DE DJ GR HK IE MA MY NO NZ OM SI TW UA US Sum Indberetninger der ikke indgår i sammenligningsgrundlaget Andre finansielle betalinger Andre løbende betalinger Direkte investeringer Lån Porteføljeinvesteringer Renter og udbytter Tjenester Øvrige formål Sum Total Anm.: Er der formålskoder markeret med "*", gælder særlige forhold, som De bedes være specielt opmærksom på, jf. Bilag til generel vejledning. Note 1: For alle formålskoderne begyndende med et 1-tal er import-eksport tidspunktet benyttet, mens bogføringstidspunktet er benyttet for alle andre formålskoder. 109

110 Tabel 7 Betalingsanmeldelser til Danmarks Nationalbank - udgifter, fordelt på lande, Marts Maj 1999, beløb i danske kroner Lande-kode Marts 1999 April 1999 Maj 1999 Marts Maj 1999 BE DE FI FR GB IE IT NL PT SE EU-lande CH JP MY NO US Ikke EU-lande Total

111 Tabel 8 Betalingsanmeldelser til Danmarks Nationalbank - indtægter, fordelt på lande, Marts Maj 1999, beløb i danske kroner Lande-kode Marts 1999 April 1999 Maj 1999 Marts Maj 1999 BE DE ES FI FR GB GR IE IT NL PT SE EU-lande AE AI AU BD BG BH SI TW UA US Ikke EU-lande Total

112 , TRADE COMPANY A/S I tilbagemeldingsskemaet er Deres samlede indberetning til de forskellige systemer vedrørende varehandel med udlandet resumeret (svarer til oversigtstabellen). Såfremt De foretager ændringer, bedes De angive, hvilke samlede beløb De forventer at indberette og på bagsiden af dette ark angive en forklaring på årsagen til ændringerne. For INTRASTAT og EXTRASTAT's vedkommende skal De desuden angive, hvornår de regner med at have foretaget den detaljerede indberetning. Hvis De ikke mener, at Deres indberetninger skal ændres, bedes De sætte kryds i yderste højre kolonne ("Fastholdes") og på bagsiden af dette ark vedlægge en kort forklaring af årsagen til differencerne. Deres indberetninger vil efterfølgende blive revurderet på baggrund af denne forklaring, og kan således være med til at forebygge eventuelle senere henvendelser til Dem. Import Marts 1999 April 1999 Maj 1999 Detaljeret indberetning foretages senest (Angiv dato) Beløb i danske kroner 1. EXTRASTAT Fastholdes Forventet nyt beløb INTRASTAT Forventet nyt beløb EU-varekøb (rubrik A på momsblanket) Forventet nyt beløb Nationalbankens betalingsstatistik, udgifter Forventet nyt beløb... Eksport Beløb i danske kroner 1. EXTRASTAT Forventet nyt beløb INTRASTAT Forventet nyt beløb EU-varesalg (rubrik B på momsblanket) Forventet nyt beløb Nationalbankens betalingsstatistik, indtægter Forventet nyt beløb... Anm: Felter markeret med grå farve må ikke udfyldes. Dato: Udfyldt af: Tlf.: 112

113 Bilag 7. Betalingsstatistiksystemet - sagsbehandling og teknisk dokumentation I dette bilag følger en kort gennemgang af hvordan Betalingsstatistiksystemet (BS-systemet) fungerer i praksis. Afslutningsvis beskrives systemets tekniske opbygning. Et sagsbehandlingssystem Hvilke firmaer er med? Første skærmbillede BS-systemet kan karakteriseres som et sagsbehandlingssystem, der anvendes til sammenligning, præsentation og dannelse af breve, inkl. tabelmateriale, jf. bilag 3 og 6, til enkeltfirmaer vedr. de oplysninger de har indberettet på rubrik A/B på momsblanketten samt til INTRASTAT, EXTRASTAT og BS-statistikken. Firmaer med væsentlige differencer mellem momsindberetninger og INTRASTAT-indberetninger og/eller firmaer, som har væsentlige differencer mellem indberetninger til BS-statistikken og UH-statistikken generelt (INTRASTAT og EXTRASTAT) lægges ind i systemet. Hvert firma repræsenterer en sag. Første skærmbillede - hovedmenuen - giver en oversigt over de forskellige muligheder systemet indeholder, og herfra vælger sagsbehandleren det ønskede. 113

114 Øverste linie Øverst kan sagsbehandleren vælge om han vil se en oversigt over alle aktuelle sager, kun hans egne sager eller kun de sager som ikke er blevet behandlet. I det viste eksempel er en "sag startet" vedr. firmaet "Trade Company A/S", hvilket er et fiktivt firma. Vis data Oversigt på UH- Overnummer Moms detail DKL detail Respondentoplysninger Betalings detail DSExtra detail I "Vis data", vælges de informationer, som sagsbehandleren har behov for at få vist i sin foranalyse. Informationerne er placeret i hver sit underliggende ark - begrebet ark anvendes, da der er tale om et regnearksbaseret system. Dette ark er hovedarket, med de oplysninger som der hovedsageligt arbejdes efter, hvilket svarer til oplysningerne fra de fire systemer, summeret på måned og kvartal. En nærmere gennemgang af hovedarket følger senere. I dette ark findes mere detaljerede momsoplysninger indeholdende fem kolonner, hvoraf tre vedrører import (fra momsfelt, Rubrik A og beregnet momskøb), og to vedrører eksport (Rubrik B og Rubrik C). Her findes mere detaljerede oplysninger om INTRASTAT-indberetningerne, fordelt på perioder, landekoder og transaktionsarter. I respondentoplysninger findes oplysninger om oplysningspligtiges og oplysningsgivers SE-numre, adresse, kontaktperson, tlf.nr. mv. Desuden findes her oplysninger om firmaets bankforbindelser. Her findes mere detaljerede oplysninger om indberetninger til BSstatistikken, blandt andet om land, formålskode og valuta. Her findes mere detaljerede oplysninger om indberetning til EXTRASTAT, blandt andet om land og procedurekode. Praksis Start en sag Visning Af Foranalyse Dette kan gøres på to måder: Ved opstart af en ny sag går man ind i oversigten over frie sager, og vælger en sag. Man sætter sig selv på sagen ved at klikke "Sæt SAJ på sagen" (SAJ er sagsbehandlerens brugernavn). Denne måde benyttes hvis man ønsker at behandle et bestemt firma. Man kan også klikke på knappen "Stik SAJ en sag", hvorefter man bliver tildelt den sag med de største differencer. Her vælger man de oplysninger man har behov for at se i hovedarket, feks. handelsart (import/eksport), periode eller nogle bestemte kolonner. Informationsmængden er omfattende, og man har som regel ikke behov for at se alt. Inden der sendes brev ud til firmaet, undersøger man på forhånd hvad årsagerne til differencerne kan være. I nogle tilfælde vil man ud fra data i hovedarket kunne se hvad det peger i retning af. Man kan også kigge på firma- 114

115 ets eventuelle sager fra tidligere kvartaler, og se hvad problemet her har været, og om der er særlige forhold som man skal tage hensyn til. I langt de fleste tilfælde vil man finde værdifulde informationer, som er nyttige i den aktuelle sag. Hvis et firma fx. har trekantshandel, er der en naturlig årsag til at fx. momsindberetningen og INTRASTAT ikke stemmer, og problemet kan derfor hurtigt løses. Dan brev Bemærkning Farvelade Afslut sagen Vis bemærkninger Når man har fået et overblik over hvad sagen drejer sig om, kan man sende et brev ud til firmaet. Dette gøres ved at klikke på "Dan brev". Herefter vil der blive dannet et elektronisk brev i tekstbehandlingssystemet, indeholdende en række tabeller til hjælp for firmaerne, til identifikation af eventuelle årsager til differencerne (jf. bilag 3 og 6). Ved at klikke på "Bemærkning" kommer man ind i en bemærkningsdatabase, hvor man kan skrive relevante informationer vedr. sagen - og samtidig læse hvad der tidligere er sket. Man kan vælge at skrive bemærkninger, som kun er relevante for den pågældende sagsbehandling, eller bemærkninger, som står "til evig tid", som kan være nyttige, hvis sagen kommer op igen med en ny sagsbehandler. Her kan man gå ind og lægge forskellige farver på rækker og kolonner i regnearket. Når årsagerne til differencerne er fastslået via tilbagemelding fra firmaet, og godkendt, er sagen slut og man klikker da på "Afslut sagen". Ved næste opdatering af systemet vil sagen således ikke længere være at finde i oversigten over sagsbehandlerens sager. I højre side af skærmbilledet, kan man vælge hvilke informationer i forbindelse med bemærkningerne til den aktuelle sag, som man ønsker at få vist. Hovedarket I det følgende vil hovedarket, som sagsbehandleren primært arbejder med, blive gennemgået nærmere. Arket er ens på import- og eksportsiden, så derfor vil kun importsiden blive gennemgået her. Et eksempel på hovedark er vist på næste side. SE.nr Periode Moms aktuel Moms rettet I den første kolonne står virksomhedens hoved SE-nr. Derunder følger de øvrige SE-numre, alt afhængig af hvor mange forskellige numre virksomheden har. Her findes perioden, hvor man kan se virksomhedens indberetninger måned for måned - og summeret på kvartaler. Beløb som virksomhederne har indberettet til Told Skat på momsblanketten, hhv. Rubrik A for import og Rubrik B for eksport. I denne kolonne foretages momsrettelser, hvis den indberettede moms ikke er rigtig, eller at der af forskellige årsager, fx. ved trekantshandel, skal foretages en korrektion af momsen. 115

116 Hovedarket: 157 SAJ Import Import Import Import Import Import Import Import Import Import Import Import Import Import Import Import Import Import Kroner 1 Moms Moms Dkl Dkl Dkl Dkl Difference BegrebsM. Action Extra Extra Extra Betaling Betaling Betaling Difference Virksomhed Periode Aktuel Rettet Alle Arter Div Arter StatusGrp Forvent Moms-Dkl Forskel D B1 P1 Alle Arter Div Arter Forvent Alle Arter Div Arter Forvent DEB 00: : : : : : : : : : : : : : : : DKL Alle Arter DKL Div. Arter DKL Status Grp DKL Forvent Difference moms-dkl Begræbsmæssige forskelle Indeholder alt der er indberettet til INTRASTAT. Oplysningerner opdateres en gang om ugen, og man kan således løbende følge med i hvor meget firmaerne har indberettet til INTRASTAT. Indeholder det der er indberettet til INTRASTAT med transaktionsart 11, 16, 21, 31, 70 og 80, dvs. grundlaget for sammenligning med rubrik A/B på momsblanketten, jf. Bilag 5. Vedrører information om vareposternes "troværdighed", blandt andet baseret på konsistenscheck af INTRASTAT (jf. afsnit 7.2). Anvendes til korrektion af INTRASTAT-oplysninger baseret på tilbagemelding fra firmaet. Efterfølgende skal med en kode angives "årsagen" til korrektionen, fx. hvis firmaets indberetningspligt er udsat. Koden indsættes i feltet D. Forskellen mellem de oplysninger der indgår i sanmmenligningsgrundlaget, jf. ovenfor - dvs. mellem "Moms Aktuel" og "DKL Div. arter". Differencer mellem moms og intrastat kan helt eller delvist forklares af begrebsmæssige forskelle, fx. periodeforskydning. Der kan angives op til fire begrebsmæssige forskelle. 116

117 B1 og P1 EXTRASTAT Betalinger Difference DEB Koder for de begrebsmæssige forskelle indsættes i feltet B1. En af sagsbehandleren angivet vægtning (i %) mellem de begrebsmæssige forskelle, indsættes i feltet P1. De følgende tre kolonner "Extra Alle Arter", "Extra Div. Arter" og "Ekstra forvent" er principielt identiske med kolonnerne "DKL Alle Arter", DKL Div. Arter" og "DKL Forvent", som beskrevet ovenfor - blot er der her tale om EXTRASTAT, hvor de andre tre kolonner vedrører INTRASTAT. Kolonnerne "Betaling Alle arter", "Betaling Div. Arter" og "Betaling Forvent", er tilsvarende principielt identiske med ovennævnte - her er der blot tale om oplysninger fra BS-statistikken. Forskellen mellem de oplysninger der indgår i sammenligningsgrundlaget - i dette tilfælde mellem "DKL Div. Arter" + "EXTRA Div. Arter" og "Betaling Div. Arter". I Diagram 1 nedenfor gives en teknisk oversigt over BS-systemet, der på den efterfølgende side forklares nærmere. 117

118 Diagram 1: Procesdiagram over BS-systemet 6 Sagsbehandling 5 Overfør til Nettet NETx 7 Overfør til Hovedanlægget Manuel Tilknyt 0 Overfør manuelle tilknytninger BS Extra Erhverv Manuel Tilknyt DKL MOMS RESP RETUR x 8 1 Find UHO UHO master 2 Udtræk Opdater Baser UHOx 3 Analyser DataBase mv. Erhverv Adresse ANALYSE DATAx 4 Udvælg Sager 9 Resultat Formidling 118

119 Beskrivelse af processer i BS-systemet, jf. omstående diagram 1 0. Tilgængelighed på hovedanlægget af manuelle sammenknytninger 1. Opdatering af overnummer-master, der styrer sammenknytningen af virksomheder i firmaer. 2. Udtrækker relevante data fra kilderne (DKL, BS, MOMS, Extra og RESP), og knytter disse sammen på overnummerniveau - DKL: INTRASTAT - BS: Betalingsstatistik - MOMS: Momsoplysninger, rubrik A/B - Extra: EXTRASTAT - RESP: Respondentoplysninger 3. Beregner differencer og identificerer overnummer-populationer 4. Udvælger data, der skal overføres til PC-nettet 5. Overfører opdaterede data til PC-platformen 6. Brugergrænseflade til behandling af sager (jf. beskrivelsen af BSsystemet ovenfor) 7. Overfører opdaterede data fra PC-platformen til hovedanlægget 8. Opdaterer databser, med de rettelser der er blevet foretaget på PC-nettet, holder styr på igangværende -samt afsluttede sager 9. Tilgængelighed af ændringer foretaget i BS-systemet for andre processer i produktionen af udenrigshandelsstatistik 119

120 Bilag 8. Forskrifter for Det Erhversstatistiske Registersystem Danmarks Statistik 8. oktober 1999 Forskrifter for Det Erhvervsstatistiske Registersystem I henhold til 4, stk. 2 i lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991, som senest ændret ved lov nr af 27. december 1996, samt efter økonomiministerens bemyndigelse fastsættes: Kapitel I Registrets navn og formål mv. 1. Danmarks Statistik fører Det Erhvervsstatistiske Registersystem. Stk. 2. Danmarks Statistik er registeransvarlig myndighed. 2. Registret har til formål at danne grundlag for varetagelsen af Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske opgaver i henhold til 1, 3 og 3 a i lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. december 1992, samt opgaver for Det Centrale Virksomhedsregister, jf. 1 i lov nr. 417 af 22. maj 1996 om Det Centrale Virksomhedsregister, Registeropgaverne omfatter: 1) Indhentning af oplysninger om erhvervsmæssige forhold fra erhvervsvirksomheder samt fra offentlige myndigheder og institutioner. 2) Statistisk bearbejdning af erhvervsmæssige oplysninger, herunder opgørelse vedrørende - antallet af erhvervsvirksomheder på bestemte tidspunkter fordelt efter ejerform, geografisk beliggenhed, branche, samlet beskæftigelse og omsætning - tilgang og afgang af erhvervsvirksomheder - virksomhedernes resultatopgørelse og balance, investeringer, råvareforbrug, beholdninger, energiforbrug, varesalg, produktion og lagre - virksomhedernes beskæftigelse, lønomkostninger, lønstruktur - betalingsbalance, priser, import og eksport - virksomhedernes konjunktur- og investeringsforventninger. Stk. 2. Registret skal i øvrigt kunne anvendes til at danne baggrundsoplysninger, der kan anvendes i opgørelser inden for andre statistikområder. Stk. 3. De fastsatte forskrifter omfatter alle de i Det Erhvervsstatistiske Registersystem registrerede oplysninger. Stk. 4. De registrerede oplysninger om en person i registret må ikke danne grundlag for afgørelser vedrørende denne person. 120

121 3. Den elektroniske databehandling foregår på Danmarks Statistiks edbanlæg. Kapitel II Registrets indhold, opdatering og anvendelse 4. I registret indgår oplysninger om juridiske enheder (firmaer), produktionsenheder (filialer, fabrikker, m.v.), foretagender (økonomiske enheder, hver bestående af en eller flere juridiske enheder), arbejdssteder (hvert bestående af en eller flere produktionsenheder) og særlige indberetningsenheder (dele af firmaer). Registret må om personer kun indeholde oplysninger, såfremt de pågældende som erhvervsdrivende eller arbejdsgivere er ansvarlige indehavere af registrerede virksomheder. Stk. 2. Registret må kun indeholde oplysninger, der er nævnt i bilag 1 til forskrifterne. 5. Registrerede oplysninger må kun tilvejebringes fra følgende kilder: a. Fra Det Centrale Virksomhedsregister replikeres dette registers oplysninger. Fra offentlige myndigheder i øvrigt må oplysninger indhentes som udtræk fra de i bilag 2 nævnte edb-registre, jf. 6 i lov om Danmarks Statistik. b. Fra offentlige myndigheder må endvidere indhentes oplysninger gennem spørgeskemaer og blanketmateriale, jf. 6 i lov om Danmarks Statistik. c. Fra erhvervsvirksomheder, arbejdsgivere og organisationer af arbejdsgivere kan registret optage oplysninger, der er opregnet i 8, 9, 10 og 12 i lov om Danmarks Statistik samt i 2 og 3 i bekendtgørelse nr af 21. december 1992 om afgivelse af statistiske oplysninger om samhandelen med udlandet samt med Færøerne og Grønland. Endvidere kan optages oplysninger, som de registrerede leverer frivilligt til brug ved opgørelser vedrørende konjunktur- og investeringsforventninger. Endelig kan optages oplysninger om forureningsbekæmpende foranstaltninger, som afgives af virksomhederne i medfør af lov om miljøbeskyttelse, og oplysninger om energiforhold, som afgives i medfør af lov om det civile beredskab og lov om varmeforsyningen. Stk. 2. Oplysninger, som er nævnt i stk. 1, litra a, må kun overføres til registret via replikering eller maskinlæsbart medium. Stk. 3. Konverteringen til maskinlæsbart medium af de i stk. 1, litra b og c nævnte oplysninger sker i Danmarks Statistik. Oplysninger om erhvervsvirksomhedernes samhandel med EU-medlemsstater (Intrastat) modtages og konverteres dog af told- og skatteregionerne. Stk. 4. Der skal føres særlig kontrol til sikring af, at de konverterede oplysninger er i overensstemmelse med grundmaterialet. Stk. 5. Der skal foretages fornøden kontrol til sikring af, at der ikke registreres urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges. 6. Databehandling af registret må kun iværksættes efter anmodning fra personer, der er autoriseret hertil. 121

122 7. Fra registret må ikke udskrives oplysninger, der kan henføres til bestemte personer eller virksomheder, med mindre andet følger af stk. 2 og stk. 3. Stk. 2. Oplysninger, der kan henføres til bestemte personer eller virksomheder, kan uddateres i forbindelse med spørgeskemaudsendelse og stikprøveudvælgelse. Stk. 3. Oplysninger, der kan henføres til bestemte personer eller virksomheder, kan udskrives i forbindelse med registrering og fejlbehandling, jf. 5, stk. 5. Som led heri kan udskrifter af modtagne oplysninger om eksport- og importforhold for handel med lande, der ikke er EU-medlemsstater, tilbageleveres til told- og skattemyndighederne til berigtigelse. For handel med EUmedlemsstater kan udskrifter af de modtagne oplysninger fremsendes til de pågældende erhvervsvirksomheder med kopi til told- og skatteregionerne. Der kan ligeledes rettes henvendelse til told- og skattemyndighederne med henblik på at få bekræftet rigtigheden af modtagne oplysninger fra Told- og Skattestyrelsens moms-afregningssystem. 8. Registret anvendes til fremstilling af løbende erhvervsstatistik, jf. bilag 3. Stk. 2. Registret anvendes herudover, om fornødent i kombination med oplysninger fra andre registre, til sådanne special- og serviceopgørelser, analyser mv., som omhandles i lov om Danmarks Statistik, 1, stk. 1, nr. 2-5, og 1, stk. 2. Sådanne anvendelser af registret skal, såfremt de ikke fremgår af bilag 3, efterfølgende omtales i en kvartalsvis beretning, som skal være offentligt tilgængelig i Danmarks Statistik. Kapitel III Videregivelse mv. 9. En registreret har ikke krav på at få meddelt de oplysninger, der er registreret om den pågældende, jf. 13, stk. 5, i lov om offentlige myndigheders registre. 10. Oplysninger, som kan henføres til bestemte personer eller virksomheder, må ikke videregives fra registret, med mindre andet følger af stk Stk. 2. Følgende oplysninger må overføres til Det Centrale Virksomhedsregister til brug ved varetagelsen af dette registers opgaver. a. Oplysninger om de juridiske enheders og poduktionsenhedernes navn, adresse, teleoplysninger, beliggenhed, eventuelle fuldt ansvarlige deltageres navn og CPR-nummer, navne og CVRnumre for juridiske personer, der deltager i ansvarlige selskaber, ejerform, samt art, herunder branche. b. Oplysninger om de enkelte registerenheders beskæftigelse samt registertekniske data, herunder registreringsdato, ajourføringsdato og afmeldelsesdato. c. Oplysninger om de enkelte juridiske enheders arbejdsgiverstatus samt im- og eksportørstatus 122

123 Stk. 3. Følgende oplysninger må overføres til opdatering af adresseregistret i Danmarks Nationalbanks "Økonomisk-Statistisk Kontors Statussystem", som banken benytter ved udarbejdelse af statistikker over Danmarks kapitalbalance over for udlandet: - Oplysninger om enhedernes navn, adresse, art, herunder branche, samt de numre, hvorunder enhederne er optaget i Told- og Skattestyrelsens registre over virksomheder og indeholdelsespligtige mv. og i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register over selskaber mv. Enhederne kan udvælges på grundlag af deres branche og omsætningsstørrelse. Oplysning om den enkelte enheds omsætning må ikke overføres. Stk. 4. For virksomheder, for hvem der er afgivet oplysninger om im- og eksport til Danmarks Statistik, og for hvem der formodes at være uoverensstemmelse mellem im- og eksportoplysningerne og oplysninger modtaget fra Danmarks Nationalbank om betalinger til og fra udlandet, kan der videregives oplysninger til Nationalbankens statistikregister "Statistisk afdelings betalingsstatistik" om uoverensstemmelser og mulige korrektioner samt identifikationsoplysninger og im- og eksportoplysninger. Stk.5. Registertilsynet kan endvidere efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde tillade, at sådanne oplysninger videregives til registre, der udelukkende er oparbejdet i statistisk eller videnskabeligt øjemed. Registertilsynets afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel IV Sikkerhedsforanstaltninger 11. For registret, herunder for uddata med oplysninger, der kan henføres til bestemte personer eller virksomheder, gælder de sikkerhedsbestemmelser, der er nævnt i bilag 4 (datasikkerhedsreglement for Danmarks Statistik) og 5 (datasikkerhedsbilag) til forskrifterne. Bestemmelserne omhandler fysiske, organisatoriske og systemtekniske sikkerhedsforanstaltninger. Bilag 5 offentliggøres ikke. 12. Kun medarbejdere, der er autoriseret hertil, må have terminaladgang til registret. Der må kun autoriseres medarbejdere, for hvem det er nødvendigt at betjene terminalerne i forbindelse med udførelsen af deres arbejdsopgaver. Stk. 2. Terminaloperatører skal tildeles en personlig og fortrolig autorisationskode. Stk. 3. Autorisationskoden skal anvendes ved ethvert operatørskift, og når terminalen forlades, skal der træffes sådanne foranstaltninger, at fornyet opkald vil kræve indsendelse af autorisationskode. Kapitel V Sletning 13. Registrerede oplysninger slettes, såfremt de har mistet deres betydning for varetagelsen af registrets opgaver, og senest 20 år efter det tidspunkt, oplysningerne er indført i registret. 14. Registertilsynet kan tillade, at registereksemplarer overføres til opbevaring i arkiv på nærmere angivne vilkår. 123

124 Kapitel VI Ikrafttræden 15. Forskrifterne træder i kraft den 8. oktober Samtidig ophæves forskrifter for Det Erhvervsstatistiske Registersystem af 5. august Stk. 2. Danmarks Statistik skal give Økonomiministeriet og Registertilsynet meddelelse om registrets ophør. Danmarks Statistik, den 8. oktober 1999 P.M.V. Jan Plovsing /Jørgen Alexandersen 8. oktober

125 BILAG 1. Oplysninger i Det Erhvervsstatistiske Registersystem 1. Det erhvervsstatistiske register (basisregister) Oplysninger Enhedens navn Adresse(r) Teleoplysninger SE-nummer CVR-nummer P-nummer VIRK-nummer SAF-nummer Aktieselskabs- og anpartsselskabsnummer mv. Maskinelt tildelte entydige enhedsnumre Arbejdsstedskode Ansvarlige indehaveres navn, stilling og adresse Eksempel/forklaring For juridiske enheder og produktionsenheder, der er registreret i CVR, registreres navnet, som det er optaget i CVR. For øvrige enheder vælger Danmarks Statistik en dækkende betegnelse. Forretningsadresse, forsendelsesadresse, domicil. Telefonnummer, adresse, faxnummer. Identifikationsnummer i Told- og Skattestyrelsens registre over virksomheder og indeholdelsespligtige mv. Identifikationsnummer i Det Centrale Virksomhedsregister for juridiske enheder. Identifikationsnummer i Det Centrale Virksomhedsregister for produktionsenheder. Gammelt identifikationsnummer i Toldvæsenets virksomhedsregister. Identifikationsnummer i det erhvervsstatistiske register. Identifikationsnummer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register over selskaber mv. Med etableringen af Det Centrale Virksomhedsregister udgår disse numre, men numrene opretholdes i registrets historikoplysninger. Hver enhed tildeles maskinelt et 10-cifret entydigt identifikationsnummer. For produktionsenheder identisk med P-nummeret. Løbenummer, der i forbindelse med CVR-nummeret identificerer den enkelte lokale enhed eller filial. Navn, stilling og adresse på indehavere af enkeltmandsfirmaer samt fuldt ansvarlige deltagere i interessentskaber og kommanditselskaber mv. Ansvarlige deltageres personnumre I tilfælde, hvor juridiske personer, fx aktieselskaber, selvejende institutioner, fuldt ansvarlige deltagere, registreres i stedet de pågældende enheders CVR-nummer. 125

126 Ejerform Art Eksempelvis enkeltmandsfirma, aktieselskab, partrederi, selvejende institutioner, kommuner mv. Størrelsen af aktiekapital eller indskudskapital i anpartsselskaber. Oplysninger om, hvorvidt der er tale om en juridisk enhed (enkeltmandsfirma, aktieselskab mv. eller en fysisk (lokal) enhed (fabrik, værksted, hjælpeenhed mv.)). Endvidere dækker begrebet oplysninger om enhedens branche (hovedbranche og evt. bibrancher) samt funktionskode. Funktionskoden bruges til at opdele arbejdsstederne i den private sektor og den offentlige sektor, således at den offentlige sektor underopdeles. Afgrænsningen af den offentlige sektor benyttes bl. a. i nationalregnskabsstatistikken.. Beskæftigelsesoplysninger Omsætning Beskæftigelsesoplysninger beregnet på grundlag af indbetaling til ATP/AUD og oplysninger på oplysningssedlerne til Told- og Skattestyrelsen eller opgjort på grundlag af indberetninger til delregistrene og landbrugsstatistikregistret. Beregnet som momsangivet omsætning. Kommune Told- og Skatteregion Lovkode og bevillingsart Henvisning til delregistre i Danmarks Statistik Registertekniske data Bagatelgrænse/stor Im- og eksportørstatus Skemaoplysninger Den af Told- og Skattestyrelsen benyttede kode. De af Told- og Skattestyrelsen benyttede koder for lovgrundlaget for indeholdelsespligten mv. Angiver, hvilke delregistre i Det Erhvervsstatistiske Registersystem enheden indgår i. Herunder historikdateringer, data til styring af opdateringsrettigheder og koder for dataleverandør/-kilde. Kode for om enheden i statistisk forstand er at betragte som liggende under den af Danmarks Statistik fastsatte bagatelgrænse og kode, der angiver, om enheden p.g.a. sin størrelse er af særlig betydning som statistikindberetter. Koderne angiver, om enheden er importør- eller eksportørregistreret hos Told- og Skattestyrelsen. Mhp. opgørelse af respondentbyrden registreres oplys- 126

127 ninger om de tællinger, en enhed har deltaget i. 2. Delregistrene a. Vedrørende virksomheder inden for flere erhvervsområder Oplysninger Løn mv. ATP/AUD-bidrag Momsafregninger Eksport og import Resultatopgørelse, balance, investeringer og supplerende oplysninger for erhvervsvirksomheder på firmaniveau Driftsregnskabsoplysninger Mellemværender med udlandet, offentlige og koncessionerede virksomheder Eksempel/forklaring Løn mv. meddelt på oplysningssedlerne til skattemyndighederne fra samtlige arbejdsgivere om samtlige ansatte. Oplysning om disses eventuelle beskæftigelse ultimo november. Ca enheder (årligt). Oplysninger om indbetalte ATP og AUD bidrag. Ca enheder (kvartalsvis) Udgående afgift, indgående afgift, afgiftstilsvar, eksport-salg samt refunderede energiafgifter for samtlige momspligtige. Ca enheder (månedligt). For hvert vareparti angivelse af værdi, vareart, mængde samt for importen, hvorfra varerne kommer, og for eksporten, hvortil varerne sendes. Ca importører og ca eksportører. Heraf ca virksomheder med månedlig registrering af samhandel med EF-medlemslande; registrering af handel med andre lande sker løbende. Hovedposter, specifikationer og skattemæssige korrektioner til driftsregnskab og balance. Ca enheder (årligt). Hovedposter fra driftsregnskaber. Ca enheder (årligt). Gæld til og tilgodehavender i udlandet med angivelse af beløb, art samt om mellemværenderne er kortfristede eller langfristede. Ca. 100 enheder (årligt). Lønomkostninger Funktionærlønninger Antal udførte arbejdstimer og lønomkostninger. Ca enheder (hvert 4. år). Oplysninger om beskæftigede funktionærers alder, køn, uddannelse, stillingsbetegnelse, anciennitet, udførte ar- 127

128 bejdstimer og aflønning (ca enheder, når statistikken er fuldt udbygget, årligt). Udenlandsk ejede firmaer b. Vedrørende industri Beskæftigelse og løn Ordrer og omsætning Varesalg - enkeltvarer Råvarekøb Energiforbrug Investeringer Lagerværdi Firmaer her i landet, hvor udlandet har bestemmende indflydelse. Angivelse af det udenlandske moderselskabs navn og nationalitet samt andelen af aktie- eller anpartskapitalen i det danske firma. Ca enheder (ad hoc). Antal beskæftigede indehavere, funktionærer, arbejdere, mænd og kvinder, hel- og deltidsbeskæftigede, ungarbejdere og lærlinge.antal udførte arbejdstimer. Udbetalt løn til arbejdere og funktionærer og hjemmearbejdere. Ca enheder (årligt). Ca enheder (månedligt). Omsætning, ordreindgang og ordrebeholdning for hjemme- og eksportmarked. Ca enheder (månedligt). Samlet omsætning. Salg af egne varer. Specifikation på enkeltvarer på grundlag af KN-nomenklaturen med angivelse af mængde og værdi. Ca enheder (kvartalsvis). Diverse rå- og halvfabrikata samt emballage. Max enheder (ca. hvert 5. år). Fast og flydende brændsel, gas, elektricitet og fjernvarme. Lagerkapacitet, alternative energimuligheder og overskydende energi (arter). Rumopvarmning med proces-energi. Ca enheder. Fast ejendom, driftsmidler, samt forureningsbegrænsende foranstaltninger. Ca enheder (årligt). Værdien af beholdninger af råvarer, varer under fremstilling, fremstillede færdigvarer og handelsvarer. Ca. 300 enheder (kvartalsvis). Konjunkturbedømmelse Faktisk og forventet forløb for produktion, beskæftigelse og ordreindgang. Bedømmelse af ordrebeholdning, eksportordrebeholdning, råvare- og færdigvarelagre samt produktionskapacitet. Ændring i investeringsplaner. Mangel på arbejdskraft, efterspørgsels- eller kapacitetsforhold som årsag til produktionsbegrænsninger. 128

129 Ca enheder (kvartalsvis). Investerings-forventninger Forureningsbekæmpende foranstaltninger Forventninger til investering i alt i indeværende og det kommende år. Ca enheder (halvårligt). Trufne tekniske foranstaltninger imod forurening, andre foranstaltninger til bortskaffelse af affald og spildprodukter. Ca enheder (ad hoc). Resultatopgørelse balance og Hovedposter fra resultatopgørelse og balance. Ca juridiske enheder (årligt). c. Vedrørende engroshandel Priser Lagerværdi Engrospriser for ca enkeltvarer. Ca enheder (månedligt). Værdien af lagerbeholdningen. Ca. 400 enheder (kvartalsvis). d. Vedrørende detailhandel Omsætning Priser Månedlig omsætning i detailhandelsfirmaer. Ca enheder (månedligt). Ca enheder (hver anden måned). Detailpriser for ca. 900 varer og tjenesteydelser. Ca enheder (månedligt). e. Vedrørende bygge- og anlægsvirksomhed Beskæftigelse Bruttolønsummer Antal beskæftigede mestre, medhjælpende hustruer, funktionærer, faglærte, ikke-faglærte og lærlinge. Ca enheder (hvert år). Ca enheder (kvartalsvis). Udbetalt bruttoløn til arbejdere og funktionærer. Ca enheder (kvartalsvis). Konjunkturforventninger Forventning om mindre, uændret eller større beskæftigelse i det kommende kvartal. Forventning om mindre end normal, normal eller større end normal ordrebeholdning i det kommende kvartal. Årsager til eventuel produktionsbegrænsning, herunder om der er mangel på faglært eller ikke faglært arbejdskraft. Ca. 650 enheder (kvartalsvis). 129

130 f. Vedrørende transport Transportydelser på lastbiler Danske skibes fart på udlandet Regnskabsoplysninger vedrørende rederier Antal kørte km, godsets vægt, art, på- og aflæsningssteder, benyttelse af påhængsvogn. Ca vogne årligt (kvartalsvise, skiftende udsnit). Fartens art, farvandsområde samt fragtindtjening. Ca. 300 enheder (årligt). (Udsendelsesregister). Ca. 300 enheder (årligt). g. Vedrørende turisme Overnatninger i hoteller og på campingpladser Erhvervsmæssig udlejning af danske feriehuse Rejsebureauer Danske og udenlandske gæsters overnatninger. Ca enheder (månedligt). Danske udlejningsbureauer og turistforeninger. Ca. 100 enheder (3 gange årligt). (Udsendelsesregister). Ca. 75 enheder (kvartalsvis). h. Vedrørende øvrige erhvervsområder Smede- og maskinreparationsværksteder Maskinstationer Kornhandlere Foderstofhandlere Beskæftigelse og omsætning. Ca enheder (ad hoc). (Udsendelsesregister). Ca enheder (ad hoc). (Udsendelsesregister). Ca. 290 enheder (tre gange hvert år). (Udsendelsesregister). Ca. 70 enheder (halvårligt). Producenter af foderblandinger (Udsendelsesregister). Ca. 200 enheder (halvårligt). 130

131 Skove Landbrugskonsulenter Skovenes areal, art, alder, bonitet, ejerforhold. Ca enheder (ad hoc). (Udsendelsesregister). Ca. 150 konsulenter (årligt). i. Vedrørende alle delregistrene Identifikationsoplysninger, registertekniske koder og andre oplysninger til brug ved skemaudsendelse mv. Specificerede forsendelsesadresser, skemagrupper, frister, regnskabsperiode, status og transaktionskoder. 131

132 Danmarks Statistik 8. oktober 1999 BILAG 2. Oplysninger indsamlet fra offentlige myndigheders edb-registre og registreret i Det Erhvervsstatistiske Registersystem Indsamlet fra Datatyper Hyppighed 1. Told- og Skattestyrelsens moms-afregningssystem 2. Told- og Skattestyrelsens import- og eksportregistre 3. ATP-arbejdsgiverregister 4. Det Centrale Erhvervsregister Udgående afgift, indgående afgift, afgiftstilsvar, eksportsalg, værdien af handelen med EFmedlemsstater, samt refunderede energiafgifter pr. afregningsenhed Import og eksport: oplysninger om vareart, varemængde, transaktionsbeløb, afsender- og modtagerforhold ATP- og AUD-indbetaling pr. arbejdsgiver Samtlige data i Det Centrale Erhvervsregister, bortset fra kode for fritagelse fra reklamehenvendelser Månedsvis og årsvis Løbende Kvartalsvis Løbende 5. Told- og Skattestyrelsen (COR) 6 og 7. (udgået) Lønudbetaling og pension mv. samt ATP-indbetaling pr. arbejdsforhold Årligt 8. Centralregistret for Motorkøretøjer Biltekniske vedrørende lastbiler oplysninger registrerede Kvartalsvis 9. Danmarks Nationalbank Betalinger til og fra udlandet (SE-registrerede virksomheder og offentlige myndigheder) Månedligt 10. Told- og Skattestyrel- Vurderingsoplysninger ca. hvert 10. år 132

133 sens afdeling for vurdering af fast ejendom 11. Told- og Skattestyrelsens selskabsskatteregister (SSR) 13. Arbejdspladsstatistikregistret 14. Told- og Skattestyrelsens SLS-E register (Statens ligningssystem for erhvervsdrivende) vedrørende selvstændigt vurderede skove Skattepligtige selskabers indkomst og skat 12. Landbrugsstatistikregistret Identifikationsoplysninger, enhedernes art, herunder driftsform og beskæftigelse Beskæftigelse Identifikationsoplysninger og data vedr. resultatopgørelse, balance og skattemæssige korrektioner til resultatopgørelse og balance Årlig Periodisk Årlig Årlig 133

134 Danmarks Statistik 8. oktober 1999 BILAG 3. Anvendelsen af Det Erhvervsstatistiske Registersystem 1. Den løbende erhvervsstatistik Registret anvendes til fremstilling af følgende periodiske opgørelser i he n- hold til lov om Danmarks Statistik: a. Opgørelser omfattende flere erhvervsområder Årlige opgørelser over antal arbejdssteder, over udbetalt lønsum og over antal beskæftigede målt som antal fuldtidsbeskæftigede på årsbasis beregnet på grundlag af ATP- og AUD-indbetalingerne samt som antal job på arbejdsstederne ultimo november. Oplysningerne fordeles efter virksomhedernes branche, beliggenhed og størrelse. Kvartalsvise beskæftigelsesopgørelser på grundlag af indbetalte ATP- og AUD-beløb. Oplysningerne vedrørende indbetalinger til ATP anvendes til opgørelse af antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i de enkelte virksomheder. Disse oplysninger indgår i Det Centrale Erhvervsregister til brug ved gruppering af virksomhederne efter størrelse. Oplysningerne om antal arbejdsgivere og antal fuldtidsbeskæftigede fordeles efter branche, ejerforhold og størrelse. Årlige opgørelser over tilgang og afgang af momspligtige virksomheder. Kvartalsvise opgørelser over momsafregnende enheders indkøb og omsætning, herunder eksportsalg fordelt på brancheområder inden for byerhverv. Årlige opgørelser omfattende samtlige momspligtige virksomheder inden for både byerhverv og landbrug vedrørende indkøb og omsætning med fordeling efter virksomhedernes branche, ejerforhold, beliggenhed og størrelse. Månedlige, kvartalsvise og årlige opgørelser over import og eksport af varer fordelt på varearter, værdi, varemængde, samt for importen, hvorfra varerne kommer, og for eksporten, hvortil varerne sendes. I det omfang det er fastsat ved EF-retsakter, leveres de bearbejdede statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Eurostat. På grundlag af Told- og Skattestyrelsens generelle virksomhedsskema foretages årligt opgørelser af driftsposter og status med specifikationer i henhold til skemaet. Årlige regnskabsstatistiske opgørelser på grundlag af driftsregnskaberne fra større firmaer. Opgørelserne indeholder fordelinger på størrelsesgrupper, ejerforhold, branchegrupper samt hovedposter i regnskaberne. 134

135 Årlige opgørelser til brug for statistikken over Danmarks kapitalbalance over for udlandet med oplysninger om størrelsen af gæld til og tilgodehavender i udlandet pr. 31/12 hvert år. Opgørelserne indeholder specifikation på arten af mellemværender samt på, om disse er kort eller langfristede. Undersøgelser med ca. fire års intervaller af lønomkostningerne inden for virksomheder i en række byerhverv. Undersøgelserne belyser virksomhedernes bruttolønomkostninger pr. beskæftiget fordelt på direkte lønomkostninger, herunder feriepenge, sygedagpenge mv. og indirekte lønomkostninger, herunder forsikringer, naturalydelser mv. De statistiske opgørelser vedrørende lønomkostningerne er ønsket af EF til brug ved sammenligning med tilsvarende statistik for andre EF-lande. Undersøgelser årligt af lønforhold for funktionærer i virksomheder inden for byerhvervene. Undersøgelsen belyser funktionærernes samlede aflønning, herunder gratialer, arbejdsgivers pensionsbidrag mv. De beskæftigede opdeles på grupper efter alder, køn, stillingsbetegnelse, uddannelsesgruppe, anciennitet og på amter. Opgørelser over udenlandsk-ejede firmaers andel af erhvervslivets samlede omsætning, værditilvækst, beskæftigelse mv. b. Industri Årlige opgørelser over antallet af beskæftigede og lønudgifter i industrivirksomheder med 6 beskæftigede og derover. Opgørelserne indeholder fordelinger på geografiske områder, ejerform, brancher, størrelsesgrupper, antal beskæftigede indehavere, funktionærer og arbejdere, mænd og kvinder, antal arbejdstimer for arbejdere, lønudgift til funktionærer, arbejdere og hjemmearbejdere. Månedlige opgørelser over antal beskæftigede arbejdere og funktionærer samt beskæftigelsesindeks for arbejdere fordelt på industrihovedgrupper. Månedlige lønsumsindeks for arbejdere og funktionærer med fordeling på industrihovedgrupper. Timelønsindeks for arbejdere, månedslønsindeks for funktionærer. Månedlige opgørelser vedrørende industriens ordre- og omsætningssituation omfattende indeks over værdien i løbende priser af omsætningen af egne varer og tjenester samt ordretilgangen med fordelingen på industrigrupper, hjemme- og eksportmarked samt angivelse af eksportmarkedsandel. Endvidere indeks over værdien af ordrebeholdninger og eksportordrebeholdninger, eksportmarkedsandel samt ordrebeholdningernes varighed. Opgørelserne omfatter desuden pris- og mængdeindeksberegninger og sæsonkorrektioner. 135

136 Kvartalsvise opgørelser over industrivirksomhedernes salg af enkeltvarer angivet i såvel værdi som mængder i virksomheder med 6 ansatte og derover. Opgørelserne omfatter endvidere samlet omsætning og omsætning af egne varer fordelt på brancher. For fiskeforarbejdende industri alle virksomheder. Opgørelser med ca. 5 års intervaller af industrivirksomhedernes køb af råvarer, halvfabrikata og emballage med fordelinger på enkeltvarer og brancher. Opgørelser over industriens årlige energiforbrug med fordelinger på flydende brændsel, fast brændsel, gas, elektricitet, samt fjernvarme og industribrancher. Muligheder for anvendelse af alternative energiformer samt udnyttelse af overskudsenergi til rumopvarmning. Energibesparende foranstaltninger. Angivelse af såvel det totale opvarmede etageareal som det af overskudsvarme helt eller delvis opvarmede. Geografiske opdelinger. Opgørelserne omfatter alle virksomheder med 20 beskæftigede og derover samt et udsnit af mindre virksomheder. Årlige opgørelser omfattende virksomheder med 20 ansatte og derover af investeringer i fast ejendom, driftsmidler og forureningsbegrænsende foranstaltninger med fordelinger på industribrancher samt geografiske opdelinger. Kvartalsvise opgørelser over værdien af lagerbeholdningen i større industrivirksomheder. Opgørelserne er fordelt på brancher og hovedtyper af varer (råvarer, varer under fremstilling, fremstillede færdigvarer og handelsvarer). Kvartalsvise konjunkturbarometre for industrivirksomheder tilhørende firmaer med mindst 20 beskæftigede. Opgørelserne omfatter kvalitative vurderinger af faktisk og forventet forløb for produktion, beskæftigelse og ordreindgang. Vurderinger af samlet ordrebeholdning, eksportordrebeholdning, råvare- og færdigvarelagre samt produktionskapacitet. Opgørelsen oplyser endvidere om ændringer i investeringsplaner og om produktionen har været begrænset eller hindret som følge af arbejdskraftmangel, utilstrækkelig kapacitet eller utilstrækkelig efterspørgsel. Resultaterne offentliggøres med fordeling på 29 industrigrupper og på sektorerne investeringsgodeindustri, forbrugsgodeindustri og mellemproduktindustri. Halvårlige investeringsundersøgelser foretages i tilknytning til konjunkturbarometerundersøgelserne i april og oktober. Ved disse tendensundersøgelser estimeres industriens samlede investeringer i indeværende år samtidig med, at der foretages opgørelser af forventningerne til det kommende års investeringer. Opgørelser over trufne tekniske foranstaltninger til forureningsbekæmpelse og bortskaffelse af affald og spildprodukter fordelt på brancher og geografiske områder. Årlige opgørelser over regnskabsresultaterne for industrifirmaer, som har mindst 20 beskæftigede med fordelinger på industrigrupper af en række af 136

137 årsregnskabernes hovedposter. Disse opgørelser suppleres hvert femte år med regnskabsopgørelser omfattende virksomheder med 6-19 beskæftigede. c. Engroshandel Månedlige indeksopgørelser vedrørende engrospriserne baseret på oplysninger om priser for ca omsætningsmæssigt mere betydende varer. Opgørelserne omfatter indeks for ca. 160 varegrupper og specifikationer på hovedgrupper af produktionsmidler og forbrugsvarer samt opdeling på danske varer og importvarer. Kvartalsvise opgørelser over værdien af lagerbeholdningen i de største engrosvirksomheder. d. Detailhandel Månedlige opgørelser af detailomsætningsindeks for ca. 40 brancheområder. Månedlige opgørelser over prisudviklingen for grupper af varer og tjenesteydelser til brug for beregning af forbrugerprisindeks og nettoprisindeks, jf. lov herom. Opgørelserne baseres på oplysninger om prisen for ca. 900 varer og tjenesteydelser. e. Bygge- og anlægsvirksomhed Totalopgørelser ca. hver år over beskæftigelsen i bygge- og anlægsvirksomhed med fordeling på arbejdets art, mestre, medhjælpende hustruer, funktionærer fordelt på køn, faglærte, ikke-faglærte og lærlinge. Opgørelserne omfatter fordelinger af virksomhederne på brancher, størrelsesgrupper, ejerforhold samt geografisk. Kvartalsvise opgørelser vedrørende beskæftigelsen i bygge- og anlægsvirksomhed med fordeling på brancher, arbejdets art, medhjælpende hustruer, funktionærer fordelt på køn, faglærte, ikke-faglærte og lærlinge. Kvartalsvise opgørelser vedrørende bruttolønsum med fordeling på brancher samt arbejdere og funktionærer. Kvartalsvise konjunkturbarometeropgørelser over store bygge- og anlægsvirksomheders forventninger med hensyn til, om det kommende kvartal vil indebære mindre, uændret eller større beskæftigelse, og om ordrebeholdningen ultimo det kommende kvartal vil være mindre end normal, normal eller større end normal. Statistikken belyser endvidere eventuelle årsager til produktionsbegrænsninger, herunder om der er mangel på faglært eller ikkefaglært arbejdskraft. 137

138 f. Transport Kvartalsvise opgørelser over godstransportydelser på lastbiler med 6 tons totalvægt og derover. Opgørelserne belyser antal kørte km, godsets art mv. Årlig opgørelse af danske skibes fragtindtægter ved udenrigsfart fordelt efter fartens art og farvandsområder. Årlige opgørelser over regnskabsresultaterne for rederier, som råder over mindst 250 BRT. g. Turisme Månedlige opgørelser over overnatninger i hoteller og på campingpladser med fordeling på udenlandske og danske gæster, geografiske områder samt beregning af kapacitetsudnyttelsen. Årlige opgørelser over feriehusudlejning formidlet gennem danske udlejningsbureauer og turistforeninger. Kvartalsvise opgørelser af rejsebureauernes virksomhed. h. Øvrige områder Opgørelser ad hoc over beskæftigelse og omsætning i smede- og maskinreparationsværksteder med fordeling på størrelsesgrupper og geografi. Udsendelse af spørgeskemaer ad hoc til maskinstationer vedrørende omsætning, udbetalte arbejdsløn, antal medarbejdere fordelt på faste og midlertidigt beskæftigede samt bestand af maskiner fordelt på typer. Halvårlige udsendelser af spørgeskemaer til kornhandlere til brug ved opgørelser af beholdninger af dansk og udenlandsk korn, omsætningen af dansk korn. Endvidere, jf. lov om kapitelstaksterne, udsendelse af spørgeskemaer til brug ved årlig beregning af gennemsnitsprisen på byg og hvede ved køb fra landmand. Halvårlige udsendelser af spørgeskemaer til foderstofhandlere. Halvårlige udsendelser af spørgeskemaer til producenter af foderblandinger. Skovtællinger gennemført ad hoc til belysning af skovenes areal, art, alder, bonitet og ejerforhold. Udsendelse af spørgeskemaer til brug ved årlige opgørelser over hugsten i skove. Udsendelse årligt af spørgeskemaer til landbrugskonsulenterne vedrørende høstudbytte pr. arealenhed. 138

139 2. Erhvervsstatistiske specialopgørelser og serviceopgørelser Til offentlige myndigheder, organisationer og private virksomheder leveres på grundlag af de årlige og/eller kvartalsvise opgørelser vedrørende de momsafregnende enheders oplysninger om omsætning statistik over omsætningen fordelt på kommuner, områder inden for kommuner og branchegrupper. Til kommuner leveres årlig omsætningsstatistik for detailhandelen fordelt på branchegrupper og planlægningsdistrikter. Til Danmarks Turistråd leveres løbende opgørelser om antallet af overnatninger i hoteller og campingpladser specificeret på geografiske områder. Til Danmarks Turistråd leveres endvidere 2 gange årligt opgørelser over ordrebeholdningen af forud udlejede feriehuse. Til organisationer og virksomheder leveres opgørelser vedrørende ordre- og omsætningsforhold inden for forskellige brancher. Til private virksomheder leveres opgørelser vedrørende industriens salg af egne varer fordelt på landsdele. Til en kommune leveres forskellige industristatistiske opgørelser med fordelinger på geografiske områder. Til offentlige myndigheder, organisationer og private virksomheder leveres detaljerede ugentlige, månedlige og kvartalsvise opgørelser over import og eksport fordelt på lande og varearter. Endvidere udarbejdes opgørelser over den indenlandske forsyning med en række varer på grundlag af oplysninger om industriens varesalg og udenrigshandel. Til en organisation udarbejdes på grundlag af forskellige prisoplysninger prisindeks for visse arter af maskiner. Til offentlige myndigheder, organisationer og private virksomheder leveres statistik over antal virksomheder, samlet lønsum og over beskæftigelsen. Oplysningerne fordeles på kommuner, områder inden for kommuner og postnumre samt på branchegrupper og størrelsesgrupper af virksomheder. 3. Andre statistikområder Oplysninger fra Det Erhvervsstatistiske Registersystem benyttes til opdatering af Danmarks Statistiks arbejdsklassifikationsmoduls data vedrørende ejerforhold, branche og antal beskæftigede ved arbejdsstederne. Oplysningerne fra Det Erhvervsstatistiske Registersystem benyttes til opdatering af beskæftigelsesstatistikregistret vedrørende ejerforhold, branche og arbejdsstedernes adresse. 139

140 Oplysningerne om virksomhedernes omsætning, beskæftigelse, varekøb, eksport, brancheopdeling og beliggenhed benyttes ved Danmarks Statistiks nationalregnskabsopgørelser. 4. I øvrigt Det Erhvervsstatistiske Registersystem anvendes løbende til udbygning og opdatering af Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lov nr. 417 af 22. maj 1996 om Det Centrale Virksomhedsregister, med de i forskrifternes 10, stk. 2, nævnte oplysninger. Det Erhvervsstatistiske Registersystem anvendes til en årlig opdatering af adresseregistret i Danmarks Nationalbanks "Økonomisk-Statistisk Kontors Statussystem" med de i forskrifternes 10, stk. 3, nævnte oplysninger til brug for udarbejdelse af statistikker over Danmarks kapitalbalance over for udlandet. Det Erhvervsstatistiske Registersystem anvendes i samarbejde med Danmarks Nationalbank til forbedring af kvaliteten af den danske udenrigshandels- og betalingsbalancestatistik ved brug af de i forskrifternes 10, stk. 4, nævnte oplysninger. 140

141 Bilag 9. Forskrifter for Statistisk Afdelings Betalingsstatistik FORSKRIFTER for STATISTISK AFDELINGS BETALINGSSTATISTIK I henhold til 4, stk. 2, i lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991, fastsættes følgende: Kapitel 1 REGISTERETS NAVN OG FORMÅL MV. 1 Registerets navn er "Statistisk Afdelings Betalingsstatistik". 2 Danmarks Nationalbank er registeransvarlig myndighed. 3 Registeret har til formål at danne grundlag for Danmarks Nationalbanks udarbejdelse af betalingsstatistik vedrørende transaktioner til og fra udlandet. Stk. 2 De registrerede oplysninger om fysiske og juridiske personer må alene anvendes til statistiske formål og må ikke danne grundlag for afgørelser vedrørende disse personer. 4 Registeret må kun føres og opbevares hos Bankernes EDB Central (BEC) og på egen server i Danmarks Nationalbanks Edb-kontor. Kun autoriserede medarbejdere i Statistisk Afdeling og Edb-kontoret må have adgang til registeret. Kapitel 2 REGISTERETS INDHOLD, ANVENDELSE OG SLETNING MV. 5 I registeret indgår oplysninger om såvel juridiske personers som fysiske personers betalinger i forbindelse med transaktioner til og fra udlandet samt andre betalinger, som ændrer den enkelte valutahandlers udlandsstilling. 141

142 Stk. 2 Registeret må kun indeholde de oplysninger, der er nævnt i bilag 1 og 2. 6 Oplysningerne tilvejebringes af Statistisk Afdeling på grundlag af elektroniske oplysninger fra valutahandlere eller deres edb-centraler samt oplysninger fra fysiske og juridiske personer på følgende formularer: Oplysning om betalingsformål. Kontoindberetning til Danmarks Nationalbank for Stk. 2 Herudover kan oplysningerne tilvejebringes fra Danmarks Statistik med henblik på korrektion af de i registret indeholdte oplysninger. Formålet hermed er så vidt muligt at skabe overensstemmelse mellem udenrigshandels- og betalingsstatistikken. 7 Oplysninger, der kan henføres til bestemte juridiske eller fysiske personer, må kun konverteres til maskinlæsbare medier hos BEC og på PC ere tilsluttet Nationalbankens PC-lokalnet. 8 Der skal føres særlig kontrol til sikring af, at de konverterede oplysninger er i overensstemmelse med grundmaterialet. 9 Der skal i øvrigt foretages fornøden kontrol til sikring af, at der ikke registreres urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges. 10 Registeret anvendes til fremstilling af løbende opgørelser af betalingsstatistik. 11 Databehandling må kun bestå i ajourføring af registerets oplysninger samt bearbejdning af oplysningerne med henblik på frembringelse af de i 12 nævnte uddata. Stk. 2 Registret skal ajourføres løbende. 12 Fra registeret må ikke uddateres oplysninger, der kan henføres til bestemte personer, med mindre andet følger af stk. 2. Stk. 2 Oplysninger, der kan henføres til bestemte personer, kan udskrives i forbindelse med kontrol- og fejlbehandling af oplysningerne. 142

143 Stk. 3 Udskrivning af oplysningerne fra registeret må kun finde sted i Statistisk Afdeling og kun på Nationalbankens PC-lokalnet. 13 Registrerede oplysninger, som nævnt i 5, skal slettes senest 5 år efter inddatering. Kapitel 3 SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER 14 Danmarks Nationalbank skal fastsætte nærmere regler om sikkerhedsforanstaltninger i Nationalbanken til uddybning af de regler, der er fastsat i disse forskrifter. Reglerne skal navnlig omfatte organisatoriske forhold og fysisk sikring, herunder sikkerhedsorganisation, administration af adgangskontrolordninger og autorisationsordninger samt retningslinier for tilsynet med overholdelsen af de sikkerhedsforanstaltninger, der er fastsat af Nationalbanken. Stk. 2 Nationalbanken skal udpege en ledende medarbejder til at være ansvarlig for sikkerheden i Statistisk Afdeling for så vidt angår systemet. Stk. 3 De regler, der er fastsat i henhold til stk. 1, skal indsendes til Registertilsynet og er ikke offentligt tilgængelige. Stk. 4 Den i stk. 2 udpegede ledende medarbejder beslutter, hvilke medarbejdere der skal have terminaladgang til registeret (brugere). Stk. 5 Den i stk. 2 udpegede ledende medarbejder gennemgår mindst én gang årligt de meddelte autorisationer med henblik på at tilbagekalde de autorisationer, som der ikke længere er behov for. 15 For Nationalbankens PC-lokalnet gælder de sikkerhedsforskrifter, der er anført i kapitel 4 og bilag Udskrifter, der indeholder oplysninger, som kan henføres til bestemte juridiske eller fysiske personer, må kun anvendes og opbevares i Statistisk Afdeling efter reglerne i Udskrifter fra registeret, der indeholder oplysninger, som kan henføres til bestemte juridiske eller fysiske personer, må kun anvendes og opbevares af medarbejdere i Statistisk Afdeling, der er beskæftiget med udarbejdelse af betalingsstatistik. 143

144 18 Udskrifter, der indeholder oplysninger, som kan henføres til bestemte juridiske eller fysiske personer, skal opbevares på en sådan måde, at uvedkommende ikke kan få adgang til at gøre sig bekendt med de i udskrifterne indeholdte oplysninger. 19 Udskrifter af lister på papir, der indeholder oplysninger, som kan henføres til bestemte juridiske eller fysiske personer, må kun opbevares i 6 måneder, hvorefter de skal tilintetgøres. Kapitel 4 ØVRIGE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER 20 BEC skal iagttage de sikkerhedsforanstaltninger, der er anført i bilag A1 og A2 til forskrifterne. Bilagene er ikke offentligt tilgængelige. 21 Kun de medarbejdere, som er autoriseret hertil (brugere) af den i 14, stk. 2, nævnte ledende medarbejder, må have adgang til registeret. Stk. 2 Der må kun autoriseres medarbejdere, som er beskæftiget i Statistisk Afdeling og Edb-kontoret. 22 Den i 14, stk. 2, nævnte ledende medarbejder må kun foranledige autorisation af medarbejdere som brugere, for hvem det er nødvendigt at benytte PC-lokalnettet i forbindelse med udførelsen af deres arbejde, og de enkelte brugere må ikke autoriseres til anvendelser, som de ikke har behov for. 23 Brugere skal tildeles en fortrolig eller en personlig og fortrolig autorisationskode. 24 Indtastning af autorisationskoder skal ske ikke-læsbart. Stk. 2 Autorisationskode skal anvendes ved ethvert brugerskift, og når PClokalnettet forlades, skal der træffes sådanne foranstaltninger (sign-off/ logoff), at fornyet opkald vil kræve indtastning af autorisationskode (signon/log-on). 25 Autorisationskoder skal udskiftes efter nærmere fastsatte procedurer. 144

145 26 Der skal mindst hvert halve år udskrives en benyttelsesstatistik. Denne skal for hver enkelt bruger mindst angive antallet af gange, den pågældende har anvendt registeret. Stk. 2 Statistikken skal sendes til lederen af Statistisk Afdeling eller den i 14, stk. 2, nævnte ledende medarbejder. Kapitel 5 REGISTREREDE JURIDISKE ELLER FYSISKE PERSONERS ADGANG TIL OPLYSNINGER OM SIG SELV 27 Fremsætter en registreret juridisk eller fysisk person begæring om at blive gjort bekendt med de oplysninger, der er registreret om vedkommende, skal der snarest muligt gives den registrerede meddelelse herom. Stk. 2 Udlevering af oplysninger må kun finde sted, når vedkommende har legitimeret sig behørigt, eller når der på anden måde er skabt sikkerhed for, at den, der fremsætter begæringen, er identisk med den person, som oplysningerne vedrører. Fremsættes begæringen af en anden end den registrerede, skal Nationalbanken sikre sig, at den pågældende er berettiget til at handle på den registreredes vegne. Stk. 3 Meddelelse i henhold til stk. 1 skal på forlangende gives skriftligt. Stk. 4 En registreret juridisk eller fysisk person, der har fået meddelelse efter stk. 1, har ikke krav på en ny meddelelse før 6 måneder efter sidste meddelelse, medmindre vedkommende kan godtgøre en særlig interesse heri. 28 Tvivlsspørgsmål om retten til at få meddelt oplysninger efter 27 kan indbringes for Registertilsynet. Tilsynets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 6 VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER 29 Oplysninger, der kan henføres til bestemte fysiske eller juridiske personer, må ikke videregives med mindre det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningerne kan videregives. Stk. 2 Oplysninger kan dog videregives til Det Erhvervsstatistiske Registersystem hos Danmarks Statistik med henblik på udarbejdelse af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistik. 145

146 Stk. 3 Oplysninger kan herudover videregives på nærmere angivne vilkår og efter indhentet tilladelse fra Registertilsynet, når videregivelse er nødvendig for udførelse af videnskabelige eller statistiske undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Kapitel 7 IKRAFTTRÆDEN 30 Forskrifterne træder i kraft den 14. juni Stk. 2 Samtidig ophæves forskrifterne af 28. september

147 Bilag 1 Følgende oplysninger er til rådighed i Betalingsstatistikkens overførselsdel i den udstrækning, de er registreret i systemet. Der er tale om 3 forskellige typer oplysninger afhængig af transaktionsform og beløbsstørrelse: Forklaring: Rec-ident Reg.nr. ID TransID Ajourføringskode Identifikation af Record. Valutahandlers registreringsnum mer/navn. Anmeldelsens identifikation. Transaktionsidentifikation. Registreringsteknisk felt. Udenlandsk mellemværende debitering/kreditering Anden valutahandler debitering/kreditering Markering Indenlandske kunder debitering/kreditering Øvrige indenlandske konti debitering/kreditering ISO-lande kode. Valutahandlers reg.-nummer/ BIC adresse. Markeringsfelt fra afsendende valutahandler. SE- eller CPRnummer. Markering for debet eller kredit. Bogføringsdato Overført via udenlandske korrespondenter, til/fra Markering Dato hvor valutahandlerens balance påvirkes. Reg.nr. eller BIC adresse Markeringsfelt fra afsendende valutahandler. 147

148 Afregningsmønt Beløb i fremmed valuta Beløb i DKK ISO-møntkode. Beløbsfelt. Beløbsfelt. Debitors/kreditors nationalitet Betalingsformålskode Evt. supplerende betalingsformålstekst til betalingsformålskode Import/eksport tidspunkt ISO-lande kode. Ciffer-kode. Tekstfelt. Måned, år (mmåååå). Forklaring: Rec-ident Reg.nr. ID Ajourføringskode Identifikation af Record. Valutahandlers registreringsnum mer/navn. Anmeldelsens identifikation. Registreringsteknisk felt. Udenlandsk mellemværende debitering/kreditering ISO-lande kode. Bogføringsdato Beløb i DKK Dato hvor valutahandlerens balance påvirkes. Beløbsfelt. Betalingsformålskode Ciffer-kode. 148

149 Forklaring: Rec-ident Reg.nr. ID Ajourføringskode Identifikation af Record. Valutahandlers registreringsnummer/navn. Anmeldelsens identifikation. Registreringsteknisk felt. Udenlandsk mellemværende debitering/kreditering Anden valutahandler debitering/kreditering Driftsposter debet/kredit Andre indenlandske mellemværender debitering/kreditering ISO-lande kode. Valutahandlers reg.-nummer/ BIC adresse. Udfyldes med D eller K. Udfyldes med D eller K. Bogføringsdato Beløb I DKK Dato hvor valutahandlerens balance påvirkes. Beløbsfelt. Betalingsformålskode Evt. supplerende betalingsformålstekst til betalingsformålskode Import/eksport tidspunkt Ciffer-kode. Tekstfelt. Måned, år (mmåååå). 149

150 Bilag 2 Følgende oplysninger er til rådighed i Betalingsstatistikkens fondsdel i den udstrækning, de er registreret i systemet. Der er tale om 2 forskellige typer oplysninger om værdipapirtransaktioner: Forklaring: Rec-ident. Reg. nr. ID Ajourføringskode Anmeldelsestype Identifikation af record. Valutahandlers registreringsnummer. Anmeldelsens identifikation. Registreringsteknisk felt. Handel/afvikling. Afvikling: Køb/salg egenbeholdning Afvikling for regning kunder Afvikling i egne bøger Afvikling via VP Afvikling udenom VP direkte med anden valutahandler som afviklingsmodpart Anden afvikling Afkrydsningsfelt. Afkrydsningsfelt. Afkrydsningsfelt. Afkrydsningsfelt. Afkrydsningsfelt. Afkrydsningsfelt. Nationalitet SE-nummer eller CPR-nummer Reg. nr. ISO-landekode. Valutahandlers registreringsnummer. 150

151 Fondskodeart Fondskode Udsteders hjemland Møntsort for værdipapir Papirtype Navn Emissionsdato og udløbsdato Antal terminer og kuponrente ISIN, CUSIP, ingen eller andre. Værdipapirets fondskode. ISO-landekode for udsteders hjemland. ISO-møntkode som værdipapiret lyder i. Type værdipapir som transaktionen vedrører. Et dækkende navn for værdipapiret. Dato som: ååååmmdd. Terminer per år. Papirets % per år. Transaktionstype Handelsdato og bogføringsdato ID genkøb Afregningsmønt Nom. beløb, kursværdi i fr. valuta og kursværdi i DKK Terminstillæg i fr. valuta og terminstillæg i DKK Renter/afkast i fr. valuta og renter /afkast i DKK Omkostninger i DKK Type af transaktion. Dato for indgåelse. Dato hvor valutahandlerens balance påvirkes af handelen. Anmeldelsesidentifikation på genkøbsforretningens korresponderende del. ISO-møntkode. Beløbsfelt. Beløbsfelt. Beløbsfelt. Beløbsfelt. 151

152 Forklaring: Rec-ident. Reg. nr. ID Ajourføringskode Anmeldelsestype Identifikation af record. Valutahandlers registreringsnummer. Anmeldelsens identifikation. Registreringsteknisk felt. Afkast/indfrielse. Afkast/indfrielse: Til VP Fra VP, udlandet, udlandet via anden valutahandler og indlandet Egen beholdning Indenlandske og udenlandske depoter/pengekonti Afkrydsningsfelt. Afkrydsningsfelt. Afkrydsningsfelt. Afkrydsningsfelt. Nationalitet SE-nummer eller CPR-nummer. ISO-landekode. Fondskodeart Fondskode Udsteders hjemland Møntsort for værdipapir Papirtype ISIN, CUSIP, ingen eller andre. Værdipapirets fondskode. ISO-landekode for udsteders hjemland. ISO-møntkode som værdipapiret lyder i. Type værdipapir som transaktionen vedrører. 152

153 Navn Emissionsdato og udløbsdato Antal terminer og kuponrente Et dækkende navn for værdipapiret. Dato som: ååååmmdd. Terminer per år. Papirets % per år. Transaktionstype Bogføringsdato Afregningsmønt Kursværdi i fr. valuta og kursværdi i DKK Renter/afkast i fr. valuta og renter /afkast i DKK Type af transaktion. ISO-møntkode. Beløbsfelt. Beløbsfelt. 153

154 Bilag 3 1 Lokaler, der benyttes ved opbevaring og førelse af registre, skal være indrettet med henblik på at forhindre uvedkommende adgang. Stk. 2 Der skal etableres fornøden beskyttelse mod indbrud mv. 2 Der skal udarbejdes skriftlige instrukser, som fastlægger ansvaret for og beskriver behandling af inddata, anvendelse af PC-lokalnettet og behandling af uddata. 3 Der skal foretages en maskinel registrering af alle anvendelser af PClokalnettet. Registreringen skal opbevares i mindst seks måneder. 4 Der skal udarbejdes skriftlige instrukser om sikkerhedskopiering af PC-lokalnettets lagringsmedier. Stk. 2 Der skal føres en fortegnelse over sikkerhedskopier, der benyttes i forbindelse med registre. Der skal foretages løbende kontrol af beholdningen. Stk. 3 Ud over sikkerhedskopierne må der ikke foretages kopiering af registre på udtagelige lagringsmedier. 5 For udvikling og vedligeholdelse af programmer mv., der behandler personoplysninger, skal der foreligge regler, således at der etableres den fornødne dokumentation, kontrol, afprøvning og godkendelse af systemerne. Endvidere skal der etableres den fornødne dokumentation i form af en beskrivelse af systemet og en vejleding i anvendelse af systemet. 154