7. Udenrigshandel og betalingsbalance

Transkript

1 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet int. kreditgivning øget relativ politisk ro stordriftsfordele i produktionen øget velstand øger interesse for udenrigshandel 1

2 Eksport Eksport målt i faste priser = mængder vokser ofte hurtigere end BNP men eksport i løbende priser vokser ofte mindre end BNP - hvorfor? Priserne på internationalt handlede varer stiger svagere end ej handlede varer relativ lav eksportvækst for DK fordi mange landbrugsvarer, som har lav indkomstelasticitet Det globale samhandelsmønster Eksport fra EU USA Japan i lande i alt Ande l a f ve rdens eks port Eksport kv Imp o rt kv EU DK USA Japan Kina Hele verden Ses der bort fra EU s indre handel bliver eksportkv= 1 2

3 Vareeksport og -import Eksport Import Bræ ndsel P rimæ re Industrivare r Bræ nds el P rimæ re Indus triva rer Ilande Ulande Afrika Latinam Ø og S Asien Hele verden Eksport til nabolande Nabolande i % af eksp Nabolande Tyskland Sverige Norge UK Polen 3

4 Import fra nabolande % of import nabolande i % af total Nabolande Tyskland Sverige Norge UK Polen Udviklingen i Dansk eksports store undergrupper STO 4

5 Importens sammensætning Betalingsbalancen Opgørelse af samtlige transaktioner med udlandet dvs mellem valutaudlændinge og -indlændinge Færøerne og Grønland er valutaindlændinge alle der opholder sig i kroneområdet > 1 år 5

6 Opgørelse Løbende poster Varehandel (fob) Søtransport Rejser øvrige varer og tjenester = saldo på vare- og tjenestebalancen renter og udbytter EU Ensidige overførsler = Saldo på BBLP Kapitalposter Udgifter Indtægter +a +b +b +a Saldoen på de løbende poster 5 Thousands

7 DK har haft komfortabelt overskud, men... Saldo på bblp % af BNP Danmark Holland UK Sverige Historisk tilbageblik % 1 5 Overskud/underskud nordiske lande men kun for en kort periode! Norge Danmark Sverige

8 Betalingsbalancen, mio kr 1999, løbende priser, STO2! Br.indtægter Br.udgifter Netto Løbende poster Varehandel fob Søtransport Øvrige løbende poster heraf renter, udbytter mv Overskud bblp Kapitaloverførsler netto 871 Fordringserhvervelse Finansielle transaktioner fra udl Forøgelse af NBs valutares Sammensætning af bblp Fob (free on board) for eksport - opgørelse sker uden transportomkostninger og cif for importen, dvs incl transportomkostninger til dansk havn, men fob i bblp. Søtransport traditionelt overskud Rejser også grænsehandel baseret på pengeinstitutters handel med rejseval. Øvrige varer og tjenester renter, udbytter etc specielt forrentning af udlandsgælden Ensidige overførsler: EU og ulandshjælp 8

9 Betalingsbalancens kapitalposter Kravet om balance Betalingsbalanceoverskud hvis opsparing > I Betalingsbalanceunderskud hvis S < I Sammenhæng Løbende poster (netto) + autonome kapitalposter (netto) = balance for de autonome poster + balance for de udlignende poster = = Kapitalbalancens udlignende poster Statens låntagning i udlandet ændringer i valutabeholdningen Ved faste valutakurser er staten/nb nødt til at foretage udlignende transaktioner Ved variable valutakurser har man ingen forpligtelse 9

10 Handelsbalancen Bytteforholdet == eksportprisindeks/imp.prisindeks hvad betyder stigning i bytteforholdet? Er det altid en forbedring? Påvirkning af handelsbalancen: kraftig indenlandsk vækst, dvs højkonjunktur? Svag indenlandsk konjunktur? Virkning af økonomisk politik? Bytteforholdet Bytteforholdet enhedsværdiindeks bytteforholdet Enhedsværdiindeks for eksporten Enhedsværdiindeks for importen Bytteforholdet 1

11 indeks(1985=1) Kvantumindeks Hele importen Hele eksporten Globale betalingsbalance Ligevægt i princippet, men stort underskud formueindkomst registreres mere hyppigt hos debitor fragtudgifter, men i mindre grad fragtindtægter indberettes giverne er mere ivrige for at registrere ulandsbistand end modtagerne 11

12 Hvem er de store debitor- og kreditor lande USA Tyskland Japan olieeksporterende lande ulande ilande Deb tidligere K K nu nok K, men tidligere D D K Danmarks udlandsgæld % af BNP

13 Danmarks nettogæld over for udlandet % Hvem står for gælden? Mia kr Private ikke-banksektor Offentlig sektor Pengeinstitutterne Nationalbanken 13