Forbedring af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken

Transkript

1 Rapport om Forbedring af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken Afgivet til Økonomiministeren den 30. juni 2000 Udenrigshandel Juni 2000

2 Forord På finansloven for 1999 blev Danmarks Statistik tildelt en ekstra bevilling på 5,9 mio. kr. for 1999 og 5,1 mio. kr. permanent i de efterfølgende år med henblik på at styrke kvaliteten af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken. Bevillingen skulle bl.a. anvendes til, at: 1. Kontrollere udenrigshandelsstatistikkens tal med de tilhørende varebetalinger i Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik en kontrol som blev mulig efter omlægningen af betalingsstatistikken pr. 5. oktober Øge kontrollen af udenrigshandelstallene vedr. handel med EU-landene (INTRASTAT) ved sammenligninger med angivelserne på momsindberetningerne 3. Øge kontrollen af udenrigshandelsstatistikken på detaljeret niveau ved at gennemføre en mere finmasket fejlsøgning og øge omfanget af fejlretning for at sikre tallenes konsistens. Nærværende rapport er en opfølgning til rapporten af 14. december 1999, hvor de første foreløbige resultater af arbejdet med at forbedre kvaliteten af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken blev beskrevet. Efter den 14. december 1999 er etableret et integreret system, hvor der løbende foretages kontrol af firmaernes indberetninger til udenrigshandels- og betalingsstatistikken samt de oplysninger firmaerne anfører på momsangivelsen, dvs. punkt 1 og 2. I nærværende rapport beskrives primært arbejdet med styrkelsen af denne kontrolindsats, idet der ikke efter den 14. december 1999 er foretaget yderligere styrkelse af den finmaskede fejlsøgning, jf. punkt 3. Danmarks Nationalbank har leveret flere bidrag til rapporten, men Danmarks Statistik er ansvarlig for rapportens endelige udformning. Kontrollen af indberetningerne til de forskellige statistikker der belyser Danmarks samhandel med udlandet vil også blive foretaget i fremtiden og resultaterne vil løbende blive fremlagt i rapporten Kvaliteten af udenrigshandelstallene, der udgives af Danmarks Statistik fire gange om året. Danmarks Statistik, juni 2000 Jan Plovsing 2

3 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING UDENRIGSHANDEL RESULTATER BETALINGSBALANCEN I ØVRIGT RESULTATER KONSEKVENSER FOR DE HISTORISKE TAL KONTROLARBEJDET I FREMTIDEN BAGGRUND FOR PROJEKTET KILDER DER BELYSER DANMARKS VAREHANDEL MED UDLANDET UDENRIGSHANDELSSTATISTIK BETALINGSSTATISTIKKEN FRA DANMARKS NATIONALBANK RUBRIK A/B PÅ MOMSANGIVELSEN LISTE-SYSTEMET ETABLERING OG ANVENDELSE AF SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG INDLEDNING GENERELT OM OPGØRELSE AF VAREBETALINGER OG VARETRANSAKTIONER UH- OG BS-STATISTIKKEN UH-STATISTIKKEN OG MOMSANGIVELSENS RUBRIK A/B LISTE-OPLYSNINGERNE OG MOMSANGIVELSENS RUBRIK B ANVENDELSE AF SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG RESULTATER PILOTUNDERSØGELSEN DANMARKS STATISTIKS INTEGREREDE DRIFTSSYSTEM DANMARKS NATIONALBANKS SAGSBEHANDLING (TEMAUNDERSØGELSE) HVOR UDBREDT ER TREKANTSHANDEL? PROJEKTETS GENNEMFØRELSE BILAG 1. NØGLE MELLEM BS-STATISTIKKENS FORMÅLSKODER OG UH-STATISTIKKENS TRANSAKTIONSTYPER BILAG 2. KREDITTIDER I FORBINDELSE MED VAREHANDEL BILAG 3. INFORMATIONSMATERIALE FRA DANMARKS STATISTIK BILAG 4. INFORMATIONSMATERIALE FRA DANMARKS NATIONALBANK BILAG 5. KK-SYSTEMET - SAGSBEHANDLING OG TEKNISK DOKUMENTATION BILAG 6. FORSKRIFTER FOR DET ERHVERVSSTATISTISKE REGISTERSYSTEM BILAG 7. FORSKRIFTER FOR STATISTISK AFDELINGS BETALINGSSTATISTIK BILAG 8. AFTALE MELLEM DANMARKS STATISTIK OG DANMARKS NATIONALBANK OM SAMMENLIGNING AF OPLYSNINGER VEDR. UDENRIGSHANDEL OG UDLANDSBETALINGER

4 1. Sammenfatning Baggrund Sammenligninger af udviklingen i udenrigshandelstallene (UH-tallene) fra Danmarks Statistik og de tilhørende varebetalinger i Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik (BS-statistik) har indikeret, at det tidligere stabile forhold mellem tallene i de to statistikker gradvist er eroderet siden indførelsen af INTRASTAT pr. 1. januar Sammenligninger af udviklingen i UH-tallene med andre statistiske kilder udviser ikke tilsvarende afgivelser. Der er derfor en særlig interesse knyttet til en afdækning af baggrunden for differencerne mellem UH- og BS-statistikken. BS-statistikken er imidlertid den væsentligste kilde til opgørelse af Danmarks betalingsbalance overfor udlandet vedr. ikke-varerelaterede transaktioner, hvorfor korrekt klassificering af betalinger i BS-statistikken umiddelbart har betydning for opgørelsen af saldoen på betalingsbalancens løbende poster. Opfølgning Hovedresultater Nærværende rapport er en opfølgning på den foreløbige rapport, der blev afgivet til Økonomiministeren den 14. december 1999 (herefter betegnet som december-rapporten). Hovedresultaterne af undersøgelserne er, at UH-statistikken i sin nuværende form giver en statistisk dækkende beskrivelse af Danmarks varesamhandel med udlandet. Ved de første offentliggørelser er tallene dog behæftet med nogen usikkerhed på grund af mangelfulde/fejlagtige indberetninger til INTRASTAT. Dette forhold korrigeres der for ved at sammenholde indberetningerne til INTRASTAT med indberetningerne til andre statistikker, der belyser Danmarks varehandel med udlandet primært oplysningerne om EU-varehandel på momsangivelsen. Undersøgelsen har bekræftet at denne kontrol, der har været gennemført løbende siden INTRASTATs indførelse, er meget effektiv, hvorfor Danmarks Statistik ikke finder anledning til at korrigere de historiske handelstal. Sammenligninger af indberetningerne til UH-statistikken med de tilhørende varebetalinger i BS-statistikken har i beskedent omfang bidraget til at lokalisere fejl i UH-statistikken, som ikke har kunnet identificeres via oplysningerne om EU-varehandel på momsangivelsen. Samtidig har disse sammenligninger afdækket kodningsfejl i BS-statistikken, hvilket skal ses i lyset af, at det er første gang det har været muligt at sammenholde anmeldelser til BS-statistikken med oplysninger fra UH-statistikken på firmaniveau og indkøringsproblemer i forbindelse med omlægningen af BS-statistikken i oktober Kodningsfejlene har primært bevirket, at betaling for varer der passerer den danske grænse, dvs. de varetransaktioner som medtages i UHstatistikken, er overvurderet i BS-statistikken. Undersøgelserne bekræfter dermed, at BS-statistikken stort set dækker alle betalinger mellem Danmark og udlandet det er primært sondringen mellem vare- og tjenestebetalinger, der giver anledning til kodningsfejl. Ved sammenligning af UH-statistikkens tal med de tilhørende varebetalinger fra BS-statistikken er det vigtigt at gøre sig klart, at tallene ikke skal være ens på grund af en række begrebsmæssige forskelle mellem statistikkerne. 4

5 Selv efter korrektion for disse begrebsmæssige forskelle er der dog stadig ikke ubetydelige forskelle mellem tallene, især på bruttobasis, hvis årsag endnu ikke er dokumenteret. 1.1 Udenrigshandel resultater Arbejdet med at kontrollere kvaliteten af UH-statikken er foretaget i form af opfølgning på tidligere undersøgelser og etablering af nye kontrolsystemer, der nedenfor beskrives i tre separate afsnit Pilotundersøgelsen - opfølgning Resultater I december-rapporten blev de foreløbige resultater fra en pilotundersøgelse, baseret på perioden marts-maj 1999, hvor 100 pilotfirmaer med væsentlige afvigelser i deres indberetninger til UH- og BS-statistikken samt oplysningerne på momsangivelsen, analyseret. Hovedresultaterne var, at: Kvalitetsproblemerne vedr. udenrigshandelstallene hovedsagelig skyldtes manglende indberetninger til INTRASTAT (udenrigshandlen med de øvrige EU-lande) og disse problemer kunne i de fleste tilfælde identificeres ved at sammenligne med oplysningerne om EU-varehandel på momsangivelsen denne kontrol er også tidligere foretaget inden offentliggørelsen af UH-tallene I de tilfælde, hvor der var væsentlige afvigelser mellem indberetningerne til UH-statistikken (korrigeret for manglende indberetning til INTRASTAT ved anvendelse af oplysningerne på momsangivelsen) og BS-statistikken, da var årsagen næsten entydigt fejlagtig og/eller mangelfuld indberetning til BS-statistikken - fejl og mangler, der dog påvirkede både indtægter og udgifter i nogenlunde samme omfang og derfor kun er af beskeden betydning for opgørelsen af nettobetalingerne. Efterfølgende detailstudier af pilotfirmaernes indberetninger har ikke givet anledning til i nævneværdig grad at ændre disse resultater. Danmarks Nationalbanks opfølgning på pilotundersøgelsen har vist, at fejlindberetningen hovedsagelig skyldes, at tjenestebetalinger fejlagtigt angives som varebetalinger, og manglende betalingsanmeldelser fra firmaer, som foretager modregning eller afregner netto. Dette skal ses i lyset af, at en række af pilotfirmaerne blev udvalgt netop fordi der var formodning om problemer med indberetning til BS-statistikken i forbindelse med overgangen til det nye indberetningssystem Danmarks Statistiks integrerede kontrolsystem Undersøgelsens omfang er udvidet Den i pilotundersøgelsen anvendte fremgangsmåde er siden afleveringen af december-rapporten videreført, idet indberetningerne fra flere firmaer er blevet undersøgt. Danmarks Statistik har gennemført undersøgelserne ved at konfrontere firmaerne med deres egne indberetninger til de forskellige statistikker vedr. udenrigshandel og bedt firmaerne om at forklare/fjerne inkon- 5

6 sistenser i indberetningerne. Dette integrerede kontrolsystem med tilhørende administrativ rykkerprocedure har været i drift siden marts For firmaer udtaget til kontrol sikrer Danmarks Statistiks kontrolsystem, at indberetningerne til UH-statistikken og oplysningerne på momsangivelsen vedr. EUvarehandel korrigeres så de bliver konsistente. Eventuelle fejl i BS-statistikken identificeres, men arbejdet med at korrigere fejl og mangler i BS-statistikken overdrages til Danmarks Nationalbank arbejdsdelingen mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank er fastlagt i en samarbejdsaftale, jf. bilag 8. Vejledning til tabel 1 Resultaterne fra undersøgelserne er resumeret i nedenstående tabel 1. Tabellen er opdelt i to hovedafsnit: Øverst er vist hvilke korrektioner sammenligningen af indberetningerne til INTRASTAT og oplysningerne på momsangivelsen har ført til og nederst hvilke rettelser sammenligningen af indberetningerne til både INTRA- og EXTRASTAT (den samlede udenrigshandel) og BS-statistikken har medført. Når der er taget højde for disse korrektioner til indberetningerne fremkommer en "korrigeret difference", der afspejler forskellige begrebsmæssige forskelle mellem statistiksystemerne - altså gyldige årsager til forskelle. Firmaer, der er udtaget til kontrol, er blevet bedt om at dokumentere årsagerne til den korrigerede difference. 6

7 Tabel 1. Resultater for de undersøgte firmaer Import Eksport Firmaer Faktisk Numerisk Firmaer Faktisk Numerisk Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. 1. Difference, INTRASTAT minus moms Ændringer til INTRASTAT Ændringer til moms (rubrik A/B) Korrigeret difference (1+2-3) Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. 1. Difference, Udenrigshandelsstatistik minus Betalingsstatistik Ændringer til EXTRASTAT Ændringer til INTRASTAT Ændringer til BS-statistikken (foreløbig) Heraf behandling afsluttet 1) Hovedårsag: - Manglende indberetning Fejlkodning, trekantshandel Anden fejlkodning Modregning/netting Øvrige Korrigeret difference ( ) ) Tallene angivet på grå baggrund vedrører alene de 10 firmaer, som Danmarks Nationalbank har færdigbehandlet, idet der ikke er foretaget fordeling af ændringer på årsager. Anm.: Danmarks Statistik indsamler kun summariske oplysninger om fejlindberetninger til BS-statistikken, hvorfor der ikke er beløbsangivelser fordelt på årsager vedr. BS-statistikken fra Danmarks Statistiks undersøgelser - kun oplysning om antal firmaer, der angiver, at der er fejl i deres indberetning til BS-statistikken indhentes. Det skal endvidere bemærkes, at en række firmaer er kontaktet mere end en gang med henblik på afklaring af differencer for forskellige perioder. Danmarks Nationalbank sondrer ikke mellem import og eksport, når antal firmaer med korrektioner til BS-statistikken afrapporteres. Kilde: Tabel 5.7 UH-statistikken BS-statistikken De væsentligste kvalitetsproblemer i UH-statistikken er manglende eller mangelfulde indberetninger til INTRASTAT, hvis omfang det dog er muligt at kvantificere via oplysningerne om EU-varehandel på momsangivelsen. Danmarks Statistik har i øvrigt altid korrigeret for forskelle i firmaernes indberetninger til INTRASTAT og oplysningerne på momsangivelsen, hvorfor der ikke er offentliggjort uopregnede INTRASTAT-tal. Denne opregning af UH-tallene er dog ikke uproblematisk, idet der, som det fremgår at tabel 1, også forekommer betydelige fejl i firmaernes angivelser vedr. EU-varehandel på momsangivelsen. For de 10 firmaer, hvor behandlingen af ændringer til BS-statistikken er afsluttet, er det væsentligste problem, at varebetalingerne fejlkodes især for en række enkelte store betalinger. Relativt få af de sager, hvor firmaerne ved første henvendelse har anført, at årsagen til differencer skyldes problemer med indberetning til BS-statistikken er på nuværende tidspunkt afsluttet, hvorfor resultaterne skal tolkes med varsomhed. Det kan senere vise sig, at de i linje 4 (i nederste halvdel af tabel 1) angivne beløb vedr. ændringer til BS-statistikken, der afspejler firmaernes første tilbagemelding på en henvendelse, skal ændres. 7

8 1.1.3 Danmarks Nationalbanks temaundersøgelse Fokus på kode firmaer undersøgt Resultater Danmarks Nationalbank har som opfølgning på resultaterne fra pilotundersøgelsen gennemført en temaundersøgelse, hvor der er fokuseret på firmaernes anvendelse af betalingsformålskode 2100, der skal anvendes ved anmeldelse af betaling for varer som ikke passerer den danske grænse, herunder trekantshandel (varetransaktioner, hvor et dansk firma som mellemhandler køber en vare i udlandet, hvorfra varen sendes direkte til et andet land uden at passere den danske grænse). Der blev rettet henvendelse til de 47 firmaer, der havde den mest asymmetriske anvendelse af kode 2100 på indtægts- og udgiftssiden. Herved fik man henvendt sig til hovedparten af de firmaer, hvor analysen af indberetningerne på kode 2100 indikerede forkert anvendelse af koden. Tabel 2. Foreløbige korrektioner til BS-statistikken i forbindelse med undersøgelsen af firmaernes anvendelse af kode 2100 (januar marts 2000). De foreløbige resultater fra denne temaundersøgelse fremgår af tabel 2, idet der er foretaget fordeling på henholdsvis vare- og tjenestebetalinger i henhold til Danmarks Nationalbanks praksis ved offentliggørelse af BSstatistikken. Nettoindtægter Indtægter Udgifter 1 2 3=1-2 Mio. kr. Varebetalinger Varer, der passerer grænsen (kode 1800) Proviantering (kode 2400) I alt varebetalinger Tjenestebetalinger Varer, der ikke passerer grænsen (kode 2100) Øvrige tjenester I alt tjenestebetalinger Kilde: Tabel 5.8 medførte omrubricering på 2,9 mia. kr. De foreløbige resultater af undersøgelsen bekræfter, at firmaerne i vidt omfang ikke er opmærksomme på sondringen mellem varer der passerer dansk grænse og varer der ikke passerer dansk grænse der flyttes ca. 2,9 mia. kr. for indtægter og udgifter fra førstnævnte til sidstnævnte kategori. 1.2 Betalingsbalancen i øvrigt resultater Betalingsbalancens kilder Den danske betalingsbalancestatistik opgøres grundlæggende i en kombineret udnyttelse af Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik og Nationalbankens BS-statistik. Dette indebærer, at BS-statistikken er betalingsbalancestatistikkens vigtigste kilde til posterne uden for hovedposten varer. En 8

9 formålskodning af høj kvalitet i BS-statistikken er derfor af væsentlig betydning også for betalingsbalancestatistikken. Kvalitet Korrektioner til UH-statistikken slår direkte igennem på betalingsbalanceopgørelsen. I det omfang korrektioner til BS-statistikken fører til modgående korrektioner på tjenesteområdet eller på andre områder under løbende konto, vil dette have følger for opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster. De gennemførte undersøgelser indebærer således under alle omstændigheder et kvalitetsløft for betalingsbalanceopgørelsen. 1.3 Konsekvenser for de historiske tal UH-statistikken er retvisende i dag Historisk har der formentlig været nogle problemer men dog ikke muligt at opgøre præcist BS-statistikken Ikke belæg for historiske korrektioner til betalingsbalancen Omlægningen af BS-statistikken, der har muliggjort den detaljerede kontrol af BS-statistikkens tal vedr. varebetalinger og UH-statistikkens varetransaktioner, blev effektueret i oktober Undersøgelsen af indberetningerne til de forskellige statistikker fra oktober 1998 og fremefter giver ikke anledning til at ændre i UH-statistikken udover de korrektioner som foretages i forbindelse med den løbende kvalitetskontrol. Kontrollen af indberetningerne til INTRASTAT har været gennemført løbende siden dette systems indførelse pr. 1. januar 1993, hvilket implicerer, at kvaliteten af UH-tallene også før oktober 1998 er tilfredsstillende. Dette er imidlertid næppe helt korrekt, idet det er velkendt, at der var ikke ubetydelige problemer med implementeringen af INTRASTAT-systemet i de første år af systemets levetid - hovedsagelig fordi mange firmaer fandt det temmelig vanskeligt at forstå alle raffinementerne i dette ganske komplicerede statistiksystem. Det er imidlertid ikke muligt at gennemføre detaljeret kontrol af kvaliteten af UH-tallene før oktober 1998 ved at sammenligne med betalingstallene. Andre kilder, der beskriver Danmarks udenrigshandel, primært oplysningerne om EU-varehandel på momsangivelsen, spejlstatistikker (dvs. de øvrige landes opgørelse af importen fra og eksporten til Danmark) samt, for eksportens vedkommende, industristatistikkens opgørelse af eksportomsætningen, indikerer imidlertid, at UH-statistikken også før oktober 1998 gav et retvisende billede af Danmarks varehandel med udlandet. For BS-statistikken er der ikke fundet anledning til at anfægte indberetningerne før oktober Det er ikke muligt at undersøge om problemerne med fejlkodning i det nye indberetningssystem også historisk har gjort sig gældende, idet tærskelværdien for enhedsidentifikation og indberetning af betalingsformål i det gamle system var på 2 mio. kr. Med hensyn til den historiske kvalitet af betalingsbalancetallene i øvrigt er der ikke for den undersøgte periode fremkommet oplysninger om så systematiske fejlposteringer eller manglende posteringer, at det kan begrunde tilbagegående rettelser i betalingsbalanceopgørelsen før

10 1.4 Kontrolarbejdet i fremtiden UH-statistik Efter kontrollen er handelstallene dækkende på totalniveauet men ikke på detaljeret niveau Stadig problemer ved første offentliggørelse Handelstallenes aktualitet "Flash-version" på vej Fremgangsmåden, hvor indberetterne konfronteres med deres egne indberetningerne til de forskellige statistikker og skal korrigere inkonsistente oplysninger, vil fortsat være den foretrukne model for Danmarks Statistiks fortsættelse af kontrolarbejdet. Erfaringerne fra undersøgelserne tilsiger, at der er behov for løbende at foretage henvendelser til de indberettende firmaer, idet en række firmaer flere gange er blevet kontaktet med henblik på at undersøge differencer for forskellige perioder. Nærværende undersøgelse underbygger, at UH-statistikken, når kontrollerne i form af sammenligninger med andre statistikker er gennemført og indberetterne efterfølgende er blevet konfronteret med sammenligningerne, dækker Danmarks varehandel med udlandet. UH-statistikken er imidlertid alene dækkende for totaltallenes vedkommende, idet der stadig er behov for estimation af en væsentlig del af de detaljerede vare-landefordelte udenrigshandelstal på grund af manglende eller mangelfulde indberetninger - i 1998 udgjorde omfanget af denne estimation på detaljeret niveau ca. 10 pct. og 5 pct. af henholdsvis den samlede import og eksport. Det forventes, at det nyetablerede integrerede kontrolsystem i et vist omfang vil rette op dette forhold, da det tabelmateriale som indberetterne præsenteres for giver bedre mulighed for at identificere manglende indberetninger til INTRASTAT end materiale udsendt tidligere. Det må dog understreges, at udbedring af UH-statistikkens manglende dækning på detaljeret niveau kræver indberetternes medvirken. Der er endvidere stadig betydelige problemer med aktualiteten af udenrigshandelstallene og kvaliteten af handelstallene ved de første offentliggørelser, der næsten udelukkende skyldes problemer med INTRASTAT. Fristen for rettidig indberetning til INTRASTAT er 10 hverdage efter en måneds udgang, men ca. 15 pct. af de indberetningspligtige overholder ikke denne tidsfrist og skal derfor rykkes: Først med en postkortrykker, hvor den indberetningspligtige får oplyst en ny indsendelsesfrist. Overholdes den nye indsendelsesfrist ikke pålægges respondenten at betale en ekspeditionsafgift på 550 kr., der dog ikke fritager respondenten for indberetningspligten. Indberetter respondenten fortsat ikke fremsendes anbefalet rykkerskrivelse med angivelse af en absolut sidste indsendelsesfrist hvis denne ikke overholdes anmeldes den indberetningspligtige til politiet. Den beskrevne rykkerprocedure kan strække sig over 6-9 måneder, hvis hele proceduren skal gennemløbes. De fleste respondenter reagerer dog på den første rykker, hvorfor første offentliggørelse af udenrigshandelstallene sker når indberetningerne efter første rykker er edb-registreret og materialet er behandlet statistisk, dvs. ca. 10 uger efter en statistikmåneds udgang. Rykkerproceduren sikrer altså, at de fleste respondenter indberetter så handelstallene kan offentliggøres 10 uger efter en statistikmåneds udgang desværre er indberetningerne meget mangelfulde: Ved første offentliggørelse af handelstallene mangler indberetninger for ca pct. af værdien. Tal for de manglende data må etableres ved estimation, der næsten udelukkende 10

11 baseres på tidligere indberetningsadfærd, idet der på dette tidspunkt ikke er andre statistiske oplysninger tilgængelige udover oplysninger fra industriens omsætning på eksportmarkederne. Danmarks Statistik har igangsat et estimationsprojekt, hvor målet er både at øge aktualiteten og kvaliteten af handelstallene ved første offentliggørelse denne "flash-version" af handelstallene forventes offentliggjort første gang i november Betalingsbalance Danmarks Nationalbanks BS-statistik Også andre områder end varer vil blive inddraget i den fremtidige kontrol af betalingsbalancens kvalitet. Sådanne initiativer vil i første omgang navnlig vedrøre tjenesteområdet, og sigtet med disse undersøgelser er en mere detaljeret opgørelse af handlen med tjenester. Undersøgelserne kan resultere i, at det af hensyn til detaljeringsgraden for opgørelse af tjenestehandlen findes nødvendigt at indhente oplysninger direkte hos firmaer med betydelig international tjenestehandel. I den netop vedtagne ændring af lov om Danmarks Statistik er der åbnet op for denne mulighed. Den løbende kvalitetssikring af BS-statistikken foregår ved, at de betydeligste fejl søges afdækket på baggrund af en lang række kontroller. Danmarks Nationalbank vil fortsætte dette arbejde. De tematiserede undersøgelser, dvs. henvendelser til en veldefineret kreds af firmaer, hvor der sandsynligvis er fejl i indberetningerne, ligger i forlængelse heraf og vil ligeledes bliver videreført. Umiddelbart forestående er en undersøgelse af firmaernes betalingsanmeldelser ved modregning/netting. 11

12 2. Baggrund for projektet Sammenhængen mellem BS-statistikken og betalingsbalancen Traditionelt har overskuddet på de løbende betalinger i BS-statistikken og på de løbende poster, netto, i betalingsbalancen været rimeligt ens. Sammenhængen mellem de to begreber er som følger: Saldo på løbende betalinger i BS-statistikken + Korrektion for definitoriske forskelle vedr. fordelte emissionskurstab, betalinger i forbindelse med finansiel leasing og ikke udbetalte udbytter + Korrektion for skibe og fly mv., hvor betalingerne erstattes af UHstatistikkens im- og eksportværdier + Korrektion for den del af forskellen for varer, der ikke kan forklares ved forskelligt indhold af de med varehandelen forbundne tjenester (fragt, forsikring mv.) = Saldo på løbende poster, netto, i betalingsbalancen De tre korrektioner var indtil begyndelsen af 1990'erne relativt begrænsede og sikrede dermed en rimelig overensstemmelse mellem de to saldobegreber. Problemer starter i 1993 Især forskellig handelsbalanceudvikling Siden 1993 har forskellene mellem de to statistikkers vareoplysninger imidlertid været så betydelige, at de ikke har kunnet forklares ved forskelligt tjenesteindhold. Den tredje korrektionen har derfor i perioder været betragtelig med heraf følgende betydelig forskel mellem overskuddet på de løbende betalinger og de løbende poster, netto, i betalingsbalancen. Dette giver sig udslag i forskellig opgørelse af handelsbalancen afhængig af om BS-statistikkens varebetalinger eller UH-tallene anvendes udviklingen er især forskellig i perioden af et forhold, der dog også tidligere er observeret, jf. figur 2.1. I 1999 har de to statistikker nærmet sig hinanden med hensyn til beskrivelse af handelsbalanceudviklingen. 12

13 Figur 2.1. Handelsbalancen og nettovarebetalinger (Mio. kr., 12 mdr. gl. gnst.) Betalingsstatistik jan-82 jan-84 jan-86 jan-88 jan-90 jan-92 jan-94 jan-96 jan-98 Udenrigshandelsstatistik Kilde: Beregninger på basis af Kvaliteten af udenrigshandelstallene, af 10. april 2000, figur 4 og 5. Bruttotallene Nærmere analyse af den forskelligartede udvikling på handelsbalancen i henhold til de to statistikker må baseres på bruttotallene, dvs. BS-statistikkens varebetalinger og UH-statistikkens import- og eksporttal, jf. figur 2.2. Figur 2.2. Danmarks import/eksport og varebetalinger til/fra udlandet (udgifter/indtægter) (Mio. kr., 12 mdr. gl. gnst.) Import Eksport Udgifter Indtægter jan-82 jan-84 jan-86 jan-88 jan-90 jan-92 jan-94 jan-96 jan jan-82 jan-84 jan-86 jan-88 jan-90 jan-92 jan-94 jan-96 jan-98 Anm.: Ekskl. import af (udgifter til køb af) og eksport af (indtægter fra salg af) skibe, fly og boreplatforme. Varebetalinger mellem Færøerne/Grønland og Danmark er ikke medtaget, men de tilhørende varebevægelser er medtaget i UH-tallene. Kilde: Kvaliteten af udenrigshandelstallene, af 10. april 2000, figur 4 og 5. Import Eksport UH-statistikkens importtal har generelt ligget på et højere niveau end de tilhørende udgifter, hvilket antages at skyldes, at den statistiske værdi af importen inkluderer fragt og forsikringsomkostninger frem til den danske grænse, der i BS-statistikken skal registreres som betaling for tjenesteydelser. UH-statistikkens eksporttal og de tilhørende indtægter har generelt ligget på næsten det samme niveau, hvilket kan tages som udtryk for, at den statistis- 13

14 ke værdi af eksporten tilnærmelsesvis svarer til de fakturerede værdier, der danner basis for BS-statistikkens indtægter. BS-tallene ligger nu på et højere niveau end UH-tallene Undersøgelse først mulig efter omlægning BS-statistikken Opregning ved manglende dækning i INTRASTAT Efter indførelsen af EUs indre marked pr. 1. januar 1993 er sammenhængen mellem UH- og BS-statistikkens tal gradvis ændret: BS-statistikkens tal er generelt steget kraftigere end UH-statistikkens tal for eksportens vedkommende konstateres denne tendens først omkring årsskiftet 1995/96, men tendensen er dog brudt i det seneste års tid. Denne udvikling i tallene har medført, at BS-tallene i dag ligger på et højere niveau end UH-statistikkens import- og eksporttal. Årsagen til at undersøgelser af den gradvise ændring af sammenhængen mellem UH- og BS-statistikken ikke tidligere er foretaget, skal ses i lyset af, at det tidligere BS-statistiksystem, jf. afsnit 3.2, hvor tærskelgrænsen for enhedsidentifikation samt indberetning af detaljeret betalingsformål var på 2 mio. kr. Dette forhold bevirkede, at ca. 50 pct. af varebetalingerne ikke kunne identificeres på firmaniveau og umuliggjorde en fornuftig sammenligning med UH-tallene. Ovennævnte tegn på, at UH-tallene skulle være undervurderede genfindes imidlertid ikke i de øvrige statistiske kilder som belyser Danmarks varehandel med udlandet 1. Som det fremgår af afsnit bevirker det ret omfattende omfang af no-response i INTRASTAT, at Danmarks varehandel med EU-landene ikke bliver indberettet i fuldt omfang på detaljeret niveau til INTRASTAT dette tages der imidlertid højde for ved estimation, idet der opregnes ved anvendelse af data fra momsangivelsens rubrik A/B, jf. figur 2.3 nedenfor. 1 Se Kvaliteten af udenrigshandelstallene, af 10. april 2000, hvor de danske UH-tal sammenlignes med de øvrige EU-landes opgørelse af deres varehandel med Danmark (spejlstatistikker), industriens omsætning på eksportmarkederne og oplysningerne vedr. varesalg til EU-lande afgivet til LISTE-systemet. 14

15 Figur 2.3. Sammenligning af UH-statistik og Momsstatistik (Mio. kr.) Import Eksport Moms, EU-varekøb Moms, EU-varesalg kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv. 99 Anm.: UH-tallene er inkl. de estimater som foretages på basis af momstallene. Kilde: Kvaliteten af udenrigshandelstallene, af 10. april 2000, figur 7 Begrebsmæssige forskelle Estimationens betydning Af figur 2.3 ses, at de opregnede UH-tal og data fra momsangivelsens rubrik A/B, afviger niveaumæssigt fra hinanden, hvilket skyldes begrebsmæssige forskelle mellem de to statistikker, jf. afsnit 4.4. Den udvikling de to statistikker beskriver er imidlertid meget parallel. Det skal bemærkes, at forskellene mellem BS-statistikkens varebetalinger og UH-tallene ikke alene kan henføres til forskelle i indberetningerne en (ukendt) del af forskellene skyldes formentlig de anvendte estimationsmetoder. INTRASTAT-tallene opregnes for indberetningspligtige firmaer som enten helt eller delvist undlader at indberette og for firmaer som er fritaget for at indberette. BS-statistikken er totaldækkende, men for betalinger under kr. som indberettes på samleanmeldelser angives ikke formålskode for samleanmeldelser skønnes betalingens formål. 15

16 3. Kilder der belyser Danmarks varehandel med udlandet Flere kilder Den centrale kilde vedr. Danmarks varehandel med udlandet er udenrigshandelsstatistikken (UH-statistikken), men der findes andre statistiske kilder som helt eller delvis belyser Danmarks udenrigshandel det drejer sig om følgende kilder: 1. UH-statistik vedr. varehandel med Danmark opgjort af partnerlandets statistikinstitution, fx skal Statistisches Bundesamts opgørelse af importen fra Danmark i princippet ligge ret tæt på Danmarks Statistiks opgørelse af eksporten til Tyskland. Sammenligninger af denne art betegnes spejlstatistikker 2. Danske industrivirksomheders eksport af varer registreres som totaltal i forbindelse med Danmarks Statistiks månedlige opgørelse af industriens ordre- og omsætningssituation 3. I forbindelse med indførelsen af EUs indre marked den 1. januar 1993 bortfaldt grænseformaliteterne ved varehandel mellem EU-landene, men moms- og afgiftsregler blev bibeholdt uændret. Da momslovgivningen tilsiger, at der skal betales moms i forbrugslandet er der behov for at følge hvilke firmaer som modtager varer, når de købes i et andet EUland, for derved at kunne kontrollere om varemodtageren angiver det momspligtige køb. Der blev derfor etableret et administrativt kontrolsystem benævnt VIES: VAT (Value Added Tax) Information Exchange System) på dansk benævnt LISTE-systemet. Danske firmaer som eksporterer varer til andre firmaer i EU skal, som hovedregel, hvert kvartal til Told Skat oplyse varemodtagerens momsnummer, i hvilket EU-land varemodtageren er momsregistreret og værdien af varesalget (eksporten) 4. Ligeledes i forbindelse med indførelsen af EUs indre marked blev antallet af oplysninger på momsangivelsen udvidet med bl.a. to rubrikker vedr. EU-varekøb (rubrik A) og EU-varesalg (rubrik B). Formålet med disse rubrikker er primært at muliggøre fastlæggelse af den population som skal indberette detaljerede tal vedr. EU-varehandel, dvs. indberette til INTRASTAT 5. I betalingsstatistikken fra Danmark Nationalbank (BS-statistikken) registreres alle betalinger mellem Danmark og udlandet, fordelt på formål (hvis over kr.) og land betalinger som vedrører varehandel kan identificeres særskilt. Momstjekket Andre undersøgelser på firmaniveau Oplysningerne fra momsangivelsens rubrik A/B, jf. punkt 4, anvendes løbende til systematisk kontrol af INTRASTAT-indberetningerne på firmaniveau, idet væsentlige differencer mellem de to statistikker undersøges ved henvendelse til de indberettende firmaer i daglig tale betegnet "momstjekket". Endvidere anvendes oplysningerne til opregning for manglende indberetning til INTRASTAT. Der er foretaget ad hoc analyser af sammenhængen mellem firmaernes indberetninger til industriens ordre- og omsætningsstatistik vedr. afsætningen på eksportmarkederne, jf. punkt 2, indberetninger til LISTE-systemet, jf. punkt 3, og eksportoplysninger afgivet til UH-statistikken. Disse analyser har generelt verificeret de til UH-statistikken afgivne oplysninger og har ikke bidraget til at styrke kvaliteten af kontrolarbejdet i nævneværdigt om- 16

17 fang alle væsentlige mangler ved indberetning til UH-statistikken har det været muligt at identificere via momstjekket. Der er derfor ikke tidligere etableret permanente kontrolsystemer udover momstjekket. Forbedret grundlag til sammenligning af UH- og BS-statistikken Der er forskelle Sammenligninger af BS-statistikken og UH-statistikken har tidligere været foretaget på firmaniveau, men har været næsten umuliggjort af, at kun betalinger over 2 mio. kr. (tærskelgrænsen) kunne identificeres med hensyn til betalingsmodtager/afsender samt detaljeret betalingsformål. Omlægningen af BS-statistikken pr. 5. oktober 1998, har markant forbedret dette sammenligningsgrundlag, grundet nedsættelse af tærskelgrænsen til kr. Nærværende rapport skal netop ses i lyset af dette forhold. Af de nævnte alternative kilder, der belyser Danmarks varehandel med udlandet, er oplysningerne på momsangivelsen og i BS-statistikken de mest dækkende, hvorfor arbejdet med kontrol af UH-statistikken er koncentreret om at sammenligne UH-statistikkens tal med tallene på momsangivelsen og i BS-statistikken. Endvidere viser resultaterne fra undersøgelserne, jf. afsnit 5, at der er betydelige problemer med korrekt registrering af trekantshandel - et forhold hvis omfang kan belyses ud fra LISTE-oplysningerne, hvorfor også denne statistikkilde beskrives. Statistikkerne udarbejdes efter forskellige opgørelsesmetoder mv., hvilket beskrives i resten af dette afsnit. 3.1 Udenrigshandelsstatistik INTRASTAT og EXTRASTAT Datagrundlaget for den danske UH-statistik stammer fra to forskellige systemer: 1. EXTRASTAT, der vedrører varehandel med ikke EU-lande 2. INTRASTAT, der omfatter varehandel mellem EU-landene. De to systemer er på en række områder ret forskellige og beskrives derfor i separate afsnit nedenfor EXTRASTAT Varebevægelser mellem Danmark og ikke EU-lande Ikke alle varebevægelser medtages Dækning og registreringstidspunkt EXTRASTAT omfatter varebevægelser mellem Danmark og ikke EU-lande (3. lande) Færøerne og Grønland betragtes i denne forbindelse som ikke EU-lande. I princippet skal enhver vareforsendelse som passerer den danske grænse registreres separat (transaktionsopgørelse), hvis varen forøger eller formindsker beholdningen af varer, der er til rådighed i Danmark. Hvis varer kommer fra eller sendes til ikke EU-lande skal der altid foretages en anmeldelse til toldmyndighederne, hvilket sikrer totaldækning af alle varetransaktioner som lovligt passerer dansk grænse på vej til/fra ikke EU-lande. En række varebevægelser medtages imidlertid ikke ved opgørelsen af UHstatistikken - det drejer sig primært om varer der udveksles midlertidigt, ikke-erhvervsmæssige transaktioner mv. 17

18 Særlige varebevægelser Oplysningsomfang Transaktionstærskel To principper Generalhandel Specialhandel Transit I Danmark optælles generalhandel Import UH-statistikken dækker også en række varebevægelser, hvor opgørelsen ikke finder sted ved grænsepassagen det drejer sig fx om skibe og fly, som i UH-statistikken registreres hvis ejendomsretten til varerne skifter fra en danske resident til en udenlandsk eller omvendt. For alle varetransaktioner specificeres bl.a. varekode, landekode (oprindelses- og afsendelsesland for import og bestemmelsesland for eksporten), varens værdi, nettovægt i kg og evt. supplerende mængdeenhed og procedurekode. For varetransaktioner af ringe værdi og nettovægt (værdi på kr. og vægt på kg. eller derunder for handel med Færøerne og Grønland er værdigrænsen dog kr.) behøver varekoden dog ikke at blive specificeret. Denne ordning benævnes tærskelværdiordningen, og de konkrete grænser benævnes statistiske tærskelværdier eller transaktionstærskler Opgørelsesmetode UH-statistik kan opgøres efter to forskellige principper: Enten efter generalhandels- eller specialhandelsprincippet. Ved opgørelse efter generalhandelsprincippet medtages alle varebevægelser, når varerne passerer grænsen for det danske statistikområde, der bortset fra den danske del af fastlandssoklen, er sammenfaldende med det danske toldområde varebevægelserne medtages i UH-statistikken uafhængig af varernes toldmæssige status. Ved opgørelse efter specialhandelsprincippet medtages varebevægelserne når varerne overgår til fri omsætning 2 eller til anvendelse i industrielle frizoner eller på lokaliteter for aktiv forædling. Hvis varerne fx ved import oplægges på toldoplag medtages varerne først når de fraføres toldoplaget ved generalhandelsopgørelsen medtages varerne straks ved oplæggelsen på toldoplaget. Varer der transiterer igennem Danmark for udenlandsk regning medtages hverken ved opgørelse af general- eller specialhandel. I Danmark anvendes generalhandelsprincippet ved opgørelse af UH-statistikken Værdiansættelse Værdiansættelsen af importen fra lande udenfor EU sker i henhold til EUs bestemmelser om varens toldværdi 3. Værdien opgøres franco den danske grænse, dvs. ekskl. told og afgifter, men inkl. omkostninger til transport og 2 Der skelnes mellem overgang til fri omsætning og frit forbrug. Overgang til fri omsætning forudsætter, at varen er toldbehandlet, imens overgang til frit forbrug tillige kræver, at afgifter, herunder moms, er afregnet. Ved EUs ydre grænse kan enhver vare frigøres til fri omsætning ved erlæggelse af told, mens overgangen til frit forbrug sker i de enkelte medlemslande, idet de forskellige nationale afgiftsregler skal iagttages. 3 En detaljeret redegørelse for opgørelse af toldværdien findes i Toldvejledningen, afsnit A.6. 18

19 forsikringer frem til den danske grænse. Denne pris betegnes CIF-prisen (Cost Insurance Freight). Eksport Varer og lande Varenomenklatur Landenomenklatur Landebegreb i importen Landebegreb i eksporten Procedurekoder Værdiansættelsen i eksporten er FOB-prisen (Free On Board), dvs. ekskl. eventuelle eksportrestitutioner i medfør af EUs landbrugsordninger, men inkl. omkostninger til transport og forsikring frem til den danske grænse Klassifikationer UH-statistikken offentliggøres på det mest detaljerede niveau fordelt på varer og lande. Kodningen af varer foretages i henhold til EUs Kombinerede Nomenklatur (KN), der svarer til Toldtariffens første 8 cifre. KN er baseret på den internationale 6 cifrede nomenklatur benævnt Harmonized System (HS) de første 6 cifre i KN er identisk med klassificeringen i HS. KN revideres årligt og indeholder i dag ca varekoder. Kodningen af lande foretages ved anvendelse af EUs fælles landefortegnelse, der indeholder ca. 220 landekoder. Importerede varer opgøres efter oprindelsesland, hvilket er det land hvor varen er fremstillet eller, hvis fremstillingen er foregået i to eller flere lande, det land hvori den sidste væsentlige forarbejdning er foretaget. Eksporterede varer opgøres efter bestemmelsesland, hvilket er det - på eksporttidspunktet - sidst kendte land, hvortil varen afsendes. Hvilke varetransaktioner som konkret optælles i UH-statistikken bestemmes af hvilke procedurekoder som angives, når varerne skal fortoldes eller udførselsberigtiges. Procedurekoder 4 er 5 cifrede koder, hvor: ciffer angiver den toldprocedure som varerne ønskes behandlet under ciffer angiver hvilken forudgående toldprocedure varerne har været underlagt 5. ciffer er en national opdeling, der anvendes til statistiske formål Der eksisterer et sæt procedurekoder for både import og eksport. Ved import kan anvendes ca. 140 forskellige koder, mens der i eksporten findes ca. 180 koder. Told Skat Indsamling af data Indsamlingen af oplysninger om varehandel med 3. lande, er en integreret del af Told Skats behandling af virksomheders im- og eksportangivelser af varer. Told Skat edb-registrerer alle oplysninger og videresender disse til Danmarks Statistik. Danmarks Statistik foretager på dette grundlag statistisk 4 En detaljeret beskrivelse af de enkelte procedurekoder findes i Toldvejledningen, der udgives årligt af Told Skat. 19

20 kontrol af de indsamlede oplysninger, mens selve fejlretningen foretages af Told Skat.... og andre kilder For en række særlige varebevægelser, fx skibe og fly, indhenter Danmarks Statistik oplysninger vedr. udenrigshandel fra andre kilder (fx Dansk Internationalt Skibsregister) INTRASTAT Varebevægelser mellem Danmark og andre EU-lande Ikke alle varebevægelser medtages Særlige varebevægelser Oplysningsomfang Periodeangivelser INTRASTAT er et fælles EU-statistiksystem Indberetningspligtige virksomheder Dækning og registreringstidspunkt INTRASTAT 5 omfatter alle varebevægelser mellem Danmark og de øvrige EU-lande. Varer, der alene transporteres igennem Danmark med henblik på anvendelse i et andet EU-land registreres ikke i INTRASTAT (transitbevægelser). Varer, der afsendes fra Danmark til et andet EU-land med henblik på udførsel til et ikke EU-land, skal i INTRASTAT registreres som eksport til EU-landet. Tilsvarende skal varer, der indføres fra et andet EU-land med henblik på udførsel til et ikke EU-land via Danmark, medtages som import til Danmark i INTRASTAT. En række varebevægelser medtages imidlertid ikke ved opgørelsen af UHstatistikken, det drejer sig primært om varer der udveksles midlertidigt, ikke-erhvervsmæssige transaktioner mv. UH-statistikken dækker også en række varebevægelser, hvor opgørelsen ikke finder sted ved grænsepassagen det drejer sig fx om skibe og fly, som i UH-statistikken registreres hvis ejendomsretten til varerne skifter fra en danske resident til en udenlandsk eller omvendt. For alle varetransaktioner specificeres bl.a. varekode, landekode (afsendelsesland for import og bestemmelsesland for eksporten), varens værdi, nettovægt i kg og/eller supplerende mængdeenhed og transaktionsart. Oplysningerne til INTRASTAT kan afgives summeret på månedsbasis for hver ens kombination af vare, land, strøm og transaktionsart - identifikation af hver enkelt varebevægelse er ikke nødvendig ved indberetningen, men i praksis vælger mange virksomheder at indberette enkelttransaktioner, akkurat som i EXTRASTAT. INTRASTAT er et fælles EU-statistiksystem, der blev indført i forbindelse med etableringen af det indre marked i 1993, hvor al told- og udførselskontrol for handel med varer mellem EU-lande bortfaldt 6. Oplysninger afgivet til INTRASTAT anvendes alene til udarbejdelse af UH-statistik. Fastlæggelsen af INTRASTAT-populationen sker hovedsagelig ud fra oplysningerne i rubrik A/B (EU-varekøb og EU-varesalg) på momsangivelsen, 5 En nærmere beskrivelse af INTRASTAT fremgår af Vejledning til INTRASTAT Lovgrundlaget for INTRASTAT er EUs forordning 3330/91 med tilhørende gennemførelsesbestemmelser. 20

21 idet der er i INTRASTAT er indført tærskelgrænser, der fritager firmaer med beskeden EU-varehandel for at indberette detaljerede oplysninger benævnt fritagelsestærskler. De danske fritagelsestærskler er siden 1997 fastsat til 1,5 og 2,5 mio. kr. for henholdsvis import og eksport firmaer med en årlig EU-varehandel, der er lig med eller overstiger disse fritagelsestærskler, er indberetningspligtige til INTRASTAT. Transaktionstærskel Estimation I INTRASTAT-systemet findes tilsvarende forenklinger med hensyn til indberetning til UH-statistikken som i EXTRASTAT-systemet, idet varetransaktioner med en værdi på kr. og en nettovægt på kg eller derunder ikke skal specificeres med hensyn til varekode, men kan angives samlet under en særlig varekode ("andre varer"). De anførte tærskelværdier benævnes transaktionstærskler. For at gøre UH-statistikken totaldækkende, foretager Danmarks Statistik estimation på baggrund af oplysningerne i momsangivelsens rubrik A/B. Omfanget af estimation fremgår af nedenstående tabel 3.1. Tabel 3.1. Estimationselementer i INTRASTAT År EU-import EU-eksport Indberettet Indberettet Heraf: Transaktions- Fritagelses- No re- Heraf: Transaktions- Fritagelses- No re- I alt tærskel tærskel sponse I alt I alt tærskel tærskel sponse I alt 1 1.a 2 3 4= a 2 3 4=1+2+3 Mio. kr * Pct ,4 0,7 1,2 8, ,4 0,3 1,1 6, ,4 0,6 1,2 8, ,4 0,3 1,0 6, ,4 0,5 1,0 8, ,4 0,4 0,8 6, ,6 0,5 1,0 7, ,7 0,2 0,8 6, ,3 0,4 2,5 8, ,1 0,2 2,1 4, ,8 0,4 2,5 9, ,3 0,2 2,1 4, *... 86,8 0,5 2,6 10, ,0 0,3 2,0 5,0 100 Kilde: Kvaliteten af udenrigshandelstallene, af 10. april 2000, tabel 4 og internt materiale i Danmarks Statistik. Ca pct.'s estimation Dækningsgraden er formelt ca. 99 pct. frem til 1996, hvorefter den reduceres til lidt under 98 pct. i 1997 som følge af, at fritagelsestærsklerne forhøjes i I praksis er dækningsgraden dog væsentlig lavere som følge af noresponse, hvilket bevirker, at der må foretages estimation af totaltallene samt vare- og landefordeling af tallene for ca pct. af den samlede EU-handels vedkommende. Beløb indberettet under transaktionstærsklen skal alene fordeles på varer via estimation. 21

22 INTRASTAT ligner generalhandel Statistisk værdi indtil 1. januar herefter fakturaværdi Samme vare- og landenomenklatur som i EXTRASTAT Landebegreb Transaktionsarter Indsamling via Told Skat Opgørelsesmetode Sondringen mellem general- og specialhandel er alene relevant i et tolddokumentbaseret indsamlingssystem. Opgørelsesprincippet som anvendes i INTRASTAT har imidlertid mange lighedspunkter med generalhandelsprincippet, hvilket var afgørende for valg af generalhandelsprincippet ved offentliggørelse af 3. landshandelen fra 1993 og fremefter Værdiansættelse Indtil 1. januar 1998 skulle alle værdier angives i statistisk værdi ved indberetning til INTRASTAT, dvs. samme værdiniveau som for 3. landshandlens vedkommende, jf. afsnit For at lette indberetningsbyrden indførtes fra og med januar 1998, at firmaerne skulle indberette fakturaværdien. UH-statistikken publiceres dog stadig i statistisk værdi, idet Danmarks Statistik estimerer den statistiske værdi Klassifikationer I INTRASTAT anvendes den samme vare- og landenomenklatur som i EXTRASTAT, jf. afsnit , hvilket sikrer, at hele UH-statistikken kan offentliggøres på det samme detaljeringsniveau. Eksporten opgøres fordelt på bestemmelseslande, dvs. samme princip som i EXTRASTAT, hvorimod importen alene opgøres efter afsendelsesland - oplysning om oprindelsesland indsamles ikke i INTRASTAT. Der anvendes 13 transaktionsarter til klassificering af varebevægelserne - altså langt færre end de tilsvarende procedurekoder som anvendes i EXTRASTAT. Denne forenklede klassificering hænger sammen med, at der ikke er behov for iagttagelse af komplicerede toldregler i INTRASTAT Indsamling af data Indsamlingen af data foretages af praktiske årsager også af Told Skat. Danmarks Statistik gennemfører både fejlsøgning og fejlretning af alle data - sidstnævnte via direkte kontakt til indberetterne. 3.2 Betalingsstatistikken fra Danmarks Nationalbank Anmeldelser fra godt 70 pengeinstitutter... Betalingsstatistikken (BS-statistikken 8 ) baseres på anmeldelse af transaktioner fra godt 70 danske pengeinstitutter vedrørende transaktioner med udlandet, der dagligt modtages af Danmarks Nationalbank. Derudover suppleres med rapportering af kontoindberetninger og modregning/netting, hvor danske virksomheder indberetter direkte til Nationalbanken vedrørende deres transaktioner med udlandet. 7 Estimationsmetoden er beskrevet i Statistiske Efterretninger: Udenrigshandel, 1998:6. 8 Se i øvrigt Nationalbankens kvartalsoversigt 2. kvartal 1999; Lasse Tryde: Nationalbankens nye indberetningssystem til betalingsstatistikken. 22

23 ... grundlag for poster på betalingsbalancen Omlægning af betalingsstatistikken 5. oktober 1998 I BS-statistikken indgår alle typer betalinger overfor udlandet, og BS-statistikken danner derfor grundlaget for betalingsbalancens løbende poster såvel som finansielle transaktioner. På vareområdet er BS-statistikkens registreringer mindre detaljerede end UH-statistikken. Pr. 5. oktober 1998 blev BS-statistikken omlagt, således at alle indberetninger fra pengeinstitutter nu sker elektronisk baseret på en identifikation af de relevante enkelttransaktionerne i pengeinstitutterne. Samtidigt indførtes et nyt kodesystem for betalingsformålet, der retter sig mod pengeinstitutternes kunder. I den nye kodestruktur blev indført nye koder for varebetalinger, hvor varen ikke passerer grænsen, herunder bunkring mv. (kode 2400). De tidligere samleanmeldelser af enkelttransaktioner under 2 mio. danske kroner bortfaldt, hvilket har medført, at en langt større del af varebetalingerne kan henføres til det enkelte firma Dækning og registreringstidspunkt kroners grænsen Estimation Datering af betalingsanmeldelser Modregning/netting Kontoindberetning Alle enkelttransaktioner over danske kroner anmeldes med identifikation af indenlandsk kunde og betalingsformål. Hvis betalingen er under danske kroner, kan den anmeldes som del af en samleanmeldelse, hvor hverken kundeidentifikation eller betalingsformål fremgår disse betalinger udgør ca. 10 pct. af de samlede varebetalinger. Den samlede mængde betalinger fra samleanmeldelserne fordeles herefter ud på betalingsformål ved brug af fordelingsnøgler. Fordelingsnøglerne er konstrueret med udgangspunkt i strukturen af betalinger i størrelsesintervallet kr., hvor varehandel tildeles omkring 2/3 af disse betalingsstrømme. I BS-statistikken registreres transaktioner ved tidspunktet for deres betaling. Det betyder, at hvad angår varetransaktioner, så vil BS-statistikken typisk have et lag på 1-2 måneder i forhold til UH-statistikken svarende til den gennemsnitlige kredittid (jf. bilag 2). I BS-statistikken findes imidlertid oplysninger om hvornår varen indføres/udføres (klareringstidspunktet). Ved sammenligning af UH- og BS-tallene på detaljeret niveau anvendes denne oplysning. Hvis transaktioner afregnes ved modregning, hvor der ikke sker effektiv betaling, eller ved netting, hvor flere transaktioner afregnes ved et nettobeløb, skal bruttoanmeldelser fremsendes direkte til Nationalbanken. Hvis indlændinge har konti i udenlandske pengeinstitutter, skal de pågældende firmaer indberette bevægelser på disse konti direkte til Nationalbanken (kontoindberetning) Værdiansættelse Fakturerede beløb Anmeldelserne til BS-statistikken afspejler de faktisk foretagne betalinger, hvilket svarer til de beløb som faktureres af sælger. Sammenhængen mellem UH-statistikkens værdibegreb, dvs. værdien ved den danske grænse (den 23

24 statistiske værdi, CIF/FOB, jf. afsnit 3.1), kan ikke generelt fastlægges, idet fakturaværdien afhænger af de aftalte leveringsbetingelser, dvs. betingelser som angiver hvilke omkostninger sælger er forpligtiget til at afholde i forbindelse med transporten af varerne. Undersøgelser tyder dog på, at forskellen mellem fakturaværdien og den statistiske værdi i gennemsnit er beskeden 9. For så vidt angår sammenligning af BS-statistikkens betalinger og UHstatistikkens tal vedr. INTRASTAT på firmaniveau er der imidlertid i princippet ingen forskel på værdibegrebet, idet fakturaværdien også indberettes til INTRASTAT, jf. afsnit Klassifikationer Betalingsformål Indførsel af ny, omfattende kodestruktur Opfyldelse af internationale krav Import- og eksporttidspunkt Landebegreb BS-statistikken opererer med såkaldte betalingsformålskoder. Betalingsformålskoder angiver formålet med en given betaling og er således grundlaget for placeringen af betalingen i den samlede betalingsbalance. Der opereres med 150 forskellige betalingsformål, hvoraf ca. 15 er direkte relevante for vareområdet. Ved indførelsen af det ny indberetningssystem indførtes en firecifret kodestruktur hvor 1. ciffer angiver hovedformålet med betalingen og de efterfølgende 3 cifre specificerer formålet. Tidligere anførte virksomheder eller pengeinstitutter i al væsentlighed tekster på de papirbaserede anmeldelser. Den firecifrede kodestruktur understøtter moderne krav om automatiseringsvenlighed, men samtidigt er det overgangsvist vanskeligere at sikre korrekt klassificering af en betaling, da indberetterne skal omstille sig fra at anvende fritekst i formålsbeskrivelsen til at anvende faste formålskoder. Kodestrukturen er opbygget således, at man kan opfylde internationale krav til betalingsbalanceopgørelser. For varetransaktioner indberettet med kode 1xxx (dvs. 1-tal forrest), skal der tillige oplyses et import-/eksporttidspunkt (klareringsdato). Dette tidspunkt angives som den måned, hvor varen passerer grænsen. Er der tale en betaling, som dækker over mange varetransaktioner, angives en gennemsnitsmåned. Denne oplysning bruges til opregning på årsbasis af betalingsbalancens vareposter. Derudover oplyses for alle typer af betalinger modpartens hjemland, dvs. det land, hvor modparten på forretningen er hjemhørende. Oplysningen bruges til at opstille en landefordelt betalingsbalance Indsamling af data Indberetning umiddelbart efter bogføring... Indberetning til BS-statistikken sker umiddelbart efter en given transaktion er bogført. For de dele af BS-statistikken, hvor pengeinstitutternes kunder skal afgive betalingsformål, vil udgående betalinger typisk være påført be- 9 Danmarks Statistik gennemførte i 1997 en undersøgelse som viste, at den statistiske værdi i importen i gennemsnit var 0,76 pct. større og i eksporten 1,02 pct. mindre end fakturaværdien, jf. Statistiske Efterretninger, Udenrigshandel 1998:6. 24

25 talingsformål i forbindelse med bestilling af overførslen, mens betalinger fra udlandet typisk først påføres betalingsformål 1-2 uger efter betalingen er modtaget. Pengeinstitutterne indhenter typisk betalingsformål via homebanking systemer, telefonisk eller ved skriftlig henvendelse.... transmitteres en gang om dagen Hver nat transmitteres dagens transaktioner (DN-anmeldelser) til Nationalbankens system, som administreres af Bankernes Edb Central (BEC). I DNanmeldelser kan valutahandlerne foretage den løbende opfølgning på indberettede transaktioner og eventuelt påføre en betaling dens betalingsformål. En gang om dagen henter Nationalbanken data herfra til den videre behandling. 3.3 Rubrik A/B på momsangivelsen Omfang af EU-varekøb -og salg Ved indførelsen af INTRASTAT i 1993 blev samtidig indført, at firmaerne skulle oplyse omfanget af deres EU-varehandel i forbindelse med indleveringen af deres momsangivelse. Til det formål blev to nye rubrikker tilføjet på momsangivelsen: Rubrik A (EU-varekøb) og rubrik B (EU-varesalg) Dækning og registreringstidspunkt Varebevægelser til og fra det danske momsområde Momspligt og momsregistrering Det danske momsområde dækker de danske landområder, de territoriale farvande samt luftrummet over disse områder. Denne afgrænsning svarer stort set til definitionen af det statistiske område, der anvendes i UH-statistikken - dog er kontinentalsoklen ikke omfattet af momsområdet, men er en del af det danske statistikområde. Momspligtige personer er juridiske eller fysiske personer (og er følgelig af den grund også enhver form for selskabs- og virksomhedsdannelse), der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Hvis flere momspligtige personer registreres under ét betragtes de som én momspligtig person. Hvis én momspligtig person har flere virksomheder, der registreres hver for sig, dvs. delregistreres, anses hver af de selvstændigt registrerede virksomheder som én momspligtig person. EU-varekøb og EU-varesalg foretaget af momsregistrerede virksomheder skal oplyses på momsangivelsen. Registreringstidspunkt EU-varekøb og EU-varesalg, skal registreres på momsangivelsen på leveringstidspunktet, der defineres som værende den 15. i den måned, der følger efter den måned i hvilken leveringen finder sted. Er der udstedt en faktura efter levering, men inden denne dato, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunktet. I praksis anses faktureringstidspunktet som værende leveringstidspunktet. Finder betalingen helt eller delvist sted inden leveringen eller inden faktura udstedes anses betalingstidspunktet som leveringstidspunkt. Det samme er tilfældet ved varer i konsignation, idet faktura først må udstedes ved afregning. 25

26 3.3.2 Værdiansættelse Fakturaværdi Fakturaværdien anvendes til værdiansættelse af EU-handel. Denne værdi kan variere alt afhængig af aftalen indgået mellem køber og sælger, dvs. leveringsbetingelserne Klassifikationer Rubrik A og B Momsoplysningerne på rubrik A og B (EU-varekøb og EU-varesalg) foreligger i form af et totalbeløb afgivet enten månedligt, kvartalsvis eller halvårligt Indsamling af data Ændring af regler for momsafregning i 1999 og 2000 Indtil 1999 var firmaernes (byerhvervenes) momsafregning kvartalsvis, men herefter er der foretaget ændringer i firmaernes afregningsterminer. Fra 1999 afhænger kredittiden af firmaets momspligtige omsætning: Firmaer med en årlig omsætning på indtil 1 mio. kr. skal afregne halvårligt (indsendelsesfristen er 2 måneder og 1 dag) Firmaer med årlig omsætning mellem 1-10 mio. kr. afregner fortsat kvartalsvist (indsendelsesfristen er 1 måned og 10 dage) Firmaer med årlig omsætning over 10 mio. kr. afregner månedligt (indtil udgangen af 1999 var indsendelsesfristen 2 måneder og 1 dag, fra år 2000 er indsendelsesfristen 1 måned og 10 dage). Oplysningerne på momsangivelserne fremsendes månedligt af Told Skat til Danmarks Statistik. 3.4 LISTE-systemet Dækning og registreringstidspunkt Dækning Trekantshandel Registreringstidspunkt Ved salg af varer til andre EU-lande skal sælger indberette værdien af dette salg, idet omfanget af trekantshandel skal specificeres særskilt. Oplysningerne afgives summeret for hver enkelt kunde (køber) - specificeret ved angivelse af købers momsnummer. Værdien af det samlede salg svarer til det beløb som angives på momsangivelsens rubrik B med tillæg af trekantshandel, men ekskl. installation og montering. Trekantshandel er de tilfælde, hvor et dansk firma fungerer som mellemhandler og aftaler leverance af en vare direkte fra et EU-land til et andet uden at varen passerer den danske grænse, fx hvis et dansk firma på vegne af en tysk kunde køber en vare i Sverige, og det svenske firma sender varen direkte til den tyske kunde. Der anvendes de samme principper for registreringstidspunkt som beskrevet i afsnittet om momsangivelsen. 26

27 3.4.2 Værdiansættelse Som på momsangivelsen Der anvendes de samme principper for værdiansættelse som beskrevet i afsnittet om momsangivelsen Klassifikationer Fordeling på kunder og lande Oplysningerne om varesalg til EU-lande og trekantshandel foreligger i form af totalbeløb i danske kroner fordelt på kunder (købers momsnummer). I modsætning til beløbene på momsangivelsens rubrik B giver de kundefordelte tal oplysning om landefordelingen af firmaets EU-varesalg. Landekode for køber skal oplyses ved indberetning til LISTE-systemet Indsamling af data Kvartalsvis indberetning LISTE-oplysningerne afgives hovedsagelig kvartalsvist, idet indsendelsesfristerne svarer til dem som gælder for indsendelse af momsangivelsen: For halvårsafregnende firmaer er indsendelsesfristen 2 måneder og 1 dag efter kvartalets udløb For kvartals- og månedsafregnende firmaer er indsendelsesfristen 1 måned og 10 dage efter kvartalets udløb Små firmaer (EU-salg på højst kr.) kan efter forudgående tilladelse fra Told Skat nøjes med at fremsende LISTE-oplysninger hvert halve år. Oplysningerne fra LISTE-systemet fremsendes af Told Skat til Danmarks Statistik. 27

28 4. Etablering og anvendelse af sammenligningsgrundlag 4.1 Indledning Nyt indberetningssystem i Nationalbanken forbedrer muligheder for sammenligninger Løbende sammenligninger... I oktober 1998 introducerede Nationalbanken et nyt indberetningssystem for betalinger fra og til udlandet 10, der blandt andet omfattede en nedsættelse af tærskelgrænsen for enhedsidentifikation og detaljeret indberetning af betalingsformål fra 2 mio. kr. til kr. Dette forhold bevirkede, at mulighederne for at foretage en fornuftig sammenligning af BS- og UH-data på firmaniveau blev væsentligt forbedret. Denne mulighed udnyttes nu ved, at der løbende foretages sammenligninger af de oplysninger firmaer indberetter til udenrigshandelsstatistikken (INTRASTAT og EXTRASTAT) og betalingsstatistikken (varebetalinger og lignende) samt om EU-varekøb -og salg (rubrik A/B) på momsangi-velsen. Sammenligninger på firmaniveau foretages under den forudsætning, at oplysningerne indberettes efter de gældende regler. Der foretages følgende sammenligninger: UH- og BS-statistikken; varetransaktioner og dertil hørende varebetalinger INTRASTAT og rubrik A/B på momsangivelsen; EU-varetransaktioner og samlet EU-varekøb -og salg... og præsenteres for firmaer Afgørende at ha' styr på begrebsmæssige forskelle Oversigt Sammenligningerne præsenteres for de firmaer, hvor der er væsentlige uoverensstemmelser mellem oplysningerne, jf. afsnit 4.6, med det formål at få rettet op på eventuelle mangelfulde indberetninger og/eller få afklaret eventuelle begrebsmæssige forskelle. Begrebsmæssige forskelle repræsenterer legitime årsager til, at der er forskel mellem oplysningerne fra de forskellige statistikker, jf. afsnit 4.2. Det er helt afgørende at tage hensyn til de begrebsmæssige forskelle mellem statistikkerne forinden data sammenlignes og resultatet af sammenligningerne præsenteres for firmaerne. I dette afsnit beskrives de begrebsmæssige forskelle mellem følgende statistikker: 1. Generelle forskelle mellem opgørelse af varebetalinger og varetransaktioner 2. UH-statistikken og den nye betalingsstatistik, dvs. det indberetningssystem, der i dag anvendes af Danmarks Nationalbank (indført pr. 5. oktober 1998) - BS-statistikken 3. UH-statistikken og oplysninger om EU-varekøb / EU-varesalg i rubrik A/B på momsangivelsen og LISTE-systemets eksportoplysninger 10 Indberetningssystemet for værdipapirtransaktioner indførtes dog allerede 20. april

29 Endvidere belyses strukturen i de enkelte statistikker ved opgørelser af anvendte transaktionstyper 11. Afslutningsvis, jf. afsnit 4.6, beskrives anvendelsen af sammenligningsgrundlaget nærmere. 4.2 Generelt om opgørelse af varebetalinger og varetransaktioner Naturligt at der er forskelle UH-statistikken BS-statistikken Forskellige principper giver forskellige tal Årsager til forskelle Det er helt naturligt, at der er forskelle mellem varebetalinger og varetransaktioner - UH- og BS-statistikken tjener forskellige formål. I henhold til de internationale retningslinjer (International Merchandise Trade Statistics; Concepts and Definitions, Rev. 2, herefter IMTS2 12 ) skal Danmarks UH-statistik omfatte alle varebevægelser som øger eller formindsker Danmarks beholdning af materielle ressourcer som følge af varehandel med udlandet (jf. IMTS2, 14). Tilrettelæggelsen af betalingsstatistikken er primært rettet mod at opfylde kravene til opgørelse af betalingsbalancestatistik, der i følge de internationale retningslinjer (Balance of Payments Manual, Fifth Edition, herefter BPM5 13 ) skal omfatte alle transaktioner mellem Danmark og udlandet som giver anledning til skift i ejerskabet mellem danske og ikke-danske residenter (jf. BPM5, 111). For varers vedkommende giver opgørelsen efter de to forskellige principper i en række tilfælde anledning til forskellig værdiansættelse og klassifikation af de samme transaktioner mellem Danmark og udlandet. Væsentlige årsager til forskelle er følgende: 1. Byttehandel. I situationer, hvor fx køber og/eller sælger har vanskeligt ved at fremskaffe den valuta som modparten ønsker at blive betalt i, kan international varehandel effektueres ved regulært bytte af varer. Denne praksis er næppe særlig udbredt i dag, men forekom i et vist omfang ved handel med Østeuropa før liberaliseringen i øst tog fart. Når varehandel foregår via byttehandel vil varetransaktionen alene blive registreret i UH-statistikken. 2. Finansiel leasing er en finansiel ydelse, hvor leasingtageren mod betaling af en løbende leasingydelse til leasinggiveren får brugsretten til et aktiv. Leasingtageren leaser typisk aktivet i hele aktivets økonomiske levetid og overtager rettighederne, risikoen, belønningen og ansvaret for aktivet udfra et økonomisk synspunkt, og kan derfor for alle praktiske formål betragtes som ejer af aktivet (se IMTS2, 35). Finansielt leasede varer medtages i UH-statistikken (jf. tabel 4.2 nedenfor, transaktionsart 11) med den fulde værdi af varen. I BS-statistikken indgår finansielt leasede varer ikke i opgørelsen af varebetalinger, da køb og salg af samme 11 INTRASTAT: Transaktionsarter; EXTRASTAT: Procedurekoder; BS-statistikken: Betalingsformålskoder. 12 Udgivet af FN i 1998, Sales No. E.98.XVII.16. En kommenteret oversættelse til dansk er udgivet af Danmarks Statistik i 1999: Metodemanual for udenrigshandelsstatistik. Danmarks Statistik følger på alle væsentlige punkter anbefalingerne i denne metodemanual. 13 Udgivet af IMF i

30 finansielle leasingaktiv betragtes som en fiktiv handel, der giver en uhensigtsmæssig bruttoficering af varebetalingerne. 3. Operationel leasing adskiller sig fra finansiel leasing ved, at leasingtager ikke overtager rettighederne, risikoen og ansvaret for aktivet. Typisk leases (lejes) aktivet ikke i hele dets økonomiske levetid, men returneres til leasinggiveren efter lejeperiodens udløb. Medtages kun i INTRASTAT, hvis leasingperioden er over 1 år (jf. tabel 4.2 nedenfor, transaktionsart 61). I BS-statistikken indgår operationelt leasede varer - uanset leasingperioden - ikke i opgørelsen af varebetalinger, men under tjenesteydelser, og udelukkende leasingydelsen opgøres Reparation. Reparationsvarer er varer, der midlertidigt krydser grænsen for at blive repareret, dvs. en aktivitet som genskaber kvaliteten af en beskadiget vare uden derved at frembringe et nyt produkt 15. Varer til/fra reparation optælles i UH-statistikken med varens fulde værdi, ved såvel indførsel som udførsel. I BS-statistikken indgår betalinger for reparation af varer (inkl. ombygning af skibe, fly samt andre kapitalgoder) på linie med alle øvrige varebetalinger. UH-tallene for reparationsvarer bør derfor være større end de tilhørende betalinger i BS-statistikken Lønforarbejdning. Varer til/fra lønforarbejdning er varer, der midlertidigt krydser grænsen, med henblik på forarbejdning, fx olieraffinering, bearbejdelse af metal, samling af køretøjer, fremstilling af beklædningsgenstande, mv. Varer til/fra lønforarbejdning opgøres i UH-statistikken med varens fulde værdi, ved såvel indførsel som udførsel. I BS-statistikken indgår betalinger for forarbejdning af varer 17 som en tjenesteydelse. UH-tallene for varer, der afsendes eller modtages til/fra lønforarbejdning, bør derfor være større end de tilhørende betalinger i BS-statistikken 6. Returvarer. Returvarer er varer, der eksporteres/importeres og efterfølgende importeres/eksporteres, fx som følge af fejlleverancer, defekter, mv. Returvarer opgøres i UH-statistikken med varens fulde værdi, ved såvel indførsel som udførsel. I BS-statistikken indgår returvarer (jf. tabel 4.3 nedenfor, formålskode 1300) kun i det omfang der rent faktisk betales for den returnerede vare. UH-tallene for returvarer bør derfor være større end de tilhørende betalinger i BS-statistikken 7. Transfer pricing. Ved overførsler af varer mellem fx moder- og datterselskaber placeret i forskellige lande forekommer det, at afregningen sker til priser der ikke afspejler varens handelsværdi, transfer pricing. 14 Betalinger for leje af skibe, fly, mv. med besætning kategoriseres i BS-statistikken under den pågældende transportkategori, og indgår dermed ikke som operationelt leasede varer (jf. tabel4.3, formålskode 3420). 15 Anlægsreparation, reparation af computere og reparation af transportmateriel udført i havne og lufthavne, opfattes som tjenesteydelser, jf. BPM Det skal bemærkes, at værdien af varer der modtages/afsendes til reparation og værdien af varerne som efterfølgende returneres efter reparation bør være nogenlunde ens ved opgørelsen i UH-statistikken (at der skal være forskel skyldes, at eksport opgøres til FOBpriser og import til CIF-priser). Varer der afsendes/modtages til/fra reparation er at betragte som midlertidig eksport/import, der ikke permanent ændrer et lands beholdning af materielle ressourcer, hvorfor disse varebevægelser ikke indgår i UH-statistikken. Reparationsaktiviteten giver imidlertid anledning til, at økonomiske midler skifter ejer typisk i form af betalinger mellem Danmark og udlandet hvorfor værdien af reparationsaktiviteten medtages i både betalingsbalance- og betalingsstatistikken. 17 Betalinger for lønarbejde, dvs. andres forarbejdning af råmaterialer og halvfabrikata, jf. Udlandsbetalinger - Formålskoder, Danmarks Nationalbank, juni

31 Baggrunden for denne type transaktioner er ofte ønsket om at få placeret koncernens overskud eller underskud i det land, hvor der opnås den mest fordelagtige beskatning. Da UH-transaktioner skal anmeldes til deres handelsværdi vil der dermed opstå en difference mellem registreringen i UH- og BS-statistikken. 8. Periodisering. Udenrigshandel med varer indberettes til UH-statistikken med varens fulde værdi. Betalingen for varerne foretages imidlertid hyppigst efter at kunden har modtaget varen - en kredittid på 1-2 måneder er meget almindeligt, jf. bilag 2, hvorfor indberetningerne til henholdsvis UH- og BS-statistikken ikke umiddelbart kan sammenlignes måned for måned Særlige betalingsarrangementer. Der findes i praksis en række særlige betalingsarrangementer, der gør det vanskeligt at identificere den underliggende varetransaktion udfra betalingsoplysninger, fx a conto betalinger, cash-pools samt koncerninterne betalinger. Et cash-pool-arrangement kan eksempelvis bestå i, at betalinger i forskellige valutaer for en gruppe af datterselskaber sker via konti, der er registreret i moderselskabets navn. Mellem koncernforbundne selskaber kan der foretages betalinger, der dækker over en række eventuelt forskelligartede transaktioner (fx betaling for inden- og udenlandske vareleverandører eller optagelse af lån hos moder- eller datterselskab). UH-tallenes niveau er typisk højst UH-tallene vil altså ret generelt ligge på et højere niveau end de tilhørende varebetalinger i BS-statistikken for transaktioner under punkt forudsat varens betaling og varens grænsepassage sker på samme tidspunkt. For de øvrige begrebsmæssige forskelle kan ikke siges noget entydigt om hvad en sammenligning af UH- og BS-statistikken bør vise. 4.3 UH- og BS-statistikken Klassifikationerne er afgørende... Eksempel: Finansiel leasing Omfattende analyse nødvendig En række legitime årsager til, at der skal være forskel mellem tallene i UHog BS-statistikken fremgik af afsnit 4.2. De praktiske muligheder for at tage højde for disse forskelle ved etablering af sammenligningsgrundlaget (SG) for samkøring af de to statistikker afhænger af de klassifikationer som anvendes. Eksempelvis kendes betalingsomfanget for leasingydelser i forbindelse med finansiel leasing fra BS-statistikken (formålskode 3410); men i UH-statistikken kan finansiel leasing ikke identificeres særskilt (i INTRASTAT skal finansiel leasing angives som almindelig køb og salg, transaktionsart 11, og i EXTRASTAT afhænger registreringen af hvilken toldbehandling som ønskes ved import vil der formentlig blive foretaget en registrering ved anvendelse af procedurekode , dvs. fortoldning til fri omsætning og frit forbrug uden forudgående procedure). For at løse dette problem er sammenhængen mellem transaktionstyper i UHstatistikken og BS-statistikkens formålskoder blevet analyseret i de til- 18 Dette er der taget højde for i sammenligningerne, jf. bilag 2, idet udsendelse af materiale til firmaer først foretages, når der i BS-statistikken foreligger data, der ligger mindst to måneder længere fremme end den 3-måneders periode der foretages sammenligninger for. 31

32 fælde hvor sammenhængen mellem registreringen i de to statistikker er mindre klar (fx for finansiel leasing) er der foretaget en række konkrete, delvis skønsmæssige, valg. Ved analysen er fokuseret på de transaktionstyper og betalingsformål, som hyppigst anvendes i henholdsvis UH- og BSstatistikken. I nedenstående tabeller er opgjort beløb samt antal poster indberettet på de enkelte transaktionstyper til henholdsvis EXTRASTAT (kun de beløbsmæssigt 5 største er specificeret) og INTRASTAT samt på de enkelte betalingsformål til BS-statistikken (kun de for sammenligningerne relevante er specificeret). For BS-statistikken er vist to tabeller, der opgør betalinger efter henholdsvis betalingstidspunkt og import/eksport-tidspunkt Sidstnævnte skal kun anmeldes ved betalinger for varer der passerer dansk grænse. 32

33 Tabel 4.1. Procedurekoder anvendt i opgørelsen af varehandel med ikke EU-lande (EXTRASTAT), 1999 Optælling i UH 1 Beløb Antal poster Procedurekode Import Mio. kr. Pct Pct Almindelig import 2, uden forudgående procedure , , Varer der er genstand for en afgiftsfri leverance ,2 62 4, Oplæggelse på toldoplag uden forudgående procedure ,8 41 3, Varer 2, som fraføres andre toldoplag ,9 48 3, Genindførsel 3 efter udførsel til forarbejdning ,8 32 2,6 I alt top , ,7 Øvrige procedurekoder - Import , ,3 I alt, import , ,0 Procedurekode Eksport Almindelig eksport, uden forudgående procedure , , Genudførsel efter forarb. - suspensionsordningen ,1 21 0, Genudf., midl. indført mhp. returnering i uforandret stand ,0 3 0, Genudf. efter forarb. - tilbagebetalingsordningen ,5 37 1, Genudf. via toldoplag (ekskl. udførsel til fastlandssoklen) , ,6 I alt top , ,2 Øvrige procedurekoder - Eksport , ,8 I alt, eksport , ,0 1) Som generalhandel, jf. afsnit ) Der ikke er genstand for en afgiftsfri leverance, til fri omsætning og forbrug 3) Til fri omsætning og frit forbrug. Anm.: De anførte tekstlige beskrivelser er forkortede versioner. De officielle tekster fremgår af Told og Skats Toldvejledning, Blanketter mv. 2000, bilag 119 og 120. Almindelig import og eksport Som det fremgår af tabel 4.1, foregår handel med ikke EU-lande, for godt 2/3 vedkommende som almindelig import og eksport, uden forudgående procedure. Den resterende udenrigshandel gennemføres ved anvendelse af en lang række af de øvrige procedurekoder, hvoraf de hyppigst anvendte for importen er varer der indføres afgiftsfrit samt varer der oplægges på toldoplag. For eksportens vedkommende er det særligt varer der genudføres, der supplerer den almindelige eksport. 33

34 Tabel 4.2. Transaktionsarter anvendt i opgørelsen af varehandel med EU-lande (INTRASTAT), 1999 Optælling i UH 1 Beløb Antal poster Transaktionsart Import Mio. kr. Pct Pct. 11 Alm. import og transaktioner der sidestilles hermed , ,2 17 Kreditnota uden returvarer ,1 2 0,1 21 Returforsendelse af varer ,8 63 1,9 31 Varetransaktioner udført af int. organisationer ,0 3 0,1 41 Varer der modtages til lønforarbejdning ,3 3 0,1 42 Varer der modtages til reparation ,2 6 0,2 51 Varer der modtages fra lønforarbejdning ,4 2 0,1 52 Varer der modtages fra reparation ,3 6 0,2 61 Import ifm. operationel leasing, varighed > 1 år ,0 0 0,0 70 Import som led i fælles forsvarsproj., o. lign ,0 6 0,2 80 Import af byg.materialer og udstyr (B- og A kontrakt) ,0 0 0,0 99 Modtagelse af varer til destruktion ,0 0 0,0 I alt, import , ,0 Transaktionsart Eksport 11 Alm. import samt transaktioner der sidestilles hermed , ,5 16 Eksport, ved indførsel fortoldet under 42.xx.x ,5 44 1,0 17 Kreditnota uden returvarer ,1 12 0,3 21 Returforsendelse af varer ,5 29 0,7 31 Varetransaktioner udført af int. organisationer ,0 1 0,0 41 Varer der afsendes til lønforarbejdning ,3 2 0,0 42 Varer der afsendes til reparation ,6 8 0,2 51 Varer der afsendes fra lønforarbejdning ,4 4 0,1 52 Varer der afsendes fra reparation ,1 8 0,2 61 Eksport ifm. operationel leasing, varighed > 1 år ,1 0 0,0 70 Eksport som led i fælles forsvarsprojekter, o. lign ,1 1 0,0 80 Eksport af byg.materialer og udstyr (B- og A kontrakt) ,1 0 0,0 99 Levering af varer til destruktion ,0 0 0,0 1) I alt, eksport , ,0 Som generalhandel, jf. afsnit ) Omfatter oplæggelse på lagre, levering med proforma faktura, ombytning af varer, varer i konsignation, levering af varer mellem moder- og datterselskaber og finansiel leasing. Anm.: De anførte tekstlige beskrivelser er forkortede versioner. De officielle tekster fremgår af Vejledning til INTRASTAT Almindelig import og eksport Den altovervejende handel med de øvrige EU-lande foregår som almindelig import/eksport (transaktionsart 11) og for eksportens vedkommende, varer der genudføres efter indførsel fra ikke EU-lande under toldprocedure 42.xx.x. 34

35 Tabel 4.3. Betalingsformålskoder anvendt i opgørelsen af varebetalinger (BS-statistikken), opgjort efter betalingstidspunkt, 1999 Optælles som varebetalinger i BS-statistikken Beløb Antal poster Betalingsformål - Udgifter Mio. kr. Pct. 1) Pct. 1) Varer der passerer dansk grænse , , Skibe og fly mv ,9 2 0, Returvarer ,0 0 0, Øvrige varer , ,2 Varer der ikke passerer dansk grænse Heraf: 2400, proviantering mv ,9 3 0,5 Udvalgte tjenester ,1 5 0, Finansiel leasing ,3 1 0, Operationel leasing ,2 1 0, Reparation af varer ,4 2 0, Forarbejdning af varer ,1 2 0,3 I alt udgifter, der indgår i sammenligningsgrundlaget , ,0 Udgifter i øvrigt Heraf: 2100, Transit , Øvrige varer I alt, udgifter Betalingsformål - Indtægter Varer der passerer dansk grænse , , Skibe og fly mv ,4 2 0, Returvarer ,0 0 0, Øvrige varer , ,3 Varer der ikke passerer dansk grænse Heraf: 2400, proviantering mv ,2 2 0,3 Udvalgte tjenester ,3 5 0, Finansiel leasing ,9 2 0, Operationel leasing ,1 1 0, Reparation af varer ,2 1 0, Forarbejdning af varer ,1 1 0,1 I alt indtægter, der indgår i sammenligningsgrundlaget , ,0 Indtægter i øvrigt Heraf: 2100, Transit , Øvrige varer I alt, indtægter ) I procent af sammenligningsgrundlaget. Anm.: De anførte tekstlige beskrivelser er forkortede versioner. De officielle tekster fremgår af Udlandsbetalinger - formålskoder, Danmarks Nationalbank

36 Af tabel 4.3 fremgår, at varebetalinger næsten udelukkende indberettes under betalingsformålskode Opgørelse efter import- og eksporttidspunkt Tabel 4.4. Opgøres betalingsstatistikken efter import-/eksporttidspunkt, foreligger der kun oplysninger vedrørende betalinger for varer der passerer dansk grænse, hvilket er vist i tabel 4.4. Betalingsformålskoder anvendt i opgørelsen af varebetalinger (BS-statistikken), opgjort efter import-/eksporttidspunkt og betalingstidspunkt, 1999 Import-/ Eksporttidspunkt (1) Betalingstidspunkt (2) Forskel (3)=(1)-(2) Betalingsformål Udgifter Mio. kr Skibe og fly mv Returvarer Øvrige varer I alt, udgifter Betalingsformål - Indtægter Skibe og fly mv Returvarer Øvrige varer I alt, indtægter Anm.: De anførte tekstlige beskrivelser er forkortede versioner. De officielle tekster fremgår af Udlandsbetalinger - formålskoder, Danmarks Nationalbank Kun lille forskel på makrotallene Bilag 1 og 3 Af tabel 4.4 fremgår, at når tallene fra BS-statistikken sammenlignes over en relativ lang periode under ét (her 1 år), er der kun beskeden forskel på tallene opgjort til betalingstidspunkt og import-/eksporttidspunkt. En detaljeret analyse af sammenhængen mellem betalingstidspunkt og import- /eksporttidspunkt findes i bilag 2. En samlet beskrivelse af sammenhængen mellem BS-statistikkens formålskoder og transaktionstyperne i UH-statistikken (transaktionsart og procedurekode) fremgår af bilag 1: Nøgle mellem BS-statistikkens formålskoder og UH-statistikkens transaktionstyper. I forbindelse med henvendelser til firmaer, hvor der er store forskelle mellem indberetningerne til de forskellige statistikker, præsenteres sammenhængen i oversigtsform, jf. bilag 3.4: Bilag til generel vejledning. 4.4 UH-statistikken og momsangivelsens rubrik A/B Momstjekket Oplysningerne om EU-varehandel på momsangivelsens rubrik A/B har siden 1995 været anvendt som det centrale uafhængige tjek af indberetningerne til INTRASTAT. 36

37 Rubrik A/B I tabel 4.5 er vist værdien af oplysningerne på momsangivelsens rubrik A/B for alle firmaer og firmaer, der i 1999 var over INTRASTAT-tærskelgrænsen (hhv kr. for import og for eksport) fordelt efter indberetningsfrekvens. Tabel 4.5. Oplysninger på momsangivelsens rubrik A/B, 1999 (Mio. kr.) Indberetningsfrekvens Firmaer over tærskelgrænsen (1) Alle firmaer (2) Andel (3)=(1)/(2) EU-varekøb, rubrik A Mio. kr. Pct. Halvårlig indberetning ,7 Kvartalsvis indberetning ,0 Månedlig indberetning ,0 I alt ,1 EU-varesalg, rubrik B Halvårlig indberetning ,4 Kvartalsvis indberetning ,5 Månedlig indberetning ,7 I alt ,7 Månedlig indberetning er det mest udbredte Begrebsmæssige forskelle Det ses, at langt de største værdier stammer fra firmaer, der indberetter månedligt, og at ca pct. af den samlede værdi på momsangivelsen dækkes af firmaer, der befinder sig over tærskelgrænserne for indberetningspligt til INTRASTAT. Princippet i INTRASTAT er, at varebevægelser over landegrænsen altid registreres og til varens fulde værdi - på momsangivelsen anføres primært omkostningen/indtægten forbundet med varehandlen. Som hovedregel skal de samme varebevægelser medtages i både INTRASTAT og på momsangivelsen, men for nogle typer af varebevægelser er der forskelle i angivelsespligten, der altså er gyldige årsager til differencer mellem INTRASTAT og angivelserne på rubrik A/B: 1. Finansiel leasing. I INTRASTAT opgøres de leasede varer til den fulde værdi ved ind- og udførsel. På momsangivelsens rubrik A/B anføres varens fulde værdi på tidspunktet hvor ejendomsretten overgår til køberen. 2. Operationel leasing. Her er der tale om almindelig leje, hvor ejendomsretten forbliver hos den oprindelig ejer. I INTRASTAT skal operationelt leasede varer opgøres med varens fulde værdi, hvis leasingperioden er over 1 år, mens disse ikke skal anføres i rubrik A/B. 3. Delleverancer. I INTRASTAT er det tilladt at vente med at indberette delleverancer af maskiner, apparater mv. til det tidspunkt hvor hele leverancen er leveret, såfremt den samlede leverance leveres inden for et kalenderår. De enkelte delleverancer påføres derimod momsangivelsen, når de leveres. 37

38 4. Kreditnota uden returvarer. Ved fx import af en vare, som køber ikke ønsker at modtage (fx fordi der er tale om en fejlleverance), er det kutyme, at sælger udsteder en kreditnota på varens pris - hvis varen er af ringe værdi forekommer det at varen ikke returneres. I dette tilfælde skal køber angive værdien af varen som en almindelig import, men behøver ikke oplyse om kreditnotaen, idet varen ikke er returneret (kreditnotaen kan angives ved anvendelse af transaktionsart 17, men det er frivilligt for respondenten). På momsangivelsen skal værdien af rubrik A derimod reduceres med kreditnotaens beløb. Tilsvarende regler gælder hvis kreditnotaen udstedes på et mindre beløb end varens fulde pris, dvs. at sælger yder en rabat. 5. Reparation og lønforarbejdning. Varer som leveres til/fra lønforarbejdning og reparation skal i INTRASTAT opgøres med varens fulde værdi ved ind- og udførsel, men de ikke skal anføres på momsangivelsens rubrik A/B, idet omkostningerne ved reparation og lønforarbejdning betragtes som tjenesteydelser. 6. Kommissionsvarer/varer i konsignation. I INTRASTAT indberettes værdierne af varerne, når de passerer grænsen, mens tidspunktet for medtagelse på momsangivelsen tilnærmelsesvis er sammenfaldende med faktureringstidspunktet. Dette giver anledning til periodiseringsforskelle, når varer fx sendes til udlandet med henblik på videresalg i udlandet via en agent (kommissionshandel), idet videresalget (og faktureringen) typisk effektueres et vist tidsrum efter modtagelsen af varen. Sammenligningen mellem rubrik A/B på momsangivelsen og transaktionsarterne i INTRASTAT fremgår af bilag 3.4: Bilag til generel vejledning. 4.5 LISTE-oplysningerne og momsangivelsens rubrik B LISTE-oplysningerne Tabel 4.6 Firmaer, der sælger varer til andre EU-lande, skal på LISTE-angivelsen angive størrelsen af det samlede salg samt særskilt specificere omfanget af trekantshandel. Det samlede salg skal som hovedregel svare til momsangivelsens rubrik B med tillæg af trekantshandel, dog ekskl. installation og montering jf. afsnit 3.4. I tabel 4.6 er vist værdien af det samlede EU-varesalg anført på LISTE-angivelsen og værdien af trekantshandel samt værdien på momsangivelsens rubrik B. Endvidere er beregnet hvor stor en andel af det samlede EU-varesalg, der kan henføres til trekantshandel. 38

39 Tabel 4.6 LISTE-systemet og momsangivelsens oplysninger om EU-varesalg, (Mio. kr.) LISTE-oplysninger, EU-varesalg Moms- I alt Trekantshandel angivelsen, (1) (2) (3)=(2)/(1) Rubrik B År Mio. kr. Pct. Mio. kr , , , , ) , ) kvt. Anm.: Listesystemet indførtes i Tabellen indeholder kun data for 1995 og fremefter, idet EU i 1995 blev udvidet med tre lande, heriblandt Sverige. Oplysningerne i LISTE-systemet fra før 1995 kan derfor ikke direkte sammenligneliges med oplysninger efter Kilde: LISTE-systemet og oplysningerne på momsangivelserne. God overensstemmelse Trekantshandel Det ses, at værdien af EU-varesalg på LISTE-angivelsen (efter korrektion for trekantshandel) svarer nogenlunde til beløbene på momsangivelsens rubrik B, der dog er lidt højere, hvilket afspejler at værdien af installation og montering i udlandet alene skal medtages i rubrik B 20. Endvidere ses, at kun en relativ lille andel af det samlede EU-varesalg stammer fra trekantshandel, ca. 2-2½ pct. - en andel som har været ret konstant siden Anvendelse af sammenligningsgrundlag Sammenstilling muliggør kvalitetskontrol Afprøvet i efteråret og sat i drift primo marts 2000 Ved en hensigtsmæssig sammenstilling, jf. bilag 1 og 3, af oplysningerne fra UH-statistikken, BS-statistikken og momsangivelsens rubrik A/B, er det muligt at foretage kvalitetskontrol af statistikkerne ved sammenligning af oplysningerne. Denne mulighed udnyttes i det integrerede kontrolsystem, der er etableret i Danmarks Statistik. Systemet blev første gang afprøvet i forbindelse med en pilotundersøgelse i efteråret 1999, der inspirerede til en række forbedringer af systemet, bl.a. blev sammenligningsgrundlaget revideret og materialet til firmaerne blev forbedret. Systemet blev sat i drift primo marts 2000, hvor resultatet af de første sammenligninger blev udsendt til firmaer med væsentlige differencer mellem indberetningerne til de forskellige statistikker. Sammenligningerne baseres på indberettede tal for en 3-måneders periode. Materialet der udsendes til firmaerne fremgår af bilag Forskellen mellem LISTE-systemets data (korrigeret for trekantshandel) og beløbene i rubrik B kan ikke alene henføres til installation og montering, idet der ikke foretages kontrol af LISTE-oplysninger i tilnærmelsesvis samme omfang som af oplysningerne i rubrik B. En del af forskellen må formentlig henføres til kvalitetsproblemer med LISTE-oplysningerne. 39

40 I afsnit 5.2 redegøres der mere detaljeret for det integrerede kontrolsystem, herunder principper for behandling og styring af udsendelserne samt firmaernes tilbagemeldingsadfærd. I afsnit 5.3 beskrives resultaterne af kontrollen, blandt andet med hensyn til firmaernes forklaringer af årsagerne til differencerne. Sammenligninger af oplysninger fra før oktober 1998 Sammenligning foretages ikke på landeniveau Særlige undersøgelser Sammenligning af oplysninger fra UH- og BS-statistikken er ligeledes foretaget for perioden før oktober 1998, hvor indberetningssystemet til BS-statistikken var væsentligt anderledes end i dag. Et af resultaterne fra denne sammenligning var, at landefordelte sammenligninger udviste en forholdsvis systematisk bias mod overvurdering af varebetalinger overfor de lande, hvis valutaer i vidt omfang anvendes som handelsvaluta: Tyskland, England og USA. Dette indikerer, at valutaland i et vist omfang anvendes i stedet for købs-/salgsland ved indberetning til BS-statistikken. Det skal dog understreges, at de forskellige landebegreber som anvendes i de to statistikker, i sig selv vanskeliggør sammenligninger på landeniveau. Landebegrebet i BSstatistikken vil i praksis være det land hvor køber eller sælge residerer, hvilket ikke nødvendigvis er det samme som bestemmelseslandet (eksport) og oprindelses-/afsendelseslandet (import), som anvendes i UH-statistikken. Resultatet bekræftes af sammenstillinger af data i det integrerede kontrolsystem, hvorfor afstemning på landeniveau ikke foretages. Dog præsenteres firmaerne for deres indberetninger fordelt på lande, hvilket har vist sig at være en hjælp i forbindelse med firmaernes identifikation af årsagerne til differencerne på overordnet niveau. Endelig skal det nævnes, at den tabelmæssige detaljering af sammenligningsgrundlaget som præsenteres for firmaerne har vist sig velegnet til analyse af specifikke områder - fx særlige handelsformer og dertilhørende betalingsmønstre - som kan danne basis for en mere præcis tolkning af indberetningerne til statistikkerne. 40

41 5. Resultater Oversigt Arbejdet med at forbedre UH-statistikken mv. er gennemført via en række undersøgelser: 1. Pilotundersøgelsen, hvor 100 firmaers indberetninger til statistikkerne blev analyseret. Foreløbige resultater fra denne undersøgelser er beskrevet i december-rapporten endelige resultater fra opfølgningen præsenteres nedenfor 2. Det integrerede driftssystem, hvor der blev bygget videre på erfaringerne fra pilotundersøgelsen med henblik på i Danmarks Statistik at etablere et egentligt driftssystem til løbende at kontrollere indberetningernes kvalitet 3. Temaundersøgelse, hvor Danmarks Nationalbank undersøgte indberetningsadfærden med hensyn til anvendelse af betalingsformålskoden 2100 (udlandsbetalinger i forbindelse med køb og videresalg af varer uden at varen passerer dansk grænse) 4. Undersøgelse af udviklingen i trekantshandel baseret på LISTE-systemets oplysninger. Nedenfor beskrives gennemførelsen af undersøgelserne og resultaterne fremlægges. 5.1 Pilotundersøgelsen Indledning Udvælgelsen af pilotfirmaer I efteråret 1999 gennemførtes en pilotundersøgelse, hvori der indgik 100 virksomheder. Udvælgelsen af de 100 firmaer skete ud fra en række kriterier som 21 : 1. Væsentlige differencer mellem UH-statistikken og BS-statistikken. 2. Få bankforbindelser 3. Korte kredittider 4. Større værdi af indberetninger til BS-statistikken end til UH-statistikken 5. Betydelige indberetninger til BS-statistikken vedr. varer som ikke passerer dansk grænse (kode 2100) 6. Begrænset indberetning af handel med varer til/fra lønforarbejdning, reparation og vedligeholdelse var ikke tilfældig Stikprøveudvælgelsen af "pilotfirmaerne" var ikke tilfældig: Med kriterie 1 blev de mest kritiske firmaer udvalgt, og med kriterierne 4 og 5 blev firmaer med problemer med anvendelsen af formålskoden for varer, der ikke passerer grænsen, udvalgt. Endvidere blev det med kriterie 6 bevidst fravalgt at undersøge, i hvor høj grad forskelle mellem UH- og BS-statistikken skyldtes særlige metodeforskelle. 21 En uddybende beskrivelse af baggrundene for kriterierne findes i december-rapportens afsnit 6.1 (side 41-42). 41

42 Pilotundersøgelsen skulle give erfaringer Problemer med sammenknytning af enheder mv. Målet med pilotundersøgelsen var således at udvælge firmaer med væsentlige differencer, som kunne give et godt erfaringsgrundlag for videreførelsen af projektet. Man skal derfor være varsom med at generalisere resultaterne af pilotundersøgelsen, ligesom en simpel opregning må anses for uforsvarlig. Undersøgelsen tog udgangspunkt i 3 måneders perioden marts-maj Et væsentligt problem ved sammenligningen af data fra de forskellige statistikker var at få knyttet firmaernes forskellige afdelinger, identificeret ved deres SE-numre, sammen, så der kunne foretages en statistisk meningsfuld sammenligning af indberetningerne. Disse enhedsmæssige problemer er der efterfølgende rettet op på for pilotfirmaernes vedkommende. Det må dog påregnes, at problemet med korrekt sammenknytning af enheder ikke kan løses en gang for alle, idet der til stadighed sker ændringer som først med forsinkelse afspejler sig i statistikregistrene. Endvidere var der en række periodiseringsforskelle mellem indberetningerne til statistikkerne. Efter afklaring af disse forhold var der 53 firmaer, hvor årsagerne til forskelle kunne fordeles på statistikkilde, jf. tabel 5.1. Tabel 5.1 Pilotfirmaernes differencer mellem UH- og BS-statistikken fordelt på hovedårsager Import minus udgifter Eksport minus indtægter Firmaer Netto Numerisk Netto Numerisk Antal Mio. kr. Differencer hvis årsag kan fordeles på statistikkilde Heraf: Fejlindberetninger til BS-statistikken Fejlkodning i forbindelse med trekantshandel Anden fejlkodning Manglende indberetninger Modregning/netting Manglende periodisering Fejlindberetninger til UH-statistikken Manglende indberetninger til INTRASTAT Øvrige årsager Anm: Differencerne er fordelt efter hovedårsag; men årsagen til den samlede difference er typisk resultatet af både hovedårsagen og en række andre, men værdimæssigt mindre betydende, årsager. Kilde: December-rapporten, tabel 2. Flest fejl i BS-statistikken Af tabel 5.1 fremgår, at den primære årsag til difference mellem UH-statistikken og BS-statistikken for de 41 firmaers vedkommende skyldtes fejl i indberetningerne til BS-statistikken og for 12 firmaer fejl i indberetningerne til UH-statistikken hovedsagelig som følge af manglende indberetning til INTRASTAT. 42

43 5.1.2 Danmarks Nationalbanks opfølgning Enhedsproblemer To problemtyper: Fejlkodning og modregning/netting Den efterfølgende detaljerede sagsbehandling i Danmarks Nationalbank er gennemført ved skriftlig og mundtlig kontakt med firmaerne. For de 41 firmaer, hvor de første undersøgelser tydede på fejl i indberetningerne til BSstatistikken, har de efterfølgende undersøgelser vist, at det for 4 firmaers vedkommende drejede sig om enhedsproblemer. Hvad angår de resterende 37 firmaer, verificerede den efterfølgende detaljerede sagsbehandling, at der var tale om fejl i indberetningerne til BS-statistikken, og at hovedproblemtyperne var fejl i den anvendte formålskode vedrørende indberetning af betalinger for varer, der ikke passerer dansk grænse, samt fejl/mangler vedrørende indberetninger af interne koncernafregninger (kaldet modregning/netting i nedenstående tabel). Resultatet af den efterfølgende sagsbehandling fremgår af tabel 5.2. Tabel 5.2 Undersøgte sagers fordeling på problemtyper, perioden marts-maj 1999 Antal sager Problemtype Fejlkodning: Varer, der ikke passerer grænsen Anden fejlkodning... 7 Modregning/netting Manglende indberetning... 3 I alt Fordeling på vareog tjenestebetalinger Hovedparten af sagerne, herunder de sager med de beløbsmæssigt betydeligste differencer, er afsluttede. De beløbsmæssige konsekvenser fremgår af tabel 5.3, idet der er foretaget fordeling på henholdsvis vare- og tjenestebetalinger i henhold til Danmarks Nationalbanks praksis ved offentliggørelse af BS-statistikken. Tabel 5.3 Korrektioner til BS-statistikken, perioden marts-maj Nettoindtægter Indtægter Udgifter 1 2 3=1-2 Mio. kr. I alt varebetalinger (kode 1800) Tjenestebetalinger Varer, der ikke passerer grænsen (kode 2100) Øvrige tjenester I alt tjenestebetalinger Nationalbanken udvidede den undersøgte periode I forbindelse med den efterfølgende detaljerede sagsbehandling udvidede Danmarks Nationalbank den undersøgte periode fra marts-maj 1999 til perioden januar februar

44 Rettelser over en vis beløbsgrænse Rettelser til BSstatistikken blev offentliggjort den 13. juni 2000 For at målrette firmaernes opmærksomhed på de væsentligste transaktioner blev der ved henvendelse fokuseret på betalinger over en beløbsgrænse på typisk 1-10 mio. kr. Herved kunne der rettes henvendelse til firmaerne på baggrund af et overskueligt tabelmateriale. De rettelser til BS-statistikken, som sagsbehandlingen kastede af sig, indgik i Danmarks Nationalbanks seneste offentliggørelse den 13. juni 2000 af Betalinger til og fra udlandet. Resultatet af undersøgelsen for den udvidede periode fremgår af tabel 5.4. Tabel 5.4 Korrektioner til BS-statistikken, perioden januar 1999 februar Nettoindtægter Indtægter Udgifter 1 2 3=1-2 Mio. kr. I alt varebetalinger (kode 1800) Tjenestebetalinger Varer, der ikke passerer grænsen (kode 2100) Øvrige tjenester I alt tjenestebetalinger Store bruttorettelser, men intet bidrag til forklaring af nettoforskelle i 1999 God dækningsgrad Visse vanskeligheder i et nyt systems første fase ikke usædvanligt Udarbejdelsen af en særlig Vejledning vedr. komplicerede varetransaktioner Det fremgår af tabel 5.4, at indberetninger af betalinger for varer der passerer grænsen er nedjusteret parallelt på indtægts- og udgiftssiden, mens indberetninger af betalinger for varer der ikke passerer grænsen er opjusteret parallelt på indtægts- og udgiftssiden. På nettobasis (indtægter minus udgifter) var der imidlertid ikke nogen væsentlig forskel. Der kan således ikke fra den kant hentes noget egentligt bidrag til forklaring af nettoforskellen mellem UH-statistikken og BS-statistikken i Pilotundersøgelsen viste, at Danmarks Nationalbanks nye indberetningssystem generelt har en god dækningsgrad og kan håndtere alle former for betalinger til og fra udlandet. Det har dog vist sig, at ikke alle betalinger bliver indberettet med korrekt formålskode i det nye indberetningssystem. At der forekommer visse vanskeligheder af forståelses- og anvendelsesmæssig karakter, når et nyt system indføres, er imidlertid ikke usædvanligt. På baggrund af erfaringerne fra pilotundersøgelsen har Danmarks Nationalbank udarbejdet en Vejledning i indberetning af komplicerede varebetalinger, som fremgår af bilag 4.2. I denne vejledning gives en udførlig anvisning på, hvordan de forskellige varebetalinger skal indberettes til BS-statistikken, og der sættes hermed målrettet ind over for at afhjælpe de konstaterede problemer med fejlagtig indberetning af betalinger for varer der ikke passerer grænsen (formålskode 2100). Derudover indeholder vejledningen anvisning om, hvordan der skal indberettes, når varetransaktioner med udlandet ikke afregnes på helt "sædvanlig" vis, men derimod afregnes netto 44

45 (netting) eller afregnes uden effektiv betaling (modregning) pga. koncernrelation mellem importør og eksportør. har støttet Nationalbankens opfølgning Tematiserede undersøgelser Vejledningen er således rettet mod både at forebygge problemer med fejlagtig indberetning af betalinger for varer der ikke passerer grænsen, og problemer med modregning/netting. Denne vejledning er udsendt til dels de godt 70 indberetningspligtige pengeinstitutter, dels de firmaer hvor der er konstateret problemer med fejlagtig indberetning af betalinger for varer, der ikke passerer grænsen. Danmarks Nationalbank har desuden igangsat en målrettet undersøgelse omkring den ene hovedproblemtype fra pilotundersøgelsen, som er fejlagtig anvendelse af formålskoden for køb og videresalg af varer, der ikke passerer den danske grænse, formålskode 2100, jf. nedenstående afsnit 5.3. Endvidere vil der også omkring den anden hovedproblemtype, som er modregning/netting, blive foretaget en målrettet undersøgelse, jf. nedenstående afsnit Danmarks Statistiks opfølgning Opfølgningen... har ikke medført særlig henvendelse men differencerne mht. EU-handel er dog formindsket Pilotundersøgelsen viste, at kvalitetsproblemerne vedr. UH-tallene hovedsageligt skyldtes manglende indberetninger til INTRASTAT, hvilke i de fleste tilfælde kunne identificeres ved sammenligninger med oplysningerne om EU-varehandel på momsangivelsen. Niveauet for den samlede EU-handel for de respektive firmaer må således konstateres at være retvisende, og danner udgangspunkt for estimation af den detaljerede UH-statistik. Danmarks Statistik har derfor ikke fundet det nødvendigt at foretage yderligere opfølgende henvendelse til de firmaer, der indgik i pilotundersøgelsen 22. Det skal dog bemærkes, at for de 12 firmaer hvor hovedårsagen var mangelfulde indberetninger til INTRASTAT, er de samlede differencer sammenlignet med rubrik A/B på momsangivelsen, som følge af efterfølgende detaljerede indberetninger eller rettelser, formindsket - på importsiden med ca. 57 pct. (fra -262 mio. kr. til -112 mio. kr.) og på eksportsiden med ca. 54 pct. (fra -264 mio. kr. til -123 mio. kr.). 22 Firmaer udtages dog, på linie med alle øvrige firmaer der importerer/eksporterer varer, til kontrol, hvis der viser sig at være væsentlige differencer mellem indberetningerne til de forskellige statistikker, jf. afsnit

46 5.2 Danmarks Statistiks integrerede driftssystem Population og sagsbehandling Baggrund for henvendelse Materiale Henvendelse til et givent firma igangsættes såfremt der er store differencer for en tre-måneders periode mellem indberetningerne til henholdsvis UHstatistikken, Nationalbankens BS-statistik og/eller indberetninger på momsangivelsens rubrik A/B vedrørende EU-varehandel. Henvendelsen til firmaerne sker i form af et brev, der indeholder følgende materiale: En fortegnelse over de SE-numre der er tilknyttet firmaet i perioden. Er denne fortegnelse ikke korrekt anmodes firmaet om at fremsende rettelser til Danmarks Statistik En oversigtstabel, der viser en samlet opgørelse af indberetningerne vedrørende udenrigshandel, hvoraf differencerne mellem statistikkerne fremgår og som således danner grundlag for henvendelsen En række detaljerede tabeller med yderligere oplysninger om indberetningerne Et antal tilbagemeldingsskemaer, hvor firmaet skal gøre rede for årsager til differencerne, der skal indsendes til Danmarks Statistik indenfor den anførte tidsfrist En generel vejledning om tabelmaterialet, herunder en beskrivelse af de hyppigst forekommende årsager til differencer, bl.a. begrebsmæssige forskelle mellem indberetningssystemerne Et bilag til den generelle vejledning, der viser hvordan indberetningerne fra de fire indberetningssystemer er sammenlignet En kodefortegnelse, der viser de koder som skal anvendes ved indberetningerne. Et eksempel på det udsendte materiale fremgår af bilag 3. I tilfælde af, at der ikke er indkommet en tilbagemelding på en henvendelse inden svarfristens udløb (almindeligvis 14 dage) igangsættes en rykkerprocedure. Rykkerprocedure Første rykker er en brevrykning, hvor firmaet får endnu 1 uges frist til at indsende en tilbagemelding med mindre særlige forhold gør sig gældende. Næste rykning er en telefonisk henvendelse, hvor der aftales en ny indsendelsesfrist med firmaet ligeledes af en uges varighed. Tredje rykker er et anbefalet brev, hvor det indskærpes overfor firmaet at indsendelsesfristen for tilbagemelding skal overholdes - der oplyses om, at manglende overholdelse af tidsfristen medfører politianmeldelse. Endvidere igangsættes rykkerproceduren hvis de detaljerede indberetninger til UH-statistikken ikke er indkommet, når den dato, som firmaet selv har anført på tilbagemeldingsskemaet, er overskredet. 46

47 Den anvendte rykkerprocedure følger de generelle regler for rykning som anvendes i Danmarks Statistik. Tilbagemelding fra firma Tilbagemeldingens karakter styrer den videre sagsbehandling. Er angivelserne på tilbagemeldingsskemaet fyldestgørende kan forklaringerne på årsager til differencer registreres og sagen afsluttes. En sag afsluttes f.s.v.a. udenrigshandel, når eventuelle detaljerede indberetninger er indkommet og kvaliteten er tilfredsstillende. I de tilfælde, hvor der er tilbagemeldinger i relation til BS-statistikken, videresendes de til Danmarks Nationalbank, når problemer i relation til UH-statistikken er afklaret. Tilbagemeldingen kan vise sig ikke at være fyldestgørende og der foretages en fornyet henvendelse til firmaet for at få yderligere og brugbare forklaringer. Tilbagemeldingsadfærd Nedenstående tabel viser firmaets respons på henvendelser vedrørende kontrolperioderne august oktober 1999 samt oktober december Driftssystemet er ugebaseret, således at der hver tirsdag udsendes et antal breve. Tabel 5.5 Firmaernes respons på henvendelser udsendt i uge 10 - uge 23 Afsluttet f.s.v.a. udenrigshandel Ikke afsluttet Overdraget Påbegyndt I alt rykning rykning rykning modtaget rykket Nationalbank Uden Efter Under Tilbagemelding Endnu ikke til Danmarks Uge 1= =2.a + 2.b 2.a 2.b År 2000 Antal sager/firmaer kontaktet I alt Anm: "Rykninger" dækker både egentlig rykning og udsættelse af indsendelsesfrist. Status Der ses af tabellen, at der er påbegyndt 174 sager i perioden. 73 sager er afsluttet f.s.v.a. udenrigshandel, heraf 28 sager uden at rykkerproceduren har været igangsat, svarende til ca. 40 pct. 101 sager er endnu ikke afsluttet, hvilket skyldes at firmaer er under rykning, herunder har fået udsættelse (10 firmaer) tilbagemelding er modtaget, men er endnu ikke færdigbehandlet (40 firmaer). I sidstnævnte tilfælde har firmaet eksempelvis anført, at fortegnel- 47

48 sen over SE-numre tilknyttet firmaet ikke er korrekt. Der foretages således en fornyet sammenligning af indberetningerne med udgangspunkt i en revideret sammenknytning af SE-numre for at revurdere differencerne mellem indberetningerne rykkerproceduren endnu ikke er igangsat (13 firmaer) ERFA-base Sager overdraget til Danmarks Nationalbank Differencernes karakter Ved modtagelse af tilbagemeldinger fra firmaerne foretages en systematisk registrering af besvarelserne. Særlige forhold for det enkelte firma, fx udsædvanlige kredittider, registreres i en erfaringsdatabase (ERFA-base) oplysningerne i ERFA-basen udnyttes ved fremtidige sammenligninger så unødvendige henvendelser til firmaerne undgås. I den forløbne periode er 36 sager overdraget til Danmarks Nationalbank som følge af, at firmaer har angivet at årsagerne til differencerne helt eller delvist skyldes fejlagtig eller mangelfuld indberetning til BS-statistikken. Som nævnt er der påbegyndt 174 sager, jf. tabel svarende til, at 155 firmaer er kontaktet. I tabel 5.6 nedenfor er firmaernes indberetninger og differencerne mellem deres indberetninger til UH- og BS-statistikken i udgangssituationen nærmere specificeret. Opgørelsen vedrører august-december 1999, men da hvert firma er udtaget på baggrund af differencer i en 3-måneders periode, hvor enkelte måneder i 3-måneders perioderne overlapper hinanden, er der en uensartet dækning af månederne fra august til december oplysningerne vedrører hovedsagelig perioden august oktober Tabel 5.6 Undersøgte firmaers indberetninger og differencer Moms INTRASTAT Moms > INTRASTAT I alt Firmaer/ sager BS UH BS < UH Firmaer/ Sager BS UH BS < UH Værdi Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Mio. kr. Import-indberetninger til: EXTRASTAT INTRASTAT Momsangivelse, rubrik A UH (1+2, eller 1+3) 1) BS-statistik, udgift Difference (4-5) Eksport-indberetninger til: EXTRASTAT INTRASTAT Momsangivelse, rubrik B UH (1+2, eller 1+3) 1) BS-statistik, indtægt Difference (4-5) ) Rækken benævnt UH er lig summen af indberetninger til EXTRASTAT og INTRASTAT, 1+2, hvis indberetningerne til INTRASTAT er større end beløbet på momsangivelsen (venstre del af tabellen). Ellers indeholder rækken summen af EXTRASTAT og beløbet på momsangivelsen, 1+3 (højre del af tabellen). Denne metode anvendes, når UH-tallene sammenlignes med BS-tallene, idet kun differencer mellem disse to statistikker som ikke kunne identificeres via momsangivelserne er interessante i denne sammenhæng. Forklaring til tabel 5.6 I tabel 5.6 er foretaget en opdeling af firmaerne alt efter om deres indberetninger til INTRASTAT er større eller mindre end de afgivne oplysninger om 48

49 EU-varehandel på momsangivelsen. Det er generelt antaget, at det største af disse beløb bedst beskriver omfanget af firmaets udenrigshandel med de øvrige EU-lande i udgangssituationen. Da der forinden offentliggørelsen af UH-statistikken altid korrigeres for væsentlige uoverensstemmelser mellem indberetningerne til INTRASTAT er det relevante sammenligningsgrundlag til BS-statistikken de momskorrigerede INTRASTAT-tal. Karakteristik Udvælgelseskriterier Som det fremgår af tabel 5.6, repræsenterer de udvalgte firmaer vareimport for ca. 19 mia. kr. og vareeksport for ca. 33 mia. kr. På såvel import- som eksportsiden ligger UH-tallene samlet set over BS-tallene. I pilotundersøgelsen fra efteråret 1999 var BS-statistikkens tal større end UH-statistikkens for de undersøgte firmaer. Dette skyldes i vidt omfang skift i kriterierne for udvælgelse af firmaer til kontrol. I pilotundersøgelsen blev specifikt udvalgt firmaer, hvor BS-tallene lå over UH-tallene, mens Danmarks Statistik i de efterfølgende undersøgelser i vidt omfang har ledt efter manglende indberetninger til INTRASTAT ved sammenligning med rubrik A/B på momsangivelsen. Dette skal ses i sammenhæng med at firmaer, der indgik i Nationalbankens tematiserede undersøgelse vedr. "kode 2100-handel", jf. afsnit 5.3, er udeladt af Danmarks Statistiks kontrol det drejer sig dog om relativt få firmaer Resultater Tabel 5.7 svarer til tilbagemeldingsskemaet læsevejledning INTRASTAT og moms I tabel 5.7 nedenfor er tilbagemeldingerne fra de 73 firmaer (sager), hvor sagsbehandlingen for så vidt angår udenrigshandel er afsluttet, jf. tabel 5.5, resumeret. Tabellen er opdelt i to hovedafsnit: Øverst er vist hvilke korrektioner sammenligningen af indberetningerne til INTRASTAT og oplysningerne på momsangivelsen har ført til og nederst hvilke rettelser sammenligningen af indberetningerne til både INTRA- og EXTRASTAT (den samlede udenrigshandel) og BS-statistikken har medført. Tabellen er opbygget i henhold til de tilbagemeldingsskemaer firmaerne bliver bedt om at udfylde og returnere i forbindelse med henvendelsen, jf. bilag 3. Princippet i tilbagemeldingsskemaet er, at differencer mellem indberetningerne til statistikkerne enten skyldes mangelfuld indberetning, som firmaet skal korrigere, eller begrebsmæssige forskelle som skal dokumenteres, således at årsagerne til differencerne er fuld ud forklaret. Skemaet er altså opbygget så der ved udfyldelsen foretages en "regnskabsmæssig" dekomponering af differencerne. De to linier benævnt henholdsvis "1. Difference, INTRASTAT minus moms" og "1. Difference, Udenrigshandelsstatistik minus Betalingsstatistik" svarer til baggrunden for at firmaet har modtaget en henvendelse - væsentlige differencer mellem statistikkerne. En af forklaringerne til differencen mellem INTRASTAT og beløbene på momsangivelsen kan være, at der skal foretages ændringer i de oplysninger 49

50 der er indberettet til INTRASTAT (linie 2.) og/eller til momsangivelsens rubrik A/B (linie 3.), og firmaerne bliver i denne forbindelse bedt om at anføre hvilke ændringer som skal foretages. Når der er taget højde for disse ændringer til indberetningerne, fremkommer en "korrigeret difference", der afspejler forskellige begrebsmæssige forskelle mellem statistiksystemerne - altså gyldige årsager til forskelle. Firmaer, der er udtaget til kontrol, er blevet bedt om at dokumentere årsagerne til de korrigerede differencer. UH- og BS-statistik Den nederste del af tabellen vedrører differencer mellem UH- og BSstatistikken og følger de samme principper. Det skal her bemærkes, at ændringer til BS-statistikken er opdelt i årsager, hvor firmaet udelukkende bliver bedt om at foretage afkrydsning - der foreligger således ikke umiddelbart oplysninger om de tilhørende beløb For firmaer med ændringer til BS-statistikken, overdrages oplysningerne til Nationalbanken, der efterfølgende vurderer sagen, jf. afsnit

51 Tabel 5.7 Firmaernes forklaringer og forslag til korrektioner fordelt på årsager Import Eksport Firmaer Faktisk Numerisk Firmaer Faktisk Numerisk Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. 1. Difference, INTRASTAT minus moms Ændringer til INTRASTAT Ændringer til moms (rubrik A/B) Korrigeret difference (1+2-3) Forklaret ved følgende begrebsmæssige forskelle: - Periodeforskydning Finansiel leasing Returvarer Delleverancer Indberettende enheder Ikke-produktionsbestemte omkostninger Rabat/bonus Øvrige begrebsmæssige forskelle Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. 1. Difference, Udenrigshandelsstatistik minus Betalingsstatistik Ændringer til EXTRASTAT Ændringer til INTRASTAT Ændringer til BS-statistikken (foreløbig) Heraf behandling afsluttet 1) Hovedårsag: - Manglende indberetning Fejlkodning, trekantshandel Anden fejlkodning Modregning/netting Øvrige Korrigeret difference ( ) Forklaret ved følgende begrebsmæssige forskelle: - Periodeforskydning Lønforarbejdning Reparation... - Operationel leasing... - Finansiel leasing... - Returvarer Delleverancer... - Indberettende enheder Ikke-produktionsbestemte omkostninger - Rabat/bonus Øvrige begrebsmæssige forskelle ) Tallene angivet på grå baggrund vedrører alene de 10 firmaer, som Danmarks Nationalbank har færdigbehandlet, idet der ikke er foretaget fordeling af ændringer på årsager. Anm.: Danmarks Statistik indsamler kun summariske oplysninger om fejlindberetninger til BS-statistikken, hvorfor der ikke er beløbsangivelser fordelt på årsager vedr. BS-statistikken fra Danmarks Statistiks undersøgelser - kun oplysning om antal firmaer, der angiver, at der er fejl i deres indberetning til BS-statistikken indhentes. Det skal endvidere bemærkes, at en række firmaer er kontaktet mere end en gang med henblik på afklaring af differencer for forskellige perioder. Danmarks Nationalbank sondrer ikke mellem import og eksport, når antal firmaer med korrektioner til BS-statistikken afrapporteres. Bagatelgrænse Tabel 5.7 forklarer således de differencer der har været konstateret mellem indberetningerne til de forskellige statistikker, for de firmaer der har været udtaget til kontrol, og som efterfølgende har redegjort for årsagerne til diffe- 51

52 rencerne. Der skal dog tages forbehold for, at der i sagsbehandlingen opereres med en bagatelgrænse med hensyn til i hvor høj grad firmaets tilbagemelding er fuldstændig fyldestgørende - mindre afvigelser mellem differencen og de beløb der angives som forklaringer accepteres. INTRASTAT og moms UH- og BS-statistikken BS-statistikken Korrigeret difference Som det fremgår af tabel 5.7 repræsenterer de afsluttede sager differencer mellem INTRASTAT og moms på henholdsvis -516 mio. kr. for import og -252 mio. kr. for eksport. På importsiden foretages der ændringer til INTRASTAT for 87 mio. kr. og ændringer til moms (rubrik A) for -354 mio. kr. Dette resulterer i en korrigeret difference på -75 mio. kr. Denne forklares primært af periodeforskydninger, delleverancer, indberettende enheder (fx hvis firmaet anvender et faktureringsselskab) og rabat/bonus (se bilag 3, afsnit 3.3 for uddybende forklaringer). For eksportens vedkommende foretages der ændringer til INTRASTAT for 203 mio. kr. og ændringer til moms (rubrik B) for -95 mio. kr. Dette resulterer i en korrigeret difference på 46 mio. kr. De mest betydende begrebsmæssige forskelle til forklaring heraf er periodeforskydninger, indberettende enheder og øvrige begrebsmæssige forskelle. Med hensyn til differencerne mellem UH- og BS-statistikken, er der udsendt og afsluttet sager med differencer på importsiden for -133 mio. kr. og på eksportsiden for 91 mio. kr. For importen foretages der ændringer til INTRASTAT for 87 mio. kr., svarende til øverste del af tabellen, ingen ændringer til EXTRASTAT og endelig til BS-statistikken for samlet -1 mio. kr. For de 10 sager, hvor behandlingen af ændringer til BS-statistikken er afsluttet, er det væsentligste problem, at varebetalingerne fejlkodes især for en række enkelte store betalinger. Relativt få af de sager, hvor firmaerne ved første henvendelse har anført, at årsagen til differencer skyldes problemer med indberetning til BS-statistikken er på nuværende tidspunkt afsluttet, hvorfor resultaterne skal tolkes med varsomhed. Det kan senere vise sig, at de i linje 4 (i nederste halvdel af tabel 5.7) angivne beløb vedr. ændringer til BS-statistikken, der afspejler firmaernes første tilbagemelding på en henvendelse, skal ændres. Ændringerne til INTRASTAT, EXTRASTAT og BS-statistikken resulterer i korrigerede differencer på -44 mio. kr. og -37 mio. kr. på henholdsvis import- og eksportsiden. For importens vedkommende forklares den korrigerede difference primært af periodeforskydninger, indberettende enheder og øvrige begrebsmæssige forskelle, mens der på eksportsiden yderligere forklares en del af lønforarbejdning og rabat/bonus. 5.3 Danmarks Nationalbanks sagsbehandling (temaundersøgelse) Population og sagsbehandling Vigtigt at der sondres mellem grænsepassage eller ej Erfaringerne fra pilotundersøgelsen viste, at en række virksomheder med varebetalinger over for udlandet ikke er opmærksomme på, at der skal sondres mellem, hvorvidt varen passerer grænsen (import/eksport i UH-stati- 52

53 stikken) eller ikke passerer grænsen ("kode 2100-handel" 24 - køb af varer i udlandet med videresalg i udlandet for øje uden at varen passerer dansk grænse). Således indberetter nogle firmaer varebetalinger, som om varen har passeret grænsen, selv når dette ikke er tilfældet og vice versa. Temaundersøgelse på baggrund af indberetninger til Nationalbanken Udvælgelsen af populationen 47 firmaer indgik i undersøgelsen I bestræbelserne på at afdække problemets omfang igangsatte Danmarks Nationalbank i foråret 2000 en målrettet undersøgelse af en række firmaers indberetninger. Undersøgelsen tog udgangspunkt i de firmaer, hvor der kunne konstateres en betydelig forskel i indberetningerne til Danmarks Nationalbank af udgifter og indtægter som følge af "kode 2100-handel", idet sådanne udgifter og indtægter må forventes at være af samme størrelsesorden. Dog kan en forskel mellem udgifter og indtægter afspejle fortjeneste/tab ved forretningen samt opbygning/nedbringelse af lager. For perioden 1. januar 1999 til 15. marts 2000 blev der identificeret en række firmaer, hvor forskellen mellem udgifter og indtægter indberettet som under kode 2100 var større end 40 mio. kr., og hvor den relative forskel oversteg 25 pct. Den 24. marts 2000 blev der udsendt brev samt den i afsnit 5.1 beskrevne Vejledning i indberetning af komplicerede varebetalinger til 47 firmaer, der opfyldte begge ovennævnte kriterier med henblik på at få afdækket, hvorvidt firmaerne havde indberettet varebetalinger med fejlagtig formålskode. Brevet, der blev udsendt til firmaerne, fremgår af bilag Resultater Det foreløbige resultat af Danmarks Nationalbanks temaundersøgelse fremgår af tabel I Danmarks Nationalbanks vejledninger omtales denne handelstype som "transithandel". Denne type handel omfatter dels køb og videresalg af varer i udlandet uden at den handlede vare passerer dansk grænse (herunder trekantshandel), dels handel, hvor varen transporteres (transiterer) igennem Danmark med henblik på levering i et andet bestemmelsesland. I UHstatistikken dækker betegnelsen transithandel alene sidstnævnte tilfælde, hvorfor der fremover anvendes betegnelsen "kode 2100-handel", når der henvises til Danmarks Nationalbanks kategorisering af varebetalinger under kode 2100 i det nuværende indberetningssystem. 53

54 Tabel 5.8 Forventede korrektioner til BS-statistikken i forbindelse med temaundersøgelsen, perioden januar marts Nettoindtægter Indtægter Udgifter 1 2 3=1-2 Mio. kr. Varebetalinger Varer, der passerer grænsen (kode 1800) Proviantering (kode 2400) I alt varebetalinger Tjenestebetalinger Varer, der ikke passerer grænsen (kode 2100) Øvrige tjenester I alt tjenestebetalinger I flere tilfælde indberettes fejlagtigt med formålskode 2100 resultaterne er endnu foreløbige Undersøgelsen vil blive gentaget Nye temaer: Modregning/netting Vejledning Der er foreløbig afsluttet 27 sager, og det fremgår af tabel 5.8 at for de afsluttede sagers vedkommende skal de samlede indtægter indberettet med formålskode 2100 forhøjes med ca. 1,5 mia. kr., mens de tilsvarende udgifter skal formindskes med ca. 1,6 mia. kr. Dette giver en nettoeffekt på ca. 3,1 mia. kr., hvorfra dog skal fratrækkes ca. 0,2 mia. kr. som følge af korrektioner til de øvrige tjenester. Samlet set bevirker dette, at nettoindtægter som følge af handel med varer der ikke passerer grænsen (tjenestebetalinger) forbedres med ca. 2,9 mia. kr., mens nettoindtægter som følge af handel med varer der passerer grænsen omvendt forringes med ca. 2,9 mia. kr. Undersøgelsen ventes afsluttet henover sommeren 2000, og der kan således fortsat ske ændringer til de foreløbige tal, inden det endelige resultat kan opgøres. Undersøgelsen vil blive gentaget på et senere tidspunkt med henblik på at tilsikre, at de firmaer, hvor der blev konstateret indberetninger med fejlagtig formålskode for kode 2100-handel, har fået tilrettet deres indberetningsadfærd. Endvidere vil det være muligt at få identificeret og undersøgt eventuelle nye firmaer, som indberetter kode 2100-handel med fejlagtig formålskode. I 2. halvår 2000 vil der blive foretaget en målrettet indsats omkring den anden hovedproblemtype fra pilotundersøgelsen, som er modregning/netting. Som nævnt i afsnit 5.1. har Danmarks Nationalbank udarbejdet en Vejledning i indberetning af komplicerede varebetalinger, der udførligt forklarer i hvilke situationer, der skal foretages indberetning direkte til Danmarks Nationalbank af varetransaktioner uden effektiv betaling (modregning), samt betalinger der dækker over flere forskellige typer af transaktioner (netting). Med udgangspunkt i denne vejlednings grundprincipper vil det blive undersøgt, om det er muligt at genkende firmaer, der ikke opfylder forpligtelsen om indberetning af modregning/netting. På baggrund heraf vil der blive foretaget firmahenvendelser. 54

55 5.4 Hvor udbredt er trekantshandel? LISTE-oplysningerne Trekantshandel Figur 5.1 Ved salg af varer til andre EU-lande skal sælger, hovedsageligt hvert kvartal, indberette værdien af dette salg på LISTE-angivelsen samt særskilt specificere omfanget af trekantshandel. Den anførte værdi på LISTE-angivelsen under trekantshandel skal svare til værdien af det salg virksomheden opnår såfremt den er mellemhandler og fra en virksomhed i et EU-land køber en vare, der sendes direkte fra dette land til en varemodtager i et andet EU-land. Figur 5.1 viser udviklingen i det samlede salg anført på LISTE-angivelsen fra 1995 til 1999 (venstre akse). Ligeledes viser figuren den procentvise andel af det samlede salg, der kan henføres til trekantshandel (højre akse). Figur 5.1 Samlet EU-varesalg og trekantshandel, 1. kvt kvt (Mio. kr. og Pct.) Mio. kr Pct. 3, , , , , Samlet salg (mio.kr.) - venstre akse Trekantshandel (pct.) - højre akse , kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. Kvartal Anm.: Tabellen indeholder kun data fra 1995, idet EU i 1995 blev udvidet med tre lande, heriblandt Sverige. Oplysninger i LISTE-systemet fra før 1995 kan derfor ikke direkte sammenligneliges med oplysninger efter Kilde: Tabel ,5 Samhandlen er steget Sammenhæng med BS-data Det ses, at det samlede salg fra Danmark til de andre EU-lande er steget ret jævnt i perioden 1995 og frem. I samme periode er trekantshandel, jf. LISTE-oplysningerne, steget nogenlunde i samme takt som det samlede varesalg til EU og udgør ca. 2-2½ pct. af det samlede EU-varesalg. Det er ikke muligt i BS-statistikken at udskille betalinger i forbindelse med EU-trekantshandel, men en del af betalingerne bør rubriceres som kode 2100-handel. De foreløbige resultater fra Danmarks Nationalbanks temaundersøgelse, jf. afsnit 5.3, viser, at betalinger på ca. 2,9 mia. kr. skal flyttes fra handel med varer som passerer dansk grænse (kode 1800) til varer som ikke passerer dansk grænse (kode 2100). Sammenholdt med oplysningerne fra LISTE-systemet må konstateres at denne omfordeling ikke kan tages som udtryk for en stigning i omfanget af trekantshandel, men alene som kodningsfejl i forbindelse med introduktion af det nye indberetningssystem. 55

56 6. Projektets gennemførelse Den indledende planlægning af projektet fandt sted i slutningen af 1998, og projektet påbegyndtes for alvor i marts måned En detaljeret gennemgang af aktiviteterne frem til slutningen af 1999 fremgår af december-rapporten. Aktiviteterne frem til udarbejdelsen af nærværende rapport, fremgår i overordnede træk af skema 6.1 nedenfor. Skema 6.1. Hovedaktiviteter i betalingsstatistikprojektet, januar - juni 2000 Periode Januar Februar Marts April Maj Juni Aktivitet Danmarks Nationalbank påbegynder opfølgning på pilotundersøgelsen Revision af udsendelsesmateriale Afholdelse af seminar om det integrerede driftssystem Revision af sammenligningsgrundlag Driftssystem testes og tilrettes Driftssystem tages i brug og de første udsendelser foretages Danmarks Nationalbank påbegynder tematiseret undersøgelse Principper for sagsbehandling og sagsstyring tilrettes Nedsættelse af gruppe for udarbejdelse af Aftale mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank om sammenligning af oplysninger vedr. udenrigshandel og udlandsbetalinger, jf. bilag 8. Disposition for rapport vedtages af styregruppen Styregruppen vedtager aftale Danmarks Nationalbank afslutter opfølgning på pilotundersøgelsen Afholdelse af seminar om BS-statistikken i Nationalbanken Færdiggørelse af rapport Januar Danmarks Nationalbank påbegynder opfølgning på pilotundersøgelsen For 41 firmaer i pilotundersøgelsen, var hovedårsagen til differencer mellem UH- og BS-statistikken fejlindberetninger til BS-statistikken. For disse firmaer påbegynder Danmarks Nationalbank en detaljeret opfølgning. Revision af udsendelsesmaterialet Blandt andet som følge af overgangen til løbende kontrol af indberetningerne til de forskellige statistikker, foretages en større revision og udvidelse af det materiale der udsendes til firmaerne. Blandet andet etableres et forbedret grundlag for firmaerne til brug for tilbagemelding, ligesom vejledningsmaterialet revideres, jf. bilag 3. Afholdelse af seminar om det integrerede driftssystem Som led i oplæringen af det personale i Danmarks Statistik, der varetager det daglige arbejde med kontrol af indberetninger samt behandling og styring af de henvendelser der foretages til firmaerne, afholdes et to-dages seminar på Højstrupgård, Helsingør. 56

57 Februar Revision af sammenligningsgrundlag På baggrund af erfaringer fra pilotundersøgelsen og yderligere studier af sammenhængen mellem oplysningerne i UH-statistikken, rubrik A/B på momsangivelsen samt BS-statistikken, foretages en revision af sammenligningsgrundlaget, jf. bilag 1. Driftssystem tilrettes Systemet der anvendtes til pilotundersøgelsen var udelukkende designet til sammenligning og udskrivning af det materiale firmaerne modtog. Overgangen til et system for løbende sagsbehandling- og styring samt hensyntagen til ovennævnte revisioner af sammenligningsgrundlag og udsendelses-materiale, nødvendiggjorde en større tilretning af systemet. Marts Driftssystem tages i brug og første udsendelser foretages Driftssystemet tages i brug d. 1. marts 2000 og de første 18 sager sendes ud d. 7. marts Danmarks Nationalbank påbegynder tematiseret undersøgelse Danmarks Nationalbank påbegynder ultimo marts undersøgelse af en række firmaer, for hvem der er indberettet oplysninger om betalinger vedr. køb- og videresalg af varer der ikke passerer dansk grænse. Baggrunden for undersøgelsen, at de pågældende firmaer har en væsentlig uoverensstemmelse mellem udgifter for køb og indtægter for efterfølgende salg, hvilket indikerer mangelfulde indberetninger af de pågældende betalinger. April Principper for sagsbehandling- og styring tilrettes På baggrund af erfaringer fra den første tid med det integrerede kontrolsystem i drift, foretages mindre tilretninger af principper for behandling (forberedelse af sager, forklaringer af differencer til firmaerne, mm.) samt styring (rykkerprocedure, udsættelser, mm.) af sager. Nedsættelse af gruppe for udarbejdelse af Aftale mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank om sammenligning af oplysninger vedr. udenrigshandel og udlandsbetalinger På styregruppemøde d. 14. april besluttes det at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en aftale mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank om udveksling af oplysninger fra de statistikker der indgår i kvalitetskontrollen. Aftalen repræsenterer en detaljeret underaftale til Rammeaftale om samarbejdet mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank, der indgås d. 8. maj. Maj Disposition for rapport vedtages af styregruppen Danmarks Statistik udfærdiger disposition for struktur og indhold af junirapporten, og fremlægger denne for styregruppen på møde d. 15. maj. Styregruppen vedtager med mindre justeringer dispositionen. 57

58 Juni Styregruppen vedtager aftale Styregruppen vedtager Aftale ang. udveksling af oplysninger mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank, jf. bilag 8. Danmarks Nationalbank afslutter opfølgning på pilotundersøgelsen I forbindelse med Danmarks Nationalbanks offentliggørelse af statistikken over Betalinger fra og til udlandet, for april 2000, afsluttes arbejdet med opfølgning på de firmaer der indgik i pilotundersøgelsen fra efteråret Seminar i Nationalbanken Med det formål at opnå mere detaljeret information om arbejdet i Danmarks Nationalbank, med hensyn til udarbejdelse af betalingsstatistikken, afholdes d. 22. juni et heldags seminar i Nationalbanken. Færdiggørelse af rapport Efter endelig fremlæggelse for styregruppen den 26. juni, færdiggøres rapporten i sin nuværende form. I forbindelse med etableringen af projektet, blev der nedsat en styregruppe, bestående af medarbejdere i Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. Gruppens rolle har været at sikre, at arbejdet blev udført i henhold til de fremlagte tidsplaner og de aftalte retningslinier. Styregruppen har følgende medlemmer: Styregruppen Fra Danmarks Statistik: Afdelingschef Bent Thage Kontorchef Rewal Schmidt Sørensen Kontorchef Ole Berner Specialkonsulent Marius Ejby Poulsen Fra Nationalbanken: Vicedirektør Jørgen Ovi Kontorchef Lars Sørensen Fuldmægtig Lasse Tryde (indtil december 1999) Specialkonsulent Niels Peter Mortensen Fuldmægtig Henrik Smed Krabbe (fra december 1999) Den løbende planlægning og gennemførelse af projektet samt etablering af KK-systemet i Danmarks Statistik, har været foretaget af en arbejdsgruppe, der refererer til styregruppen. Arbejdsgruppen har følgende medlemmer: Arbejdsgruppen Fra Danmarks Statistik: Specialkonsulent Marius Ejby Poulsen Fuldmægtig Camilla Preben-Andersen Fuldmægtig Rikke Østergård Jensen Specialprogrammør Steen Anders Jørgensen Systemkoordinator Grethe Kokborg Fuldmægtig Bodil Munk (indtil oktober 1999) Fuldmægtig Peter Ottosen (indtil oktober 1999) Fra Nationalbanken: 58

59 Fuldmægtig Lasse Tryde (indtil december 1999) Specialkonsulent Niels Peter Mortensen Fuldmægtig Sten E. Sørensen (fra december 1999) Fuldmægtig Henrik S. Krabbe (fra december 1999) Udarbejdelsen af Aftale mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank om sammenligning af oplysninger vedr. udenrigshandel og udlandsbetalinger blev foretaget i en arbejdsgruppe bestående af følgende medlemmer: Fra Danmarks Statistik: Kontorchef Rewal Schmidt Sørensen Specialkonsulent Marius Ejby Poulsen Fra Nationalbanken: Kontorchef Lars Sørensen Specialkonsulent Bent Christiansen 59

60 Bilag 1. Nøgle mellem BS-statistikkens formålskoder og UHstatistikkens transaktionstyper 1. Indledning Indhold UH-statistikken BS-statistikken Sammenligningsgrundlag (SG) Oversigt Ikke alle sammenhænge er beskrevet Dette bilag indeholder en systematisk beskrivelse af sammenhænge mellem betalinger i BS-statistikken og varestrømmene i UH-statistikken. Alle varetransaktioner i UH-statistikken kategoriseres efter typen af varehandel/transaktion afhængig af transaktionsarterne i INTRASTAT og procedurekoderne i EXTRASTAT. På tilsvarende vis kategoriseres varebetalingerne i BS-statistikken ved hjælp af formålskoderne. Ved en sammenligning af de to statistikker er det vigtigt at kende sammenhængen mellem varebevægelserne og de tilhørende betalinger, så der kan dannes et anvendeligt sammenligningsgrundlag (SG). Følgende skabelon er anvendt ved beskrivelsen af sammenhængen : Sammenhængen er illustreret ved hjælp af en figur, der viser henholdsvis varebevægelser og tilknyttede betalinger. Danmark er repræsenteret ved dannebrog, et andet EU-land ved det tyske flag og et 3. land ved USA's flag. Varebevægelsen angives med en fed pil og betalingen med en tynd pil. Ved beskrivelsen af hver transaktionstype er anført de tilhørende transaktionsarter eller procedurekoder. For hver relevant formålskode angives betalingsomfanget i form af en procent i forhold til værdien af varebevægelsen, når betalingen er erlagt i sin helhed. En vurdering af sammenhængen mellem tidspunkt for registrering af varebevægelse (som altid er ved passage af grænsen eller (af-/tilmelding) i registre) og når betalingen er erlagt i sin helhed. En vurdering af hvorvidt betalingen og varebevægelsen skal medtages i sammenligningsgrundlaget (SG) samt en beskrivelse af eventuelle særlige forhold. Da sammenhængen mellem varebevægelser og betalingsstrømme kan være meget komplicerede er det ikke er overkommeligt at beskrive alle tænkelige sammenhænge mellem varer og betalinger. Derfor er beskrivelsen koncentreret om de hyppigst anvendte koder. Samtidig er beskrivelserne et udtryk for hvordan sammenhængen mellem varebetalinger og varestrømme bør være, såfremt firmaerne indberetter i overensstemmelse med retningslinierne for angivelse af transaktionstyper. Grupperet efter typen af varehandel Idet omfanget af procedurekoder og transaktionsarter er stort, er koderne inddelt i grupper afhængig af typen af varehandel. Det er sammenhængen mellem disse grupper og varebetalingerne der beskrives i det følgende. 60

61 2. Definitioner / koder 2.1 EXTRASTAT Procedurekoder Handel med ikke EU-lande Struktur Ved handel med lande uden for EU klassificeres alle varebevægelser med procedurekoder, der angiver hvilken told- eller udførselsprocedure varerne ønskes underlagt. De 5 cifrede procedurekoders struktur er fælles for både import og eksport, idet: 1. og 2. ciffer angiver: Den ønskede procedure (nuværende) 3. og 4. ciffer angiver: Den forudgående procedure. Hvis der ikke er nogen forudgående procedure angives 00. Ved forudgående procedure forstås den procedure, varerne tidligere har været henført under. 5. ciffer er en national opdeling, med følgende betydning: 1 = Reparation 2 = Forarbejdning 3 = Midlertidig anvendelse på Fastlandssoklen 4 = Endelig anvendelse på Fastlandssoklen 5 = Proviantering til udenlandske skibe/fly i udenlandsk havn 6 = Privat toldoplag 7 = Andre toldoplag 8 = Proviantering til udenlandske skibe/fly i dansk havn 9 = Proviantering til danske skibe/fly samt udførsel til "Visse områder uden for EU's afgiftsområde" 0 = Ingen opdeling, bortset fra Proviantering til andet end skibe/fly (ambassader, tropper mv. ) Yderligere information findes i Toldvejledningen; udgivet af Told Skat. 2.2 INTRASTAT transaktionsarter Handel med EU-lande Ved handel med lande inden for EU benyttes transaktionsarter til klassificering af varehandlen. Disse transaktionsarter er tocifrede koder. Da transaktionsarterne alene benyttes til statistiske formål er der ikke behov for samme detaljeringsgrad som for procedurekoderne i EXTRASTAT. Yderligere information findes i Vejledning til INTRASTAT; udgivet af Danmarks Statistik. 61

62 2.3 Betalingsstatistikken formålskoder Alle transaktionsarter over kr. Ved alle transaktioner over kr. skal der afgives information om transaktionens formål, ved hjælp af Danmarks Nationalbanks 4-cifrede betalingsformålskoder. Yderligere information findes i publikationerne: Udlandsbetalinger - Formålskoder og Udlandsbetalinger - Indberetningsforskrifter; udgivet af Danmarks Nationalbank. 62

63 3. INTRASTAT og BS-statistikken Generelt Varebevægelse og betaling Da transaktionsarterne i INTRASTAT dækker over flere forskellige typer af handel vil hver enkelt gruppe indeholde beskrivelse af flere sammenhænge mellem varebevægelse og varebetalinger. 3.1 Almindeligt køb og salg Transaktionsart Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG , 1200, 1800 = 100 pct = 100 pct. Afhænger af kredittiden, typisk 1-3 måneder må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Medtages ubetinget i SG, da denne form for handel er langt den mest udbredte Finansiel leasing Varebevægelse og betaling Transaktionsart Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG > 100 pct., idet kreditomkostninger tillægges leasingydelsen. Løbende betalinger i hele varens økonomiske levetid, dvs. i mange år efter at den faktiske varebevægelse har fundet sted. Medtages i SG. Firmaer med stor leasingaktivitet vil i UH-statistikken optræde med store enkeltstående im- og eksporttransaktioner, imens betalingerne vil være mere jævnt fordelt. Den eneste måde at få skabt et fornuftigt SG på ville være, at estimere de fremtidige leasingydelser og henføre den samlede værdi, ekskl. kreditomkostninger, til den periode hvor leasingaktivet leveres. Dette skønnes dog ikke muligt, idet det ikke er muligt at identificere de leasede varer særskilt og da leasingperioden / kreditomkostningerne for en given vare ej heller er kendt. 63

64 3.1.2 Oplæggelse på lagre Varebevægelse og betaling Transaktionsart Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG , 1200, 1800 = 100 pct. Afhænger af om der sker et ejerskifte ved oplæggelsen på lager denne oplysning er dog ikke tilgængelig. Medtages i SG Levering med proforma faktura Varebevægelse og betaling Transaktionsart Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG , 1200, 1800 = 100 pct. Afhænger af kredittiden - må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Der kan her opstå en skævhed, idet proformaværdien kan være forskellig fra betalingen, når den rigtige faktura kommer. Medtages i SG. Varerne leveres med en foreløbig faktura, idet der kan være mulighed for at varernes værdi vil ændre sig. Vurderingen er her hvorvidt der foreligger en betaling eller om varerne først betales senere, når den endelige faktura er modtaget. 64

65 3.1.4 Ombytning Varebevægelse og betaling Transaktionsart Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG , 1200, 1800 = 0 pct. Det antages, at der ikke betales for en ombyttet vare. Idet der ikke falder en betaling registreres der heller ikke en anmeldelse i BS-statistikken. Varetransaktionen registreres derimod i UH-statistikken. Tilsvarende registreres også en eventuel returvare i UH-statistikken. Medtages i SG. Man bør være opmærksom på firmaer med stort omfang af ombytninger. UH-statistikkens tal vil være højere end BS-statistikken i tilfælde af ombytninger Varer i konsignation Varebevægelse og betaling Transaktionsart Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG , 1200, 1800 = 100 pct. Omfatter varer, der bliver solgt med en kommissionær som mellemled eller varer der købes/sælges efter at de har været besigtiget eller været på prøve. Der må forventes en relativ lang kredittid, idet betalingen først falder, når varerne sælges. Medtages i SG. Firmaer med omfattende konsignationshandel må forventes at have længere kredittider, hvorfor periodiseringsproblemer må forudses. 65

66 3.1.6 Levering af varer mellem moder- og datterselskaber Varebevægelse og betaling Transaktionsart Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG , 1200, 1800 <= 100 pct. I tilfælde af, at er ikke betales for varen, vil der ikke blive registreret en varetransaktion i BS-statistikken. I stedet vil der muligvis blive anmeldt en finansiel transaktion. Medtages i SG. Mange forskellige arrangementer mellem moder- og datterselskaber forekommer i praksis, fx: Aftaler om længere kredittid eller rabatter i forhold til den markedsmæssige pris samt levering af varer uden direkte modydelse Varetransaktioner udført af internationale organisationer Varebevægelse og betaling Transaktionsart Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG = 100 pct. Afhænger af kredittiden. Medtages i SG i praksis registreres kun meget små værdier under denne transaktionsart Fælles forsvarsprojekter, mellemstatslige produktionsprogrammer Varebevægelse og betaling Transaktionsart 70 66

67 Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG 1100, 1200, 1800 <= 100 pct. Betalingerne er måske lavere end varens markedsmæssige værdi, idet flere lande er involveret i finansieringen. Afhænger af kredittiden, typisk 1-3 måneder må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Medtages i SG, men kan ikke udskilles i BS-statistikken Byggematerialer og udstyr omfattet af en bygge- og anlægskontrakt Varebevægelse og betaling Transaktionsart Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG = 100 pct. Afhænger af kredittiden må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Medtages i SG. 3.2 Returvarer Varebevægelse og betaling Returforsendelse af varer Transaktionsart Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG <= 100 pct. Betalingen foretages formentlig i nær tilknytning til returneringen af varerne. Medtages i SG. Da returvarer indberettes til UH-statistikken, men kun indgår i BS-statistikken hvis der betales for den returnerede vare, kan der opstå differencer mellem de to statistikker 67

68 3.2.2 Kreditnota uden returvarer Varebevægelse og betaling Transaktionsart Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG 17 Det er ikke i alle tilfælde, der falder en betaling. Nogle firmaer vælger at fratrække kreditnotaen ved næste faktura. Dette kan give differencer i andre "almindelige" betalinger, afhængig af kredittiden. Enten udstedelsestidspunktet eller tidspunkt for modregning i andre fakturaer. Medtages ikke i SG. Det er frivilligt for virksomhederne om de vil indberette kreditnotaer til UH-statistikken. Det er ikke muligt at udskille kreditnotaer i BS-statistikken, idet kreditnotaer ikke har egen formålskode. En given betalingsstrøm kan derfor være lavere end den tilhørende varestrøm, hvis virksomheden vælger at fratrække kreditnotaen ved næste faktura. Herved bliver varestrømmen højere end den hertil svarende betalingsstrøm. Hvis transaktioner afregnes ved ren modregning, dvs. uden at der finder en betaling sted, vil der ikke være en betaling via et pengeinstitut. Det er derfor pålagt de pågældende virksomheder selv at fremsende modregningsanmeldelser, der gør rede for bruttobevægelsen. Afhængig af om kreditnotaer indberettes til UH-statistikken kan disse tal være enten højere eller lavere end BS-statistikkens tal. 3.3 Reparation Varer der afsendes / modtages til reparation og vedligeholdelse Varebevægelse og betaling Transaktionsart Betalingsomfang 42 Ingen betaling. Det antages, at reparationsvarer returneres til ejeren efter reparation. Derfor anses det for meget lidt sandsynligt at varen forbliver i landet og efterfølgende bliver solgt. 68

69 Registreringstidspunkt SG Ingen registrering da der formentlig ikke betales for varerne før de kommer tilbage fra reparation og vedligeholdelse. Se afsnit nedenfor. Medtages ikke i SG, da det antages at betalingen ikke sker før varen kommer tilbage i repareret stand Varer der afsendes / modtages efter reparation og vedligeholdelse Varebevægelse og betaling Transaktionsart Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG < 100 pct., idet der kun betales for udgiften til reparation og vedligeholdelse. Ingen betaling, hvis der er tale om garantireparation. Afhænger af kredittiden, typisk 1-3 måneder må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Medtages i SG. 3.4 Forarbejdning Varer der afsendes / modtages til lønforarbejdning Varebevægelse og betaling Transaktionsart Betalingsomfang , 1200, 1800 = 0 pct. (= 100 pct. ) Der sker formentlig ingen betaling her. Først når varerne afsendes/modtages efter forarbejdning vil der ske en betaling. Se afsnit nedenfor. I de tilfælde hvor de forarbejdede varer ikke tilbagesendes vil der forekomme en betalingen. Registreringstidspunkt Ingen registrering af betalingerne da det generelt vurderes at der ikke betales for varerne, før de kommer tilbage fra forarbejdning. Hvis varerne ikke forlader landet igen efter forarbejdningen vil registreringen af betalingen afhænge af hvornår der sker ejerskifte. 69

70 SG Medtages ikke i SG, da det antages, at betalingen ikke falder før varen kommer tilbage fra forarbejdning Varer der afsendes / modtages efter lønforarbejdning Varebevægelse og betaling Transaktionsart Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG < 100 pct., idet der kun betales for værditilvæksten. Afhænger af kredittiden, typisk 1-3 måneder må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Medtages i SG, men betalingen vil være lavere end den tilhørende værdi indberettet til UH-statistikken. Varebevægelse og betaling 3.5 Operationel leasing, leje eller lån. 1 år eller derover Transaktionsart Betalingsomfang pct., afhængig af "udlejningsperiodens" længde. Varer der udlejes under 1 år indgår i BS-statistikken men indgår ikke i UHstatistikken. Betalingsomfang over 100 pct., hvis udlejningsperioden er lang, hvorved den samlede sum af leasingydelserne overstiger varens markedsmæssige værdi. Ved operationel leasing overtager leasingtageren brugsretten til et gode i en bestemt periode mod at betale en leasingydelse til leasinggiveren, der også sørger for vedligeholdelse af godet. Der indgår derved også en tjenesteydelse i operationel leasing, som kan medføre, at den samlede betaling i BS-statistikken er større end den værdi der registreres i UHstatistikken. Dette skyldes, at ansvar og risiko er hos udlejer og at dette væltes over i lejeudgiften. Betalingsomfang under 100 pct., hvis udlejningsperioden er kort, hvorved den samlede sum af leasingydelserne er mindre end varens markedsmæssige værdi. Her vil varen optræde i UH-statistikken med periodevis stor 70

71 im- og eksport, mens betalingen vil være spredt ud over en relativ kort periode (måske kun lidt over 1 år ). Generelt kan siges, at som for finansiel leasing (se evt. afsnit ) vil virksomheder med stor leasingaktivitet optræde med store enkeltstående im- og eksporttransaktioner i UH-statistikken, mens betalingerne vil være mere jævnt fordelt. Registreringstidspunkt SG Løbende betalinger i en begrænset periode og periodevis stor im- og eksport i UH-statistikken. Medtages i SG. Operationel leasing indgår i UH-statistikken, men betegnes som en tjenesteydelse i BS-statistikken. For at få det rette SG ville det bedste være at estimere de fremtidige leasingydelser og henføre den samlede værdi, ekskl. omkostningerne ved at udlejer bærer ansvar og risiko, til den periode hvor leasingaktivet leveres. Det anses dog ikke for muligt, idet man her skal have kendskab til betingelserne i forbindelse med udlejningen (periodens længde, den særskilte betaling for tjenesteydelse mv.). 3.6 Eksport til EU efter forudgående import under 42.xxx Betaling går via Danmark Varebevægelse og betaling Transaktionsart Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG , 1200, 1800 = 100 pct. Afhænger af kredittiden, typisk 1-3 måneder må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Betalingen skal medtages i SG, hvis betalingen ikke afvikles direkte mellem Tyskland og USA. Se afsnit nedenfor. 71

72 3.6.2 Betaling går ikke via Danmark Varebevægelse og betaling Transaktionsart Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG , 1200, 1800, = 0 pct Tjenestebetaling Varebevægelsen registreres først under procedurekode 42.xx.x i EXTRASTAT og derefter som en transitbevægelse under transaktionsart 16 i INTRASTAT. Betalingen registreres ikke. Idet betalingen afvikles direkte mellem Tyskland og USA bliver den ikke registreret som en varetransaktion i BS-statistikken. Eneste registrering i BS-statistikken vil formentlig være den danske mæglers honorar der registreres som en tjenestebetaling med formålskode Varebevægelsen kan dog ikke adskilles fra de tilfælde hvor der vitterligt falder en betaling, hvorfor den medtages i SG. 72

73 4. EXTRASTAT - import og BS-statistikken Generelt Procedurekoderne i EXTRASTAT giver en langt mere detaljeret beskrivelse af varetransaktionerne end transaktionsarterne i INTRASTAT, men kan indholdsmæssigt grupperes nogenlunde som i INTRASTAT. For de grupper, hvor der gælder samme forhold som beskrevet under INTRASTAT, henvises til denne beskrivelse. 4.1 Almindeligt køb og salg Herunder bl.a.: - varer der indføres til aktiv forædling, tilbagebetalingsordningen - forarbejdning under toldkontrol - skibe og fly, der ikke passerer dansk grænse - operationel og finansiel leasing Varebevægelse og betaling Procedurekoder Betalingsomfang Registreringstidspunkt , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , 1200, 1800 = 100 pct > 100 pct., idet kreditomkostningerne tillægges leasingydelsen pct., afhængig af "udlejningsperiodens" længde = 100 pct. Afhænger af kredittiden, typisk 1-3 måneder må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. For finansiel leasing gælder, at der er tale om løbende betalinger i hele varens økonomiske levetid, dvs. i mange år efter den faktiske varebevægelse har fundet sted. For forklaring se afsnit For operationel leasing er betalingerne ligeledes spredt ud over udlejningsperioden. Se afsnit 3.5. SG Medtages ubetinget i SG, da denne form for handel med 3. lande er langt den mest udbredte. I modsætning til INTRASTAT kan operationel leasing ikke identificeres i EXTRASTAT, idet oplysningerne ikke fremgår af procedurekoden. Tilsvarende kan finansiel leasing ikke identificeres, hvilke dog heller ikke var muligt i INTRASTAT. Bemærk at andre typer af handel ligeledes kan forekomme i denne gruppe. Se afsnit 3.1 Almindelig køb og salg. Der tænkes særligt på oplæggelse på 73

74 lagre (afsnit 3.1.2), varer i konsignation (afsnit 3.1.5) samt levering af varer mellem moder- og datterselskaber (afsnit 3.1.6). Aktiv forædling, tilbagebetaling (Procedurekoderne 41.xx.x) Hvis varer indføres under denne procedurekode betales tolden når varerne føres ind i landet til forædling (forarbejdning/reparation) - modsat suspensionsordningen, se senere under afsnit Firmaer indfører derfor varer under denne procedurekode med en forventning om, at varerne bliver i landet efter forædlingen. Hvis firmaet ønsker at udføre nogle af varerne igen efter forædlingen kan den få tolden tilbage (heraf navnet "tilbagebetalingsordningen"). Hvis varen ikke genudføres efter forædling regnes den blot som almindelig indført. Undersøgelser har vist, at hvis et firma overvejende lader deres varer blive i landet efter forarbejdningen, anser de indførslen som værende almindelig indførsel. Det betyder, at de ikke benytter formålskoden vedrørende forarbejdning (3512) men derimod benytter 1100, 1200 og Eneste årsag til at firmaet benytter procedurekoden for forarbejdning er, at de på den måde har mulighed for at genudføre varen efter forarbejdningen og få tolden tilbage, hvis de skulle skifte mening og alligevel vil lade varen genudføre. 4.2 Returvarer Varebevægelse og betaling Procedurekoder Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG , , , =< 100 pct., afhængig af om der betales for returvaren Det er ikke sikkert, at en returforsendelse registreres i BS-statistikken. Hvis der ikke betales for returvarer må det formodes, at modydelsen falder senere i form af nedslag i prisen på senere varekøb. I så fald vil der opstå problemer med periodisering. Medtages i SG. 4.3 Reparation og forarbejdning Vare- og betalingsstrømmene for reparation og forarbejdning ligner hinanden. Derfor beskrives de begge i dette afsnit. Kun de mest anvendte procedurekoder beskrives her. Procedurekoder Reparation: , , , Forarbejdning : , , , , , , , , ,

75 I beskrivelsen skelnes der mellem om varerne bliver indført til reparation eller forarbejdning eller om de bliver indført efter de har været ude til reparation eller forarbejdning Indførsel til reparation og forarbejdning: Der findes to forskellige former for indførsel til reparation og forarbejdning: tilbagebetalingsordningen og suspensionsordningen. Hvis varerne indføres under tilbagebetalingsordningen, betales tolden allerede ved indførslen og tilbagebetales (- heraf navnet) hvis varerne efter forædlingen udføres igen. Årsagen til, at firmaerne bruger denne ordning er, at de holder muligheden for at genudføre varerne, efter forædlingen, åben. Som oftest bliver varerne dog i landet efter forædlingen, hvilket i princippet betyder at der er tale om almindelig import - se afsnit 4.1. Aktiv forædling, suspension (Procedurekoderne 51.xx.x) Hvis varer indføres under suspensionsordningen er tolden suspenderet ved indførslen; det vil sige ej betalt (modsat tilbagebetalingsordningen). Firmaer indfører varer under denne procedurekode med det formål at genudføre varerne efter forædlingen, og derfor er tolden suspenderet. Hvis firmaet ønsker at beholde nogle af varerne i landet efter forædlingen, skal varerne indfortoldes (40.51.x). Suspensionsordningen benyttes både til varer indført til reparation og varer indført til forarbejdning, hvorfor begge typer af forædling beskrives her. Varer indført til reparation, suspensionsordningen Varebevægelse og betaling Procedurekoder Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG 51.xx.1 Ingen betaling. Det formodes at betalingen først falder når varen genudføres efter reparation. Hvis der først betales efter at varen er blevet repareret vil betalingen først blive registreret på dette tidspunkt. Varetransaktionen indgår ikke i SG. Kun den hertil svarende udførsel registreres ( ) idet der formodes at betalingen falder her. 75

76 Varer indført til forarbejdning, suspensionsordningen Varebevægelse og betaling Procedurekoder Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG 51.xx.2 Ingen betaling. Det formodes at betalingen først falder når varen genudføres efter forarbejdning under procedurekoden Hvis der først betales efter at varen er blevet forarbejdet vil betalingen først blive registreret på dette tidspunkt. Varetransaktionen indgår ikke i SG. Kun den hertil svarende udførsel registreres (se afsnit nedenfor) idet der formodes at betalingen falder her Indførsel efter reparation og forarbejdning: Varer, der har været udført til passiv forædling reparation Varebevægelse og betaling Procedurekoder Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG 61.xx < 100 pct., idet der kun betales for værditilvæksten - eller ingen betaling, hvis det drejer sig om garantireparation. Se evt. afsnit 4.3. Når oplysningerne fra Told Skat vedrørende denne procedurekode, omhandlende varer der genindføres efter reparation, modtages af Danmarks Statistik, modtages samtidig oplysningerne om varens værdi ved udførslen (se eventuelt afsnit 5.3.1). Årsagen er, at Told Skat bruger oplysningerne til at beregne told af værditilvæksten. Medtages i SG idet det formodes, at betalingen foregår efter at varen er blevet repareret og genindføres, dvs. netop under denne procedurekode. Til gengæld medtages procedurekoden for vareudførslen (21.xx.x) ikke i SG. For at få det rette SG med BS-statistikken, bør procedurekoden og den hertil svarende indførsel, , fratrækkes hinanden, idet betalingen kun svarer til værditilvæksten. I modsætning til de tilsvarende transaktionsarter i INTRASTAT (transaktionsart 42 og 52), er dette muligt da oplysningerne kommer samtidig fra Told Skat. For denne procedurekode ved man derfor med sikkerhed varens værdi ved udførsel. 76

77 Varer, der har været udført til passiv forædling forarbejdning Varebevægelse og betaling Procedurekoder Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG 61.xx < 100 pct., idet der kun betales for værditilvæksten. Ligesom for procedurekoden ovenfor, modtages oplysningerne fra Told Skat vedrørende denne procedurekode, omhandlende varer der genindføres efter forarbejdning, samtidig med oplysningerne om varens værdi ved udførslen - procedurekoden Årsagen er, at Told Skat bruger oplysningerne til at beregne told af værditilvæksten. Medtages i SG, idet det formodes, at betalingen foregår efter at varen er blevet forarbejdet og genindføres, dvs. netop under denne procedurekode. Til gengæld medtages procedurekoden for vareudførslen (21.xx.x) ikke i SG. For at få det rette SG med BS-statistikken, bør procedurekoden og den hertil svarende indførsel, , fratrækkes hinanden, idet betalingen kun svarer til værditilvæksten. I modsætning til de tilsvarende transaktionsarter i INTRASTAT (transaktionsart 41 og 51), er dette muligt da oplysningerne kommer samtidig fra T S. Ved denne procedurekode kender man derfor varens værdi ved udførslen. 4.4 Godsregistrering, for dansk regning Oplysninger om varer, der kun godsregistreres, modtages først af Danmarks Statistik når varerne forlader landet igen, dvs. ved eksport. Procedurekoderne i denne gruppe er derfor eksportprocedurekoder. Beskrivelsen af godsregistrering findes derfor under EXTRASTAT - eksport afsnit 5.4. Kun godsregistrering for dansk regning beskrives, idet godsregistrering for udenlandsk regning formentlig ikke udløser en udlandsbetaling. 77

78 4.5 Oplæggelse på lagre Herunder bl.a.: - oplæggelse i provianteringsvirksomhed - oplæggelse i toldoplag Oplæggelse af varer på toldoplag Varebevægelse og betaling Procedurekoder Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG , , , , , , , , , , , 1800 = 100 pct. Afhænger af kredittiden - afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Medtages i SG, da det antages, at betalingen sker ved oplæggelse på toldoplaget. Man bør være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er eget toldoplag varerne bliver oplagt på. Der er flere virksomheder der oplægger varer på toldoplag for andre virksomheder. Det er ejeren af toldoplaget der kommer til at figurere som den der oplægger varen, idet deres SE-nummer bruges ved toldproceduren. Der kan derfor være uoverensstemmelser mellem BSstatistikken og UH-statistikken på virksomhedsniveau. 4.6 Kontinentalsoklen Kontinentalsoklen er en del af det statistiske område men ligger uden for toldområdet. Told Skats procedurekoder skal derfor behandles lidt specielt. Procedurekoder , , , , , , , , , a) Kontinentalsoklen d) b) Fastlandet c) 78

79 Der kan skelnes mellem fire tilfælde: a. Indførsel af varer til Kontinentalsoklen - fra "andre" lande b. Indførsel af varer til Kontinentalsoklen - fra DK fastlandet c. Udførsel af varer fra Kontinentalsoklen - til DK fastlandet d. Udførsel af varer fra Kontinentalsoklen - til "andre" lande Ad a) Varen passerer ikke den danske toldgrænse. Varebevægelserne registreres på specielle procedurekoder (97.xx.x). Betalingsomfang SG Uden forudgående procedure Med forudgående procedure, der ikke tidligere er optalt Betalingsomfang SG 1100, 1200, 1800 = 100 pct. 3410, pct. - for finansiel og operationel leasing se evt. INTRASTAT henholdsvis afsnit 3.1 og afsnit 3.5. Procedurekoderne indgår i SG og betragtes som almindelig import ved sammenligningen med BS-statistikken. Ad b) Varen passerer toldgrænsen og opfattes af Told Skat som eksport. I UHstatistikken opfattes varebevægelsen ikke som en eksport, da varen stadig er inden for det statistiske område. De anvendte procedurekoder kan i disse tilfælde være almindelige procedurekoder for eksport. Procedurekoderne adskilles fra andre procedurekoder ved, at bestemmelseslandet er Kontinentalsoklen (land 911). Hvis derimod varen ikke er talt op i UH-statistikken da den kom til Danmark, enten fordi den kun blev godsregistreret eller fordi den blev indført til midlertidig anvendelse, og varen går videre ud til Kontinentalsoklen, da bliver transaktionen optalt i UH-statistikken. De anvendte procedurekoder vil være eksportprocedurekoder, men DS vender dem til import. Procedurekoderne kan adskilles ved, at den forudgående procedurekode ikke er optalt samtidig med, at bestemmelseslandet er Kontinentalsoklen. 1100, 1200, 1800 = 0 pct. Formentlig ingen betaling. Procedurekoderne indgår i øjeblikket i SG og betragtes som almindelig import ved sammenligningen med BS-statistikken. Højst sandsynligt registreres der dog ikke en betaling i BS-statistikken da disse transaktioner ofte foregår i danske kroner. I vurderingen af virksomheden bør man derfor være særlig opmærksom på, om virksomheden har samhandel med Kontinentalsoklen. Kun i de tilfælde hvor varen genudføres (procedurekoderne 31.xx.x) og hvor varen tidligere har været indført fra et tredjeland er der mulighed for at der foregår en betaling. I dette tilfælde vil det på sigt være hensigtsmæssigt at gøre SG betinget af bestemmelseslandet. 79

80 Ad c) Varen passerer den danske toldgrænse og opfattes af Told Skat som almindelig import. I UH-statistikken opfattes varebevægelsen ikke som import, da varen stadig er inden for det statistiske område. I disse tilfælde anvendes almindelige procedurekoder for import og eneste måde de kan adskilles fra andre procedurekoder på er, at "landet" er Kontinentalsoklen (land 911). Betalingsomfang SG 1100, 1200, 1800 = 0 pct. Formentlig ingen betaling. Procedurekoderne tælles ikke op i UH-statistikken. De indgår dog i SG, hvorfor man bør være opmærksom på landekoden for Kontinentalsoklen. Ad d) Varer der går direkte fra fastlandssoklen til udlandet registreres ikke. Betalingsomfang SG 1100, 1200, 1800 = 100 pct. Varebevægelsen registreres ikke i UH-statistikken, men der registreres muligvis en betaling (indtægt) i BS-statistikken. 4.7 Transit Varebevægelse og betaling Procedurekoder Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG , , = 100 pct., hvis betalingen går via Danmark ellers = 0 pct., afhængig af hvordan betalingen afvikles. Afhænger af kredittiden må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Medtages i SG, hvis betalingen ikke afvikles direkte mellem Tyskland og USA. Hvis betalingen foretages direkte mellem Tyskland og USA vil den danske mæglers honorar formentlig registreres som en tjenestebetaling se også afsnit

81 Generelt 5. EXTRASTAT - eksport og BS-statistikken Se afsnit Almindeligt køb og salg Herunder bl.a.: - genudførsel fra lagre - genudførsel efter forarbejdning under toldkontrol - proviantering, undtagen skibe og fly - operationel og finansiel leasing Varebevægelse og betaling Procedurekoder Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG , , , , , , , , , , , , , , , , , , , 1200, 1800 = 100 pct > 100 pct., idet kreditomkostningerne tillægges leasingydelsen pct., afhængig af "udlejningsperiodens" længde = 100 pct. Afhænger af kredittiden, typisk 1-3 måneder - må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Medtages ubetinget i SG, da denne form for handel er langt den mest udbredte. Se afsnit 3.1 for bemærkninger vedrørende formålskode 3533, ligeledes afsnit 3.1 vedrørende finansiel leasing og afsnit 3.5 vedrørende operationel leasing. Bemærk at andre elementer fra gruppen almindelig im- og eksport under INTRASTAT, afsnit 3.1 også kan indgå under denne procedurekode. Her tænkes særligt på oplæggelse af varer på lagre, varer i konsignation og levering af varer mellem moder- og datterselskaber. 81

82 5.1.1 Genudførsel af varer fra toldoplag Varebevægelse og betaling Procedurekoder Betalinger Registreringstidspunkt ,1200,1800 = 100 pct. Afhænger af kredittiden typisk 1-3 måneder - må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Det antages at betalingen først foregår ved fraførsel fra oplag. Der kan i nogle tilfælde være tale om store periodeforskydninger. En virksomhed kan oplægge varer på toldoplaget i mindre portioner (eventuelt for andre) og ligeledes betale varerne på denne måde. Efterfølgende kan varerne blive fraført på én gang. Dette kan periodevis giver store forskelle mellem de to statistikker. SG Medtages i SG. 5.2 Returvarer Varebevægelse og betaling Procedurekoder Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG , , , <= 100 pct., afhængig af om der betales for returvaren Det er ikke sikkert der registreres en returforsendelse i BS-statistikken. Hvis returvarer ikke betales må det formodes, at modydelsen falder senere i form af nedslag i prisen på senere varekøb. I så fald vil der opstå problemer med periodisering. Medtages i SG. Hvis der ikke betales for returvarerne burde de naturligvis ikke indgå i SG, men det er ikke muligt at identificere hvorvidt der falder en betaling eller ej. 82

83 5.3 Reparation og forarbejdning Varestrømmene og betalingsstrømmene for reparation og forarbejdning ligner hinanden. Derfor beskrives de begge i dette afsnit. Kun de mest anvendte procedurekoder beskrives her. Procedurekoder Reparation : , , , , , , , , , , Forarbejdning : , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , I beskrivelsen skelnes der mellem om varerne bliver udført til reparation eller forarbejdning eller om de bliver udført efter de har været inde til reparation eller forarbejdning Udførsel til reparation og forarbejdning: Midlertidig udførsel af varer til reparation uden forudgående procedure Varebevægelse og betaling Procedurekoder Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG Ingen betaling idet varen vender tilbage til DK efter reparation og betalingen vil formentlig foregå på dette tidspunkt. Medmindre der er tale om en garantireparation. Det antages at betalingen først falder efter varen er blevet repareret og betalingen vil blive registreret på dette tidspunkt. Medtages ikke i SG idet betalingen sandsynligvis først registreres når varen kommer tilbage til Danmark. 83

84 Midlertidig udførsel af varer til forarbejdning uden forudgående procedure Varebevægelse og betaling Procedurekoder Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG Ingen betalinger, hvis varen genindføres. 1100, 1200,18000 = 100 pct., hvis ikke genindførsel. Der foretages ingen betaling, hvis varen vender tilbage til Danmark efter forarbejdning, idet betalingen formentlig vil foregå på dette tidspunkt (jf. afsnit 4.3.2, procedurekode ). Dog kan man ikke være sikker på, at varen vender tilbage til Danmark og i så fald må betalingen falde ved udførsel. Medtages ikke i SG Udførsel efter reparation og forarbejdning: Genudførsel fra aktiv forædling (forarbejdning) Varebevægelse og betaling Procedurekoder Betalingsomfang Registrerings tidspunkt SG , , < 100 pct., idet der kun betales for værditilvæksten Afhænger af kredittiden og forarbejdningstiden - må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Medtages i SG. 84

85 5.4 Godsregistrering, for dansk regning Procedurekoderne for godsregistrering for dansk regning benyttes både i importen og i eksporten. Se evt. afsnit 4.4. Procedurekoder , , , Genudførsel af varer der kun er godsregistreret for dansk regning Varebevægelse og betaling Procedurekoder Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG = 100 pct., i de tilfælde hvor der rent faktisk falder en betaling. Afhænger af kredittiden - må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Varen skal dog være ude af landet igen indenfor 10 dage for at undgå told. Betalingen medtages i SG, idet der er tale om at varen er indført til landets økonomiske område (godsregistreret) for dansk regning. 85

86 5.5 Proviantering - Proviantering af skibe og fly Procedurekoder , , , , , , , , , , , , , Proviantering af udenlandske skibe/fly i hhv. udenlandsk og dansk havn Varebevægelse og betaling Procedurekoder Betalingsomfang Registreringstidspunkt SG , , 2400 <= 100 pct. Her bør man være opmærksom på, hvorvidt betalinger foregår som kontant afregning. Afhænger af kredittiden, typisk 1-3 måneder - må dog antages at være afhængig af både produkt, partnerland og kunde. Medtages i SG. 86

87 Bilag 2. Kredittider i forbindelse med varehandel Periodeangivelser i BS-statistikken ikke altid identiske med angivelser i UH-statistikken... så derfor tages nogle hensyn Betalings- og klareringstidspunkt i den "gamle" BS-statistik Tabel A I BS-statistikken opererer man med to periodeangivelser: betalingstidspunkt (BTID) og klareringstidspunkt (KTID). BTID vedrører den måned, hvor det anmeldende PI's (valutahandlers) balance påvirkes af en given transaktion (betaling). KTID vedrører det faktiske eller forventede tidspunkt for klarering (import/eksport). I og med at der i UH-statistikken, med hensyn til en given vares indførsel/udførsel, opereres med det tidspunkt, hvor varen passerer den danske grænse, er det KTID der ligger tættest på dette begreb - det er dog ikke identiske begreber, da det i BS-statistikken ikke er anført, om det er når varen afsendes fra fabrikken, lander hos importøren, mv. I sammenligningen af UH-data og BS-data er det nødvendigt at tage nogle hensyn i relation til "afstanden" mellem BTID og KTID. På baggrund af oplysninger fra den "gamle" BS-statistik (før 5. oktober 1998), er der lavet en optælling af indberettede betalinger for relevante betalingsformålskoder 25 efter BTID, fordelt efter KTID. Denne optælling resumeres i tabel A og figur A nedenfor. Sammenhæng mellem klarering og betaling i Nationalbankens valutastatistik Klarering ift. betaling Gnst. før 1993 Betalingstidspunkt Gnst. efter 1993 Udgifter (pct.) Kumm. sum før 93 Kumm. sum efter 93 1 md. + efter... 3,5 3,3 Samme måned 22,8 25,3 26,3 28,7 1 md. før... 37,7 41,5 64,1 70,1 2 md. før... 17,1 15,0 81,1 85,1 3 md. før... 9,6 8,1 90,7 93,2 4 md.+ før... 9,3 6,8 100,0 100,0 Sum ,0 100,0 Indtægter (pct.) 1 md. + efter... 2,2 1,9 Samme måned 19,2 21,2 21,4 23,0 1 md. før... 39,2 40,0 60,6 63,0 2 md. før... 22,4 19,8 83,0 82,7 3 md. før... 8,8 8,0 91,7 90,7 4 md.+ før... 8,3 9,3 100,0 100,0 Sum ,0 100,0 70 pct. af udgifterne betales ved eller efter klarering... Tabellen viser for udgifters (import) vedkommende, at af betalinger der faldt i perioden 1989 til 1993, vedrørte godt 3,5 pct. import måneden efter eller senere (forudbetalinger). Knap en fjerdedel vedrørte import i samme måned som betalingen, mens endelig knap 70 pct. af betalingerne vedrører import måneden før eller tidligere , 0005, 0030 og

88 ... og 77 pct. af indtægterne Figur A For indtægternes (eksport) vedkommende, ligger de tilsvarende procenter på omkring 2, 21 og 77 pct. En lidt mindre andel af eksporten betales således forud eller i samme måned. Sammenligner man perioden før 1993 og efter 1993, er der ikke den store forskel, hvilket fremgår af figur A. Sammenhæng mellem klarering og betaling i Nationalbankens valutastatistik, 1989 til 1998 andel i pct. Udgifter 80,0 60,0 40,0 20,0 Forudbetaling Samme måned efterbetaling 0, år andel i pct. 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Indtægter Forudbetaling Samme måned efterbetaling år Betalings- og klareringstidspunkt i den "nye" BS-statistik På baggrund af oplysninger fra den nye BS-statistik (efter 5. oktober 1998), er der foretaget lignende optællinger, jf. tabel B nedenfor. Optællingen er udelukkende foretaget for betalinger anmeldt med betalingsformålskode

89 Tabel B Sammenhæng mellem klarering og betaling i Nationalbankens betalingsstatistik Betalingstidspunkt kv. 1.kv. 2.kv. 3.kv. 4.kv. 1.kv. gns. Kumm. sum Klarering ift. Udgifter (pct.) betaling 1 md. + efter... 1,9 2,3 1,6 2,3 1,7 2,4 2,0 samme måned...29,2 28,0 27,0 28,3 27,1 29,4 28,2 30,2 1 md før...47,2 44,4 48,5 45,7 48,4 45,1 46,6 76,8 2 md. før...14,5 16,0 14,5 14,1 14,5 13,5 14,5 91,3 3 md. før... 4,2 4,4 4,6 4,8 4,2 4,9 4,5 95,8 4 md. + før... 3,0 4,9 3,8 4,8 4,1 4,7 4,2 100,0 Sum ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beløb, Mio. kr Indtægter (pct.) 1 md. + efter... 1,0 1,0 1,3 0,8 1,1 1,2 1,1 samme måned...21,1 18,7 20,0 18,2 19,8 18,3 19,4 20,4 1 md før...44,6 46,3 45,3 47,1 46,7 47,1 46,2 66,6 2 md. før...20,5 20,6 20,5 20,5 19,0 18,7 20,0 86,6 3 md. før... 5,9 6,3 5,8 6,1 5,9 6,9 6,1 92,7 4 md. + før... 6,8 7,1 7,1 7,2 7,6 7,9 7,3 100,0 Sum ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beløb, Mio. kr Kortere kredittider Hvad betyder det for sammenstilling af oplysninger fra UHog BS-statistikken? Betaling mindst 2 måneder efter klarering Som det ses er der sket en ændring i mønsteret ift. den "gamle" BS-statistik, jf. tabel A, for såvel udgifter som indtægter, gående mod kortere kredittider. Det centrale spørgsmål i relation til sammenligninger på firma-niveau er, hvilken tidsmæssig afstand mellem UH-statistikken og BS-statistikken (jf. KTID), det er hensigtsmæssigt at vælge, i forbindelse med sammenligning af UH-data og BS-data. Inddrages 1 måneds betalinger udover perioden for UH-data, da mangler der, jf. ovenstående, mellem ca. 1/4 og 1/3 pct. Ventes der derimod 2 måneder, vil der være dækning - skønsmæssigt - for omkring 90 pct.'s vedkommende. På baggrund af ovenstående foretages udsendelse af materiale til firma først, når der i BS-statistikken er registreret betalinger, der mindst ligger to måneder længere fremme end den 3-måneders periode der foretages sammenligninger for. 89

90 Bilag 3. Informationsmateriale fra Danmarks Statistik I forbindelse med at et firma udtages til kontrol, som følge af væsentlige differencer mellem indberetninger til udenrigshandelsstatistikken (INTRASTAT, EXTRASTAT), rubrik A/B på momsangivelsen og Nationalbankens betalingsstatistik, fremsendes et materiale bestående af følgende: 1. Følgebrev; redegørelse for baggrunden for henvendelsen samt oplysning om indsendelsesfrist 2. Information om materialet; Oversigt over de tilsendte tabeller samt generel vejledning i behandlingen af materialet 3. Generel vejledning; Oversigt over det vedlagte materiale samt en kort beskrivelse af de fire indberetningssystemer. Vejledningen indeholder også beskrivelser af de hyppigst forekommende årsager til differencer - herunder begrebsmæssige forskelle. 4. Bilag til generel vejledning; Beskrivelse af sammenhængen mellem data fra de fire indberetningssystemer, hvad angår transaktionstyper 5. Kodefortegnelse; Oversigt over de koder der er anvendt i forbindelse med de indberetninger der er foretaget til Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik - EXTRASTAT og INTRASTAT - og Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik. 6. Tabelmateriale; Oversigt over de til firmaet hørende enheder, oversigtstabel, detaljerede tabeller samt tilbagemeldingsskemaer. 7. Eksempler på udfyldelse af tilbagemeldingsskemaer; To eksempler på hvordan tilbagemeldingsskemaerne skal udfyldes, på grundlag af opdigtede indberetninger og årsager til differencer. Nedenfor gengives materialet - for tabelmaterialets vedkommende med opdigtede oplysninger. 90

91 Bilag 3.1 Følgebrev TRADE COMPANY A/S Att.: Ledelsen DRONNINGENSVEJ DRONNINGBORG 6. Juni 2000 Udenrigshandel NN/- Akt.nr SE-nr.: Ang. Deres indberetninger vedrørende udenrigshandel I de senere år har der vist sig et misforhold mellem de tal, som indberettes til Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank vedrørende udenrigshandel. Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank har fået til opgave at undersøge årsagerne til forskellen mellem indberetningerne og korrigere eventuelle fejl. Endvidere foretager Danmarks Statistik løbende kontrol af indberetninger vedr. EU-varehandel (INTRASTAT), på baggrund af sammenligninger med indberetninger i rubrik A/B på momsangivelsen. Baggrunden for denne henvendelse er, at der er observeret væsentlige forskelle mellem de tal Deres firma har indberettet. Forskellene fremgår af vedlagte tabelmateriale. De bedes undersøge årsager til forskellene og indsende en tilbagemelding senest den 21. Juni 2000 i vedlagte svarkuvert. Med hensyn til Deres behandling af materialet samt tilbagemelding om årsagerne til forskellene, bedes De følge vejledningen, der fremgår af vedlagte Information om materiale. Hvis der er spørgsmål vedrørende det fremsendte materiale, er De velkommen til at kontakte undertegnede på telefon xx xx xx xx. Med venlig hilsen Sagsbehandler NN Danmarks Statistik Udenrigshandel, kvalitetskontrolsektionen 91

92 Bilag 3.2 Information om materialet Information om materialet Vejledning i behandling af materialet Materialet findes i Generel vejledning 1. Firmaets indberetninger er en oversigt over de virksomheder (SE-numre), der i følge oplysninger fra Det Erhvervsstatistiske Register i Danmarks Statistik tilhører Deres firma - herunder hvem der har indberettet oplysninger vedrørende udenrigshandel. Eventuelle ufuldstændigheder her vil betyde, at sammenligningen af Deres indberetninger ikke er fyldestgørende. De bedes derfor starte med at gennemgå oversigten Firmaets indberetninger. Hvis oversigten ikke er korrekt, bedes De straks meddele årsagen til Danmarks Statistik ved at indsende et brev i den vedlagte svarkuvert. De kan herefter se bort fra resten af denne henvendelse. Er oversigten Firmaets indberetninger korrekt bedes De gå videre til Oversigtstabellen. 2. Oversigtstabellen viser en samlet opgørelse af Deres indberetninger vedrørende udenrigshandel og de deraf følgende differencer. De bedes undersøge årsagen til disse differencer, evt. ved brug af de Detaljerede tabeller. 3. Detaljerede tabeller indeholder yderligere oplysninger om Deres indberetninger til de fire indberetningssystemer vedr. udenrigshandel - se nedenfor. 4. Tilbagemeldingsskemaer. Når De har fundet årsagerne til differencerne, bedes De inden den anførte frist foretage en skriftlig tilbagemelding ved brug af de vedlagte Tilbagemeldingsskemaer, der indsendes i den vedlagte svarkuvert. Yderligere vejledning i behandling af materialet er anført i forbindelse med de nævnte oversigter, tabeller og skemaer. Desuden indeholder materialet: Generel vejledning om tabelmaterialet og indberetningssystemerne Bilagsvejledning om sammenhængen mellem indberetningssystemerne Eksempler på udfyldelse af tilbagemeldingsskemaer Kodefortegnelse oversigt over anvendte koder De oplysninger De afgiver i forbindelse med Deres tilbagemelding, anvendes alene til statistiske formål. De fire indberetningssystemer Se også Generel vejledning De oplysninger der er anvendt i sammenligningen, stammer fra følgende fire indberetningssystemer: 1. EXTRASTAT, oplysninger afgivet til Told Skat i forbindelse med ind- eller udførsel af varer fra/til lande udenfor EU. 2. INTRASTAT, oplysninger afgivet til Danmarks Statistik, via Told Skat, om varehandel med de øvrige EU-lande. 3. Indberetninger på momsangivelsen til Told Skat vedr. køb og salg af varer fra/til de øvrige EU-lande (rubrik A/B). indberetninger til Nationalbanken vedrørende konti i udlandet og modregning/netting. Der eksisterer velkendte, legitime årsager til forskelle mellem oplysningerne - benævnt begrebsmæssige forskelle - som der redegøres for i Generel vejledning. Baggrunden for henvendelsen er væsentlige differencer, der ikke umiddelbart anses fuldt ud forklaret af eventuelle begrebsmæssige forskelle. 4. Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik, baseret på indberetninger via pengeinstitutter vedrørende betalinger fra og til udlandet samt virksomheders direkte 92

93 Bilag 3.3 Generel vejledning Generel vejledning Denne vejledning giver en oversigt over det vedlagte materiale samt en kort beskrivelse af de fire indberetningssystemer. Vejledningen indeholder også beskrivelser af de hyppigst forekommende årsager til differencer - herunder begrebsmæssige forskelle. 1. Materiale I vejledningen er indlagt følgende materiale: 1. Firmaets indberetninger 2. Oversigtstabel 3. Detaljerede tabeller 4. Tilbagemeldingsskemaer 5. Eksempler på udfyldelse af tilbagemeldingsskemaer 6. Bilag til generel vejledning 7. Kodefortegnelse 2. Indberetningssystemerne I dette afsnit beskrives de fire indberetningssystemer, der anvendes i forbindelse med indberetning af oplysninger vedrørende udenrigshandel. 2.1 EXTRASTAT - varehandel med ikke-eu-lande I EXTRASTAT indsamles oplysninger om handel med varer mellem Danmark og lande udenfor EU. Dataindsamlingen varetages af Told Skat (med henblik på udførselskontrol og opkrævning af told), og videresender data i edb-læsbar form til Danmarks Statistik. Statistisk kontrol af de indsamlede oplysninger foretages af Danmarks Statistik, mens selve fejlretningen foretages af Told Skat. Yderligere information findes i Toldvejledningen; udgivet af Told Skat. 2.2 INTRASTAT - varehandel med EU-lande I INTRASTAT indsamles oplysninger fra de indberetningspligtige virksomheder om handel med varer mellem Danmark og andre EU-lande. Systemet blev indført i forbindelse med etableringen af det indre marked i 1993, hvor told- og udførselskontrol af varebevægelser mellem EU-lande bortfaldt - det samme system anvendes i alle EU-landene. Dataindsamlingen varetages af Told Skat, som videregiver data i edb-læsbar form til Danmarks Statistik, der har ansvaret for den statistiske kontrol og bearbejdning mv. Yderligere information findes i Vejledning til INTRASTAT; udgivet af Danmarks Statistik. 2.3 Momsangivelsen - EU-varekøb og -varesalg I forbindelse med momsregistrerede virksomheders afregning af moms til Told Skat, skal der afgives oplysninger om EU-varekøb og -salg (rubrik A/B). Disse oplysninger anvendes i Danmarks Statistik bl.a. til kontrol af de detaljerede indberetninger til INTRASTAT. Indtil for nylig blev denne kontrol foretaget ved telefonisk henvendelse til virksomheder med store forskelle mellem oplysningerne i rubrik A/B og de tilsvarende oplysninger i INTRASTAT. Denne procedure er nu ændret til nærværende postbaserede henvendelse. Yderligere information findes i Momsvejledningen; udgivet af Told Skat. 2.4 Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik Formålet med Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik er at registrere betalinger til og fra udlandet. Betalingsstatistikken udgør en vigtig del af den samlede betalingsbalanceopgørelse og bidrager blandt andet med oplysninger om varebetalinger mellem Danmark og udlandet. Oplysningerne indsamles via elektroniske indberetninger fra ca. 70 pengeinstitutter, og omfatter bl.a. kundeidentifikation for den indenlandske kunde, bogføringsdato, beløb, den udenlandske modparts nationalitet samt betalingsformål. Når betalingsformålet vedrører varetransaktioner, skal det desuden anmeldes, hvornår importen eller eksporten har fundet sted. Pengeinstitutterne indhenter oplysningerne fra deres kunder enten ved brug af en formular udarbejdet i fællesskab med Nationalbanken, ved brug af egne formularer, via homebanking eller telefonisk. Undertiden kender pengeinstituttet en del af eller alle de nødvendige oplysninger, og kan derfor afgive oplysningerne uden at tage kontakt til kunden. Udover pengeinstitutternes indberetninger, indberetter nogle virksomheder direkte til Nationalbanken, enten 93

94 via det såkaldte kontoindberetningssystem eller ved benyttelse af modregning/netting. Yderligere information findes i publikationerne: Udlandsbetalinger - Formålskoder og Udlandsbetalinger - Indberetningsforskrifter; udgivet af Danmarks Nationalbank. 3. Årsager til differencer At sammenligning af oplysningerne fra de fire indberetningssystemer resulterer i forskelle/differencer kan der være flere årsager til. Der kan være tale om mangelfulde indberetninger - herunder manglende - ligesom der eksisterer en række legitime årsager til differencer - benævnt begrebsmæssige forskelle. Årsagerne til differencer kan opdeles i fem hovedkategorier, som beskrives nedenfor. Kategorierne, med tilhørende nummerering, kan genfindes på tilbagemeldingsskemaerne. De fleste af årsagerne er afhængig af hvordan data fra de fire indberetningssystemer sammenlignes. For en uddybende forklaring af sammenhængen mellem systemerne henvises til Bilag til generel vejledning. 10 Mangelfulde indberetninger til EXTRASTAT Årsagen til differencerne kan skyldes manglende eller fejlagtige indberetninger til EXTRASTAT. Vi beder Dem i denne sammenhæng være opmærksom på, hvis der er andre som indberetter for Dem, fx speditører. De detaljerede tabeller er opgjort for hver kombination af SE-nr og repræsentant således, at det er muligt for Dem nærmere at lokalisere årsager til mangelfulde indberetninger. 20 Mangelfulde indberetninger til INTRASTAT Årsagen til differencen kan skyldes manglende eller fejlagtige indberetninger til INTRASTAT. Dette vil typisk give sig udslag i en difference mellem oplysningerne indberettet til INTRASTAT og i rubrik A eller B på momsangivelsen, der - på nær i nogle få tilfælde - bør være sammenfaldende. 30 Mangelfulde indberetninger til Nationalbankens betalingsstatistik Mangelfulde indberetninger til Nationalbankens betalingsstatistik kan være af forskellig art: 31 Manglende indberetninger Manglende indberetninger kan være årsag til differencer mellem tallene. Hvis der er tale om transaktioner uden effektiv betaling, skyldes den manglende indberetning, at der ikke er indberettet modregning/netting-anmeldelser til Nationalbanken - se under punkt 34 nedenfor. 32 Fejlkodning i forbindelse med trekantshandel Fejlkodning vedr. køb og videresalg af varer, hvor varen ikke passerer grænsen eller alene transporteres gennem Danmark (transitvarer). Erfaringer viser, at betalinger i forbindelse med denne type varehandel i nogle tilfælde anmeldes fejlagtigt i Nationalbankens betalingsstatistik som betalinger for varer der passerer dansk grænse - typisk anvendes betalingsformålskode Anden fejlkodning Fejlagtig brug af Nationalbankens formålskoder kan være årsag til differencer. Blandt andet viser erfaringen, at betalinger i forbindelse med finansielle transaktioner fejlagtigt indberettes med formålskoder for varetransaktioner. 34 Modregning/netting Flere transaktioner kan modregnes hinanden således, at der slet ikke udløses en betaling via et pengeinstitut. I disse tilfælde skal virksomhederne på eget initiativ fremsende modregningsanmeldelser, der gør rede for transaktionerne. Erfaringer viser dog, at disse regler ikke altid overholdes. En enkelt betaling kan dække over afregning af flere forskellige transaktioner. Hvis dette er tilfældet skal enkeltanmeldelserne fremsendes til Nationalbanken med betalingsformålet netting. Erfaringer viser, at de bagvedliggende transaktioner ikke altid anmeldes samt at forlodsbetalinger i nogle tilfælde fejlagtigt anmeldes som netto-afregning. 39 Øvrige årsager vedr. betalingsstatistikken Denne kategori dækker alle årsager, som ikke er nævnt ovenfor. Bemærk, at De i denne forbindelse bedes vedlægge et brev med en beskrivelse af hvilke årsager der er tale om. 40 Mangelfulde indberetninger til rubrik A/B på momsangivelsen Manglende eller fejlagtige indberetninger på momsangivelsens rubrik A og B kan være en årsag til difference. Blandt andet viser erfaringer, at trekantshandel i nogle tilfælde fejlagtigt indberettes på momsblanketten (rubrik A og B). Se også kategori 32. Ved køb af varer i EU-lande skal værdien eksklusiv moms angives i rubrik A, og den betalte moms i rubrikken "moms af EU-varekøb". Det hænder at kun sidstnævnte rubrik udfyldes. Danmarks Statistik beregner derfor et rubrik A-beløb inden data sammenlignes. Da der er forskel imellem, hvad de to rubrikker omfatter, vil denne beregning ikke altid give et korrekt billede af Deres EU-varekøb, som det skulle have været anført i rubrik A. 50 Begrebsmæssige forskelle 94

95 Udover mangelfulde indberetninger til systemerne, eksisterer der gyldige årsager til forskelle - benævnt begrebsmæssige forskelle. 51 Periodeforskydning I den internationale varehandel er tidspunktet for leverance og betaling af en vare typisk ikke sammenfaldende. Erfaringsmæssigt er ca pct. af alle varetransaktioner betalt indenfor en 2-måneders periode. For at tage højde for dette, foretages sammenligningen af oplysningerne fra Nationalbankens betalingsstatistik med oplysningerne fra de øvrige statistikker, når Nationalbankens betalingsstatistik har data for 2 efterfølgende måneder i forhold til de øvrige statistikker. Momsregistrerede virksomheder kan, afhængig af deres omsætning, afregne moms enten på måneds-, kvartals- eller halvårsbasis. For kvartals- og halvårsafregnende virksomheder er beløbene fra rubrik A/B fordelt ligeligt på måneder. 52 Lønforarbejdning Varer som leveres til/fra lønforarbejdning skal i INTRASTAT og EXTRASTAT anføres med varernes fulde værdi ved ind- og udførsel. Varer som leveres til/fra lønforarbejdning skal ikke anføres i rubrik A/B på momsangivelsen. I betalingsstatistikken er det udelukkende den tilhørende betaling for lønforarbejdningen der indgår. 53 Reparation Varer som leveres til/fra reparation bliver i INTRASTAT og EXTRASTAT opgjort med varernes fulde værdi ved ind- og udførsel. Varer som leveres til/fra reparation skal ikke anføres i rubrik A/B på momsangivelsen. I betalingsstatistikken er det udelukkende den tilhørende betaling for reparationen der indgår. Hvis varen er repareret under garantiordning, vil der muligvis ikke ske en betaling. 54 Operationel leasing Varer som operationelt leases bliver i INTRASTAT (leasingperiode 1 år eller mere) og EXTRASTAT opgjort med varernes fulde værdi ved ind- og udførsel. I betalingsstatistikken er det udelukkende den tilhørende betaling (lejen), der indberettes. I betalingsstatistikken er det udelukkende de enkelte leasingydelser der indgår. I rubrik A/B på momsangivelsen anføres varens fulde værdi på det tidspunkt ejendomsretten overgår til køberen. 56 Returvarer I INTRASTAT og EXTRASTAT indberettes returvarer med den fulde værdi. Individuelle aftaler vedr. afregning/betaling, fx byttevarer eller modregning i senere leverancer, kan derfor resultere i differencer. 57 Delleverancer Det er i INTRASTAT tilladt at vente med at indberette delleverancer til det tidspunkt, hvor hele leverancen er leveret, såfremt den samlede leverance leveres inden for et år. På momsangivelsen (rubrik A/B) og i betalingsstatistikken, indgår de enkelte leverancer når de henholdsvis leveres og betales. 58 Indberettende enheder Hvis Deres firma gør brug af faktureringsselskaber eller der er andre som foretager en del af deres indberetninger, og som ikke er en juridisk del af deres firma eller indgår i ordningen om fællesafregning af moms, jf. oversigten Firmaets indberetninger, kan dette være årsagen til differencen, idet der derved vil mangle en del af Deres indberetninger. Det skal understreges, at tilstedeværelsen af ovenstående ikke må sidestilles med de tilfælde De bedes informere om i forbindelse med behandlingen af oversigten Firmaets indberetninger. 59 Ikke-produktionsbestemte omkostninger Ekstraomkostninger, der ikke kan fordeles ud på den enkelte vare, men som eventuelt fejlagtigt figurerer i momsangivelsens rubrik A/B eller i betalingsstatistikken, kan være årsag til differencer ved sammenligning med udenrigshandelsstatistikken. 60 Rabat/bonus I tilfælde af rabat/bonus i form af nedslag i den oprindeligt aftalte fakturaværdi, udstedes en kreditnota, som anføres i rubrik A/B på momsangivelsen. I Udenrigshandelsstatistikken er der ikke korrigeret for dette forhold, hvilket kan være en medvirkende årsag til differencer i forhold til betalingsstatistikken og angivelsen i rubrik A/B. Operationelt leasede varer skal ikke anføres i rubrik A/B på momsangivelsen. 55 Finansiel leasing Finansielt leasede varer opgøres i INTRASTAT og EXTRASTAT med varernes fulde værdi ved ind- og udførsel. 95

96 sammenligningen af de indberettede værdier resultere i mindre forskelle. 69 Øvrige begrebsmæssige forskelle Denne kategori indeholder alle øvrige begrebsmæssige forskelle, fx angående: Bemærk at hvis De anfører Øvrige begrebsmæssige forskelle som årsag, bedes De vedlægge et brev med en nærmere beskrivelse af hvilken årsag - eventuelt flere - der er tale om. Værdiansættelse Ved varehandel med ikke-eu-lande (EXTRA-STAT), skal den statistiske værdi (toldværdien), dvs. varens fulde værdi ved passage af den danske grænse, angives på tolddokumenterne. 4. Særlige forhold Der eksisterer også andre forhold, som De bør være opmærksom på. I INTRASTAT indberettes fakturaværdien af de leverede/modtagne varer, hvilket svarer til den statistiske værdi uden korrektion for forskelle i leveringsbetingelser. 4.1 Anvendelse af landekoder I de detaljerede tabeller i materialet er indberetningerne fordelt på lande. Af flere årsager kan der være forskelle i oplysningerne om det land et givet vareparti eksporteres til/importeres fra og det land betalingen krediteres/debiteres. På momsangivelsen (rubrik A/B), skal anføres værdien af varesalg og varekøb (ekskl. moms). I betalingsstatistikken indgår betalinger med den værdi de afregnes til. Ved overførsler af varer mellem fx moder- og datterselskaber placeret i forskellige lande forekommer det, at afregningen sker til priser der ikke afspejler varens handelsværdi, transfer pricing. 4.2 Bearbejdning af indberettede oplysninger De oplysninger De præsenteres for, svarer stort set til de oplysninger De selv har indberettet. Der kan dog være foretaget enkelte bearbejdninger af individuelle indberetninger, hvilket kan medføre mindre uoverensstemmelser. Valutakursomregning Hvis der ikke er anvendt samme valutakurs ved omregning til danske kroner i alle statistikkerne kan 5. Indberettede oplysninger Nedenstående skema viser udvalgte oplysninger, der afgives til de forskellige indberetningssystemer. Oplysning EXTRASTAT INTRASTAT SE-nummer Oplysningspligtig Strøm Import/eksport Oplysningspligtig og Momsafregnende oplysningsgiver enhed Import/eksport EU-varekøb og -salg Import/eksport tidspunkt Dato for varens passage af dansk grænse Værdi Statistisk værdi Måned for modtagelse/afsendelse af varen Fakturaværdi Land Oprindelsesland / Bestemmelsesland Procedurekode Afsendelsesland / Bestemmelsesland Transaktionsart Transaktionstype MOMS Halvår/kvartal/måned for modtagelse/ afsendelse af varen Værdien af varesalg/varekøb ekskl. moms Betalingsstatistik Betalingsmodtager/ afgiver* Udgifter/indtægter (betalingens retning) Dato for hvornår varen importeres/eksporteres* Værdi af betaling Modpartens residens* Betalingsformålskode* * Angives kun for betalinger på kr. og derover. Med hensyn til oplysning om import/eksporttidspunkt, anmeldes dette kun i forbindelse med betalinger der vedrører varer der passerer grænsen (betalingsformålskode startende med 1). For alle andre betalingers vedkommende, anvendes bogføringsdatoen, jf. anmærkning til Oversigtstabellen, der alene indberettes af pengeinstitutterne. 96

97 Bilag 3.4. Bilag til generel vejledning Bilag til generel vejledning Formål Dette Bilag til generel vejledning viser sammenhængen mellem data fra de fire indberetningssystemer, og kan med fordel anvendes i forbindelse med Deres søgen efter årsager til differencer. Bilagets indhold De følgende tabeller angiver sammenhængen mellem transaktionstyperne: Procedurekoder (EXTRA- STAT), transaktionsarter (INTRASTAT) og formålskoder (Betalingsstatistikken). De første to tabeller viser sammenhængen mellem formålskoder og procedurekoder for henholdsvis import og eksport af varer. Sidste tabel viser sammenhængen mellem transaktionsarter og henholdsvis formålskoder og oplysninger om EU-varekøb og -varesalg på momsangivelsen (rubrik A/B). I tabellerne er procedurekoderne og transaktionsarterne inddelt i grupper, opdelt på typen af varehandel. Under de enkelte tabeller findes en liste over hvilke procedurekoder/transaktionsarter, der indgår i de enkelte grupper samt en forklaring til disse. Særlige forhold I forbindelse med sammenligningen er der forhold, De skal være særligt opmærksom på. Blandt andet modsvares værdien af en varehandel ikke altid af en betaling af samme størrelsesorden. Der er taget hensyn til disse forhold i forbindelse med udvælgelsen af Deres firma, ligesom de er særligt markeret med "*" i de detaljerede tabeller. Det drejer sig om følgende transaktionstyper: Returvarer Reparation Forarbejdning Operationel leasing Transit Finansiel leasing Yderligere forklaring af disse særlige forhold findes i Generel vejledning, afsnit 3. Bemærk at ikke alle transaktionstyper indgår i sammenligningen, hvorfor det kun er de relevante koder som beskrives her. 97

98 EXTRASTAT - Import Procedurekoder 1100 Skibe og flydende boreplatforme 1200 Fly og flydele Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik (formålskoder) - udgifter 1300 Returvarer 1800 Øvrige varer Proviantering mv Finansiel leasing 3420 Operationel leasing A Almindelig import X X X X X X B Returvarer C D Reparation - genindførsel af varer efter reparation Forarbejdning - genindførsel af varer efter forarbejdning G Godsregistrering - for dansk regning Oplæggelse af varer O på lagre Kontinentalsoklen, K (Fastlandssoklen) X X X X X X X X X X X X X T Transit X X Ø Øvrige X X Anm. Krydserne i tabellen angiver sammenhængen mellem Nationalbankens formålskoder og Told Skats procedurekoder Reparation af varer X 3512 Forarbejdning af varer X Told Skats procedurekoder Følgende procedurekoder indgår i gruppe : A : , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , B : , , , C : , , , D : , , , , , , , , , G : , , , O : , , , , , , , , , , K : , , , , , , , , , T : , , Ø : For yderligere oplysninger om Told Skat's procedurekoder, se Toldvejledningen/ Blanketter mv. 1999, Bilag 119. Nationalbankens Formålskoder Gruppen " " indeholder et-cifrede koder for "Varer, der passerer dansk grænse". For yderligere oplysninger om Nationalbankens formålskoder, se Udlandsbetalinger - Formålskoder. Gruppe A Almindelig import, herunder bl.a.: * forarbejdning under toldkontrol. * skibe og fly, der ikke passerer dansk grænse. * operationel og finansiel leasing. Gruppe B Returvarer: EXTRASTAT indeholder hele den returnerede vares værdi, hvorimod formålskode 1300 indeholder betalinger for varer, der returneres, i det omfang der rent faktisk forekommer betaling. Gruppe C og D Reparation og forarbejdning: EXTRASTAT indeholder varens værdi inkl. forædling, hvorimod formålskoderne 3511 og 3512 alene indeholder betalinger for forædlingen. Gruppe G Godsregistrering, for dansk regning: Disse procedurekoder er eksportkoder. Årsagen til, at de indgår i importen, skyldes at varernes værdi ved indførslen til landet først registreres i Danmarks Statistik når 98 varerne genudføres. Oplysningerne om varen står derfor i både im- og eksporten, men er registreret under de samme procedurekoder. Gruppe O Oplæggelse på lagre, herunder oplæggelse i: * provianteringsvirksomhed. * toldoplag. Gruppe K Kontinentalsoklen: Da kontinentalsoklen er en del af det statistiske område, men ligger udenfor toldområdet, bliver procedurekoderne , , , , , , , og optalt som import. Gruppe T Transit : Indførsel af varer med henblik på udførsel til et EU-land under transaktionsart 16. Gruppe Ø Øvrige: Primært transaktioner angivet ved anvendelse af tærskelpostvarekoden

99 EXTRASTAT - Eksport Procedurekoder Skibe og Fly og flydende boreplatforme flydele Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik (formålskoder) - indtægter 1300 Returvarer 1800 Øvrige varer Proviantering mv Finansiel leasing 3420 Operationel leasing 3511 Reparation af varer 3512 Forarbejdning af varer A Almindelig eksport X X X X X X B Returvarer C D G Reparation - genudførsel af varer efter reparation Forarbejdning - genudførsel af varer efter forarbejdning Godsregistrering - genudførsel af varer for dansk regning P Proviantering Ø Øvrige X X X X Anm. Krydserne i tabellen angiver sammenhængen mellem Nationalbankens formålskoder og Told Skats procedurekoder. X X X X X Told Skats procedurekoder Følgende procedurekoder indgår i gruppe : A : , , , , , , , , , , , , , , , , , , B : , , , C : , , , , , , , , , , D : , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , G : , , , P : , , , , , , , , , , , , , Ø : For yderligere oplysninger om Told Skat's procedurekoder, se Toldvejledningen/ Blanketter mv. 1999, Bilag 120. Nationalbankens Formålskoder Gruppen " " indeholder et-cifrede koder for "Varer, der passerer dansk grænse". For yderligere oplysninger om Nationalbankens formålskoder, se Udlandsbetalinger - Formålskoder. Gruppe A Almindelig eksport, herunder bl.a.: * genudførsel fra lagre. * genudførsel efter forarbejdning under toldkontrol. * proviantering, undtagen til skibe og fly. * operationel og finansiel leasing. Gruppe B Returvarer: EXTRASTAT indeholder hele den returnerede vares værdi, hvorimod formålskode 1300 indeholder betalinger for varer, der returneres, i det omfang der rent faktisk forekommer betaling. Gruppe C og D Reparation og forarbejdning: EXTRASTAT indeholder varens værdi inkl. forædling, hvorimod formålskoderne 3511 og 3512 alene indeholder betalinger for forædlingen. Gruppe G Godsregistrering, for dansk regning: Genudførsel af varer, der er godsregistreret for dansk regning. Bemærk note under samme gruppe i EXTRASTAT import. Gruppe P Proviantering: Proviantering af skibe og fly. Gruppe Ø Øvrige: Primært transaktioner angivet ved anvendelse af tærskelpostvarekoden

100 INTRASTAT Transaktionens art Skibe og Fly og flydende flydele boreplatforme Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik (formålskoder) 1300 Returvarer 1800 Øvrige varer Proviantering mv Finansiel leasing 3420 Operationel leasing 3511 Reparation af varer 3512 Forarbejdning af varer Momsangivelsen Rubrik A = EU-varekøb Rubrik B = EU-varesalg A Almindelig im- og eksport X X X X X X B Returvarer X X C D Reparation - genindførsel/-udførsel af varer efter reparation Forarbejdning - genindførsel/-udførsel af varer efter forarbejdning X X L Operationel leasing X X X X T Transit - kun eksport Anm. Krydserne i tabellen angiver sammenhængen mellem Danmarks Statistiks transaktionsarter og henholdsvis Nationalbankens formålskoder og rubrik A/B på momsangivelsen. Danmarks Statistiks transaktionsarter Følgende transaktionsarter indgår i gruppe : A : 11, 31, 70, 80 B : 21 C : 52 D : 51 L : 61 T : 16 Gruppe A Almindelig im- og eksport, herunder: * finansiel leasing. Gruppe B Returvarer: INTRASTAT indeholder hele den returnerede vares værdi, hvorimod formålskode 1300 indeholder betalinger for varer, der returneres, i det omfang der rent faktisk forekommer betaling. Husk, at returvarer indberettet som import henholdsvis eksport, registreres i Danmark Statistik som eksport henholdsvis import. Se Vejledning til INTRASTAT. For yderligere oplysninger om INTRASTAT se Vejledning til INTRASTAT Nationalbankens Formålskoder Gruppen " " indeholder et-cifrede koder for "Varer, der passerer dansk grænse". For yderligere oplysninger om Nationalbankens formålskoder, se Udlandsbetalinger - Formålskoder. Gruppe L Operationel leasing: INTRASTAT indeholder varens samlede værdi (hvis leasingperioden er over 1 år), hvorimod formålskoden 3420 omfatter de enkelte ydelser i forbindelse med leasingarrangementer. Gruppe T Transit: Genudførsel af varer, der tidligere har været indført fra et ikke EU-land, indfortoldet under procedurekoderne , eller Gruppe C og D Reparation og forarbejdning: INTRASTAT indeholder varens værdi inkl. forædling, hvorimod formålskoderne 3511 og 3512 alene indeholder betalinger for forædlingen. 100

101 Bilag 3.5. Kodefortegnelse Kodefortegnelse I tabelmaterialet er anført en række koder, der er anvendt i forbindelse med de indberetninger der er foretaget til Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik - EXTRASTAT og INTRASTAT - og Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik. Denne kodefortegnelse indeholder oversigter over disse koder med tilhørende beskrivelser. Indhold Procedurekoder (EXTRASTAT) De hyppigst anvendte procedurekoder er vist i form af en krydstabel, hvor en given nuværende procedure (1. og 2. ciffer) kædes sammen med en eventuel forudgående procedure (3. og 4. ciffer). I selve tabellen er angivet de mulige værdier af et 5. ciffer. Tomme celler angiver en ikke-eksisterende kombination af nuværende og foregående procedure, se endvidere noterne til tabellen. En fyldestgørende fortegnelse fremgår af Bilag 119 og 120 i Toldvejledningen - Blanketter, mv. 1999, udgivet af Told Skat. Transaktionsarter (INTRASTAT) Alle kodeværdier for transaktionsart med tilhørende tekster er vist. Yderligere information fremgår af Vejledning til INTRASTAT for 2000, udgivet af Danmarks Statistik Betalingsformålskoder (Betalingsstatistikken) Betalingsformålskoder der indgår i sammenligningen mellem udenrigshandelsstatistikken og Nationalbankens betalingsstatistik er vist. Desuden vises beskrivelser af betalingsformål 2100, 2200, 2300 og En fyldestgørende fortegnelse over alle betalingsformålskoder fremgår af Udlandsbetalinger - formålskoder, udgivet af Danmarks Nationalbank. For mere information om sammenhængen mellem betalingsformålskoder og transaktionsarter/procedurekoder, henvises til Bilag til generel vejledning. Landefortegnelse Landekoderne er vist i form af en nøgle mellem de koder der anvendes i betalingsstatistikken (2-bogstavskoder) og de koder der anvendes i udenrigshandelsstatistikken (3-ciffer-koder). De tilhørende landebetegnelser er angivet i en korttekstform. 101

102 Procedurekoder (EXTRASTAT) Denne side kan af tekniske årsager ikke gengives her - der henvises til den trykte udgave af rapporten. 102

103 Transaktionsarter (INTRASTAT) 11 Almindelig køb og salg samt transaktioner som sidestilles hermed: oplæggelse på lagre; levering med proforma faktura; ombytning af varer; varer i konsignation; levering af varer mellem moder- og datterselskaber; finansiel leasing. 16 EU-eksport af varer indført fra ikke EU-land (tredjeland) og ved indførslen fortoldet under procedurekode 42.xxx. Det er typisk speditører og transportselskaber, der står for disse transaktioner. 17 Kreditnota uden returvarer. Oplysning om kreditnota uden returvarer kræves dog ikke. 21 Returforsendelse af varer. 31 Varetransaktioner udført af internationale organisationer, herunder nødhjælpsorganisationer som fx Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og lign. 41 Varer der afsendes/modtages til lønforarbejdning. 42 Varer der afsendes/modtages til reparation og vedligeholdelse. 51 Varer der afsendes/modtages efter lønforarbejdning. 52 Varer der afsendes/modtages efter reparation og vedligeholdelse. 61 Varer der afsendes/modtages i forbindelse med operationel leasing, leje eller lån, når varigheden af leasing-/lejeperioden er 1 år og derover. Er perioden under 1 år skal transaktionen ikke oplyses. 70 Varer der afsendes/modtages som led i fælles forsvarsprojekter eller andre mellemstatslige produktionsprogrammer. 80 Modtagelse/levering af byggematerialer og udstyr omfattet af en bygge- og anlægskontrakt. 99 Levering af affald til destruktion. Betalingsformålskoder (Betalingsstatistikken) Varer, der passerer dansk grænse 1100 Skibe og flydende boreplatforme. Betalinger for køb/salg af skibe og flydende boreplatforme, der er eller bliver indregistreret i/afregistreret dansk skibsregister Fly og flydele. Betalinger for køb/salg af fly, der er eller bliver indregistreret i/afregistreret dansk flyregister. Omfatter desuden køb og salg af flydele Returvarer. Betalinger for varer, der returneres Øvrige varer. Betalinger for import/eksport af andre varer end varer omfattet af 1100, 1200 og Varer, der ikke passerer dansk grænse 2100 Transithandel - køb og videresalg. Betalinger for køb og efterfølgende videresalg af varer Køb og salg af leasingaktiver. Betalinger for køb og salg af finansielle leasingaktiver fx skibe, fly og containere, men ekskl. fast ejendom, der kategoriseres som Direkte investeringer Køb og salg af skibe, flydende boreplatforme og fly. Betalinger for køb og salg af skibe, flydende boreplatforme, der ikke er omfattet af et finansielt leasingarrangement, jf. 2200, og som er og forbliver indregistreret i udenlandsk register hhv. dansk register Proviantering mv. Betalinger for skibes og flys proviantering mv. (catering) og køb af brændstof (bunkring) i fremmed hhv. dansk havn. Omfatter ligeledes lastbilers køb af brændstof mv Køb og salg af øvrige varer. Betalinger for køb og salg af andre varer end omfattet af 2100, 2200, 2300 og Tjenester 3410 Finansiel leasing. Leasingydelser i forbindelse med finansielle leasingarrangementer. Ved finansiel leasing forstås lejekontrakter, hvor alle væsentlige risici og rettigheder knyttet til det lejede aktiv overføres til lejeren. Langtidsudlejning af skibe, fly mv. uden besætning er normalt finansiel leasing Operationel leasing (leje). Leasingydelser i forbindelse med operationelle leasingarrangementer. Ved operationel leasing forstås erhvervsmæssige lejearrangementer, som ikke er finansiel leasing, jf. ovenfor Reparation af varer. Betalinger for reparation af varer. Omfatter desuden ombygning af skibe, fly samt andre kapitalgoder Forarbejdning af varer. Omfatter betalinger for lønarbejde, dvs. andres forarbejdning af råmaterialer og halvfabrikata. 103

104 Landefortegnelse 001 FR Frankrig 003 NL Nederlandene 004 DE Tyskland 005 IT Italien 006 GB UK 007 IE Irland 008 DK Danmark 009 GR Grækenland 010 PT Portugal 011 ES Spanien 017 BE Belgien 018 LU Luxembourg 021 ES Ceuta 023 ES Melilla 024 IS Island 028 NO Norge 030 SE Sverige 032 FI Finland 037 LI Liechtenstein 038 AT Østrig 039 CH Schweiz 041 FO Færøerne 043 AD Andorra 044 GI Gibraltar 045 VA Vatikanstaten 046 MT Malta 047 SM San Marino 052 TR Tyrkiet 053 EE Estland 054 LV Letland 055 LT Litauen 060 PL Polen 061 CZ Tjekkiske Rep. 063 SK Slovakiet 064 HU Ungarn 066 RO Rumænien 068 BG Bulgarien 070 AL Albanien 072 UA Ukraine 073 BY Hviderusland 074 MD Moldova 075 RU Rusland 076 GE Georgien 077 AM Armenien 078 AZ Aserbajdsjan 079 KZ Kasakhstan 080 TM Turkmenistan 081 UZ Usbekistan 082 TJ Tadsjikistan 083 KG Kirgistan 091 SI Slovenien 092 HR Kroatien 093 BA Bosnien-Hercegov. 094 YU F.R.Jugoslavien 096 MK Makedonien 204 MA Marokko 208 DZ Algeriet 212 TN Tunesien 216 LY Libyen 220 EG Egypten 224 SD Sudan 228 MR Mauretanien 232 ML Mali 236 BF Burkina Faso 240 NE Niger 244 TD Tchad 247 CV Kap Verde 248 SN Senegal 252 GM Gambia 257 GW Guinea-Bissau 260 GN Guinea 264 SL Sierra Leone 268 LR Liberia 272 CI Elfenbenskysten 276 GH Ghana 280 TG Togo 284 BJ Benin 288 NG Nigeria 302 CM Cameroun 306 CF Centr.Afr.Rep. 310 GQ Ækvator. Guinea 311 ST S.Tome,Principe 314 GA Gabon 318 CG Congo Rep. 322 CD Congo Dem. Rep. 324 RW Rwanda 328 BI Burundi 329 SH St.Helena m.v. 330 AO Angola 334 ET Etiopien 336 ER Eritrea 338 DJ Djibouti 342 SO Somalia 346 KE Kenya 350 UG Uganda 352 TZ Tanzania 355 SC Seychellerne 357 IO Br.omr.Ind.Oc. 366 MZ Mozambique 370 MG Madagaskar 373 MU Mauritius 375 KM Comorerne 377 YT Mayotte 378 ZM Zambia 382 ZW Zimbabwe 386 MWMalawi 388 ZA Sydafrika 389 NA Namibia 391 BW Botswana 393 SZ Swaziland 395 LS Lesotho 400 US USA 404 CA Canada 406 GL Grønland 408 PM St.Pierre m.v. 412 MX Mexico 413 BM Bermudaøerne 416 GT Guatemala 421 BZ Belize 424 HN Honduras 428 SV El Salvador 432 NI Nicaragua 436 CR Costa Rica 442 PA Panama 446 AI Anguilla 448 CU Cuba 449 KN St.Chris.,Nevis 452 HT Haiti 453 BS Bahamaøerne 454 TC Turks,Caicosøer 456 DO Dominik.Rep. 457 VI Am.Jomfruøer 459 AG Antigua,Barbuda 460 DM Dominica 463 KY Caymanøerne 464 JM Jamaica 465 LC St. Lucia 467 VC St. Vincent 468 VG Brit.Jomfruøer 469 BB Barbados 470 MS Montserrat 472 TT Trinidad,Tobago 473 GD Grenada 474 AW Aruba 478 AN Nederl.Antiller 480 CO Colombia 484 VE Venezuela 488 GY Guyana 492 SR Suriname 500 EC Ecuador 504 PE Peru 508 BR Brasilien 512 CL Chile 516 BO Bolivia 520 PY Paraguay 524 UY Uruguay 528 AR Argentina 529 FK Falklandsøerne 600 CY Cypern 604 LB Libanon 608 SY Syrien 612 IQ Irak 616 IR Iran 624 IL Israel 625 IL Vestbred/gaza-s 628 JO Jordan 632 SA Saudi Arabien 636 KW Kuwait 640 BH Bahrain 644 QA Qatar 647 AE For.Arab.Emirat 649 OM Oman 653 YE Yemen 660 AF Afghanistan 662 PK Pakistan 664 IN Indien 666 BD Bangladesh 667 MV Maldiverne 669 LK Sri Lanka 672 NP Nepal 675 BT Bhutan 676 MM Myanmar 680 TH Thailand 684 LA Laos 690 VN Vietnam 696 KH Cambodia 700 ID Indonesien 701 MY Malaysia 703 BN Brunei 706 SG Singapore 708 PH Philippinerne 716 MN Mongoliet 720 CN Kina 724 KP Nordkorea 728 KR Sydkorea 732 JP Japan 736 TW Taiwan 740 HK Hongkong 743 MO Macao 800 AU Australien 801 PG Papua Ny Guinea 802 XO Austr.Oceanien 803 NR Nauru 804 NZ New Zealand 806 SB Salomonøerne 807 TV Tuvalu 809 NC Ny Caledonien 810 XA Am.Oceanien 811 WF Wallis,Futuna 812 KI Kiribati 813 PN Pitcairn 814 XZ N.Zeal.Oceanien 815 FJ Fiji 816 VU Vanuatu 817 TO Tonga 819 WS Vest Samoa 820 MP Nordmarianerne 822 PF Fr.Polynesien 823 FM Mikronesiske St 824 MH Marshalløerne 825 PW Palau 890 XR Polarområder 000 Forenkling 911 Fastlandssoklen 958 QU Uoplyst land 975 QX Uoplyst EU-land 104

105 Bilag 3.6. Tabelmateriale TRADE COMPANY A/S Firmaets indberetninger (Opgjort for perioden August Oktober 1999) Nedenstående skema giver en komplet fortegnelse over SE-numre tilknyttet Deres firma i den anførte periode. For hvert SE-nummer vises, om Danmarks Statistik eller Danmarks Nationalbank har registreret, at der, evt. via en repræsentant (fx speditør eller bankforbindelse), er afgivet oplysninger vedrørende udenrigshandel, og til hvilke systemer oplysningerne er afgivet. For SE-numre, hvor der ikke er registreret indberetninger, er kun 1. søjle udfyldt. Fortegnelsen er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Det Erhvervsstatistiske Register, ved sammenknytning af enheder der tilhører samme juridiske enhed (CVR-nummeret) eller er fællesafregnende med hensyn til moms (flere firmaer vælger at afregne moms over samme SE-nummer - fællesafregningsnummeret). Hvis fortegnelsen ikke er korrekt, bedes De straks meddele det til Danmarks Statistik ved indsendelse af et brev i den vedlagte svarkuvert. I brevet bedes De redegøre for ufuldstændighederne (husk her at anføre SEnummer eller registreringsnummer for bankforbindelse). Der vil herefter blive foretaget en ny sammenligning af Deres indberetninger - og De kan se bort fra resten af denne henvendelse. Er fortegnelsen korrekt, bedes De fortsætte med resten af materialet og følge de angivne instruktioner. Deres firma Repræsentant/Bankforb. SE-nr SE-nr/Hovedreg.nr EXTRASTAT INTRASTAT Moms Betaling Navn Navn I E I E I E U I TRADE COMPANY A/S X X X TRADE COMPANY A/S VESTBANK TRADE COMPANY A/S TRADE COMPANY A/S TRADE COMPANY A/S - EKSPORT TRADE COMPANY A/S - ØSTBANK EKSPORT TRADE COMPANY A/S - TRADE COMPANY A/S - EKSPORT EKSPORT TRADE COMPANY INTERNATIONAL A/S TRADE COMPANY TRADE COMPANY INTERNATIONAL A/S INTERNATIONAL A/S Signaturer: EXTRASTAT: Indberetning til Told Skat vedrørende varehandel med lande udenfor EU INTRASTAT: Indberetning vedrørende varehandel med EU-lande Moms: Momsangivelsen vedrørende EU-varekøb og -varesalg (rubrik A/B) Betaling: Indberetning til Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik I & E under INTRASTAT, EXTRASTAT og Moms står for henholdsvis Import og Eksport. U & I under Betaling står for henholdsvis Udgifter og Indtægter. X X X X X X X X X X X X X X 105

106 TRADE COMPANY A/S Oversigtstabel I nedenstående oversigtstabel er vist summer for de indberetninger, som Deres firma har foretaget til de fire indberetningssystemer, der dækker varehandel med udlandet. Baggrunden for denne henvendelse er angivet med fremhævet skrift og det er differencerne på 3-måneders niveau i felter markeret med gråt, som De bedes forklare ved indsendelse af de vedlagte Tilbagemeldingsskemaer. Differencerne er beskrevet i boksene under henholdsvis import og eksport. Differencer ved indberetning af oplysninger vedrørende udenrigshandel. August Oktober 1999 Import August 1999 September 1999 Oktober 1999 August Oktober 1999 Beløb i danske kroner 1. EXTRASTAT INTRASTAT Import af varer i alt (1.+2.) EU-varekøb (rubrik A på momsangivelsen) 1) Nationalbankens betalingsstatistik (udgifter) Difference, EU-import (2.-4.) Difference, import i alt (3.-5.) Hvis beløbet i rubrik A på momsangivelsen er korrekt, tyder tallene på, at Deres indberetninger til INTRASTAT vedr. import er mangelfulde, og at varebetalingerne ikke er indberettet i fuldt omfang til betalingsstatistikken. I ovenstående forklaring er det antaget, at Deres indberetning til EXTRASTAT er korrekt. Eksport August 1999 September 1999 Oktober 1999 August Oktober 1999 Beløb i danske kroner 1. EXTRASTAT INTRASTAT Eksport af varer i alt (1.+2.) EU-varesalg (rubrik B på momsangivelsen) 1) Nationalbankens betalingsstatistik (indtægter) Difference, EU-eksport (2.-4.) Difference, eksport i alt (3.-5.) Hvis beløbet i rubrik B på momsangivelsen er korrekt, tyder tallene på, at Deres indberetninger til INTRASTAT vedr. eksport er mangelfulde, og at der er indberettet for mange/store varebetalinger til betalingsstatistikken. I ovenstående forklaring er det antaget, at Deres indberetning til EXTRASTAT er korrekt. Anm.: Med hensyn til periodisering af indberetningerne bemærkes, at alle indberetninger vedrørende INTRASTAT, EXTRASTAT og EU-varekøb og - varesalg samt indberetninger til Nationalbankens betalingsstatistik, der vedrører betaling for varer der passerer dansk grænse, er opgjort på tidspunktet for modtagelse eller afsendelse af varen. De resterende indberetninger fra Nationalbankens betalingsstatistik er opgjort på bogføringstidspunktet, der ikke nødvendigvis svarer til tidspunktet for afsendelse eller modtagelse. Note 1: Er der virksomheder i Deres firma som indberetter kvartalsvis eller halvårligt på momsangivelsen, er beløbene fordelt ligeligt ud på måneder. 106

107 Detaljerede tabeller De detaljerede tabeller over Deres indberetninger til EXTRASTAT og INTRASTAT samt Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik fungerer som et supplement til oversigtstabellen og til hjælp i forbindelse med lokalisering af eventuelle årsager til differencerne. Tabel 1 til 3 og 5 til 7 Tabel 1 til 3 og 5 til 7 er ens i deres grundstruktur, hvor den eneste forskel er 3. kolonne, der angiver henholdsvis procedurekode, transaktionsart og formålskode. Tabel 1 til 3 vedrører import/udgifter mens tabel 5 til 7 vedrører eksport/indtægter. I tabellerne vises først de indberettede værdier for hver kombination af SE-nummer, eventuel repræsentant, transaktionstype og landekode, der indgår i sammenligningsgrundlaget. Summen af disse tal kan genfindes i oversigtstabellen. Dernæst vises en summering af de øvrige oplysninger, som indgår i Deres indberetninger. Disse oplysninger er ikke opdelt på indberettende enheder. Oplysningerne er summeret for hver transaktionstype. Endelig vises en sum for alle indberetninger. De bedes bemærke, om der er linier i tabellerne markeret med "*". For disse liniers vedkommende er der tale om begrebsmæssige forskelle eller andre særlige forhold, som De bedes være specielt opmærksomme på, Bilag til generel vejledning. Tabel 4 og 8 I tabel 4 og 8 vises indberetninger til Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik, summeret på lande for henholdsvis udgifter og indtægter. 107

108

109 Tabel 1 IMPORT - EXTRASTAT Angivelser til Told Skat i forbindelse med import fra ikke-eu-lande, August Oktober 1999 Deres firma, SE-nr. Procedurekode Landekode August 1999 September 1999 Oktober 1999 August Oktober 1999 Beløb i danske kroner Indberetninger der indgår i sammenligningsgrundlaget Indberetninger der indgår i sammenligningsgrundlaget * * Indberetninger der indgår i sammenligningsgrundlaget Sum Indberetninger der ikke indgår i sammenligningsgrundlaget Sum Total Anm.: Er der procedurekoder markeret med "*", gælder særlige forhold, som De bedes være specielt opmærksom på, jf. Generel vejledning samt Bilag til generel vejledning. 109

110 Tabel 2 IMPORT - INTRASTAT Angivelser til Told Skat i forbindelse med import fra EU-lande, August Oktober 1999 Deres firma, SE-nr. Repræsentant, SE-nr. Transaktionsart Landekode August 1999 September 1999 Oktober 1999 August Oktober 1999 Beløb i danske kroner Indberetninger der indgår i sammenligningsgrundlaget Indberetninger der indgår i sammenligningsgrundlaget Indberetninger der indgår i sammenligningsgrundlaget Sum Total Anm.: Er der transaktionsarter markeret med "*", gælder særlige forhold, som De bedes være specielt opmærksom på, jf. Generel vejledning samt Bilag til generel vejledning. 110

111 Tabel 3 UDGIFTER - BETALINGSSTATISTIKKEN Betalingsanmeldelser til Danmarks Nationalbank - udgifter, August Oktober 1999 Deres firma, SE-nr. Bankforb. Hovedreg.nr Formålskode Landekode August 1999 September 1999 Oktober 1999 August Oktober 1999 Beløb i danske kroner 1) Indberetninger der indgår i sammenligningsgrundlaget BE GB IT NL NO US Sum Indberetninger der ikke indgår i sammenligningsgrundlaget. Andre løbende betalinger Øvrige formål Sum Total Anm.: Er der formålskoder markeret med "*", gælder særlige forhold, som De bedes være specielt opmærksom på, jf. Generel vejledning samt Bilag til generel vejledning. Note 1: For alle formålskoderne begyndende med et 1-tal er import/eksport-tidspunktet benyttet, mens bogføringstidspunktet er benyttet for alle andre formålskoder. 111

112 Tabel 4 UDGIFTER - BETALINGSSTATISTIKKEN, fordelt på lande Betalingsanmeldelser til Danmarks Nationalbank - udgifter, August Oktober 1999 Lande-kode August 1999 September 1999 Oktober 1999 August Oktober 1999 Beløb i danske kroner BE GB IT NL EU-lande NO US Ikke EU-lande Total

113 Tabel 5 EKSPORT - EXTRASTAT Angivelser til Told Skat i forbindelse med eksport til ikke-eu-lande, August Oktober 1999 Deres firma, SE-nr. Procedurekode Landekode August 1999 September 1999 Oktober 1999 August Oktober 1999 Beløb i danske kroner Indberetninger der indgår i sammenligningsgrundlaget Indberetninger der indgår i sammenligningsgrundlaget Indberetninger der indgår i sammenligningsgrundlaget Sum Indberetninger der ikke indgår i sammenligningsgrundlaget Sum Total Anm.: Er der procedurekoder markeret med "*", gælder særlige forhold, som De bedes være specielt opmærksom på, jf. Generel vejledning samt Bilag til generel vejledning. 113

114 Tabel 6 EKSPORT - INTRASTAT Angivelser til Told Skat i forbindelse med eksport til EU-lande, August Oktober 1999 Deres firma, SE-nr. Repræsentant, SE-nr. Transaktionsart Landekode August 1999 September 1999 Oktober 1999 August Oktober 1999 Beløb i danske kroner Indberetninger der indgår i sammenligningsgrundlaget * Sum Total Anm.: Er der transaktionsarter markeret med "*", gælder særlige forhold, som De bedes være specielt opmærksom på, jf. Generel vejledning samt Bilag til generel vejledning. 114

115 Tabel 7 INDTÆGTER - BETALINGSSTATISTIKKEN Betalingsanmeldelser til Danmarks Nationalbank - indtægter, August Oktober 1999 Deres firma, SE-nr. Bankforb. Hovedreg.nr Formålskode Landekode August 1999 September 1999 Oktober 1999 August Oktober 1999 Beløb i danske kroner 1) Indberetninger der indgår i sammenligningsgrundlaget CH GB Indberetninger der indgår i sammenligningsgrundlaget BE CH CY DE EG ES GB GR NL NO RU US Sum Indberetninger der ikke indgår i sammenligningsgrundlaget. Tjenester Øvrige formål Sum Total Anm.: Er der formålskoder markeret med "*", gælder særlige forhold, som De bedes være specielt opmærksom på, jf. Generel vejledning samt Bilag til generel vejledning. Note 1: For alle formålskoderne begyndende med et 1-tal er import/eksport-tidspunktet benyttet, mens bogføringstidspunktet er benyttet for alle andre formålskoder. 115

116 Tabel 8 INDTÆGTER - BETALINGSSTATISTIKKEN, fordelt på lande Betalingsanmeldelser til Danmarks Nationalbank - indtægter, August Oktober 1999 Lande-kode August 1999 September 1999 Oktober 1999 August Oktober 1999 Beløb i danske kroner BE DE ES GB GR NL EU-lande CH CY EG NO RU US Ikke EU-lande Total

117 Tilbagemeldingsskema Indsendelsesfrist: 21. Juni 2000 Import (INTRASTAT, EXTRASTAT) Udgifter (betalingsstatistik) , TRADE COMPANY A/S I skema 1 er Deres indberetninger til INTRASTAT, EXTRASTAT og betalingsstatistikken samt den samlede difference resumeret, svarende til Oversigtstabellen. Differencen kan bestå dels af mangelfulde indberetninger til statistikkerne og dels af begrebsmæssige forskelle. Såfremt De foretager ændringer som følge af mangelfulde indberetninger bedes De for INTRASTAT og EXTRASTAT's vedkommende angive, hvornår De forventer at have foretaget den detaljerede indberetning. Efterfølgende bedes De på skema 2 på bagsiden af dette ark skønsmæssigt angive den beløbsmæssige størrelse af de mangelfulde indberetninger. Endvidere bedes De her anføre, hvis nogle af forskellene mellem statistikkerne er af begrebsmæssig karakter. Hvis De mener, at ingen af Deres indberetninger skal ændres, bedes De sætte kryds i yderste højre kolonne ("Fastholdes") i skema 1 og endvidere gøre rede for årsagen til differencerne under begrebsmæssige forskelle i skema 2. Vedlagt materialet er et eksempel på udfyldelse af skema 1 og 2: Udfyldelse af tilbagemeldingsskema, eks. 2. Skema 1: Indberetninger vedr. udenrigshandel, AUGUST OKTOBER 1999 Indberetninger August Oktober 1999 Beløb i danske kroner Detaljeret indberetning foretages senest (Angiv dato) Fastholdes 1. EXTRASTAT INTRASTAT Import i alt Nationalbankens betalingsstatistik, udgifter Difference import ( ) Anm: Felter markeret med grå farve må ikke udfyldes. 117

118 I skema 2 nedenfor bedes De anføre årsagerne til den difference, der fremgår af skema 1. Årsager til differencer skal som minimum være anført for 3-måneders perioden, jf. kolonnen yderst til højre, men der er mulighed for at notere disse korrektioner på månedsbasis. De udfylder skema 2 ved først at anføre eventuelle differencer som følge af mangelfulde indberetninger til statistikkerne. For betalingsstatistikken bedes De yderligere ved afkrydsning angive, indenfor hvilke kategorier (31-39) de mangelfulde indberetninger hidrører. Er der fortsat en difference efter korrektion for mangelfulde indberetninger kan dette skyldes en eller flere af årsagerne anført under de begrebsmæssige forskelle. De angiver et skønsmæssigt beløb ud for de begrebsmæssige forskelle, som forklarer differencen. De bedes læse afsnit 3 i Generel vejledning samt Bilag til generel vejledning for uddybende forklaringer til de nedenfor angivne årsager. Anfører De årsager ud for koderne 33, 39, 58, 69 eller er De ikke i stand til at redegøre for årsagerne ved brug af skema 2, beder vi Dem udfærdige et brev med en nærmere forklaring og sammen med tilbagemeldingsskemaet sende dette retur i vedlagte svarkuvert. Skema 2: Årsager til differencer, Import, udenrigshandels- og betalingsstatistikken Difference August Oktober kr. August 1999 September 1999 Oktober 1999 August Oktober 1999 Årsager Beløb i kr. 10 Mangelfulde indberetninger til EXTRASTAT Mangelfulde indberetninger til INTRASTAT Mangelfulde indberetninger til betalingsstatistikken... Vedr. betalingsstatistikken afkryds årsag: 31 - Manglende indberetninger Fejlkodning ifm. trekantshandel Anden fejlkodning Modregning/Netting Øvrige årsager vedr. betalingsstatistikken... Sæt X Difference efter korrektion for mangelfulde indberetninger Begrebsmæssige forskelle, som kan henføres til 51 - Periodeforskydning Lønforarbejdning Reparation Operationel leasing Finansiel leasing Returvarer Delleverancer Indberettende enheder Ikke-produktionsbestemte omkostninger Rabat/bonus Øvrige begrebsmæssige forskelle... I alt efter korrektion for begrebsmæssige forskelle... 0 Dato: Udfyldt af: Tlf.: 118

119 Tilbagemeldingsskema Indsendelsesfrist: 21. Juni 2000 Import (INTRASTAT og Rubrik A) , TRADE COMPANY A/S I skema 1 er Deres indberetninger til INTRASTAT og rubrik A på momsangivelsen samt den samlede difference resumeret, svarende til Oversigtstabellen. Differencen kan bestå dels af mangelfulde indberetninger til statistikkerne og dels af begrebsmæssige forskelle. Såfremt De foretager ændringer som følge af mangelfulde indberetninger bedes De for INTRASTAT's vedkommende angive, hvornår De forventer at have foretaget den detaljerede indberetning. Efterfølgende bedes De på skema 2 på bagsiden af dette ark skønsmæssigt angive den beløbsmæssige størrelse af de mangelfulde indberetninger. Endvidere bedes De her anføre, hvis nogle af forskellene mellem statistikkerne er af begrebsmæssig karakter. Hvis De mener, at ingen af Deres indberetninger skal ændres, bedes De sætte kryds i yderste højre kolonne ("Fastholdes") i skema 1 og endvidere gøre rede for årsagen til differencerne under begrebsmæssige forskelle i skema 2. Vedlagt materialet er et eksempel på udfyldelse af skema 1 og 2: Udfyldelse af tilbagemeldingsskema, eks. 1. Skema 1: Indberetninger vedr. udenrigshandel, AUGUST OKTOBER 1999 Indberetninger August Oktober 1999 Beløb i danske kroner Detaljeret indberetning foretages senest (Angiv dato) Fastholdes 1. INTRASTAT Rubrik A på momsangivelsen Difference import ( ) Anm: Felter markeret med grå farve må ikke udfyldes. 119

120 I skema 2 nedenfor bedes De anføre årsagerne til den difference, der fremgår af skema 1. Årsager til differencer skal som minimum være anført for 3-måneders perioden, jf. kolonnen yderst til højre, men der er mulighed for at notere disse korrektioner på månedsbasis. De udfylder skema 2 ved først at anføre eventuelle differencer som følge af mangelfulde indberetninger til statistikkerne. Er der fortsat en difference mellem INTRASTAT og Rubrik A efter korrektion for mangelfulde indberetninger kan dette skyldes en eller flere af årsagerne anført under de begrebsmæssige forskelle. De angiver et skønsmæssigt beløb ud for de begrebsmæssige forskelle, som forklarer differencen. De bedes læse afsnit 3 i Generel vejledning samt Bilag til generel vejledning for uddybende forklaringer til de nedenfor angivne årsager. Anfører De årsager ud for koderne 58, 69 eller er De ikke i stand til at redegøre for årsagerne ved brug af skema 2, beder vi Dem udfærdige et brev med en nærmere forklaring og sammen med tilbagemeldingsskemaet sende dette retur i vedlagte svarkuvert. Skema 2: Årsager til differencer, Import, INTRASTAT og rubrik A på momsangivelsen Difference August Oktober kr. August 1999 September 1999 Oktober 1999 August Oktober 1999 Årsager Beløb i kr. 20 Mangelfulde indberetninger til INTRASTAT Mangelfulde indberetninger til rubrik A på momsangivelsen... Difference efter korrektion for mangelfulde indberetninger.. 50 Begrebsmæssige forskelle, som kan henføres til 51 - Periodeforskydning Finansiel leasing Returvarer Delleverancer Indberettende enheder Ikke-produktionsbestemte omkostninger Rabat/bonus Øvrige begrebsmæssige forskelle... I alt efter korrektion for begrebsmæssige forskelle... 0 Dato: Udfyldt af: Tlf.: 120

121 Tilbagemeldingsskema Indsendelsesfrist: 21. Juni 2000 Eksport (INTRASTAT, EXTRASTAT) Indtægter (betalingsstatistik) , TRADE COMPANY A/S I skema 1 er Deres indberetninger til INTRASTAT, EXTRASTAT og betalingsstatistikken samt den samlede difference resumeret, svarende til Oversigtstabellen. Differencen kan bestå dels af mangelfulde indberetninger til statistikkerne og dels af begrebsmæssige forskelle. Såfremt De foretager ændringer som følge af mangelfulde indberetninger bedes De for INTRASTAT og EXTRASTAT's vedkommende angive, hvornår De forventer at have foretaget den detaljerede indberetning. Efterfølgende bedes De på skema 2 på bagsiden af dette ark skønsmæssigt angive den beløbsmæssige størrelse af de mangelfulde indberetninger. Endvidere bedes De her anføre, hvis årsagerne til forskelle mellem statistikkerne er af begrebsmæssig karakter. Hvis De mener, at ingen af Deres indberetninger skal ændres, bedes De sætte kryds i yderste højre kolonne ("Fastholdes") i skema 1 og endvidere gøre rede for årsagen til differencerne under begrebsmæssige forskelle i skema 2. Vedlagt materialet er et eksempel på udfyldelse af skema 1 og 2: Udfyldelse af tilbagemeldingsskema, eks. 2. Skema 1: Indberetninger vedr. udenrigshandel, AUGUST OKTOBER 1999 Indberetninger August Oktober 1999 Beløb i danske kroner Detaljeret indberetning foretages senest (Angiv dato) Fastholdes 1. EXTRASTAT INTRASTAT Eksport i alt Nationalbankens betalingsstatistik, indtægter Difference eksport ( ) Anm: Felter markeret med grå farve må ikke udfyldes. 121

122 I skema 2 nedenfor bedes De anføre årsagerne til den difference, der fremgår af skema 1. Årsagen til differencer skal som minimum være anført for 3-måneders perioden, jf. kolonnen yderst til højre, men der er mulighed for at notere disse korrektioner på månedsbasis. De udfylder skema 2 ved først at anføre eventuelle differencer som følge af mangelfulde indberetninger til statistikkerne. For betalingsstatistikken bedes De yderligere ved afkrydsning angive, indenfor hvilke kategorier (31-39) de mangelfulde indberetninger hidrører. Er der fortsat en difference efter korrektion for mangelfulde indberetninger kan dette skyldes en eller flere af årsagerne anført under de begrebsmæssige forskelle. De angiver et skønsmæssigt beløb ud for de begrebsmæssige forskelle, som forklarer differencen. De bedes læse afsnit 3 i Generel vejledning samt Bilag til generel vejledning for uddybende forklaringer til de nedenfor angivne årsager. Anfører De årsager ud for koderne 33, 39, 58, 69 eller er De ikke i stand til at redegøre for årsagerne ved brug af skema 2, beder vi Dem yderligere vedlægge et brev med en nærmere forklaring og sammen med tilbagemeldingsskemaet sende dette retur i vedlagte svarkuvert. Skema 2: Årsager til differencer, Eksport, udenrigshandels- og betalingsstatistikken Difference August Oktober kr. August 1999 September 1999 Oktober 1999 August Oktober 1999 Årsager Beløb i kr. 10 Mangelfulde indberetninger til EXTRASTAT Mangelfulde indberetninger til INTRASTAT Mangelfulde indberetninger til betalingsstatistikken... Vedr. betalingsstatistikken afkryds årsag: 31 - Manglende indberetninger Fejlkodning ifm. trekantshandel Anden fejlkodning Modregning/Netting Øvrige årsager vedr. betalingsstatistikken... Sæt X Difference efter korrektion for mangelfulde indberetninger Begrebsmæssige forskelle, som kan henføres til 51 - Periodeforskydning Lønforarbejdning Reparation Operationel leasing Finansiel leasing Returvarer Delleverancer Indberettende enheder Ikke-produktionsbestemte omkostninger Rabat/bonus Øvrige begrebsmæssige forskelle... I alt efter korrektion for begrebsmæssige forskelle... 0 Dato: Udfyldt af: Tlf.: 122

123 Tilbagemeldingsskema Indsendelsesfrist: 21. Juni 2000 Eksport (INTRASTAT og Rubrik B) , TRADE COMPANY A/S I skema 1 er Deres indberetninger til INTRASTAT og rubrik B på momsangivelsen samt den samlede difference resumeret, svarende til Oversigtstabellen. Differencen kan bestå dels af mangelfulde indberetninger til statistikkerne og dels af begrebsmæssige forskelle. Såfremt De foretager ændringer som følge af mangelfulde indberetninger bedes De for INTRASTAT's vedkommende angive, hvornår De forventer at have foretaget den detaljerede indberetning. Efterfølgende bedes De på skema 2 på bagsiden af dette ark skønsmæssigt angive den beløbsmæssige størrelse af de manglende indberetninger. Endvidere bedes De her anføre, hvis nogle af forskellene mellem statistikkerne er af begrebsmæssig karakter. Hvis De mener, at ingen af Deres indberetninger skal ændres, bedes De sætte kryds i yderste højre kolonne ("Fastholdes") i skema 1 og endvidere gøre rede for årsagen til differencerne under begrebsmæssige forskelle i skema 2. Vedlagt materialet er et eksempel på udfyldelse af skema 1 og 2: Udfyldelse af tilbagemeldingsskema, eks. 1. Skema 1: Indberetninger vedr. udenrigshandel, AUGUST OKTOBER 1999 Indberetninger August Oktober 1999 Beløb i danske kroner Detaljeret indberetning foretages senest (Angiv dato) Fastholdes 1. INTRASTAT Rubrik B på momsangivelsen Difference eksport ( ) Anm: Felter markeret med grå farve må ikke udfyldes. 123

124 I skema 2 nedenfor bedes De anføre årsagerne til den difference, der fremgår af skema 1. Årsager til differencer skal som minimum være anført for 3-måneders perioden, jf. kolonnen yderst til højre, men der er mulighed for at notere disse korrektioner på månedsbasis. De udfylder skema 2 ved først at anføre eventuelle differencer som følge af mangelfulde indberetninger til statistikkerne. Er der fortsat en difference efter korrektion for mangelfulde indberetninger kan dette skyldes en eller flere af årsagerne anført under de begrebsmæssige forskelle. De angiver et skønsmæssigt beløb ud for de begrebsmæssige forskelle, som forklarer differencen. De bedes læse afsnit 3 i Generel vejledning samt Bilag til generel vejledning for uddybende forklaringer til de nedenfor angivne årsager. Anfører De årsager ud for koderne 58, 69 eller er De ikke i stand til at redegøre for årsagerne ved brug af skema 2, beder vi Dem yderligere vedlægge et brev med en nærmere forklaring og sammen med tilbagemeldingsskemaet sende dette retur i vedlagte svarkuvert. Skema 2: Årsager til differencer, Eksport, INTRASTAT og rubrik B på momsangivelsen Difference August Oktober kr. August 1999 September 1999 Oktober 1999 August Oktober 1999 Årsager Beløb i kr. 20 Mangelfulde indberetninger til INTRASTAT Mangelfulde indberetninger til rubrik B på momsangivelsen... Difference efter korrektion for mangelfulde indberetninger.. 50 Begrebsmæssige forskelle, som kan henføres til 51 - Periodeforskydning Finansiel leasing Returvarer Delleverancer Indberettende enheder Ikke-produktionsbestemte omkostninger Rabat/bonus Øvrige begrebsmæssige forskelle... I alt efter korrektion for begrebsmæssige forskelle... 0 Dato: Udfyldt af: Tlf.: 124

125 Bilag 3.7. Eksempler på udfyldelse af tilbagemeldingsskemaer Udfyldelse af tilbagemeldingsskema Eks. 1 Nedenfor vises et eksempel på udfyldelse af tilbagemeldingsskemaet vedr. sammenligning af indberetninger til INTRASTAT og rubrik A/B på momsangivelsen. Eksemplet vedrører import og rubrik A for perioden August - Oktober Indberetninger og difference Et firma har indberettet oplysninger om import af varer til INTRASTAT og om EU-varekøb i rubrik A på momsangivelsen, som vist i Skema 1 nedenfor. Som det ses resulterer indberetningerne i en negativ difference mellem udenrigshandelsstatistikken (Import i alt) og indberetningerne i rubrik A på kr. Skema 1: Indberetninger vedr. udenrigshandel, August Oktober 1999 Indberetninger August Oktober 1999 Beløb i danske kroner Detaljeret indberetning foretages senest (Angiv dato) Fastholdes 1. INTRASTAT / Rubrik A på momsangivelsen Difference import ( ) Anm: Felter markeret med grå farve må ikke udfyldes. Fastholdes indberetninger, skal der ikke foretages ændringer til indberetningerne. Hvad gør firmaet? Firmaet fastholder ingen af indberetningerne, hvilket betyder at de vil foretage ændringer til begge. Årsagen til at indberetningerne til INTRASTAT ikke fastholdes er, at firmaet mangler at indberette for kr. Disse manglende indberetninger vil firmaet foretage senest d. 15. marts 2000, hvilket de anfører i Skema 1. I Skema 2 på bagsiden anføres de manglende indberetninger. Desuden har firmaet som en del af deres indberetning i rubrik A medtaget handel med varer, der ikke passerer grænsen - trekantshandel - for et beløb på ca kr. Dette anføres ligeledes i Skema 2. Se Skema 2 på bagsiden 125

126 I Skema 2 anfører firmaet årsagerne til differencen der fremgår af Skema 1, ved at indsætte de tilsvarende beløb. Skema 2: Årsager til differencer, Import, INTRASTAT og rubrik A på momsangivelsen Difference August Oktober kr. August 1999 September 1999 Oktober 1999 August Oktober 1999 Årsager Beløb i kr. 20 Mangelfulde indberetninger til INTRASTAT Mangelfulde indberetninger til rubrik A på momsangivelsen Difference efter korrektion for mangelfulde indberetninger.. 50 Begrebsmæssige forskelle, som kan henføres til 51 - Periodeforskydning Finansiel leasing Returvarer Delleverancer Indberettende enheder Ikke-produktionsbestemte omkostninger Rabat/bonus Øvrige begrebsmæssige forskelle... I alt efter korrektion for begrebsmæssige forskelle... 0 De manglende indberetninger til INTRASTAT anføres som , da de skal lægges til og de fejlagtigt indberettede oplysninger i rubrik A vedrørende trekantshandel anføres som , da de skal trækkes ud af rubrik A. Lægges de kr. til og trækkes de fra den oprindelige difference, resulterer dette i, at denne stort set udlignes (rest på kr.). Bemærk at firmaet på denne måde har foretaget en skønsmæssig vurdering. Til sidst skriver firmaet under, og skemaerne sendes til Danmarks Statistik i den vedlagte svarkuvert. Dato: 12/3-00 Udfyldt af: Peter Petersen Tlf.:

127 Udfyldelse af tilbagemeldingsskema Eks. 2 Nedenfor vises et eksempel på udfyldelse af tilbagemeldingsskemaet vedr. sammenligning af indberetninger til udenrigshandelsstatistikken (INTRASTAT og EXTRASTAT) og betalingsstatistikken. Eksemplet vedrører import og udgifter for perioden August - Oktober Indberetninger og difference Et firma har indberettet oplysninger om import af varer til EXTRASTAT og INTRASTAT og om varebetalinger (udgifter) til betalingsstatistikken, som vist i Skema 1 nedenfor. Som det ses resulterer indberetningerne i en negativ difference mellem udenrigshandelsstatistikken (Import i alt) og betalingsstatistikken på kr. Skema 1: Indberetninger vedr. udenrigshandel, August Oktober 1999 Indberetninger August Oktober 1999 Beløb i danske kroner Detaljeret indberetning foretages senest (Angiv dato) Fastholdes 1. EXTRASTAT INTRASTAT / Import i alt Nationalbankens betalingsstatistik, udgifter Difference import ( ) Anm: Felter markeret med grå farve må ikke udfyldes. Hvad gør firmaet? Firmaet fastholder indberetningerne til EXTRASTAT ved at afkrydse i yderste højre kolonne, men ikke til INTRASTAT og betalingsstatistikken. Årsagen til at indberetningerne til INTRASTAT ikke fastholdes er, at firmaet mangler at indberette for kr. (september og oktober). Disse manglende indberetninger vil firmaet foretage senest d. 15. marts 2000, hvilket de anfører i Skema 1. I Skema 2 på bagsiden anføres de manglende indberetninger. Desuden har firmaet foretaget fejlagtige indberetninger til betalingsstatistikken, svarende til kr., for varer der ikke passerer grænsen (køb med henblik på videresalg - trekantshandel) - indberettet som varer der passerer dansk grænse. Dette redegør firmaet for i Skema 2 på bagsiden. Endelig sender firmaet en række varer til lønforarbejdning i udlandet (august og september), ligesom ikke alle betalinger for perioden er foretaget (periodeforskydning). Begge tilfælde repræsenterer begrebsmæssige forskelle, dvs. legitime årsager til forskelle. Dette redegør firmaet ligeledes for i Skema 2 på bagsiden. Se Skema 2 på bagsiden 127

128 I Skema 2 anfører firmaet årsagerne til den difference, der fremgår af Skema 1, ved at fordele den samlede difference ud på de årsager, der forklarer denne. Årsagerne anføres i de respektive felter ved at angive ændringen i forhold til de oprindelige indberettede beløb. For de begrebsmæssige forskelle, anføres hvad disse svarer til beløbsmæssigt. Skema 2: Årsager til differencer, Import, udenrigshandels- og betalingsstatistikken Difference August Oktober kr. August 1999 September 1999 Oktober 1999 August Oktober 1999 Årsager Beløb i kr. 10 Mangelfulde indberetninger til EXTRASTAT Mangelfulde indberetninger til INTRASTAT Mangelfulde indberetninger til betalingsstatistikken Vedr. betalingsstatistikken afkryds årsager: 31 - Manglende indberetninger Fejlkodning ifm. trekantshandel Anden fejlkodning Modregning/Netting Øvrige årsager vedr. betalingsstatistikken... Sæt X Difference efter korrektion for mangelfulde indberetninger Begrebsmæssige forskelle, som kan henføres til 51 - Periodeforskydning Lønforarbejdning Reparation Operationel leasing Finansiel leasing Returvarer Delleverancer Indberettende enheder Ikke-produktionsbestemte omkostninger Rabat/bonus Øvrige begrebsmæssige forskelle... I alt efter korrektion for begrebsmæssige forskelle... 0 De manglende indberetninger til INTRASTAT anføres som og de fejlagtigt indberettede oplysninger til betalingsstatistikken anføres som Lægges de til og trækkes de fra den oprindelige difference, resulterer dette i en ny difference på ca kr., svarende til at indberetningerne til udenrigshandelsstatistikken overstiger indberetningerne til betalingsstatistikken med dette beløb. Differencen på ca kr. kan forklares af begrebsmæssige forskelle, hvilket firmaet angiver i den nederste del af Skema 2, der resulterer i en difference på 0 kr. - der er fortrykt. Bemærk desuden, at firmaet er i stand til at gøre rede for hvilke måneder nogle af årsagerne vedrører. Dette er ikke obligatorisk - som minimum skal beløbene anføres for den 3-måneders periode sammenligningen vedrører, jf. yderste højre kolonne. Til sidst skriver firmaet under og skemaerne sendes til Danmarks Statistik i den vedlagte svarkuvert. Dato: 12/3-00 Udfyldt af: Peter Petersen Tlf.:

129 Bilag 4. Informationsmateriale fra Danmarks Nationalbank Bilag 4.1 Følgebrev Virksomhed Adresse Postnr. og By Statistisk Afdeling Havnegade København K Tlf: Fax: marts 2000 Indberetning af varebetalinger overfor udlandet, hvor varen ikke passerer dansk grænse Nationalbanken er i gang med at styrke kontrollen af indberetninger af varebetalinger til og fra udlandet. Baggrunden herfor er, at sammenligning af Nationalbankens betalingsstatistik med Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik viser, at der i visse tilfælde indberettes varebetalinger med fejlagtig formålskode. I denne forbindelse er vi stødt på forhold i Deres indberetninger, som bør afklares. De anmelder en del varebetalinger med formålskode 2100 (køb af varer i udlandet med videresalg i udlandet for øje, uden af varen passerer dansk grænse). De samlede udgifter og indtægter under formålskode 2100 bør normalt balancere nogenlunde, idet en forskel dog kan afspejle fortjeneste/tab ved forretningen samt opbygning/nedbringelse af lager. Vi kan imidlertid konstatere, at der i Deres indberetninger af varebetalinger med formålskode 2100 er en relativ stor forskel mellem de samlede udgifter og indtægter. Således har De siden 1. januar 1999 indberettet udgifter med formålskode 2100 for ca. xx mio.kr., mens De har indberettet indtægter med formålskode 2100 for ca. xx mio.kr. De bedes derfor undersøge, hvorvidt Deres betalingsanmeldelser med denne formålskode er korrekte, herunder om De har fået anmeldt både købet og videresalget med denne formålskode. Nationalbanken vil inden for to uger kontakte Dem med henblik på en afklaring af ovenstående forhold. Skulle De have spørgsmål hertil, er De velkommen til at kontakte undertegnede. Til brug for Deres vurdering af, hvornår anvendelse af formålskode 2100 skal finde sted, henvises til vedlagte Vejledning i indberetning af komplicerede varebetalinger. Med venlig hilsen Sagsbehandler NN 129

130 Bilag 4.2 Vejledning Vejledning i indberetning af komplicerede varebetalinger Statistisk Afdeling Havnegade København K Tlf: Fax: marts 2000 Indledning I 4. kvartal 1999 rettede Danmarks Statistik og Nationalbanken henvendelse til en række virksomheder, hvor der var stor forskel mellem indberetningen af varetransaktioner til udenrigshandelsstatistikken og varebetalinger til betalingsstatistikken i Nationalbanken. Undersøgelsen viste bl.a., at der på konkrete områder synes at være uklarhed om brugen af formålskoderne for varetransaktioner i Nationalbankens folder Udlandsbetalinger - Formålskoder af oktober 1998, herunder at: ikke alle virksomheder er opmærksomme på, at der gælder særlige formålskoder for varetransaktioner, hvor varen ikke passerer grænsen, nogle koncernforbundne selskaber overser, at varetransaktioner uden effektiv betaling også skal indberettes til Nationalbanken samt at betalinger, der dækker over flere forskellige typer af transaktioner, skal indberettes på særlig vis. I denne vejledning opsummeres de mest relevante forhold for indberetning af varetransaktioner, og samtidig er forklaringen til udvalgte betalingsformål, herunder kode 2100, opdateret. Betalingsformål for varetransaktioner, hvor varen ikke passerer grænsen Et typisk problem er, at formålskoder for almindelige varetransaktioner, hvor varen passerer grænsen, anvendes for varetransaktioner, hvor varen ikke passerer grænsen. At varer ikke passerer grænsen lader sig nemmest forklare ud fra, hvornår varer passerer grænsen: Varer passerer grænsen, når de kommer til eller forlader Rigsfællesskabet bestående af Danmark, Færøerne og Grønland. Rigsfællesskabet omfatter dets toldområde, kontinentalsokkel og enklaver placeret i udlandet (fx ambassader). Samtidig kræves af importerede varer, at de forarbejdes eller anvendes til forbrug i Rigsfællesskabet. Varer, der alene transiterer eller transporteres gennem Rigsfællesskabet, passerer således ikke grænsen i statistisk henseende. Fra 1. juli 2000 betragtes Færøerne og Grønland dog som udland ved opgørelsen af betalingsstatistikken. Det betyder, at varer herefter passerer grænsen, når de kommer til eller forlader Danmark. 130

131 Det indskærpes, at transaktioner, hvor varen ikke passerer grænsen, anmeldes med en af nedenstående formålskoder (når der ikke er tale om køb/salg af leasingaktiver, skibe, flydende boreplatforme og fly). Kode Køb og videresalg i udlandet herunder transithandel - anvendes for køb og salg af varer, som købes i udlandet med videresalg i udlandet for øje, og hvor det samtidig gælder, at der alene foretages ubetydelig forarbejdning af varen (fx ompakning) mellem køb og videresalg. Betaling for varer, der købes hos udenlandsk leverandør og leveres direkte til den udenlandske kunde, skal således anmeldes med kode både udgiften til leverandør og indtægten fra kunden. Generelt må forventes nogenlunde balance mellem indtægter og udgifter under denne kode. En forskel mellem indtægter og udgifter kan dog afspejle fortjeneste/tab ved forretningen samt opbygning/nedbringelse af lager. Kode Bunkring, brændstof, proviantering, o.l. - anvendes for disse varer, når de forbruges af indlændinge i udlandet (samt internationalt område) eller af udlændinge i Rigsfællesskabet (samt internationalt område). Kode Øvrige varetransaktioner, hvor varen ikke passerer grænsen - anvendes for transaktioner, hvor varen ikke passerer grænsen, og som ikke kan indberettes med kode 2100 eller Dette er fx varekøb i udlandet til eget forbrug, videre forarbejdning/produktion/distribution i udlandet eller videresalg i udlandet efter forarbejdning. Kode I - Indenlandske varetransaktioner - anvendes, hvor varer modtages fra en indenlandsk leverandør eller leveres til en indenlandsk kunde, dvs. varen forbliver i landet, men afregningen går via udlandet. Der henvises i øvrigt til folderen Udlandsbetalinger - Formålskoder, hvor betalingsformål for andre typer af transaktioner er beskrevet. Transaktioner mellem koncernforbundne selskaber De typiske fejl er her, at koncerninterne afregninger uden effektiv betaling ikke bliver anmeldt, og at koncerninterne betalinger indberettes med forkert formålskode, når de dækker over flere forskellige transaktioner. Nedenfor beskrives de mest relevante måder at indberette disse transaktioner på. Modregning/netting/forlodsbetaling - anmeldelse direkte til Nationalbanken Hvis der foretages transaktioner uden effektiv betaling (modregning) i forbindelse med vareleverance mellem koncernforbundne selskaber, skal dette indberettes direkte til Nationalbanken, jf. punkt i Udlandsbetalinger - Indberetningsforskrifter. Transaktionerne indberettes, som om der er foretaget modsatrettede betalinger (fx som varebetaling og etablering af koncernlån ). Hvis en effektiv betaling dækker over modsatrettede transaktioner, fx både køb og salg af varer, skal denne nettoafregning indberettes med kode C100 (netting) til pengeinstituttet. Derefter anmeldes såvel nettoafregning (til afstemningsformål) som bruttobeløb for de modsatrettede transaktioner direkte til Nationalbanken. 131

132 En forlodsbetaling mellem koncernforbundne selskaber anmeldes med formålskoden for koncernlån, hvis de underliggende transaktioner ikke er kendte på betalingstidspunktet. Herefter skal de underliggende transaktioner, i takt med at de gennemføres, anmeldes, som om der er foretaget modsatrettede betalinger (modregning), hvor den ene retning er afdrag på koncernlån, og den anden retning er betaling for den underliggende transaktion. Indberetning sker direkte til Nationalbanken. Direkte indberetning til Nationalbanken kan ske for hver betaling ved brug af særlig formular eller for kalendermåned ved brug af særligt skema. Der specificeres betalingsformål og modpartens nationalitet eller modpartens CVR-nummer/SE-nummer/CPR-nummer. Der skal afgives anmeldelse for hver transaktionstype mindst en gang hver kalendermåned. Betalinger med forskellige delbetalinger - kode J Transaktioner med samme retning, som afregnes med én betaling, anmeldes med kode J. Det være sig to forskellige køb, fx betaling for varer importeret til egen virksomhed (kode 1800) og vareleverance direkte til udenlandsk kunde (kode 2100). Dette anmeldes med kode J, og i de supplerende oplysninger anføres 1800: beløb; 2100: beløb; osv.. Venligst kontakt Nationalbanken hvis De har brug for supplerende vejledning. Eksempler Betalinger, som dækker over varetransaktioner, hvor varen ikke passerer grænsen. Betalinger, som dækker over flere forskellige transaktioner. Modregning - supplerende anmeldelser. Netting - supplerende anmeldelser. Med venlig hilsen Danmarks Nationalbank Statistisk Afdeling 132

133 Eksempel på betalinger, som dækker over varetransaktioner, hvor varen ikke passerer grænsen: 1. Virksomhed DK s leverandør i udlandet leverer varer til Virksomhed DK s kunde i udlandet, uden at varerne passerer grænsen. 2. Virksomhed DK betaler leverandøren i udlandet for varerne, der blev leveret under 1. Betalingen (udgiften) til leverandøren i udlandet skal anmeldes med formålskode 2100 (Køb af varer i udlandet med videresalg i udlandet for øje, hvor varen ikke passerer grænsen). 3. Virksomhed DK modtager betaling fra kunden i udlandet for varerne, der blev leveret under 1. Betalingen (indtægten) fra kunden i udlandet skal anmeldes med formålskode 2100 (Indtægt fra varer købt i udlandet med videresalg i udlandet for øje, hvor varen ikke passerer grænsen). 133

134 Eksempel på betalinger, som dækker over flere forskellige transaktioner: 1. Virksomhed DK s leverandør i udlandet leverer varer til Virksomhed DK s kunde i udlandet, uden at varerne passerer grænsen. 2. Virksomhed DK leverer varer til kunde i udlandet, hvor varerne passerer grænsen. 3. Virksomhed DK betaler leverandøren i udlandet for varerne, der blev leveret under 1. Betalingen (udgiften) til leverandøren i udlandet skal anmeldes med formålskode 2100 (Køb af varer i udlandet med videresalg i udlandet for øje, hvor varen ikke passerer grænsen). 4. Virksomhed DK modtager betaling fra kunden i udlandet. Betalingen (indtægten) fra kunden i udlandet dækker både over vareleverancerne under 1. og under 2. Da betalingen således dækker over flere formål, skal betalingen anmeldes med formålskode J (flere betalingsformål), hvor det i feltet med supplerende oplysninger skal anføres 1800: beløb; 2100: beløb; osv., jf. folderen Udlandsbetalinger - Formålskoder side

135 Eksempel på Modregning - supplerende anmeldelser (på papir): 1. Virksomhed DK modtager varer fra virksomhed i udlandet (fx moderselskab). 2. Virksomhed DK foretager ingen effektiv betaling for varerne leveret under 1. Derfor er vareimporten reelt finansieret af virksomhed udland (fx moderselskab), hvilket betyder, at den udenlandske moder yder et koncernlån til Virksomhed DK. Selv om der ikke foretages effektive betalinger, skal der indsendes anmeldelser direkte til Nationalbanken om de modsatrettede transaktioner, der ligger bagved (fx det danske datterselskabs køb af varer og samtidigt koncernlån hos udenlandsk moderselskab). 135

136 Eksempel på Netting - supplerende anmeldelser (på papir): 1. Virksomhed DK modtager varer fra Virksomhed A i udlandet (fx moderselskab). 2. Virksomhed DK leverer varer til Virksomhed B i udlandet (fx søsterselskab). 3. Virksomhed DK betaler et nettobeløb til Virksomhed A i udlandet, der dækker både over varerne, der blev købt under 1., og over varerne der blev solgt under 2. Nettobetalingen dækker således over to modsatrettede transaktioner og skal derfor indberettes med formålskode C100 (netting) til pengeinstituttet. Der skal efterfølgende indsendes anmeldelser direkte til Nationalbanken om nettoafregningen samt de modsatrettede transaktioner, som ligger til grund for betalingen. 4. Den eventuelle betaling eller mellemværendet mellem de to udenlandske selskaber Virksomhed A og Virksomhed B skal ikke anmeldes. 136

137 Bilag 5. KK-systemet - sagsbehandling og teknisk dokumentation Nedenstående diagram viser en gennemgang af sagsbehandling og sagsstyring i Danmarks Statistiks integrerede driftssystem, jf. afsnit 5.2 i daglig tale benævnt KK-systemet (KvalitetsKontrolsystemet). Sagsbehandling og sagsstyring i KK-systemet 1 Data 2 Identifikation af potentielle sager Nedenfor beskrives diagrammet, hvor der henvises til de nummererede objekter. 3 Startrapport 4 Analyse Opdateret SeBase Startrapport inkl. noter Materiale til virksomhed 5 Firma 12 Brev Kontrol 8 Tilbagemelding 7 Udsættelse 6 Ingen tilbagemelding 9 Ikke OK Tilbagemeld. ej fyldestgørende 10 OK Begrebsmæssige forskelle Sag afsluttet 11 OK Mangelfulde indberetninger Ingen tilbagemelding Rykker- Procedure Ny frist Kontrol v/fristens udløb Ingen tilbagemelding Modificeret rykkerprocedure OK Sagen afsluttes Ej OK for UH Modificeret rykkerprocedure Modificeret rykkerprocedure Ej OK for BS Afsluttes i DS 137

138 1. Data Datagrundlaget vedrørende UH-statistikken (hhv. varehandel med EU-lande og ikke EU-lande), Nationalbankens BS-statistik, momsangivelsens rubrik A (EU-varekøb) og rubrik B (EU-varesalg) samt udenrigshandelens respondentregister vedrørende INTRASTAT sammenkøres til et analysedatasæt, hvorved der dannes 31 populationer opdelt efter de forskellige kombinationer af de fem datakilder hvori et firma indgår. Et givent firma indgår entydigt i én population. 2. Identifikation af potentielle sager Ud fra analysedatasættet udvælges sager (firmaer) til behandling i KK-systemet. Et antal sager med de største differencer i en 3 måneders periode mellem hhv. INTRASTAT/momsangivelsens rubrik A og B samt UHstatistikken og Nationalbankens BS-statistik på hhv. import og eksport udvælges. 3. Startrapport Der dannes først en startrapport (firmaprofil) ved udvælgelse af en potentiel sag. Denne startrapport indeholder relevante nøgleinformationer om firmaet. Det er muligt at se firmaets indberetninger til statistiksystemerne samt differencer for en 12-måneders periode. Desuden er der information om rykkerstatus og bemærkninger fra respondentregistret, om firmaet er måneds-, kvartals- eller halvårsindberettere vedrørende momsindberetninger, de fem mest benyttede varekoder; transaktionstyper hvor man skal være særlig opmærksom (fx forarbejdning, reparation og leasing), m.fl. 4. Analyse Startrapporten danner grundlag for vurderingen af hvorvidt der skal foretages en henvendelse til firmaet. Endvidere kan der søges efter andre informationer i sagsbehandlingssystemet, som er med til at underbygge henvendelsen. Endelig informeres Danmarks Nationalbank om den påtænkte henvendelse, således at det kan meddeles Danmarks Statistik, hvorvidt der er tale om en igangværende sag i Nationalbanken. 5. Firma Der foretages således en individuel vurdering af sagens karakter og i henvendelsen anføres mulige årsager til differencerne. Efterfølgende gøres materialet klar til udsendelse og der påføres evt. supplerende bemærkninger, som firmaet skal være særlig opmærksom på (jf. bilag 3). Tidsfristen for indsendelse af udfyldte tilbagemeldingsskemaer med forklaring på differencer mellem datakilderne er 14 dage (10 arbejdsdage). 138

139 Tilbagemeldingens karakter styrer herefter den videre sagsbehandling i KKsystemet. 6. Ingen tilbagemelding Den almindelige rykkerprocedure igangsættes, hvis der ikke modtages en tilbagemelding fra firmaet. Firmaet modtager først en brevrykker, hvor der gives endnu 1 uges frist for indsendelse af tilbagemeldingsskemaer. Overskrides denne frist foretages en telefonisk henvendelse, hvor der aftales en ny indsendelsesfrist med firmaet, ligeledes af en uges varighed. 3. rykker er et anbefalet brev, hvor det indskærpes overfor firmaet at den nye indsendelsesfrist (af 1 uges varighed) for tilbagemelding overholdes. Der oplyses evt. om, at manglende overholdelse af denne tidsfrist medfører politianmeldelse. 7. Udsættelse Det er muligt at få udsættelse såfremt der er gode grunde til at tidsfristen for tilbagemelding ikke kan overholdes (fx ferie og sygdom). Der sendes efterfølgende et brev hvor firmaet skal bekræfte den indgåede aftale om udsættelse. Reglerne for udsættelse er én udsættelse af normalt 1 uges varighed, dog under hensyntagen til fx ferie. Såfremt firmaet ikke overholder fristen vil den modificerede rykkerprocedure gå i gang. Fremgangsmåden er identisk med den almindelige rykkerprocedure, hvor der dog i 1. rykker vil være henvist til overskridelse af den aftalte indsendelsesfrist vedrørende udsættelsen. 8. Tilbagemelding Firmaet indsender udfyldte tilbagemeldingsskemaer inden fristens udløb. Sagsbehandleren kontrollerer efterfølgende kvaliteten og rigtigheden af disse. 9. Tilbagemelding er ikke fyldestgørende Tilbagemeldingen fra firmaet vurderes ikke at være fyldestgørende, idet differencerne ikke er fuldt forklaret. Der kan eksempelvis være tale om, at periodeforskydning beskrives som en årsag til differencer mellem kilderne - der foretages herefter en sammenligning af kilderne over en længere periode for at konstatere om differencerne udlignes eller akkumuleres. Endvidere kan firmaet fx skrive at årsagen til differencerne skyldes lønforarbejdning uden at disse transaktionstyper fremgår af sagen. Der udsendes et brev til firmaet hvor der argumenteres for, hvorfor tilbagemeldingen ikke kan accepteres evt. med supplerende tabeller til illustration. 139

140 Der sættes en ny frist på 14 dage for indsendelse af yderligere og tilfredsstillende forklaringer. Den modificerede rykkerprocedure går i gang, hvis denne frist ikke overholdes. 10. Tilbagemelding skyldes begrebsmæssige forskelle Årsager til differencer forklares ved begrebsmæssige forskelle mellem de forskellige statistikker og disse forklaringer registreres i KK-systemet. Sagens kan efterfølgende afsluttes. Endvidere vil sagen blive overdraget til Nationalbanken til orientering i det omfang, at der også er korrektioner til BS-statistikken. 11. Tilbagemelding med forklaring i form af mangelfuld indberetning På tilbagemeldingsskemaerne forklares differencerne bl.a. med mangelfulde indberetninger til statistiksystemerne. Firmaet meddeler for udenrigshandelens vedkommende, hvornår de detaljerede indberetninger senest indsendes. Det kontrolleres i KK-systemet, at indberetningerne er indkommet ved fristens udløb. Sagen afsluttes og endvidere vil sagen blive overdraget til Nationalbanken til orientering i det omfang, at der er korrektioner til BS-statistikken. Den modificerede rykkerprocedure går i gang hvis de detaljerede indberetninger vedrørende udenrigshandel ikke er indkommet. I de tilfælde hvor en given sag kan afsluttes f.s.v.a. UH-statistikken, men hvor der fortsat resterer et element af uforklaret difference i relation til BSstatistikken vil sagen blive afsluttet og overdraget til Nationalbanken. 12. Afsluttende brev Når en sag afsluttes sendes et afsluttende brev til firmaet, hvor der takkes for den fyldestgørende tilbagemelding. I de tilfælde hvor firmaet anfører, at der indsendes detaljerede indberetninger til UH-statistikken bemærkes dette også i brevet. 140

141 Bilag 6. Forskrifter for Det Erhvervsstatistiske Registersystem Danmarks Statistik 8. oktober 1999 Forskrifter for Det Erhvervsstatistiske Registersystem I henhold til 4, stk. 2 i lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991, som senest ændret ved lov nr af 27. december 1996, samt efter økonomiministerens bemyndigelse fastsættes: Kapitel I Registrets navn og formål mv. 1. Danmarks Statistik fører Det Erhvervsstatistiske Registersystem. Stk. 2. Danmarks Statistik er registeransvarlig myndighed. 2. Registret har til formål at danne grundlag for varetagelsen af Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske opgaver i henhold til 1, 3 og 3 a i lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. december 1992, samt opgaver for Det Centrale Virksomhedsregister, jf. 1 i lov nr. 417 af 22. maj 1996 om Det Centrale Virksomhedsregister, Registeropgaverne omfatter: 1) Indhentning af oplysninger om erhvervsmæssige forhold fra erhvervsvirksomheder samt fra offentlige myndigheder og institutioner. 2) Statistisk bearbejdning af erhvervsmæssige oplysninger, herunder opgørelse vedrørende - antallet af erhvervsvirksomheder på bestemte tidspunkter fordelt efter ejerform, geografisk beliggenhed, branche, samlet beskæftigelse og omsætning - tilgang og afgang af erhvervsvirksomheder - virksomhedernes resultatopgørelse og balance, investeringer, råvareforbrug, beholdninger, energiforbrug, varesalg, produktion og lagre - virksomhedernes beskæftigelse, lønomkostninger, lønstruktur - betalingsbalance, priser, import og eksport - virksomhedernes konjunktur- og investeringsforventninger. Stk. 2. Registret skal i øvrigt kunne anvendes til at danne baggrundsoplysninger, der kan anvendes i opgørelser inden for andre statistikområder. Stk. 3. De fastsatte forskrifter omfatter alle de i Det Erhvervsstatistiske Registersystem registrerede oplysninger. Stk. 4. De registrerede oplysninger om en person i registret må ikke danne grundlag for afgørelser vedrørende denne person. 141

142 3. Den elektroniske databehandling foregår på Danmarks Statistiks edbanlæg. Kapitel II Registrets indhold, opdatering og anvendelse 4. I registret indgår oplysninger om juridiske enheder (firmaer), produktionsenheder (filialer, fabrikker, m.v.), foretagender (økonomiske enheder, hver bestående af en eller flere juridiske enheder), arbejdssteder (hvert bestående af en eller flere produktionsenheder) og særlige indberetningsenheder (dele af firmaer). Registret må om personer kun indeholde oplysninger, såfremt de pågældende som erhvervsdrivende eller arbejdsgivere er ansvarlige indehavere af registrerede virksomheder. Stk. 2. Registret må kun indeholde oplysninger, der er nævnt i bilag 1 til forskrifterne. 5. Registrerede oplysninger må kun tilvejebringes fra følgende kilder: a. Fra Det Centrale Virksomhedsregister replikeres dette registers oplysninger. Fra offentlige myndigheder i øvrigt må oplysninger indhentes som udtræk fra de i bilag 2 nævnte edb-registre, jf. 6 i lov om Danmarks Statistik. b. Fra offentlige myndigheder må endvidere indhentes oplysninger gennem spørgeskemaer og blanketmateriale, jf. 6 i lov om Danmarks Statistik. c. Fra erhvervsvirksomheder, arbejdsgivere og organisationer af arbejdsgivere kan registret optage oplysninger, der er opregnet i 8, 9, 10 og 12 i lov om Danmarks Statistik samt i 2 og 3 i bekendtgørelse nr af 21. december 1992 om afgivelse af statistiske oplysninger om samhandelen med udlandet samt med Færøerne og Grønland. Endvidere kan optages oplysninger, som de registrerede leverer frivilligt til brug ved opgørelser vedrørende konjunkturog investeringsforventninger. Endelig kan optages oplysninger om forureningsbekæmpende foranstaltninger, som afgives af virksomhederne i medfør af lov om miljøbeskyttelse, og oplysninger om energiforhold, som afgives i medfør af lov om det civile beredskab og lov om varmeforsyningen. Stk. 2. Oplysninger, som er nævnt i stk. 1, litra a, må kun overføres til registret via replikering eller maskinlæsbart medium. Stk. 3. Konverteringen til maskinlæsbart medium af de i stk. 1, litra b og c nævnte oplysninger sker i Danmarks Statistik. Oplysninger om erhvervsvirksomhedernes samhandel med EU-medlemsstater (Intrastat) modtages og konverteres dog af told- og skatteregionerne. Stk. 4. Der skal føres særlig kontrol til sikring af, at de konverterede oplysninger er i overensstemmelse med grundmaterialet. Stk. 5. Der skal foretages fornøden kontrol til sikring af, at der ikke registreres urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges. 6. Databehandling af registret må kun iværksættes efter anmodning fra personer, der er autoriseret hertil. 142

143 7. Fra registret må ikke udskrives oplysninger, der kan henføres til bestemte personer eller virksomheder, med mindre andet følger af stk. 2 og stk. 3. Stk. 2. Oplysninger, der kan henføres til bestemte personer eller virksomheder, kan uddateres i forbindelse med spørgeskemaudsendelse og stikprøveudvælgelse. Stk. 3. Oplysninger, der kan henføres til bestemte personer eller virksomheder, kan udskrives i forbindelse med registrering og fejlbehandling, jf. 5, stk. 5. Som led heri kan udskrifter af modtagne oplysninger om eksport- og importforhold for handel med lande, der ikke er EU-medlemsstater, tilbageleveres til told- og skattemyndighederne til berigtigelse. For handel med EU-medlemsstater kan udskrifter af de modtagne oplysninger fremsendes til de pågældende erhvervsvirksomheder med kopi til told- og skatteregionerne. Der kan ligeledes rettes henvendelse til told- og skattemyndighederne med henblik på at få bekræftet rigtigheden af modtagne oplysninger fra Told- og Skattestyrelsens moms-afregningssystem. 8. Registret anvendes til fremstilling af løbende erhvervsstatistik, jf. bilag 3. Stk. 2. Registret anvendes herudover, om fornødent i kombination med oplysninger fra andre registre, til sådanne special- og serviceopgørelser, analyser mv., som omhandles i lov om Danmarks Statistik, 1, stk. 1, nr. 2-5, og 1, stk. 2. Sådanne anvendelser af registret skal, såfremt de ikke fremgår af bilag 3, efterfølgende omtales i en kvartalsvis beretning, som skal være offentligt tilgængelig i Danmarks Statistik. Kapitel III Videregivelse mv. 9. En registreret har ikke krav på at få meddelt de oplysninger, der er registreret om den pågældende, jf. 13, stk. 5, i lov om offentlige myndigheders registre. 10. Oplysninger, som kan henføres til bestemte personer eller virksomheder, må ikke videregives fra registret, med mindre andet følger af stk Stk. 2. Følgende oplysninger må overføres til Det Centrale Virksomhedsregister til brug ved varetagelsen af dette registers opgaver. a. Oplysninger om de juridiske enheders og poduktionsenhedernes navn, adresse, teleoplysninger, beliggenhed, eventuelle fuldt ansvarlige deltageres navn og CPR-nummer, navne og CVRnumre for juridiske personer, der deltager i ansvarlige selskaber, ejerform, samt art, herunder branche. b. Oplysninger om de enkelte registerenheders beskæftigelse samt registertekniske data, herunder registreringsdato, ajourføringsdato og afmeldelsesdato. c. Oplysninger om de enkelte juridiske enheders arbejdsgiverstatus samt im- og eksportørstatus 143

144 Stk. 3. Følgende oplysninger må overføres til opdatering af adresseregistret i Danmarks Nationalbanks "Økonomisk-Statistisk Kontors Statussystem", som banken benytter ved udarbejdelse af statistikker over Danmarks kapitalbalance over for udlandet: - Oplysninger om enhedernes navn, adresse, art, herunder branche, samt de numre, hvorunder enhederne er optaget i Told- og Skattestyrelsens registre over virksomheder og indeholdelsespligtige mv. og i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register over selskaber mv. Enhederne kan udvælges på grundlag af deres branche og omsætningsstørrelse. Oplysning om den enkelte enheds omsætning må ikke overføres. Stk. 4. For virksomheder, for hvem der er afgivet oplysninger om im- og eksport til Danmarks Statistik, og for hvem der formodes at være uoverensstemmelse mellem im- og eksportoplysningerne og oplysninger modtaget fra Danmarks Nationalbank om betalinger til og fra udlandet, kan der videregives oplysninger til Nationalbankens statistikregister "Statistisk afdelings betalingsstatistik" om uoverensstemmelser og mulige korrektioner samt identifikationsoplysninger og im- og eksportoplysninger. Stk.5. Registertilsynet kan endvidere efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde tillade, at sådanne oplysninger videregives til registre, der udelukkende er oparbejdet i statistisk eller videnskabeligt øjemed. Registertilsynets afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel IV Sikkerhedsforanstaltninger 11. For registret, herunder for uddata med oplysninger, der kan henføres til bestemte personer eller virksomheder, gælder de sikkerhedsbestemmelser, der er nævnt i bilag 4 (datasikkerhedsreglement for Danmarks Statistik) og 5 (datasikkerhedsbilag) til forskrifterne. Bestemmelserne omhandler fysiske, organisatoriske og systemtekniske sikkerhedsforanstaltninger. Bilag 5 offentliggøres ikke. 12. Kun medarbejdere, der er autoriseret hertil, må have terminaladgang til registret. Der må kun autoriseres medarbejdere, for hvem det er nødvendigt at betjene terminalerne i forbindelse med udførelsen af deres arbejdsopgaver. Stk. 2. Terminaloperatører skal tildeles en personlig og fortrolig autorisationskode. Stk. 3. Autorisationskoden skal anvendes ved ethvert operatørskift, og når terminalen forlades, skal der træffes sådanne foranstaltninger, at fornyet opkald vil kræve indsendelse af autorisationskode. 144

145 Kapitel V Sletning 13. Registrerede oplysninger slettes, såfremt de har mistet deres betydning for varetagelsen af registrets opgaver, og senest 20 år efter det tidspunkt, oplysningerne er indført i registret. 14. Registertilsynet kan tillade, at registereksemplarer overføres til opbevaring i arkiv på nærmere angivne vilkår. Kapitel VI Ikrafttræden 15. Forskrifterne træder i kraft den 8. oktober Samtidig ophæves forskrifter for Det Erhvervsstatistiske Registersystem af 5. august Stk. 2. Danmarks Statistik skal give Økonomiministeriet og Registertilsynet meddelelse om registrets ophør. Danmarks Statistik, den 8. oktober 1999 P.M.V. Jan Plovsing /Jørgen Alexandersen 8. oktober

146 BILAG 1. Oplysninger i Det Erhvervsstatistiske Registersystem 1. Det erhvervsstatistiske register (basisregister) Oplysninger Enhedens navn Adresse(r) Teleoplysninger SE-nummer CVR-nummer P-nummer VIRK-nummer SAF-nummer Aktieselskabs- og anpartsselskabsnummer mv. Maskinelt tildelte entydige enhedsnumre Arbejdsstedskode Ansvarlige indehaveres navn, stilling og adresse Eksempel/forklaring For juridiske enheder og produktionsenheder, der er registreret i CVR, registreres navnet, som det er optaget i CVR. For øvrige enheder vælger Danmarks Statistik en dækkende betegnelse. Forretningsadresse, forsendelsesadresse, domicil. Telefonnummer, adresse, faxnummer. Identifikationsnummer i Told- og Skattestyrelsens registre over virksomheder og indeholdelsespligtige mv. Identifikationsnummer i Det Centrale Virksomhedsregister for juridiske enheder. Identifikationsnummer i Det Centrale Virksomhedsregister for produktionsenheder. Gammelt identifikationsnummer i Toldvæsenets virksomhedsregister. Identifikationsnummer i det erhvervsstatistiske register. Identifikationsnummer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register over selskaber mv. Med etableringen af Det Centrale Virksomhedsregister udgår disse numre, men numrene opretholdes i registrets historikoplysninger. Hver enhed tildeles maskinelt et 10-cifret entydigt identifikationsnummer. For produktionsenheder identisk med P-nummeret. Løbenummer, der i forbindelse med CVR-nummeret identificerer den enkelte lokale enhed eller filial. Navn, stilling og adresse på indehavere af enkeltmandsfirmaer samt fuldt ansvarlige deltagere i interessentskaber og kommanditselskaber mv. 146

147 Ansvarlige deltageres personnumre Ejerform Art I tilfælde, hvor juridiske personer, fx aktieselskaber, selvejende institutioner, fuldt ansvarlige deltagere, registreres i stedet de pågældende enheders CVR-nummer. Eksempelvis enkeltmandsfirma, aktieselskab, partrederi, selvejende institutioner, kommuner mv. Oplysninger om, hvorvidt der er tale om en juridisk enhed (enkeltmandsfirma, aktieselskab mv. eller en fysisk (lokal) enhed (fabrik, værksted, hjælpeenhed mv.)). Endvidere dækker begrebet oplysninger om enhedens branche (hovedbranche og evt. bibrancher) samt funktionskode. Funktionskoden bruges til at opdele arbejdsstederne i den private sektor og den offentlige sektor, således at den offentlige sektor underopdeles. Afgrænsningen af den offentlige sektor benyttes bl. a. i nationalregnskabsstatistikken.. Størrelsen af aktiekapital eller indskudskapital i anpartsselskaber. Beskæftigelsesoplysninger Omsætning Beskæftigelsesoplysninger beregnet på grundlag af indbetaling til ATP/AUD og oplysninger på oplysningssedlerne til Told- og Skattestyrelsen eller opgjort på grundlag af indberetninger til delregistrene og landbrugsstatistikregistret. Beregnet som momsangivet omsætning. Kommune Told- og Skatteregion Lovkode og bevillingsart Henvisning til delregistre i Danmarks Statistik Registertekniske data Bagatelgrænse/stor Den af Told- og Skattestyrelsen benyttede kode. De af Told- og Skattestyrelsen benyttede koder for lovgrundlaget for indeholdelsespligten mv. Angiver, hvilke delregistre i Det Erhvervsstatistiske Registersystem enheden indgår i. Herunder historikdateringer, data til styring af opdateringsrettigheder og koder for dataleverandør/-kilde. Kode for om enheden i statistisk forstand er at betragte som liggende under den af Danmarks Statistik fastsatte bagatelgrænse og kode, der angiver, om enheden p.g.a. sin størrelse er af særlig betydning som statistikindberetter. 147

148 Im- og eksportørstatus Skemaoplysninger Koderne angiver, om enheden er importør- eller eksportørregistreret hos Told- og Skattestyrelsen. Mhp. opgørelse af respondentbyrden registreres oplysninger om de tællinger, en enhed har deltaget i. 2. Delregistrene a. Vedrørende virksomheder inden for flere erhvervsområder Oplysninger Eksempel/forklaring Løn mv. ATP/AUD-bidrag Momsafregninger Eksport og import Resultatopgørelse, balance, investeringer og supplerende oplysninger for erhvervsvirksomheder på firmaniveau Driftsregnskabsoplysninger Mellemværender med udlandet, offentlige og koncessionerede virksomheder Lønomkostninger Løn mv. meddelt på oplysningssedlerne til skattemyndighederne fra samtlige arbejdsgivere om samtlige ansatte. Oplysning om disses eventuelle beskæftigelse ultimo november. Ca enheder (årligt). Oplysninger om indbetalte ATP og AUD bidrag. Ca enheder (kvartalsvis) Udgående afgift, indgående afgift, afgiftstilsvar, eksport-salg samt refunderede energiafgifter for samtlige momspligtige. Ca enheder (månedligt). For hvert vareparti angivelse af værdi, vareart, mængde samt for importen, hvorfra varerne kommer, og for eksporten, hvortil varerne sendes. Ca importører og ca eksportører. Heraf ca virksomheder med månedlig registrering af samhandel med EF-medlemslande; registrering af handel med andre lande sker løbende. Hovedposter, specifikationer og skattemæssige korrektioner til driftsregnskab og balance. Ca enheder (årligt). Hovedposter fra driftsregnskaber. Ca enheder (årligt). Gæld til og tilgodehavender i udlandet med angivelse af beløb, art samt om mellemværenderne er kortfristede eller langfristede. Ca. 100 enheder (årligt). Antal udførte arbejdstimer og lønomkostninger. Ca enheder (hvert 4. år). 148

149 Funktionærlønninger Udenlandsk ejede firmaer b. Vedrørende industri Beskæftigelse og løn Ordrer og omsætning Varesalg - enkeltvarer Råvarekøb Energiforbrug Investeringer Lagerværdi Oplysninger om beskæftigede funktionærers alder, køn, uddannelse, stillingsbetegnelse, anciennitet, udførte arbejdstimer og aflønning (ca enheder, når statistikken er fuldt udbygget, årligt). Firmaer her i landet, hvor udlandet har bestemmende indflydelse. Angivelse af det udenlandske moderselskabs navn og nationalitet samt andelen af aktie- eller anpartskapitalen i det danske firma. Ca enheder (ad hoc). Antal beskæftigede indehavere, funktionærer, arbejdere, mænd og kvinder, hel- og deltidsbeskæftigede, ungarbejdere og lærlinge.antal udførte arbejdstimer. Udbetalt løn til arbejdere og funktionærer og hjemmearbejdere. Ca enheder (årligt). Ca enheder (månedligt). Omsætning, ordreindgang og ordrebeholdning for hjemme- og eksportmarked. Ca enheder (månedligt). Samlet omsætning. Salg af egne varer. Specifikation på enkeltvarer på grundlag af KN-nomenklaturen med angivelse af mængde og værdi. Ca enheder (kvartalsvis). Diverse rå- og halvfabrikata samt emballage. Max enheder (ca. hvert 5. år). Fast og flydende brændsel, gas, elektricitet og fjernvarme. Lagerkapacitet, alternative energimuligheder og overskydende energi (arter). Rumopvarmning med proces-energi. Ca enheder. Fast ejendom, driftsmidler, samt forureningsbegrænsende foranstaltninger. Ca enheder (årligt). Værdien af beholdninger af råvarer, varer under fremstilling, fremstillede færdigvarer og handelsvarer. Ca. 300 enheder (kvartalsvis). 149

150 Konjunkturbedømmelse Investerings-forventninger Forureningsbekæmpende foranstaltninger Resultatopgørelse og balance c. Vedrørende engroshandel Priser Lagerværdi d. Vedrørende detailhandel Omsætning Priser Faktisk og forventet forløb for produktion, beskæftigelse og ordreindgang. Bedømmelse af ordrebeholdning, eksportordrebeholdning, råvare- og færdigvarelagre samt produktionskapacitet. Ændring i investeringsplaner. Mangel på arbejdskraft, efterspørgsels- eller kapacitetsforhold som årsag til produktionsbegrænsninger. Ca enheder (kvartalsvis). Forventninger til investering i alt i indeværende og det kommende år. Ca enheder (halvårligt). Trufne tekniske foranstaltninger imod forurening, andre foranstaltninger til bortskaffelse af affald og spildprodukter. Ca enheder (ad hoc). Hovedposter fra resultatopgørelse og balance. Ca juridiske enheder (årligt). Engrospriser for ca enkeltvarer. Ca enheder (månedligt). Værdien af lagerbeholdningen. Ca. 400 enheder (kvartalsvis). Månedlig omsætning i detailhandelsfirmaer. Ca enheder (månedligt). Ca enheder (hver anden måned). Detailpriser for ca. 900 varer og tjenesteydelser. Ca enheder (månedligt). e. Vedrørende bygge- og anlægsvirksomhed Beskæftigelse Antal beskæftigede mestre, medhjælpende hustruer, funktionærer, faglærte, ikke-faglærte og lærlinge. Ca enheder (hvert år). Ca enheder (kvartalsvis). Bruttolønsummer Udbetalt bruttoløn til arbejdere og funktionærer. Ca enheder (kvartalsvis). 150

151 Konjunkturforventninger f. Vedrørende transport Transportydelser på lastbiler Danske skibes fart på udlandet Regnskabsoplysninger vedrørende rederier g. Vedrørende turisme Overnatninger i hoteller og på campingpladser Erhvervsmæssig udlejning af danske feriehuse Rejsebureauer Forventning om mindre, uændret eller større beskæftigelse i det kommende kvartal. Forventning om mindre end normal, normal eller større end normal ordrebeholdning i det kommende kvartal. Årsager til eventuel produktionsbegrænsning, herunder om der er mangel på faglært eller ikke faglært arbejdskraft. Ca. 650 enheder (kvartalsvis). Antal kørte km, godsets vægt, art, på- og aflæsningssteder, benyttelse af påhængsvogn. Ca vogne årligt (kvartalsvise, skiftende udsnit). Fartens art, farvandsområde samt fragtindtjening. Ca. 300 enheder (årligt). (Udsendelsesregister). Ca. 300 enheder (årligt). Danske og udenlandske gæsters overnatninger. Ca enheder (månedligt). Danske udlejningsbureauer og turistforeninger. Ca. 100 enheder (3 gange årligt). (Udsendelsesregister). Ca. 75 enheder (kvartalsvis). h. Vedrørende øvrige erhvervsområder Smede- og maskinreparationsværksteder Beskæftigelse og omsætning. Ca enheder (ad hoc). Maskinstationer Kornhandlere Foderstofhandlere Producenter af foderblandinger Skove Landbrugskonsulenter (Udsendelsesregister). Ca enheder (ad hoc). (Udsendelsesregister). Ca. 290 enheder (tre gange hvert år). (Udsendelsesregister). Ca. 70 enheder (halvårligt). (Udsendelsesregister). Ca. 200 enheder (halvårligt). Skovenes areal, art, alder, bonitet, ejerforhold. Ca enheder (ad hoc). (Udsendelsesregister). Ca. 150 konsulenter (årligt). 151

152 i. Vedrørende alle delregistrene Identifikationsoplysninger, registertekniske koder og andre oplysninger til brug ved skemaudsendelse mv. Specificerede forsendelsesadresser, skemagrupper, frister, regnskabsperiode, status og transaktionskoder. Danmarks Statistik 8. oktober 1999 BILAG 2. Oplysninger indsamlet fra offentlige myndigheders edb-registre og registreret i Det Erhvervsstatistiske Registersystem Indsamlet fra Datatyper Hyppighed 1. Told- og Skattestyrelsens moms-afregningssystem 3. ATP-arbejdsgiverregister 4. Det Centrale Erhvervsregister 5. Told- og Skattestyrelsen (COR) 6 og 7. (udgået) Udgående afgift, indgående afgift, afgiftstilsvar, eksportsalg, værdien af handelen med EFmedlemsstater, samt refunderede energiafgifter pr. afregningsenhed 2. Told- og Skattestyrelsens import- og eksportregistre Import og eksport: oplysninger om vareart, varemængde, transaktionsbeløb, afsender- og modtagerforhold ATP- og AUD-indbetaling pr. arbejdsgiver Samtlige data i Det Centrale Erhvervsregister, bortset fra kode for fritagelse fra reklamehenvendelser Lønudbetaling og pension mv. samt ATP-indbetaling pr. arbejdsforhold Månedsvis og årsvis Løbende Kvartalsvis Løbende Årligt 152

153 8. Centralregistret for Motorkøretøjer Biltekniske vedrørende lastbiler oplysninger registrerede Kvartalsvis 9. Danmarks Nationalbank 10. Told- og Skattestyrelsens afdeling for vurdering af fast ejendom 11. Told- og Skattestyrelsens selskabsskatteregister (SSR) 13. Arbejdspladsstatistikregistret 14. Told- og Skattestyrelsens SLS-E register (Statens ligningssystem for erhvervsdrivende) Betalinger til og fra udlandet (SE-registrerede virksomheder og offentlige myndigheder) Vurderingsoplysninger vedrørende selvstændigt vurderede skove Skattepligtige selskabers indkomst og skat 12. Landbrugsstatistikregistret Identifikationsoplysninger, enhedernes art, herunder driftsform og beskæftigelse Beskæftigelse Identifikationsoplysninger og data vedr. resultatopgørelse, balance og skattemæssige korrektioner til resultatopgørelse og balance Månedligt ca. hvert 10. år Årlig Periodisk Årlig Årlig 153

154 Danmarks Statistik 8. oktober 1999 BILAG 3. Anvendelsen af Det Erhvervsstatistiske Registersystem 1. Den løbende erhvervsstatistik Registret anvendes til fremstilling af følgende periodiske opgørelser i henhold til lov om Danmarks Statistik: a. Opgørelser omfattende flere erhvervsområder Årlige opgørelser over antal arbejdssteder, over udbetalt lønsum og over antal beskæftigede målt som antal fuldtidsbeskæftigede på årsbasis beregnet på grundlag af ATP- og AUD-indbetalingerne samt som antal job på arbejdsstederne ultimo november. Oplysningerne fordeles efter virksomhedernes branche, beliggenhed og størrelse. Kvartalsvise beskæftigelsesopgørelser på grundlag af indbetalte ATP- og AUD-beløb. Oplysningerne vedrørende indbetalinger til ATP anvendes til opgørelse af antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i de enkelte virksomheder. Disse oplysninger indgår i Det Centrale Erhvervsregister til brug ved gruppering af virksomhederne efter størrelse. Oplysningerne om antal arbejdsgivere og antal fuldtidsbeskæftigede fordeles efter branche, ejerforhold og størrelse. Årlige opgørelser over tilgang og afgang af momspligtige virksomheder. Kvartalsvise opgørelser over momsafregnende enheders indkøb og omsætning, herunder eksportsalg fordelt på brancheområder inden for byerhverv. Årlige opgørelser omfattende samtlige momspligtige virksomheder inden for både byerhverv og landbrug vedrørende indkøb og omsætning med fordeling efter virksomhedernes branche, ejerforhold, beliggenhed og størrelse. Månedlige, kvartalsvise og årlige opgørelser over import og eksport af varer fordelt på varearter, værdi, varemængde, samt for importen, hvorfra varerne kommer, og for eksporten, hvortil varerne sendes. I det omfang det er fastsat ved EF-retsakter, leveres de bearbejdede statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Eurostat. På grundlag af Told- og Skattestyrelsens generelle virksomhedsskema foretages årligt opgørelser af driftsposter og status med specifikationer i henhold til skemaet. Årlige regnskabsstatistiske opgørelser på grundlag af driftsregnskaberne fra større firmaer. Opgørelserne indeholder fordelinger på størrelsesgrupper, ejerforhold, branchegrupper samt hovedposter i regnskaberne. 154

155 Årlige opgørelser til brug for statistikken over Danmarks kapitalbalance over for udlandet med oplysninger om størrelsen af gæld til og tilgodehavender i udlandet pr. 31/12 hvert år. Opgørelserne indeholder specifikation på arten af mellemværender samt på, om disse er kort eller langfristede. Undersøgelser med ca. fire års intervaller af lønomkostningerne inden for virksomheder i en række byerhverv. Undersøgelserne belyser virksomhedernes bruttolønomkostninger pr. beskæftiget fordelt på direkte lønomkostninger, herunder feriepenge, sygedagpenge mv. og indirekte lønomkostninger, herunder forsikringer, naturalydelser mv. De statistiske opgørelser vedrørende lønomkostningerne er ønsket af EF til brug ved sammenligning med tilsvarende statistik for andre EF-lande. Undersøgelser årligt af lønforhold for funktionærer i virksomheder inden for byerhvervene. Undersøgelsen belyser funktionærernes samlede aflønning, herunder gratialer, arbejdsgivers pensionsbidrag mv. De beskæftigede opdeles på grupper efter alder, køn, stillingsbetegnelse, uddannelsesgruppe, anciennitet og på amter. Opgørelser over udenlandsk-ejede firmaers andel af erhvervslivets samlede omsætning, værditilvækst, beskæftigelse mv. b. Industri Årlige opgørelser over antallet af beskæftigede og lønudgifter i industrivirksomheder med 6 beskæftigede og derover. Opgørelserne indeholder fordelinger på geografiske områder, ejerform, brancher, størrelsesgrupper, antal beskæftigede indehavere, funktionærer og arbejdere, mænd og kvinder, antal arbejdstimer for arbejdere, lønudgift til funktionærer, arbejdere og hjemmearbejdere. Månedlige opgørelser over antal beskæftigede arbejdere og funktionærer samt beskæftigelsesindeks for arbejdere fordelt på industrihovedgrupper. Månedlige lønsumsindeks for arbejdere og funktionærer med fordeling på industrihovedgrupper. Timelønsindeks for arbejdere, månedslønsindeks for funktionærer. Månedlige opgørelser vedrørende industriens ordre- og omsætningssituation omfattende indeks over værdien i løbende priser af omsætningen af egne varer og tjenester samt ordretilgangen med fordelingen på industrigrupper, hjemme- og eksportmarked samt angivelse af eksportmarkedsandel. Endvidere indeks over værdien af ordrebeholdninger og eksportordrebeholdninger, eksportmarkedsandel samt ordrebeholdningernes varighed. Opgørelserne omfatter desuden pris- og mængdeindeksberegninger og sæsonkorrektioner. 155

156 Kvartalsvise opgørelser over industrivirksomhedernes salg af enkeltvarer angivet i såvel værdi som mængder i virksomheder med 6 ansatte og derover. Opgørelserne omfatter endvidere samlet omsætning og omsætning af egne varer fordelt på brancher. For fiskeforarbejdende industri alle virksomheder. Opgørelser med ca. 5 års intervaller af industrivirksomhedernes køb af råvarer, halvfabrikata og emballage med fordelinger på enkeltvarer og brancher. Opgørelser over industriens årlige energiforbrug med fordelinger på flydende brændsel, fast brændsel, gas, elektricitet, samt fjernvarme og industribrancher. Muligheder for anvendelse af alternative energiformer samt udnyttelse af overskudsenergi til rumopvarmning. Energibesparende foranstaltninger. Angivelse af såvel det totale opvarmede etageareal som det af overskudsvarme helt eller delvis opvarmede. Geografiske opdelinger. Opgørelserne omfatter alle virksomheder med 20 beskæftigede og derover samt et udsnit af mindre virksomheder. Årlige opgørelser omfattende virksomheder med 20 ansatte og derover af investeringer i fast ejendom, driftsmidler og forureningsbegrænsende foranstaltninger med fordelinger på industribrancher samt geografiske opdelinger. Kvartalsvise opgørelser over værdien af lagerbeholdningen i større industrivirksomheder. Opgørelserne er fordelt på brancher og hovedtyper af varer (råvarer, varer under fremstilling, fremstillede færdigvarer og handelsvarer). Kvartalsvise konjunkturbarometre for industrivirksomheder tilhørende firmaer med mindst 20 beskæftigede. Opgørelserne omfatter kvalitative vurderinger af faktisk og forventet forløb for produktion, beskæftigelse og ordreindgang. Vurderinger af samlet ordrebeholdning, eksportordrebeholdning, råvare- og færdigvarelagre samt produktionskapacitet. Opgørelsen oplyser endvidere om ændringer i investeringsplaner og om produktionen har været begrænset eller hindret som følge af arbejdskraftmangel, utilstrækkelig kapacitet eller utilstrækkelig efterspørgsel. Resultaterne offentliggøres med fordeling på 29 industrigrupper og på sektorerne investeringsgodeindustri, forbrugsgodeindustri og mellemproduktindustri. Halvårlige investeringsundersøgelser foretages i tilknytning til konjunkturbarometerundersøgelserne i april og oktober. Ved disse tendensundersøgelser estimeres industriens samlede investeringer i indeværende år samtidig med, at der foretages opgørelser af forventningerne til det kommende års investeringer. Opgørelser over trufne tekniske foranstaltninger til forureningsbekæmpelse og bortskaffelse af affald og spildprodukter fordelt på brancher og geografiske områder. Årlige opgørelser over regnskabsresultaterne for industrifirmaer, som har mindst 20 beskæftigede med fordelinger på industrigrupper af en række af 156

157 årsregnskabernes hovedposter. Disse opgørelser suppleres hvert femte år med regnskabsopgørelser omfattende virksomheder med 6-19 beskæftigede. c. Engroshandel Månedlige indeksopgørelser vedrørende engrospriserne baseret på oplysninger om priser for ca omsætningsmæssigt mere betydende varer. Opgørelserne omfatter indeks for ca. 160 varegrupper og specifikationer på hovedgrupper af produktionsmidler og forbrugsvarer samt opdeling på danske varer og importvarer. Kvartalsvise opgørelser over værdien af lagerbeholdningen i de største engrosvirksomheder. d. Detailhandel Månedlige opgørelser af detailomsætningsindeks for ca. 40 brancheområder. Månedlige opgørelser over prisudviklingen for grupper af varer og tjenesteydelser til brug for beregning af forbrugerprisindeks og nettoprisindeks, jf. lov herom. Opgørelserne baseres på oplysninger om prisen for ca. 900 varer og tjenesteydelser. e. Bygge- og anlægsvirksomhed Totalopgørelser ca. hver år over beskæftigelsen i bygge- og anlægsvirksomhed med fordeling på arbejdets art, mestre, medhjælpende hustruer, funktionærer fordelt på køn, faglærte, ikke-faglærte og lærlinge. Opgørelserne omfatter fordelinger af virksomhederne på brancher, størrelsesgrupper, ejerforhold samt geografisk. Kvartalsvise opgørelser vedrørende beskæftigelsen i bygge- og anlægsvirksomhed med fordeling på brancher, arbejdets art, medhjælpende hustruer, funktionærer fordelt på køn, faglærte, ikke-faglærte og lærlinge. Kvartalsvise opgørelser vedrørende bruttolønsum med fordeling på brancher samt arbejdere og funktionærer. Kvartalsvise konjunkturbarometeropgørelser over store bygge- og anlægsvirksomheders forventninger med hensyn til, om det kommende kvartal vil indebære mindre, uændret eller større beskæftigelse, og om ordrebeholdningen ultimo det kommende kvartal vil være mindre end normal, normal eller større end normal. Statistikken belyser endvidere eventuelle årsager til produktionsbegrænsninger, herunder om der er mangel på faglært eller ikke-faglært arbejdskraft. 157

158 f. Transport Kvartalsvise opgørelser over godstransportydelser på lastbiler med 6 tons totalvægt og derover. Opgørelserne belyser antal kørte km, godsets art mv. Årlig opgørelse af danske skibes fragtindtægter ved udenrigsfart fordelt efter fartens art og farvandsområder. Årlige opgørelser over regnskabsresultaterne for rederier, som råder over mindst 250 BRT. g. Turisme Månedlige opgørelser over overnatninger i hoteller og på campingpladser med fordeling på udenlandske og danske gæster, geografiske områder samt beregning af kapacitetsudnyttelsen. Årlige opgørelser over feriehusudlejning formidlet gennem danske udlejningsbureauer og turistforeninger. Kvartalsvise opgørelser af rejsebureauernes virksomhed. h. Øvrige områder Opgørelser ad hoc over beskæftigelse og omsætning i smede- og maskinreparationsværksteder med fordeling på størrelsesgrupper og geografi. Udsendelse af spørgeskemaer ad hoc til maskinstationer vedrørende omsætning, udbetalte arbejdsløn, antal medarbejdere fordelt på faste og midlertidigt beskæftigede samt bestand af maskiner fordelt på typer. Halvårlige udsendelser af spørgeskemaer til kornhandlere til brug ved opgørelser af beholdninger af dansk og udenlandsk korn, omsætningen af dansk korn. Endvidere, jf. lov om kapitelstaksterne, udsendelse af spørgeskemaer til brug ved årlig beregning af gennemsnitsprisen på byg og hvede ved køb fra landmand. Halvårlige udsendelser af spørgeskemaer til foderstofhandlere. Halvårlige udsendelser af spørgeskemaer til producenter af foderblandinger. Skovtællinger gennemført ad hoc til belysning af skovenes areal, art, alder, bonitet og ejerforhold. Udsendelse af spørgeskemaer til brug ved årlige opgørelser over hugsten i skove. Udsendelse årligt af spørgeskemaer til landbrugskonsulenterne vedrørende høstudbytte pr. arealenhed. 158

159 2. Erhvervsstatistiske specialopgørelser og serviceopgørelser Til offentlige myndigheder, organisationer og private virksomheder leveres på grundlag af de årlige og/eller kvartalsvise opgørelser vedrørende de momsafregnende enheders oplysninger om omsætning statistik over omsætningen fordelt på kommuner, områder inden for kommuner og branchegrupper. Til kommuner leveres årlig omsætningsstatistik for detailhandelen fordelt på branchegrupper og planlægningsdistrikter. Til Danmarks Turistråd leveres løbende opgørelser om antallet af overnatninger i hoteller og campingpladser specificeret på geografiske områder. Til Danmarks Turistråd leveres endvidere 2 gange årligt opgørelser over ordrebeholdningen af forud udlejede feriehuse. Til organisationer og virksomheder leveres opgørelser vedrørende ordre- og omsætningsforhold inden for forskellige brancher. Til private virksomheder leveres opgørelser vedrørende industriens salg af egne varer fordelt på landsdele. Til en kommune leveres forskellige industristatistiske opgørelser med fordelinger på geografiske områder. Til offentlige myndigheder, organisationer og private virksomheder leveres detaljerede ugentlige, månedlige og kvartalsvise opgørelser over import og eksport fordelt på lande og varearter. Endvidere udarbejdes opgørelser over den indenlandske forsyning med en række varer på grundlag af oplysninger om industriens varesalg og udenrigshandel. Til en organisation udarbejdes på grundlag af forskellige prisoplysninger prisindeks for visse arter af maskiner. Til offentlige myndigheder, organisationer og private virksomheder leveres statistik over antal virksomheder, samlet lønsum og over beskæftigelsen. Oplysningerne fordeles på kommuner, områder inden for kommuner og postnumre samt på branchegrupper og størrelsesgrupper af virksomheder. 3. Andre statistikområder Oplysninger fra Det Erhvervsstatistiske Registersystem benyttes til opdatering af Danmarks Statistiks arbejdsklassifikationsmoduls data vedrørende ejerforhold, branche og antal beskæftigede ved arbejdsstederne. Oplysningerne fra Det Erhvervsstatistiske Registersystem benyttes til opdatering af beskæftigelsesstatistikregistret vedrørende ejerforhold, branche og arbejdsstedernes adresse. 159

160 Oplysningerne om virksomhedernes omsætning, beskæftigelse, varekøb, eksport, brancheopdeling og beliggenhed benyttes ved Danmarks Statistiks nationalregnskabsopgørelser. 4. I øvrigt Det Erhvervsstatistiske Registersystem anvendes løbende til udbygning og opdatering af Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lov nr. 417 af 22. maj 1996 om Det Centrale Virksomhedsregister, med de i forskrifternes 10, stk. 2, nævnte oplysninger. Det Erhvervsstatistiske Registersystem anvendes til en årlig opdatering af adresseregistret i Danmarks Nationalbanks "Økonomisk-Statistisk Kontors Statussystem" med de i forskrifternes 10, stk. 3, nævnte oplysninger til brug for udarbejdelse af statistikker over Danmarks kapitalbalance over for udlandet. Det Erhvervsstatistiske Registersystem anvendes i samarbejde med Danmarks Nationalbank til forbedring af kvaliteten af den danske udenrigshandels- og betalingsbalancestatistik ved brug af de i forskrifternes 10, stk. 4, nævnte oplysninger. 160

161 Bilag 7. Forskrifter for Statistisk Afdelings Betalingsstatistik FORSKRIFTER for STATISTISK AFDELINGS BETALINGSSTATISTIK I henhold til 4, stk. 2, i lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991, fastsættes følgende: Kapitel 1 REGISTERETS NAVN OG FORMÅL MV. 1 Registerets navn er "Statistisk Afdelings Betalingsstatistik". 2 Danmarks Nationalbank er registeransvarlig myndighed. 3 Registeret har til formål at danne grundlag for Danmarks Nationalbanks udarbejdelse af betalingsstatistik vedrørende transaktioner til og fra udlandet. Stk. 2 De registrerede oplysninger om fysiske og juridiske personer må alene anvendes til statistiske formål og må ikke danne grundlag for afgørelser vedrørende disse personer. 4 Registeret må kun føres og opbevares hos Bankernes EDB Central (BEC) og på egen server i Danmarks Nationalbanks Edb-kontor. Kun autoriserede medarbejdere i Statistisk Afdeling og Edb-kontoret må have adgang til registeret. Kapitel 2 REGISTERETS INDHOLD, ANVENDELSE OG SLETNING MV. 5 I registeret indgår oplysninger om såvel juridiske personers som fysiske personers betalinger i forbindelse med transaktioner til og fra udlandet samt andre betalinger, som ændrer den enkelte valutahandlers udlandsstilling. Stk. 2 Registeret må kun indeholde de oplysninger, der er nævnt i bilag 1 og

162 6 Oplysningerne tilvejebringes af Statistisk Afdeling på grundlag af elektroniske oplysninger fra valutahandlere eller deres edb-centraler samt oplysninger fra fysiske og juridiske personer på følgende formularer: Oplysning om betalingsformål. Kontoindberetning til Danmarks Nationalbank for Stk. 2 Herudover kan oplysningerne tilvejebringes fra Danmarks Statistik med henblik på korrektion af de i registret indeholdte oplysninger. Formålet hermed er så vidt muligt at skabe overensstemmelse mellem udenrigshandels- og betalingsstatistikken. 7 Oplysninger, der kan henføres til bestemte juridiske eller fysiske personer, må kun konverteres til maskinlæsbare medier hos BEC og på PC ere tilsluttet Nationalbankens PC-lokalnet. 8 Der skal føres særlig kontrol til sikring af, at de konverterede oplysninger er i overensstemmelse med grundmaterialet. 9 Der skal i øvrigt foretages fornøden kontrol til sikring af, at der ikke registreres urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges. 10 Registeret anvendes til fremstilling af løbende opgørelser af betalingsstatistik. 11 Databehandling må kun bestå i ajourføring af registerets oplysninger samt bearbejdning af oplysningerne med henblik på frembringelse af de i 12 nævnte uddata. Stk. 2 Registret skal ajourføres løbende. 12 Fra registeret må ikke uddateres oplysninger, der kan henføres til bestemte personer, med mindre andet følger af stk. 2. Stk. 2 Oplysninger, der kan henføres til bestemte personer, kan udskrives i forbindelse med kontrol- og fejlbehandling af oplysningerne. 162

163 Stk. 3 Udskrivning af oplysningerne fra registeret må kun finde sted i Statistisk Afdeling og kun på Nationalbankens PC-lokalnet. 13 Registrerede oplysninger, som nævnt i 5, skal slettes senest 5 år efter inddatering. Kapitel 3 SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER 14 Danmarks Nationalbank skal fastsætte nærmere regler om sikkerhedsforanstaltninger i Nationalbanken til uddybning af de regler, der er fastsat i disse forskrifter. Reglerne skal navnlig omfatte organisatoriske forhold og fysisk sikring, herunder sikkerhedsorganisation, administration af adgangskontrolordninger og autorisationsordninger samt retningslinier for tilsynet med overholdelsen af de sikkerhedsforanstaltninger, der er fastsat af Nationalbanken. Stk. 2 Nationalbanken skal udpege en ledende medarbejder til at være ansvarlig for sikkerheden i Statistisk Afdeling for så vidt angår systemet. Stk. 3 De regler, der er fastsat i henhold til stk. 1, skal indsendes til Registertilsynet og er ikke offentligt tilgængelige. Stk. 4 Den i stk. 2 udpegede ledende medarbejder beslutter, hvilke medarbejdere der skal have terminaladgang til registeret (brugere). Stk. 5 Den i stk. 2 udpegede ledende medarbejder gennemgår mindst én gang årligt de meddelte autorisationer med henblik på at tilbagekalde de autorisationer, som der ikke længere er behov for. 15 For Nationalbankens PC-lokalnet gælder de sikkerhedsforskrifter, der er anført i kapitel 4 og bilag Udskrifter, der indeholder oplysninger, som kan henføres til bestemte juridiske eller fysiske personer, må kun anvendes og opbevares i Statistisk Afdeling efter reglerne i Udskrifter fra registeret, der indeholder oplysninger, som kan henføres til bestemte juridiske eller fysiske personer, må kun anvendes og opbevares af medarbejdere i Statistisk Afdeling, der er beskæftiget med udarbejdelse af betalingsstatistik. 18 Udskrifter, der indeholder oplysninger, som kan henføres til bestemte juridiske eller fysiske personer, skal opbevares på en sådan måde, at 163

164 uvedkommende ikke kan få adgang til at gøre sig bekendt med de i udskrifterne indeholdte oplysninger. 19 Udskrifter af lister på papir, der indeholder oplysninger, som kan henføres til bestemte juridiske eller fysiske personer, må kun opbevares i 6 måneder, hvorefter de skal tilintetgøres. Kapitel 4 ØVRIGE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER 20 BEC skal iagttage de sikkerhedsforanstaltninger, der er anført i bilag A1 og A2 til forskrifterne. Bilagene er ikke offentligt tilgængelige. 21 Kun de medarbejdere, som er autoriseret hertil (brugere) af den i 14, stk. 2, nævnte ledende medarbejder, må have adgang til registeret. Stk. 2 Der må kun autoriseres medarbejdere, som er beskæftiget i Statistisk Afdeling og Edb-kontoret. 22 Den i 14, stk. 2, nævnte ledende medarbejder må kun foranledige autorisation af medarbejdere som brugere, for hvem det er nødvendigt at benytte PC-lokalnettet i forbindelse med udførelsen af deres arbejde, og de enkelte brugere må ikke autoriseres til anvendelser, som de ikke har behov for. 23 Brugere skal tildeles en fortrolig eller en personlig og fortrolig autorisationskode. 24 Indtastning af autorisationskoder skal ske ikke-læsbart. Stk. 2 Autorisationskode skal anvendes ved ethvert brugerskift, og når PClokalnettet forlades, skal der træffes sådanne foranstaltninger (sign-off/ logoff), at fornyet opkald vil kræve indtastning af autorisationskode (signon/log-on). 25 Autorisationskoder skal udskiftes efter nærmere fastsatte procedurer. 26 Der skal mindst hvert halve år udskrives en benyttelsesstatistik. Denne skal for hver enkelt bruger mindst angive antallet af gange, den pågældende har anvendt registeret. 164

165 Stk. 2 Statistikken skal sendes til lederen af Statistisk Afdeling eller den i 14, stk. 2, nævnte ledende medarbejder. Kapitel 5 REGISTREREDE JURIDISKE ELLER FYSISKE PERSONERS ADGANG TIL OPLYSNINGER OM SIG SELV 27 Fremsætter en registreret juridisk eller fysisk person begæring om at blive gjort bekendt med de oplysninger, der er registreret om vedkommende, skal der snarest muligt gives den registrerede meddelelse herom. Stk. 2 Udlevering af oplysninger må kun finde sted, når vedkommende har legitimeret sig behørigt, eller når der på anden måde er skabt sikkerhed for, at den, der fremsætter begæringen, er identisk med den person, som oplysningerne vedrører. Fremsættes begæringen af en anden end den registrerede, skal Nationalbanken sikre sig, at den pågældende er berettiget til at handle på den registreredes vegne. Stk. 3 Meddelelse i henhold til stk. 1 skal på forlangende gives skriftligt. Stk. 4 En registreret juridisk eller fysisk person, der har fået meddelelse efter stk. 1, har ikke krav på en ny meddelelse før 6 måneder efter sidste meddelelse, medmindre vedkommende kan godtgøre en særlig interesse heri. 28 Tvivlsspørgsmål om retten til at få meddelt oplysninger efter 27 kan indbringes for Registertilsynet. Tilsynets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 6 VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER 29 Oplysninger, der kan henføres til bestemte fysiske eller juridiske personer, må ikke videregives med mindre det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningerne kan videregives. Stk. 2 Oplysninger kan dog videregives til Det Erhvervsstatistiske Registersystem hos Danmarks Statistik med henblik på udarbejdelse af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistik. 165

166 Stk. 3 Oplysninger kan herudover videregives på nærmere angivne vilkår og efter indhentet tilladelse fra Registertilsynet, når videregivelse er nødvendig for udførelse af videnskabelige eller statistiske undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Kapitel 7 IKRAFTTRÆDEN 30 Forskrifterne træder i kraft den 14. juni Stk. 2 Samtidig ophæves forskrifterne af 28. september

167 Bilag 1 Følgende oplysninger er til rådighed i Betalingsstatistikkens overførselsdel i den udstrækning, de er registreret i systemet. Der er tale om 3 forskellige typer oplysninger afhængig af transaktionsform og beløbsstørrelse: Type 1 (fremmed regning > DKK). Identifikation af anmeldelse Rec-ident Reg.nr. ID TransID Ajourføringskode Forklaring: Identifikation af Record. Valutahandlers registreringsnummer/navn. Anmeldelsens identifikation. Transaktionsidentifikation. Registreringsteknisk felt. Bøgføringsmønster Udenlandsk mellemværende debitering/kreditering Anden valutahandler debitering/kreditering Markering Indenlandske kunder debitering/kreditering Øvrige indenlandske konti debitering/kreditering ISO-lande kode. Valutahandlers reg.-nummer/ BIC adresse. Markeringsfelt fra afsendende valutahandler. SE- eller CPRnummer. Markering for debet eller kredit. Transaktionsbeskrivelse Bogføringsdato Overført via udenlandske korrespondenter, til/fra Markering Dato hvor valutahandlerens balance påvirkes. Reg.nr. eller BIC adresse Markeringsfelt fra afsendende valutahandler. 167

168 Afregningsmønt Beløb i fremmed valuta Beløb i DKK ISO-møntkode. Beløbsfelt. Beløbsfelt. Identifikation af betalingsformål Debitors/kreditors nationalitet Betalingsformålskode Evt. supplerende betalingsformålstekst til betalingsformålskode Import/eksport tidspunkt ISO-lande kode. Ciffer-kode. Tekstfelt. Måned, år (mmåååå). Type 2 (fremmed regning DKK). Identifikation af anmeldelse Rec-ident Reg.nr. ID Ajourføringskode Forklaring: Identifikation af Record. Valutahandlers registreringsnummer/navn. Anmeldelsens identifikation. Registreringsteknisk felt. Bogføringsmønster Udenlandsk mellemværende debitering/kreditering ISO-lande kode. Transaktionsbeskrivelse Bogføringsdato Beløb i DKK Dato hvor valutahandlerens balance påvirkes. Beløbsfelt. Identifikation af betalingsformål Betalingsformålskode Ciffer-kode. 168

169 Type 3 (egen regning). Identifikation af anmeldelse Rec-ident Reg.nr. ID Ajourføringskode Forklaring: Identifikation af Record. Valutahandlers registreringsnummer/navn. Anmeldelsens identifikation. Registreringsteknisk felt. Bøgføringsmønster Udenlandsk mellemværende debitering/kreditering Anden valutahandler debitering/kreditering Driftsposter debet/kredit Andre indenlandske mellemværender debitering/kreditering ISO-lande kode. Valutahandlers reg.-nummer/ BIC adresse. Udfyldes med D eller K. Udfyldes med D eller K. Transaktionsbeskrivelse Bogføringsdato Beløb I DKK Dato hvor valutahandlerens balance påvirkes. Beløbsfelt. Identifikation af betalingsformål Betalingsformålskode Evt. supplerende betalingsformålstekst til betalingsformålskode Import/eksport tidspunkt Ciffer-kode. Tekstfelt. Måned, år (mmåååå). 169

170 Bilag 2 Følgende oplysninger er til rådighed i Betalingsstatistikkens fondsdel i den udstrækning, de er registreret i systemet. Der er tale om 2 forskellige typer oplysninger om værdipapirtransaktioner: Type 11 (Handel/afvikling). Identifikation af anmeldelse Rec-ident. Reg. nr. ID Ajourføringskode Anmeldelsestype Forklaring: Identifikation af record. Valutahandlers registreringsnummer. Anmeldelsens identifikation. Registreringsteknisk felt. Handel/afvikling. Oversigtsformat Afvikling: Køb/salg egenbeholdning Afvikling for regning kunder Afvikling i egne bøger Afvikling via VP Afvikling udenom VP direkte med anden valutahandler som afviklingsmodpart Anden afvikling Afkrydsningsfelt. Afkrydsningsfelt. Afkrydsningsfelt. Afkrydsningsfelt. Afkrydsningsfelt. Afkrydsningsfelt. Identifikation af sælger/køber Nationalitet SE-nummer eller CPR-nummer Reg. nr. ISO-landekode. Valutahandlers registreringsnummer. 170

171 Identifikation af værdipapir Fondskodeart Fondskode Udsteders hjemland Møntsort for værdipapir Papirtype Navn Emissionsdato og udløbsdato Antal terminer og kuponrente ISIN, CUSIP, ingen eller andre. Værdipapirets fondskode. ISO-landekode for udsteders hjemland. ISO-møntkode som værdipapiret lyder i. Type værdipapir som transaktionen vedrører. Et dækkende navn for værdipapiret. Dato som: ååååmmdd. Terminer per år. Papirets % per år. Transaktionsbeskrivelse Transaktionstype Handelsdato og bogføringsdato ID genkøb Afregningsmønt Nom. beløb, kursværdi i fr. valuta og kursværdi i DKK Terminstillæg i fr. valuta og terminstillæg i DKK Renter/afkast i fr. valuta og renter /afkast i DKK Omkostninger i DKK Type af transaktion. Dato for indgåelse. Dato hvor valutahandlerens balance påvirkes af handelen. Anmeldelsesidentifikation på genkøbsforretningens korresponderende del. ISO-møntkode. Beløbsfelt. Beløbsfelt. Beløbsfelt. Beløbsfelt. 171

172 Type 12 (Afkast/indfrielse). Identifikation af anmeldelse Rec-ident. Reg. nr. ID Ajourføringskode Anmeldelsestype Forklaring: Identifikation af record. Valutahandlers registreringsnummer. Anmeldelsens identifikation. Registreringsteknisk felt. Afkast/indfrielse. Oversigtsformat Afkast/indfrielse: Til VP Fra VP, udlandet, udlandet via anden valutahandler og indlandet Egen beholdning Indenlandske og udenlandske depoter/pengekonti Afkrydsningsfelt. Afkrydsningsfelt. Afkrydsningsfelt. Afkrydsningsfelt. Identifikation af sælger/beløbsmodtager Nationalitet SE-nummer eller CPR-nummer. ISO-landekode. Identifikation af værdipapir Fondskodeart Fondskode Udsteders hjemland Møntsort for værdipapir Papirtype ISIN, CUSIP, ingen eller andre. Værdipapirets fondskode. ISO-landekode for udsteders hjemland. ISO-møntkode som værdipapiret lyder i. Type værdipapir som transaktionen vedrører. 172

173 Navn Emissionsdato og udløbsdato Antal terminer og kuponrente Et dækkende navn for værdipapiret. Dato som: ååååmmdd. Terminer per år. Papirets % per år. Transaktionsbeskrivelse Transaktionstype Bogføringsdato Afregningsmønt Kursværdi i fr. valuta og kursværdi i DKK Renter/afkast i fr. valuta og renter /afkast i DKK Type af transaktion. ISO-møntkode. Beløbsfelt. Beløbsfelt. 173

174 Bilag 3 Sikkerhedsforskrift for Danmarks Nationalbanks PC-lokalnet 1 Lokaler, der benyttes ved opbevaring og førelse af registre, skal være indrettet med henblik på at forhindre uvedkommende adgang. Stk. 2 Der skal etableres fornøden beskyttelse mod indbrud mv. 2 Der skal udarbejdes skriftlige instrukser, som fastlægger ansvaret for og beskriver behandling af inddata, anvendelse af PC-lokalnettet og behandling af uddata. 3 Der skal foretages en maskinel registrering af alle anvendelser af PClokalnettet. Registreringen skal opbevares i mindst seks måneder. 4 Der skal udarbejdes skriftlige instrukser om sikkerhedskopiering af PC-lokalnettets lagringsmedier. Stk. 2 Der skal føres en fortegnelse over sikkerhedskopier, der benyttes i forbindelse med registre. Der skal foretages løbende kontrol af beholdningen. Stk. 3 Ud over sikkerhedskopierne må der ikke foretages kopiering af registre på udtagelige lagringsmedier. 5 For udvikling og vedligeholdelse af programmer mv., der behandler personoplysninger, skal der foreligge regler, således at der etableres den fornødne dokumentation, kontrol, afprøvning og godkendelse af systemerne. Endvidere skal der etableres den fornødne dokumentation i form af en beskrivelse af systemet og en vejleding i anvendelse af systemet. 174

175 Bilag 8. Aftale mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank om sammenligning af oplysninger vedr. udenrigshandel og udlandsbetalinger Aftale mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank om sammenligning af oplysninger vedr. udenrigshandel og udlandsbetalinger 1. Aftalens dækning Nærværende aftale, der er indgået i henhold til Rammeaftale om samarbejdet mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank af 8. maj 2000 (herefter omtalt som "rammeaftalen"), har til formål at præcisere reglerne for udveksling af de data, som er nødvendige for at kontrollere kvaliteten af indberetningerne til Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik og Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik samt at fastlægge arbejdsfordelingen i forbindelse med gennemførelse af kontrollen. De overordnede regler for hvilke oplysninger der kan udveksles fremgår af Forskrifter for det Erhvervsstatistiske Registersystem og Forskrifter for Statistisk Afdelings Betalingsstatistik. 2. Definitioner Ved statistisk enhed forstås den enhed som det ud fra en statistisk synsvinkel findes mest relevant at kontakte, når konkrete statistiske problemstillinger skal afklares - det vil typisk være en juridisk enhed, dvs. et firma. Statistiske enheder omfatter ikke pengeinstitutter i deres egenskab af indberettere til Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik. Hvis enten Danmarks Statistik eller Danmarks Nationalbank for en given statistisk enhed har begrundet formodning om, at der er indberettet forkert eller mangelfuldt til enten Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik eller Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik igangsættes/oprettes en sag. Som sager betragtes alene tilfælde, hvor den ene part med direkte udgangspunkt i 175

176 eller med henvisning til den anden parts data kontakter andre end den anden part. Opfølgningen på sagen, fx ved henvendelse til et firma, betegnes i det følgende sagsbehandling. Ved primærdata forstås: De detaljerede oplysninger vedr. indberetning til udenrigshandelsstatistikken, herunder identifikation ud fra hvilken der kan dannes summer svarende til de af Danmarks Statistik offentliggjorte handelstal De detaljerede oplysninger vedr. indberetning til betalingsstatistikken, herunder identifikation ud fra hvilken der kan dannes summer svarende til de af Danmarks Nationalbank offentliggjorte betalingstal Danmarks Statistiks register over SE-enheder, der skal sammenknyttes for at etablere de statistiske enheder (Overnummermaster) Danmarks Statistiks fortegnelse over hvordan formålskoder og transaktionsarter/procedurekoder skal sammenlignes (Kvalitetskontrolmaster) Sekundærdata omfatter alle data, der ikke er kategoriseret som primærdata, jf. ovenfor. Sekundærdata omfatter bl.a. oversigter og detaljeret tabelmateriale, der viser status for statistiske enheder under sagsbehandling i Danmarks Statistik (Kvalitetskontrolsystemets data) og i Danmarks Nationalbank (Nationalbankens statusoversigter). Ved overbringelse/afhentning forstås fysisk levering af materiale. 3. Udveksling af primærdata Danmarks Statistik overbringer hver 2. mandag senest kl på Danmarks Nationalbanks adresse seneste version af de primærdata, som er dannet i Danmarks Statistik, jf. afsnit 2. Hver mandag senest kl afhenter Danmarks Statistik på Danmarks Nationalbanks adresse seneste version af de primærdata, som er dannet i Danmarks Nationalbank, jf. afsnit 2. Alle primærdata leveres i et forudaftalt elektronisk format, der ikke må ændres uden gensidig aftale. Hvis helligdage ligger på en mandag eller andre særlige forhold gør sig gældende kan en dataleverance udskydes i op til 1 uge - parterne orienterer forudgående hinanden herom. 4. Udveksling af sekundærdata Danmarks Statistik overbringer hver mandag senest kl på Danmarks Nationalbanks adresse relevante udtræk af kvalitetskontrolsystemets data og afhenter samtidig relevante udtræk fra Nationalbankens statusoversigter. 176

177 Danmarks Statistik fremsender hver fredag senest kl på Danmarks Nationalbanks adresse liste over sager som påtænkes igangsat i den efterfølgende uge samt evt. skriftlig korrespondance vedr. sager som er afsluttet i Danmarks Statistik. Danmarks Nationalbank leverer samtidig liste med sager som de ønsker at påbegynde og evt. relevant skriftlig korrespondance vedr. sager afsluttet i Danmarks Nationalbank. Alle sekundærdata, ekskl. den ovenfor omtalte skriftlige korrespondance, leveres i et forudaftalt elektronisk format, der ikke må ændres uden gensidig aftale. Hvis helligdage ligger på en mandag eller fredag eller andre særlige forhold gør sig gældende kan en dataleverance udskydes i op til 1 uge - parterne orienterer forudgående hinanden herom. 5. Sagsbehandling Hvis Danmarks Statistik ønsker at påbegynde en sag skal Danmarks Nationalbank informeres inden kontakten til den statistiske enhed indledes. Tilsvarende skal Danmarks Nationalbank informere Danmarks Statistik inden de påbegynder en sag. Danmarks Statistisk og Danmarks Nationalbank informerer altid hinanden, hvis de har kommentarer til at den anden part påbegynder en sag. Ingen af parterne kan nedlægge veto mod, at den anden part påbegynder en sag. Hvis den statistiske enhed som en sag vedrører omfatter flere juridiske enheder indhentes skriftlig accept af samkøringen hos én af de juridiske enheder inden der fremsendes detaljerede tabeloversigter. Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank har ansvaret for at rådgive respondenterne om parternes egne statistikker. Når Danmarks Statistik har påbegyndt en sag afsluttes sagen først når det i samarbejde med den statistiske enhed er afklaret, at indberetningerne til INTRASTAT og EXTRASTAT samt oplysningerne afgivet i rubrik A og B på momsangivelsen er af tilfredsstillende kvalitet eller der er truffet bindende aftale om fremsendelse af korrektioner til disse oplysninger. Danmarks Statistik informerer skriftligt den statistiske enhed, når Danmarks Statistik betragter en sag som afsluttet, herunder eventuelle forbehold med hensyn til hvornår datakorrektioner skal være fremsendt af den statistiske enhed. Eventuelle samarbejdsproblemer mellem Danmarks Statistik og den statistiske enhed med hensyn til opnåelse af dette mål løses ved gennemførelse af en rykkerprocedure i henhold til Danmarks Statistiks generelle regler for rykning. Når Danmarks Nationalbank har påbegyndt en sag afsluttes sagen først, når den statistiske enhed har givet tilfredsstillende oplysninger om årsager til 177

178 fejl/mangler i dens indberetninger samt eventuelt foretaget rettelse af betalingsanmeldelser og/eller afgivet manglende betalingsanmeldelser. Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank orienterer løbende hinanden om forløbet af de enkelte sager, herunder om sagers afslutning og deres eventuelle talmæssige konsekvenser, jf. afsnit 4. Inden Danmarks Statistik eller Danmarks Nationalbank overdrager en sag til den anden part skal den overdragende part sikre sig, at eventuelle fejl eller mangler i egen statistik er afdækket og sandsynliggøre at der er fejl eller mangler i den anden parts statistik. Hvis enten Danmarks Statistik eller Danmarks Nationalbank får kendskab til væsentlig information (fx i forbindelse med undersøgelser baseret alene på egne data), der vedrører sager som er igangsat af den anden part eller den anden parts data, meddeles dette uopfordret til den anden part. 6. Afsluttende bemærkninger Principielle aspekter af nærværende aftale behandles i det stående Udvalg vedrørende betalingsbalance og kapitalbalance, jf. rammeaftalens afsnit VI. Der etableres endvidere en kontaktgruppe med repræsentanter for begge parter, der løbende administrerer aftalen - kontaktgruppens sammensætning fastsættes af udvalget. Kontaktgruppen holder løbende møder efter behov, men mindst 4 gange om året og fremsender ligeledes rapport til udvalget 4 gange om året. Denne aftale træder i kraft på datoen for underskrivelse og gælder indtil en ny aftale er underskrevet eller aftalen opsiges af en af parterne. København den 26. juni