Ny betalingsbalancestatistik i Danmark

Transkript

1 Ny betalingsbalancestatistik i Danmark Bidrag til Nordisk statistikermøde i Åbo, august 2004 Karin Blix (kwb@dst.dk) Katja Møller (kmo@dst.dk) Selma Mulalic (smu@dst.dk) Ny betalingsbalance, Danmarks Statistik Dette papir beskriver Danmarks Statistiks håndtering af overgangen fra en betalingsstatistikbaseret opgørelse af betalingsbalancens løbende poster til en opgørelse primært baseret på direkte rapportering. Den nye tælling, som overvejende skal dække betalingsbalancens tjenestepost bliver gennemgået. Både opbygning af spørgeskema og udvælgelse stikprøve bliver gennemgået. Ligeledes omtales nye kilder til opgørelse af rejseposten. Et system for kvalitetssikring i forhold til andre tilgængelige kilder beskrives. Afslutningsvis gennemgås ændringen af det samlede system for beregningen af den samlede betalingsbalances løbende poster for Danmark. 1. Indledning I Danmark, som i de fleste andre europæiske lande, har man i stor grad baseret betalingsbalancens løbende poster på tal, som er indhentet via Nationalbankens betalingsstatistik. Betalingsstatistikken er et levn fra den tid, hvor alle betalinger ind og ud af landet skulle registreres, fordi man havde valutarestriktioner. Når nu valutaen flyder frit og der ikke er valutarestriktioner mere, bliver betalingsstatistikken alene brugt, som input til betalingsbalanceopgørelsen. Derfor har Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank for et par år tilbage analyseret, om man opnår maksimal kvalitet af betalingsbalancen givet erhvervslivets nuværende indberetningsbyrde. Konklusionen var, at kvaliteten kan højnes og indberetningsbyrden sænkes ved overgang til en opgørelse primært baseret på direkte rapportering. Danmarks Nationalbank har derfor besluttet at nedlægge betalingsstatistikken fra 1. januar Ser vi nu alene på betalingsbalancens løbende poster, har kvalitet i denne sammenhæng to aspekter. Det ene aspekt er muligheden for at fastholde kvaliteten af den nuværende betalingsbalanceopgørelse, mens det andet aspekt er de øgede EU-krav til detaljeringsgrad i opgørelsen vi står overfor 1. Der er flere grunde til, at det bliver sværere at fastholde kvaliteten af betalingsstatistikken. Betalinger over grænserne følger ikke længere tidligere tiders mønstre for pengeoverførsler. Betalingstransaktionerne består i dag ofte af nettotransaktioner, eller repræsenterer kompleks handel med tjenesteydelser, værdipapirer og investeringer. Fx vil en virksomhed, som handler meget med fx Tyskland ikke flytte penge for hver handel, som udføres. I stedet vil en sådan virksomhed ofte oprette en konto i en tysk bank hvor 1 Forslag til Europaparlamentets og Rådets forordning om EF-statistikker over betalingsbalancer, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer, KOM(2003) 507 endelig 1

2 betalinger til og fra tyske handelspartnere går ind og ud. En gang imellem overføres der måske et beløb til eller fra Danmark, som dækker over mange forskellige typer af transaktioner. Denne type virksomheder er i mange tilfælde blevet det, som kaldes kontoindberettere til Danmarks Nationalbank. Det betyder, at de skal indberette formålet med betalinger til og fra den tyske konto. Dette er et eksempel på, hvordan det til stadighed bliver sværere at fastholde kvaliteten af betalingsbalanceopgørelsen med baggrund i den nuværende betalingsstatistik. Ligeledes kan det nævnes EU-krav om forhøjede tærskelgrænser ved indberetning til betalingsstatistikken, der vil udhule kvaliteten af denne statistik. Udover, at det kan være svært at fastholde kvaliteten af betalingsbalancen med det system, som eksisterer i dag, står vi også overfor større krav til detaljeringsgrad af tjenestehandelen end den, der opgøres i dag. Den nye forordning om betalingsbalancen, som lige er blevet vedtaget, stiller større krav til detaljeringsgraden på tjenesteområdet. Disse krav kan ikke fuldt ud dækkes af den nuværende inddeling, som bruges i den danske betalingsstatistik. I fremtiden vil målet være at sikre en tidssvarende og pålidelig samlet betalingsbalance samtidigt, som byrderne for erhvervslivet mindskes. Med hensyn til at sikre en tidssvarende betalingsbalance vil dette kunne gøres ved, at man sikrer, at man kan dække de forordningskrav, som gives i den nye forordning om betalingsbalancen. Vi anser den nuværende betalingsbalance for at være pålidelig, men denne pålidelighed kan være svær at fastholde med betalingsstatistikkens nuværende udformning med den stigende grad af kompleksitet, som findes sted i handelen mellem lande. Disse to hensyn dækkes således af to nye stikprøvebaserede undersøgelser. Den ene vil omfatte finansielle transaktioner, og placeres i Danmarks Nationalbank. Den anden vil dække handel med tjenester og vil ligge i Danmarks Statistik. De mindskede byrder for erhvervslivet er først og fremmest en bruttolettelse for erhvervslivet som helhed. Nogle virksomheder vil føle omlægningen, som en øget byrde. Der er i dag danske virksomheder, som indberetter formålet med alle betalinger over DKK til og fra udlandet til Danmarks Nationalbank. Nogle af disse virksomheder indberetter fx i dag handel med varer både til Danmarks Nationalbank og til Danmarks Statistik gennem enten intra- eller extrastat systemet. I det nye system vil omkring virksomheder skulle indberette til de to nye stikprøvebaserede undersøgelser. Nogle virksomheder vil skulle indberette både til Danmarks Nationalbanks undersøgelsen af finansielle transaktioner og til Danmarks Statistiks undersøgelse af handel med tjenester. 2

3 2. Tjenesteområdet Der indføres en stikprøveundersøgelse af udenrigshandel med tjenester til at erstatte den registrering af handel med tjenester, som foregår i betalingsstatistikken. I denne tælling søges der en begrænsning af antallet af virksomheder, der skal involveres til, omkring virksomheder. Undersøgelsen vil primært dække tjenesteområdet, men for at dække alle huller i betalingsbalancens løbende poster efter betalingsstatistikken, vil det også være nødvendigt at inkludere enkelte områder udenfor tjenesteområdet. Rejseposten vil alene kunne dækkes delvist af den nye tjenestetælling, men på dette område er nogle eksisterende undersøgelser blevet tilpasset og andre undersøgelser sat i gang for at få dækket hele posten. 2.1 Stikprøveudvælgelse Som erstatning for betalingsstatistikkens opgørelse af tjenesteposten i betalingsbalancen bliver det, som sagt indført en stikprøveundersøgelse. Stikprøven skal indeholde omkring virksomheder. Stikprøvens størrelse forsøges holdt på et absolut minimum i forhold til at kunne beskrive den samlede handel med tjenester mellem Danmark og udlandet på den tjenesteopdeling og landefordeling, den nye forordning lægger op til. Det skal også sikres, at udviklingen i den samlede betalingsbalances løbende poster kan beskrives månedligt, samt at den kvartalsvise også kan fordeles på de relevante tjenesteområder og lande. I denne første stikprøveudvælgelse, som gennemføres benyttes betalingsstatistikken, som en slags facit på populationen af virksomheder, som handler med tjenester. Dette er en sandhed med visse modifikationer, men det er et bedre alternativ til at identificere populationen end andre eksisterende enkeltkilder. Udvælgelsen af stikprøven er sket i flere trin. I første omgang blev en cut-off metode anvendt for at få dækket alle relevante tjenesteområder ind og for at beskrive den månedlige udvikling i den samlede tjenestehandel. Dernæst er der udtrukket en stikprøve fra den resterende population for at sikre, at også udviklingen i handelen på tjenesteområde kan beskrives med en repræsentativ landefordeling. Stikprøven er illustreret i figur 1. Population Samlet stikprøve Cut off stikprøve Stratificeret stikprøve Figur 1 3

4 I den første cut-off omgang blev omkring 300 virksomheder udvalgt. Disse virksomheder anses at være tilpas store til, at de kan antages at have en betydelig handel med tjenester også i fremtiden. Disse virksomheder betegnes som sikre i stikprøven og er udvalgt således, at alle relevante tjenesteområder er dækket. Derefter blev yderligere 150 virksomheder udtrukket for at sikre, at også den månedlige udvikling i den samlede tjenestehandels hovedkomponenter kunne beskrives. Udgangspunktet for cut-off udvælgelsen var, at alle virksomheder i populationen blev rangeret efter størrelsen på deres samlede tjenestehandel. Udgangspunktet var at udtrække de virksomheder, som indenfor et tjenesteområde udgjorde 70 procent af handlen og sammenholde disse med virksomheder, som indenfor tjenesteområdet udgør mindst 10 procent af handlen. Disse virksomheder skal være måneds indberettere. Det næste trin i stikprøveudvælgelsen var, at den resterende del af populationen blev stratificeret efter virksomhedernes størrelse på tjenestehandelen. For de strata med den største tjenestehandel er alle virksomheder udtrukket. I strataene med mindre tjenestehandel er en mindre del af virksomhederne udvalgt. I det stratum med mindst tjenestehandel er kun en meget lille del af virksomhederne udtrukket til at være en del af stikprøven. De mindste virksomheder er taget med i stikprøven for at sikre, at alle typer af virksomheder bliver repræsenteret i stikprøven og fordi mindre virksomheder antages at have et andet handelsmønster end større virksomheder. Den stikprøve, som nu er udvalgt er tænkt at skulle holde sig nogenlunde stabil i mange år fremover især for de virksomheder, som blev udtrukket i cut-off processen. Dette skal forstås som, at større virksomheder med en betydelig handel med tjenester og lande kan forvente, at de skal være en del af stikprøven i lang tid. Mindre virksomheder kan derimod se frem til, at de kommer ud af stikprøven efter nogle år. Den vurdering, som ligger bag dette, er at for de store virksomheder vil indføringen af den nye tjenestetælling medføre nogle initiale omkostninger, og for dem vil det være en byrde, hvis de skulle gå ud og ind af stikprøven. For mindre virksomheder, som ikke har mange transaktioner, og derfor ikke har lavet specielle ændringer i sine rapporteringssystemer, vil det derimod føles, som en lettelse at komme ud af stikprøven i en periode. For de større virksomheder er det jo heller ikke nødvendigvis tilfældigheder, som ligger bag, at de er kommet med i stikprøven, fordi de oftest ligger i et stratum hvor alle virksomheder er med i stikprøven. Inden der igen skal udvælges en stikprøve, skal den valgte stikprøve analyseres i forhold til de statistikkilder, som vil være tilgængelige i fremtiden. Der skal arbejdes på en metode til at identificere populationen uden betalingsstatistikken, som stopper 1. januar For de fleste brancher kan disse virksomheder findes ved hjælp af momsregistret. For de brancher, som i stor udstrækning handler med tjenester, der ikke er momsbelagte, skal der findes andre kilder til at afgøre i hvilket omfang virksomhederne handler med tjenester Betalingsstatistik som population Vi har valgt at definere betalingsstatistikken, som vores population af virksomheder, der handler med tjenester. Den er rent faktisk ikke vores population. Hvis en virksomhed ikke har enkelttransaktioner på over DKK, skal den ikke indberette sine betalinger til Danmarks Nationalbank. De virksomheder, som indberetter sine betalinger til Danmarks Nationalbank skal heller ikke indberette transaktioner under DKK. Det betyder, at betalingsstatistikken har været en slags cut-off stikprøve af virksomheder målt på 4

5 transaktioner. I den nye tjenestetælling får vi en 100 procent tælling for de virksomheder, som er udtrukket til stikprøven. Dette illustreres i figur 2 og 3. Lad N = populationen af virksomheder, som handler med tjenester n = de virksomheder, som er udtrukket til stikprøven til tjenestetællingen Værdien af tjenestehandelen i betalingsstatistikken illustreres i figur 2, nedenunder, mens værdien af tjenestehandelen fra tjenestetællingen illustreres i figur 3. Betalingsstatistikken Virk Virk Virk Virk n 1 Virk N Værdien af handel i transaktioner i den enkelte virksomhed under DKK Figur 2 Selv om det ikke er tegnet ind, er nogle af de virksomheder, som ligger mellem n og N helt farvet (de virksomheder, som kun har handler på under DKK) den illustration som er her, må ses på, som et slags gennemsnit. Én virksomhed kan godt have samhandel med udlandet på mange mio., men hvis de alle er enkelttransaktioner under DKK, vil denne handel ikke blive registreret i betalingsstatistikken. Det betyder så også, at de ikke har været en del af vores population, som vi har trukket stikprøven fra. De hvide felter udgør således værdien af handelen med tjenester i betalingsstatistikken. Danmarks Nationalbank benytter en opregniongsfaktor for at beregne værdien for hele populationen, også den del, som er farvet i figur 2. Som i figur 2 er værdien af tjenestehandelen i tjenestetællingen de hvide felter i figur 3. Opregningen til hele populationen skal så inkludere værdien af de farvede felter, som er de som ikke dækkes via tjenestetællingen. 5

6 Tjenestetælling Virk Virk Virk Virk n 1 Virk N Værdien af handel i virksomheder som ikke er trukket ud til stikprøven Figur Vedligeholdelse af stikprøven Denne første gang vi har udvalgt stikprøven, har som sagt betalingsstatistikken være den eneste kilde. Efter betalingsstatistikkens bortfald, skal der findes andre kilder, som kan bruges når stikprøven skal vedligeholdes. Vi anser stikprøven, som nogenlunde fast. Det vil sige, de virksomheder, som er blevet udtrukket i cut-off processen skal regne med at blive i stikprøven i lang tid. Det skal også de største af de virksomheder, som er udtrukket i den stratificerede del af stikprøven, mens de mindre virksomheder vil blive udskriftet med mellemrum. Der skal løbende være en kontrol af de virksomheder, som er i stikprøven, om de stadig tilhører de samme strata, fx om deres handel er blevet meget større, meget mindre eller måske helt er faldet bort. Der skal samtidigt løbende være en kontrol af populationen, om der kommer nye virksomheder til eller om der er virksomheder, som har en sådan udvikling i sin handel, at de bør komme med i cut-off delen af stikprøven eller ikke bør være en del af den mere osv. De kilder vi har til rådighed når vi i fremtiden skal vedligeholde stikprøven er momsregistret, udenrigshandel med varer, erhvervsregistret og andre kilder. Den primære kilde vil være momsregistret, hvor der både er oplysninger, som gør det muligt at beregne værdien af import og eksport af varer og en del tjenester. Momsregistret kan ikke hjælpe os med handel med alle typer af tjenester, kun tjenester som i udgangpunktet er momsbelagte. Fx er finansielle tjenester ikke momsbelagte. Det betyder, at populationen af virksomheder, som handler med finansielle tjenester kan blive svær at identificere ud fra momsregistret alene. Vi skal derfor tage i brug andre kilder, som kan give oplysninger om finansielle brancher til hjælp for at kunne identificere denne del af populationen. Vi går i disse dager i gang med at opbygge et system til vedigeholdelse af stikprøven i fremtiden. 6

7 2.2 Opregning fra stikprøve til population Når der skal opregnes fra stikprøve til population, skal sammenhængen mellem stikprøven og populationen være meget klar. Siden vi her i første omgang har valgt at bruge betalingsstatistikken, som en slags facit på vores population af virksomheder, som handler med tjenester, vil betalingsstatistikken selvsagt spille en meget vigtig rolle i opregningen. Når betalingsstatistikken bortfalder bliver det vigtigt at inddrage andre kilder, som kan opfange virksomheder, som handler med tjenester af forskellig art. Disse kilder vil være de samme, der er beskrevet i afsnit om vedligeholdelse af stikprøven. Den enkle måde at opregne på, vil være at sammenligne i) den opregnede værdi af al tjenestehandel virksomhederne i stikprøven har i betalingsstatistikken med ii) den handel, som registreres via tjenestetællingen for de samme virksomheder. Sammenhængen mellem opregnet stikprøveværdi i betalingsstatistikken og opregnet samlet værdi på handel anvendes så på tjenestetællingen til opregning af denne. Dette giver kun en opregningsfaktor for den samlede tjenstehandel. Denne metode kan kaldes metode 1. Metode 1 kan kun benyttes så længe vi har tilgang på betalingsstatistikken. I fremtiden skal der findes en anden metode. Her må der tages udgangspunkt i de kilder, som vil være til rådighed efter, at betalingsstatistikken nedlægges. Denne metode kan kaldes metode 2. Ud fra sammenhengen mellem stikprøven og populationen kan der beregnes en vægt for hver virksomhed. Denne vægt kan så bruges til at vægte den rapporterede handel. For alle virksomheder i, der er udtrukket i cut-off processen er denne vægt lig med 1, hvilket den også er for virksomheder i de stratta hvor alle virksomheder er udtrukket. Det er først når vi kommer til de strata hvor ikke alle virksomheder i strataet er med i stikprøven, at vægten bliver forskellig fra 1. I de strata hvor der er få virksomheder, der er udtrukket skal hver virksomhed dække tjenestehandelen for flere virksomheder end i strata med flere virksomheder udtrukket. Denne metode kan kaldes metode 3. Vi vælger at anvende metode 3. Som det også vil fremgå nedenfor bliver valg af metode til opregning også central i forhold til kvalitetskontroller og fejlsøgning. Metode 3, vil så i fremtiden skulle bruges i sammenhæng med metode 2, mens den nu mens betalingsstatistikken stadig er tilgængelig kan bruges i sammenhæng med metode Tjenesteområdet Der er lavet et spørgeskema til respondenterne, som skal kunne dække hele tjenesteområdet. Som nævnt er der nogle få enkeltpunkter ekstra i spørgeskemaet for at kunne belyse hele betalingsbalancen. Der tilbydes i alt fire forskellige indberetningsformer, tre elektroniske og papir. Papirspørgeskemaet er lavet således, at det kan scannes ind. De tre elektroniske indberetningsformerne er et Excel regneark, en XML-løsning for direkte at kunne trække oplysninger ud fra regnskabssystemerne og internetportalen Virk.dk. Det Excel-spørgeskema, som er lavet, er meget inspireret af det spørgeskema man har lavet i Sverige til deres tjenestetælling Overblik over spørgeskema Spørgeskemaet er delt ind i tre dele, A, B og C. Del A, som omfatter periodens totale indtægter og udgifter til og fra udlandet vedrørende varer og tjenester, sikrer og tydeliggør 7

8 en konsistent opgjort betalingsbalance med hensyn til fordelingen på vare- og tjenestehandel. Del B, som er fordeling på tjenester, belyser tjenestehandelen med udlandet fordelt på lande. Del C, som er overførsler og overdragelse af rettigheder til og fra udlandet, belyser resterende poster på betalingsbalancen (ikke-finansielle transaktioner der ikke falder under handel med varer og tjenester), som ikke i forvejen dækkes af andre kilder. Oversigt over spørgeskema Til grund for udfyldelsen af spørgeskemaet er der udarbejdet en fyldig vejledning, som dækker alle de enkelte punkter i spørgeskemaet. Derudover giver det vigtig information i forhold til begreber og afgrænsninger, landekoder, ordliste mv. Vi har valgt, at spørgeskemaet skal udfyldes i tusinde danske kroner. Det betyder, at alle beløber skal omregnes til danske kroner før de sendes ind til os, ved hjælp af den valutakurs, som bedst afspejler den valutakurs, som var gældende på handelstidspunktet. Danmarks Nationalbanks vekselkurser på rapporteringstidspunktet må gerne bruges. 8

9 2.3.2 Tjenesteområder Den første tjenestepost er varetilknyttede tjenester. Dette har været en svær post, at formulere spørgsmål til og at få virksomheder til at kunne tolke i forhold til sine regnskaber. Posten omhandler i princippet handel med varer, hvorfor de fleste ikke umiddelbart anser det som en tjenestehandel. Vi taler ikke her om udenrigshandel med varer, fordi det er varer, som købes i et udland og sælges videre til et andet uden i mellemtiden at passere en dask grænse (undtaget er varer, som passerer dansk grænse i transit). Tjenesteaspektet i denne post er, den tjeneste de danske virksomheder yder de handelspartnere, som de sælger varerne til, ved at de har sørget for at købe varen i et andet land dette kaldes merchanting tjenesten. Det vi beder virksomhederne om information om, er værdien af de solgte merchantingvarer og disses købsværdi, så beregner Danmarks Statistik selv værdien af merchantingtjenesten. Den næste post er transport. For Danmarks vedkommende er dette en meget stor og vigtig post. Overordnet inddeles transport i transport ad sø, luft, jernbane, vej, indre vandveje, rumtransport, rør- og ledningsført transport samt anden hjælpevirksomhed i forbindelse med transport. Fælles for de fleste af disse transportformer er, at de skal inddeles i persontransport, godstransport og øvrige hjælpetjenester i forbindelse med den pågældende transportform. Den tredje post er en post, der er meget vigtig i betalingsbalancesammenhæng, men som her i tjenestetællingen er en lille post nemlig rejser. I tjenestetællingen spørges der kun om rejseudgifter, som er direkte faktureret virksomheden. Udgifter som ansatte måtte have i forbindelse med rejser i udlandet, som er blevet betalt fx med firmakreditkort, eller som er blevet refunderet skal således ikke med i tjenestetællingen. På eksportsiden bliver det således spurgt om de indtægter, der er blevet direkte faktureret til udenlandske modparter. De resterende rejseudgifter og indtægter dækkes i hovedsag ind af andre kilder. Dette er nærmere beskrevet i afsnittet om rejseposten udenom tjenestetællingen Bygge- og anlægsposten har været svær at komme rundt om. En vigtig grund til det har været, at der er en forskel i kravene til opgørelse mellem ENS95 og betalingsbalancemanualen. Vi har valgt at følge ENS95. Vi har derfor en opdeling af bygge- og anlægsprojekter på nyopførelser samt hovedreparationer og vedligeholdelse. Det er forskel på hvad, som skal defineres som tjenester alt efter om et projekt er en nyopførelse eller hovedreparation, som medfører faste bruttoinvesteringer, eller om projektet er vedligeholdelse, hvor det hele i princippet er tjenester. Vi har valgt at lave to forskellige spørgeskemaer et til generelle virksomheder og et til forsikringsvirksomheder eller andre virksomheder, som handler med forsikringer og pensioner. Skemaerne er helt ens på nær de spørgsmål, som drejer sig om forsikring. Forskellen mellem de to er, at præmier og erstatninger indgår i de samme spørgsmål i det generelle skema, mens det for forsikringsselskaber o.a. er opdelt på forsikringer og præmier. Herudover får forsikringsselskaberne også spørgsmål om genforsikring. Finansielle tjenester omfatter finansiel formidling og hjælpetjenester. Dette er kun de tjenester, som finder sted i forbindelse med finansielle transaktioner. Det er ikke renteindtægter eller -udgifter og andre finansielle udgifter og indtægter, der skal med her, kun det som kommer ind under tjenester. Den anden stikprøveundersøgelse, som ligger i Danmarks Nationalbank omhandler de finansielle transaktioner. 9

10 Af øvrige tjenesteområder, som dækkes ind via tjenestetællingen er; data- og informationstjenester, brug af licenser og andre rettigheder, audiovisuelle tjenester og øvrige forretningstjenester, som stort set dækkes de resterende tjenester Rejseposten udenom tjenestetællingen Kun en lille del af tjenesteposten rejser kan dækkes ind af den nye tjenestetælling. Nogle eksisterende undersøgelser er blevet ændret således, at de nye krav til rejseposten i forordningen kan dækkes ind, samt at nye undersøgelser er sat i gang. I tabel 1 gives et overblik over, hvordan rejseposten skal dækkes ind. Tabel 1 kilder til rejseposten udenom tjenestetællingen Rejser Import Eksport Forretningsrejser - sæson, pendlere Undersøgelse af ferie og forretn.rejser Forbrugsundersøgelsen - andet Undersøgelse af ferie og forretn.rejser Forbrugsundersøgelsen Overnatningsstatistik Døgnforbrugsundersøgelse Undersøgelse endagsrejsende Arbejdsgiveroplysninger Overnatningsstatistik Døgnforbrugsundersøgelse Undersøgelse endagsrejsende Ferierejser - helse Undersøgelse af ferie og forretn.rejser Andre kilder - uddannelse Undersøgelse af ferie og forretn.rejser Andre kilder - andet Undersøgelse af ferie og forretn.rejser Forbrugsundersøgelsen Andre kilder Forbrugsundersøgelsen Andre kilder Overnatningsstatistik Døgnforbrugsundersøgelse Undersøgelse endagsrejsende Importen på rejsekontoen dækkes i stor grad af en undersøgelse, som ligger i Danmarks Statistik af ferie- og forretningsrejser. I undersøgelsen ringes danskere op og bliver adspurgt om sine rejser de seneste tre måneder af længere varighed, og deres endagsrejser den seneste måned. Undersøgelsen har eksisteret i flere år, men er nu blevet tilpasset, således at de nye krav til rejseposten kan dækkes ind. En række andre kilder anvendes til at dække uddannelsessøgende i udlandet ind og andet, som ikke kan fanges igennem undersøgelsen af ferie- og forretningsrejser sammen med den nye tjenestetælling. Eksporten på rejsekontoen dækkes i stort omfang af overnatningsstatistikken, som ligger i Danmarks Statistik. Denne kombineres med en undersøgelse af overnattende turisters døgnforbrug i Danmark, som Danmarks Statistik gennemfører i samarbejde med Danmarks Turistråd. Eksporten til rejsende, som ikke overnatter i Danmarks endagsrejsende dækkes ind via interviews ved grænseoverganger, som færger, lufthavner og vejoverganger. Eksporten til uddannelsessøgende dækkes ind via en kombination af flere kilder, blandt andet forbrugsundersøgelsen og informationer fra universiteter og andre læresteder. 10

11 2.4 Udnyttelse af andre kilder (moms, udenrigshandel med varer) De tal som Danmarks Statistik modtager i forbindelse med udsendelsen af spørgeskemaerne til respondenterne skal kontrolleres for fejl og mangler. I den forbindelse skal der udarbejdes et system for sammenligning af de indkomne data med andre kilder og et system for fejlsøgning af de indkomne data. Den kundskab, som er oparbejdet i forbindelse med opgørelsen af udenrigshandel med varer vil i stor grad udnyttes i planlægningen af den nye tælling af udenrigshandel med tjenester. I forbindelse med udarbejdelsen af udenrigshandel med varer foregår der en kontrol af momsoplysningerne, som også er nyttige i forbindelse med udarbejdelsen af udenrigshandel med tjenester. Både udenrigshandel med varer og momsregistret vil i fremtiden bruges til kvalitetskontrol af de indsamlede oplysninger om udenrigshandel med tjenester. Disse kilder vil også være vigtige i forhold til at identificere population, samt til opregninger fra stikprøve til population Kvalitetskontrol Den kvalitetskontrol, som skal ske i forhold til andre kilder, går ud på at sammenligne de indsamlede oplysninger om udenrigshandel med tjenester vi får via tjenestetællingen med et estimat for handel med tjenester, baseret på momsoplysninger og udenrigshandel med varer (intrastat og extrastat). Selve sammenligningen vil foregå på virksomhedsniveau, hvor indberetninger til tjenestetællingen sammenlignes med momsoplysninger kombineret med indberetninger til intrastat og extrastat. Beregningen af den estimerede import og eksport af tjenester er vist i ligning (1) og (2). Lad A i = Estimeret tjenesteimport A e = Estimeret tjenesteeksport B i = Indberettet tjenesteimport til tjenestetællingen B e = Indberettet tjenesteeksport til tjenestetællingen D i = Intrastat import E i = Extrastat import E e = Extrastat eksport M 1 = Moms ved varekøb, samt ved køb af visse tjenester i udlandet M 2 = Værdien af varer og tjenester, som sælges momsfrit til udlandet, bortset fra varesalg til andre EU-lande (1) A i = M 1 * 4 (D i + E i ) (2) A e = M 2 E e Tjenesteimporten beregnes ved, at man fra momsregistret har oplysninger om den samlede import beregnet ud fra oplysninger om moms på varekøb og tjenester købt i udlandet. Fra dette trækkes så den samlede import af varer for at få et estimat på importen af tjenester fra udlandet. Tjenesteeksporten beregnes ved, at man fra momsregistret har oplysninger om værdien af varer og tjenester, som kan sælges momsfrit i udlandet undtaget varer solgt indenfor EU. Fra dette trækkes eksporten af varer udenfor EU for at få et estimat på tjenesteeksporten. 11

12 Den stikprøvebaserede tjenestetælling omfatter virksomheder af alle størrelser, også ganske små virksomheder. Det er derfor vigtigt at undersøge de indkomne data på en sådan måde, at de virksomheder, som også betyder mest i den store sammenhæng eller, at de fejl vi bruger tid til på at studere også er de fejl, som betyder noget i en større sammenhæng. Dette kunne løses ved at studere både de relative og de absolutte forskelle. Vi kan ikke nøjes med blot at se på de absolutte forskelle, specielt også fordi vi har valgt at underrepræsentere små virksomheder i stikprøven. Ser man kun på de absolutte forskelle risikerer man at reducere eller helt fjerne de små virksomheders bidrag til det samlede resultat. Dette ville være et stort problem, da små virksomheder har et andet handelsmønster, både med hensyn til tjenestesammensætning og landefordeling end større virksomheder har. Vi vælger at vægte de absolutte forskelle med de samme vægte, som virksomhedens generelle oplysninger skal vægtes med i opregningen til populationen. På denne måde får vi taget hensyn til hvilken betydning den enkelte virksomhed, eller de forskelle vi finder mellem kilderne, har på offentliggørelsesniveau. De absolutte forskelle beregnes i (3), mens de vægtede forskelle beregnes i (4). F a i = Absolutte forskelle mellem estimeret og indberettet tjenesteimport F a e = Absolutte forskelle mellem estimeret og indberettet tjenesteeksport F v i = Vægtede forskelle mellem estimeret og indberettet tjenesteimport F v e = Vægtede forskelle mellem estimeret og indberettet tjenesteeksport v i = Vægte som bruges ved opregning fra stikprøve til population (3) F i a = A i B i F e a = A e B e (4) F i v = F i a * v i F e v = F e a * v i Nogle af de forskelle, som opstår skyldes manglende og eller forkerte indberetninger til tjenestetællingen eller til en af de andre kilder der bruges i sammenligning. Udover mangelfuld indberetning til de forskellige kilder, eksisterer der velkendte, legitime årsager til forskelle mellem oplysninger, som kan kaldes begrebsmæssige forskelle. En begrebsmæssig forskel er en naturlig forskel, som fremkommer på grund af de forskellige måder man opgør og indsamler data til de forskellige kilder. De indberettede oplysninger om udenrigshandel med tjenester skal således begrebskorrigeres i forhold til de kilder de bliver sammenlignet med. Et eksempel på en begrebsmæssig korrektion er de finansielle tjenester, som ikke er momspligtige og dermed ikke en del af momsoplysningerne. Når de begrebsmæssige korrektioner er foretaget, beregnes de absolutte og vægtede forskelle, som vist i (3) og (4). På baggrund af disse forskelle dannes en kvalitetskode, som viser hvor store forskelle der er, samt mulige årsager til forskellene. Dette danner udgangspunkt for en retteproces. Statistisk kontrol og retning af de indsamlede oplysninger om udenrigshandel med tjenester foretages af Danmarks Statistik. Andre kilder (momsoplysninger, intrastat og extrastat) kontrolleres af Danmarks Statistik, mens selve fejlretningen skal ske i tæt samarbejde med Told & Skat, som står for indsamling af disse data. Som nævnt, er der oparbejdet stor kundskab, om sammenhænge mellem momsoplysninger og handel med varer i forbindelse med opgørelsen af udenrigshandel med varer. I 12

13 planlægningen af kvalitetskontrollen af de indsamlede oplysninger om udenrigshandel med tjenester skal denne kundskab anvendes. Især vil erfaringer med hensyn til kontrol af momsoplysninger udnyttes. De momsoplysninger vi vil gøre brug af, er nogle der ikke i forvejen kontrolleres i Danmarks Statistik. Kontrol af tjenesteoplysninger er idet hele taget en større udfordring fordi forskellige institutioner og ikke mindst de enkelte virksomheder ofte arbejder med forskellige definitioner af tjenester. I den kommende periode skal vi altså ikke kun arbejde på at få et højt kvalitetsniveau på indberetningerne til tjenestetællingen, men også til andre kilder, specielt til momsregistret. Det er derfor en stor fordel at vi har et overlap i det første halve år, hvor vi både har den nye tælling af udenrigshandel med tjenester og Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik. I det første halve år vil vi således kunne anvende både oplysninger om handel med tjenester fra betalingsstatistikken og fra den nye tjenestetælling. I forbindelse med kvalitetskontrol vil betalingsstatistikken bruges på lige fod med de andre kilder i overgangsperioden. Absolutte og vægtede forskelle vil blive beregnet og disse forskelle vil bidrage til kvalitetskoden på samme måde som andre kilder. Betalingsstatistikken har til en stor grad samme begrebsmæssige konstruktion, som den nye tjenestetælling. Derfor har vi ikke så mange begrebsmæssige forskelle i forhold til betalingsstatistikken (og i givet fald er de meget klart defineret), med undtagelse af betalinger under DKK, som er tærskelværdien for indberetninger til Nationalbanken. Initialt vil betalingsstatistikken være af afgørende betydning for kvalitetskontrol af de indsamlede oplysninger og for færdiggørelse af systemet for kvalitetskontrol. Betalingsstatistikken kan også bidrage til kontrol af andre kilder. På den måde kan den både bidrage til forbedring af indberetningskvalitet til betalingsbalance og indberetningskvalitet til andre kilder. Det er meget vigtigt effektivt at udnytte overlapsperioden, fordi estimerede tjenester er den eneste sammenligningsmulighed fra januar Nedenstående figur giver en oversigt over de elementer, som indgår i kvalitetskontrollen. Figur 1: Kvalitetskontrol Momsregister Udenrigshandel med varer Estimeret tjenestehandel Indberettet tjenestehandel Betalingsstatistik Kvalitetskontrol: => Absolutte forskelle => Relative forskelle => Kvalitetskode => Fejlretning 13

14 2.4.2 Fejlsøgning Et system til fejlsøgnin skal sørge for tilstrækkelig pålidelige resultater. Skal man levere en aktuel statistik, skal fejlsøgningssystemet kunne finde fejl hurtigt. I denne sammenhæng, er det vigtigt, at det manuelle arbejde med at finde fejl minimeres. Det er også vigtig, at man indretter fejlsøgningsprocessen således, at man finder de største fejl, de som betyder mest på offentliggøresesniveau, hurtigst muligt. Det er samtidigt vigtigt, at man ikke laver nye fejl i forsøget på at rette fejl, eller at man kommer til at rette tal, som rent faktisk var gode nok. Der er to overordnede typer fejl vi søger; absolutte og sandsynlige fejl. Absolutte fejl er sammenhænge, som ikke kan forekomme, som kan betegnes som sikre fejl. Denne type fejl kan vi finde på mikroniveau. Sandsynlige fejl handler om forekomster, som man ud fra historiske eller andre erfaringer kan sige ikke er særlig sandsynlige. Den metode vi gennemgående vil andvende for at finde fejl i fejlsøgningssystemet til tjenestetællingen er den såkaldte HB-metoden (Hidiroglou-Berthelot metoden). Denne metode er en statistisk baseret fejlsøgningsprocedure. Metoden kan bruges til at sammenligne værdien i indeværende periode med foregående. Man kan så vælge et niveau for afvigelser, hvor man vil undersøge tingene nærmere eller ej. Man kan således vælge hvor stor en andel af outliers der udvælges i fejlsøgningsprocessen og man kan vælge hvor stor vægt der skal lægges på større enheder i forhold til små. Proceduren kan kun bruges til at finde fejl, ikke rette fejl. På samme måde, som for kvalitetskontrolsystemet, har vi også for fejlsøgningssystemet valgt at arbejde med tal, som er vægtet med den vægt virksomheden har i selve opregningen fra stikprøve til population. Der vil være fire forskellige sammenhænge, som undersøges i fejlsøgningsprocessen. På virksomhedsniveau vil der være flere sammenligninger hvor HB-metoden anvendes og hvor der automatisk vil genereres lister af virksomheder, som skal undersøges nærmere. De fire niveaer er: 1. Virksomheden vs. eget stratum sammensætning Her ses der på enkelttjenester eller tjenestegrupper i forhold til de samme tjenester i denne periode for det stratum (eller branche) virksomheden tilhører. 2. Virksomheden vs. eget stratum udvikling Her ses på på enkelttjenester eller tjenestegruppers udvikling for en virksomhed i forhold til udvikling i de samme tjenester for det stratum (eller branche) virksomheden tilhører. 3. Virksomheden vs. egen fortid Her ses på enkelttjenester eller grupper af tjenester og udviklingen heri for den enkelte virksomhed. 4. Virksomheden vs. egen fortid tjenesteandel Her beregnes tjenesteandelen i forhold til den samlede handel for virksomheden. Denne sammenlignes med tjenesteandelen i virksomheden i tidligere perioder. Indenfor hver af disse fire niveauer kan der vælges forskellige aggregeringsniveauer at sammenligne på. 14

15 3. Generel indarbejdelse af nye kilder i betalingsbalancen Det beregningssystem, som i dag ligger til grund for beregningen af den danske betalingsbalances løbende poster, bygger på en række processer, som alle er programmeret i SAS. De grundlæggende ideer fra dette system vil også anvendes i fremtiden, men med de nye kilder, som bliver tilgængelige, kræves der enkelte ændringer til systemet. Det nye system for beregning af betalingsbalancens løbende poster skal være i drift fra og med januar Ændringerne skyldes udover nye datakilder også nye krav til output og generelle forbedringer af systemet. 3.1 Systemet i dag Systemet for beregning af betalingsbalancen kaldes internt for Tromlen. Input til systemet er alle de data, der indgår i den endelige betalingsbalance. Figur 4 giver et overblik over systemet for beregning af betalingsbalancen, som det er i dag. Input fra momsstatistikken, udenrigshandel med varer, betalingsstatistikken og diverse andre kilder i Danmarks Statistik, som fx rederistatistikken og offentlige finanser bruges i dag i beregningen af betalingsbalancens løbende poster. Figur 4 Oversigt over betalingsbalancesystemet indtil januar Nøgler Input Momsstatistik Udenrigshandel med varer Andre kilder Nationalbankens betalingsstatistik Beregninger SAS Omdannelse Kilder Indikatorer Tromlen Proces 3 Korrektion Tromlen Proces 2 Kategori Ændring af koder Tromlen Proces 1 Værdier Ikke geografisk opdelt fortsættes.. Output International BOP ROW konto Nøglerne i betalingsbalancesystemet er faste input, der beskriver og kontrollerer, hvordan hvert enkelt input skal behandles. Her foretages fx alle beregninger, hvor beregningsnøglen fortæller præcist, hvordan de forskellige input skal beregnes. 15

16 Den første proces, der køres i tromlen, kaldes proces 3. Proces 3 danner et datasæt ud fra input og nøgler, der er opgjort på månedsbasis og på et detaljeringsniveau i transaktionstyper, der gør det muligt at imødekomme alle krav til de statistiske opgørelser. Samtidig knyttes der altid en kilde til hver transaktion, så man kan følge den tilbage til, den kilde transaktionen kommer fra. I proces 3 anvendes tre nøgler: beregningsnøglen, kildenøglen og indikatornøglen. I beregningsnøglen foretages beregninger, hvis man for eksempel har to tal for skat, der skal lægges sammen. Beregningerne er indtastet i omvendt polsk notation. I kildenøglen angives hvilke dele, der skal være med hvor i de forskellige statistiske opgørelser. Mange tal fås kun på kvartals- eller årsbasis. Hvis dette er tilfældet vil proces 3 automatisk fordele data på måneder med lige store beløb hver måned. Hvis der ikke foreligger data for en variabel, for den periode man vil opgøre betalingsbalancen på beregningstidspunktet, vil tromlen automatisk bruge sidst kendte tal. Man kan alternativt angive en anden kilde i indikatornøglen, som tromlen skal bruge, indtil den mest relevante kilde foreligger. Man kan fx først få de relevante data fra Rederistatistikken et år efter, at man skal bruge dem. Derfor har man på dette område valgt at fremskrive tal for rederierne ved hjælp af betalingsstatistikken. I proces 2 udregnes eventuelle differencer mellem den udregnede betalingsbalance fra proces 3 og betalingsstatistikken. I proces 1 omkodes disse differencer. For at imødekomme de stigende statistikkrav, er der lavet en udbygning af Tromlen, som skal danne en geografisk fordeling af betalingsbalancen. Denne del af processen køres først efter den ikke-landefordelte betalingsbalance er dannet, og den benytter blandt andet output fra denne. Nogle af de kilder, som indgår, som input, har allerede en landefordeling. Landefordelingen for disse kilder indlæses, mens der for de resterende kilder anvendes en fordelingsnøgle. Tal for udenrigshandel med varer leveres med en landefordeling. For tjenestedelen laves forholdstal på de forskellige lande ud fra inputfilen med betalingsstatistikken fra Danmarks Nationalbank. 16

17 Figur 5 System til geografisk fordeling i det nuværende betalingsbalancesystem. Input Udenrigshandel med varer Lande Betalingsstatistik Lande Rejser Lande Fragt Lande Nøgler SAS Lande koder % Fordelingsnøgle Fortsat Værdier uden geogr. fordeling SAS Procent *værdier Output, geografisk fordelt International BOP Programmet danner i første omgang en geografisk fordeling på det mest detaljerede niveau, dvs. på alle lande, hvorefter en yderligere nøgle samler landene i de grupperinger, man har brug for til de enkelte leverancer. 3.2 Systemet i fremtiden Der er en betydelig del af det nuværende betalingsbalancesystem, som vil blive overflødigt i fremtiden. Af figur 6 ses hvilke dele, der vil blive genbrugt i det nye system. De dele som ikke genbruges er krydset ud. Det vil ikke længere være nødvendigt at have proces 1 og 2, idet vi ikke længere har mulighed for at afstemme med betalingsstatistikken. Derfor er både disse processer og de tilhørende nøgler streget over i figuren. 17

18 Figur 6 Genbrug af processer i det nye system. Input Input Moms Udenrigshand el med varer Andre kilder Betalings Statistik Udenrigshandel, varer lande Betalingsstat. Lande Rejser Lande Fragt Lande SAS omdannelse Keys Keys Beregninger Kilder Tromlen Proces 3 SAS Lande koder Indikatorer Korrektioner Tromlen Proces 2 Ford. nøgle Kategori Ændre koder Tromlen Proces 1 Værdier uden ford. SAS Procent * Værdier Output Output International BOP ROW konto International BOP En væsentlig forbedring i det fremtidige system er, at vi ikke skal estimere os frem til landefordelingen, men at vi har landefordelingen med fra starten af. Dette betyder, at man kun skal køre et system, nemlig Tromlen. Samtidig vil den geografiske fordeling være forbedret, da landekoderne i næsten alle tilfælde kommer direkte fra input. I visse tilfælde, som fx for løn, kender vi kun landefordelingen for ca. halvdelen af inputtet. I disse tilfælde estimeres landefordelingen på grundlag af de oplysninger, som er landefordelt. Bortfaldet af betalingsstatistikken fra 2005 betyder, at vi skal have alle de input vi har benyttet fra denne kilde et andet sted fra. I figur 6 er også betalingsstatistikken streget ud som kilde, mens de nye kilder kan ses markeret med gråt i figur 7. Et af disse nye input er den nye tjenestetælling. Herudover er der ved at blive lavet nye undersøgelser til rejseposten, som vil give relativt detaljerede data omkring både forretningsrejser og private rejser. Vi har ligeledes måttet finde nye kilder til bl.a. løn, skat og pension samt andre løbende overførsler. Endelig skal Danmarks Nationalbank stadig stå for en del af betalingsbalancens løbende poster, idet de er skal levere data om formueindkomster. 18

19 Figur 7 Det fremtidige betalingsbalancesystem Input Moms Udenrigshandel med varer Rederi statistik Rejser Andre Aflønning National Bank Formueindkomst Udenrigshandel med tjenester SAS - omdannelse Nøgler CIF/FOB Korrektion Nøgler Beregninger Forsikring Korrektion Tromlen (Proces 3) Kilder Lande koder Indikatorer Output International BOP ROW konto Alle input kommer ind i Tromlen som SAS filer, tabulatorseparerede filer eller via en intern database. Tre af nøglerne fra det nuværende system, genbruges i det nye, nemlig beregningsnøglen, kildenøglen og indikatornøglen. Nøglerne er dog tilpasset til det nye input og til at landefordelingen er med fra starten. For at man fx ikke skal skrive den samme beregning for hver enkelt landekode, er der lavet en makro for landekoder. Så vil systemet automatisk lave udregningen for alle de lande, hvor der er input. Der vil desuden være nogle nye nøgler, hvor tjenesteelementet bl.a. beregnes for forsikring ud fra diverse forsikringsinput og hvor udenrigshandelsstatistikken med varer tilpasses for CIB og FOB værdier. Herudover vil der være en nøgle til at fordele input på lande, hvis der ikke er nogen landekode fra starten af, og der vil være et tjek af alle de landekoder, der allerede er på input. Landekoder og input samles til sidst i de forskellige grupperinger, der skal bruges ved levering af data til Eurostat, OECD og det som skal bruges til udgivelser af betalingsbalancens løbende poster og Nationalregnskabets ROW konto. 19

20 4. Opsummering Når betalingsstatistikken nedlægges fra 1. januar 2005, skal der ligge et nyt system klart til at beregne betalingsbalancens løbende poster for Danmark. Betalingsstatistikken opgørelse af tjenester erstattes primært af en stikprøveundersøgelse af udenrigshandel med tjenester for at dække databehovet til betalingsbalancens opgørelse af løbende poster. Til undersøgelsen skal omkring 1700 virksomheder på måneds eller kvartalsbasis indberette sin handel med tjenester til Danmarks Statistik. Undersøgelsen er gået i gang fra og med juli måned Dette giver mulighed for overlap med betalingsstatistikken og en god mulighed for at få klarhed over hvilken betydning de nye datakilder har på opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster. Den første offentliggørelse af betalingsbalancens løbende poster, som vil ske på grundlag af de nye datakilder, er for 4. kvartal 2004 i marts