Statens Voksenuddannelsesstøtte statistik 2004

Transkript

1 SUstyrelsen Dataafdelingen Marts 2005 Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2004

2 SUstyrelsen Dataafdelingen Marts 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Tildelingsstatistik Tildelinger fordelt på uddannelsestyper Videregående uddannelse Almen uddannelse Generelt Tildelinger fordelt på alder og køn Tildelinger til almen uddannelse fordelt på uddannelsesbaggrund Ansøgningsstatistik Ansøgninger fordelt på medadministratorer Ekspeditionstid Ansøgninger fordelt på amter Afslag...20 Bilag Bilag Bilag

3 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 trådte lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i kraft. Loven erstatter dele af den tidligere voksenuddannelsesstøtte (VUS) og ydelsen til uddannelsesorlov. Baggrunden for lovforslaget om SVU var at skabe rammer for de offentlige uddannelser på voksen- og efteruddannelsesområdet, som sikrer, at voksne har adgang til at lære og udvikle kompetencer gennem hele livet. Loven var et led i opfølgningen på aftalen om finansloven for 2000 om en voksen- og efteruddannelsesreform, indgået i november 1999 mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti og Centrum Demokraterne samt med tilslutning fra Enhedslisten. Aftalepartierne ønskede med reformen at styrke kompetenceudviklingen for alle, og især at styrke indsatsen for de kortuddannede. Derfor er omdrejningspunktet for reformen dels en målretning af den offentlige involvering og finansiering mod opkvalificering af kortuddannede, dels etablering af et bredt tilbud af videreuddannelse til alle, herunder også personer, der allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse. SVU-loven er ændret flere gange siden indførelsen i Af de vigtigste ændringer skal nævnes, at SVU til fagspecifikke kurser på videregående niveau blev ophævet med virkning fra 1. januar 2003, at tilskud til dækning af deltagerbetaling til 6 ugers selvvalgt uddannelse på videregående niveau blev indført for ledige dagpengeberettigede med virkning fra 1. januar 2003 at de videregående uddannelser under lov om åben uddannelse blev delt pr. 1. juli 2003 mellem to love: uddannelse efter lov om åben uddannelse og uddannelse efter lov om universiteter, og at op til faglærte årligt kunne få SVU til forberedende voksenundervisning (FVU) og specialundervisning for voksne fra 1. juli 2004 (for 2004 dog op til 2.000). SVU-ordningen giver den enkelte uddannelsessøgende og virksomhederne adgang til at få støtte fra staten til dækning af og lønrefusion for tabt arbejdsfortjeneste ved deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Der kan endvidere ydes støtte til deltagerbetaling. Formålet med denne løbende statistikopfølgning er at belyse, hvordan SVU-ordningen virker. Rapporten vedrører SVU-ordningen i 2004, men sammenholdes de fleste steder med de tilsvarende tal for de foregående år, så udviklingen kan følges. I afsnit 2 vises omfanget af tildelinger, herunder hvordan tildelingerne fordeler sig på blandt andet uddannelsestyper, støttemodtagernes alder og beskæftigelsesstatus. I afsnit 3 vises omfanget af ansøgninger fordelt på medadministratorer og amter samt omfanget af afslag fordelt på årsagskategorier. 3

4 SVU ordningen omfatter både ledige og beskæftigede, men det forhold, at blot 2½ procent af samtlige SVU tildelinger tilfalder ledige, betyder at beskrivelsen af SVU ordningen i denne rapport, næsten udelukkende er en beskrivelse af ordningen for SVU modtagere, der er i beskæftigelse. I rapporten anvendes termerne tildeling henholdsvis (udbetalt) støttebeløb. Hver enkelt SVU støttemodtager har en eller flere tildelinger i et eller flere kalenderår, og den enkelte tildeling kan gives til et uddannelsesforløb, der kan strække sig over et eller flere kalenderår. Antallet af tildelinger er m.a.o. større end antallet af personer, som tildelingerne er givet til, om end der ikke nødvendigvis er stor forskel på de to tal. Strækker et uddannelsesforløb sig over flere kalenderår, medregnes tildelingen i alle de år, som uddannelsesforløbet strækker sig over. En tildeling, der bliver givet til en person, der påbegynder sin uddannelse i f.eks og afslutter i 2003, vil blive medregnet i både 2002 og De ydede støttebeløb til det samlede uddannelsesforløb bliver dog ikke medregnet i alle de kalenderår, som uddannelsesforløbet strækker sig over, men medregnes kun i det kalenderår, hvor støtten rent faktisk udbetales. 4

5 2. Tildelingsstatistik 2.1 Tildelinger fordelt på uddannelsestyper Tabel 2.1 belyser omfanget af tildelinger og tildelte beløb fordelt på uddannelsestyper videregående og almen uddannelse. SVU til heltidsuddannelse udgør et beløb pr. uge svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. I 2002, 2003 og 2004 var satserne henholdsvis 3.020, og kr. pr. uge. 5

6 Tabel 2.1 Tildelt SVU 2002, 2003 og 2004 Tildelinger antal kr SVU Videregående uddannelse Fagspecifikke kurser * 45* * 157* Suppl. Udd.aktiviteter (åben uddannelse) Videregående uddannelse (åben uddannelse) Afgangsprojekt i videreuddannelsessystemet Videregående uddannelse, Andre ministeromr (Indtil 1. juli 2003) Kombinerede forløb Fra 1. Juli 2003 Kvæginseminøruddannelsen Kordegneuddannelsen 1 3 Biblioteksassistent 1 71 Skibsmaskinistuddannelsen Styrmandsuddannelsen Supp. udd.aktiviteter, Universitetsloven Anden efter- og videreudd. Universitetsloven Enkeltfag, Universitetsloven Masteruddannelse, Universitetsloven Almen uddannelse Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Almen voksenuddannelse (AVU) Dansk uddannelse for voksne udlændinge Enkeltfag på folkeskoleniveau Forberedende voksenundervisning (FVU) HF HHX og HTX Specialundervisning for voksne Studentereksamen Kombinerede forløb Kombinerede forløb FVU og anden uddannelse 2 8 SVU inkl. Deltagerbetaling Deltagerbetaling i alt Deltagerbetaling (almen uddannelse) Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Almen voksenuddannelse Enkeltfag på folkeskoleniveau HF HHX og HTX Kombinerede forløb Deltagerbetaling (videregående uddannelse) Åben uddannelse Afgangsprojekt i videreudd.systemet Kombinerede forløb Suppl. uddannelsesaktiviteter, Universitetsloven Anden efter- og videreudd., Universitetsloven Enkeltfag, Universitetsloven Masterudd., Universitetsloven Anm.: Tabellen omfatter tildelinger, der vedrører uddannelse i 2002, 2003 og Uddannelsesforløbet kan dog strække sig over flere finansår, og vil i givet fald registreres som tildeling i tilsvarende flere finansår. Statistikken for alle tre år er opgjort pr. 21januar * Med virkning fra og med 1. Januar 2003 har der ikke kunnet gives SVU til personer i fagspecifikke kurser. Tabellen viser derfor afløb fra ordningen. 6

7 I alt blev der udbetalt godt 377 mio. kr. i SVU i Disse fordelte sig på tildelinger. Hertil kommer et beløb på godt 3,8 mio. kr. ydet som deltagerbetaling fordelt på knap tildelinger. Omregnet i helårspersoner 1 svarer den udbetalte støtte (ekskl. deltagerbetaling) til støttemodtagere. I forhold til 2003 er der tale om en stigning i antallet af tildelinger på knap 14 procent, hvor tildelingerne på såvel almen som videregående uddannelser er steget forholdsmæssigt lige meget. De udbetalte støttebeløb er samlet set steget 10 procent. De største stigninger i udbetalte støttebeløb har fundet sted på det almene uddannelsesområde (14 procent). Støttebeløbet til personer på de videregående uddannelser er steget ca. 9 procent. Imidlertid er det gennemsnitlige støttebeløb pr. støttemodtager faldet mellem 2003 og 2004; I 2003 udløste hver tildeling i gennemsnit 7,8 ugers støtte, mens den i 2004 var 7,3. Den mest bemærkelsesværdige udvikling i den udbetalte støtte har fundet sted på området Almen Voksenuddannelse (AVU). Den samlede udbetalte støtte til støttemodtagere i AVU udgjorde 24,1 millioner kr. i 2003, men var i 2004 steget til 35,1 millioner kr.. Det svarer til en stigning på 46 procent. Antallet af tildelinger på samme område steg med 29 procent i samme periode. Sammenlagt skyldes stigningen i de udbetalte beløb til støttemodtagere i almen uddannelse, i meget høj grad stigningen i de udbetalte beløb til støttemodtagere i AVU. Stigningen i antallet af tildelinger på det almene uddannelsesområde skyldes ligeledes i udpræget grad stigningen i antallet af tildelinger til AVU. I øvrigt kan der konstateres større eller mindre udsving i den gennemsnitlige støtte fra år til år de forskellige uddannelsesområder imellem, hvilket muligvis kan skyldes en varierende udbetalingsprofil fra kalenderår til kalenderår Videregående uddannelse I 2004 fandt der i alt SVU tildelinger sted til personer i videregående uddannelse. Tildelingerne udløste gennemsnitligt en støtte på kr. svarende til godt 8½ ugers støtte og udgjorde i alt knap 290 millioner kr.. Det svarer til omkring 77 procent af den samlede udbetalte støtte under SVU ordningen. Åben uddannelse og uddannelsesforløb under Universitetsloven Siden SVU ordningen blev indført i 2001, har støtten til personer i videregående åben uddannelse udgjort langt størstedelen af den samlede udbetalte støtte 2. Det gjaldt også i 2004, hvor der blev udbetalt knap 278 millioner kr. fordelt på godt tildelinger. Det svarer til 96 procent af den udbetalte støtte til SVU støttemodtagere i videregående uddannelse og til 74 procent af den samlede udbetalte SVU støtte i Set i forhold til foregående år, er denne fordeling uændret. Set som et gennemsnit faldt den gennemsnitlige udbetaling pr. tildeling imidlertid markant: i 2003 udløste hver tildeling til støttemodtagere i videregående åben uddannelse i gennemsnit 10 ugers støtte i 2004 var støtten 8½ uge pr. tildeling. Det skyldes delvist, at tildelinger til bl.a. de forholdsvist lange uddannelser der pr. 1. Juli 2003 faldt ind under Universitetsloven, tidligere blev registreret under videregående åben uddannelse. 1 Svarende til 40 ugers støtte 2 Det bemærkes, at de videregående uddannelser under lov om åben uddannelse fra 1. juli 2003 blev delt mellem Universitetsloven og Lov om åben uddannelse 7

8 I alt 109 tildelinger blev givet til personer der gik på uddannelse efter Universitetsloven. Det svarer til en tredobling i antallet af tildelinger mellem 2003 og Disse modtog godt 6 millioner kr. i støtte; Gennemsnitligt blev der således givet godt i støtte. I 2003 var den gennemsnitlige støtte knap kr. pr. tildeling og den samlede støtte knap 1,6 millioner kr.. Det skal bemærkes, at Universitetsloven trådte i kraft 1. juli 2003 og at de universitetsuddannelser, der indgår som regulerede forløb efter loven om videreuddannelsessystemet for voksne (masteruddannelser) vil være registreret under lov om åben uddannelse, da tilrettelæggelsen sker efter denne lov. Afgangsprojekter i videreuddannelsessystemet for voksne Mellem 2002 og 2003 kunne der inden for Afgangsprojekter i videreuddannelsessystemet for voksne (videregående voksenuddannelse, diplom- og masteruddannelse) konstateres en markant udvikling i antallet af tildelinger (365 procent). Mellem 2003 og 2004 var tilvæksten 11 procent, og lå således lidt under væksten i antallet at SVU tildelinger generelt. Den samlede udbetalte støtte steg imidlertid med 50 procent, hvilket indikerer, at der kan være sket et skift i valg af uddannelser over mod diplom- og masteruddannelserne Almen uddannelse Til SVU støttemodtagere i de almene uddannelser blev der i 2004 tildelt godt 87 mio. kr. fordelt på knap tildelinger. Det svarer til næsten kr. i gennemsnit pr. tildeling og ligger dermed på niveau med gennemsnittet for Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Der forekom et markant fald mellem 2003 og 2004 i tildelingerne til personer, der deltog i adgangseksamen til ingeniøruddannelserne: i 2003 var der 27 tildelinger, medens der i 2004 var 12. Sammenlagt blev der i forbindelse med disse 12 tildelinger udbetalt kr.. Det svarer til godt kr. i gennemsnit, hvilket er væsentligt lavere end gennemsnittet for 2003, men indikerer dog alligevel, at denne uddannelsestype ikke alene er en af de længerevarende der kan gives SVU til, men tillige at den tages som et relativt koncentreret forløb. AVU og FVU Størstedelen af tildelingerne på det almen uddannelsesområde - 74 procent - vedrørte almen voksenuddannelse, AVU (2.062 tildelinger) og forberedende voksenundervisning, FVU (2.055 tildelinger). Medens antallet af tildelinger på AVU steg 29 procent set i forhold til 2003, steg antallet af tildelinger på FVU i samme periode med 7 procent. Samlet blev der udbetalt knap 46 millioner kr. i støtte i 2004 til personer på de to uddannelsesområder, hvilket svarer det til en stigning på 34 procent set i forhold til Det dækker over en stigning i den gennemsnitlige støtte på AVU fra 4,9 uger i 2003 til 5,3 uger i 2004, men et fald på FVU fra 1,7 uger i 2003 til 1,6 uger i Det skal bemærkes, at det er muligt at få SVU til FVU i kombination med f.eks. AVU eller specialundervisning for voksne. Disse støttetildelinger registreres under kombinerede forløb, og følgelig udgør de henholdsvis tildelinger, der iflg. Tabel 1 har fundet sted til støttemodtagere i FVU henholdsvis AVU, ikke samtlige tildelinger, der rent faktisk har fundet sted på området. 8

9 Danskuddannelse for voksne udlændinge Der blev givet i alt 296 tildelinger i 2004 til personer, der fulgte danskuddannelse for voksne udlændinge (tidligere benævnt Dansk som andet sprog for voksne udlændinge). Det er en stigning på 25 procent set i forhold til det foregående år. Andelen af tildelinger til personer i disse kursusforløb udgør dermed godt 5 procent af samtlige tildelinger på det almene uddannelsesområde, hvilket er en relativ fordobling set i forhold til 2001, hvor andelen var 2,5 procent. Navnlig fandt der en kraftig udvikling sted mellem 2001 og 2002 hvor antallet af tildelinger steg med 243 procent. Med en relativ afdæmpet vækst i antallet af tildelinger i 2003, der muligvis skal ses på baggrund af den kraftige vækst året forinden, er væksten mellem 2003 og 2004 fortsat. Nogle af de svagest stillede grupper på arbejdsmarkedet tager således i stadig højere grad tilbuddet om SVU til sig og er herigennem i færd med at udvikle sine kompetencer. Sammenlagt fik de udbetalt knap 5½ million kr. svarende til knap kr. pr. tildeling. Enkeltfag på folkeskoleniveau Personer, der står uden erhvervsuddannelse, er generelt betragtet en forholdsvis svag gruppe på arbejdsmarkedet. Nogle af disse har en ungdomsuddannelse, medens andre kun har folkeskolen som uddannelsesbaggrund. Nogle har behov for at tage enkeltfag på folkeskoleniveau. Under SVU ordningen i 2004 gjaldt det 22 personer. Disse modtog i alt 1,1 million kr. i SVU støtte pågældende år. Det svarer til godt kr. i gennemsnit pr. person. Væksten på området har både hvad angår antallet af tildelinger såvel som de samlede udbetalte støttebeløb været markant. Der er dog stadig tale et yderst beskedent antal støttemodtagere, der modtager SVU til et enkeltfagsforløb på folkeskoleniveau. HF, HHX, HTX samt studentereksamen I alt 493 tildelinger, svarende til knap 9 procent af samtlige SVU tildelinger på de almene uddannelser gik til støttemodtagere på HF, HHX, HTX eller var under forberedelse til studentereksamen. Antalsmæssigt har der således været tale om en fremgang på godt 7 procent siden 2003, hvor tildelingerne udgjorde godt 9 procent af tildelingerne på det almene område. I 2002 var andelen 11 procent. Der har således været tale om et svagt relativt fald henover de seneste to år. Sammenlagt blev der udbetalt godt 24½ millioner kr. i SVU støtte i 2004, svarende til knap kr. pr. tildeling. Der er dog stor forskel i støttebeløbene, alt efter om tildelingen er til en støttemodtager i HF/studentereksamen eller HHX/HTX: gennemsnitligt var tildelingen på godt kr. til støttemodtagere i HF eller forberedte sig til studentereksamen, medens den var godt kr. til de der deltog i et HHX eller HTX forløb. Det skal bemærkes, at det er muligt at få SVU til HF i kombination med AVU. Disse støttetildelinger registreres under kombinerede forløb, og følgelig udgør de 365 tildelinger, der iflg. Tabel 1 har fundet sted til støttemodtagere i HF, ikke samtlige tildelinger, der rent faktisk har fundet sted på området. Specialundervisning for voksne Antallet af tildelinger til personer i specialundervisning for voksne er faldet siden SVU ordningen blev indført i På det tidspunkt blev der tildelt i alt godt kr. til personer i specialundervisning. I 2004 var støttebeløbet faldet til kr. fordelt på 76 tildelinger til trods for, at der i 2004 blev givet mulighed for, at faglærte personer kunne få SVU til bl.a. specialundervisning. Det kan dog skyldes, at det er muligt at tage specialundervisning som led i et kombineret alment uddannelsesforløb, og i givet fald bliver registreret som så. Det er således muligt, at antallet af tildelinger til støttemodtagere i specialundervisning rent faktisk er større, end de 76 tildelinger der er angivet i tabel 1. 9

10 Kombinerede forløb, almen uddannelse Det er muligt at få SVU til kombinerede uddannelsesforløb, f.eks. en kombination af AVU og specialundervisning eller FVU og specialundervisning. Inden for almen uddannelse bruges dog typisk to uddannelseskombinationer FVU/AVU eller AVU/HF. Det reelle omfang af tildelinger til FVU, AVU, HF samt specialundervisning for voksne er derfor højere, end det umiddelbart fremgår af tabel 1. Samlet blev der tildelt i alt godt 8,8 millioner kr. til personer i kombinerede uddannelsesforløb. Det svarer til 10 procent af de samlede udbetalte støttebeløb til personer i almene uddannelser Deltagerbetaling Støtte til deltagerbetaling kunne til og med 2002 udelukkende gives til SVU støttemodtagere, der gik på de almene uddannelser. Fra og med 2003 har ledige støttemodtagere på de videregående uddannelser kunnet modtage støtte til deltagerbetaling. I 2003 blev der i alt givet støtte til deltagerbetaling i tilfælde, med en sammenlagt støtte på godt 1 million. Heraf gik 72 procent af såvel tildelingerne som støttebeløbene til støttemodtagere i almen uddannelse. Tilsvarende vedrørte 28 procent af tildelingerne og støttebeløbene støttemodtagere i videregående uddannelse. I 2004 blev der givet støtte til deltagerbetaling i tilfælde med en sammenlagt støtte på 3,8 millioner kr. Heraf gik 86 procent af tildelingerne og 38 procent af den udbetalte støtte til de almene uddannelser. Mellem 2003 og 2004 er antallet af tildelinger til deltagerbetaling på de videregående uddannelser mere end 6-doblet, og de udbetalte støttebeløb mere end 8-doblet Generelt Koncentration i tildelingerne på uddannelsestyper 89 procent af samtlige tildelinger i 2004 vedrørte 3 uddannelsestyper: Videregående åben uddannelse, AVU og FVU. Disse 3 uddannelsestyper udgjorde 82 procent af samtlige tildelinger i I 2004 udgjorde tildelingerne på videregående åben uddannelse 63 procent af samtlige tildelinger. De tilhørende udbetalte støttebeløb udgjorde 73 procent af den samlede udbetalte SVU støtte i De to øvrige uddannelsestyper, hvor en relativ stor andel af tildelingerne falder, er henholdsvis AVU og FVU. Tildelingerne til personer på hvert af disse områder udgør hver især 13 procent. Betydeligt flere ledige får SVU Den primære målgruppe for modtagelse af SVU er beskæftigede uddannelsessøgende, herunder selvstændigt erhvervsdrivende. Dagpengeberettigede ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse kan dog få SVU i op til 6 uger indenfor de første 12 måneder af ledighedsperioden. Kun 70 ledige i 2001, 177 i 2002 og 109 i 2003 valgte et forløb under SVU-ordningen. Det var under 1 ud af hver 100 SVU-støttemodtagere. I 2004 blev der imidlertid i 402 tilfælde tildelt SVU til ledige personer, hvilket svarer til 2½ procent af samtlige SVU tildelinger (jf. tabel 2.2). Som det fremgår af tabellen, kan udviklingen først og fremmest tilskrives tilvæksten i antallet af tildelinger på videregående åben uddannelse. Forklaringen på den markante tilvækst er formentlig, at det pr juli 2003 blev muligt for ledige støttemodtagere i videregående uddannelser at få tildelt støtte til deltagerbetaling. I 2004 var den gennemsnitlige deltagerbetaling der blev givet ledige støttemodtagere på videregående uddannelser knap kr.; Blandt støttemodtagere i almen 10

11 uddannelse var den gennemsnitlige deltagerstøtte omkring kr. Retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse kan bruges med SVU eller VEU-godtgørelse eller en kombination. Når andelen af ledige på SVU ikke er større, skyldes det formentlig, at de fleste ledige bruger deres mulighed for 6 ugers selvvalgt uddannelse på et uddannelsesforløb på erhvervsuddannelsesniveau, hvortil de kan opnå VEU-godtgørelse. På disse uddannelser typisk AMU-uddannelser kan den ledige opnå egentlige kompetencer, selvom perioden er så kort som 6 uger. Tabel 2.2 Ledige tildelt SVU i 2002, 2003 og 2004 Tildelinger antal kr SVU Videregående uddannelse Fagspecifikke kurser 8 1* * 0 Videregående uddannelse (åben uddannelse) Afgangsprojekt i videreuddannelsessystemet Kordegneuddannelsen Videregående uddannelse, Andre ministeromr (Indtil 1. juli 2003) Kombinerede forløb Fra 1. Juli 2003 Styrmandsuddannelsen Supp. udd.aktiviteter, Universitetsloven Anden efter- og videreudd. Universitetsloven Enkeltfag, Universitetsloven Masteruddannelse, Universitetsloven Almen uddannelse Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Almen voksenuddannelse (AVU) Forberedende voksenundervisning (FVU) HF HHX og HTX Kombinerede forløb SVU inkl. Deltagerbetaling Deltagerbetaling i alt Deltagerbetaling (almen uddannelse) Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Almen voksenuddannelse (AVU) HF HHX og HTX Kombinerede forløb Deltagerbetaling (videregående uddannelse) Åben uddannelse Afgangsprojekt i videreudd.systemet Kombinerede forløb Suppl. uddannelsesaktiviteter, Universitetsloven Anden efter- og videreudd., Universitetsloven Enkeltfag, Universitetsloven Masterudd., Universitetsloven Anm.: Tabellen omfatter tildelinger, der vedrører uddannelse i 2002, 2003 og Uddannelsesforløbet kan dog strække sig over flere finansår, og vil i givet fald registreres som tildeling i tilsvarende flere finansår. Statistikken for alle tre år er opgjort pr. 21januar * Med virkning fra og med 1. Januar 2003 har der ikke kunnet gives SVU til personer i fagspecifikke kurser. Tabellen viser derfor afløb fra ordningen. 11

12 2.2 Tildelinger fordelt på alder og køn Det er en betingelse for at få SVU, at den uddannelsessøgende er fyldt 25 år, men ved uddannelsens start ikke er fyldt 60 år 3. Uddannelsessøgende mellem 20 og 25 år kan dog få SVU til FVU og specialundervisning for voksne eller når uddannelsen sker som et led i et jobrotationsprojekt. De knap tildelinger til kvinder udgør godt 2/3 af samtlige tildelinger i Dette er samme niveau som i 2003, men en smule mindre end i 2002 hvor andelen var knap 71 procent. Forklaringen på faldet mellem 2002 og 2003 er, at fagspecifikke kurser ikke længere er SVU støtte berettigende; med støttemodtagere udgjorde kvinderne 87 procent af ansøgerne på de fagspecifikke kurser i Kvinderne udgjorde dog stadig størstedelen af støttemodtagerne på de videregående uddannelser i 2004 og fik med et antal på tildelinger næsten tre gange flere tildelinger end mænd, der modtog tildelinger i På de almene uddannelser er mænd og kvinder med henholdsvis og tildelinger mere ligeligt fordelt, jf. tabel 2.3. Af tabellen fremgår det tillige, at forholdsvis mange SVU støttemodtagere er personer, der er midt i deres arbejdsliv. Således udgør de årige mere end 56 procent af samtlige støttemodtagere, medens de, set til sammenligning, kun udgør knap 41 procent af arbejdsstyrken i alderen år, jf. tabel 2.4. Tabellen viser desuden andelen af arbejdsstyrken mellem år, der modtager SVU. Der er ikke alene forholdsvist stor forskel på hvilke uddannelsestyper der modtages støtte til kønnene imellem, der er ligeledes stor forskel aldersklasserne imellem. De yngste (20-34 årige) og de ældste (55-59 årige) er oftere at finde på de almene uddannelser 4 set i forhold til de årige under ét og i særdeleshed set i forhold til de årige, når man tager højde for deres relative antal, og for den generelle fordeling af støttemodtagere på de to uddannelsestyper. Til gengæld er de årige og i særdeleshed de årige oftere at finde i videregående uddannelser. Her spiller der dog også kønsforskelle ind, hvor mænd over 30 år i højere grad vælger SVU til en videregående uddannelse fra, frem for at vælge SVU til en almen uddannelse til. Årsagen hertil er formentlig, at det typisk er beskæftigede inden for en række kvindefag, der går på efter- og videreuddannelse med SVU nemlig, sygeplejersker, pædagoger og lærere, jf. bilag 1, tabel 3 om ansøgningernes fordeling på a-kasser. Der tegner sig et tilsvarende billede for 2002 og 2003, jf. bilag 2. 3 Fra og med 2005 kan også årige få tildelt SVU på lige vilkår med årige. 4 De årige kan kun få tildelt SVU til et alment uddannelsesforløb; Tildelinger til personer i denne aldersgruppe er dog kun ganske få. 12

13 Tabel 2.3 Tildelinger i 2004 fordelt efter køn, uddannelsestype og alderskategori Mænd Kvinder Alder Antal Procent Antal Procent Almen Videregående Almen Videregående Almen Videregående Almen Videregående Almen Videregående Almen Videregående Almen Videregående Almen Videregående i alt Almen Videregående Tabel 2.4 Tildelinger til årige i arbejdsstyrken i 2004 fordelt efter alder, andel af arbejdsstyrken der modtager SVU fordelt efter alder samt fordeling af samtlige SVU modtagere efter alder i 2004 Andel af arbejdsstyrken mellem år der modtager SVU Andel af årige SVU modtagere Andel af arbejdsstyrken mellem år ,027 0,4 9, ,42 7,9 11, ,65 13,5 13, ,77 17,9 15, ,98 20,4 13, ,91 18,0 12, ,68 13,2 12, ,46 8,8 12, år 0,64 100,0 100,0 Kilde: Statistikbanken, Arbejdsmarkedsstatistik RAS 111, Danmarks Statistik 13

14 2.3 Tildelinger til almen uddannelse fordelt på uddannelsesbaggrund For at få SVU til almen uddannelse er det en betingelse, at den uddannelsessøgende kan betragtes som kortuddannet. Man er kortuddannet, når man ved uddannelsens begyndelse har højst 8 års skolegang suppleret med en afsluttet erhvervsrettet uddannelse eller uddannelse svarende hertil 9-10 års skolegang suppleret med en afsluttet 2-årig erhvervsrettet uddannelse eller 9-10 års skolegang suppleret med en forældet erhvervsrettet uddannelse. Derudover kan SUstyrelsen godkende, at der i særlige tilfælde helt eller delvist kan ses bort fra en gennemført skolegang eller uddannelse. Det gælder når man kan dokumentere, at en erhvervsrettet uddannelse ikke kan bruges af helbredsmæssige grunde, eller når man kan sandsynliggøre, at skolegang eller uddannelse fra udlandet ikke kan bruges i Danmark. For at belyse hvem det er, som har fået tildelt SVU til almen uddannelse de forgangne tre år, ses på hvordan tildelingerne fordeler sig på længde og type af tidligere skolegang og uddannelse. Tabel 2.6 SVU støttemodtagere med de facto ingen eller korterevarende uddannelse i almen uddannelse, fordelt efter uddannelses- og skolebaggrund. 2002, 2003 og Ingen erhvervsrettet udd. Erhvervsrettet udd. op til 2 år Erhvervsrettet udd mere end 2 år Skolegang pct Op til 8 år år år Over 10 år I alt Antal ) Når personer med 9-10 års skolegang og en erhvervsrettet uddannelse på mere end 2 år har fået SVU, skyldes det, at uddannelsen har kunnet betragtes som forældet. 2) Når personer med mere end 10 års skolegang har fået SVU, skyldes det, at der er dispenseret for skolegang og/eller erhvervsrettet uddannelse. 14

15 Tabel 2.7 SVU støttemodtagere med de facto ingen eller korterevarende uddannelse i almen uddannelse, fordelt efter uddannelsesbaggrund. 2002, 2003 og Ingen erhvervsrettet udd Erhvervsrettet udd. op til 2 år Erhvervsrettet udd. mere end 2 år pct I alt Flere kortuddannede tildeles SVU til almen uddannelse. Antallet af personer, der får tildelt SVU til en almen uddannelse, er steget betydeligt siden ordningens start; alene mellem 2002 og 2004 har væksten været på næsten en tredjedel. Væksten har fundet sted blandt alle grupper, uanset uddannelsesbaggrund, dog ikke med samme styrke. I alt tildelinger i 2004, svarende til 60 procent af tildelingerne på det almen uddannelsesområde, tilfaldt personer uden erhvervsrettet uddannelse efter endt skolegang.. I 2003 var denne andel 62, medens den i 2002 var 63 procent. Det er interessant at konstatere, at der til stadighed er betydeligt flere uden formel uddannelse, der tildeles SVU til en almen uddannelse, til trods for at der år for år bliver færre personer, der formelt står uden en erhvervsrettet uddannelse. Dette til trods, er andelen af tildelinger til personer uden formel erhvervsrettet uddannelse, blandt samtlige tildelinger på det almene uddannelsesområde, faldende. Det skyldes, at relativt flere personer, der har en formel erhvervsrettet uddannelse, deltager i et alment uddannelsesforløb med SVU støtte. Udvidelse af SVU til faglærtes deltagelse i specialundervisning for voksne og FVU 1. juli 2004 fik faglærte mulighed for at få SVU til specialundervisning for voksne eller FVU. Der blev således givet mulighed for, at op til faglærte årligt, i 2004 dog personer, kunne modtage SVU, selvom de ikke opfyldt kravet om at være kortuddannet. Muligheden blev ikke udnyttet i særlig høj grad i Kun i alt 119 personer har i 2004 udnyttet muligheden (jf. tabel 2.8). I modsætning til de øvrige områder, hvor størstedelen af tildelingerne bliver givet til kvinder, blev 76 procent af tildelingerne til faglærte på FVU eller specialundervisning for voksne givet til mænd. Der kunne endvidere konstateres kønsforskelle i kursusvalgene, hvor relativt flere mænd søgte SVU til FVU og vise versa (jf. tabel 2.9). Der kunne endvidere spores en svag tendens til, at kombinerede forløb oftere blev valgt, des ældre støttemodtageren var. Det gjaldt både mænd og kvinder. 15

16 Tabel 2.8 Tildelinger til faglærte i FVU eller specialundervisning i Fordelt efter uddannelsestype og alder Alder FVU Spec.undervisning for voksne Kombineret forløb Antal faglærte i alt antal antal pct i alt Tabel 2.9 Tildelinger til faglærte i FVU eller specialundervisning i Fordelt efter køn, uddannelsestype og alderskategori Mænd Kvinder Alder Antal Procent Antal Procent FVU Spec Komb. forløb FVU Spec Komb. forløb FVU Spec Komb. forløb FVU Spec Komb. forløb FVU Spec Komb. forløb FVU Spec Komb. forløb FVU Spec Komb. forløb i alt FVU Spec Komb. forløb

17 IALT Ansøgningsstatistik SVU administreres af SUstyrelsen sammen med a-kasser og udvalgte uddannelsessteder. Indtil 1. august 2004 administrerede voksenuddannelsescentre (VUC) sammen med a-kasserne området for SVU til almen uddannelse, mens centre for information om videregående uddannelser (ivu*c) administrerede området for SVU til videregående uddannelse sammen med a-kasserne. Fra 1. august 2004 overtog 2 universiteter og 5 CVU ere administrationen fra ivu*c, der blev nedlagt i forbindelse med Vejledningsreformen fra 1. august Det var Københavns Universitet, Aarhus Universitet, CVU Nordjylland, CVU Midt-Vest, CVU Sønderjylland, CVU Fyn og CVU Syd. A-kasserne og de nævnte uddannelsessteder vejleder uddannelsessøgende og arbejdsgivere om SVU-ordningen og modtager, kontrollerer og videresender ansøgninger og ændringsansøgninger om SVU. 3.1 Ansøgninger fordelt på SVU-administratorer Tabel 3.1 Ansøgninger* fordelt på SVU-ministratorer 2002, 2003 og antal % VUC Heraf ændr.ansøgn Ivu C Heraf ændr.ansøgn A kasser Heraf ændr.ansøgn Universiteter og CVU Heraf ændr.ansøgn Heraf påbegyndt på Ivu C I alt Heraf ændr.ansøgn Anm.: Omfatter både grund- og ændringsansøgninger modtaget i året. Ansøgningerne kan vedrøre en uddannelse der forløber over flere finansår, men tælles kun med i ansøgningsåret. * Ansøgninger der har medført udsendelse af støttemeddelelse, heriblandt sager der er blevet behandlet i SUstyrelsen. I 2004 blev der modtaget ansøgninger. Det er 23 procent flere set i forhold til det foregående år. Antallet af grundansøgninger og ændringsansøgninger steg relativt lige meget. Fordelingen af ansøgninger på administratorer har ændret sig markant i de år ordningen har eksisteret. I 2002 var fordeling 58, 25 og 17 procent for henholdsvis A-kasserne, VUC og ivu C, medens den i 2003 havde ændret sig til 44, 33 og 22 procent. I 2004 faldt VUC ernes andel til 35 procent, medens A-kasserne havde eb andel på 40 procent. Ivu-c erne blev nedlagt pr. 31/7-2004, men nåede indtil da at modtage 11 procent af samtlige af årets ansøgninger. Universiteterne og 17

18 CVU erne påbegyndte som nye medadministratorer herefter og modtog 14 procent af årets ansøgninger 5. Andelen af samtlige ansøgninger, der er ændringsansøgninger, udgjorde 16 procent i 2004, og ligger dermed på niveau med de foregående par år. 3.2 Ekspeditionstid Tabel 3.2 og 3.3 viser fordelingen af sager på ekspeditionstid for henholdsvis grundansøgninger og ændringsansøgninger, særskilt efter administrator. Jf. bilag 3. Tabel 3.2 Fordeling af grundansøgninger på ekspeditionstid*. Særskilt efter administrator. Procent Universiteter og CVU VUC Ivu C A-Kasser 1-20 dage dage dage Over 40 dage I alt Antal * Antal dage fra sagen er modtaget hos medadministrator til støttemeddelelse er fremsendt til ansøger 2004 Tabel 3.3 Fordeling af ændringsansøgninger på ekspeditionstid*. Særskilt efter administrator. Procent Universiteter og CVU VUC Ivu C A-Kasser 1-20 dage dage dage Over 40 dage I alt Antal ** * Antal dage fra sagen er modtaget hos medadministrator til støttemeddelelse er fremsendt til ansøger ** Inkl. 211 sager som var påbegyndt hos et Ivu-C, men hvor den ændringsansøgningen var behandlet af det Universitet/CVU som efter 1. juli 2005 havde overtaget sagen. Som det fremgår af disse to tabeller, har alle administratorerne opfyldt resultatmålet vedrørende færdigbehandling af 85 procent af sagerne indenfor 30 dage. Dog er kun 84% af ændringsansøgninger afleveret hos VUC færdigbehandlet indenfor 30 dage Tabel 3.4 Ekspeditionstid* Nogle af de ændringsansøgninger, Universiteterne og CVU erne har behandlet, er registreret under den administrator, som havde administreret den oprindelige grundansøgning, dvs. ivu*c. Et vist antal ændringsansøgninger er derfor anført som administreret og behandlet af et ivu*c, men er reelt administreret og behandlet af et Universitet eller CVU. 18

19 Alle ansøgninger Grundansøgninger Ændringsansøgninger procent Færdigbehandlet indenfor 30 dage Færdigbehandlet efter 30 dage * Antal dage fra sagen er modtaget hos medadministrator til støttemeddelelse er fremsendt til ansøger 3.3 Ansøgninger fordelt på amter Tabel 3.5 Støttemodtagere fordelt på amter, 2002, 2003 og 2004 Ansøgninger Fordeling af årige i befolkningen antal % % Københavns Kommune ,3 7,4 8,8 11,1 Frederiksberg Kommune ,3 1,2 1,2 1,9 Københavns Amt ,7 7,8 7,8 11,1 Frederiksborg Amt ,8 4,0 6,0 6,6 Roskilde Amt ,3 3,1 5,0 4,4 Vestsjællands Amt ,3 3,0 3,2 5,5 Storstrøms Amt ,2 6,8 4,3 4,6 Bornholms reg.komm ,5 1,0 0,9 0,8 Fyns Amt ,5 10,4 8,5 8,6 Sønderjyllands Amt ,7 6,2 6,6 4,4 Ribe Amt ,5 7,5 6,4 4,0 Vejle Amt ,3 8,1 8,0 6,5 Ringkøbing Amt ,4 6,2 5,7 4,9 Århus Amt ,7 12,7 10,0 12,5 Viborg Amt ,9 6,1 6,1 4,1 Nordjyllands Amt ,9 7,9 11,0 9,0 Færøerne, Grønland, ,8 0,8 0,6 - Udlandet I alt Anm.: Fordelingen er baseret på støttemodtagernes seneste registrerede adresse. Støttemodtagere kan have foretaget flere ansøgninger i kalenderåret, og hver ansøgning kan vedrøre uddannelsesforløb, der strækker sig over flere kalenderår, men alle støttemodtagere er kun medregnet én gang i hvert kalenderår. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. (BEF1A) Som det fremgår af tabel 3.5 er ansøgningerne ikke jævnt fordelt set i forhold til indbyggertal henover landet. Generelt forholder det sig således, at relativt flere personer i landkommuner søger om SVU set i forhold til befolkningen i de større byer. Dette er ikke overraskende, idet den underliggende årsag til dette fordelingsmønster er uddannelsesmæssige forskelle. 19

20 3.4 Afslag Forskellige betingelser skal være opfyldt, for at en uddannelsessøgende kan få SVU. Eksempelvis skal den uddannelsessøgende være studieaktiv, opfylde et alderskriterium og gennemgå en SVU-berettigende uddannelse. Opfylder en uddannelsessøgende ikke alle kriterierne, vil personen enten få afslag på sin ansøgning eller kun få et delvist tilsagn. Der kan være flere afslagsårsager pr. ansøgning. Der er i alt 31 mulige afslagsårsager. Tabel 3.6 Afslag og de hyppigste* afslagsårsager, 2002, 2003 og 2004 Afslag og årsager antal % Afslåede grundansøgninger, i alt Videregående uddannelse Almen uddannelse Hyppigste afslagsårsager: Videregående uddannelse Opfylder ikke beskæftigelseskravet, mangler orlovsaftale eller er ikke dagpengeberettiget Ansøgning afleveret for tidligt eller for sent Mindre end 37 timers støtte Uddannelsen er ikke støtteberettigende Opfylder ikke alderskravet Almen uddannelse Kan ikke betragtes som kortuddannet Uddannelsen er ikke støtteberettigende Opfylder ikke beskæftigelseskravet, mangler orlovsaftale eller er ikke dagpengeberettiget Ansøgning afleveret for tidligt eller for sent Mindre end 37 timers støtte Anm.: Grundansøgninger beregnet i 2002, 2003 eller 2004 der er givet fuldt afslag på. Kun afslagsårsager, der ikke er givet dispensation fra, er medtaget. Ansøgningerne kan vedrøre flere finansår. * Hyppigste afslagsårsager i I 2004 blev der givet afslag i alt grundansøgninger. Heraf vedrører knap1.000 videregående uddannelse og næsten almen uddannelse. I forhold til 2003 er der tale om det samme niveau i såvel antallet af afslag, som i andelen af afslag. Set i forhold til 2002 er både antallet og andelen af afslag faldet markant. Der er lidt forskellige årsager til afslagene, alt efter hvilken uddannelsestype der søges støtte til. Afslagene til støtte til en videregående uddannelse er oftest begrundet med, at ansøgeren ikke opfylder beskæftigelseskravet, mangler orlovsaftale eller ikke er dagpengeberettiget. Blandt afslagene til støtte til en almen uddannelse er begrundelsen oftest, at uddannelsen ikke er støtteberettigende eller at ansøgeren ikke kan betragtes som kortuddannet. Det er iøvrigt bemærkelsesværdigt, at over halvdelen af afslagene til ansøgerne på de almene uddannelser helt eller delvist begrundes med, at den specifikke uddannelse, der søges støtte til, ikke er støtteberettigende. 20

21 Bilag 1 Ansøgninger fordelt på SVU-administratorer Tabel 1 Ansøgninger fordelt på VUC VUC Ansøgninger antal pct. antal pct. Antal pct. Frederiksberg 60 1,3 13 0,3 10 0,1 Frederiksværk 3 0, ,0 HF centret Efterslægten 3 0, ,1 Herning HF og VUC 90 2,0 87 1, ,9 Københavns VUC 247 5, , ,9 Randers HF og VUC 10 0,2 3 0,1 14 0,2 Uddannelsescentret Østsjælland ,0 VUC Aabenraa 32 0, ,9 81 1,2 VUC Aalborg 154 3,4 67 1, ,8 VUC Amager 27 0,6 20 0,4 0 0,0 VUC Ballerup 8 0, ,0 VUC Bornholm 6 0, ,3 75 1,2 VUC Djursland 21 0,5 20 0,4 40 0,6 VUC Esbjerg 40 0, , ,8 VUC Faaborg 38 0,9 9 0,2 2 0,0 VUC Falster 39 0,9 41 0, ,8 VUC Fredericia 32 0,7 53 1,0 74 1,1 VUC Fyn/Langeland/Ærø ,0 VUC Gladsaxe/Herlev 9 0,2 6 0,1 0 0,0 VUC Glamsbjerg 62 1, ,2 21 0,3 VUC Gram 17 0,4 14 0,3 66 1,0 VUC Grenaa 31 0,7 41 0,8 14 0,2 VUC Grindsted 89 2, , ,2 VUC Haderslev 79 1,9 55 1,1 52 0,8 VUC Hadsten 18 0, ,0 VUC Han-Syssel 15 0,3 41 0,8 87 1,3 VUC Helsingør 143 3, ,7 0 0,0 VUC Hillerød 19 0,4 33 0,6 0 0,0 VUC Hobro-Nørager 53 1,2 50 1,0 47 0,7 VUC Holstebro 88 2, ,3 59 0,9 VUC Horsens 219 4, ,4 84 1,3 VUC Hvidovre/Rødovre 340 7,6 89 1,7 0 0,0 VUC Kalundborg 6 0, ,4 VUC Kolding 121 2, ,0 0 0,0 VUC København 115 2, ,0 VUC Køge 56 1,3 8 0,2 0 0,0 VUC Køge Bugt ,0 VUC Lemvig-Struer 58 1,3 51 1,0 39 0,6 VUC Lolland, Maribo ,0 VUC Lolland, Nakskov 79 1,8 43 0,8 18 0,3 VUC Middelfart 55 1,2 37 0,7 14 0,2 VUC Midtfyn 3 0,1 6 0,1 0 0,0 VUC Midtsjælland ,2 VUC Munkebo/Kerteminde ,4 VUC Nord ,1 20 0,3 VUC Nordfyn 10 0, ,2 38 0,6 VUC Nordsjælland , ,8 VUC Nordjylland, Aalborg afd ,3 VUC Nordjylland, Brovst afd ,7 21

22 VUC, Nordjylland, Frederikshavn afd ,7 VUC Nordjylland, Hjørring afd ,7 VUC Nordjylland, Hobro afd ,3 VUC Nordvest ,0 VUC Nordvestsjælland 6 0, ,0 VUC NordøstVendsyssel 90 2,0 62 1,2 20 0,3 VUC Næstved 30 0, ,2 2 0,0 VUC Odense 308 6, , ,7 VUC Ribe 40 0,9 69 1,4 69 1,0 VUC Ringkøbing/Holmsland 45 1, , ,0 VUC Roskilde Amt, Køgeafdelingen ,1 3 0,0 VUC Samsø ,1 2 0,0 VUC Silkeborg 25 0,6 37 0,7 0 0,0 VUC Silkeborg-Skanderborg-Odder ,5 32 0,5 VUC Skanderborg-Odder 49 1,1 7 0,1 0 0,0 VUC Skive 95 2,1 58 1,1 76 1,2 VUC Storstrøm ,1 VUC Svendborg 107 2, ,4 70 1,1 VUC Syd , ,4 VUC Sydsjælland 64 1,4 23 0,5 6 0,1 VUC Sønderborg 71 1, , ,1 VUC Sønderjylland, Tønder afd ,3 VUC Thy-Mors 87 1, , ,6 VUC Tønder 9 0, , ,1 VUC Varde 108 2, , ,6 VUC Vejen 50 1,1 89 1,7 78 1,2 VUC Vejle 190 4, , ,2 VUC Vendsyssel Vest 73 1,6 65 1,3 48 0,7 VUC Vest 62 1,4 88 1, ,9 VUC Vestegnen ,1 VUC Vestsjælland 13 0,3 3 0,1 4 0,1 VUC Vestsjælland Nord ,1 0 0,0 VUC Viborg 96 2,1 87 1, ,7 VUC i Greve 81 1,8 13 0,3 0 0,0 VUC i Roskilde 77 1,7 53 1, ,9 VUC og Sprogcenter Syd 4 0, ,0 VUC Århus 81 1, , ,3 VUC Øerne ,0 VUC Øresund 18 0, ,0 VUC Østfyn 33 0,7 36 0,7 29 0,4 VUC Østhimmerland 43 1, Vesterbros Enkeltfags HF 13 0, ,0 Vesthimmerlands HF og VUC 21 0,5 13 0,3 11 0,2 VUC i alt Tabel 2 Ansøgninger fordelt på ivu*c, Ivu*C Ansøgninger Antal pct. Antal pct. Antal pct. ivu*c Aalborg , ,5 98 5,3 ivu*c Kolding , , ,8 ivu*c København , , ,4 Ivu*C Odense 113 3, , ,0 ivu*c Århus , , ,7 Sustyrelsen (ivu*c Odense) ,7 ivu*c i alt

23 Tabel 3 Ansøgninger fordelt på Universiteter og CVU ere, 2004 Universiteter og CVU ere Ansøgninger Sager påbegyndt på Universitet eller CVU Sager påbegyndt på ivu*c antal pct. antal Pct. Åarhus Universitet , ,9 Københavns Universitet , ,2 CVU Fyn ,5 0 0,0 CVU Midt-Vest ,2 0 0,0 CVU Nordjylland 219 8, ,8 CVU Syd 119 4,4 0 0,0 CVU Sønderjylland , ,1 Universiteter og CVU ere i alt

24 Tabel 4 Ansøgninger fordelt på A-kasser A-kasser Ansøgninger antal pct. antal pct. Antal pct. ASE 57 0,5 43 0,6 0 0,0 Akademikernes Arbejdsløshedskasse 85 0,8 55 0,8 88 1,2 Arbejdsløshedskassen STA ,5 Arbejdsløshedskassen for journalistik ,2 Arbejdsløshedskassen for selvstændige ,1 37 0,5 BUPL Arbejdsløshedskasse , ,1 0 0,0 Børne og ungdomspædagogernes , ,5 Blik og rørarbejdernes A-kasse 14 0,1 13 0,2 14 0,2 Civiløkonomernes arbejdsløshedskasse 31 0,3 12 0,2 29 0,4 DANA Arbejdsløshedskasse 14 0,1 10 0,2 22 0,3 Danmarks Læreres Fælles A-kasse 655 6, , ,5 Danske Lønmodtageres Arbejdsløshedskasse ,3 Danske Sygeplejerskers A-kasse , , ,9 Danske Sælgeres Arbejdsløshedskasse 12 0,1 4 0,1 10 0,1 De Kvindelige Arbejderes A-kasse 217 2, , ,5 EDB fagets og Merkonomers A-kasse 7 0,1 9 0,1 0 0,0 El-fagets Arbejdsløshedskasse 36 0,3 27 0,4 23 0,3 Erhvervssproglig Arbejdsløshedskasse 11 0,1 4 0,1 0 0,0 Firma funktionærernes A-kasse 15 0, ,0 Faglig Fælles A-kasse, 3A ,1 Faglig fælles A-kasse, 3FA ,0 Forsvarets Arbejdsløshedskasse 12 0, ,0 Frie Lønmodtageres A-kasse ,1 8 0,1 Frisørerne, Artisterne og Maritim A-kasse ,0 Funktionær og Tjenestemændenes Fælles A-kasse , , ,9 Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse 16 0,2 11 0,2 15 0,2 HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse 15 0, , ,9 Handels og kontorfunktionærernes A-kasse 255 2, ,0 IT fagets og Merkonomernes A-kasse ,3 Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse 94 0,9 34 0,5 96 1,3 Journalisternes Arbejdsløshedskasse ,1 8 0,1 Kristelig Arbejdsløshedskasse 209 2, , ,3 Ledernes Arbejdsløshedskasse 32 0,3 38 0,6 58 0,8 Magistrenes Arbejdsløshedskasse 80 0,8 74 1, ,7 Malerfagets og Maritim Arbejdsløshedskasse ,0 Malersvendenes Arbejdsløshedskasse ,0 Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse 106 1,0 82 1,2 39 0,5 Nærings og Nydelsesmiddelarbejdernes A-kasse 118 1,1 39 0,6 83 1,1 Offentligt ansattes Arbejdsløshedskasse , , ,1 Pædagogiske medhjælperes fælles A-kasse 547 5, , ,9 Restaurationsbranchens A-kasse 8 0,1 23 0,3 11 0,1 Restaurations og bryggeriarbejderne Socialpædagogernes landsdækkende A-kasse 823 7, , ,1 STA ,1 20 0,3 Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasse 523 5, , ,7 Stats og Teleansattes A-kasse 123 1, ,5 0 0,0 Teknikernes Arbejdsløshedskasse 33 0,3 11 0,2 20 0,3 Træ-Industri-Byg s Arbejdsløshedskasse 28 0,3 36 0,5 2 0,0 I alt