1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

Transkript

1 November Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode er ledighedsprocenten i regionen faldet med 0,6 pct. point således, at 4,9% af arbejdsstyrken var ledige i november Ledighed i hele landet Udfra skema 2 kan det ses, at på landsplan var der i gennemsnittet personer, som var ledige eller aktiverede i november Det er 15,9% færre end i november sidste år. I november 2005 var 4,8% af arbejdsstyrken ledige på landsplan. Sæsonkorrigerede ledighed I var der i november ledige (inkl. aktiverede), hvilket er det mindste sæsonkorrigerede ledighedstal siden maj Set over en periode fra november 2004 til november 2005 er det et fald på personer. I forhold til måneden før er det et fald på 800 ledige. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret;, november 2001 november Faktiske antal ledige og aktiverede Sæsonkorrigeret antal ledige og aktiverede nov-05 aug-05 maj-05 feb-05 nov-04 aug-04 maj-04 feb-04 nov-03 aug-03 maj-03 feb-03 nov-02 aug-02 maj-02 feb-02 nov-01 Kilde: Danmarks Statistik og AF-.

2 2. Ledigheden fordelt på køn, alder og forsikringsstatus Ledigheden fordelt på alder Både i og på landsplan er antallet af ledige og aktiverede faldet i alle aldersgrupper fra november 2004 til november Ligesom i de foregående måneder har de yngste aldersgrupper i igen de største fald i antallet af ledige på ét års sigt. I aldersgrupperne år og år er ledigheden faldet med henholdsvis 21,2% og 20,4%. Det laveste fald har aldersgruppen år haft, svarende til et fald på 8,6%, jf. skema 2. I november 2005 har aldersgrupperne år og år den største ledighed med hhv. 6,0% og 5,7%. Den laveste ledighed er at finde hos de årige, hvor de havde en ledighed på 2,2%. Hvad angår de årige og årige så ligger deres ledighed på 4,8%. Ledigheden fordelt på køn For mænds vedkommende er antallet af ledige og aktiverede faldet med 15,5% i perioden fra november 2004 til november Hvad kvinderne angår, er ledigheden faldet med 11,6% på ét års sigt. Dette betyder, at faldet i ledigheden var størst blandt mænd. Udfra skema 2 kan man se, at ledighedsprocenten blandt mænd i november 2005 var på 4,9% mod 5,0% hos kvinderne. Ledigheden fordelt på forsikringskategori I perioden november 2004 til november 2005 er antallet af forsikrede ledige og aktiverede faldet med 14,5%. Ligeledes er antallet af ikke-forsikrede ledige faldet i den samme periode med 7,1%. I hele landet har der været et noget større ledighedsfald på ét års sigt. Skema 2 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede samt ledighedsprocent fordelt på køn, alder og forsikringsstatus; november 2004 og november 2005 Hele landet Gennemsnitlig antal Ledige i procent Ændring i Gennemsnitlig antal Ledige i procent Ændring i ledige og aktiverede af arbejdsstyrken procent ledige og aktiverede af arbejdsstyrken procent nov-05 nov-04 nov-05 nov nov-05 nov-04 nov-05 nov Mænd ,9 5,5-15, ,0 5,0-19,9 Kvinder ,0 5,5-11, ,6 6,4-12, år ,2 2,7-21, ,0 3,8-22, år ,8 5,8-20, ,3 6,6-20, år ,7 6,5-12, ,1 6,2-16, år ,8 5,3-10, ,2 5,0-14, år ,0 6,2-11, ,8 6,7-13, år ,3 4,9-8, ,3 4,7-5,0 Forsikrede i alt ,9 6,6-14, ,1 6,1-16,5 Ikke forsikrede ,6 2,8-7, ,7 4,3-12,3 I alt ,9 5,5-13, ,8 5,7-15,9 Kilde: Danmarks Statistik og AF-. Anm: Pga. afrunding kan summerne variere. Note: Fra 2004 anvendes en ny definition (RAS2003) af arbejdsstyrken. Det bevirker, at ledighedsprocenterne i 2004 og 2005 er noget højere end de ville have været under den tidligere definition.

3 3. Ledigheden fordelt på a-kasser og a-kassegrupper I november 2005 var der 30 a-kasser (ud af 32 a-kasser), som havde et fald i antallet af ledige og aktiverede på ét års sigt. Antallet af a- kasser med et faldende antal ledige og aktiverede på ét års sigt er dermed steget, da der i oktober 2005 var 28 a-kasser med faldende ledighed. Dette har været niveauet de første 4-5 måneder. Det er kun for Offentligt Ansatte (se nedenfor), at det har betydet, at der var flere ledige og aktiverede i a-kassegruppen i november 2005, set i forhold til november Pædagogmedhjælpere Pædagogmedhjælpernes A-kasse ophører (pr. 31/12-05) som selvstændig a-kasse og bliver en del af FOA. Udfasningen af Pædagogmedhjælpernes A-kasse og overflytning til FOA er dog allerede sket op til udgangen af året, og der er derfor på nuværende tidspunkt kun 1 ledig registreret under Pædagogmedhjælpernes A-kasse. Samlet set betyder ændringen for Offentligt Ansattes A-kasse i, at der er kommet en stigning i antallet af både ledige og aktiverede på i alt 20,3% fra november 2004 til november FOA s samlede ledighedsprocent er steget fra 4,0% i november 2004 til 4,4% i november Akademikere For Akademikernes A-kassegruppe har der været et samlet fald i antal ledige og aktiverede på 11,9% mellem november 2004 og november Dette dækker over et større fald for Ingeniører (17,5%) og CA, Økonomernes A-kasse (15,2%), hvor begge faldt mere end det samlede fald for alle ledige. Hvorimod faldet for A-kassen for Journalistik, Komm. og Sprog, Magistre og Akademikernes A- kasse lå under det samlede fald for alle ledige og aktiverede. Dermed har Magistrene og A-kassen for Journalistik, Komm. og Sprog forsat en højere ledighedsprocent (hhv. 9,7% og 7,6%) end ledigheden blandt alle forsikrede ledige, som i november 2005 var på 5,9%. Byggefagene For a-kasserne som dækker byggefagene, har der samlet set været et fald på 42,1% i antallet af ledige og aktiverede i forhold til november For El-fagets A-kasse er ledighedsfaldet mindst med 36,5%, men det betyder dog stadig, at ledigheden for A-kassen er nede på 3,5%. I Malerfaget og Maritim A-kasse er antallet af ledige faldet med 42,0% fra november 2004 til november Det er et større fald end i oktober 2005, hvor antallet af ledige faldt med 30,2% på ét års sigt. Ledighedsprocenten for A-kassen var på 1,7% i november For Blik og Rørarbejdernes A-kasse er antallet af ledige og aktiverede faldet med 44,6%, mens det selv samme fald er på 45,1% for TIB s vedkommende. De to a-kasser har dog den største ledighedsprocent blandt byggefagene på hhv. 3,6% og 4,2% i november 2005 til sammenligning lå ledighedsprocenten i de to a-kasser på hhv. 6,3% og 7,7% i november Funktionærer og tjenestemænd Antallet af ledige og aktiverede i A-kassegruppen Funktionærer og tjenestemænd er faldet med 10,4% fra november 2004 til november Størst har faldet været i Danske Sundhedsorganisationer med knap 30% således, at de nu har en ledighed på 0,5%. I den modsatte ende finder man Lærernes A-kasse, hvor antallet af ledige og aktiverede er faldet med 1,1% i den samme periode. Blandt STA er antallet af ledige og aktiverede faldet med 19,4% i forhold til november 2004, mens Socialpædagogerne og Børne- og Ungdomspædagogerne har haft et fald på hhv. 2,7% og 3,6%. Selvstændige A-kassen for Selvstændige har haft et fald i antallet af ledige og aktiverede på 7,4% siden november For DANA har faldet været på 21,3%, mens antallet af ledige og aktiverede er faldet med kun 0,4% i ASE. Dog er ledighedsprocenten lavest i ASE (4,5%) sammenlignet med DANA (5,8%).

4 Skema 3 Gennemsnitlig antal ledige samt gennemsnitlig antal aktiverede fordelt på a-kassegrupper og a-kasser; november 2004 og november 2005 Gennemsnitlig Gennemsnitlig Gennemsnitlig antal Ændring i procent antal ledige antal aktiverede ledige og aktiverede nov-05 nov-04 nov-05 nov-04 nov-05 nov Selvstændige ,4 DANA ,3 ASE ,4 Akademikere ,9 Akademikernes A-kasse ,9 CA, Økonomernes A-kasse ,2 Ingeniører ,5 Journalistik, Komm. og Sprog ,8 Magistre ,0 Funktionærer og tjenestemænd ,4 Børne- og Ungdomspædagoger ,6 Danske Sundhedsorganisationer ,5 Lærerne ,1 Funktionærerne og Tjenestemænd ,6 Socialpædagogerne ,7 STA ,4 HK ,8 Tekniske funktionærer ,9 Sælgerne ,2 It-faget og Merkonomerne ,5 Funktionærerne og Servicefaget ,6 Lederne ,2 Teknikere ,2 Byggefagene ,1 Blik og Rørarbejderne ,6 El-faget ,5 Malerfaget og Maritime ,0 Træ-Industri-Byg ,1 Metalarbejderne ,7 Faglig Fælles A-kasse ,9 Nærings- og Nydelsesmiddelarb ,9 Offentligt Ansatte ,3 Øvrige ,3 Danske Lønmodtagere ,9 Frie Funktionærer ,7 Kristelige ,6 Pædagogiske medhjælpere ,8 RestaurationsBranchen ,0 Ikke-forsikrede ,1 Ukendt a-kasse ,0 I alt ,6 Kilde: Danmarks Statistik og AF-. Anm: Pga. afrunding kan summerne variere. Note: Danske Sygeplejerskers A-kasse har skiftet navn til Danske Sundhedsorganisationers A-kasse. Pr. 1. april 2005 er jordmødre (ca. 300 i ) overført fra Funktionærernes og Tjenestemændenes A-kasse til Danske Sundhedsorganisationers A-kasse på landsplan. Pr. 1. januar 2005 er SiD og KAD fusioneret under navnet Faglig Fælles A-kasse (3F) tallene for 3F er summen af SiD og KAD. I september og oktober 2005 er medlemmer af PMF på landsplan (ca i ) overflyttet til FOA.

5 Skema 4 Gennemsnitlig antal ledige samt ledige i pct. af forsikrede fordelt på a- kassegrupper og a-kasser; november 2004 og november 2005 Hele landet Gennemsnitlig Ledige i procent af Ændring Ledige i procent af Ændring antal ledige antal forsikrede i procent antal forsikrede i procent nov-05 nov-04 nov-05 nov nov-05 nov Selvstændige ,8 5,0-5,9 3,4 3,7-8,5 DANA ,8 6,2-18,9 3,6 4,3-21,8 ASE ,5 4,6 0,6 3,4 3,5-3,8 Akademikere ,1 7,0-10,1 5,2 6,1-12,0 Akademikernes A-kasse ,2 5,9-9,2 4,4 5,2-10,7 CA, Økonomernes A-kasse ,0 5,9-13,0 4,6 5,7-17,7 Ingeniører ,3 5,2-17,8 3,6 4,6-19,8 Journalistik, Komm. og Sprog ,6 8,9-12,7 7,3 8,8-15,5 Magistre ,7 10,6-4,9 8,2 8,9-4,0 Funktionærer og tjenestemænd ,9 4,1-7,9 3,2 3,6-10,6 Børne- og Ungdomspædagoger ,4 3,5-1,5 4,1 4,3-3,8 Danske Sundhedsorganisationer ,5 0,6-17,6 0,8 0,8-3,5 Lærerne ,8 3,7 0,6 3,1 3,1-1,1 Funktionærerne og Tjenestemænd ,2 5,5-9,6 5,1 6,0-17,3 Socialpædagogerne ,8 4,9-1,7 4,7 5,0-3,6 STA ,1 3,9-21,5 2,9 3,5-16,3 HK ,8 7,2-10,9 6,1 7,3-18,8 Tekniske funktionærer ,4 6,1-13,6 4,1 5,1-19,8 Sælgerne ,6 4,6 0,0 3,9 4,4-13,8 It-faget og Merkonomerne ,9 6,2-23,6 4,8 6,3-25,5 Funktionærerne og Servicefaget ,9 7,5-12,0 5,1 6,0-17,0 Lederne ,1 3,8-18,7 2,7 3,4-19,1 Teknikere ,5 11,2-9,4 6,9 8,7-22,7 Byggefagene ,5 6,0-42,6 3,0 4,9-40,5 Blik og Rørarbejderne ,6 6,3-45,8 2,3 4,5-49,7 El-faget ,5 5,4-36,4 2,0 3,6-44,1 Malerfaget og Maritime ,7 3,0-45,6 3,6 5,9-40,4 Træ-Industri-Byg ,2 7,7-45,2 3,4 5,4-38,2 Metalarbejderne ,5 6,9-24,7 3,8 5,7-35,6 Faglig Fælles A-kasse ,9 10,7-11,5 7,7 9,1-19,3 Nærings- og Nydelsesmiddelarb ,7 9,2-20,0 6,9 8,7-25,4 Offentligt Ansatte ,4 4,0 21,1 4,6 4,3 19,3 Øvrige ,6 10,7-17,7 11,8 12,8-23,7 Danske Lønmodtagere ,8 4,9 33,3 4,1 4,6 18,6 Frie Funktionærer ,1 6,0-16,9 4,7 6,0-21,9 Kristelige ,2 9,3-10,7 6,9 8,4-14,1 Pædagogiske medhjælpere ,9 8,9-99,8 3,4 10,7-99,4 RestaurationsBranchen ,8 15,7-10,8 13,4 14,9-14,1 Forsikrede i alt ,9 6,6-11,3 5,1 6,1-17,3 Kilde: Danmarks Statistik og AF-. Anm: Pga. afrunding kan summerne variere. Note: Danske Sygeplejerskers A-kasse har skiftet navn til Danske Sundhedsorganisationers A-kasse. Pr. 1. april 2005 er jordmødre (ca. 300 i ) overført fra Funktionærernes og Tjenestemændenes A-kasse til Danske Sundhedsorganisationers A-kasse på landsplan. Pr. 1. januar 2005 er SiD og KAD fusioneret under navnet Faglig Fælles A-kasse (3F) tallene for 3F er summen af SiD og KAD.

6 4. Ledigheden fordelt på kommuner og amter I perioden fra november 2004 til november 2005 havde samtlige kommuner i et fald i antallet af ledige og aktiverede på ét års sigt. I Københavns Kommune er antallet af ledige og aktiverede faldet med 13,5% på ét års sigt. Ledighedsprocenten er faldet fra 6,3% i november 2004 til 5,6% i november I Københavns Amt er antallet af ledige og aktiverede faldet med 14,2% på ét års sigt. Ligesom forrige måned har kommunerne Hvidovre, Ledøje-Smørum og Rødovre det største ledighedsfald (26,8%, 25,6% og 22,7%). Ledøje-Smørum er dermed fortsat den kommune i, som har den laveste ledighedsprocent i regionen (2,1%). Det mindste ledighedsfald har kommunerne Ishøj og Værløse haft (5,1% hhv. 5,5%). Den højeste ledighedsprocent i regionen var i november 2005 i Ishøj Kommune. Her var 8,3% ledige mod 7,4% i november forrige år. Skema 5 Ikke-forsikrede i kommunerne I november 2005 var der i gennemsnit ikke-forsikrede arbejdsmarkedsparate ledige i. Det er et fald på 7,1% forhold til november Udviklingen i antallet af ikke-forsikrede ledige samt deres andel af samtlige ledige er vidt forskellig fra kommune til kommune. I både Rødovre og Hvidovre Kommune, hvor antallet af ledige og aktiverede er faldet kraftigt på ét års sigt, er antallet af ikke-forsikrede ledige faldet markant (hhv. 54,9% og 49,5%). I modsætning hertil findes en kommune som Herlev, hvor antallet af ikke-forsikrede ledige er steget med de 57,9%. Herlev Kommune har sammen med Gladsaxe igennem 2005 dannet arbejdsmarkedscentret Østmarken. Det har medført, at rådighedsvurderingen i de to kommuner føres ud fra det samme grundlag. I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at antallet af ikke-forsikrede ledige i Gladsaxe er faldet med 3,2% på ét års sigt. Det er desuden en ny udvikling i forhold til de foregående måneder. Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede fordelt på kommuner; november 2004 og november 2005 Gennemsnitlig antal Ændring i Ledige i procent af Gns. antal Ændring i ledige og aktiverede pct. arbejdsstyrken ikke-forsikrede ledige pct. Andel nov-05 nov nov-05 nov-04 nov-05 nov nov-05 Københavns Kommune ,5 5,6 6, ,2 12,1 Frederiksberg Kommune ,1 4,8 5, ,1 16,2 Københavns Amt ,2 4,3 4, ,9 19,8 Albertslund ,1 5,8 6, ,0 24,6 Ballerup ,4 3,8 4, ,5 16,5 Brøndby ,0 5,7 6, ,9 20,4 Dragør ,1 3,0 3, ,3 5,9 Gentofte ,3 3,3 3, ,0 12,5 Gladsaxe ,0 4,6 5, ,2 29,8 Glostrup ,1 4,5 4, ,4 19,0 Herlev ,0 4,9 4, ,9 18,4 Hvidovre ,8 4,6 6, ,9 20,3 Høje-Taastrup ,8 5,0 5, ,9 17,8 Ishøj ,1 8,3 7, ,1 24,3 Ledøje-Smørum ,6 2,1 2, ,1 Lyngby-Taarbæk ,0 3,6 3, ,2 23,0 Rødovre ,7 4,1 5, ,5 13,7 Søllerød ,3 3,0 3, ,1 12,3 Tårnby ,5 4,5 5, ,3 23,6 Vallensbæk ,4 3,3 3, ,0 4,2 Værløse ,5 3,1 3, ,0 21,7 Korrektion ,6 4,9 5, ,1 15,7 Kilde: Danmarks Statistik Anm: Pga. afrunding hos Danmarks Statistik kan summerne variere.

7 5. Personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Færre i aktivering i I november 2005 bestod antallet af personer der var i aktivering af Sammenlignet med november 2004 svarer det til et fald på 24,7%. Antallet af personer, der var i vejledning, er faldet fra 355 personer til 273 personer, hvilket svarer til et fald på 23,1% på ét års sigt. Faldet i antallet af personer, der var i uddannelsesaktivering, ligger på 18,7%. Det største fald har været inden for job med løntilskud. Her har faldet været på 34,3%. Antallet af personer, der var i virksomhedspraktik i november 2005, var på 160. Set i forhold til november 2004 er det en stigning på 7,4%. På landsplan har der, såvel som i, været et fald i mængden af aktiveringstilbudene uddannelse og job med løntilskud. Ledige, der har taget imod tilbudene vejledning og virksomhedspraktik er derimod steget på landsplan. Flere på orlov I er både antallet af personer på orlov og antallet af ledige på orlov faldet gennem analyseperioden. I første tilfælde med 10,3% og det andet med 21,1%. På landsplan afviger faldene ikke så meget fra s. Her er der tale om et fald på hhv. 13,2% og 22,6%. Efterløn og Overgangsydelse Fra november 2004 til november 2005 faldt antallet af personer på efterløn og i overgangsydelse med personer, svarende til et fald på 41,6%. Det dækker over et fald på 13,2% i antallet af personer på efterløn, mens antallet af personer på overgangsydelse er faldet med 56,9%. Skema 6 Gennemsnitlig antal personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i og hele landet; november 2004 og november 2005 Hele landet nov-05 nov-04 Ændring Ændring nov-05 nov-04 i procent i procent Vejledning , ,9 Uddannelse , ,4 Job med løntilskud , ,1 Virksomhedspraktik , ,0 Aktivering i alt , ,0 Børnepasningsorlov , ,2 heraf ledige , ,6 Orlov I alt , ,2 heraf ledige , ,6 Efterløn , ,4 Overgangsydelse , ,8 Efterløn og Overgangsydelse i alt , ,8 Kilde: Anm: Danmarks Statistik og AF- Orlov er incl. Rotation og Job med løntilskud er incl. Individuel job med løntilskud.

8 6. Kontanthjælpsmodtagere mv. Af nedenstående tabel fremgår antallet af personer, som modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i de storkøbenhavnske kommuner (kontanthjælpsmodtagere samt personer i revalidering). De seneste tal er fra september I tabellen angives ligeledes antallet af kontanthjælpsmodtagere, som er tilmeldt AF. Data er udtrukket fra AMANDA den 25. januar Skema 7 Antal personer, som modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, juni 2005, samt kontanthjælpsmodtagere som er tilmeldt AF, opgjort pr. 25/ Antal personer på Kontanthjælp Antal personer i Revalidering Antal aktiverede Kontanthjælpsmodtagere Antal modtagere af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i alt Antal kontanthjælpsmodtagere tilmeldt AF i alt september 2005 Status pr Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Albertslund Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Ledøje-Smørum Lyngby-Taarbæk Rødovre Søllerød Tårnby Vallensbæk Værløse Kilde: Danmarks Statistik og AF- Note: Kolonnen "Modtagere af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik" omfatter kontanthjælpsmodtagere, personer i revalidering samt aktiverede kontanthjælpsmodtagere, men ikke personer som modtager hjælp i særlige tilfælde