NATURVIDENSKABELIG ANALYSE OG KONSERVERING

Transkript

1 AR TI KE L Ma ÅN j 2 ED 01 E 5 NS NATURVIDENSKABELIG ANALYSE OG KONSERVERING M håndtering og udvælgelse af fund fra Femern Bælt udgravningerne Af: Rikke Lund Pedersen, arkæolog og fundansvarlig på Femern Bælt udgravningerne Siden Museum Lolland-Falster påbegyndte de arkæologiske udgravninger forud for etableringen af den faste Forbindelse over Femern Bælt i august 2013, er der fremkommet over arkæologiske fund. Fundene vaskes, tørres og pakkes samt dokumenteres i form af registrering, fotografering og eventuelt 3D genstandsfotografering og genstandstegning. Udvalgte fund sendes løbende til analyse og konservering hos museets eksterne samarbejdspartnere, dels for at opnå yderligere viden, der kan være betydningsfuld for forståelsen af såvel fundene som udgravningerne og det omgivende landskab, og dels for at bevare fundene for eftertiden. Femern Bælt udgravningerne Anlægget af Femern Bælt-tunnelen mellem Danmark og Tyskland giver Museum Lolland-Falsters arkæologer mulighed for at undersøge et 187 ha inddæm- met areal bag stormflodsdiget øst for Rødbyhavn på Lolland for at fastslå spor efter fortidsminder. Området, hvor udgravningerne finder sted, har i de seneste år gennemgået store forandringer, og Lollands kystlinje har flyttet sig markant gennem tiden. De gentagne oversvømmelser, som området har været udsat for, har gjort bevaringsforholdene utroligt gode, da de fundbærende lag befinder sig i forseglede og iltfrie omgivelser under grundvandsspejlet. Museets arkæologer er i gang med at undersøge den gamle kyst og havbund, der i stenalderen var en del af en beskyttet lagune. Området var en foretrukken bopladslokalitet i stenalderen, da fiskeri i den lavtliggende lagune var en sikker ernæringsvej. De kystnære bopladsaktiviteter er dateret til ca f.kr. Såvel de velbevarede fund som

2 resultater fra de naturvidenskabelige analyser bidrager med ny viden om blandt andet stenaldermenneskets hverdag og aktivitet i området, landskabs- og ressourceudnyttelse, fremstilling og brug af forskellige genstandstyper samt genstandenes kronologiske stilling. Fundene Blandt det indsamlede materiale er flint- og trægenstande, keramik, dyre- og fiskeknogler, ben- og pilespidser og endda Danmarks ældste gedehjerne (fig. 1-3). Fig. 2. Gedekranium med dele af dyrets hjerne opbevaret i plastbæger. Aarhus AMS Center har foretaget kulstof-14 undersøgelser på kraniet og fastslået, at geden levede mellem og f.kr. i den tidligste del af bondestenalderen. Fig. 3. Et af de mange fiskegærder fundet under udgravningerne. Fiskegærdet er dateret til ca f.kr. tørret, sker der en vurdering af fundene inden den videre behandling. Flint og keramik uden madskorpe kan for eksempel godt tåle at blive vasket og tørret, mens træ kun kan tåle at blive vasket. Gennem flotering af jordprøver er det muligt at udskille makrofossiler som plantedele, mens det ved soldning af jord er muligt at forøge fundmængden. Fig. 1. Skæftet flintøkse fra tidlig neolitikum. Økserne er et af de typiske fund fra stenalderen, men er utroligt sjældne i skæftet form. Når et fund udgraves i felten, forsynes det med journalnummer, lokalitet og fortløbende fundnummer, som viser, på hvilken udgravning, det er fundet. Ved hver arbejdsdags afslutning hjemtages alle udgravede fund for at blive vasket, soldet, floteret og tørret hos museets Fundhåndtering. Da det ikke er alle fund, som er velegnede til at blive vasket og Ved fundvask er det vigtigt ikke at fjerne noget, der kan give vigtig information. Det kunne for eksempel være brugsspor på overfladen eller spor af, hvordan en genstand er fremstillet (fig. 4). Når fundene vaskes, kan forskellige karakteristika blive synlige eller træde tydeligere frem. Det er karakteristika, som kan hjælpe med at aldersbestemme fundene. Forskellige genstandstyper ændrer sig over tid og ved for eksempel keramik er randskår, hanke og ornamenterede skår særligt gode at bruge til typologisk datering.

3 Fig. 4. Tilspidset stage med bearbejdningsspor i form af snit udført med et redskab. Dokumentation Fundene registreres i MUD (Museernes Udgravningsdata) med en række relevante informationer som blandt andet fundnummer, materiale, genstand, datering, antal, beskrivelse, mål og fundkontekst. På baggrund af indtastningerne i MUD er det muligt at udarbejde spredningskort, der viser forskellige genstandstypers placering. I forbindelse med registreringen pakkes fundene i emballage velegnet til bestemte genstandstyper. Fundene sorteres efter lokalitet og genstandstype, og alle på nær det organiske materiale pakkes herefter i syrefrie museumsæsker, som magasineres i et fundmagasin. Det organiske materiale magasineres i kølecontainere med en konstant temperatur på +5 ºC for at undgå udtørring. Udvalgte udgravningsfund fotograferes og tegnes løbende. Digital fotografering og genstandstegning har til formål at dokumentere udgravningsfundene. De seneste års teknologiske udvikling har givet arkæologerne flere muligheder inden for digital dokumentation. Ved hjælp af 3D genstandsfotografering kan der produceres 3D modeller af udgravningsfund både i felten, og efter fundene er hjembragt til museets Fundhåndtering. Digitalisering af fund i 3D har fordele som blandt andet opnåelse af computermodeller, hvori man kan rotere genstandene rundt, zoome ind og ud, bedre visualisering, stor detaljeringsgrad, dimensionsmål samt digital bevaring for eftertiden (fig. 5). 3D genstandsfotografering er en ny dokumentationsmetode, som er blevet taget i brug på udgravningerne grundet projektets tidsramme og den store fundmængde. I situationer, hvor der ikke er ressourcer til konservering af for eksempel omfangsrige trægenstande, kan 3D genstandsfotografering anvendes som erstatning for konservering. Nationale og internationale samarbejdspartnere I forbindelse med den store opgave med de arkæologiske udgravninger indhenter Museum Lolland-Falster råd og sparring både nationalt og internationalt. I 2014 sendte museet konservering og naturvidenskabelige undersøgelser i udbud. Det blev vundet af Nationalmuseet, Statens Naturhistoriske Museum og Aarhus AMS Center. Derudover benyttes også samarbejdspartner på Bradford Universitet i England. Museet indgår derfor for eksempel i forbindelse med udgravningerne og fundhåndteringen i et nært samarbejde med medarbejdere fra disse institutioner. Konservering Arkæologiske fund kan være meget skrøbelige og nedbrudte, idet materialerne ikke længere har den oprindelige styrke og struktur efter mange hundrede eller endda tusinde år i jorden eller vandet. Eksempelvis kan træ fundet i våde omgivelser umiddelbart se velbevaret ud, men cellestrukturen er som regel meget nedbrudt og udfyldt med vand. Hvis træet bliver lagt til tørre uden behandling, vil det miste sin oprindelige facon, slå revner og gå i stykker. Særligt skrøbelige fund optages i præparater og bringes til konservatorerne på Nationalmuseet for at blive udgravet og konserveret under de rette forhold på konserveringsværkstedet (fig. 6). Fig. 5. Eksempel på 3D model af et hundekranium. Konservering af arkæologiske fund har til hensigt at stoppe eller hæmme nedbrydningsprocessen, så fundene kan bevares og opbevares for eftertiden. Bevaring af fundene kræver særlige konserveringsmetoder afhængig af materialetype.

4 Fig. 7. Pil uden pilespids men med besnøring og aftryk af styrefjerene i tjæremassen. Pilen på 86 cm er dateret til sent i tragtbægerkultur eller til enkeltgravskultur. Fig. 6. Arkæologer i færd med at optage et fund i præparat. Det gøres ved først at grave rundt om fundet, således at det kommer til at ligge på en jordforhøjning. Dernæst indkapsles fundet og jorden i gips for at stabilisere og bevare fundet intakt under optagning og transport. Såvel enestående som repræsentative fund udvælges til konservering. Blandt de mange spændende fund fra de igangværende og allerede afsluttede udgravninger er flere velbevarede flint- og træredskaber brugt til for eksempel fiskeri og jagt eller dagligdagens gøremål i stenalderen såsom buer og pile, spyd, lystre, paddelårer, skæftet flintøkse og flintdolk med barkskæfte blevet sendt til konservering (fig. 7-9). Konservatorerne fra Nationalmuseet udfører også feltkonservering. I forbindelse med fund af 5000 år gamle fodspor har konservatorerne lavet profil- og fladeaftræk af fodsporene i felten. Det foregår ved først at udtørre fladerne med en gasflamme for derefter at påføre speciel lim og skum (fig. 10). Fodsporene optages herefter på træplader og bringes til Nationalmuseet for at blive færdigbehandlet. Fig. 8. Fiskelyster fra stenalderen bestående af to sidegrene til at klemme fast om ålen og en benspids til at spidde den. Sidegrenene og benspidsen har oprindeligt været monteret på et langt skaft, som ikke er bevaret. Fundet bekræfter en gammel teori om fiskeredskabets udformning, som arkæologer har støttet sig til gennem årtier. Naturvidenskab Inden for arkæologien er typologisk datering den ældste og mest almindelige dateringsmetode. En arkæologisk genstand dateres ud fra kendskabet til andre lignende genstandes alder, form og stil. Ønskes en datering i kalenderår, må der dog tys til naturvidenskabelige analyser. Brugen af naturvidenskabelige analyser i arkæologien kan bidrage med yderligere viden. Fundene og fundkonteksten kan rumme en række informationer, som kan være betydningsfulde for forståelsen af såvel fundene som udgravningerne og det omgivende landskab. Derfor er det vigtigt, at der allerede på et tidligt tidspunkt tages stilling til, hvilke Fig. 9. Flintdolk med barkskæfte fra ældre bronzealder (ca f.kr.). Flintdolken var mandens foretrukne våben i denne periode.

5 Fig. 10. Konservator i færd med at lave et profilaftræk af fodsporene. Eksempel på fodspor ses i øvre højre hjørne. Fodsporene blev afsat i den gamle havbund af to personer, der forsøgte at redde deres fiskegærde under en storm (Det store foto: Nationalmuseet). analyser der er mulige, og hvilke problemstillinger de kan være med til at belyse. Analysemetoder som kulstof-14 datering kan fortælle om genstandes eksakte alder, mens vedbestemmelse kan fortælle om, hvilke træsorter det forhistoriske menneske brugte til fremstilling af genstande, både, huse med mere. Derudover kan vedbestemmelse også i nogle tilfælde bidrage til forståelsen af genstandes funktion. Nogle træsorter er nemlig egnede til fremstilling af visse genstandstyper. For eksempel er ask velegnet til paddelårer og spyd, mens hassel er velegnet til fiskegærder (fig. 11). I forbindelse med konservering udtages der i nogle tilfælde prøver af genstandene til naturvidenskabelige analyser. Det er vigtigt at udtage materiale til analyser inden konservering for ikke at risikere at ødelægge prøveresultaterne. Mængden af prøvemateriale afhænger af analysemetode og udtages altid under hensynstagen til genstandenes senere udstillings- og studiebrug. Der kan udtages prøver af mange forskellige materialetyper som for eksempel træ, keramik, knogler og jord til naturvidenskabelige analyser. Prøveudtagelse foretages af arkæologer fra Museum Lolland-Falster og museets samarbejdspartnere både ude i felten, og efter fundene er hjemtaget. Publikationer og udstillinger Både fundene og resultaterne af de naturvidenskabelige analyser bidrager med vigtig viden, som indgår i de samlede tolkninger af de arkæologiske udgravninger. Fundene og resultaterne publiceres løbende på blandt andet Museum Lolland-Falsters hjemmeside ( og i udgravningsberetninger, artikler, videointerviews og pressemeddelelser (fig. 12). Særligt repræsentative udgravningsfund udvælges til udstillingsbrug. Museum Lolland-Falster planlægger i forbindelse med den faste forbindelse over Femern Bælt en ny og større udstilling på Stiftsmuseet i Maribo om de arkæologiske udgravninger. Her kan interesserede få yderligere indblik i udgravningerne og de foreløbige udgravningsresultater samt se nogle af de mange udgravningsfund.

6 Kulstof-14 datering Med kulstof-14 metoden kan man aldersbestemme genstande, som indeholder grundstoffet kulstof. Det gøres ved at måle mængden af radioaktive kulstofatomer i organisk materiale som for eksempel træ, knogler eller madrester på keramik. Radioaktivt kulstof nedbrydes med en kendt hastighed, idet den oprindelige mængde af kulstof-14 halveres efter år. Efter år er der kun en fjerdedel tilbage osv. På baggrund af henfaldet kan man regne sig frem til det tidspunkt, hvor planter, dyr eller mennesker døde og ophørte med at optage radioaktive kulstofatomer via fotosyntesen. Dendrokronologi Med dendrokronologi eller årringsdatering kan man aldersbestemme træer ved at tælle de årringe, der ses på tværsnittet af en træstamme. Ved at sammenstille årringsmønstre fra levende træer med årringsmønstre fra gammelt træ fundet ved arkæologiske udgravninger, som for eksempel træ brugt til huse, både og genstande, er det muligt at udarbejde sammenhængende årringsmønstre eller grundkurver over årringsvariationerne for et område, der rækker flere tusinde år tilbage i tiden. Dendrokronologisk datering kan ved hjælp af grundkurverne give oplysninger om, hvornår træer er blevet fældet og hvor længe træerne har groet. Kendes tidspunktet for fældningen af træer, som har leveret tømmer til for eksempel et hus, kendes for det meste også dateringen af huset. Vedbestemmelse Med vedbestemmelse kan man identificere træsorter. Træ fra arkæologiske udgravninger kan fortælle om menneskets brug af træ, skovbrug og træernes udbredelse i fortiden. Træet havde mange anvendelsesmuligheder, da det blev brugt til fremstilling af huse, både, genstande med mere. Med vedbestemmelse er det muligt at fastslå landskabs- og ressourceudnyttelse samt hvilke træsorter der blev anvendt til fremstilling af forskellige genstandstyper. Fig. 12. Produktionsselskabet DocEye producerer for Femern A/S et videointerview med medarbejdere fra Museum Lolland- Falster. Interviewet foregår hos konservatorerne på Nationalmuseet i Brede. Pollen- og makrofossilanalyse Med pollen- og makrofossilanalyse kan man finde pollen og plantedele som frø, blade og korn i jord. Makrofossiler findes ved at flotere jordprøver, mens pollen findes ved at udtage pollenkorn fra jordprøver som ses i mikroskop. Pollen og makrofossiler kan belyse en række forhold som hvilke planter der voksede i et område og vegetationsudvikling. Artsbestemmelse af knogler Ved artsbestemmelse af dyreknogler kan man fastslå, hvilke dyreart knoglerne stammer fra. Knogler artsbestemmes ved sammenligning med skeletter fra en referencesamling på Statens Naturhistoriske Museum. Det er også muligt at alders- og kønsbestemme dyr samt se tegn på sygdom. Artsbestemmelse af knogler kan bidrage med informationer om blandt andet det forhistoriske menneskes levevilkår og miljø, ressourceudnyttelse af vilde og domesticerede dyr samt rituel adfærd. Snit- og hugspor samt skudmærker på knoglerne kan indikere, hvordan dyr blev jagtet, slagtet og pelset samt hvilke redskaber der blev anvendt hertil. Fig. 11. Beskrivelse af udvalgte naturvidenskabelige analyser.

7

8