OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

Transkript

1 OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport nr. 324, 2011

2 Indhold: Indledning...2 Udgravningens forhistorie...2 Udgravningens hovedresultater...2 Undersøgelsens perspektiver...3 Landskabet...4 Udgravningens data...4 Udgravningsmetode...4 Dataliste...4

3 Indledning Følgende rapport omhandler den arkæologiske forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune. Bygherre er således Middelfart kommune, som følgelig har finanseret den arkæologiske forundersøgelse. Der fremkom ved forundersøgelsen tre anlæg af arkæolgisk interesse i form af kogegruber med mulig datering til yngre stenalder eller bronzealder samt rester af et betonfundament, der formentlig stammer fra den tyske befæstning af Lillebæltsbroen Udgravningens forhistorie På marken, hvor byggeriet skal foregå, er der tidligere ved amatørarkæologiske rekognoseringer påvist spor af aktiviteter fra yngre stenalder og dele af bronzealderen i form af løsfundne redskaber af flint og keramik. Ligeledes er der påvist oppløjede anlæg (gruber og ildsteder), og det måtte således antages, at der kunne være bevarede jordfaste fortidsminder på byggeområdet. Endelig fremgik det af ældre kortmateriale, at den planlagte bygning er placeret i et område, hvor der har været militære anlæg i forbindelse med befæstningen af det sydlige brohoved på den gamle Lillebæltsbro. Blandt andet opførtes under den tyske besættelse tre såkaldte flaktårne (tårne til luftværnskyts) på Fynssiden af broen, hvoraf rester af betonfundamentet til det ene i dag ses på bakken umiddelbart øst for det undersøgte område. Figur. 1. Anlæg G. Kogegrube fra yngrestenalder/bronzealder. Gruben har fyld med indhold af trækul og varmepåvirkede sten. Foto: Jesper Langkilde. Udgravningens hovedresultater Der blev ved undersøgelsen trukket fem nordsyd-vendte søgegrøfter af 2 meters bredde i undersøgelsesområdets nordlige del, samt to mindre sonderingshuller i den sydlige del (fig. 2). Der fremkom i søgegrøfterne kun to forhistoriske anlæg i form af gruber (anlæg J og G). Anlæg J fremstod som en mindre trækulsfarvet plet i den lyse undergrund, og er formentlig de nederste rester af en kogegrube. Anlæg G fremstod som en brun cirkulær plet i den lyse undergrund. Anlægget viste sig ved snit at være en godt bevaret ca. 30 cm dyb kogegrube med fyld af trækul og varmepåvirkede sten (fig. 1). Der fremkom i anlæggene ingen daterende fund, men de skal formentlig henføres til yngre stenalder eller bronzealder på baggrund af 2

4 Figur 2. Oversigt over de gravede søgegrøfter samt de mindre sonderingshuller mod syd. Illustration: Jesper Langkilde. udseende og de øvrige fund i området. For at dække hele det af byggeriet berørte område skulle søgegrøfterne have været fortsat mod syd til Galsklintvej. Dette blev imidlertid opgivet, da det blev klart at den sydlige halvdel af undersøgelsesområdet udgør en større naturlig lavning med mindst 2 meter påført fyld (fig. 3 og 4). I sonderingshullerne længst mod syd (A og B) var der således ikke nået fast bund i 2 meters dybde. De fremkomne forhistoriske anlæg J og G lå på den nordlige kant af den store lavning. Lavningen har formentlig oprindeligt været et sumpet eller i perioder vandfyldt område. De store mængder fyld er formentlig påført i forbindelse med opførelsen af Lillebæltsbroen Lagfølgen i grøfternes profiler kunne desuden tyde på, at der er afgravet materiale fra den oprindelige overflade både på bakketoppen i den nordlige del og i lavningen forud for opfyldningen. Eventuelle fortidsminder kan således være fjernet i afgravede områder. I søgegrøft H fremkom i det opfyldte område længst mod syd kanten af et kraftigt betonfundament (anlæg M). Fundamentet er formentlig en rest af tyske befæstningsanlæg fra Undersøgelsens perspektiver Figur 3. Snit gennem de kraftige opfyldningslag set fra syd i grøft F. Foto: Jesper Langkilde. På baggrund af ovenstående er der ikke indstillet områder til yderligere arkæologisk undersøgelse. Det må formodes, at et eventuelt forhi3

5 Figur 4. Kort over området fra 1800-tallet. Den opfyldte lavning ses sydøst for de med rødt markerede søgegrøfter. storisk bopladsområde skal søges på plateauet umiddelbart nord og nordøst for undersøgelsesområdet. Ved anlægsarbejde i det opfyldte område mellem de gravede søgegrøfter og Galsklintvej kan der forventes at fremkomme yderliger rester af anlæggene fra I så fald må placeringen af disse registreres. Landskabet svarshavende museumsinspektør var Mikael Holdgaard Nielsen. Udgravningsmetode Søgegrøfterne blev gravet med ca. 15 meters mellemrum med en 22 ton bæltetrukket maskine med 2 meter rabatskovl. Dataliste Undersøgelsen har journalnummer OBM Det undersøgte område ligger i stærkt kuperet Oldsager og originaldokumentation opterræn på kanten af en israndsbakke. Terrænet bevares på Odense Bys Museer. ligger således højt mod nord og falder kraftigt mod syd, og der ses en højdeforskel på op til 10 meter over en strækning på ca. 85 meter (søgegrøft F). Undergrunden består hovedsageligt af sand og grus med enkelte mere lererede områder, især i områdets nordlige del. Udgravningens data Undersøgelsen blev foretaget i perioden af arkæolog Jesper Langkilde. An4

6 Tidstavle År f./e. Kristus Historisk tid Jernalder Bronzealder Bondestenalder Jægerstenalder Rensdyrjægerkultur Kystkultur Middelalder (1050/1536) Vikingetid Germansk jernalder Romersk jernalder Førromersk jernalder Yngre bronzealder Ældre bronzealder Dolktid Enkeltgravskultur Tragtbægerkultur Ertebøllekultur Kongemosekultur Maglemosekultur Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur 5