FUNDHÅNDTERINGSPROCESSEN

Transkript

1 TI KE L M Fe ÅN br ED ua E r2 N 01 S 4 AR FUNDHÅNDTERINGSPROCESSEN - på Femern Bælt udgravningerne Af: Rikke Lund Pedersen, arkæolog og fundansvarlig på Femern Bælt udgravningerne Når et arkæologisk fund er udgravet i felten, er arbejdet langt fra slut for arkæologerne. Der udestår stadig vask, tørring og pakning af fund samt dokumentation i form af registrering, fotografering og genstandstegning samt eventuelt 3D scanning og konservering. Bagefter skal fundene enten opbevares på museets magasin eller indgå i en af museets udstillinger. Denne artikel omhandler fundhåndteringsprocessen på Museum Lolland-Falsters arkæologiske udgravninger forud for etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt. Anlægget af Femern Bælt-tunnelen giver museets arkæologer mulighed for at undersøge et 187 ha inddæmmet areal bag stormflodsdiget øst for Rødbyhavn på Lolland for at fastslå spor efter fortidsminder. Siden udgravningerne blev påbegyndt i august 2013 er der fremkommet talrige arkæologiske fund. Udgravningerne Området, hvor udgravningerne finder sted, har i de seneste år gennemgået store forandringer, og Lollands kystlinje har flyttet sig markant gennem tiden. De gentagne oversvømmelser, som området har været udsat for, har gjort bevaringsforholdene utroligt gode, da de fundbærende lag befinder sig i forseglede og iltfrie omgivelser under grundvandsspejlet. Museets arkæologer er i gang med at undersøge den gamle kyst og havbund, der i stenalderen var en del af en beskyttet lagune. Området var en foretrukken bopladslokalitet i stenalderen, da fiskeri i den lavtliggende lagune var en sikker ernæringsvej. De kystnære bopladsaktiviteter er dateret til ca f.kr., hvilket er samtidig med, at landbruget for alvor får fodfæste her i landet. De velbevarede fund bidrager med ny viden om stenaldermenneskets hverdag og aktivitet i

2 området og kan forhåbentlig være med til at give en større forståelse af skiftet fra jæger til bonde, som sker ca f.kr. Fundene Når et fund udgraves i felten forsynes det med journalnummer, lokalitet og fortløbende fundnummer, som viser på hvilken udgravning, det er fundet. Blandt det indsamlede materiale er flint- og trægenstande, keramik, ben- og pilespidser, dyre- og fiskeknogler og endda Danmarks ældste gedehjerne (fig. 1-4). Genstandene er blevet brugt til dagligdagens forskellige gøremål som f.eks. huggearbejde, bearbejdning af materialer, syning af dragter samt til at signalere prestige med. Derudover indsamles også prøver af blandt andet tilspidsede stager, hasselnøddeskaller og jord til naturvidenskabelige undersøgelser, da resultaterne af analyserne bidrager med vigtig viden, som indgår i de samlede tolkninger af de arkæologiske udgravninger. Det er oplysninger om blandt andet dateringer, ressourcer i området, materialevalg og artsbestemmelse. Fig. 1. Flintredskaber. Til venstre ses flintøkser fra tidlig neolitikum til mellem neolitikum (se tidslinje). Til højre ses flækker (nr. 1 og 3 fra top), bor (nr. 5) og tværpil (nr. 6) fra slutningen af ertebøllekultur til slutningen af tragtbægerkultur, flækkekniv (nr. 2) fra slutningen af ertebøllekultur og dolk (nr. 4) fra senneolitikum til tidlig bronzealder. Ved hver arbejdsdags afslutning hjemtages alle udgravede fund for at blive vasket, soldet, floteret og tørret på museets feltstation. Da det ikke er alle fund, som er velegnede til at blive vasket og tørret, sker der en vurdering af fundene inden den videre behandling. Flint og keramik uden madskorpe kan for eksempel godt tåle at blive vasket og tørret, mens træ kun kan tåle at blive vasket. Gennem flotering af jordprøver er det muligt at udskille makrofossiler som plantedele, mens det ved soldning af jord er muligt at forøge fundmængden (fig. 5). Flotering foregår ved, at en jordprøve skylles med vand, hvorved makrofossilerne flyder ovenpå. Ved fundvask er det vigtigt ikke at fjerne noget, der kan give vigtig information. Det kunne for eksempel være brugsspor på overfladen eller spor af, hvordan en genstand er fremstillet (fig. 6). Når fundene vaskes, kan forskellige karakteristika blive synlige eller træde tydeligere frem. Det er karakteristika, som kan hjælpe med at aldersbestemme fundene. Forskellige genstandstyper ændrer sig over tid og ved for eksempel keramik er randskår, hanke og ornamenterede skår særligt gode at bruge til datering. Det er ikke kun ved udgravninger, at der fremkommer nye fund. Ved fundvask kan der også dukke nye Fig. 2. Fragmenter af et øskenbæger dekoreret med lodrette bugafstribninger. Bægeret er dateret til tidlig neolitikum til mellem neolitikum. overraskende fund op. I forbindelse med vask af en fyrsvamp, kom der en tværpil til syne (fig. 7). Tværpile fastgjort til pileskafter af træ er udformet, så deres brede skærende æg kan forårsage stor skade på et dyr som forbløder forholdsvist hurtigt og ikke når at bevæge sig for langt væk fra jægeren. Måske havnede tværpilen i sin tid i fyrsvampen ved et fejlskud.

3 Fig. 6. Tilspidset stage med bevaret bark og bearbejdningsspor i form af snit udført med et redskab. Fig. 3. Bennål (øverst) og bennål med skråtstillede indridsninger (nederst). Fig. 7. Fyrsvamp med tværpil af flint. Tværpilen ses til venstre på fyrsvampen. Dokumentation Fig. 4. Gedekranium med dele af dyrets hjerne opbevaret i plastbæger. Moesgaard Museum har foretaget kulstof 14 undersøgelser på hjernen og fastslået, at geden levede mellem og f.kr. i den tidligste del af bondestenalderen. Fundene registreres i MUD (Museernes Udgravningsdata) med en række relevante informationer som blandt andet fundnummer, materiale, genstand, datering, antal, beskrivelse, mål og fundkontekst. På baggrund af indtastningerne i MUD er det muligt at udarbejde spredningskort, der viser forskellige genstandstypers placering. Efter registreringen pakkes fundene i emballage velegnet til bestemte genstandstyper. Udvalgte udgravningsfund fotograferes og tegnes løbende. Digital fotografering og genstandstegning har til formål at dokumentere udgravningsfundene og anvendes i forskellige sammenhænge ved blandt andet udgravningsberetninger, artikler, foredrag, pressemeddelelser og på Museum Lolland-Falsters hjemmeside Fig. 5. På soldestationen bliver opgravet jord oversprøjtet med vand, så eventuelle fund vaskes frem. De seneste års teknologiske udvikling har givet arkæologerne flere muligheder inden for digital dokumentation. Ved hjælp af 3D scanninger kan der produceres 3D modeller af udgravningsfund både i felten, og efter fundene er hjembragt til museet. 3D scanning er en hurtig og præcis opmålingsme-

4 tode, der giver mulighed for stor detaljeringsgrad i alle eksisterende fysiske forhold. Resultatet af en 3D scanning er en punktsky, der kan sammenlignes med et digitalt foto bestående af pixels. Forskellen mellem de to er, at en 3D scanning er målfast og i 3 dimensioner. Der opnås derved en computermodel, hvori man kan bevæge sig rundt. Digitalisering af fund i 3D har fordele som blandt andet digital bevaring for eftertiden, bedre visualisering samt udtræk af data som dimensionsmål, volumenberegninger og tværsnit. 3D scanning er en ny dokumentationsmetode som er blevet taget i brug på udgravningerne grundet projektets tidsramme og den store fundmængde. I situationer, hvor der ikke er ressourcer til konservering af for eksempel omfangsrige trægenstande, kan 3D scanningerne anvendes som erstatning for konservering. Fig. 9. Pil uden pilespids men med besnøring og aftryk af styrefjerene i tjæremassen. Pilen på 86 cm er dateret til sent i tragtbægerkultur til enkeltgravskultur. Konservering Arkæologiske fund kan være meget skrøbelige og nedbrudte, idet materialerne ikke længere har den oprindelige styrke og struktur efter mange hundrede eller endda tusinde år i jorden eller vandet. Særligt skrøbelige fund optages i præparater og bringes til konservator for at blive udgravet og konserveret under de rette forhold på et konserveringsværksted. Konservering af arkæologiske fund har til hensigt at stoppe eller hæmme nedbrydningsprocessen, så fundene kan bevares og opbevares for eftertiden. Blandt de mange spændende fund fra de igangværende og allerede afsluttede udgravninger er flere velbevarede træredskaber brugt til fiskeri og jagt i stenalderen såsom bue og pil, padleåre, lyster, fiskehegn og en flettet måtte til et fiskehegn (fig. 8-11). Fig. 10. Padleåre med åreblad og delvist bevaret åreskaft. Padleåren var stukket ned i den daværende havbund. Padleåren på 70 cm er dateret til neolitikum. Fig. 8. Fragmenter af en bue. Buen måler 32 cm. Pilen og padleåren blev optaget i præparater. Det gøres ved først at grave rundt om fundet, således at det kommer til at ligge på en jordforhøjning. Dernæst indkapsles fundet og jorden i gips (fig. 12). Det gøres for at stabilisere og bevare fundet intakt under optagning og transport. Efter optagning viderebringes præparatet til konservator for at få fundet konserveret og gjort klar til senere udstil-

5 Fig. 11. En næsten 6 meter lang flettet måtte til et fiskehegn. Moesgaard Museum har foretaget kulstof 14 undersøgelser på måtten og fastslået en datering på ca f.kr. Fig. 12. Arkæologer i færd med at optage pilen i præparat. lingsbrug. I forbindelse med konservering af pilen og padleåren er der blevet udtaget prøver til vedbestemmelse og kulstof 14 datering for at fastslå, hvilke træsorter redskaberne er fremstillet af og deres eksakte alder. Magasinering og udstilling Sidste led i fundhåndteringsprocessen er magasinering af fund. Fundene sorteres efter lokalitet, fundkontekst samt fundtype, og alle på nær de naturvidenskabelige prøver pakkes i syrefrie museumsæsker, som magasineres. De naturvidenskabelige prøver magasineres i kølecontainere med en konstant temperatur på +5 ºC for at undgå udtørring. Særligt repræsentative udgravningsfund udvælges til udstillingsbrug. Museum Lolland-Falster åbner en udstilling om de arkæologiske udgravninger i forbindelse med den faste forbindelse over Femern Bælt på Stiftsmuseet i Maribo fredag d. 7. februar Udstillingen har titlen Hjernen og andre gode sager. Her kan interesserede få yderligere indblik i udgravningerne og de foreløbige udgravningsresultater samt se nogle af de mange udgravningsfund.