LANDSBYENS ENERGI - HALKÆR OG HOLTET
|
|
|
- Rudolf Mikkelsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LANDSBYENS ENERGI - HALKÆR OG HOLTET Projektbeskrivelse I Aalborg Kommune er Landsbyens Energi et pilotprojekt, hvor beboerne i to landsbyer uden for kollektiv forsyning, Halkær og Holtet, tilbydes en række aktiviteter herunder en gratis energigennemgang af deres bolig. Energigennemgange gennemføres sammen med boligejer, og har til formål at finde muligheder for gennemførelse af energibesparelser og evt. til omlægning af varmeforsyningen til vedvarende energianlæg, evt. som fælles anlæg. Pilotprojektet skal bidrage med viden og baggrund til eventuelle kommende projekter, der skal spredes til Aalborg Kommunes landsbyer og mindre bebyggelser, der ligger uden for kollektivt forsynede områder (område 4). Fokus vil ligge på at undersøge muligheder og give konkrete forslag til reduktion af CO2-udslip ved hjælp af: Nedsættelse af energiforbrug Implementering af VE (solceller, varmepumper, solvarme, biobrændsler m.v.) Ud fra beregninger af landsbyernes fremtidige varmebehov og landsbybeboernes holdninger til fremtidens varmeforsyning vil projektet indeholde: Vurdering af muligheder for nabo-nærvarme Vurdering af muligheder for etablering af fælles VE-anlæg Pilotprojektet gennemføres i samarbejde med og Energitjenesten Nordjylland og lokale arbejdsgrupper i de to landsbyer. Baggrund for pilotprojektet Aalborg Kommune har to strategier: en Klimastrategi og en Bæredygtighedsstrategi. Begge strategier sigter på, at kommunens energiforbrug skal være baseret 60% på VE i 2030 og 100% på VE i Forudsætningen for, at målene kan realiseres, er, at energiforbruget reduceres med ca. 45%. Det er en markant reduktion, der gælder såvel i offentlige bygninger, som i erhverv og i private boliger.
2 Valg af landsby I pilotprojektet er landsbyerne valgt ud fra en række kriterier, der er grundlæggende for at kunne skabe resultater inden for en forholdsvis kort projektperiode. Kriterier er f.eks.: Størrelse og opvarmning Landsbyen skal have en størrelse, der er overskuelig, og den må ikke ligge i et område, hvor Aalborg Kommune har planer om at udrulle fjernvarmen. Det optimale antal af husstande ligger mellem 30 og 70. Den maksimale størrelse er 100 husstande. Boliger i landsbyen forventes at have individuel opvarmning. Valg af sammensætning (Demografi) i landsbyen Befolkningens sammensætning må gerne være blandet f.eks. i forhold til alder Bygningernes alder (boliger) Foreningsliv der skal være en form for fællesskab, der kan samle borgerne En ildsjæl gerne flere, der vil engagere sig i projektet og dets aktiviteter Muligheder for at holde oplæg, mødested m.v. Møder, temaoplæg, workshop og lignende vil blive afholdt i landsbyens lokaler f.eks. i forsamlingshus, idrætsforening eller lignende, hvor landsyen er vant til at mødes. Kommunikation om projektet og løbende, individuel rådgivning I løbet af projektperioden vil projektdeltagerne være til stede i et lokale i landsbyen i nogle dage / aftener, som på forhånd er aftalt med den lokale arbejdsgruppe. Disse dage / aftener vil det være muligt for alle at komme med spørgsmål eller input i forbindelse med projektet ligesom den enkelte vil kunne få svar på spørgsmål i forbindelse med egne energirenoveringsprojekter. Den lokale arbejdsgruppe Det er vigtigt, at der er en lokal gruppe, der tager sig af de lokale aktiviteter i landsbyen. Arbejdsgruppen vil blive involveret i afholdelse af møder, input til aktiviteter samt
3 invitation af eksterne aktører herunder f.eks. pengeinstitutter, håndværkere eller andre landsbyer, der har gennemgået lignende projekter, og som kan videregive deres erfaringer. Når projektet er i gang, vil arbejdsgruppen også kunne involveres i at få formidlet de erfaringer og resultater, der kommer i forbindelse med energigennemgange og andre aktiviteter i landsbyen. Spørgeskema Alle bygningsejere i landsbyerne vil blive opfordret til at udfylde et spørgeskema. Det tager ca. 10 minutter at besvare skemaet, som skal bruges til, at Inspirationsoplæg Give os viden om, hvor meget borgerne ved om deres energiforbrug Give os viden om, hvor meget borgerne ved om deres boligs energimæssige stand Give os en indledende fornemmelse af, hvor stort potentiale, der er for energibesparelser i landsbyen. Afhængigt af borgernes ønsker kan der holdes tema- og inspirationsoplæg om en række forskellige emner. Indholdet kan f.eks. være: Styr på energiforbruget (aflæsning og styring) Fordele ved efterisolering økonomi og komfort Fordele ved udskiftning af vinder / ruder økonomi og komfort Forbedring af indeklima styring af radiatorsystem Konvertering fra olie til anden (VE-baseret) opvarmning Fra glødepære til sparepære til LED Det daglige elforbrug hvordan udgår vi energispild Klimaansvar: Hvorfor VE og fossilfrit? Hvordan hænger det sammen med klimaet? Den enkeltes ansvar. Myter og sandheder om fælles VE-anlæg (biogas, store vindmøller på land, varmepumper, halmfyr m.v.) Investering i solcelleanlæg økonomi og regler Varmepumper hvilke anlæg findes der, og hvilke passer til din bolig Klimasikring, overfladevand og skybrudssikring Etc. (Oplæggene tilpasses efter behov og ønske fra landsbyens borgere)
4 Besøg fra landsby f.eks. Lyne I landsbyerne Lyne og Sdr. Vium har borgerne på under to år gennemført en række energibesparelser. Status er, at borgerne i gennemsnit har sparet ca kr. pr. bolig, pr. år. Projekterne har haft en lokal gruppe af ildsjæle. Christian Jørgensen fra Lyne kan holde oplæg om projektets resultater som inspiration og formidling af: det kan lade sig gøre og det kan betale sig Energi-weekend med minimesse, For enden af vejen som Åbent Hus / energigennemgang Hvis der er interesse for det, kan der afholdes en minimesse. Det kræver at der findes et egnet lokale / udendørs område i landsbyen, hvor der kan være udstilling fra f.eks. lokalområdets håndværkere, rådgivere og pengeinstitutter. Energitjenesten deltager som uvildig rådgiver evt. med For enden af vejen som et Åbent Hus arrangement. Det er landsbyens borgere der står for arrangementet og for at invitere de lokale håndværkere / rådgivere. Energigennemgang Der gives et tilbud om en gratis energigennemgang af ladsbyens bygninger. Det er Energitjenestens rådgivere, der står for energigennemgangen, hvor der bliver sat fokus på bygningens energiforbrug, opvarmningsform, isoleringsgrad m.v.rådgiveren har termografiapparatet med, og når det kan lade sig gøre (ved en temperaturforskel på ca. 10 grader ude og inde), anvendes termografi som et værktøj til at visualisere problemområder i bygningen. I forbindelse med gennemgangen noteres 3 5 indsatser, der har energisparepotentiale. Sammen med hver enkelt indsats, vil det blive angivet, hvor stor besparelsen forventes at være samt hvor stort et tilskud, der vil kunne opnås fra Energicenter Aalborg ved gennemførelse af besparelsen. Boligejer undervises i energimæssig, rigtig adfærd og får som tak for ulejligheden udleveret en beskrivelse af gennemgangen incl. en oversigt over de indsatser, der kan betale sig at gennemføre i boligen. Når der er blevet taget termografiske billeder i forbindelse med energigennemgangen vil disse indgå som en del af beskrivelsen. Som forberedelse til energigennemgangen beder vi boligejer om at have fundet de seneste fakturaer for el, vand og varme, så vi kan beregne det faktiske energiforbrug.
5 Indberetning af kwh-besparelser Boligejere, der har modtaget en gratis energigennemgang og efterfølgende gennemfører energibesparelser i forbindelse med pilotprojektet, forventes at indberette kwh-besparelser til Energicenter Aalborg. Energitjenesten vejleder den enkelte i, hvordan indberetningen skal foregå. Det vil også være angivet i rapporten fra Energitjenesten, hvordan den enkelte skal forholde sig i forbindelse med indberetningen. Workshop om fremtidens landsby I forbindelse med pilotprojektet vil landsbyens borgere komme i dialog om, hvordan de forestiller sig landsbyen om og 50 år. Hvordan skal den udvikle sig, og hvilke service- og fritidsfunktioner skal der være? Der kan være mange ønsker og behov fra et lille gadekær til skovrejsning, bedre mobilitet og sportsfaciliteter (petangue, skaterbane, hestesti m.v.). Projektet vil samle disse ønsker og forslag op, når de fremkommer på fællesmøderne. Det ligger dog uden for projektet, at realisere sådanne ønsker. Hvis der er stemning for det, kan der afholdes en workshop (f.eks. i forbindelse med en weekend), hvor der er forskellige inspirationsoplæg og diskussionsfora. Landsbyens borgere kan tilmelde sig de ting, der interesserer dem mest. Det vil være muligt at arrangere børneaktiviteter (lav dit eget solcelleanlæg eller tegn dit værelse om 20 år ) og arrangere fremtidsscenarier, hvor der diskuteres emner som: mobilitet, skovrejsning, sportsfaciliteter, fælles varmeanlæg, fælles VE-anlæg (solcellelaug) m.v.). Det kan arrangeres, så der er flere grupper, der hver især kommer med 2 3 forslag til, hvordan landsbyen kan blive endnu mere attraktiv at bo i. Resultater Pilotprojektet vil på trods af en vis usikkerhed give følgende konkrete resultater: 1. Viden om energiforbrug og aktuelt energibehov 2. Viden om energibehov efter gennemført potentiale af energibesparelser 3. Behov for effekt i fælles varmeanlæg 4. Viden om landsbyens bygninger og afvigelser fra BBR 5. Besparelser, der indberettes til Energicenter, Aalborg Fra tidligere projekter ved vi, at der skabes lokale aktiviteter i form af arbejde til de lokale håndværkere m.v. Herudover vil pilotprojektet tilføre landsbyens borgere viden om energisparepotentiale og de fordele, der er ved at energirenovere både i forhold til privatøkonomi, energiøkonomi, muligheder for salg, og i forhold til hensyn til miljø, natur og klima. Afhængig af pilotprojektets forløb vil der fremkomme resultater i form af landsbyborgernes ønsker og visioner for landsbyens fremtid.
6 Boliger der får en energigennemgang. I lignende projekter, hvor Energitjenesten har været involveret har boligejere gennemfører fra % af de energispareaktiviteter, der er blevet foreslået. Udgiften varierer i vores projekter typisk fra til kr. I ét af vore projekter lå den gennemsnitlige håndværkerudgift således på kr. Besparelserne for den enkelte boligejer er ofte store, og ligger på gennemsnitligt kwh pr. bolig pr. år. Den økonomiske besparelse afhænger naturligt af, hvilken brændselsform, der spares energi på. Fælles VE-anlæg m.v. Efter projektforløbet vil der være et overblik over det nuværende og det fremtidige energibehov (efter energirenovering af de boliger, der forventes at blive investeret i). Samtidig vil projektets dialoger have givet et billede af, hvilke fremtidsscenarier, landsbyens borgere ser for sig både i forhold til den fremtidige opvarmning af deres bygninger og i forhold til andre lokale forhold, hvor energi og klima spiller ind. Det vil være en naturlig følge, at få foretaget en vurdering af, hvilke fælles VE anlæg, der kan være relevante for landsbyen af investere i. Energitjenesten bidrager med facilitering af møder og beslutningsprocesser i forbindelse med valg af investering i fælles anlæg. Energitjenesten kan ikke projektere og beskrive de tekniske detaljer i fælles anlæg, hvorfor der bør etableres et samarbejde med et rådgivende ingeniørfirma eller lignende, der samtidig kan tage ansvar for investerings- og driftsberegninger af større anlæg.
7 Tilrettelæggelse Projektstart Kort beskrivelse af projektets obligatoriske og mulige aktiviteter - anvendes til: Invitation til landsbyer vedr. ansøgning om deltagelse i pilotprojektet Valg af landsby Nedsættelse af lokal landsbygruppe Invitation til introduktionsmøde Introduktionsmøde i landsby Om projektet Udlevering af spørgeskemaer Interesser, emner - indsamles - forslag til emner til inspirationsmøder samt andre aktiiteter Planlægning af lokale aktiviteter Inspirationsoplæg, Åbent Hus, Fore enden af vejen, minimesse, work-shop m.v. Aktiviteterne kan afholdes om aftenen og / eller i week-end'er. Hvis der afholdes aktiviteter i en week-end (week-end seminar), kan flere aktiviteter sættes sammen, så der foregår flere ting isamme week-end. Projektmøde: hvad kommer der til at ske (alle landsbyens borgere deltager) Ekstern formidling (skal foretages når det er relevant i løbet af projektet) Tilrettelæggelse af energigennemgange, tjek af energiforbrug, termografi samt indberetning af kwh-besparelser Der udvælges ca. 60 boliger. der gennemgås. Hvordan boligerne udvælges, afhænger af hvad der er besluttet Beregning af energibehov - før og efter gennemførelse af energibesparelser Energibehov "nu" beregnes ud fra energigennemgange For bygninger, der ikke har fået energigennemgang, beregnes forbrug og potentiale ud fra de udfyldte spørgeskemaer, tjekket med BBR samt Google Map (usikkerhed) Projektmøde: hvad siger resultaterne, hvad har vi opnået. Projektafslutning Evaluring og ekstern formidling
8 Tidsplan Aktivitet August Septemb. Oktob. Novemb. Decemb. Jan. Febr. Mart s Projektstart X Introduktionsm X øde Projektmøde X Lokale X X X aktiviteter Ekstern X X formidling Energigennemg X X X X X ange Beregning af X X energibehov Projektmøde X Projektafslutnin X* X* g *Projektets aktiviteter forventes at vare ind i Der skal formentlig laves en projektafregning ved udgangen af 2015 Der skal med andre ord ske en omstilling til VE samtidig med, at alle skal gennemføre energibesparelser både i forbindelse med opvarmning, i elforbrug og adfærd. Da en stor del (forventet 90% af Aalborg Kommunes bygninger) planlægges fjernvarmeforsynet, er det oplagt, at kigge på de sidste 10%, som vil forblive uden for fjernvarmeforsyningen. Derfor dette fokus på de mindre landsbyer og bysamfund.
ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG
ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus
ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne
ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.
Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune
Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Organisering Milepæle i HTKs varmeforsyning Politisk forankring Koordinere
BedreBolig-plan BOLIGEJER
KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail [email protected] Tlf.nr
Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?
Udskiftning af oliefyr Hvornår er det en god idé? 1 Indhold i oplæg Den energipolitiske virkelighed Energirenovering generelt Hvorfor energirenovering Tendenser og bevægelser Skal det kunne svare sig?
Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013
Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt
Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr
Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk
Muligheder i et nyt varmeanlæg
Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme
Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi
Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken
TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND
LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug
Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15
Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet
Det åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Energi i Hjarbæk. Rapport
Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45
Program for ny varmekilde
Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt
BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte
BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte De hidtidige erfaringer med energimodernisering Økonomisk støtte Introduktion til aktører i relation til BedreBolig-ordningen
Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger
Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger
Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København
Energibesparelser i etagebyggeri Janus Hendrichsen, Energitjenesten København Janus Hendrichsen Energitjenesten København Energimærkekonsulent, Bedre bolig rådgiver Energitjek i en- og flerfamilieboliger,
Klima- og miljøregnskab 2015
Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne
HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER
Temadag om energimåling, adfærd og indeklima Hvor er vi på vej hen? HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER PILOTPROJEKTER: Wilkenbo Brændgårdsparken Hornemanns Vænge Hovedspørgsmål Er det muligt
Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr
Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk
Beregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer
Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer Flemming Jørgensen 30/4-15 Region Sjælland og 12 kommuner har i perioden 1. marts 2012 til 28. februar 2015 gennemført energiprogrammet
Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune
Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,
Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Rådgivning en genvej til energirenovering
Rådgivning en genvej til energirenovering Nyborg Strand 23.11.2015: BedreBolig og effektiv energirenovering Steen Olesen, klimakonsulent, Høje-Taastrup Kommune Organisering Milepæle i HTKs klima og energiarbejde
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere
Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser
Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?
Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk
Erfaringer med borgerinddragelse i Høje-Taastrup Kommune. Steen Olesen, klimakonsulent
Erfaringer med borgerinddragelse i Høje-Taastrup Kommune Steen Olesen, klimakonsulent Høje-Taastrup Kommune Klimakommune med forpligtelse til at reducere CO 2 - udledning Klimaplan 2009-2013 (realiseret
Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Strategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx.
Strategisk Energiplan 2015 I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Indholdsfortegnelse Målsætninger...4 Kommunen som virksomhed...6
ENERGITJENESTEN. Gode og gratis råd om alt fra sparepærer til energirigtig renovering af din bolig
ENERGITJENESTEN Gode og gratis råd om alt fra sparepærer til energirigtig renovering af din bolig 02 EKSPERTER MED Peter Larsen Energivejleder Energivejlederne i Energitjenesten kan hjælpe dig, når du
ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima
ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning
Morsø Kommune. Niels Pedersen Klima og energikoordinator Morsø Kommune
Morsø Kommune Niels Pedersen Klima og energikoordinator Morsø Kommune En fælles indsats inddragelse af interessenter Morsø Kommune Før bedre Bolig på Mors Inddragelse af interessenter i Morsø Kommune.
Klima- og Miljøudvalget
Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 [email protected] NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg
Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE
Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG
Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Tilskud til energioptimering
Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger
Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3
Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg
Tjen penge på energirenovering
Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du
Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference
Klik for at redigere i erfaringer med master Analyse af praktiske energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Midtvejskonference 6. Februar 2013 AGENDA Formål Metode Foreløbige resultater Problemstilliner
LED-BELYSNING TIL PRODUKTIONS- OG LAGERHALLER SKIFT TIL LED-BELSYNING OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN
LED-BELYSNING TIL PRODUKTIONS- OG LAGERHALLER SKIFT TIL LED-BELSYNING OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN SKIFT TIL LED OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN OPNÅ STORE BESPARELSER MED LED Det er et faktum,
Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø
Odense Kommune: Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø 14. April 2010 Hillerød Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi
