Ressourcer til videnskabeligt personale: To årsværk

Transkript

1 Kulturstyrelsens anbefalinger/krav i Kvalitetsvurderingen af Vendsyssel Kunstmuseum i 2015 samt Styrelsens opfølgende brev af 25. september (udvalgte punkter og citeret i uddrag) Bestyrelsens og direktørens vurdering af initiativer, der forventes at imødekomme anbefalinger/krav fra Kulturstyrelsen vedr. såvel de økonomiske som personalemæssige ressourcer og i henhold til museets varetagelse af den lovbestemte faglige opgavevaretagelse. Økonomisk overslag over initiativer. Ressourcer til videnskabeligt personale: To årsværk Der er sket en reduktion i de kunstfaglige ressourcer, der bevirker, at museet ikke kan løfte dele af de lovbestemte opgaver. Som situationen er pt. har museet ikke ressourcer til at varetage den lovbestemte faglige opgavevaretagelse, herunder mest tydeligt at løfte sin forskningsforpligtelse. Det er uholdbart, at museet ikke har tilstrækkelig kunstfagligt personale til at løfte de lovpligtige opgaver. Forskning. En forskningsinspektør på ph.d. niveau. Museets har i dag ingen ressourcer til forskning og kan dermed ikke leve op til de lovmæssige forpligtelser i museumsloven af Museet skal forske i samlingen og i relation til sin formålsparagraf. Med etableringen af Niels Larsen Stevns Videnscenter i 2009 fik museet øget grundlaget for forskningsdelen. Sammenholdt med museets øvrige kernekunstnere er der et uudnyttet forskningspotentiale, ligeledes påpeget af Kulturstyrelsen. Med en forskningsinspektør vil museet kunne leve op til sin forskningsforpligtelse og vil kunne producere forskningsbaserede udstillings- og bogprojekter samt forskningsartikler, til hvis realisering eksterne midler fra såvel fonde som forskningspuljer kan supplere. Forskningen udspringer af samlingen, og en forskningsinspektør vil ligeledes løfte museets forpligtelse på samlingsdelen: registrering, hvor der grundet de seneste års besparelser er oparbejdet et betydeligt efterslæb. Forskning 1,00 inspektør, ph.d (a) Formidling 1,00 inspektør, kandidat (b) Ressourcer til videnskabeligt personale a) Dansk Magisterforening, lønstatistik Ph.d. Humaniora, gennemsnitsløn b) Dansk Magisterforening, lønskala 1/ mag. art, 1 års anc., trin 4 1

2 Det er altafgørende, at der hurtigst muligt finder en afklaring sted af museets ressourcegrundlag, som kan sikre museets fremtidige faglige opgavevaretagelse. Formidling. En formidlingsinspektør. Museet har i perioden 2004 til 2016, hvor seneste besparelsestiltag blev gennemført, haft en formidlingsinspektør til at forestå udstillingsarbejde og varetage skole- og undervisnings-, omvisnings- og event-forløb samt digital formidling. Museets ressourcer til formidling i dag hentes hos lederen og udgør ca. 0,3 årsværk. For at museet kan leve op til sine forpligtelser indenfor formidling, er der behov for en genetablering af formidlerstillingen. Hvis museet fortsat skal tilbyde skole- og undervisningsforløb, projektudvikle, fundraise og være samarbejdspartner i større formidlingsprojekter - såvel faglige som tværfaglige kulturformidlingsprojekter i Hjørring Kommune samt afholde og bidrage til events og aktiviteter for kommunens borgere, er ressourcedelen afgørende. De forskningsbaserede udstillingsprojekter vil typisk kræve en længere tidshorisont end formidlingsudstillinger. Sidstnævnte, til hvis realisering eksterne fondsmidler kan supplere, er et vigtigt redskab til jf. museumsloven at stille samlingen til rådighed og aktualisere, typisk gennem særudstillinger og målrettede formidlingsudstillinger, som understøtter museets øvrige kunstfaglige standard og virksomhed. Museet vurderer at mellem 2-3 store særudstillinger, heraf 1 forskningsbaseret, om året er en forudsætning for at kunne tiltrække, fastholde og generere publikummer på museet, hvad enten det drejer sig om lokale, tilrejsende eller turister. 2

3 Ressourcer til administration: Et årsværk at museet prioriterer at få udarbejdet strategi og strategisk grundlag for museets samlede En administrations- og økonomimedarbejder. Størsteparten af lederens ressourcer er i dag bundet til Administrations- og økonomimedarbejder 1,00 virksomhed, hvor museets faglige profil, rolle og opgavevaretagelse beskrives [ ] (Fra kvalitetsvurderingens anbefalinger/krav) Museet har desuden ikke ressourcemæssigt mulighed for at prioritere igangsætning af strategiarbejder mv., som opfølgning på kvalitetsvurderingen af museet. (fra Kulturstyrelsens brev af 25. september) administrative opgaver. En forudsætning for, at ledelsen kan få frigjort tid til strategiarbejde og udvikling af institutionen er en tilførsel af ressourcer til administrationen. For at sikre at opnormeringen af det kunstfaglige personale får fuld effekt, er der behov for samtidigt at opnormere i mindre grad på den administrative del. Opnormering i kunstfagligt personale vil føre til øget produktion af museets kerneopgaver og i tilknytning dertil tilvejebringelse af eksterne fonds- og projektmidler, hvilket naturligt medfører øgede opgaver af såvel Erfaren bogholder Besparelse ved outsourcet bogholderifunktion Ressourcer til administration administrativ som økonomisk art. Den øgede grad af kompleksitet, indberetning og kontrol på økonomidelen fordrer endvidere en tilførsel af kompetencer. at museet - som led i udarbejdelsen af en strategi for den samlede virksomhed og med afsæt i Kunstkonserveringens faglige udtalelse - Ressourcer til drift og bygning Bygningsdrift og bevaring. 0,3 årsværk. Ved besparelserne i 2016 blev rengøring lagt ind under forvalteren, og årsværket Bygningsdrift og teknisk service reduceret til ca. 0,7 årsværk. Udover bygningsdrift og teknisk Frigivelse af ressource til forvalter 0,30 Nuværende forvalter Ressourcer til bygningsdriftog teknisk service

4 udarbejder en prioriteret bevaringsplan service, er forvalteren involveret i al praktisk for såvel den præventive som formidlings/udstillingsarbejde. Forvalteren har en vigtig rolle i, at udbedrende bevaringsindsats. museet kan leve op til sin bevaringsforpligtelse, både i relation til samlingsgennemgang, praktisk hjælp ved registrering og teknisk og praktisk opsyn med magasiner. Grundet bygningens alder er at museet prioriterer at gennemføre en samlingsgennemgang. antallet af mindre vedligeholdelsesopgaver stigende. Sammenholdt med bygningsdrift og teknisk service i øvrigt samt bevaringsdelen, er der behov for, at rengøring trækkes ud, og forvalterstillingen igen opnormeres til et fuldt årsværk. En forudsætning herfor er ressourcer til igen at udlicitere hele rengøringen. at museet i højere grad udnytter forskningspotentialet i det etablerede Niels Niels Larsen Stevns tilbygning. Niels Larsen Stevns Videnscenter blev indviet i 2009 og er på ca. 300 m2. Tilbygningen blev fuldfiansieret af Realdania med ca. 12 Ressourcer til drift af Niels Larsen Stevns Videnscenter Larsen Stevns Videnscenter [ ] at museet arbejder for at styrke sit økonomiske ressourcegrundlag, så institutionen er bedre rustet til at varetage en professionel museumsvirksomhed og mindre sårbar i forbindelse med besparelser, personaleudskiftninger m.v. mio. Niels Larsen Stevns (NLS) er en af museets kernekunstnere. Museet havde i perioden 1972 til 2003 til huse i den gamle biblioteksbygning i Brinck Seidelinsgade, hvortil Stevns i 1936 udførte en serie enestående fresker. I Kvalitetsvurderingen fra 2004 var en af anbefalingerne at sætte yderligere fokus på Stevns, hvilket museet fulgte op med etableringen af Videnscenteret og forøgelse af samlingen bl.a. med langtidsdeponeringer af hen ved 150 værker fra en række af landets øvrige statsanerkendte museer, heriblandt især Louisiana og Østsjællands Museum. Med NLS tilbygning og samling fik museet øget sit forskningspotentiale, NLS estimatet over driften af tilbygningen er opgjort på baggrund af de reviderede årsregnskaber for korrigeret for omkostningsarter, som ikke vedrører NLS bygningen og omkostninger, der er upåvirket af NLS bygningen. De korrigerede udgifter er skønsmæssigt fordelt på baggrund en m2 fordeling, hvor NLS bygningen udgør 300 m2 ud af et samlet areal på 3300 m2. De fordelte omkostninger på NLS bygningen er herefter tillagt direkte henførebare omkostninger på NLS bygningen dvs. husleje og udstillinger. Huslejen er fratrukket 4

5 hvilket i højere grad skal udnyttes. huslejetilskud, der er tilsvarende opgjort på baggrund Museet fik i forbindelse med tilbygningen ikke tilført ekstra driftsmidler. Museet har derfor afholdt driftsudgifterne indenfor nuværende driftsbudget. Med reduktioner af forskellig art i det kommunale driftstilskud i perioden har af en m2 fordeling. Opgørelsen viser således, at driften af NLS bygningen ved denne metode har udgjort 132 tkr. i 2016 eller gennemsnitligt 174 tkr. årligt, de seneste 3 år. driftsgrundlaget for museets afholdelse af driftsudgifter til tilbygningen, beregnet til kr. årligt, ændret sig markant. En forudsætning for, at museets kan drifte NLS Videnscenter er derfor en tilførsel af ressourcer til driftsdelen. at museet forsøger at nedbringe udgifter til bygningsdrift og -vedligehold. Bygningsvedligehold. Museet igangsatte primo 2016 en udredning af energiforbruget med henblik på at nedbringe driftsudgiften. Udredningen er afsluttet og indeholder udover konvertering fra Halogen til LED belysning/lyskilde også energibesparelser på CTS anlæg m.m. Museet har ikke mulighed Museet har sendt en ansøgning til Hjørring Kommune om tilskud kr ekskl. moms / inkl. moms til energirenovering. Med den ønskede energirenovering forventes en samlet årlig besparelse på kr for indenfor den eksisterende økonomiske ramme at finde midler til en investering i energirenovering. Museet er i dialog med Hjørring Kommune herom. Bechs Klædefabrik (oprindelig bygning fra 1894) blev i 2003 ombygget til kunstmuseum. Udgifter til almindelig vedligehold er qua bygningens alder stigende og en besparelse ved energirenovering vil afhjælpe en frigørelse af midler hertil. Til større vedligeholdelsesudgifter, som må påregnes i årene fremover er museet ikke økonomisk rustet. 5