Spildevandsundersøgelse i Gladsaxe og Bagsværd erhvervskvarterer Brønd 500, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D

Transkript

1 Spildevandsundersøgelse i Gladsaxe og Bagsværd erhvervskvarterer 29 Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D NordVand og Gladsaxe Kommune Rapport September 21

2 Spildevandsundersøgelse i Gladsaxe og Bagsværd erhvervskvarterer 29 September 21 Agern Allé Hørsholm Tlf: Fax: kbm@dhigroup.com Klient Klientens repræsentant NordVand og Gladsaxe Kommune Annette Kolte-Olsen, Nord Vand Carsten Sølyst og Lone Kofoed Rasmussen, Gladsaxe Kommune Projekt Projekt nr. Forfattere Spildevandsundersøgelse i Gladsaxe og Bagsværd erhvervskvarterer 29 Kristina Buus Madsen, Bodil Mose Pedersen, Ulf Nielsen Dato September 21 Godkendt af Sten Lindberg Rapport KBM BOP/ELS SL Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Environmental harmful substances; Municipality of Gladsaxe; Point sources; Wastewater Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution NordVand: Gladsaxe Kommune: DHI: Annette Kolte-Olsen Carsten Sølyst ULN-BOP-KBM Antal kopier 1 3 3

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND OG FORMÅL MÅLEPROGRAM Prøvetagningsmetode Prøver udtaget til analyse Analysemetoder VANDMÆNGDER Brønd Samlebrønden på Vadstrupvej Brønd 1D ALMINDELIGE SPILDEVANDSPARAMETRE Nitrifikationshæmning TUNGMETALLER Tungmetalkoncentrationer Tungmetalmængder ORGANISKE MILJØ- OG SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER Phthalater Nonyl- og octylphenolethoxylater Bisphenol A PAH Organotinforbindelser Chlorparaffiner PFAS Flygtige stoffer EDTA og akrylamid KONKLUSION ANBEFALINGER REFERENCER BILAG 1 Beskrivelse af målepunkter 2 Vandmængder i Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D 3 Tungmetaller i prøver fra Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D 4 Udvikling i tungmetalmængder i Brønd 5 i Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i prøver fra Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og 1D 6 Udviklingen i koncentrationen af slamstoffer i Brønd 5 7 Flowgrafer for Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D / _Rapport i DHI

4 1 BAGGRUND OG FORMÅL Gladsaxe Kommune har siden 1996 gennemført spildevandsmålinger i Brønd 5 i Gladsaxe Erhvervskvarter for metaller og miljø- og sundhedsskadelige stoffer, da dette erhvervskvarter historisk set har været den største bidragyder i Gladsaxe Kommune til belastningen af Renseanlæg Damhusåen. I de seneste måleprogrammer i har koncentrationerne af de fleste metaller og miljø- og sundhedsskadelige stoffer dog været reduceret til under grænseværdierne for afledning til kloak. Det er derfor relevant at se på afledningerne fra de øvrige erhvervskvarterer i Gladsaxe Kommune for at sammenligne belastningen herfra med belastningen fra Gladsaxe Erhvervskvarter. Dette skal ske med henblik på eventuelt efterfølgende at gennemføre kildesporing opstrøms disse målepunkter. I Bagsværd Erhvervskvarter blev der i 21 gennemført et måleprogram for tungmetaller, LAS, DEHP, NPE, langkædede nonyl- og octylphenolethoxylater og PAH i samlebrønden på Vadstrupvej samt i forskellige brønde hos Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S. Københavns Kommune, Københavns Energi A/S og Lynettefællesskabet I/S deltager i Østersø-projektet COHIBA, og der bliver i den forbindelse i målt på en lang række miljø- og sundhedsskadelige stoffer på bl.a. renseanlæggene Lynetten og Damhusåen (indløb, udløb og slam). Herunder en række stoffer, som Gladsaxe Kommune har særlig fokus på (bisphenol A, phthalater, metaller, alkylphenoler m.fl.) samt bromerede flammehæmmere, PFOS og chlorparaffiner. Gladsaxe og Bagsværd erhvervskvarterer afleder til henholdsvis Renseanlæg Damhusåen og Renseanlæg Lundtofte, og det vil være relevant at måle for de samme parametre i erhvervskvartererne for at vurdere, hvor stor en andel de udgør af belastningen på de to renseanlæg. Endvidere ønsker Gladsaxe Kommune en status for belastningen fra Brønd 1D, som modtager spildevand fra Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S. Brønd 1D afleder til samlebrønden på Vadstrupvej. Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S afleder desuden spildevand til en række andre brønde i erhvervskvarteret, som alle afleder til samlebrønden på Vadstrupvej. Formålet med spildevandsmålingerne i samlebrøndene i Gladsaxe og Bagsværd erhvervskvarterer er at: dokumentere og sammenligne belastningen med metaller og miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra de to erhvervskvarterer dokumentere belastningen med metaller og miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra Brønd 1D hos Novozymes A/S og Novo Nordisk A/S / _Rapport 1 DHI

5 2 MÅLEPROGRAM Der blev gennemført et måleprogram i Brønd 5 fra mandag d. 3. november til torsdag d. 1. december 29. På grund af tekniske problemer med prøvetageren blev der ikke udtaget prøve fra fredag morgen d. 4. december til onsdag morgen d. 9. december. I Bagsværd Erhvervskvarter blev der gennemført et måleprogram i samlebrønden på Vadstrupvej samt i Brønd 1D i perioden fra mandag d. 7. december til mandag d. 14. december 29. Placeringen af Brønd 5 i Gladsaxe Erhvervskvarter og samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D i Bagsværd Erhvervskvarter er vist på Figur 2.1. Samlebrønd Bagsværd Erhvervskvarter 1D Gladsaxe Erhvervskvarter Mørkhøj Erhvervskvarter Brønd 5 Figur 2.1 Kortudsnit af Gladsaxe Kommune med angivelse af erhvervskvartererne og målepunkterne i denne undersøgelse. De stiplede gule linjer angiver omridsene af de tre erhvervskvarterer i Gladsaxe Kommune Gladsaxe, Bagsværd og Mørkhøj Erhvervskvarter. De røde punkter angiver målepunkterne. Den røde linje angiver kommunegrænsen / _Rapport 2 DHI

6 P 2.1 Prøvetagningsmetode Der blev udtaget flowproportionale hverdagsdøgnprøver i Brønd 5, i samlebrønden på Vadstrupvej samt i Brønd 1D. Prøvetagningsperioden var generelt præget af tørvejr med to nedbørsdage (> 2 mm). Flowmåling blev foretaget ved hjælp af magnetisk induktive flowmålere ved Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D. Dansk Miljø Support forestod i samarbejde med Gefitek ApS opsætning og driftskontrol af flowmålere og prøvetagningsudstyr i Brønd 5 og samlebrønden på Vadstrupvej, mens Miljølaboratoriet forestod opsætning og driftskontrol af flowmåler og prøvetagningsudstyr i Brønd 1D. Beskrivelse af målepunkterne fremgår af Bilag 1. I forbindelse med måleprogrammerne i Gladsaxe og Bagsværd Erhvervskvarter er DMI s nedbørsregistreringer fra regnmålere placeret ved Søborg Vandværk (St. 3222) og Vibevænget (St. 3254) benyttet. Nedbørsmålingerne fremgår af Tabel 2.1. Søborg Vandværk ligger ca. 2 km fra Gladsaxe Erhvervskvarter, mens Vibevænget ligger ca. 1 km fra samlebrønden på Vadstrupvej. Samlebrønd Pumpestation 1D Figur 2.2 Oversigt over Bagsværd Erhvervskvarter med angivelse af de to målepunkter i denne undersøgelse Samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D / _Rapport 3 DHI

7 Brønd 5 Figur 2.3 Gladsaxe Erhvervskvarter, som det er vist i Industry med markering af Brønd / _Rapport 4 DHI

8 2.2 Prøver udtaget til analyse Prøvetagningen omfattede udtagning af hverdagsdøgnprøver i Brønd 5 i Gladsaxe Erhvervskvarter, samlebrønden på Vadstrupvej i Bagsværd Erhvervskvarter samt Brønd 1D, som modtager spildevand fra Novozymes A/S og Novo Nordisk A/S. Derudover blev der udtaget stikprøver fra Brønd 1D onsdag d. 9. december og fredag d. 11. december 29 (S1 og S2). Døgnprøverne blev udtaget fra ca. kl. 7.3 til ca. kl. 7.3 den efterfølgende dag i Brønd 5 og fra ca. kl. 9. til ca. kl. 9. den efterfølgende dag i samlebrønden på Vadstrupvej og i Brønd 1D. Tabel 2.1 viser, hvilke døgnprøver der blev analyseret for tungmetaller (T), og hvilke døgnprøver der indgik i blandprøver, som efterfølgende blev analyseret for miljø- og sundhedsskadelige stoffer samt almindelige spildevandsparametre (COD, BOD, SS, Total-N og Total-P). Tabel 2.1 Oversigt over prøver udtaget ved Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D. Udtaget Ugedag Nedbør (mm) Brønd 5 Vadstrupvej Brønd 1D Fra Til St St nov. 1. dec. Mandag,4 T, Hv1 1. dec. 2. dec. Tirsdag T, Hv1 2. dec. 3. dec. Onsdag,4 T, Hv1 3. dec. 4. dec. Torsdag 1,2 1,2 T, Hv1 4. dec. 5. dec. Fredag 1,,8 5. dec. 6. dec. Lørdag 1,4 1,4 6. dec. 7. dec. Søndag 7,4 7,4 7. dec. 8. dec. Mandag T, Hv1 8. dec. 9. dec. Tirsdag T, Hv1 T, Hv1 9. dec. 1. dec. Onsdag 1,4 1,2 T, Hv1 T, Hv1 T, Hv1, S1, N1 1. dec. 11. dec. Torsdag 4,4 3,8 T, Hv1 T, Hv1 11. dec. 12. dec. Fredag T, Hv1 T, Hv1, S2, N2 12. dec. 13. dec. Lørdag 13. dec. 14. dec. Søndag 14. dec. 15. dec. Mandag T, Hv1 T = Flowproportional døgnprøve til analyse for tungmetaller. N1 og N2 = Flowproportional døgnprøve til analyse for nitrifikationshæmning. Hv1 = Flowproportionale døgnprøver, der indgår i hverdagsblandprøver. S1 og S2 = Stikprøver til analyse for flygtige stoffer. To døgn i prøvetagningsperioden havde mere end 2 mm nedbør. Kun prøver udtaget på døgn med mindre end 2 mm indgik i blandprøverne fra Brønd 5. Oplandet til denne brønd er fælleskloakeret og derfor påvirket af nedbør. Kun en mindre del af oplandet til samlebrønden på Vadstrupvej er fælleskloakeret, og prøven fra d december, hvor der blev målt 3,8 mm nedbør ved Vibevænget, blev derfor ikke vurderet til at være nedbørspåvirket i særlig grad. Der blev sammenstukket én hverdagsblandprøve fra hver af brøndene: Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D. Eurofins Miljø A/S stod for sammenblandingen af døgnprøverne i forhold til de registrerede døgnvandmængder ved de tre målepunkter. De tidligere undersøgelser i erhvervskvartererne /1/-/14/ har vist, at belastningen med metaller og miljø- og sundhedsskadelige stoffer er størst i hverdagene, hvor de industri / _Rapport 5 DHI

9 elle kilder er mest aktive. Det er i dette måleprogram derfor valgt ikke at udtage weekendprøver i Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D. 2.3 Analysemetoder Analyserne blev foretaget af det akkrediterede Eurofins Miljø A/S (Reg. nr. 168) 1. Eurofins GfA GmbH i Tyskland var underleverandør på analyserne af PFAS og chlorparaffiner. I Tabel 2.2, Tabel 2.3 og Tabel 2.4 er samtlige analyseparametre præsenteret sammen med oplysninger om analysemetoder. Fem hverdagsdøgnprøver fra både Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D blev analyseret for tungmetaller (Co, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb og Zn). Tabel 2.2 Analysemetoder til analyse for metaller foretaget hos Eurofins (reg. nr. 168). Parameter Analysemetode Prøveoplukning DS 259/DS 221 Co DS (ICP-MS) Cd DS (ICP-MS) Cr DS (ICP-MS) Cu DS (ICP-MS) Hg DS/EN 1483 Ni DS (ICP-MS) Pb DS (ICP-MS) Zn DS (ICP-MS) Én hverdagsblandprøve fra henholdsvis Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D blev analyseret for organiske miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Test af nitrifikationshæmning blev udført på aktivt slam fra Renseanlæg Damhusåen ved en fortynding på 2 ml/l. 1 Analyserne for almindelige spildevandsparametre, metaller, nitrifikationshæmning og flygtige stoffer blev foretaget af det tidligere Miljølaboratoriet (reg. nr. 365), som fra d. 1. december 29 er en del af Eurofins Gruppen / _Rapport 6 DHI

10 Tabel 2.3 Analyseparametre (miljø- og sundhedsskadelige stoffer) for blandprøver fra Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D. Analysemetoder og den relative usikkerhed (RSD) er angivet. Analyserne er foretaget hos Miljølaboratoriet (reg. nr. 365) og Eurofins Miljø A/S (reg. nr. 168). Parameter Analysemetode Brønd 5 Vadstrupvej Brønd 1D RSD (%) Suspenderet stof DS 27 X X X i.o. Biokemisk iltforbrug (BI 5) DS/EN X X X i.o. Kemisk iltforbrug (COD) DS/ISO 1575 X X X i.o. Nitrogen, total DS/EN ISO X X X i.o. Phosphor, total DS 292 X X X i.o. Nitrifikationshæmning Screeningstest VKI X i.o. Phalater Diethylphthalat (DEP) MK25-GC/MS X X X 12 Dibutylphthalat (DBP) MK25-GC/MS X X X 12 Butylbenzylphthalat (BBP) MK25-GC/MS X X X 12 Di(2-ethylhexyl)adipat (DEHA) MK25-GC/MS X X X 12 Diethylhexylphthalat (DEHP) MK25-GC/MS X X X 12 Di-n-octylphthalat (DnOP) MK25-GC/MS X X X 12 Diisononylphthalat (DNP) MK25-GC/MS X X X 12 Nonyl- og octylphenoler Nonylphenoler MK25-GC/MS X X X 15 Nonylphenol-monoethoxylater MK25-GC/MS X X X 15 Nonylphenol-diethoxylater MK25-GC/MS X X X 15 4-octylphenol MK25-GC/MS X X X 2 4-tert-octylphenol MK25-GC/MS X X X 2 4-tertoctylphenolmonoethoxylat MK25-GC/MS X X X 2 4-tert-octylphenol-diethoxylat MK25-GC/MS X X X 2 Bisphenol A MK2233-GC/MS X X X 15 PAH Acenaphthen MK25-GC/MS X X X 12 Fluoren MK25-GC/MS X X X 12 Phenanthren MK25-GC/MS X X X 12 Fluoranthen MK25-GC/MS X X X 12 Pyren MK25-GC/MS X X X 12 Benzo(b+j+k)fluoranthen MK25-GC/MS X X X 12 Benzo(a)pyren MK25-GC/MS X X X 12 Indeno(1,2,3-c,d)pyren MK25-GC/MS X X X 12 Benzo(g,h,i)perylen MK25-GC/MS X X X 12 Sum af 9 PAH komponenter MK25-GC/MS X X X 12 Organotinforbindelser Monobutyltin-Sn (MBT-Sn) MK2285-GC/MS X X X 2 Dibutyltin-Sn (DBT-Sn) MK2285-GC/MS X X X 2 Tributyltin-Sn (TBT-Sn) MK2285-GC/MS X X X 2 Triphenyltin-Sn (TPhT-Sn) MK2285-GC/MS X X X 2 Chlorparaffiner SCCP (C1-C13) SOP QMA54-335, LRMS (NCI) X X X i.o. MCCP (C14-C17) Internal Method, LRMS (NCI) X X X i.o. PFAS SOP QMA54-34, LC-MS/MS X X X i.o. i.o.: Ikke oplyst af analyselaboratoriet / _Rapport 7 DHI

11 To stikprøver blev udtaget fra Brønd 1D til analyse for flygtige stoffer. Analyseprogrammet for de flygtige stoffer omfattede parametrene præsenteret i Tabel 2.4. Tabel 2.4 Analyseparametre (flygtige stoffer) for stikprøver fra Brønd 1D. Analysemetoder er angivet. Analyserne er foretaget hos Eurofins Miljø A/S (reg. nr. 168). Parameter Analysemetode Brønd 5 Vadstrupvej Brønd 1D Trichlormethan GC-ECD X trichlorethan GC-ECD X Trichlorethylen GC-ECD X Benzen i.o. X Toluen i.o. X Ethylbenzen i.o. X m+p-xylen i.o. X o-xylen i.o. X Dichlormethan P&T GC-MS X Formaldehyd HPLC-UV X i.o.: Ikke oplyst af analyselaboratoriet / _Rapport 8 DHI

12 m 3 /d mm 3 VANDMÆNGDER I dette kapitel er resultater af flowmålinger i Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D præsenteret. Rådata for registrerede døgnvandmængder fremgår af Bilag 2, mens flowgrafer fremgår af Bilag Brønd 5 Døgnvandmængder registreret i Brønd 5 i prøvetagningsperioden er afbildet i Figur 3.1. Fra fredag d. 4. december til onsdag morgen d. 9. december 29 er der ikke registreret flow på grund af en teknisk fejl Figur 3.1 Døgnvandmængder registreret i Brønd 5 i perioden fra mandag d. 3. november til onsdag d. 9. december 29. ( ) angiver nedbøren de enkelte døgn (mm). Prøvetagningsperioden var præget af tørvejr med et enkelt døgn d. 6. december 29, hvor der faldt mere end 2 mm nedbør. Ifølge nedbørsregistreringerne ved Søborg Vandværk faldt der totalt 13 mm nedbør i perioden fra d. 3. november til d. 9. december 29. Heraf faldt knap 1 mm i dagene d december, hvor der ikke blev udtaget prøver. Figur 3.2 viser variationer i flowet i Brønd 5 tirsdag d. 1. december 29. I nattetimerne ligger flowet på 2-3 m 3 /t, mens det når maksimum i perioden mellem kl. 9 og kl. 16, hvor det varierer mellem 5 og 8 m 3 /t / _Rapport 9 DHI

13 : 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: 1: 11: 12: 13: 14: 15: 16: 17: 18: 19: 2: 21: 22: 23: : m 3 /time Tid Figur 3.2 Variationer i flowet tirsdag d. 1. december 29 i Brønd 5. Tørvejrsvandmængden på hverdage var mellem 924 og m 3 /d (se Tabel 3.1). På grund af tekniske problemer med flowmåleren er flowet ikke registreret i weekenden d december. Det var således ikke muligt at beregne industribelastningen som i de foregående år, jf. Tabel 3.1. Middeldøgnvandmængder samt minimum- og maksimumværdier i Brønd 5 fra 1996 til 29 fremgår af Tabel 3.1. Mængderne er opgjort som middel af alle døgnflow (total) og som middel af hverdagsdøgn uden nedbør (hverdag, tørvejr) samt weekenddøgn uden nedbør (weekend, tørvejr) / _Rapport 1 DHI

14 Tabel 3.1 m 3 /d Døgnvandmængder registreret i Brønd 5 ved tidligere undersøgelser ( ) og ved denne undersøgelse. Total Hverdag, tørvejr Weekend, tørvejr Industribelastning (hverdag, tørvejr minus weekend, tørvejr) 4 Uge 34, 1996 /1/ Maj-juni /2/ Okt.-nov /3/ Nov.-dec /4/ Nov /5/ Okt.-nov /6/ Dec /7/ Okt.-nov /8/ Okt.-nov /9/ Sept /1/ Okt.-nov /11/ Nov.-dec /12/ Nov.-dec /14/ Nov.-dec * Måleprogrammet i 22 i Gladsaxe Erhvervskvarter viste forhøjede vandmængder i Brønd 5 i forhold til tidligere målinger, som eventuelt kan skyldes en kontinuerlig ophobning af slam i flowmålerens målerør, der resulterer i et reduceret tværsnit for vandgennemstrømningen /8/. Der er i de efterfølgende beregninger af tungmetalmængder i 22 regnet med en middelvandmængde for tidligere undersøgelser i på 1.7 m 3 /d. I Figur 3.3 er middelværdier for flowet målt i Brønd 5 på henholdsvis hverdage og i weekender i perioden afbilledet / _Rapport 11 DHI

15 m 3 /d mm m 3 /d hverdag weekend Figur 3.3 Middelværdier for flow målt i Brønd 5 på hverdage og weekender (tørvejrsdøgn) fra 1996 til 29. På figuren er minimum- og maksimumværdier angivet, hvor disse data findes. Af figuren fremgår, at døgnvandmængden på hverdagsdøgn i 29 var på niveau med de tidligere målte døgnvandmængder i på hverdage med tørvejr. 3.2 Samlebrønden på Vadstrupvej På grund af meget nedbør søndag d. 6. december var det ikke muligt at opsætte prøvetagningsudstyret i samlebrønden på Vadstrupvej før mandag d. 7. december. Prøvetagning og flowmåling blev igangsat tirsdag d. 8. december 29 kl. 9. om morgenen og afsluttet tirsdag d. 15. december 29 kl. 9. om morgenen. Døgnvandmængder registreret i prøvetagningsperioden er afbildet i Figur Figur 3.4 Døgnvandmængder registreret i samlebrønden på Vadstrupvej i perioden fra tirsdag d. 8. december til mandag d. 14. december 29. angiver nedbøren de enkelte døgn (mm) / _Rapport 12 DHI

16 : 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: 1: 11: 12: 13: 14: 15: 16: 17: 18: 19: 2: 21: 22: 23: : m 3 /time Figur 3.4 viser, at de enkelte døgnvandmængder i samlebrønden på Vadstrupvej lå på m 3 /døgn på hverdagsdøgn med undtagelse af fredagsdøgnet, hvor døgnvandmængden lå på knap 1.4 m 3 /døgn. I weekenddøgn var vandmængderne reduceret til ca. 1.2 m 3 /døgn. Der er i et vist omfang sammenhæng mellem nedbør og vandmængde d. 1. december 29. Dette hænger sammen med, at en mindre del af oplandet til samlebrønden på Vadstrupvej er fælleskloakeret. I Figur 3.5 er vist flowvariationer i samlebrønden på Vadstrupvej mandag d. 14. december Tid Figur 3.5 Flowvariationer registreret i samlebrønden på Vadstrupvej mandag d. 14. december 29. Af Figur 3.5 fremgår, at flowet er pulsvist, idet spildevandet afledes via en pumpestation opstrøms dette målepunkt i Bagsværd Erhvervskvarter. Afledningsmønsteret er ensartet med et lavere flow i nattetimerne i forhold til dagtimerne samt et lavere flow i weekenddøgn i forhold hverdagsdøgn. De målte middeldøgnvandmængder samt minimum- og maksimumværdier i samlebrønden på Vadstrupvej er vist i Tabel 3.2. Tabel 3.2 Vandmængder i samlebrønden på Vadstrupvej opgjort som middelværdier og minimummaksimum-intervaller. Til sammenligning er angivet vandmængderne fra undersøgelsen i 21 /31/. Industribelastningen er beregnet ved at trække weekendflowet fra hverdagsflowet. m 3 /d Hverdag Weekend Industribelastning November /31/ December / _Rapport 13 DHI

17 m 3 /d mm Det fremgår af Tabel 3.2, at døgnvandmængderne i samlebrønden på Vadstrupvej var på niveau med vandmængderne registreret i 21 dog med et lavere flow i weekenden i 29 i forhold til Brønd 1D Prøvetagning og flowmåling blev igangsat mandag d. 7. december kl. 9. om morgenen. Prøvetagningen blev afsluttet lørdag d. 12. december kl. 9.3 om morgenen, mens flowmålingen fortsatte indtil mandag d. 14. december. Døgnvandmængder registreret i Brønd 1D i prøvetagningsperioden d december 29 er afbildet i Figur Figur 3.6 Døgnvandmængder registreret i Brønd 1D i perioden fra mandag d. 7. december til og med søndag d. 13. december 29. angiver nedbøren de enkelte døgn (mm). Figur 3.6 viser, at de enkelte døgnvandmængder i Brønd 1D lå på 3-4 m 3 på hverdagsdøgn med undtagelse af fredagsdøgnet, hvor døgnvandmængden lå på knap 2 m 3. I weekenddøgn var vandmængderne reduceret til ca m 3 /døgn. Flowmønsteret i Brønd 1D følger således flowmønsteret i samlebrønden på Vadstrupvej. I Figur 3.7 er vist flowvariationer registreret i Brønd 1D fra mandag d. 7. december til mandag d. 14. december / _Rapport 14 DHI

18 m 3 /time Figur 3.7 Flowvariationer registreret i Brønd 1D i perioden fra mandag d. 7. december til mandag d. 14. december 29. De målte middeldøgnvandmængder samt minimum- og maksimumintervaller i Brønd 1D er vist i Tabel 3.3. Til sammenligning er vist middel-, minimum- og maksimumværdier for flowmålinger fra undersøgelser i november 199 og november 21 i Brønd 1D. Tabel 3.3 Middeldøgnvandmængder på hverdage med tørvejr i Brønd 1D i 29. Til sammenligning er angivet middeldøgnvandmængder på hverdage med tørvejr i 199 og 21. m 3 /d December 29 November 21 /31/ Brønd 1D November 199 /31/ De målte vandmængder i Brønd 1D lå i 29 på samme niveau som i undersøgelsen i ALMINDELIGE SPILDEVANDSPARAMETRE Der blev målt suspenderet stof, BOD, COD, Total-N og Total-P i én hverdagsblandprøve fra henholdsvis Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D. Koncentrationer og mængder er gengivet i Bilag 5. I Tabel 4.1 er koncentrationen i hverdagsblandprøverne vist / _Rapport 15 DHI

19 Tabel 4.1 Koncentrationer af suspenderet stof (SS), biologisk iltforbrug (BOD), kemisk iltforbrug (COD), COD/BOD-forholdet, Total-N og Total-P i Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D. Til sammenligning er angivet koncentrationer målt i to hverdagsblandprøver fra Brønd 5 i 28 samt gennemsnitskoncentrationer i moderat og tykt husspildevand /18/. mg/l Brønd 5 Brønd 5, 28 Vadstrupvej Brønd 1D Husspildevand Hv1 Hv2 Moderat Tykt SS BOD COD COD/BOD 2,5 2,3 3,1 2, 1,9 2,1 2,1 Total-N Total-P COD/Total-N ,6 11 9,2 COD/Total-P Et COD/BOD-forhold over 3 indikerer, at der forekommer tungtnedbrydeligt stof i spildevandet. COD/BOD-forholdet var både i Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og i Brønd 1D mellem 1,9 og 2,5, hvilket indikerer, at spildevandet er moderat nedbrydeligt. Miljøstyrelsens grænseværdi for afledning af spildevand til kloak er 5 mg/l for suspenderet stof. Grænseværdien er sat for at undgå aflejringer og eventuel tilstopning af kloaksystemet /15/. Ingen af de målte koncentrationer af suspenderet stof i Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og i Brønd 1D lå over Miljøstyrelsens grænseværdi. Et højt COD/Total-N-forhold (>2) vil normalt være gunstigt for denitrifikationen i renseanlægget, mens et lavt COD/Total-N-forhold (<6-8) kan være kritisk for denitrifikationen /23/. Kun COD/Total-N-forholdet i Brønd 1D (7,6) var lavt i dette måleprogram. I hovedtræk kan et højt COD/Total-P-forhold (>1) være gunstigt for den biologiske fosforfjernelse, mens et lavt forhold (<2-3) normalt vil være kritisk /23/. Ingen af de målte COD/Total-P-forhold var kritiske i dette måleprogram Nitrifikationshæmning Der blev målt nitrifikationshæmning i to hverdagsdøgnprøver fra Brønd 1D udtaget d december og d december. Resultaterne fremgår af Tabel 4.2. Tabel 4.2 Nitrifikationshæmning målt i to hverdagsdøgnprøver fra Brønd 1. Brønd 1D N1 N2 Nitrifikationshæmning (%) En nitrifikationshæmning under 2% ved 2 ml/l opfattes som ubetydelig (vejledende krav) ifølge Miljøstyrelsens Tilslutningsvejledning /15/. I begge de to hverdagsdøgnprøver fra Brønd 1D var nitrifikationshæmningen mindre end 2% / _Rapport 16 DHI

20 5 TUNGMETALLER Der er i vurderingerne af koncentrationer og mængder lagt vægt på at sammenligne med resultater fra tidligere målinger, grænseværdier for afledning til kloak og koncentrationer målt i tilløbet til Renseanlæg Damhusåen i 29 (COHIBA data) /16/ samt i tilløbet til Renseanlæg Lundtofte i 27 (NOVANA data) /27/. Alle tungmetalkoncentrationer er præsenteret i Bilag 3 sammen med beregninger af middelkoncentrationer og -mængder, standardafvigelser samt minimum- og maksimumværdier Tungmetalkoncentrationer I Tabel 5.1 er vist middelkoncentrationer og koncentrationsintervaller for tungmetaller i hverdagsdøgnprøver fra Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D. Miljøstyrelsens grænseværdier for afledning af spildevand er angivet til sammenligning /15/ sammen med resultater fra tilløbet til Renseanlæg Damhusåen i 29 udtaget i forbindelse med projektet COHIBA /16/. Koncentrationer, der overskrider Miljøstyrelsens grænseværdier, er i Tabel 5.1 markeret med fed. Tabel 5.1 µg/l Grænseværdi (5 dg. prøver) Br. 5, 29 Cd 3,28,16-,47 Cr 3 3,3 <2,-6,3 Co 1 9,4 2,1-19 Cu ,4-92 Hg 3,32 <,5-,6 Ni ,6-19 Pb 1 6,5 <1,-15 Zn Tungmetalkoncentrationer (middelværdier samt minimum- og maksimumkoncentrationer) målt i hverdagsdøgnprøver fra Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D i 29. Til sammenligning er anført Tilslutningsvejledningens grænseværdier /15/, koncentrationer målt i Brønd 5 i 28 /14/ samt koncentrationer målt i tilløbet til Renseanlæg Damhusåen (RD) i én hverdagsblandprøve i 29 /16/ samt i tre ugeblandprøver fra tilløbet til Renseanlæg Lundtofte i 27 /27/. Koncentrationer, der ligger over Miljøstyrelsens grænseværdier, er angivet med fed. Br. 5, 28 (6 dg. prøver),43,18-,7 11 4, , ,33 <,2-, , Vadstrupvej (5 dg. prøver),6,22-,98 3,2 2,4-4,,88,78-1, ,11,9-,12 5,2 4,2-6,6 13 4, Brønd 1D (5 dg. prøver),35,29-,38 5,2 4,2-5,8 1,,72-1, ,67 <,5-, ,-4 4,1 3,1-5, RD 29 Lundtofte (1 bl.prøve) (3 bl.prøve),23,31,16-,54 4,9 2, <,5-3, 2,1,7,6-, <,5 <,5 8,9 6,2 3,9-8,4 9,6 1 8, Der blev i Brønd 5 målt koncentrationer af kobolt over Miljøstyrelsens grænseværdi for afledning til kloak i to døgnprøver, mens koncentrationen af zink i en enkelt døgnprøve blev målt til samme niveau som Miljøstyrelsens grænseværdi på 3. µg/l. De øvrige metaller blev alle målt under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. I de seneste to undersøgelser i Brønd 5 i 28 og 26 blev kun koncentrationen af kobolt målt over Miljøstyrelsens grænseværdi, mens koncentrationen af zink i 28 lå under Miljøstyrelsens grænseværdi / _Rapport 17 DHI

21 Kun middelkoncentrationen af kobolt og zink i Brønd 5 lå i 29 over niveauet i tilløbet til Renseanlæg Damhusåen. Middelkoncentrationen af kobber i Brønd 5 har i de tidligere undersøgelser ( ) været mellem 1 og 66% højere end Miljøstyrelsens grænseværdi (på nær i 1998, hvor middelkoncentrationen var 81 µg/l). Både i 26, 28 og 29 har koncentrationen af kobber i alle døgnprøver ligget under Miljøstyrelsens grænseværdi på 1 µg/l. Grænseværdien skal betragtes som en tilsigtet grænseværdi, hvilket vil sige, at den er det langsigtede mål for afledning. I samlebrønden på Vadstrupvej blev kun koncentrationen af kobber målt over Miljøstyrelsens grænseværdi i en enkelt døgnprøve (19 µg/l). I Brønd 1D lå koncentrationen af de enkelte metaller alle under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier Tungmetalmængder I Tabel 5.2 er vist tungmetalmængder i Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D i 29 samt den procentvise andel af belastningen fra Brønd 1D af samlebrønden på Vadstrupvej. Tabel 5.2 Tungmetalmængder (middelværdier samt minimum- og maksimummængder) fra Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D i 29. Procentandelen af belastningen fra Brønd 1D af belastningen fra samlebrønden på Vadstrupvej er angivet. g/d Brønd 5 Vadstrupvej Brønd 1D Brønd 1D i % af Vadstrupvej Cd,37 1,,11 1,21-,74,39-1,8,55-,16 Cr 4,3 5,4 1,7 3 1,3-9,9 4,-6,7,8-2,1 Co 13 1,5,33 2 2,2-25 1,2-1,7,14-,47 Cu ,4-24 Hg,4,18,21 1,23-,8,14-,21,9-,28 Ni 13 8,7 7,3 8 7,7-25 7,1-11 2,7-13 Pb 8,7 22 1,2 5, ,2-47 1,-1,6 Zn Flow (m 3 /d) Det ses af Tabel 5.2, at Brønd 1D bidrager med ca. 8% af belastningen med nikkel i samlebrønden på Vadstrupvej og ca. 3% af belastningen med krom. For de øvrige metaller bidrager Brønd 1D med mellem 5 og 2% af belastningen i samlebrønden på Vadstrupvej. Belastningen skal ses i forhold til, at Brønd 1D bidrager med ca. 2% af vandmængden i samlebrønden på Vadstrupvej. Bilag 4 indeholder en oversigt over tungmetalbelastningen i Brønd 5 ved undersøgelser gennemført siden Minimum- og maksimumværdier samt middelværdier for belastningen af de enkelte tungmetaller er anført i oversigten. Udviklingen i tungmetalbelastningen fra Brønd 5 i perioden er præsenteret grafisk i Figur 5.1 til / _Rapport 18 DHI

22 g/d g/d Figur 5.3. I 27 blev kun den opløste fraktion analyseret, hvorfor de målte koncentrationer er lavere dette år /13/ Ag Cd Hg Figur 5.1 Udviklingen i belastningen (g/d) med sølv (Ag), cadmium (Cd) og kviksølv (Hg) i Brønd 5 fra 1996 til 29. Belastningen er angivet som middelværdier for hver måleperiode i hvert af årene. Der er ikke analyseret for sølv i 26, 27 og 29. * I 27 blev der analyseret for opløst metal. I 29 var belastningen med cadmium (,37 g/d) og kviksølv (,4 g/d) på samme lave niveau som i 26 og 28. Der blev ikke analyseret for sølv i 26, 27 og Ni Pb Co Figur 5.2 Udviklingen i belastningen med nikkel (Ni), bly (Pb) og kobolt (Co) i Brønd 5 fra 1996 til 29. Belastningerne er angivet som middelværdier for hver måleperiode i hvert af årene. Der er kun målt for kobolt i 1999, * I 27 blev der analyseret for opløst metal. De høje koncentrationer i 22 kan skyldes usikkerhed ved flowmålingen / _Rapport 19 DHI

23 g/d Belastningen med bly (8,7 g/d) og kobolt (13 g/d) var i Brønd 5 i 29 på niveau med belastningen i 26 og 28. I 28 blev den højeste belastning med nikkel (38 g/d) registreret siden 22. I 29 var belastningen med nikkel (13 g/d) på niveau med belastningen i Cr Cu Zn Figur 5.3 Udviklingen i belastningen med krom (Cr), kobber (Cu) og zink (Zn) i Brønd 5 fra 1996 til 29. Belastningerne er angivet som middelværdier for hver måleperiode i hvert af årene. * I 27 blev der analyseret for opløst metal. Belastningen med krom (4,3 g/d) og kobber (69 g/d) var i Brønd 5 i 29 på niveau med de foregående år. Belastningen med zink har i perioden ligget mellem ca. 28 og 82 g/d. I 29 var belastningen med zink 96 g/d / _Rapport 2 DHI

24 6 ORGANISKE MILJØ- OG SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER Analyseresultaterne for de organiske miljø- og sundhedsskadelige stoffer i Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D er gengivet i Bilag 5. I Bilag 6 er analyseresultater af de udvalgte slamstoffer (DEHP, PAH og NPE) i Brønd 5 siden 1996 præsenteret. Der er i det følgende lagt vægt på at sammenligne med resultater fra tidligere undersøgelser, Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier /15/, EU Kommissionens vandkvalitetsstandarder for prioriterede stoffer i overfladevand /25/ samt koncentrationer målt i én ugeblandprøve fra tilløbet til Renseanlæg Damhusåen i 29 /16/ og i tre ugeblandprøver fra tilløbet til Renseanlæg Lundtofte /27/. For de stoffer, hvor Miljøstyrelsen ikke har fastsat vejledende grænseværdier for afledning til kloak, er beregnet en grænseværdi på baggrund af miljøkvalitetskriterie/standard efter samme princip som angivet i Miljøstyrelsens Tilslutningsvejledning /15/ ved at gange kriteriet med en faktor 2. Faktor 2 repræsenterer den opnåede initialfortynding samt stofomsætningen i renseanlægget. 6.1 Phthalater I alt har der i dette måleprogram været analyseret for syv phthalater. ABC-vurderinger af phthalaterne fremgår af Tabel 6.1, hvor det især er phthalaterne: DEHP, DNP og DnOP, der bør være fokus på, idet det er de mest problematiske i miljømæssig sammenhæng. Anvendelsen af phthalater er udbredt, og de anvendes bl.a. i PVC-plast, som additiv i maling og fugemasse, antiskummiddel i papirproduktion samt emulsionsmiddel i kosmetik. Kilderne til belastningen med phthalater er derfor bl.a. vask og rengøring af PVC, PVC-produktion, industrivaskerier samt husholdninger. I Miljøstyrelsens Tilslutningsvejledning er opstillet en tilsigtet grænseværdi for DEHP på 7 µg/l /15/. Grænseværdien er fastlagt ud fra det mest kritiske miljøkvalitetskrav, hvilket i relation til DEHP er hensynet til overholdelse af vandkvalitetskravene i vandområdet. Den tilsigtede værdi er udtryk for det langsigtede mål for reguleringen. Grænseværdien er beregnet på baggrund af et vandkvalitetskrav på,1 µg/l. EU Kommissionens forslag til vandkvalitetskrav for DEHP i overfladevand er 1,3 µg/l /17/. Dette krav kan omregnes til en grænseværdi for afledning til kloak på 87 µg/l (årsmiddel) ved samme fjernelsesgrad (85%) og fortynding, som er anvendt i Miljøstyrelsens Tilslutningsvejledning /15/. For DBP, BBP og DEHA har By- og Landskabsstyrelsen sendt forslag til vandkvalitetskriterier i høring i oktober 29 på henholdsvis,23 µg/l,,75 µg/l og,7 µg/l /32/. Hvis en grænseværdi for afledning til kloak beregnes efter samme metode som i Miljøstyrelsens Tilslutningsvejledning /15/, ligger ingen af de målte koncentrationer af de tre phthalater over den beregnede grænseværdi i Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og i Brønd 1D, jf. Tabel 6.1. For de øvrige phthalater er der ikke på nuværende tidspunkt (juni 21) opstillet miljøkvalitetskrav. Koncentrationerne af phthalater i hverdagsblandprøver fra Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D er vist i Tabel 6.1. Koncentrationer i én ugeblandprøve fra tilløbet til Renseanlæg Damhusåen i 29 er angivet til sammenligning. Desuden er der i / _Rapport 21 DHI

25 µg/l Tabel 6.1 anført koncentrationer for phthalater målt i NOVANA i 27 i indløbet til Renseanlæg Lundtofte /27/. Tabel 6.1 Koncentrationer (µg/l) af phthalater i i hverdagsblandprøver fra Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D. Til sammenligning er angivet koncentrationen i én ugeblandprøve fra tilløbet til Renseanlæg Damhusåen (RD) i 29 /16/ samt tilløbskoncentrationer for Renseanlæg Lundtofte målt i NOVANA i 27 (tre ugeblandprøver) /27/. ABC Beregnet Brønd Vadstrup- Brønd RD Lundtofte Brønd 5 grænse- 5 vej 1D tilløb tilløb værdi* Dibutylphthalat (DBP) C/B* 4,6 <,5 <,5 <,5,9 1, <,5 <,5-,6 Butylbenzylphthalat (BBP) C/B* 15,54,26,43 1,2,69 <,1,17-,24 Diethylhexylphthalat (DEHP) B* ,7 15 7, Di(2-ethylhexyl)adipat (DEHA) C/B* 1,4 <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 7,8 <,1-,24 Di-n-octylphthalat (DnOP) A -,79 1,1,93 <,1,72 <,1 <,1 Diethylphthalat (DEP) C* - 1,8 1,2 1,5 3,4 2,8 3, ,8 Diisononylphthalat (DNP) A ,9 4, Sum phthalat * Beregnet grænseværdi på baggrund af By- og Landskabsstyrelsens forslag til vandkvalitetskrav /32/. I Brønd 5 lå koncentrationen af DEHP både i 28 og 29 under den omregnede værdi for afledning til kloak på 87 µg/l. Koncentrationsniveauet for DEHP i samlebrønden på Vadstrupvej (5,7 µg/l) og Brønd 1D (15 µg/l) lå også langt under grænseværdien for afledning til kloak. Sammenlignes koncentrationerne for DEHP i Brønd 5 med koncentrationen målt i tilløbet til Renseanlæg Damhusåen var den ca. 6 gange højere i Brønd 5. For samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D svarede koncentrationen af DEHP målt i 29 til tilløbskoncentrationen på Renseanlæg Lundtofte målt i 27 /27/. For BBP og DnOP bør det bemærkes, at koncentrationen i Brønd 5 var forhøjet sammenlignet med koncentrationen i tilløbet til Renseanlæg Damhusåen. For de øvrige phthalater var koncentrationerne generelt lavere i brøndene sammenlignet med koncentrationerne i indløbet på renseanlæggene. I Figur 6.1 er vist udviklingen i DEHP-koncentrationen i blandprøver fra Brønd 5 i perioden Figuren viser, at i de sidste fem år er der ikke er sket væsentlige ændringer i koncentrationsniveauet for DEHP, som har ligget mellem ca. 18 og 58 µg/l / _Rapport 22 DHI

26 µg/l µg/l RD 29 Figur 6.1 Koncentrationer af DEHP (µg/l) målt i Brønd 5 i hverdags- og weekendblandprøver fra 1996 til 29. Se Bilag 6 angående oplysninger om blandprøver. I Figur 6.2 er vist forholdet mellem koncentrationen af phthalater målt i hverdagsblandprøver fra Brønd 5 i og DnOP DNP DEHP DEHA BBP DBP DEP RD 29 Figur 6.2 Koncentrationen af phthalater (µg/l) i Brønd 5 i 23, 24, 25, 28 og 29 samt koncentrationen i én ugeblandprøve fra tilløbet til Renseanlæg Damhusåen i 29 /16/. Det ses af Figur 6.2, at koncentrationen af DEHP udgør mellem 53 og 92% af den samlede koncentration af phthalater. Koncentrationen af DNP i 25, 28 og 29 udgjorde mellem 19 og 26% af den samlede koncentration af phthalater i Brønd 5. Der er ikke analyseret for DNP i 23 og 24 i Brønd 5. I ugeblandprøven fra tilløbet til Renseanlæg Damhusåen i 29 udgjorde DNP den største andel (43%) af den samlede koncentration af phthalater. Der er sket en forskydning mellem forbruget af de enkelte phthalater, således at andelen af DEHP er blevet formindsket / _Rapport 23 DHI

27 DEHP-koncentrationen i Brønd 5 var forhøjet i forhold til koncentrationen i tilløbet til Renseanlæg Damhusåen, men da koncentrationen er lavere end kravet til afledning til kloaknettet, er der ikke umiddelbart behov for sporing af kilderne til DEHP. For de øvrige phthalater blev der generelt målt lavere koncentrationer i målebrøndene sammenlignet med koncentrationerne målt i tilløbet til de tilhørende renseanlæg, og derfor vurderes det, at der heller ikke i forhold til de øvrige phthalater er behov for kildesporing af disse phthalater. 6.2 Nonyl- og octylphenolethoxylater Brugen af NPE (nonylphenoler + én og to ethoxylatgrupper) og OPE (octylphenoler + én og to ethoxylatgrupper) er under udfasning, men ethoxylaterne har gennem mange år været anvendt i maling, rengøringsmidler, plastik, bilvask-kemikalier, lak, lim, spermicider, tekstiler, artikler til personlig hygiejne herunder kosmetik og shampoo/balsam og lim. Import, salg og anvendelse af produkter med mere end,1% NPE har været forbudt i EU siden januar 25. Trods forbuddet kan NP fortsat findes i tilløbet til bl.a. Renseanlæg Damhusåen. OPE svarer kemisk set til NPE, og på tilsvarende vis nedbrydes OPE biologisk til kortkædede forbindelser. Af hensyn til overholdelse af renseanlæggets slamkvalitet kan der beregnes en maksimal acceptabel tilløbskoncentration for NPE på 3 µg/l på baggrund af en genfindingsprocent på 8-9 /21/. Der er i Miljøstyrelsens Tilslutningsvejledning ikke fastsat grænseværdi for NPE, da disse stoffer er uønskede i kloaksystemet (A-stoffer) og derfor ikke bør forekomme i kloakoplandet /15/. På baggrund af EU Kommissionens vandkvalitetskrav for nonylphenol på,3 µg/l /25/ kan beregnes en grænseværdi for afledning til kloak på 6, µg/l. For 4-octylphenol har EU Kommissionen fastsat et vandkvalitetskrav på,1 µg/l, som kan omregnes til en beregnet grænseværdi for afledning til kloak på,2 µg/l /25/. Tabel 6.2 indeholder en oversigt over koncentrationer af NP, OP samt kortkædede nonyl- og octylphenolethoxylater målt i Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej samt Brønd 1D. Til sammenligning er anført stofkoncentrationer målt i tilløbet til Renseanlæg Damhusåen samt Renseanlæg Lundtofte / _Rapport 24 DHI

28 µg/l Tabel 6.2 Koncentrationer (µg/l) af nonyl- og octylphenolethoxylater i hverdagsblandprøver fra Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D. Desuden er anført koncentrationen i én ugeblandprøve fra tilløbet til Renseanlæg Damhusåen (RD) i 29 /16/ samt tilløbskoncentrationer for Renseanlæg Lundtofte målt i NOVANA i 27 /27/. Beregnet Brønd Vadstrupvej Brønd 5 Brønd 1D RD tilløb Lundtofte grænseværdi 5 (EQS) Nonylphenoler 6, (,3)* 6,6 4,3 5,4 <,1 <,1 9, 1,1-1,4 Nonylphenolmonoethoxylater - <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 41 3,4-5,2 Nonylphenoldiethoxylater - <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 <,5 Sum NPE - 6,6 4,3 5, octylphenol,2 (,1)*,83 <,1 <,1 <,1 <,1 <,1-4-tert-octylphenol - <,1 - -,12,3 <,1-4-tert-octylphenolmonoethoxylat -, ,4,3 <,1-4-tert-octylphenoldiethoxylat - <,1 - - <,1 <,1 <,1 - - Ikke analyseret. * Beregnet grænseværdi på baggrund af EU Kommissionens vandkvalitetskrav /25/. Koncentrationsniveauet i Brønd 5 for NP og NPE har tilsyneladende ikke forandret sig fra 28 til 29. Koncentrationen af nonylphenol blev i 29 målt til 6,6 µg/l, hvilket lå over både den beregnede grænseværdi for afledning til kloak på 6, µg/l og den beregnede maksimalt acceptable tilløbskoncentration på 3, µg/l. Koncentrationen af octylphenol (,83 µg/l) og octylphenol med én ethoxylatgruppe (,88 µg/l) var til stede i en ca. 8 gange højere koncentration i Brønd 5 sammenlignet med tilløbet til Renseanlæg Damhusåen (<,1 µg/l). Koncentrationen af octylphenol var samtidig ca. en faktor 4 over den beregnede grænseværdi på,2 µg/l. Der eksisterer ingen tilløbsmålinger for OPE fra Renseanlæg Lundtofte, men i samlebrønden på Vadstrupvej og i Brønd 1D blev både 4-tert-octylphenol og 4-tert-octylphenolmonoethoxylat målt over detektionsgrænsen. I Figur 6.3 er vist koncentrationer af NPE målt i Brønd 5 fra 1996 til 29. Det fremgår af figuren, at koncentrationerne af NPE i 28 og 29 er de lavest registrerede i perioden Eftersom koncentrationerne kan svinge meget mellem de enkelte prøver, er det sandsynligt, at afledningerne af NPE sker i forbindelse med industrielle batchvise afledninger. Fortsatte høje koncentrationer af NPE i spildevandet i Brønd 5 kan således ikke udelukkes. På baggrund af den ovennævnte udvikling vil det fortsat være relevant at følge udviklingen i NPE og OPE-koncentrationerne i de to oplande. Koncentrationsniveauerne er dog lave, og derfor vil det være tilstrækkeligt med opfølgende målinger med to til tre års mellemrum / _Rapport 25 DHI

29 µg/l Figur 6.3 Koncentrationer (µg/l) af NPE målt i Brønd 5 i blandprøver fra 1996 til 29. Se Bilag 6 angående oplysninger om blandprøver. Koncentrationer målt i tilløbet til Renseanlæg Damhusåen (RD) i én ugeblandprøve i 29 er angivet til sammenligning /16/. 6.3 Bisphenol A µg/l Kilderne til bisphenol A er bl.a. kemisk industri, farve- og lakindustri, vask/rengøring af polycarbonate, epoxy og PVC samt generelt plastikoverfladebehandlede emner. I Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (BEK nr af 14/12/26) er fastsat et vandkvalitetskrav for bisphenol A på,1 µg/l /2/. Dette krav kan omregnes til en grænseværdi for afledning til kloak på,2 µg/l efter metoden beskrevet i Miljøstyrelsens Tilslutningsvejledning /15/. Tabel 6.3 viser, at koncentrationerne af bisphenol A målt i Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D alle lå over den beregnede grænseværdi for afledning til kloak. Samtidig viser data, at koncentrationen i brøndene var på niveau med koncentrationerne i tilløbet til de respektive renseanlæg. Tabel 6.3 Beregnet grænseværdi Koncentrationer (µg/l) af bisphenol A i to hverdagsblandprøver fra Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D. Desuden er anført koncentrationen i én ugeblandprøve fra tilløbet til Renseanlæg Damhusåen (RD) i 29 /16/ samt tilløbskoncentrationer for Renseanlæg Lundtofte målt i NOVANA i 27 /27/. Koncentrationer over grænseværdien er markeret med fed. Vadstrup- Lundtofte Brønd 5 Brønd 5 Brønd 1D RD tilløb vej tilløb Bisphenol A,2 1,4,98,87,83,98,9,39-,63 I Figur 6.4 er vist koncentrationer af bisphenol A i hverdagsblandprøver fra Brønd 5 fra Koncentrationen af bisphenol A i Brønd 5 var i 29 på niveau med koncentrationen de to foregående år / _Rapport 26 DHI

30 µg/l 6 5 Hv Hv2 Hv3 Hv1 Hv2 Hv1 Hv2 Hv1 BL RD PAH Figur 6.4 Koncentrationer (µg/l) af bisphenol A i hverdagsblandprøver fra Brønd 5 fra Koncentrationen af bisphenol A i en ugeblandprøve fra tilløbet til Renseanlæg Damhusåen er angivet til sammenligning. Fjernelsesgraden af bisphenol A i Renseanlæg Damhusåen er beregnet til ca. 9% på baggrund af koncentrationer målt i hverdagsblandprøver i ind- og udløb fra renseanlægget i 27. Koncentrationen af bisphenol A i renseanlæggets udløb var i 28,49-,54 µg/l /24/ og dermed ca. 5 gange højere end vandkvalitetskravet, mens koncentrationen af bisphenol A i 29 blev målt til,93 µg/l i udløbet fra renseanlægget og således ca. 9 gange højere end vandkvalitetskravet. Der er dermed stadig behov for at følge udviklingen og eventuelt spore kilderne til bisphenol A i oplandet til Brønd 5. Tilsvarende gælder for målingerne af bisphenol A i samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D, at koncentrationerne var forhøjede i forhold til de tre målinger udført i tilløbet til Renseanlæg Lundtofte i 27. For at vurdere, om koncentrationsniveauet for bisphenol A er forhøjet i Bagsværd Erhvervskvarter, kræves, at målingerne er udført nogenlunde samtidigt i erhvervskvarteret og i tilløbet til renseanlægget og ikke som i dette tilfælde med to års mellemrum. Forureningen med PAH sker primært i forbindelse med ufuldstændig forbrænding af organisk materiale som træ eller fossilt brændsel (olieprodukter og kul). Kilderne til PAH er således olieraffinering, tjæredestillation, asfaltproduktion, affaldsforbrænding, den tidligere bygasproduktion, emissioner fra transportmidler (biler, lastbiler, fly og tog) og opvarmning (kraftværker, boligopvarmning, industri) /22/. Af hensyn til overholdelse af renseanlæggets slamkvalitet kan der på baggrund af en genfindingsprocent på 8-9 beregnes en maksimal acceptabel tilløbskoncentration for summen af PAH på,9 µg/l. Der er ikke fastsat en grænseværdi for PAH i Miljøstyrelsens Tilslutningsvejledning, da disse stoffer er uønskede i kloaksystemet (A-stoffer) og derfor ikke bør forekomme i kloakoplandet /15/. Koncentrationerne af PAH i én hverdagsblandprøve fra henholdsvis Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D er vist i Tabel 6.4. Koncentrationen målt i én / _Rapport 27 DHI

31 µg/l hverdagsblandprøve fra tilløbet til Renseanlæg Damhusåen /16/ samt i tre ugeblandprøver fra tilløbet til Renseanlæg Lundtofte er angivet til sammenligning /27/. Tabel 6.4 Koncentrationer (µg/l) af PAH i én hverdagsblandprøve fra henholdsvis Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D. Koncentrationen målt i én hverdagsblandprøve fra tilløbet til Renseanlæg Damhusåen (RD) /16/ samt i tre ugeblandprøver fra tilløbet til Renseanlæg Lundtofte /27/ er angivet til sammenligning. Desuden er angivet beregnet grænseværdi på baggrund af miljøkvalitetskrav (EQS). Koncentrationer over den beregnede grænseværdi er angivet med fed. Beregnet Brønd RD Lundtofte Brønd 5 Vadstrupvej Brønd 1D grænseværdi 5 tilløb tilløb (EQS) Acenaphthen 7,6 (,38) 1),11,32,71 <,1 <,1,15 <,1-,22 Fluoren 4,6 (,23) 1) <,1,48,54 <,1 <,1,23 <,1-,21 Phenanthren 26 (1,3) 1),21,42,86,62,44,16,63-,83 Fluoranthen 2, (,1) 2),15,23,54 <,1 <,1,13,42-,88 Pyren,34 (,17) 1),21,34 <,1 <,1 <,1,14,36-,71 Benzo(b+j+k)fluoranthen,6 (,3) 2),56,21,77,26 <,1,37,37-,19 Benzo(a)pyren 1, (,5) 2),64 <,1 <,1 <,1 <,1,24,13-,54 Indeno(1,2,3-c,d)pyren,4 <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 Benzo(g,h,i)perylen (,2) 2),95 <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 <,1-,5 Sum af 9 PAH,9 3),88,2,34,88,44,87,23-,5 1) Forslag til vandkvalitetskriterium for marine vandområder /32/. 2) Miljøkvalitetskrav (EQS) for andet overfladevand (årsgennemsnit) /25/. 3) Beregnet maksimal acceptabel tilløbskoncentration til renseanlæg. Tabel 6.4 viser, at koncentrationen af pyren i Brønd 5 i 29 var ca. en faktor 6 over den meget lave beregnede grænseværdi på,34 µg/l. Også koncentrationen af pyren målt i den ene prøve fra Brønd 5 i 28 samt i tilløbet til Renseanlæg Damhusåen og Renseanlæg Lundtofte lå over den beregnede grænseværdi. Koncentrationen af benzo(g,h,i)perylen i Brønd 5 (,95 µg/l) var ca. en faktor 2 over den beregnede grænseværdi på,4 µg/l. Dog var summen af ni PAH er målt i Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D alle under den beregnede maksimalt acceptable tilløbskoncentration på,9 µg/l. Samtidig viser data, at summen af PAH i Brønd 5 var på niveau med summen i tilløbet til Renseanlæg Damhusåen, mens summen af PAH i samlebrønden på Vadstrupvej og i Brønd 1D lå henholdsvis ca. en faktor 3-6 og ca. en faktor 5-11 under summen af PAH målt i tilløbet til Renseanlæg Lundtofte. I Figur 6.5 er koncentrationer af PAH målt i blandprøver fra Brønd 5 i perioden vist. Koncentrationen af PAH i én hverdagsblandprøve fra tilløbet til Renseanlæg Damhusåen er vist til sammenligning /16/ / _Rapport 28 DHI

32 1998,1 1998,2 1999,1 2,1 2,2 21,1 21,2 22,1 22,2 23,1 23,2 23,3 23,4 24,2 24,3 25,1 25,2 25,3 26,1 26,2 26,3 28,1 28,2 29,1 RD 29 µg/l PAHrest Phenanthren Pyren Fluoren Figur 6.5 PAH-koncentrationen (µg/l) målt i Brønd 5 i blandprøver fra 1998 til 29. PAH rest er summen af ni PAH er minus koncentrationen af phenanthren, pyren og fluoren. Se Bilag 6 angående oplysninger om blandprøverne. Koncentrationer af PAH målt i én hverdagsblandprøve fra Renseanlæg Damhusåen i 29 er angivet til sammenligning /16/. Summen af PAH var i 29 på niveau med summen målt i 26. I 28 blev målt de laveste koncentrationer af PAH i Brønd 5 i perioden siden 1998 /14/. Koncentrationen af PAH har generelt vist en faldende tendens siden Faldet i PAH-koncentrationen kan skyldes den almindelige teknologiske udvikling, idet man i dag er blevet bedre til at regulere luftforureningen fra virksomheder og energiproduktion, der anvendes renere brændstoffer samt, at partikelfiltre er blevet mere udbredt. Dog kan koncentrationen af PAH svinge meget i Brønd 5, hvorfor det fortsat vil være relevant at måle for PAH med jævne mellemrum for at sikre, at tendensen fortsætter. 6.5 Organotinforbindelser Brugen af organotinforbindelser er udbredt som stabilisator i PVC, som antifouling biocid, landbrugsbiocider og som katalysator ved fremstilling af polyurethan og silicone. Inden der blev gennemført et forbud (23 i EU) mod anvendelsen af tribytyltin, blev stoffet også anvendt til overflade- og vakuumimprægnering af træ. Den primære anvendelse af mono- og diorganotinforbindelser er som stabilisatorer i PVC-plast som f.eks. vinylgulve, tagplader, presenninger, flasker og emballage. Diorganotinforbindelser indgår også i små koncentrationer i silikoner og polyerethanskum samt i lim- og malingprodukter /31/. I 23 besluttede EU Kommissionen og EU Parlamentet (EC No. 722/23) at forbyde brugen af organotinforbindelser i antifoulingmalinger. Efterfølgende har EU Kommissionen besluttet, at tributyltin og triphenyltin efter d. 1. juli 21 ikke må anvendes i produkter, hvor koncentrationen er,1%. Efter d. 1. januar 212 vil et tilsvarende forbud gælde dibutyltin. Koncentrationerne af organotinforbindelser i hverdagsblandprøver fra Brønd 5, samlebrønden på Vadstrupvej og Brønd 1D er vist i Tabel 6.5. Til sammenligning er angivet / _Rapport 29 DHI