Måleprogram for Renseanlæg Lynetten

Transkript

1 Måleprogram for Renseanlæg Lynetten - Husholdningskemikalier og hormonforstyrrende stoffer Lynettefællesskabet I/S Rapport Februar 2003

2 Måleprogram for Renseanlæg Lynetten Agern Allé Hørsholm Tlf: Fax: Web: Klient Klientens repræsentant Lynettefællesskabet I/S Kaare Halse, Kim Rindel Projekt Projekt nr. Forfattere Måleprogram for Renseanlæg Lynetten Bodil Mose Pedersen, Ulf Nielsen, Kristina Buus Madsen Dato Februar 2003 Godkendt af Gert Holm Kristensen Endelig Rapport BOP ULN/ELS GHK Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Chemicals; Endocrine disrupters; Households; Monitoring programme; Renseanlæg Lynetten; Wastewater Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution Lynettefællesskabet I/S: DHI: Kaare Halse GHK-ULN-BOP + Kristina Buus Madsen Antal kopier 2 4

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING FORMÅL MÅLEPROGRAM Prøvetagning Analyseparametre Vandmængder DATABEARBEJDNING Tensider Nonioniske tensider Anioniske tensider Kationiske tensider Blødgørere Spildevand Slam PAH Spildevand Slam Pesticider Polychlorerede biphenyler (PCB) Flygtige organiske forbindelser Chlorerede phenoler Husholdningskemikalier KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Konklusioner Spildevand Slam Anbefalinger REFERENCER...26 BILAG A B C Analyseresultater Døgnvandmængder Analysemetoder i

4 1 INDLEDNING Lynettefællesskabet I/S (LF) har i flere omgange gennemført måleprogrammer, der har inkluderet målinger for miljøskadelige stoffer i tilløb, afløb og slam fra renseanlæggene Lynetten () og Damhusåen (RD) /2, 5/. Denne rapport indeholder en præsentation af resultater fra analyse af slam- og spildevandsprøver udtaget på og RD i perioden 24. juni til 8. juli Baggrunden for måleprogrammet er beskrevet i rapporterne Forprojekt vedrørende regulering af medicinalvirksomheder og sygehuse /1/ og Miljøinformationskampagner over for husholdninger i Lynettefællesskabets opland /11/. I rapporten for Forprojektet er opstillet forslag til, hvilke stoffer et måleprogram for renseanlæggene bør omfatte, hvis man ønsker at kortlægge belastningen af hormonforstyrrende stoffer. Det gennemførte måleprogram omfatter en del af de anbefalede stofgrupper herunder alkylphenolethoxylater (NPEO og OPEO), blødgørere, pesticider, PCB og en række chlorerede phenoler. Rapporten om Miljøinformationskampagner over for husholdninger indeholder anbefalinger til, at der forud for eventuelle kampagner gennemføres målinger for udvalgte stoffer, som indgår i husholdningsprodukter herunder triclosan, kathon (konserveringsmidler), EDTA, NTA, kationiske tensider, udvalgte chlorerede organiske forbindelser og flygtige organiske forbindelser. Måleprogrammet skal ses som et led i at følge udviklingen i belastningen med NPEO, PAH, DEHP, LAS og andre miljø- og sundhedsskadelige stoffer herunder husholdningskemikalier og hormonforstyrrende stoffer på. Derudover er sigtet med måleprogrammet gennem udtagning og analysering af spildevands- og slamprøver at vurdere, hvilke stoffer det vil være relevant at fokusere på i forbindelse med regulering af kilder i renseanlæggenes opland og i forbindelse med eventuelle informationskampagner over for husholdninger i LF s opland. 1

5 2 FORMÅL Formålet med måleprogrammet er: at opgøre koncentrationen/belastningen af udvalgte organiske miljøskadelige stoffer i indløb og i slam på at klarlægge, om stofferne: kathon, EDTA, NTA, triclosan og kationiske tensider, som primært stammer fra husholdningsprodukter, forekommer i indløb og udløb på Renseanlæg Lynetten at kortlægge koncentrationen af udvalgte hormonforstyrrende stoffer i indløbet til og i slam fra renseanlægget at sammenligne målte stofkoncentrationer for de udvalgte stoffer/stofgrupper med koncentrationer i offentliggjorte danske og udenlandske undersøgelser 2

6 3 MÅLEPROGRAM DHI planlagde måleprogrammet i samarbejde med LF, som udtog og videresendte slam- og spildevandsprøver til analysering hos Eurofins A/S. Analyseringen af EDTA og NTA blev udført af TI, Århus. 3.1 Prøvetagning Prøvetagningsprogrammet blev gennemført i uge 26 og 27 i 2002 (24/6-7/7 2002) og omfattede udtagning af spildevands- og slamprøver. Til analysen af organiske miljøskadelige stoffer blev der udtaget prøver fra tilløb og af afvandet slam på. Derudover blev der til analyse af husholdningskemikalierne: EDTA, NTA, triclosan og kathon udtaget prøver fra både tilløb, afløb og efter primærtankene på samt fra tilløbet til RD. I Tabel 3.1 er vist en oversigt over prøvetagningsprogrammet. Tabel 3.1 Oversigt over prøvetagningsprogrammet for og RD. Stofgruppe Antal Prøvetype Prøvetagningssted Tensider, Blødgørere, PAH, Pesticider, PCB og Chlorerede phenoler Flygtige forbindelser EDTA, NTA, Triclosan og Kathon 2 2 Ugeblandprøver bestående af 7 døgnprøver Ugeblandprøver bestående af 5 hverdagsdøgnprøver tilløb slam 1 Stikprøve tilløb 2 Ugeblandprøver bestående af 5 hverdagsdøgnprøver tilløb 2 Blandprøver bestående af døgnprøver fra lørdag og søndag tilløb 2 Ugeblandprøver bestående af 5 hverdagsdøgnprøver afløb 2 Ugeblandprøver bestående af 5 hverdagsdøgnprøver Efter primærtanke 2 Ugeblandprøver bestående af 5 hverdagsdøgnprøver RD tilløb LF stod for prøvetagningen. Alle døgnprøver blev udtaget flowproportionalt, og flow for de enkelte prøvetagningsdøgn blev registreret. Prøver af det afvandede slam fra blev udtaget som stikprøver to prøver pr. dag med mindst fire timers mellemrum. Hver ugeblandprøve af slam bestod således af 10 stikprøver. Analyserne af de organiske miljøskadelige stoffer blev udført af Eurofins A/S i Albertslund og Viborg. 3.2 Analyseparametre I Bilag A er samtlige analyseresultater præsenteret. Af Tabel 3.2 fremgår, hvilke analyseparametre der tillige indgår i NOVA 2003-programmet, samt hvilke stoffer der anses 3

7 for at være hormonforstyrrende ifølge EU s strategipapir vedrørende hormonforstyrrende stoffer /10/. En specifikation af analysemetoderne findes i Bilag C. 4

8 Tabel 3.2 Oversigt over analyseparametre med angivelse af, om stofferne indgår i NOVA-programmet, om de er hormonforstyrrende (HO) og/eller indgår i husholdningskemikalier (HU). Desuden er angivet, om stofferne er analyseret i spildevand (SPV) og/eller slam (SL), og hvilket analyseprincip der har været anvendt. Stof/stofgruppe NOVAstoffer Hormonforstyrrende/ Indgår i husholdningskemikalier Spildevand/ slam Analysemetode Tensider NP + NPEO1 + NPEO2 x HO SPV/SL GC-MS multi OP + OPEO1 + OPEO2 x HO SPV/SL GC-MS multi Langkædede NPE HO SPV LC/MS Langkædede OPE HO SPV LC/MS LAS x HU SPV/SL LC Kationiske tensider (x) HU SPV Spektrofotometrisk Blødgørere Dimethylphthalat SPV/SL GC-MS multi Diethylphthalat x SPV/SL GC-MS multi Butylbenzylphthalat (BBP) x HO/HU SPV/SL GC-MS multi DEHP x HO/HU SPV/SL GC-MS multi Di-n-butylphthalat (DBP) x HO/HU SPV/SL GC-MS multi Di-isononylphthalat (DiNP) x HO/HU SPV/SL GC-MS multi Di-n-octylphthalat (DnOP) x HO/HU SPV/SL GC-MS multi Bisphenol A x HO/HU SPV/SL GC-MS multi 4 (6) Phosphat-triestere x SPV/SL GC-MS multi PAH er 20 PAH er x (HO) SPV/SL GC-MS multi Pesticider HCH, gamma- (lindan) x HO SPV/SL GC-MS multi Endosulfan I x HO SPV/SL GC-MS multi Endosulfan II x HO SPV/SL GC-MS multi Heptachlor x HO SPV/SL GC-MS multi Aldrin x HO SPV/SL GC-MS multi Dieldrin x HO SPV/SL GC-MS multi Endrin x HO SPV/SL GC-MS multi p,p-ddt- HO SPV/SL GC-MS multi 8 andre pesticider x SPV/SL GC-MS multi PCB 7 congener af PCB x HO SPV/SL GC-MS multi Flygtige organiske forbindelser Chloroform x HU SPV Purge & Trap/GC-MS Perchlorethylen x HO SPV Purge & Trap/GC-MS 13 andre flygtige forbindelser (x) HU SPV Purge & Trap/GC-MS Chlorerede phenoler 2-chlorphenol SPV GC-MS 2,4- (+2,5-) dichlorphenol x HO SPV GC-MS 4-chlor-2-methylphenol HO SPV GC-MS 4-chlor-3-methylphenol x HO SPV GC-MS Husholdningskemikalier EDTA (x) HU SPV/SL GC-MS-SIM NTA HU SPV/SL GC-MS-SIM Triclosan HU SPV/SL GC-MS-SIM Kathon HU SPV/SL GC-MS-SIM 5

9 De fire phosportriestere indgår alene i måleprogrammet, fordi disse stoffer alligevel er en del af multiscreeningen. Ved multiscreeningen kan identificeres i alt 20 forskellige PAH er, som ikke alle er hormonforstyrrende. Derfor er HO ud for PAH er sat i parentes. Analyseringen af chloroform og perchlorethylen sker ved en metode, hvor det tillige er muligt at måle koncentrationen af 13 andre flygtige forbindelser. Ud over otte pesticider med hormonforstyrrende effekter kan der ved multiscreeningen påvises otte andre pesticider. Teoretisk findes der 209 forskellige kongener af PCB (stoffer med samme grundlæggende molekylstruktur). Ca. 130 PCB-kongener har kunnet påvises. Ved multiscreeningen kan syv af de tidligere mest anvendte nu forbudte PCB er påvises. EDTA (Ethyldiaminetetra-acetat), NTA (nitrilotriacetat) og kationiske tensider indgik i det oprindelige NOVA-program fra 1997, men i juni 2002 var der endnu ikke udpeget laboratorier, som kunne udføre analyserne på spildevand fra punktkilder. På den baggrund er de nævnte stoffer i Tabel 3.2 i kolonne 2 (NOVA-stoffer) anført med et kryds i parentes. Analysemetoderne til bestemmelse af kathon og trichlosan blev specielt indkørt i relation til dette måleprogram, idet der ikke i Danmark er laboratorier, som rutinemæssigt udfører disse analyser. 3.3 Vandmængder I dette afsnit er vandmængderne i prøvetagningsperioden for og RD opgjort. I Bilag B er vist døgnvandmængder målt i tilløb og afløb på de to renseanlæg samt vandmængder udledt ved bypass efter den primære bundfældning. På var den hydrauliske belastning i måleperioden til tider så høj på grund af nedbør, at der efter den primære bundfældning blev udledt henholdsvis m 3 og m 3 spildevand i de to uger. De tilsvarende tal for bypass på RD var henholdsvis m 3 og m 3. I Figur 3.1 og Figur 3.2 er døgnvandmængderne i prøvetagningsperioden for tilløb til henholdsvis og RD illustreret. De mørke søjler indikerer døgn med bypass på renseanlæggene, og som det fremgår af figurerne, var den hydrauliske belastning på otte ud af 14 måledøgn på større end middelbelastningen i Tilsvarende var der på RD seks ud af de 14 måledøgn, hvor den hydrauliske belastning lå over middelbelastningen i

10 m3/d Dato Dage uden bypass Dage med bypass Gns. m3/d 2001 Figur 3.1 Døgnvandmængder målt i tilløbet til i prøvetagningsperioden m3/d Dato Dage uden bypass Dage med bypass Gns. m3/d 2001 Figur 3.2 Døgnvandmængder målt i tilløbet til RD i prøvetagningsperioden. I Tabel 3.3 er de totale vandmængder for renseanlæggenes tilløb, afløb og bypass i prøvetagningsperioden opgjort. 7

11 Tabel 3.3 De totale vandmængder for tilløb og afløb samt bypass på og RD i prøvetagningsperioden. tilløb afløb bypass RD tilløb RD afløb RD bypass Uge 26 Gns. hverdage m 3 /d Gns. weekend m 3 /d Gns. m 3 /d Total m Uge 27 Gns. hverdage m 3 /d Gns. weekend m 3 /d Gns. m 3 /d Total m I alt uge m Af Tabel 3.3 fremgår det, at der på og RD i prøvetagningsperioden var en gennemsnitlig større hydraulisk belastning i hverdagene i forhold til i weekenden. På var den gennemsnitlige belastning i hverdagene i størrelsesordenen m 3 større end i weekenden i begge måleuger. På RD varierede forskellen mellem m 3 i uge 27 og m 3 i uge 26. Den gennemsnitlige belastning i tilløbet til var i 2001 på m 3 /d og tilsvarende m 3 /d i tilløbet til RD. I uge 26 og 27 i 2002 var der således en væsentlig større hydraulisk belastning på både og RD i forhold til den gennemsnitlige døgnbelastning i I uge 26 og 27 lå den gennemsnitlige belastning pr. døgn på henholdsvis 33% og 24% over gennemsnittet i 2001, mens de tilsvarende tal for RD var henholdsvis 12% og 17%. Den større hydrauliske belastning af og RD i prøvetagningsperioden forventes at have haft betydning for analyseresultaterne i denne undersøgelse, da stofkoncentrationerne af de miljøskadelige, organiske stoffer formentlig har være lavere end normalt. Dermed forventes sandsynligheden for, at flere af de analyserede stoffer ligger under detektionsgrænsen at være større (se kapitel 4). 8

12 4 DATABEARBEJDNING I dette kapitel er undersøgelsens resultater præsenteret, og de er sammenlignet med tidligere målinger af miljøskadelige stoffer i spildevand og slam fra og RD samt målinger fra øvrige renseanlæg i Danmark (og udlandet). Samtlige analyseresultater findes i Bilag A. 4.1 Tensider Nonioniske tensider De nonioniske tensider, der blev analyseret for i tilløb og slam fra, var nonylphenol (NP), nonylphenolethoxylater med én og to ethoxylatgrupper (NPEO1 og NPEO2), octylphenol (OP) og octylphenolethoxylater med én og to ethoxylatgrupper (OPEO1 og OPEO2). Derudover blev der analyseret for langkædede nonyl- og octylphenolethoxylater i tilløbet til. Resultaterne for tilløb og slam på er vist i henholdsvis Tabel 4.1 og Tabel 4.2. Koncentrationerne af NP i tilløbet til RD var i de to uger henholdsvis 1,5 og 2 µg/l, hvilket er lavt sammenlignet med målinger fra Århus Amt i 2000, hvor koncentrationer i tilløb på udvalgte renseanlæg (Viby, Marselisborg, Søholt og Randers) varierede mellem 2,4 og 23 µg/l. Koncentrationerne af NP og OPEO i tilløb og slam fra lå alle under detektionsgrænserne på henholdsvis 0,06 µg/l og 0,1 mg/kg TS. Det samme gjaldt koncentrationen af de langkædede nonyl- og octylphenolethoxylater, som lå under detektionsgrænsen på 20 µg/l i tilløbet til. At koncentrationerne af de kortkædede og langkædede NPEO er i tilløbet lå under detektionsgrænserne, antyder, at koncentrationerne ligger i den lave ende af de intervaller, der er fundet på renseanlæggene i Århus Amt. Dog skal man være opmærksom på, at den hydrauliske belastning i tilløbet i måleperioden var høj, og dermed kan koncentrationerne sammenlignet med koncentrationerne på dage uden en normal hydraulisk belastning (tørvejrsdage) have været usædvanlig lave. I en artikel om fjernelse af hormonforstyrrende stoffer i renseanlæg /18/ er angivet, at NP og OP har en hormonforstyrrende effekt svarende til 0,2 østradioleqvivalenter og en vitellogenin effekt på ørreder svarende til 0,001 og 0,0006 østradioleqvivalenter. Den hormonforstyrrende effekt for NP og OP er lav sammenlignet med effekten af naturligt forekommende hormoner, men ved koncentrationer på 2 µg/l i afløbet af NP og OP vil effekten af disse stoffer svare til effekten af naturligt forekommende hormoner, der er til stede i afløb fra renseanlæg. 9

13 Tabel 4.1 Koncentration af nonioniske tensider i tilløb til samt data fra øvrige undersøgelser /2, 3/. Nonioniske tensider i tilløb til renseanlæg uge 26 uge /2/ Århus Amt 2000 /3/ Enhed µg/l µg/l µg/l µg/l NP 2 1,5 < 20 a) 2,4-23 NPEO1 < 0,06 < 0,06 2,0-61 NPEO2 < 0,06 < 0,06 < 0,2-13 Langkædede NPEO < 20 < 20 < OP 0,18 0,21 - OPEO1 < 0,06 < 0,06 - OPEO2 < 0,06 < 0,06 - Langkædede OPEO < 20 < : ingen data. ) Sum af NPE. Tabel 4.2 Koncentration af nonioniske tensider i slam fra samt data fra øvrige undersøgelser /2, 5, 6/. Nonioniske tensider i slam fra renseanlæg Enhed uge 26 mg/kg TS uge 27 mg/kg TS 1998 /2/ mg/kg TS RD 1998 /2/ mg/kg TS RD 1997 /5/ mg/kg TS Bjergmarken 1996 /6/ mg/kg TS NP 3,5 2 8,1 a) 42 a) 13 a) 0,7 a) NPEO1 < 0,1 < 0,1 NPEO2 < 0,1 < 0,1 OP 2 1,8 OPEO1 < 0,1 < 0,1 OPEO2 < 0,1 < 0,1 -: ingen data. a ) Sum af NP, NPEO1 og NPEO2. Koncentrationen af NP i slam fra i 2002 var lavere end de tidligere målte koncentrationer i slam fra og RD i 1997 og Samlet set er koncentrationerne af NP og NPEO1 og 2 i slam fra således faldet siden de foregående målinger i Disse resultater understøtter dermed antagelsen om, at koncentrationerne af NP og NPEO i tilløbet til er faldet til et lavere niveau. I forhold til koncentrationen målt på Bjergmarken Renseanlæg var koncentrationen af NP på dog ca. en faktor 4 højere. I Slambekendtgørelsen er fastsat en afskæringsværdi for NP + NPEO1 og 2 på 10 mg/kg TS for brug af slam til jordbrugsformål. Koncentrationen af NPEO i slam fra er under denne afskæringsværdi. De nonioniske tensider, der er analyseret for i denne undersøgelse, er alle A-stoffer. De er således uønskede i afløbssystemet og bør i produktionsprocesser og produkter, hvor det er muligt, erstattes eller reduceres til et minimum Anioniske tensider Der er analyseret for LAS (Lineære AlkylbenzenSulfonater) i tilløb og i slam på. Resultaterne er vist i Tabel 4.3 sammen med resultater fra tidligere undersøgelser. 10

14 Tabel 4.3 Koncentration af LAS i tilløb og slam fra samt data fra fire øvrige undersøgelser /2, 3, 4, 5/. LAS uge 26 uge /2/ RD 1998 /2/ RD 1997 /4, 5/ Århus Amt 2000 /3/ Tilløb (µg/l) Slam (mg/kg TS) : ingen data. Koncentrationerne vist i kolonnen RD 1997 blev målt i to undersøgelser af henholdsvis spildevand og slam fra RD i 1997 /4, 5/. Koncentrationerne af LAS i tilløbet til var lavere i 2002 end i I 1998 blev den daglige tilførte mængde af LAS beregnet til ca. 250 kg. Beregnes den tilførte mængde af LAS i 2002 ud fra koncentrationerne på 900 og 920 µg/l og de ugentlige hydrauliske belastninger, der fremgår af Tabel 3.3, fås en belastning på henholdsvis 192 kg/d og 183 kg/d. Disse data indikerer et fald i belastningen siden LAS-koncentrationen i slam fra indikerer dog, at faldet sandsynligvis er beskedent, idet koncentrationen målt i 2002 var henholdsvis og mg/ts, mens koncentrationen i slam blev målt til mg/kg TS i Man skal dog være opmærksom på, at udtagningen af repræsentative slamprøver er meget vanskelig, og derfor er usikkerheden på måleresultaterne stor. Supplerende målinger kan verificere, om der reelt er sket et fald i belastningen med LAS i tilløbet til, sådan som tilløbsmålingerne antyder. Generelt var koncentrationen af LAS i slam fra i 2002 lavere end i slam fra RD i 1997 og 1998, hvor niveauet var på henholdsvis og mg/kg TS. I Miljøstyrelsens vejledning: Tilslutning af industrispildevand til offentlige renseanlæg /9/ angives en maksimal acceptabel tilløbskoncentration for LAS på 70 µg/l. Denne værdi er fastsat med henblik på, at vandkvalitetskriteriet på 10 µg/l skal kunne overholdes uden initialfortynding. Med en initialfortynding på 20 gange vil grænseværdien være µg/l. I Slambekendtgørelsen er fastsat en afskæringsværdi på mg/kg TS for LAS. Resultaterne fra det gennemførte måleprogram indikerer, at Slambekendtgørelsens afskæringsværdi for LAS kan overholdes med den nuværende tilløbskoncentration af LAS, der imidlertid på er gange højere end Spildevandsvejledningens beregnede maksimalt acceptable tilløbskoncentration, der er fastsat med henblik på overholdelse af vandkvalitetskriteriet uden initialfortynding og set i forhold til udledning til ferskvand. I Spildevandsvejledningen er der tillige anført en tilsigtet grænseværdi på 700 µg LAS/l ved afledning til det offentlige kloaknet. Med de aktuelle LAS-koncentrationer målt i tilløbet til anbefales det fortsat at følge udviklingen i belastningen med LAS (B-stof) fra kilder i oplandet og at følge udviklingen af koncentrationen og belastningen i tilløbet til. 11

15 4.1.3 Kationiske tensider Kationiske tensider er overfladeaktive stoffer med mindst én hydrofob alkylkæde og en positiv ladet hydrofil gruppe. De mest udbredte kationiske tensider er kvartenære ammoniumforbindelser, der i husholdninger anvendes i skyllemidler til tøj. Der blev i tilløbet til målt koncentrationer af kationiske tensider på henholdsvis 1,3 mg/l i uge 26 og 0,52 mg/l i uge 27. Der er ikke analyseret for kationiske tensider i slam fra. I 1997 blev der målt for kationiske tensider på RD, Spildevandscenter Avedøre (tidligere Avedøre Kloakværk) og Herning Centralrenseanlæg. Resultaterne er vist i Tabel 4.4 sammen med resultaterne fra denne undersøgelse. Tabel 4.4 Koncentration af kationiske tensider i tilløb til samt data fra øvrige undersøgelser /4/. Kationiske tensider i tilløb til renseanlæg uge 26 uge 27 RD 1997 /4/ Avedøre 1997 /4/ Herning 1997 /4/ Enhed mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l Kationiske tensider 1,3 0,52 2,2 1,4 1,7 Koncentrationen af kationiske tensider i tilløbet til ligger tilsyneladende under koncentrationsniveauet på RD, Avedøre Kloakværk og Herning Centralrenseanlæg. Dette kan skyldes den forhøjede hydrauliske belastning, der forekom i prøvetagningsperioden på. Ved regulering af virksomheder, der anvender kationiske detergenter i rengøringsog/eller produktionsprocesser, vil det være relevant at identificere, i hvilket omfang der sker anvendelse af de mest miljøskadelige kationiske tensider (DTDMAC = distearyldimethylammoniumchlorider og DSDMAC = ditallowdimethylammonium cholorider), således at de kan blive substitueret med ammoniumforbindelser, der indeholder estergrupper, idet disse forbindelser betragtes som mindre miljøskadelige. I forhold til virksomhedsregulering vil målinger for specifikke kationiske detergenter være relevante. 4.2 Blødgørere Gruppen af blødgørere, der blev analyseret i tilløbet og i slam fra, omfatter phthalater, bisphenol A og phosphat-estere Spildevand Resultaterne fra analyse af spildevand er vist i Tabel 4.5 sammen med måleresultater fra andre danske renseanlæg. Det er samtidig angivet, hvorvidt stofferne er A, B eller C- stoffer. 12

16 Tabel 4.5 Koncentration af blødgørere i tilløb til og data fra to andre danske undersøgelser /3, 4/ samt en tysk undersøgelse af koncentrationer i udløb /16/. Blødgørere i tilløb til renseanlæg uge 26 uge 27 RD 1997 /4/ Avedøre 1997 /4/ Århus Amt 2000 /3/ A, B, C- stoffer Udløb tyske renseanlæg Enhed µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l Dimethylphthalat < 0,2 < 0,2 u.d. 0,2 - C Diethylphthalat 0,8 1,1 3,9 2,1 - C 0,1-4,5 Di-n-butylphthalat (DBP) < 3 < 3 3,4 0,9 < 0,5-6,7 C 0,3-3,7 Butylbenzylphthalat (BBP) 0,2 0,5 u.d. u.d. < 0,5-10 C Di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) < 5 < B 1,0-6,3 Di-n-octylphthalat (DOP) < 0,2 < 0,2 u.d. 0,4 < 0,5-2,8 A Di-isononylphthalat (DiNP) < 0,2 < 0, A Bisphenol A 0,46 0, < 0,5-17 B Tributylphosphat 0,15 0,21 0,2 0,4 0,16-1,4 0,1-1,4 Triphenylphosphat 0,12 0,21 u.d. 0,3 0,19-0,47 C -: ingen data. u.d.: under detektionsgrænsen (ikke oplyst). Ud over de viste data i Tabel 4.5 blev der i 1998 analyseret for DEHP i to ugeblandprøver fra tilløbet på. Koncentrationerne i de to prøver var henholdsvis 44 og 34 µg/l /2/. Koncentrationen af DEHP i tilløbet til lå i 2002 under detektionsgrænsen på 5 µg/l. Den høje hydrauliske belastning kan have været afgørende for, at koncentrationen netop er kommet til at ligge under detektionsgrænsen. Det vil være relevant at gennemføre målinger i en tørvejrsperiode med henblik på at verificere faldet i koncentrationen af DEHP siden målingerne i Ved efterfølgende målinger bør der anvendes en mere følsom analysemetode til bestemmelse af DEHP. I Miljøstyrelsens vejledning Tilslutning af industrispildevand til offentlige renseanlæg /9/ er der for DEHP anført en tilsigtet grænseværdi ved afledning til det offentlige kloaknet på 7 µg/l og en maksimal, acceptabel tilløbskoncentration til renseanlæg på 0,7 µg/l. Eftersom koncentrationen af DEHP i tilløbet til er under detektionsgrænsen på 5 µg/l, er det ikke muligt at afgøre, hvorvidt koncentrationen svarer til den maksimalt acceptable tilløbskoncentration. En verificering af, om koncentrationen i tilløbet ligger under 0,7 µg DEHP/l, vil kræve, at der anvendes en mere specifik analysemetode end GC-multiscreeningen. I Miljø- og Energiministeriets handlingsplan for phthalater (blødgørere) fra 1999 /14/ er det opgjort, at der i løbet af perioden fra 1992 til 1995 skete i stigning i forbruget af blødgørere på tons. Således var forbruget i 1995 steget til tons. I handlingsplanen er det vurderet, at der i forbindelse med brug af phthalatholdige produkter udledes mellem 5 og 30 tons phthalater om året til spildevand. De mest anvendte phthalater er DEHP, di-isononylphthalat (DiNP), di-isodecylphthalat (DiDP) og butylbenzylphthalat (BBP) /14/. Med baggrund i phthalaternes miljø- og sundhedsskadelige effekter indeholder handlingsplanen tillige forslag til, hvordan der kan ske en reduktion og afvikling i anvendelsen af de mest potente phthalater. Bisphenol A er klassificeret som B-stof, hvorfor det er uønsket i spildevand og bør begrænses. I Århus Amt blev der i 2000 på fire renseanlæg målt koncentrationer af bisphenol A på < 0,5-17 µg/l. De fleste koncentrationsværdier lå dog i intervallet 0,7-13

17 3,6 µg/l, hvilket er højere end koncentrationerne målt i tilløbet til. Selv hvis man tager højde for, at den hydrauliske belastning i måleperioden var høj, lå koncentrationen af bisphenol A i tilløbet til under koncentrationsniveauet målt ved undersøgelsen i Århus Amt. To ud af i alt fire phosphat-triestere blev i tilløbet til fundet i koncentrationer over detektionsgrænsen. Derudover blev tri-p-cresylphosphat fundet i en koncentration på 0,10 µg/l i ugeblandprøven fra uge 27, mens koncentrationen af de øvrige målte tricresylphosphater (ortho og meta) lå under detektionsgrænsen på 0,05 µg/l. Generelt ligger koncentrationsniveauet af blødgørere i tilløbet til på samme eller under niveauerne i de øvrige undersøgelser, der er refereret til Slam Resultaterne fra analyse af slam er vist i Tabel 4.6 sammen med resultater fra Bjergmarken Renseanlæg. I tabellen er samtidig angivet, hvorvidt stofferne er A, B eller C- stoffer. 14

18 Tabel 4.6 Koncentration af blødgørere i slam fra og data fra to øvrige danske undersøgelser /5, 6/ samt en tysk undersøgelse /16/. Blødgørere i slam fra renseanlæg RD 1997 /5/ Bjergmarken 1996 /6/ A, B, C- stoffer Tyske renseanlæg /16/ Enhed mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS Dimethylphthalat < 0,04 < 0, C Diethylphthalat < 0,04 0, C 0,7-1,2 Di-n-butylphthalat (DBP) 2,6 1,1-0,01 C 0,6-99 Butylbenzylphthalat (BBP) < 0,04 < 0,04-0,03 C Di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) ,6 B 2,7-47 Di-n-octylphthalat (DOP) < 0,04 < 0,04 0,07 0,19 A Di-isononylphthalat (DiNP) 0,2 0,28-5,63 A Bisphenol A 0,38 < 0,3 - - A Tributylphosphat 0,52 0, Triphenylphosphat 0,16 0,12 < 0,02 - B -: ingen data. Ud over de viste data i Tabel 4.6 blev der i 1998 analyseret for DEHP i afvandet slam fra og RD /2/. Her blev der fundet koncentrationer på henholdsvis 66 og 70 mg/kg TS, hvilket gennemsnitlig er en faktor fire højere sammenlignet med koncentrationerne målt ved denne undersøgelse. Dette stemmer tilnærmelsesvis overens med det fald i tilløbskoncentrationerne af DEHP, der er sket i samme periode. Opfølgende målinger anbefales for at verificere faldet i belastning. I Slambekendtgørelsen /8/ er fastsat en afskæringsværdi for DEHP i slam på 50 mg/kg TS. Koncentrationen af DEHP i slam fra lå således under denne afskæringsværdi. Koncentrationen af DBP i slam fra adskiller sig fra de øvrige phthalater, idet den er op til 260 gange højere end koncentrationen målt i slam fra Bjergmarken Renseanlæg i Omvendt var koncentrationen af DiNP (A-stof) i slam fra Bjergmarken Renseanlæg 23 gange højere end i slam fra. Dette forhold kan indikere, at der er sket en udvikling hen imod at anvende mindre miljøskadelige phthalater. Tributylphosphat og triphenylphosphat, der begge blev registreret i koncentrationer over detektionsgrænsen i tilløbet til, er tillige fundet i koncentrationer over detektionsgrænsen i det afvandede slam. Generelt viser målingerne overensstemmelse mellem koncentrationsniveauet af blødgørere i tilløbet og forventningerne til koncentrationsniveauet i slam. 4.3 PAH Der blev målt for 20 forskellige PAH er i tilløb og i afvandet slam fra (se Bilag A). I spildevandet blev der fundet otte PAH er i koncentrationer over detektionsgrænsen (0,02 µg/l), mens samtlige 20 PAH er blev fundet i koncentrationer over detektionsgrænsen i det afvandede slam Spildevand Tabel 4.7 viser koncentrationerne af de otte PAH er, som blev identificeret i tilløbet til. 15

19 Tabel 4.7 Koncentration af PAH i tilløb til samt data fra to øvrige undersøgelser /3, 4/. PAH i tilløb til renseanlæg uge 26 uge 27 RD 1997 /4/ Århus Amt 2000 /3/ A, B, C- stoffer Enhed µg/l µg/l µg/l µg/l Phenanthren 0,04 0,03 0,7 a) 0,11-1,2 A Fluoranthen 0,05 0,03 0,7 0,03-0,22 A Pyren 0,04 0,04 u.d. 0,06-0,35 A Benzo(k)fluoranthen 0,03 0,02 0,6 b) < 0,02-0,23 b) A Naphthalen 0,10 0,07 0,5 0,12-3,5 C Naphthalen, 2-Methyl- 0,04 0,04 0,6 c) 0,17-6,1 c) - Benz(a)anthracen 0,03 0,03 0,3 < 0,02-0,10 A Chrysen/Triphenylen 0,05 0,03 0,6 < 0,02-0,13 - u.d.: under detektionsgrænsen (ikke oplyst). a ) Sum af phenanthren og anthracen. b ) Sum af benzo(b+j+k)flouranthen. c ) Sum af methylnaphthalener. Der er tidligere målt for PAH i tilløbet til i 1998, hvor koncentrationen af fluoren blev målt til 0,6 µg/l, mens koncentrationen af de øvrige PAH er lå under detektionsgrænsen på 0,5 µg/l /2/. På grund af den ca. 10 gange højere detektionsgrænse i den pågældende undersøgelse er det ikke muligt umiddelbart at vurdere, hvilke ændringer i PAH-koncentrationerne i tilløbet til der er sket siden Gruppen af PAH er indeholder mange A-stoffer og er på denne baggrund uønskede i spildevand. PAH er stammer hovedsagelig fra mineralske olieprodukter og fra ufuldstændig forbrænding. PAH er kommer derfor i mange tilfælde fra diffus forurening, der kan være svær at begrænse. I forhold til koncentrationerne af PAH er fundet i tilløb til de øvrige danske renseanlæg ligger koncentrationerne i tilløbet til lavere eller ligger på samme niveau. Den forhøjede hydrauliske belastning i prøvetagningsperioden kan have medført, at koncentrationerne har været lavere, end de ville have været på tørvejrsdage. Omvendt kan tilstrømning af vand fra overfladeafstrømning indeholdende oliespild eller atmosfærisk nedfald have været med til at forøge indholdet af PAH er i spildevandet, der tilføres renseanlægget Slam Alle 20 analyserede PAH er på blev fundet i koncentrationer over detektionsgrænsen i det afvandede slam. Tabel 4.8 tager udgangspunkt i de PAH er, som indgår i afskæringsværdien i Slambekendtgørelsen /8/. 16

20 Tabel 4.8 Koncentration af PAH i slam fra samt data fra to øvrige undersøgelser /2, 6/. PAH i slam fra renseanlæg RD 1998 Bjergmarken 1996 A, B, C- stoffer Enhed mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS Acenaphthen 0,12 0,10 0,06 0,13 - A Fluoren 0,17 0,12 0,13 0,26 - A Phenanthren 0,68 0,46 0,51 0,87 0,1 A Fluoranthen 0,72 0,54 0,79 1,2 0,19 A Pyren 0,82 0,63 0,85 1,2 0,17 A Benzo(k)fluoranthen 0,47 0,43 0,69 a) 0,87 a) 0,08 A Benzo(b)fluoranthen 0,17 0, ,25 A Benzo(a)pyren 0,33 0,26 0,31 0,44 0,1 A Indeno(1,2,3-c,d)pyren 0,22 0,26 0,49 0,8 0,1 A Benzo(g,h,i)perylen 0,33 0,32 0,31 0,4 0,12 A PAH 4,0 b) 3,2 b) 4,1 6,2 1,1 b) 1,5-dimethyl-naphthalen 0,27 0, ,03 - Anthracen 0,16 0, ,04 A -: ingen data. a ) Sum af benzo(b+j+k)flouranthen. b ) Ekskl. benzo(j)flouranthen. I Slambekendtgørelsen /8/ er fastsat en afskæringsværdi på 3 mg/kg TS for summen af en række udvalgte PAH er (de første 10 PAH er i Tabel 4.8 inkl. benzo(j)fluoranthen). I Tabel 4.8 er angivet summen af de 10 PAH er i slam fra fra både 2002 og 1998 samt fra RD og Bjergmarken Renseanlæg. Sumkoncentrationerne for er alle over afskæringsværdien på 3 mg/kg TS. Niveauet af PAH-koncentrationerne i 2002 var tilsyneladende de samme som i For at sikre overholdelse af afskæringsværdien på 3 mg PAH/kg TS i slammet må tilløbskoncentrationen ikke overstige 0,9 µg/l. Med de aktuelt målte tilløbskoncentrationer på er det ikke umiddelbart muligt at beregne summen af PAH-koncentrationen, idet mange af de individuelle PAH er ligger under detektionsgrænsen. 4.4 Pesticider Koncentrationerne af pesticider i spildevand og slam fra lå alle under de respektive detektionsgrænser på 0,2 og 0,5 µg/l for spildevand og 0,02 og 0,04 mg/kg TS for slam (jf. Bilag A). Det har således ikke været muligt at registrere nogle af de pesticider, der indgik i måleprogrammet. I 1997 blev der analyseret for chlorerede pesticider i tilløbet til RD, og ved denne undersøgelse /4/ blev der ikke fundet koncentrationer af pesticider over detektionsgrænsen på 0,5 µg/l. Der er derudover målt for pesticider i slam fra RD i 1998 /5/. Her blev der fundet koncentrationer af fire pesticider over detektionsgrænsen (0,015 og 0,075 mg/kg TS) (jf. Tabel 4.9). Ingen af de pesticider, der blev detekteret i slam fra RD i 1998, kunne identificeres i 2002 i slam fra. 17

21 Tabel 4.9 Koncentration af pesticider i slam fra RD i 1998 /5/ samt koncentrationer målt på i Pesticider i slam fra renseanlæg RD 1998 /5/ 2002 Enhed mg/kg TS mg/kg TS HCH, gamma- (Lindan) 0,11 < 0,02 HCH, beta- 0,13 < 0,02 Endosulfan I 0,44 < 0,04 Endosulfan II 0,14 < 0,04 Brugen af en del af de pesticider, der indgik i det netop gennemførte måleprogram, er ophørt. Dette gælder bl.a. for plantebeskyttelsesmidlet Lindan, som har været forbudt i EU siden december 2000 /12/. Endosulfan er potentielt hormonforstyrrende og underlagt regulering via Dir. 91/414, men må fortsat anvendes. 4.5 Polychlorerede biphenyler (PCB) Der er hverken fundet polychlorerede biphenyler i spildevand eller i slam fra over detektionsgrænser på henholdsvis 0,15 µg/l og 0,01 mg/kg TS (se Bilag A). Anvendelsen af PCB har været reguleret siden 1976, og i 1986 trådte en bekendtgørelse om Begrænsning i anvendelse af PCB og PBB i kraft /13/, hvorved brugen af de nævnte stoffer blev stærkt begrænset. Såfremt måleresultaterne fra NOVA-programmet ligeledes viser, at koncentrationen af PCB er ligger under detektionsgrænsen, vurderes der ikke længere at være behov for at analysere for PCB i tilløbet til. 4.6 Flygtige organiske forbindelser I Tabel 4.10 er vist koncentrationerne af de flygtige organiske forbindelser, der er målt i tilløbet til. Derudover fremgår det af tabellen, hvorvidt de flygtige organiske forbindelser er A, B eller C-stoffer. 18

22 Tabel 4.10 Koncentration af flygtige organiske forbindelser i tilløb til samt data fra to renseanlæg (Viby og Søholt) i Århus Amt i 2000 /3/. Flygtige forbindelser i tilløb til renseanlæg Århus Amt 2000 /3/ A, B, C- stoffer Enhed µg/l µg/l Chloroform < 0,02 < 0,05-2,8 A Tetrachlorethylen (perchlorethylen) 0,14 < 0,05-0,17 A Trichlorethylen 0,53 < 0,05-0,2 A cis-1,2-dichlorethylen 0,18 - A MTBE 0,26 - Benzen 0,07 < 0,05-0,31 A Toluen 0,39 0,31-5,3 C Chlorbenzen 0,05 - A Ethylbenzen 0,32 - C m/p-xylen 0,72 - C o-xylen 0,34 - C 3-ethyltoluen (1-methyl-3-ethylbenzen) 0,32-1,3,5-trimethylbenzen 0,16-1,2,4-trimethylbenzen 0,63 - B 1,2,4,5-tetramethylbenzen 0,06 - -: ingen data. Alle flygtige organiske forbindelser blev målt i koncentrationer over detektionsgrænsen på nær chloroform, hvor koncentrationen var under 0,02 µg/l. Koncentrationerne af de flygtige forbindelser, der både blev målt tilløbet til og på renseanlæggene i Århus Amt i 2000, lå alle på samme niveau. Seks af de analyserede flygtige forbindelser er A-stoffer, som i princippet ikke bør være til stede i spildevandet. I forhold til specielt trichlorethylen vil opfølgende målinger og regulering af kilder være relevant. Trichlorethylen kan stamme fra grundvandssænkninger eller forurenede grunde, hvorfra der kan ske indsivning i kloaksystemet. 4.7 Chlorerede phenoler Der er analyseret for fire chlorerede phenoler i tilløbet til. Resultaterne er vist i Tabel Tabel 4.11 Koncentration af chlorerede phenoler i tilløbet til samt data fra Avedøre Kloakværk og fire renseanlæg i Århus Amt /3, 4/. Chlorerede phenoler i tilløb til renseanlæg uge 26 uge 27 Avedøre 1997 /4/ Århus Amt 2000 /3/ A, B, C- stoffer Enhed µg/l µg/l µg/l µg/l 2-chlorphenol 0,03 0,093 u.d. - C 2,4- + 2,5-dichlorphenol 0,076 0,077 0,2 a) < 0,1 - C 0,32 a) 4-chlor-2-methylphenol < 0,05 < 0, A 4-chlor-3-methylphenol 0,10 0,10 0,3 < 0,1-1,4 A -: ingen data. u.d.: under detektionsgrænsen (ikke oplyst). a ) kun 2,4-dichlorphenol. 19

23 Der er fundet tre chlorerede phenoler over detektionsgrænsen i tilløbet til. Koncentrationerne i tilløbet til afviger ikke betydeligt fra koncentrationer fundet i tilløbet på andre renseanlæg. I 1997 blev der målt for chlorerede phenoler i tilløbet til RD, men der blev ikke fundet koncentrationer over detektionsgrænsen /4/. 2-chlorphenol og 2,4-dichlorphenol er C-stoffer, for hvilke risikoen for skadelige effekter i vandmiljøet generelt vurderes at være lille. De to chlor-methylphenoler er derimod A-stoffer. Opfølgende målinger er nødvendige for at kunne afgøre, om en speciel reguleringsindsats over for disse stoffer er nødvendig. 4.8 Husholdningskemikalier Der er analyseret for EDTA (EthylenDiamin TetraAcetat), NTA (NitriloTriAcetat), triclosan og kathon i tilløbet, efter primærtanke og i afløbet på samt i tilløbet til RD. I Tabel 4.12 er vist en oversigt over analyseresultaterne for husholdningskemikalierne. Tabel 4.12 Koncentration af husholdningskemikalierne EDTA, NTA, triclosan og kathon på og RD. Husholdningskemikalier EDTA NTA Triclosan Kathon Enhed mg/l mg/l µg/l µg/l tilløb hverdage uge 26 < 0,1 < 0,1 2,6 < 1 tilløb hverdage uge 27 < 0,15 < 0,1 2,4 < 1 tilløb weekend uge 26 < 0,1 < 0,1 1,6 < 1 tilløb weekend uge 27 < 0,15 < 0,1 1,8 < 1 efter primærtank uge 26 0,18 < 0,1 1,8 < 1 efter primærtank uge 27 < 0,1 < 0,1 1,4 < 1 afløb uge 26 0,19 < 0,1 < 1 < 1 afløb uge 27 0,23 < 0,1 < 1 < 1 RD tilløb uge 26 0,31 1,1 2,7 < 1 RD tilløb uge 27 0,28 0,29 3 < 1 Den varierende detektionsgrænse på 0,1 mg/l og 0,15 mg for EDTA i tilløbsprøverne fra skyldes interferencer fra andre komponenter i spildevandet. I afløbet, hvor der er færre interferencer, blev målt koncentrationer af EDTA på henholdsvis 0,19 og 0,23 mg/l i to ugeblandprøver. Det er ikke umiddelbart muligt at resonere af koncentrationen, at EDTA var større i afløbet end i tilløbet, idet de nævnte interferenser i tilløbet forstyrrer analysen, hvorved usikkerheden bliver større. Det vil være nærliggende at antage, at koncentrationen af EDTA i tilløbet svarer til koncentrationen i afløbet, idet EDTA er ikke-letnedbrydeligt. Sammenholdes dette med, at der er målt en EDTA-koncentration på 0,18 mg/l efter primærtankene på, er det nærliggende at konkludere, at der ikke sker nogen nedbrydning ved den biologiske rensning. Tilsyneladende var koncentrationen af EDTA i tilløbet til RD højere end koncentrationen i tilløbet til. Men med de få data, der er til rådighed, er det ikke muligt at afgøre, om koncentrationen reelt er højere, eller om der er tale om færre interferenser i prøverne fra RD end i prøverne fra. Gennemførelse af målinger i tilløb og afløb fra RD vil kunne give en indikation af EDTA s skæbne i renseanlægget. Det er ved laboratorietest konstateret, at EDTA kan 20

24 nedbrydes under aerobe forhold, men det er ikke nødvendigvis sikkert, at der sker nedbrydning under de aktuelle forhold i renseanlægget. I 1997 blev den gennemsnitlige EDTA-koncentration i tre ugeblandprøver fra tilløbene til RD, Spildevandscenter Avedøre (tidligere Avedøre Kloakværk) og Herning Centralrenseanlæg målt til henholdsvis < 0,1 mg/l, 0,89 mg/l og 1,2 mg/l /4/. Da der siden 1997 er ændret i målemetoderne, er det ikke muligt direkte at sammenligne måleresultaterne og fastslå, hvilke forskelle/ændringer der er mellem data fra 1997 og EDTA og NTA anvendes i håndsæber, vaskemidler, maskinopvaskemidler og i forbindelse med specielle industrielle processer. Toksiciteten af EDTA afhænger af, hvilke metalioner forbindelsen danner komplekser med, og dermed er det vanskeligt generelt at fastsætte en værdi for toksiciteten. EDTA er klassificeret som et B-stof. Der er i Miljøstyrelsens vejledning Tilslutning af industrispildevand til kommunale renseanlæg /9/ angivet en vejledende grænseværdi for EDTA på 10 µg/l. De fundne koncentrationer i både renseanlæggenes tilløb og afløb ligger således langt over grænseværdien. Kun i to tilløbsprøver fra RD blev der målt NTA-koncentrationer over detektionsgrænsen på 0,1 mg/l. Koncentrationen af NTA i de to ugeblandprøver var dog meget forskellig, idet NTA-koncentrationen i prøven fra uge 27 udgjorde ca. 26% af koncentrationen registeret i uge 26. NTA har de samme anvendelsesområder som EDTA og danner ligeledes stabile komplekser med metalioner. NTA er potentielt kræftfremkaldende over for mennesker og virker reproduktionsskadende /15/. Forsøget på at identificere en forskel mellem koncentrationerne af husholdningskemikalier på hverdage og i weekenderne lykkedes kun i begrænset omfang, idet det kun var analyseresultaterne for triclosan, der viste en forskel mellem koncentrationerne på hverdage og i weekenden. I tilløbet til var middelværdien på hverdage 2,5 µg/l, mens middelværdien i weekenden var 1,7 µg/l. Ud over at triclosan anvendes i kosmetik og produkter til personlig hygiejne, indgår det i rengøringsmidler herunder rengøringsmidler, der anvendes på sygehuse. Som tidligere nævnt har stoffet antibakteriel effekt, og det er tillige konstateret, at triclosan kan skabe resistens over for antibiotika. Analyseresultaterne fra tilløbsprøver på kan indikere, at der i weekenden udføres mindre rengøring på virksomheder og sygehuse. Der blev ikke målt koncentrationer af triclosan over detektionsgrænsen (1 µg/l) i afløbet på, hvilket kan indikere, at triclosan bindes til slammet, idet log K ow er 4,76. Triclosan er tungtnedbrydelig, potentiel bioakkumulerbar og toksisk over for vandlevende organismer (EC/LC 50 1 mg/l). Predicted no effect concentration (PNEC) for triclosan er 0,05 µg/l. Ud fra forsigtighedsprincippet vil man typisk fastsætte vandkvalitetskriteriet 100 gange lavere, dvs. til 0,0005 µg/l. I den situation vil det være relevant at arbejde med en begrænsning af belastningen fra LF s opland. På svejtsiske renseanlæg har man målt triclosan-koncentrationer i henholdsvis tilløb og afløb på 0,6-1,3 µg/l og 0,07-0,6 µg/l, svarende til en reduktion på 44-92%. Reduktionen forventes primært at ske ved adsorption til slammet. De svejtsiske målinger stemmer godt overens med resultaterne fra og RD. Kathon blev ikke registreret i koncentrationer over detektionsgrænsen på 1 µg/l; hverken i tilløb ( og RD) eller afløb (). Kathon er allergifremkaldende og toksisk over for vandlevende organismer (EC/LC 50 1 mg/l), men er letnedbrydelig i det akvatiske miljø under aerobe forhold /15/. 21

25 5 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER 5.1 Konklusioner Den hydrauliske middelbelastning på var m 3 /d i måleperioden fra 24. juni 8. juli 2002 på grund af nedbør, hvor den for hele 2001 var m 3 /d. Tilsvarende var den hydrauliske belastning på RD m 3 /d mod en middelværdi på m 3 /d for I måleperioden gennemførtes bypass af det biologiske rensetrin på begge anlæg. Vandmængden, der i hele 14-dages perioden blev ledt uden om det biologiske rensetrin, var på m 3 og på RD m 3. Konsekvensen af denne belastningssituation forventes at være lavere stofkoncentrationer i tilløbene på renseanlæggene og udledning af større stofmængder end normalt. Til understøttelse af disse antagelser viste de gennemførte målinger, at stofkoncentrationerne i tilløbet til generelt lå på et lavere niveau end koncentrationer målt på andre danske renseanlæg. Konklusionerne og anbefalingerne er væsentligst relateret til: Hormonforstyrrende stoffer (NP, OP; blødgørere og PCB) Husholdningskemikalier (EDTA, triclosan og kationiske tensider) A-stoffer (flygtige organiske forbindelser og PAH er) LAS Spildevand Koncentrationen af NP i tilløbet til var lav sammenlignet med koncentrationer målt på fire renseanlæg i Århus Amt. Koncentrationerne af NPEO og OPEO både de kortkædede forbindelser og de langkædede forbindelser var alle under detektionsgrænsen på henholdsvis 0,06 µg/l og 20 µg/l. En lavere detektionsgrænse for de langkædede forbindelser ville have givet flere oplysninger om sammenhængen mellem koncentrationen af de oprindelige langkædede forbindelser og koncentrationen af nedbrydningsproduktet (NP) i slam. Koncentrationen af LAS i tilløbet til ( µg/l) var en faktor 13 højere end den maksimalt acceptable tilløbskoncentration angivet i Spildevandsvejledningen /9/. LAS-koncentrationerne var dog lavere sammenlignet med koncentrationerne målt i tilløbet til i 1998 (1.600 µg/l), og med den nuværende tilløbskoncentration kan afskæringsværdien for LAS i slam overholdes. Sammenlignet med koncentrationerne af kationiske tensider målt i tilløbet på andre danske renseanlæg lå koncentrationen i tilløbet til lavere (middelværdi 0,91 mg/l mod 1,4-1,7 mg/l på andre danske renseanlæg). Generelt lå koncentrationerne af blødgørere i tilløbet til på samme niveau eller under niveauerne på andre danske renseanlæg. I 1998 var koncentrationen af DEHP på µg/l, mens koncentrationerne i 2002 lå under detektionsgrænsen på 5 µg/l. 22

26 Bisphenol A, der er klassificeret som B-stof, har ikke tidligere været målt på. Forbindelsen blev identificeret i koncentrationer på mellem 0,22 og 0,46 µg/l i tilløbet og i koncentrationer mellem <0,3 og 0,38 mg/kg TS i slam. Sammenholdt med den anbefalede maksimale tilløbskoncentration på 20 µg/l i Industrispildevandsvejledningen anses Bisphenol A ikke umiddelbart for problematisk på. I forhold til koncentrationen af PAH er fundet i tilløbet på andre danske renseanlæg lå koncentrationen i tilløbet til lavere eller på samme niveau. Der er ikke fundet koncentrationer af pesticider og PCB over de respektive detektionsgrænser i tilløb og slam fra. Anvendelse af PCB og pesticider er via lovgivning enten forbudt eller reguleret. Der er derfor ingen forventninger om, at belastningen af disse stoffer vil stige, og dermed vil nytten af en fortsat monitering være yderst begrænset. I én stikprøve fra s tilløb blev der identificeret fem flygtige organiske forbindelser klassificeret som A-stoffer og som kræftfremkaldende stoffer. Den varierende detektionsgrænse for EDTA på 0,1 og 0,15 mg/l for tilløbsprøverne for skyldtes interferencer fra andre komponenter i spildevandet. I afløbet, hvor der var færre interferencer, blev målt EDTA til henholdsvis 1,19 og 0,23 mg/l. Tilsyneladende var koncentrationen af EDTA i tilløbet til RD højere end koncentrationen i tilløbet til. For afledninger er der fastsat en grænseværdi på 2 mg/l. Varierende toksicitet for forskellige EDTA-komplekser gør det vanskeligt at fastsætte en entydig grænseværdi. Kun i to tilløbsprøver fra RD blev målt NTA-koncentrationer over detektionsgrænsen på 0,1 mg/l (1,1 og 0,29 mg/l). I tilløbet til blev målt koncentrationer af triclosan i to hverdagsblandprøver på 2,6 og 2,4 µg/l samt i to weekendblandprøver på 1,6 og 1,8 µg/l, hvilket indikerer forhøjet belastning med triclosan på hverdage sammenlignet med weekenddøgn. Triclosan er ikke-letnedbrydeligt og kan medføre dannelse af antibiotikaresistente bakterier. Koncentrationen af triclosan i afløbet på var under detektionsgrænsen på 1 µg/l, hvilket antyder, at triclosan bliver fjernet fra spildevandet på, men flere undersøgelser antyder, at triclosan bindes til slam. Predicted no effect concentration er 0,05 µg/l. Et fremtidigt vandkvalitetskriterie forventes at blive 100 gange lavere. Sammenlignet hermed vil de nuværende triclosan-koncentrationer i afløb på være ca. 400 gange højere. I tilløbet til RD blev målt koncentrationer af triclosan på 2,7 og 3,0 µg/l. Der blev ikke fundet koncentrationer af kathon over detektionsgrænsen (1 µg/l) på og RD Slam Af de fire slamstoffer (NPE, DEHP, PAH og LAS) var det kun koncentrationerne af PAH (4,0 og 3,2 mg/kg TS), der lå over Slambekendtgørelsens afskæringsværdier. Koncentrationerne af LAS, NPE og DEHP lå alle under de respektive afskæringsværdier. Koncentrationerne af LAS i slammet fra lå i intervallet mg/kg TS, hvorfor det ikke kan udelukkes, at koncentrationen af LAS i perioder overstiger afskæringsværdien på mg/kg TS. 23

27 I forhold til målingerne i 1998 var koncentrationen af DEHP ca. en faktor fire lavere i denne undersøgelse. I 1998 oversteg koncentrationen af både PAH og DEHP i slam fra de pågældende afskæringsværdier. 5.2 Anbefalinger På baggrund af ovenstående gives følgende anbefalinger: Koncentrationerne af NP og NPEO bør fortsat følges både for så vidt angår de kortkædede som de langkædede forbindelser. De langkædede forbindelser skal følges ved en lavere detektionsgrænse end 20 µg/l, der har været anvendt ved denne undersøgelse. Spildevandsvejledningen /9/ indeholder en maksimal acceptabel tilløbskoncentration for LAS på 70 µg/l. Med en tilløbskoncentration på 900 µg/l er der således stadig grund til at arbejde med en reduktion af LAS-belastningen fra LF s opland. Ved regulering af virksomheder, der anvender kationiske tensider i LF s opland, er det relevant at fokusere på muligheder for at substituere de mest miljøskadelige kationiske detergenter. Ved måling af specifikke kationiske tensider i tilløbet på renseanlæggene kan substitutionsanbefalingerne målrettes. Udviklingen i belastningen med blødgørere bør til stadighed følges på renseanlæggene. Gruppen af PAH er indeholder mange A-stoffer, men da kilderne er vanskelige at identificere, vil en reguleringsindsats over for disse stoffer være omkostningstung. LF s primære opgave anbefales derfor at være at følge udviklingen i belastningen med specifikke PAH er. I de tilfælde, hvor det vides, at specifikke brancher (eksempelvis bus- og lastvognsvask) afleder PAH er, bør regulering af disse stoffer gennemføres. Stikprøvetagning, der var baggrund for analyserne for flygtige organiske forbindelser giver et øjebliksbillede af koncentrationen af stofferne i tilløbet til renseanlægget. Det anbefales over en uge at udtage eksempelvis to prøver pr. dag for med større sikkerhed at kunne udpege de flygtige forbindelser tilhørende gruppen af A-stoffer, som findes i størst koncentration. Trichlorethylen, som blev fundet i størst koncentration, kræver opmærksomhed i reguleringsmæssig sammenhæng. Målingerne for EDTA og NTA i tilløbet til RD anbefales fulgt op af sammenhørende målinger i tilløb, efter primærtankene og i afløb med henblik på at kortlægge stoffernes skæbne i renseanlæggene. Udviklingen i koncentration/belastning med triclosan bør følges, og da stoffet er til stede i mange husholdningsprodukter, vil en informationskampagne være en af måderne, hvorpå belastningen på renseanlæggene kan forsøges nedsat. Des- 24