Tungmetalbelastning ved Pumpestation Tuborg Nord og Renseanlæg Lynettens nordlige tilløb

Transkript

1 Lynettefællesskabet I/S Tungmetalbelastning ved Pumpestation Tuborg Nord og Renseanlæg Lynettens nordlige tilløb Rapport, Oktober 1999 VKI i samarbejde med Københavns Vand, Miljøkontoret

2 VKI Agern Allé Hørsholm Tel.: Fax: Web: Tilknyttet Akademiet for de tekniske Videnskaber Lynettefællesskabet I/S Tungmetalbelastning ved Pumpestation Tuborg Nord og Renseanlæg Lynettens nordlige tilløb Rapport, Oktober 1999 Projektleder: Bodil Mose Pedersen VKI sag: Dato: /els VKI i samarbejde med Københavns Vand, Miljøkontoret institut for vandmiljø

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND FORMÅL RENSEANLÆG LYNETTENS NORDLIGE OPLAND PRØVETAGNINGS- OG ANALYSEPROGRAM DATABEARBEJDNING Vandmængder Tungmetalkoncentrationer og mængder Målinger fra Sammenligning mellem resultater fra 1993 og KONKLUSION OG ANBEFALINGER REFERENCER BILAG 1: BILAG 2: Måleresultater Analysemetoder i

4 1. BAGGRUND I perioden gennemførte Stadsingeniørens direktorat, Afløbsafdelingen under Københavns Kommune en række tungmetalundersøgelser i oplande til Renseanlæg Lynetten (RL) og Renseanlæg Damhusåen (RD) /1/. Undersøgelserne, der blev gennemført i sommeren 1993, inkluderede målinger af tungmetalbelastningen ved Pumpestation Tuborg Nord. Spildevandet fra Pumpestationen ledes videre til Pumpestation Strandvænget og derfra til RL s nordlige tilløb. Resultaterne fra undersøgelsen viste, at belastningen med kviksølv ved Pumpestation Tuborg Nord normalt lå på g/d, og at den på enkelte døgn lå på mellem 170 og 330 g/d. På dage med høj kviksølvbelastning kunne der efterfølgende observeres en forøget kviksølvbelastning i Renseanlæg Lynettens nordlige tilløb. Den gennemsnitlige kviksølvbelastning i det samlede tilløb til RL var i 1993 ca. 230 g/d. Kviksølvbelastningen fra oplandet til Pumpestation Tuborg Nord kunne således på et enkelt døgn overstige den gennemsnitlige belastning i det samlede tilløb til RL. I relation til Tungmetalstyregruppens politik og strategi for begrænsning af belastningen med tungmetaller til kloaknettet /2/ har det været vigtigt at få bekræftet eller afkræftet om specielt kviksølvbelastningen fra oplandet tilknyttet Pumpestation Tuborg Nord fortsat udgør en uforholdsmæssig stor andel af belastningen i RL s nordlige tilløb sammenlignet med de tilførte vandmængder. Tungmetalstyregruppen besluttede derfor i foråret 1999 at igangsætte et prøvetagningsog analyseprogram for Pumpestation Tuborg Nord s og RL s nordlige tilløb. Lynettefællesskabet finansierede gennemførelsen af projektet, mens Københavns Vand, Miljøkontoret og Københavns Miljølaboratorium stod for henholdsvis prøvetagning og analysering af de indsamlede prøver. Medarbejdere fra RL s driftslaboratorium indsamlede prøver fra RL s nordlige tilløb. 2. FORMÅL Formålet med denne spildevandsundersøgelse har været, at opgøre den nuværende tungmetalbelastning herunder specielt belastningen med kviksølv ved Pumpestation Tuborg Nord og i RL s nordlige tilløb sammenligne tungmetalbelastningen i 1999 med belastningen i 1993 og identificere forskelle mellem undersøgelsesbetingelserne på de to tidspunkter med henblik på at vurdere disses betydning i forhold til undersøgelsesresultaterne etablere grundlag for prioritering af indsatsen i forhold til at reducere tungmetalbelastningen fra RL s nordlige opland 3. RENSEANLÆG LYNETTENS NORDLIGE OPLAND Spildevandet, der tilledes RL via det nordlige tilløb, kommer fra de to oplande: Skovshoved og Strandvænget, som er markeret på figur 1. Pumpestation Tuborg Nord modtager spildevand fra oplandet, der kaldes Skovshoved, og som omfatter ca. 80% af Gentofte Kommunes areal samt ganske lidt af Lyngby-Taarbæk, Københavns Kommune og 1

5 Gladsaxe Kommune. Spildevandet ledes fra Pumpestation Tuborg Nord videre til Pumpestation Strandvænget, som i øvrigt modtager spildevand fra den nordlige del af Københavns Kommune, den resterende del af Gentofte Kommune og den vestlige del af Gladsaxe Kommune. Fra Pumpestation Strandvænget ledes spildevandet uden andre tilslutninger til det nordlige tilløb på RL. 2

6 Figur 1: Oplande tilknyttet pumpestationerne Tuborg Nord, Strandvænget (RL s nordlige tilløb) og Kløvermarksvej (RL s sydlige tilløb). 3

7 4. PRØVETAGNINGS- OG ANALYSEPROGRAM Prøvetagningsprogrammet omfattede udtagning af flowproportionale døgnprøver på Pumpestation Tuborg Nord og i RL s nordlige tilløb fra mandag d. 19. april til mandag d. 3. maj Én enkelt prøvetagning mislykkedes på Pumpestation Tuborg Nord. Der blev således udtaget i alt 13 døgnprøver på Pumpestation Tuborg Nord og 14 døgnprøver i RL s nordlige tilløb. I prøvetagningsperioden var der ingen døgn med nedbør over 2 mm (Botanisk Have). Analyseprogrammet fremgår af tabel 1. Hverdagsblandprøverne var sammensat af fem døgnprøver. Den ene af hverdagsblandprøverne fra Pumpestation Tuborg Nord bestod dog kun af fire døgnprøver. Weekendprøverne var sammensat af en døgnprøve fra lørdag og en døgnprøve fra søndag. Blandprøverne blev sammenblandet i forhold til døgnvandmængderne målt de pågældende døgn. Tabel 1: Analyseprogram for Pumpestation Tuborg Nord og RL s Nordlige tilløb. Hg Ag, Cr, Cd, Cu, Ni, Pb, Zn Tuborg Nord 7 døgnprøver 2 hverdagsblandprøver 1 hverdagsblandprøve 2 weekendblandprøver 1 weekendblandprøve RL nord 7 døgnprøver 2 hverdagsblandprøver 1 hverdagsblandprøve 2 weekendblandprøver 1 weekendblandprøve Kviksølv bør af analysemæssige årsager (adsorberes til prøvebeholderne) bestemmes i døgnprøver, men i et forsøg på at vurdere, hvilken indflydelse sammenblanding af døgnprøver har på analyseresultatet for kviksølv valgtes tillige at analysere på blandprøver. Forud for kviksølvanalyserne blev prøverne destrueret med salpetersyre og bagefter analyseret ved hjælp af CVAAS. De øvrige tungmetaller blev efter oplukning af prøverne (DS2210) bestemt ved hjælp af ICP-MS. Metodebeskrivelser findes i bilag 1, hvor der tillige er anført detektionsgrænser og usikkerhed på analyserne. 5. DATABEARBEJDNING 5.1 Vandmængder I forbindelse med prøvetagningen blev de passerede vandmængder ved de to målepunkter registreret. Alle data er vist i tabel 2. Forskellen mellem middelvandmængderne på hverdage i weekenden var ca. 11% ved Pumpestation Tuborg Nord og ca. 13% ved RL s nordlige tilløb. Pumpestation Tuborg Nord s andel af belastningen i det nordlige tilløb til RL lå konstant omkring 40%. Sammenlignes denne andel med Pumpestation Tuborg Nord s andel af vandmængden i RL s nordlige tilløb i 1993, var tallet stort set det samme - nemlig 37%. 4

8 Tabel 2: Vandmængder registreret i målepunkterne i måleperioden: 19. april til 2. maj 1999 og middelvandmængder registreret i juni-august Dato Ugedag Tuborg Nord RL nord TN/RL nord m 3 /d m 3 /d % Ma Ti On To Fr Lø Sø Ma Ti On To Fr Lø Sø Middelv. alle Middelv. hverdage Middelv. weekend Middelv I 1999 blev der i middel målt 36% større vandmængder ved Pumpestation Tuborg Nord sammenlignet med 1993 og det på trods af, at virksomheden Tuborg i mellemtiden har indstillet produktionen (juni 1996), hvilket betød en nedgang i tilførslen af spildevand på ca m 3 /d, som var den tilførte spildevandsmængde til kloaksystemet umiddelbart før lukningen, og som tidligere var ca m 3 højere pr. dag. For RL s nordlige tilløb blev der i 1999 registreret ca. 23% mere spildevand sammenlignet med Måleperioden i april-maj 1999 var ikke påvirket af nedbør, og de data, der i 1993 indgik i beregningerne af middelvandmængderne, omfattede kun prøvetagning på tørvejrsdøgn. Data fra 1993 burde derfor umiddelbart være sammenlignelige med data fra For bedre at kunne vurdere, om den hydrauliske belastning i RL s nordlige tilløb steg fra 1993 til 1999, blev middelvandmængden pr. døgn i perioden 14. juni 11. aug beregnet for døgn uden nedbør. Beregningen viste en middelvandmængde på m 3 /d altså det samme som i Alt andet lige burde den hydrauliske belastning i RL s nordlige tilløb dog være faldet svarende til de ca m 3 /d (~6%), der tidligere blev udledt fra Tuborg Bryggerierne. 5.2 Tungmetalkoncentrationer og mængder Målinger fra 1999 Alle analyseresultater vedrørende bestemmelse af tungmetalkoncentrationer i spildevandsprøver fra perioden 19. april til 2. maj 1999 er præsenteret i bilag 2, mens bearbej- 5

9 dede koncentrations- og belastningsdata er vist i tabel 3. Der blev i måleperioden for alle tungmetaller kun konstateret små variationer i såvel koncentrationer som mængder. Tabel 3: Tungmetalkoncentrationer og mængder registreret ved Pumpestation Tuborg Nord og RL s nordlige tilløb i perioden 19. april til 2. maj Parameter Tuborg Nord RL nord TN/RL nord Interval Middelv. Interval Middelv. Interval Middelv. Interval Middelv. µg/l µg/l g/d g/d µg/l µg/l g/d g/d % Ag 0,90-1,5 1, ,4-4,7 3, Cd 0,17-0,28 0, ,2 0,23-0,34 0, Cr 4,4-4,7 4, ,9-11 8, Cu Ni 9, , Pb 7,3-9,8 8, , Zn Hg <0,5 <0,5 <13 <0,5-0,7 <0,5 <30 Vand (m 3 ) For kviksølv gjaldt, at koncentrationen i alle syv døgnprøver udtaget på Pumpestation Tuborg Nord var mindre end 0,5 µg/l, som var detektionsgrænsen for kviksølv. I RL s nordlige tilløb måltes der kun i én ud af syv døgnprøver en kviksølvkoncentration over detektionsgrænsen. I denne døgnprøve var koncentrationen 0,7 µg/l. Kviksølvkoncentrationerne fundet i måleperioden tyder således ikke på, at belastningen fra RL s nordlige opland er forhøjet. Forholdet mellem belastningen ved Pumpestation Tuborg Nord og belastningen ved RL s nordlige tilløb viste for alle tungmetallerne et lavere forhold sammenlignet med forholdet mellem vandmængderne målt de to steder. Specielt var andelen af belastningen med sølv, chrom og kobber fra Tuborg Nord s opland lav mellem 13 og 20% mens belastningen af de øvrige tungmetaller (Cd, Ni, Pb og Zn) målt ved Pumpestation Tuborg Nord udgjorde mellem 33 og 35% af belastningen i RL s nordlige tilløb. Sammenligning af tungmetalkoncentrationer på hverdage og i weekenden viste ingen markante forskelle for Pumpestation Tuborg Nord (tabel 4). For RL s nordlige tilløb var forskellene på belastningen på hverdage og i weekenden mere tydelig (se tabel 5). Forskellene var specielt markante for sølv, bly og kobber, hvilket indikerer at der i måleperioden var en forhøjet industribelastning med disse tre tungmetaller fra oplandet tilknyttet Pumpestation Strandvænget. 6

10 Tabel 4: Middelkoncentrationer målt på hverdage og i weekenden ved Pumpestation Tuborg Nord og RL s nordlige tilløb. Parameter Tuborg Nord RL nord µg/l Hverdage Weekend Hverdage Weekend Ag 1,2 1,0 4,2 1,5 Cd 0,28 0,18 0,34 0,24 Cr 4,6 4,6 10 5,4 Cu Ni 11 9, Pb 8,8 7,9 12 5,8 Zn Hg <0,5 <0,5 <0,5 <0,5 Vand Tabel 5: Middelbelastning målt på hverdage og i weekenden ved Pumpestation Tuborg Nord og RL s nordlige tilløb. Parameter Tuborg Nord RL nord g/d Hverdage Weekend Hverdage Weekend Ag Cd 7,2 4, Cr Cu Ni Pb Zn Hg Vand Ved vurdering af belastningen fra RL s nordlige opland og herunder Tuborg Nord s opland skal det med i betragtningerne, at der fra pumpestationerne Tuborg Nord og Strandvænget fjernes ristestof samt sand og fedt, som også indeholder tungmetaller. Den samlede tungmetalbelastning fra RL s nordlige opland er derfor større end den belastning, der er opgjort i tabel 3. Mængden af tungmetaller, der er indeholdt i ristestoffet, vil have betydning for emissionen af tungmetaller i forbindelse med forbrændingen af dette på RL. Desuden vil forbrændingen af ristestoffet kunne bidrage til tungmetalbelastningen af røggasvaskevandet. Årligt forbrændes ca tons ristestof fra pumpestationer på RL. Middelkoncentrationer af tungmetaller registreret ved Pumpestation Tuborg Nord og RL s nordlige tilløb er vist i tabel 6 sammen med beregnede maksimale acceptable tilløbskoncentrationer til renseanlæg /4/. Af de syv tungmetaller var det kun kobberkoncentrationen i RL s nordlige tilløb, der lå over de maksimalt acceptable tilløbskoncentrationer. 7

11 Tabel 6: Beregnede maksimalt acceptable tilløbskoncentrationer på renseanlæg og middelkoncentrationer registreret i måleperioden 19. april til 2. maj Enhed µg/l. Parameter Beregnet maksimal acceptabel tilløbskoncentration Tuborg Nord Middelkoncentration RL nord Middelkoncentration Ag 25 1,2 3,4 Cd 0,3 0,25 0,31 Cr 30 4,5 8,9 Cu Ni Pb 10 8,5 10 Zn Hg 0,3 <0,5 <0,5 Sammenlignes de acceptable tilløbskoncentrationer med de målte maksimale koncentrationer på prøvetagningsstederne, lå kobberkoncentrationen i RL s nordlige tilløb - som ovenfor anført - over den acceptable værdi. Derudover lå blykoncentrationen der varierede mellem 5,5 og 12 µg/l i RL s nordlige tilløb, over den maksimalt acceptable koncentration på 10 µg/l. Tungmetalkoncentrationerne i de to målepunkter lå på et niveau, hvor det kan forventes, at Slambekendtgørelsens krav til koncentrationen af tungmetaller i slam, der udbringes på landbrugsjord, kan overholdes. Ligeledes kan vandkvalitetskravene indeholdt i Bekendtgørelsen om Kvalitetskrav for vandområder mv. forventes overholdt, hvis alt spildevandet, der i øvrigt tilføres RL, havde samme sammensætning med hensyn til tungmetaller som spildevandet i RL s nordlige tilløb /5,6/. Den maksimale acceptable tilløbskoncentration af kobber er beregnet ud fra, at stoffet er mest kritisk i forhold til ferskvandsrecipienter, mens spildevandet fra RL udledes til en saltvandsrecipient, der er mindre følsom overfor kobber, og hvor der således kan accepteres en højere tilløbskoncentration samtidig med, at vandkvalitetskravet kan forventes overholdt. Som et led i driftskontrollen udtages der døgnprøver af RL s samlede tilløb, som for en fire ugers periode sammenblandes forholdsmæssigt og analyseres for tungmetaller. Kviksølvanalyserne udføres dog på døgnprøver. Resultaterne af tungmetalanalyser fra 1. halvår af 1999 er præsenteret i tabel 7 sammen med belastningen, registreret for RL s nordlige tilløb i forbindelse med denne undersøgelse. 8

12 Tabel 7: Tungmetalbelastning for RL s samlede tilløb (RL total ) og RL s nordlige tilløb samt det nordlige tilløbs andel af RL s samlede belastning (g/d). Parameter RL total RL nord RL nord /RL total 1.halvår 99 apr.-maj 99 % Cd Cr Cu Ni Pb Zn Hg 190 <30 <16 Vand m 3 /d * *middel vandmængde for juni-aug I perioden fra 14. feb. til 3. aug blev der i døgnprøver fra RL s samlede tilløb registreret en kviksølvbelastning på mellem 68 og 285 g/d. Hvis koncentrationen i det nordlige tilløb for 1. halvår 1999 antages at have været 0,5 µg/l, vil kviksølvbelastningen for RL s sydlige tilløb have ligget mellem 38 og 255 g/d. Den hydrauliske belastning fra RL s nordlige opland udgjorde i måleperioden ca. 38% af RL s samlede belastning. Da belastningen med cadmium, kviksølv, bly og zink fra RL s nordlige opland udgjorde mellem 6 og 20% af RL s samlede belastning, forventes belastningen med disse tungmetaller derfor væsentligst at stamme fra det sydlige opland. Belastningen med chrom, kobber og nikkel svarede stort set til fordelingen af den hydrauliske belastning fra det nordlige og dette sydlige opland. Målinger fra 1993 Ved tungmetalundersøgelsen i 1993 blev der i perioden fra d. 14. juni til d. 11. august udtaget flowproportionale prøver på Pumpestation Tuborg Nord og i RL s nordlige tilløb. Heraf blev henholdsvis 26 og 27 prøver - udtaget på dage med mindre end 2 mm nedbør - analyseret for tungmetallerne cadmium, chrom, kobber nikkel, bly, zink og kviksølv. Bearbejdede koncentrations- og belastningsdata fra undersøgelsen er præsenteret i tabel 8. Prøverne fra 1993 blev ligesom prøverne fra undersøgelsen i 1999 nedfrosset umiddelbart efter udtagningen. Den efterfølgende håndtering og analysering af prøverne var derimod forskellige ved de to undersøgelser. Ved undersøgelsen i 1993 blev prøverne, som analyseredes for cadmium, kobber, chrom, nikkel, bly og zink, opkoncentreret 10 gange ved inddampning. Dette blev gjort for at nedsætte detektionsgrænsen. Ved inddampning medtages en kontrolprøve med et kendt tungmetalindhold. Den inddampede kontrolprøve analyseres for tungmetaller, hvorefter det er muligt at beregne genfindingsprocenten, som varierer fra metal til metal. Miljøkontoret har tidligere opgivet, at genfindingsprocenten for de nævnte tungmetaller varierer mellem 67% (chrom) og 106% (cadmium) /7/. Inddampning af spildevandsprøver forud for tungmetalanalyser betragtes i dag generelt som en ikke-brugbar metode til at opnå lavere detektionsgrænser og anvendes stort set 9

13 ikke mere, fordi analysemetoderne er blevet forbedret siden Ved tungmetalundersøgelsen i 1993 i Lynettefællesskabets opland blev spildevandsprøverne efter oplukning analyseret ved hjælp af AAS med flamme. Kviksølv blev analyseret ved hjælp af HAAS (atomabsorptionsspektrometri hybridteknik). Tabel 8: Tungmetalkoncentrationer og mængder registreret ved Pumpestation Tuborg Nord og RL s nordlige tilløb i perioden juni til august Parameter Tuborg Nord RL nord TN/RL nord Interval Middelv. Interval Middelv. Interval Middelv. Interval Middelv. µg/l µg/l g/d g/d µg/l µg/l g/d g/d Cd <2-3 < <2-3 < Cr Cu Ni < Pb Zn Hg 0, , ,28-6,7 1, Vand (m 3 /d) * * Alle døgn m 3 /d. Detektionsgrænsen for kviksølv har ikke ændret sig siden 1993, hvor den også var 0,5 µg/l, mens den reelle detektionsgrænse for de øvrige tungmetaller er sænket fra 20 µg/l til mellem 0,1 (Cd) og 5 µg/l (Zn). Usikkerheden på analyserne er reduceret fra ca. 20% til 5-10%, når resultatet ligger tæt på detektionsgrænsen. Forholdet mellem kviksølvbelastningen ved Pumpestationen Tuborg Nord og RL s nordlige tilløb var i 1993 højt (54%) sammenlignet med forholdet for den hydrauliske belastning (37%). Dette indikerede at oplandet tilknyttet Pumpestationen Tuborg Nord bidrog med mere kviksølv end det øvrige opland knyttet til RL s nordlige tilløb. Kobber- og blykoncentrationen ved Pumpestation Tuborg Nord og RL s nordlige tilløb lå i 1993 i middel over de maksimale tilløbskoncentrationer angivet i tabel 6, og derudover lå zinkkoncentrationen i RL s nordlige tilløb i middel på 360 µg/l, hvor koncentrationen maksimalt bør være 300 µg/l for, at Slambekendtgørelsens kravværdier for tungmetaller og vandkvalitetskriterierne kan forventes overholdt. Specielt kviksølvdata fra 1993 var baggrunden for igangsættelse af denne undersøgelse. Men det var ved undersøgelsen tillige vigtigt at få dokumenteret udviklingen i belastningen med de øvrige tungmetaller. I det følgende afsnit er koncentrations- og belastningsdata fra 1993 sammenlignet med de tilsvarende data fra Sammenligning mellem resultater fra 1993 og 1999 Data i tabel 9 viser, at der fra 1993 til 1999 generelt skete et fald i middelkoncentrationerne og middelbelastningerne eller at belastningerne, og koncentrationerne holdt sig på sammen niveau. Dette gælder for alle de målte tungmetaller ved såvel Pumpestation Tuborg Nord som RL s nordlige tilløb. 10

14 Tabel 9: Middelkoncentration og middelbelastning af tungmetaller i 1993 og 1999 ved Pumpestation Tuborg Nord og RL s nordlige tilløb. Parameter Tuborg Nord RL nord Middelkonc. (µ/l) Middelbelastning (g/d) Middelkonc. (µg/l) Middelbelastning (g/d) Ag 1,2 28 3,4 210 Cd <2 0, ,2 <2 0, Cr 6 4, , Cu Ni Pb 22 8, Zn Hg 2,7 <0,5 48 <13 1,8 <0,5 89 <30 Vand Der var dog en enkelt undtagelse fra den generelle udvikling. I 1993 blev der ved Pumpestation Tuborg Nord i middel målt en nikkelkoncentration på 5 µg nikkel/l, mens der i 1999 samme sted i middel blev målt 10 µg/l. Resultaterne skal imidlertid ses i sammenhæng med, at detektionsgrænsen for nikkel i 1993 var 20 µg/l - uden inddampning af prøven. Usikkerheden på analyseresultatet må forventes at have været betydeligt (>30%) ved bestemmelse af koncentrationer under den reelle detektionsgrænse. Usikkerheden med hensyn til udviklingen i nikkelkoncentrationen og -belastningen er derfor stor, ligesom dette også gælder de andre tungmetaller, der er fundet i koncentrationer tæt ved detektionsgrænserne, hvilket primært vil sige cadmium, chrom og kviksølv. Ved undersøgelsen i 1999 blev der kun målt kviksølv over detektionsgrænsen i en enkelt prøve fra RL s nordlige tilløb, og i ingen af prøverne fra Pumpestation Tuborg Nord lå koncentrationen over detektionsgrænsen. I 1993 måltes kviksølvkoncentrationen over detektionsgrænsen i 24 ud af 27 prøver, og i alle prøver fra Pumpestation Tuborg Nord lå koncentrationen over detektionsgrænsen. På den baggrund er der ikke tvivl om, at kviksølvkoncentrationen er faldet i spildevand i de to målepunkter. Det er dog ikke muligt med udgangspunkt i de nævnte analysedata at beregne det procentvise fald i belastningen. 6. KONKLUSION OG ANBEFALINGER Bearbejdning af resultater fra tungmetalanalyser udført på spildevandsprøver fra Pumpestation Tuborg Nord og RL s nordlige tilløb i 1999 og 1993 har ført til følgende konklusioner: Kviksølvkoncentrationen faldt fra 1993 til 1999 både ved Pumpestation Tuborg Nord og RL s nordlige tilløb, også selvom det tages i betragtning, at vandmængderne registreret de to steder er steget med henholdsvis 36 og 23% Belastningen med kviksølv er ligeledes faldet begge steder mellem de to måleperioder 14 ud af de 15 kviksølvbestemmelser lå i 1999 under detektionsgrænsen på 0,5 µg/l 11

15 Hvis RL alene fik tilført spildevand med et tungmetalindhold som konstateret ved Pumpestation Tuborg Nord, forventes det, at Slambekendtgørelsens tungmetalkrav og vandkvalitetskrav kan overholdes Set i forhold til Pumpestation Tuborg Nord s andel af den hydrauliske belastning (41%) for RL s nordlige tilløb var tungmetalbelastningen fra Pumpestation Tuborg Nord s opland lav. Specielt var andelen af belastningen med sølv, chrom og kobber lav. For de øvrige tungmetaller lå andelen på ca. 30% Når Pumpestation Tuborg Nord s andel af tungmetalbelastning ved RL s nordlige tilløb er lav, indikerer det samtidig, at tungmetalbelastningen fra Strandvængets opland er høj sammenlignet med den hydrauliske belastning På trods af at nikkelkoncentrationen forventes at have været underestimeret ved undersøgelsen i 1993, lå koncentrationen både ved Pumpestation Tuborg Nord og RL s nordlige tilløb i 1999 under den maksimalt acceptable koncentration for overholdelse af Slambekendtgørelsens grænseværdi Den samlede tungmetalbelastning fra Pumpestation Tuborg Nord s opland udgøres af tungmetalbelastningen i spildevandet samt tungmetalbelastningen i ristestof fjernet fra pumpestationen. Ristestoffet forbrændes på RL og vil således også bidrage til mængden af tungmetaller i røggassen fra slamforbrændingen Prøver, der analyseres for kviksølv, kan uden at det påvirker analyseusikkerheden sammensættes af flere døgnprøver. Prøverne skal indtil analyseringen opbevares ved <4 C Beregnes tungmetalbelastningen for RL s sydlige opland ud fra data for RL s samlede tilløb og RL s nordlige tilløb, viser resultaterne, at belastningen med cadmium, kviksølv, bly og zink er forhøjet fra det sydlige opland Undersøgelsesperioden i 1999 dækker kun en 14-dages periode, som ikke nødvendigvis er repræsentativ for de variationer i tungmetalbelastningen, som af naturlige årsager nedbørsvariationer, produktionsvariationer, ferieperioder m.m. - finder sted i løbet af året. Tungmetalkoncentrationer og belastningen forventes derfor at variere mere end data for Pumpestation Tuborg Nord og RL s nordlige tilløb indikerer. De nævnte forhold er taget i betragtning ved opstilling af følgende anbefalinger: Gennem måleprogrammer for RL s nordlige tilløb og Pumpestation Strandvænget bør specielt udviklingen i bly- og kobberkoncentrationen følges, idet koncentrationen af disse to tungmetaller i perioder ligger over eller på niveau med de acceptable koncentrationer, der kan sikre, at Slambekendtgørelsens krav kan overholdes Kildesporing i relation til kviksølv og cadmium i Pumpestation Tuborg Nord s opland bør ske gennem opsøgning af potentielle kilder og regulering samt måling tæt på kilderne Måleprogrammer, kildesporing og brancheregulering i RL s sydlige opland bør målrettes mod nedsættelse af belastningen med cadmium, kviksølv, bly og zink 12

16 7. REFERENCER /1/ Stadsingeniørens direktorat, Afløbsafdelingen Tungmetalundersøgelser Deloplandsundersøgelse i Renseanlæg Lynettens opland Delrapport 4 + Bilag /2/ Tungmetalstyregruppen Politik og strategi for samarbejdet mellem Lynettefællesskabet og Lynettefællesskabets interessentkommuner vedrørende begrænsning af miljøbelastende stoffer til kloaknettet 12. marts 1998 /3/ Danske Vandværkers Forening; Miljøstyrelsen og GEUS Vandforsyningsstatistik 1997 Udgivet 1998 /4/ VKI Tilslutning af industrispildevand til offentlige renseanlæg Oplæg til vejledning udført for Miljøstyrelsen, april 1997 /5/ Miljøstyrelsen Bekendtgørelse nr. 921 af 8. okt Kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb søer eller havet. /6/ Plantedirektoratet Bekendtgørelse nr. 528 af 20. juni 1996 Tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. til jordbrugsformål /7/ VKI Vandkvalitetsinstituttet Tungmetalbalance for Renseanlæg Lynetten for 1994 Rapport til Lynettefællesskabet-Renseanlæggene, oktober /els/11903rap.doc/bop 13

17 BILAG 1: Måleresultater

18 BILAG 2 Analysemetoder