Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner

Transkript

1 Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner Halinspektørforeningen Nordsjællands kunstgræs seminar D Kristina Buus Kjær, Afdeling for By & Industri ([email protected])

2 Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner Undersøgelse finansieret af Lynettefællesskabet I/S (nu BIOFOS A/S) Arbejdsgruppe: Frederiksberg, København, Gentofte, Gladsaxe kommuner DHI har været rådgiver på projektet Undersøgelsen har resulteret i rapporten: Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner Rapporten er offentlig tilgængelig på: dexdk.html DHI #2

3 Hvorfor? DHI #3

4 Afledning af drænvand fra kunstgræsbaner Renseanlæg Nedsivning i jord Vandløb, søer eller havet Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterier Renseanlæggets udledningskrav DHI #4 Bek. nr. 1022: Miljøkvalitetskrav for søer, vandløb og hav

5 Men hvorfor kommer der så fokus på det nu? En næsten eksplosiv interesse for at anlægge kunstgræsbaner de senere år Samtidig er miljøkvalitetskravene for vandområderne blevet skærpet med EU s Vandrammedirektiv På baggrund af udvaskningstest konkluderede Miljøstyrelsens rapport i 2008, at zink, phthalater, phenoler m.fl. kunne udgøre et problem ved udledning af drænvand DHI #5

6 Formålet med undersøgelsen Karakterisere drænvandet fra kunstgræsbaner for metaller og miljøog sundhedsskadelige stoffer og Vurdere drænvandets indhold af metaller og miljø- og sundhedsskadelige stoffer i forhold til afledning til kloak samt udledning til ferske og marine vandområder (samt i mindre grad nedsivning) DHI #6

7 Hvordan? DHI #7

8 Måleprogram Prøvetagning fra: Nandrupsvej (Gråt industrigummi) Bagsværd Stadion (Sort SBR) Derudover indsamlede måleresultater fra 19 baner i 12 forskellige kommuner på Sjælland/Lolland Underlag Infill Græs Størrelse (m 2 ) Anlægs år Afledning af drænvand til Antal prøver Generation Prøvetagn.- periode 1 2G 16 3G 2 4G 12 sand/grus 5 gummipad 2 skum 1 uden infill 1 kokos/kork 1 Grønt TPE 5 Gråt ind. 11 sort SBR PE/PP Renseanlæg 11 Vandområde 2 Nedsivning 59 stikprøver DHI #8

9 Hvad har vi set på? Vurdering af koncentrationer af miljøskadelige stoffer i drænvand i forhold til: - Afledning til kloak - Udledning til vandområder - Nedsivning Metaller på opløst eller partikulær form Udvikling i koncentrationer over tid Betydning af infill- og gummipad-materialer Betydning af atmosfærisk deposition Anvendelsen af tømidler DHI #9

10 Hvad? DHI #10

11 µg/l Zink Banens alder (md.) Grøn TPE Kork/kokos Gråt industrigummi Sort SBR Marin/fersk (opløst) DHI #11

12 µg/l Bly Marin/fersk (opløst) Banens alder (md.) Grøn TPE Kork/kokos Gråt industrigummi Sort SBR DHI #12

13 µg/l Nonylphenol 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Marin/fersk 0,2 0, Banens alder (md.) Grøn TPE Kork/kokos Gråt industrigummi Sort SBR DHI #13

14 Phenolindex KB-Hallen, Bane 9 KB-Hallen, Bane 1 DHI #14

15 Klorid (salt) Samme tre baner u. oplagsplads til sne Off. kloak Fersk DHI #15

16 Konklusion DHI #16

17 Konklusioner Generelt lave koncentrationer af miljøskadelige stoffer Men koncentrationerne kan variere meget fra bane til bane og mellem prøver og sammenholdt med MST udvaskningstest viser de en risiko ved udledning til vandområder (og nedsivning) Renseanlæg Marin Fersk Grundvand Klorid Sulfat COD BOD Zn, Pb Ni DEHP Phenoler () (octylphenol) (SBR) () DHI #17

18 Konklusioner Ingen tydelig forskel i mellem sort SBR og gråt industrigummi Kork/kokos-infillet viser ikke markant lavere koncentrationer end de øvrige materialer (kan skyldes kunstgræs og atm. deposition) For Cu, Pb og Cd er atmosfærisk deposition en væsentlig kilde Mangler data på baner med grønt TPE DHI #18

19 Konklusion på anvendelse af tømidler Anvendelsen af salt som tømiddel kan og bør reduceres ved Bedste Tilgængelig Teknik (fx oplagsplads til sne, mekanisk rydning, vådsaltning mm) Problematisk at anvende salt og alternative tømidler (fx formiater, acetater og urea) ved direkte udledning til ferske områder Ved nedsivning kan alternative tømidler anvendes DHI #19