F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R PUGGAARDSGADE 10 ESBJERG KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand-Høyer Journalnummer: / Kommune: Esbjerg Kommune Adresse: Puggaardsgade 10, 6760 Ribe Betegnelse: Puggaardsgade 10 Fredningsår: 1964 Omfang: Forhuset (firefagsbod ca. 1600, grundmuret 1854, kvist påbygget 1867). BYGNINGSBESKRIVELSE Puggaardsgade 10 ligger som del af en mindre, tidligere boderække på den vestre side af Puggaardsgade i Ribes gamle bykerne. Forhuset ligger med facaden i skel ud til gaden. Bag forhuset er en pikstensbelagt gård og vinkelret på forhuset er påbygget et sidehus. Kun forhuset er omfattet af fredningen. Forhuset er et fire fag langt og én etage højt bindingsværkshus med højt styrterum, der er grundmuret mod gaden. Taget er hængt med røde vingetegl. Mod gaden er placeret en grundmuret tofags taskekvist, og mod gården er en mindre bræddebeklædt kvist. Der er flere ældre jerntagvinduer i tagfladerne og i rygningen en muret skorsten med sokkel og krave. Facaden er rødkalket over en lav sorttjæret sokkel og afsluttes af en hvidkalket, profileret gesims. Der er spor af hvidt optrukne fuger, under vinduerne er hvidkalkede vinduesbånd og der er flere sorttjærede murankre. Af gårdsiden er kun to fag synlige med sorttjæret tømmer og pudsede, rødkalkede tavl. En smal lude indeholder to depotrum bag ældre revledøre længst mod syd. Hoveddøren er en ældre, beklædt revledør med tredelt overvindue og herover er en ældre, bemalet revleluge. Mod gården er en nyere, men traditionelt udført, todelt revledør med ovalt glug i øvre halvdel. Vinduerne er dels ældre dels nyere, men traditionelt udførte, torammede og tredelte vinduer i ældre karme med genbrugte beslag og anverfere. Mod gården er et firdelt vindue med todelt og tophængt overramme. Puggaardsgade 10 er i dag sammenlagt med nr. 8, der anes til højre i billedet. Forhuset er indrettet til bolig og er i det indre bygget sammen med både sidehuset og det fire fag lange nabohus. I forhuset er en ældre grundplan genkendelig med et langsgående hovedskillerum. Der er adgang via en gennemgående forstue (et fremgulv) til en stue mod gaden og køkken mod gården. Fra stuen er der adgang til nabohusets rum og fra køkkenet til sidehuset, hvor der er badeværelse. Fra forstuen leder en ældre, smal ligeløbstrappe til tagetagen. I tagetagen er et lille forrum, hvorfra en loftstrappe leder til et uudnyttet

3 3 spidsloft, der er i åben forbindelse med nabohusets spidsloft. Det resterende af tagetagen er indrettet til beboelse med et rum med en skorsten med et ældre støbejernskomfur og en støbejernsbrændeovn samt en vask. Herfra er der adgang til et værelse i nabohuset. Tagkonstruktionen er forstærket med nye spær og der er undertag af pap. I det indre er gulvene belagt med ældre ølandsfliser, tegl- og bræddegulve, og væggene er pudsede og kalkede. Mod nabohuset er bindingsværkskonstruktionen synlig og overkalket. På tagetagen er der ældre bræddevægge, hvor der i den ene er indbygget en hjulformet rist af støbejern. Lofterne består af ældre synlige loftsbjælker med loftsbrædder imellem, der mestendels er listebeslået. Overalt ses ældre revledøre og fyldingsdøre med gerichter, greb, låsekasser samt hængsler og beslag. BYGNINGSHISTORIE Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, som giver byen en både skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små og let krogede, brolagte gader og slipper, der kun brydes af Ribe Å, de brusende mølleløb og Torvet, hvor Ribe Domkirke troner over bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samledes på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å for at handle og arbejde. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring år 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både kongeborgen Riberhus, hvor kun slotsbanken er tilbage, samt adskillige kirker og klostre i Ribe. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage var Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster. Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Ribe Å fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

4 4 Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-årene. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet. Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældst daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig Ribe Domkirke samt det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden genrejstes byen, og mange bygninger herfra er stadig bevaret blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet, samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl mod gaden. Op igennem og 1800-årene blev der udført en del om- og nybygninger oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De mindre gader og slipper var kendetegnet ved langhuse, boder og småhuse, der var tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb. Hoveddøren. Puggaardsgade er en af de ældste gader i bykernen med oprindelse i det gamle middelalderlige gadenet. Gaden er første gang omtalt i 1294, hvor den hed "Skolegade" og fungerede som bindeled mellem Domkirken og Latinskolen. Senere blev navnet ændret til Puggardsgade. De fleste af gadens ejendomme var ved middelalderens slutning i Domkirkens besiddelse, og mange af kirkens kanniker havde residenser og kålgårde her i Ribes "latinerkvarter" mellem kirken og skolen. Senere blev skolen flyttet, og efter reformationen blev grundene udstykket og langs gaden opførte man en række mindre boder, hvor mange håndværkere kom til at bo. Gaden blev derfor præget af bygninger opført til såvel byens spidser som til jævne, børnerige familier. Puggaardsgade 10 blev opført omkring år 1600 som en firefags bindingsværksbod (lejevåning). Boderne var oprindeligt beboet af håndværkere og familier, der betalte husleje til ejerne - oftest en købmand - der boede i en af de store gårde langs hovedgaderne. Håndværkerne havde ofte værksted i husets eneste stue. Oprindeligt var boderne indrettet med bolig i stueetagen bestående af et to fag bredt fremgulv og en tofags stue mod gaden samt køkken mod gården, mens den lave overetage blev brugt til opbevaring af dyrenes vinterfoder. Gulvet i overetagen var placeret under tagremmen, hvilket ses i lugens placering over hoveddøren. I 1761 omtales bygningen med et tofags halvtag i gårdsiden. I 1854 blev der foretaget en ombygning og facaden blev omsat i grundmur,

5 5 ligesom der blev isat nye vinduer. Taskekvisten mod gaden blev påbygget i 1867, formentlig i forbindelse med at tagetagen blev indrettet til beboelse. Omkring år 1970 blev huset restaureret ved brug af genbrugsmaterialer. I 1993 blev Puggaardsgade 10 og 8 slået sammen. KILDER Bevaringsplan Ribe. Hans Henrik Engqvist Ribe Bindingsværk. Hans Henrik Engqvist. Forlaget Liljebjerget, Kulturstyrelsens hjemmeside: Danmarks ældste by: Fra magtcentrum til turistidyl. Byvandring i Ribe, d. 24. juni Af Vibe Ødegaard. Puggaardsgade. Ribe Bykernes Beboerforenings jubilæumsprojekt VORES GADE. MILJØMÆSSIG VÆRDI Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i den krumme Puggaardsgade, der stadig præges af flere bygninger fra 1500-tallet. Puggaardsgade 10 udgør dermed en vigtig brik i den tilbageværende del af den tidligere boderække. Bygningens proportionering og dens fremtræden med rødkalket facade med hvidtede detaljer under et teglhængt tag udgør ydermere en væsentlig del af Puggaardsgade varierede bebyggelsesmønster og bidrager hermed til opretholdelsen af det intime og historiske gadebillede. Kig ned af Puggaardsgade. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningen som et velbevaret eksempel på en 1600-tals bod, hvilket ses i den beskedne størrelse i fire fag og det lavloftede stueplan med hørt styrterum beregnet til opmagasinering. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre endvidere til bindingsværkskonstruktionen mod gården samt til den grundmurede facade med murankrene og lugen over døren, mens taskekvisten vidner om udvidelsen i 1800-tallet. Den grundmurede facade er karakteristisk for udvidelserne af de små gaders bygninger i 1800-

6 6 tallet, og fremstår med de tidstypiske klassicistiske træk i form af hvidtede detaljer. Hertil kommer, at den rigt udsmykkede hoveddør med søjlemotiver og stafferinger vidner om forskellen på den repræsentative facade og den mere ydmyge, funktionsbetingede gårdside. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre grundplan med gennemgående hovedskillerum og gennemgående fremgulv samt til den traditionelle placering stue mod gaden og køkken mod gården. I tagetagen vidner teglgulvet omkring støbejernskomfuret om et tidligere køkken. Hertil kommer de ældre bygningsdele og detaljer, herunder trappen, de synlige loftsbjælker med tømmermærker og listebeslåede brædder, de mange ældre døre hvoraf nogle er barokke, de varierende gerichter, indfældede låsekasser, dørenes ruder og bemalinger af blomstermotiver samt de ældre bræddevægge og indbyggede skabe, der er dekorerede. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den lille bygningskrop med få dekorative detaljer, der resulterer i et traditionelt men karakteristisk udtryk. Det høje styrterum øger facadens højde og de hvidtede detaljer giver bygningen et værdigt udtryk trods den beskedne størrelse, der yderligere forfines af den fint detaljerede belagte hoveddør. Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til det velbevarede interiør med bjælker, loftsbrædder, døre og indfatninger samt den traditionelle farveholdning og dekorative bemalinger, der særligt i den lave stueetage resulterer i et taktilt og stofligt udtryk. Lugen over hoveddøren. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bygningskroppen i bindingsværk og grundmur, med teglhængt tag, skorstenspibe i rygningen og taskekvist mod gaden. Hertil kommer facadens hvidtede dekorationer, murankrene samt de ældre og nyere, men traditionelt udførte, bygningsdele og -detaljer, herunder hoveddøren, den todelte revledør, lugen og traditionelle vinduer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den ældre grundplan med gennemgående hovedskillevæg og fremgulv samt til placeringen af køkken mod gården stue mod gaden. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning og de ældre bygningsdele og detaljer, herunder tegl- og bræddegulve, bræddevægge med indbyggede skabe og bemalinger, synlige loftsbjælker, revledøre og

7 7 fyldingsdøre, dørenes ruder, indfatninger, beslag og hængsler, låsekasser, greb og ligeløbstrappen. ANBEFALINGER Ingen angivet.