AkvaVejen. Drift og vedligeholdelsesmanual

Transkript

1 AkvaVejen Drift og vedligeholdelsesmanual Udarbejdet for Klimatilpasningspartnerskabet bestående af: Københavns Kommune, HOFOR, Tårnby Kommune, Tårnby Forsyning og Markedsmodningsfonden 27. SEPTEMBER 2018

2 Indhold 1. Baggrund og formål med AkvaVejen Teknisk gennemgang af AkvaVejen Teknisk beskrivelse af materialerne i AkvaVejen Volumen og afvandingskapacitet Drift og vedligehold af AkvaVejen Særlig opmærksomhed vedr. belægningen Særlig opmærksomhed vedr. rensesystemet...17 Bilag Nr. Indhold Antal sider 1 Pejlejournal til olieudskiller og sandfang 1 2 Specifikation/produktblad asfalt PermaSlid 1 3 Specifikation/produktblad asfalt PermaGAB 1 4 Specifikation/produktblad NCC DrænStabil 1 5 Specifikation/Produktblad Dantonit lermembran 1 6 Specifikation/Produktblad Dansand Bluegard (Olivin) 2 7 Specifikation/Produktblad Pindstrup Spaghnum 1 8 Specifikation/Produktblad - Skydeventil 1 AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 2 af 28

3 1. Baggrund og formål med AkvaVejen Markedsmodningsfonden (tidligere Fornyelsesfonden) har derfor samlet en række kommuner samt deres forsyningsselskaber i et klimatilpasningspartnerskab med henblik på, at identificere tværgående kommunale udfordringer inden for regn- og spildevandshåndtering og koordinere efterspørgslen efter nye innovative generiske løsninger. Partnerskabet består af: Tårnby Kommune, HOFOR A/S, Københavns Kommune, Tårnby Forsyning Spildevand A/S og Markedsmodningsfonden. Målsætningen er, at partnerskabet skal bidrage til udviklingen af billigere og/eller bedre løsninger på udvalgte kommunale klimamæssige udfordringer. Det eksisterende udbud af løsninger til tæt bebyggede områder er i dag sparsomt og ofte ufleksible i forhold til de forskellige lokale behov. Konkret efterspørges derfor løsninger til lokal håndtering af regnvand i tæt bebyggede områder med en høj befæstelsesgrad, hvor løsningen i dette projekt har fokuseret på følgende forhold som listet i behovsbeskrivelsen: - Kapacitet o AkvaVejen har høj kapacitet, både ift. fjernelse af vand og opmagasinering af samme. AkvaVejen præsterer med den beskrevne opbygning, en opmagasineringskapacitet på ca. 135 m 3, hvilket svarer til en kapacitetsforbedring på 675 % sammenlignet med den tidligere løsning. - Potentiale for at være et omkostningseffektivt alternativ til en traditionel udvidelse af kloakken (både som anlæg og i drift) o AkvaVejen har lavere anlægsomkostninger end traditionel udvidelse af afløbsledningerne og den lave indbygningsdybde (ca. 0,5-1,0m), betyder at der ikke umiddelbart skal tages hensyn til eksisterende ledninger i vejen ved anlæg. AkvaVejen fungerer desuden som en buffer for det vand som skal bortledes lokalt, hvilket aflaster afløbssystemet nedstrøms, hvor en udvidelse af afløbsledningerne typisk kræver at hele ledningsstrengen udvides for ikke at skabe en flaskehals nedstrøms, da buffer-effekten her er lille i sammenligning. - Evne til at genanvende regnvandet o Vejvand bliver med AkvaVejen renset lokalt og opsamles i det lukkede, afkoblede system og leder vandet til nedsivning på offentlig matrikel under vejkassen. Ved yderligere optimering af rensesystemet, forventes det at vandet (efter vurdering fra embedslægen) vil kunne genanvendes til rekreative og sociale formål. - Potentiale til at forny det område, som løsningen etableres i o Med AkvaVejen kan vejoverfladen anlægges helt uden hældning og det rensede, genanvendte vejvand kan på sigt danne basis for nye rekreative områder. - Fleksibilitet i anvendelse o AkvaVejen er yderst fleksibel og kan nemt skræddersyes til den pågældende lokalitet. Af justérbare parametre kan fx nævnes: kapacitet, renseeffektivitet, nedsivning/forsinkelse/genanvendelse af vand. Idet AkvaVejen kan håndtere regnintensiteter svarende til en 100 års hændelse i 15 minutter, uden at der forekommer vand på terrænet vil denne konstruktion sikre tæt bebyggede områder mod oversvømmelser som følge af opstuvning i ledninger. Dermed er AkvaVejen en gevinst for kommunerne i forhold til at sikre et fremadrettet serviceniveau. Denne manual er udarbejdet som en del af slutrapporteringen for fase 2 af Klimatilpasningspartnerskabet gruppe 1 med udgangspunkt i udbudsmaterialet fra Markedsmodningsfondens Klimatilpasningspartnerskab ved Københavns og Tårnby Kommune samt HOFOR og Tårnby Forsyning. Arbejdet er gennemført i perioden juni 2015 til marts 2018 (fase 2) og består i udførsel af demonstrationsprojekt/prototype og afprøvning af løsningsforslaget VandVejen (fase 1) med Teknologisk Institut og NCC Industry A/S som leverandører. Undervejs i fase 2 skiftede VandVejen navn til Akva- Vejen. AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 3 af 28

4 2. Teknisk gennemgang af AkvaVejen AkvaVejen er i tal ca. 95 m lang og 6 m. bred, mens p-arealerne består af 18 pladser (2,15m x 5m). Overfladearealet er dermed 765 m 2. Figur 1: Prototypens placering er markeret med blåt AkvaVejen fremtræder ikke meget anderledes end en almindelig asfaltbelægning. Forskellen ligger i at de traditionelle afvandingsriste mangler og belægningens overflade har en mere åben struktur. Asfaltbelægningen på AkvaVejen; åben overflade struktur. En prototype af AkvaVejen er anlagt i fuldskala på Bredagervej mellem Nordmarksvej og Kastruplundgade i Tårnby Kommune. Strækningen udgøres af vejbanen og de to tilstødende parkeringsarealer. Nyudlagt asfaltbelægning med tæt overfladestruktur. Figur 2: Synlig forskel på AkvaVejens permeable (åbne) overfladestruktur og almindelige impermeable (tætte) asfaltbelægninger. Ældre asfaltbelægning med tæt overfladestruktur AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 4 af 28

5 For at synliggøre forskellen mellem AkvaVejen og andre veje, blev AkvaVejen påmalet blå cirkler i varierende størrelse. Disse cirkler udgør AkvaVejens signatur og det er hensigten signalere at denne vejbelægning har en særlig afhjælpende funktion til gavn for dem der bor ved vejen. Figur 3: AkvaVejens signatur 2.1. Teknisk beskrivelse af materialerne i AkvaVejen AkvaVejens materialer og de komponenter som indgår er beskrevet herunder. Bemærk at komponenterne optræder kronologisk i forhold til udførslen. Vandets vej igennem løsningen er angivet ved hjælp af blå pile på figur 4 og forløber således af vandet rammer vejens overflade, hvor større partikler tilbageholdes af asfalten (punkt 7) og resten siver ned gennem øverste drænbærelag (punkt 6), ind i bunddrænet (punkt 4) og derfra ledes ind i rensesystemet (punkt 1), der skal rense vandet så det kan bruges rekreativt. Fra rensesystemet kan vandes ledes tilbage under vejkassen og nedsives i det nederste drænbærelag eller ledes til offentlig kloak. I tilfælde af at belægningen tilstoppes, vil kantriste og linjedræn (punkt 5) træde til og sørge for at regnvandet ledes til bunddræn. Membranen (punkt 3) der adskiller øvre og nedre drænbærelag, sørger for at intet urenset vand nedsives på lokaliteten. AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 5 af 28

6 Figur 4 Overblik over komponenter i AkvaVejen angivet i udførselsrækkefølgen 1: Rensesystemet, 2: Nederste drænbærelag, 3: Membran, 4: Bunddræn (og øvrig rørføring), 5: Kantriste (og linjedræn), 6: Øverste drænbærelag, 7: Drænsasfalt. (Illustration af Frits Ahlefeldt) Punkt 1. Rensesystemet Fra bunddrænet, ledes det opsamlede vand gennem en stikledning til en samlebrønd af beton (IBF) placeret i vejbanen mod P-lommerne. Samlebrønden (eller indløbsbrønden) er den første brønd i AkvaVejens rensesystem og betegnes Brønd 1. Glatførebekæmpelse med vejsalt er en stor udfordring for et anlæg som AkvaVejen. Derfor er der monteret to skydeventiler, der sikrer at rensesystemet kan lukkes af i vinterperioden. De fungerer ved at åbne hhv. lukke hver af ventilerne, så vandet derved dirigeres via stikledning til offentlig kloak i de måneder hvor der saltes, eller via stikledning (med vandlås) igennem rensesystemet og derefter nedsives i nederste grusbærelag under vejen i de måneder hvor der ikke saltes. I Brønd 1 er ligeledes monteret en vandbremse der sikrer et vandflow på 1L/s, som er nødvendig for at rensesystemet fungerer optimalt. AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 6 af 28

7 Figur 5: Tv: Skydeventiler under montering. Th: Skydeventiler efter montering, samt T- stykke og vandbremse på ledning mod brønd 2 (markeret med gul ring). Den resterende del af rensesystemet består af 4 ens IBF (1250 mm X 3000 mm) betonbrønde, afsluttet mod terræn med flydende karm. Brøndene er placeret sekventielt i P-lommerne. Når ventilen i samlebrønden er lukket mod offentlig kloak, vil det opsamlede vejvand blive ledt til brønd 2, som er et sandfang og olieudskiller. Figur 6: Skitse af rensesystemet T-stykket monteret i brønd 2 sikrer at flydestoffer og bundfældningsstoffer tilbageholdes, når vandet skal ledes videre til næste brønd via opstuvning. Den reneste del af vandet løber via T-stykket videre til brønd 3, der indeholder rensemediet Olivin Bluegard. Olivin er cement-coated og det tåler ikke udtørring når det ligger i brønden. Af den grund er det vigtigt at sørge for at der står vand i rensesystemet under vinterlukke. Endnu ubrugt Olivin, skal omvendt oplagres uden risiko for at blive udsat for vand eller fugt, da det eller vil klumpe sammen og blive uanvendeligt. Selve olivinmaterialet ligger på en specialfremstillet rist af syrefast rustfrit stål. Oven på risten er en perforeret plade af syrefast rustfrit stål og oven på den et fintmasket net, ligeledes af syrefast rustfrit stål, der tilbageholder det grovere Olivin. Risten er konstrueret med 30cm høje ben, så der er plads til sedimentering under filtret. Sedimentet oprenses som en del af vedligeholdelsen på anlægget. Det sker ved at sedimentet suges op gennem det forlængede T-stykke, der er ført gennem olivinmaterialet og ned til undersiden af risten. AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 7 af 28

8 Figur 7: Principskitse af den specialfremstillede rist. Gule markeringer angiver ben. Figur 8: Rist monteret i brønden, med perforeret plade henover og forberedt til rørgennemføring af det forlængede T-stykke. Risten anes gennem pladen. Selve vandrensningen sker ved at vandet stuver op over olivinmaterialet og langsomt presses igennem til undersiden af risten vha. det naturlige vandtryk der opbygges ved opstuvning. Herfra kan vandet kun videreføres gennem det forlængede T-stykke (se figur Skitse af rensesystemet ), som leder det olivinfiltrerede vand videre til Brønd 4. Brønd 4 består af et spagnumfilter, der ligeledes renser mekanisk og kemisk. Brønd 4 er halvt fyldt op med spagnum og for at undgå opstigning af spagnum i takt med opstuvning af vand, er der monteret en perforeret plade som låg. Oven på dette låg er monteret et tværgående spagnumfyldt bur, med en solid plade som låg. Buret er boltet fast i brøndvæggen, mens låget er konstrueret så det kan afmonteres, når filtermediet skal skiftes. Figur 9: Skitse af perforeret låg i hele brøndskaktens diameter og det spaghnumfyldte filter- bur ovenover. Mørkskraveret område er rustfrit syrefast stål Figur 10: Låget til det spaghnumfyldte bur, under montering i brønd 4 AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 8 af 28

9 Punkt 2. Nederste drænbærelag Nederst i AkvaVejen er der i hele anlæggets bredde udlagt et 40 cm permeabelt grusbærelag som fungerer som nedsivningstrug. Det anvendte grusbærelag, NCC Drænstabil, er et varemærkebeskyttet produkt, certificeret gennem Dancert. For at dokumentere at NCC Drænstabils egenskaber, såsom bæreevne og frostbestandighed ikke reduceres, selv når drænbærelaget er delvist vandfyldt, er der foretaget en omfattende produkttest. NCC Drænstabil har en hulrumsprocent på ca. 30, hvilket medfører at AkvaVejen typisk kan rumme ml liter vand pr. m 2 afhængigt af den tykkelse som drænbærelaget udlægges i. Udlægningsteknisk adskiller drænbærelaget sig også fra almindelige bærelag, da det ikke kan komprimeres så hårdt i overfladen som et almindelig stabilgrusbærelag. Det kan derfor være svært at køre på uden at stenene løsner sig og derfor anbefales det at udlægge køreplader. I denne opbygning er drænbærelaget komprimeret ved brug af en stor pladevibrator og efterfølgende glattet af med en statisk tromle. Figur 11: Køreplader udlagt hvor der forventes hjulvrid på nederste lag drænbærelag Figur 12: Close-up af ukomprimeret NCC Drænstabil Punkt 3. Membran Oven på drænbærelaget er der udlagt en impermeabel in-situ membran af naturmaterialet bentonitler. Membranen adskiller det nederste drænbærelag (punkt 2) fra det øverste drænbærelag (punkt 6). Denne membran er udlagt med naturligt indhold af vand i fuld bredde og en tykkelse på 10 cm. Bentonitten komprimeres hårdt ved brug af råjordsindstamper eller stor pladevibrator. Bentonitmembranen er mest velegnet til rette, horisontale flader og mindre egnet til flader med stejle hældninger. Det skyldes primært at de mest anvendte traditionelle pladevibratorer ikke kan anvendes i denne situation. I vejkassens sider, er der valgt et andet beslægtet produkt, en tør bentonitberiget sand (BES), da denne er nemmere at håndtere manuelt og kan komprimeres med fx skovlen på en gravemaskine og derudover ikke kræver så meget modtrykslag, som bentonitler. Membranen skal sikre at intet urenset vejvand ledes til grundvandet. AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 9 af 28

10 Figur 13: Komprimering af bentonitler bør ikke ske i regnvejr. Figur 14: Komprimering af BES op ad kanterne af vejkassen sker i flere etaper. Her er vist første del. Punkt 4. Bunddræn Oven på membranen (ca. 1 m. fra nordvest-liggende kantsten), er etableret en drænledning Ø:110 mm i hele strækningens længde. Drænledningen er perforeret (fuldslidset) og tillader dermed vandet fra bunden af øverste grusbærelag kan sive ind i ledningen. Drænledningen er omhyllet af geotekstil, for at sikre sedimenter ikke trænger ind og stopper drænledningens effekt. For dels at kunne tilse tilstanden af drænet og for at kunne monitorere vandfyldningsgrad (fordeling) er der etableret 3 inspektionsbrønde Ø:315mm, hvorfra bunddrænet kan oprenses efter behov. AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 10 af 28

11 Figur 15: Skitse af bunddrænets placering i forhold til rensebrønde og kantsten. På bunddrænet er der sat 3 inspektionsbrønde. Punkt 5. Kantrist og linjedræn For at sikre mod overløb af regnvand, er en bypass-løsning i form af specialdesignede kantriste (Johnnieriste) monteret i kantstenssætningen. Dette er en metalkasse som leder vandet direkte fra asfaltslidlagets overflade, uden om de bundne og ubundne bærelag og ned til et drænrør der er lagt ud i bunden af øverste drænbærelag. Den synlige del ses som en rist i kantstenssætningen. I den vandrette flade er et låg der giver mulighed for oprensning af sediment. AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 11 af 28

12 Figur 16: Johnnierist med udgang til drænrør Figur 17: Indbygget Johnnierist, hvor inspektionslugen er markeret med gult AkvaVejens østlige ende er det laveste punkt på anlægget og her er etableret et særligt konstrueret linjedræn (GH Form) på tværs af vejbanen, der sikrer at det lavere område med en impermeabel belægning ikke oversvømmes hvis AkvaVejens dræningsevne svigter. Det er netop dette lavere liggende område der har døjet med oversvømmelser inden anlæggelsen af AkvaVejen. Linjedrænet fra GH-form er et nyudviklet linjedræn, der også kan installeres med flydekarm. Figur 18: Linjedrænet der adskiller permeabel belægning fra impermeabel belægning Figur 19: Linjedrænet set mod Nordmarksvej Punkt 6. Øverste drænbærelag Oven på membranen er udlagt et drænbærelag af NCC Drænstabil i fuld bredde og en tykkelse på ca. 40 cm. Dette drænbærelag fungerer først og fremmest som magasin for det vand som er infiltreret ned igennem den åbne drænasfalt. Derudover fungerer drænbærelaget som en form for grovfilter, for partikulært bundet materiale i det infiltrerede vejvand. AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 12 af 28

13 Figur 20: Øverste drænbærelag er udlagt og klar til asfalt. Brønddækslerne ses tydeligt. Punkt 7. Drænasfalt Teknologisk Institut og NCC har tidligere arbejdet sammen om udviklingen af permeable asfaltbelægninger, med mål om samme holdbarhed som impermeable asfalttyper. Dette arbejde foregik bl.a. i forbindelse med udviklingsprojektet: Klimavejen, som blev støttet af Miljøstyrelsens MUDP program. I Klimavejen blev ligeledes foretaget fuldskalaforsøg med udlægning af den mest lovende af de nyudviklede belægningstyper i Rødovre. Der er anvendt en drænasfalt med stor stenstørrelse og meget åben kornkurve, hvilket giver en høj porevolumen/hulrum. Den meget åbne overflade tillader regnvand at sive ned igennem asfaltbelægningen. Højt hulrum i asfaltbelægningen kan give anledning til laterale forskydninger i bærelagene, hvis disse i vandfyldt tilstand skal bære trafik (opstår pumpeeffekt) og når vandet i hulrummene udsættes for frost om vinteren. Derudover vil den åbne struktur give en langt større fri overflade på det bindemiddel som kitter asfalten sammen (bitumen). Bitumen er et olieprodukt, der holdes smidigt af de mere eller mindre flygtige olier der findes deri. Når disse olier udsættes for ilt, så begynder de at reagere og hærder langsomt op (den såkaldte oxideringsproces). Denne proces forløber over længere tid og i traditionelle tætte asfaltbelægninger går der oftest mange år, inden bindemidlet (bitumen) er hærdet i en sådan grad at det giver anledning til holdbarhedsmæssige udfordringer i asfalten pga. mistet elasticitet/fleksibilitet i bindemidlet. I drænasfalter foregår denne proces hurtigere og det er derfor essentielt at have dette for øje når permeable belægninger designes. For at imødekomme dette er bindemidlet i drænasfalten modificeret kraftigt. Det betyder at drænasfalten opnår en holdbarhed som svarer til impermeable (tætte) asfaltbelægninger. Drænasfalten er opdelt i to lag. Nederst ligger NCC PermaGAB (lige oven på drænstabilen) med maximal kornstørrelse på 16mm og udlagt med 120 kg/m², svarende til en lagtykkelse på ca. 6 cm Samme tekniske egenskaber gør sig gældende for den øverste og synlige del af belægningen, som er NCC PermaSlid med en maximal kornstørrelse på 8mm og udlagt med 60 kg/m², svarende til en lagtykkelse på ca. 3-4 cm. AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 13 af 28

14 Figur 21: Tværsnit af belægningsopbygningen Den samlede asfaltopbygning er dermed ca cm og indgår som en del af filtreringssystemet i AkvaVejen, ved at fjerne praktisk talt alle større partikler. Da asfalten tilbageholder de større partikler, vil drænasfaltens funktion (drænevnen) langsomt blive nedsat i takt med at asfalten tilstoppes af skidt og snavs fra omgivelserne. For at opretholde drænasfaltens funktion, kræves det at den regelmæssigt renholdes for eksempelvis løvfald. Sideløbende med udviklingen af denne asfalttype, har NCC arbejdet med videreudvikling af maskinel til effektiv oprensning. NCC har herigennem opnået den nødvendige ekspertise, der sikrer at denne type belægningers funktionalitet kan opretholdes. Materialer anvendt til VandVejen er 100 % genanvendelige. Når asfaltlagene er udtjent kan de nedknuses og laves til nye asfaltlag eller bærelag på samme måde som traditionelle typer asfalt Volumen og afvandingskapacitet AkvaVejen skal ses som et dynamisk system, hvor der i takt med nedsivningen frigives kapacitet i hele anlægget. Vejvandet der passerer drænasfalten, vil blive ledt videre gennem rensesystemet med en hastighed på 1L/sek. Øges nedbørsmængden, vil der ske en opstuvning i øverste drænbærelag. Tabel 1: Indbygningsvolumen og afvandingskapacitet for lagene i AkvaVejen Lag Indbygningsvolumen Opstuvningskapacitet Asfalt PermaSlid 0,03m, hulrum 20 % 23 m³ 5 m³ Asfalt PermaGAB 0,06m, hulrum 23 % 46 m³ 11 m³ Øverste drænbærelag 0,4m, hulrum 30 % 306 m³ 92 m³ Nederste drænbærelag 0,4m, hulrum 30 % 306 m³ 92 m³ AkvaVejen opnår samlet set en beregnet indbygningsvolumen på ca. 680 m³, mens den samlede opstuvningskapacitet teoretisk set udgør ca. 200 m³. Da de nederste drænbærelag i praksis skal fungere som nedsivning, bør opstuvningskapaciteten heri ikke medregnes og da man ikke forventer at der vil opmagasineres vand i asfaltlagene, bør der derfor udelukkende kigges på opstuvningskapaciteten i øverste drænbærelag, som med denne opbygning udgør 92 m³. Til sammenligning udgør det eksisterende afløb af en Ø500 ledning i vejens fulde længde (95 m) og det giver en opstuvningskapacitet på ~20 m³. Afvandingskapaciteten anses for at være 100 %, idet alt vandet der rammer overfladen opsamles i systemet. AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 14 af 28

15 3. Drift og vedligehold af AkvaVejen AkvaVejen består af en asfaltbelagt vejkasse og et tilkoblet rensesystem. Belægningen, dvs. gruslaget og asfaltlagene, er permeable. Det betyder, at regnen kan løbe direkte igennem asfalten og ned i stenfyldet nedenunder. Det er små hulrum i asfalten, der gør at regnvandet siver ned i underliggende lag og videre til rensesystemet. Rensesystemet består af en række brønde med hver deres rensefunktion, som vandet siver igennem før det føres tilbage under belægningen og nedsives under vejkassen. I kraft af den noget utraditionelle opbygning, er der en række forhold man skal være opmærksom på ved drift og vedligeholdelse af rensesystemet Særlig opmærksomhed vedr. belægningen Afvandingen af vejen virker ikke, hvis hulrummene i asfalten stoppes til. Jord, grus, græs m.m. kan stoppe asfalten til og forhindre afvanding. Derfor bør der ikke læsses hus- og haveaffald af på vejen og det skal sikres, at affald og jord ikke skyller ud på vejen. Vejen bør derfor ikke bruges som oplagsplads. Er der behov for at læsse jord, grus eller lignende af på asfalten, er det vigtigt, at dette sker på en presenning og at materialet overdækkes, så regn ikke skyller urenheder ud på asfalten. Oliespild og kemikalier må ikke forekomme på belægningen. Det skyldes at sådanne spild kan forurene underbunden og rensesystemet. For at sikre belægningens funktion skal den renholdes efter følgende metode og som minimum med samme frekvens. Efter løvfald: Her fejes belægning med en tradition feje-sugebil. Blade mv. fejes sammen langs kanter og hele belægningen suges rent. Efter vinter: Forårsfejningen foretages på samme måde som efter løvfald. Yderligere højtryks spules hele belægningen med speciel feje-sugebil med bredsug og højtryks spul. Det opfejede materiale kan forarbejdes og senere genanvendes i asfaltproduktion. AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 15 af 28

16 Figur 22: Feje-sugebil med bredsug og højtryksspul Beskyttelse af overfladen placering af genstande på belægningen Langvarig og tung belastning kan give skader på asfaltbelægninger. Derfor bør skarpe og tunge genstande ikke placeres på overfalden. For at undgå indtryksmærker lægges brædder, strøer eller metalplader under genstanden for at mindske kontakttrykket. Parkering af cykler og motorcykler med støtteben bør undgås. Glatførebekæmpelse I vinterperioden ryddes asfaltbelægningen for sne med kost eller evt. sneplov. Ved glatføre anvendes nedbrydelige tømidler alm. vejsalt er IKKE en løsning, da dette ødelægger rensesystemet. Der må desuden IKKE anvendes sand eller grus, da dette lukker de små hulrum i belægningen. Efterbehandling af belægningen Der kan opstå revner i belægningen, men der bør først foretages en let revneforsegling, hvis belægningen begynder at tabe sten omkring revnen. Revnerne hjælper med bortledning af vand. Overfladen efterbehandles ved en let emulsionsforsegling ca. hvert 5. år. Der må IKKE foretages afstrøning. Tilstødende arealer Det er vigtigt, at den permeable belægning beskyttes mod tilsmudsning, hvis der skal foretages reparationer eller udbygninger på de tilstødende arealer. Den pågældende entreprenør informeres om, at der ligger permeabel asfalt, og den permeable belægning kan evt. beskyttes med presenninger og udlægning af køreplader. Ændret belastning/brug af arealet Den leverede belægning er tilpasset den aktuelle anvendelse af arealet og et bestemt antal køretøjer pr. døgn. Hvis belastningen øges, skal opbygning og belægningens tykkelse eventuelt øges tilsvarende. En nærmere vurdering kan ske i samarbejde med NCC Industry. AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 16 af 28

17 3.2. Særlig opmærksomhed vedr. rensesystemet Systematisk gennemgang af rensesystemet kan ses på side 6 i denne rapport, mens en skematisk oversigt af drift og vedligehold fremgår af tabel 2. Vinterlukning af rensesystemet er nødvendig så længe der anvendes alm. vejsalt til glatførebekæmpelse. Det sker ved at justere skydeventilerne i Brønd 1, så vandet dirigeres til hhv. rensesystem (sommerhalvåret) eller offentlig kloak (vinterhalvåret). Driften består i at hhv. åbne og lukke hver af ventilerne i forhold til sæsonen. Sandfang og olieudskilleren skal tømmes og renses efter behov. Behovet afklares ved hjælp af pejlejournal (bilag 1). Olivin er cement-coated og det tåler ikke udtørring når det ligger i brønden. Af den grund er det vigtigt at sørge for at der står vand i rensesystemet under vinterlukke. Endnu ubrugt Olivin, skal omvendt oplagres uden risiko for at blive udsat for vand eller fugt, da det ellers vil klumpe sammen og blive uanvendeligt. Spaghnum: De foreløbige analyseresultater viser at spaghnum hurtigt bruges op og der skal påregnes en hyppigere udskiftning. Alternativt skal spaghnum udskiftes med andet materiale, fx vedflis. Effekten af dette er dog ikke afprøvet endnu. AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 17 af 28

18 Tabel 2: Oversigt over drift og vedligeholdelse af AkvaVejen Drift og vedligeholdelsesskema for AkvaVejen, Bredagervej, Tårnby Kommune Permeabel belægning Opgave Frekvens Fast vedligeholdelse Feje-sugning Efter behov, min. efter løvfald Feje-suge-højtryksspul Efter behov, min. efter vinter Forsegling med emulsion Hvert 5. år eller efter behov Tilsyn Vinterbekæmpelse Reparation af skadet belægning Lugning/bortbrænding af vækster Sne ryddes med kost og evt. plov. Glatføre bekæmpes med nedbrydelige tømidler. Der må ikke anvendes vejsalt, sand eller grus. Heller ikke på fortove omkring anlægget. Løbende kontrol Løbende kontrol Ved behov Ved behov Rensesystemet Opgave Frekvens Fast vedligeholdelse Sandfang og olieudskiller tømmes Ved behov jf. pejlejournal Olivin udskiftes Ved behov jf. visuel inspektion af flow Filtermedie i brønd 4 udskiftes Når ph overskrider tilladte grænseværdi Tilsyn Vinterlukning Sommeråbning Måle vanddybde og olielagets tykkelse i brønd 2 Visuel inspektion af flow gennem olivin Måle ph i brønd 5 Ventil mod off. kloak åbnes og ventil mod rensesystem lukkes Ventil mod off. kloak lukkes og ventil mod rensesystem åbnes. Begge ventiler afmonteres og pakningerne smøres efter leverandørens anvisning Løbende kontrol Løbende, min. 6 gange/år Løbende, min. 6 gange/år Inden første saltning Efter endt vinterbekæmpelse AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 18 af 28

19 Bilag 1: Pejlejournal for olieudskiller og sandfang AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 19 af 28

20 Bilag 2: Asfalt - PermaSlid AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 20 af 28

21 Bilag 3: Asfalt - PermaGAB AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 21 af 28

22 Bilag 4: Drænstabil AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 22 af 28

23 Bilag 5: Bentonit-membran AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 23 af 28

24 Bilag 6: Olivin Bluegard AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 24 af 28

25 AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 25 af 28

26 Bilag 7: Pindstrup Spaghnum AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 26 af 28

27 Bilag 8: Skydeventil AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 27 af 28

28 Bilag 9: Standard arbejdsbeskrivelse for bentonit-membran AkvaVejen Drift- og vedligeholdelsesmanual Side 28 af 28