Klimatilpasning af Domus Vista Park III
|
|
- Malene Nørgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Frederiksberg Forsyning Klimatilpasning af Domus Vista Park III Oplæg til Dialogmøde December 2016 Projektmål: 1. Reducere effekterne af skybrud både lokalt for DVPIII og for det relevante opland på Frederiksberg. 2. Projektet balancerer hensynet til beboerne i området med hydrauliske muligheder.
2 INDHOLDSFORTEGNELSE: HVORFOR KLIMATILPASNING AF DVPIII Intro Målsætning for projektet... 2 Reducering af effekterne af skybrud for DVPIII - uddybning... 3 Reducering af effekterne af skybrud i oplandet - uddybning... 4 Overordnede rammer for projektet... 5 LØSNINGSPRINCIPPER Vandets vej principper for håndtering af regnvand Udformning af løsninger... 8 Emner til drøftelse på dialogmødet... 8 Rende fra tagnedløb... 8 Rende langs stier... 9 Overgang fra rende til bassin Bassin udformning Regnbede PROCES Side 1
3 1.1 Intro HVORFOR KLIMATILPASNING AF DVPIII I forbindelse med det meget voldsomme skybrud, der ramte hovedstaden den 2. juli 2011, blev store dele af byen ramt af omfattende oversvømmelser. Også Domus Vista Park III var belastet af oversvømmelser. Nogle steder var der observeret vand et godt stykke op ad gummistøvlerne, og i mange boliger blev spildevand presset ind i stueetagen med vandskader til følge. Det stod klart, at de indvendige nedløbsrør agerer som flaskehals ift. at lede vandet hurtigt videre i systemet. Samtidig er kloakkerne ikke dimensioneret til den intense nedbør under skybrud. På grund af disse ubehagelige konsekvenser af skybrud for DVPIII kombineret med udfordringerne i det fælles kloaksystem er der indgået dette samarbejde om at udføre et klimatilpasningsprojekt hos DVPIII. Beslutningen blev taget på en tidligere generalforsamling. I sommer mødtes repræsentanter for DVPIII s bestyrelse, klimaudvalg og Frederiksberg Forsyning en workshop. Input fra dette møde samt løbende dialog og møder har dannet grundlag for de hidtidige dispositioner og de løsningsforslag, som er præsenteret i dette oplæg. På dialogmødet den 19. januar 2017 vil Domus Vista Park III s klimaudvalg og bestyrelse samt Frederiksberg Forsyning gennemgå de foreløbige løsningsmuligheder. Hele foreningen får her mulighed for at komme med input og påvirke det fremadrettede arbejde med at udfærdige det endelige klimaprojekt. Hovedformålet med dialogmødet er at få de vigtige input fra jer, der bruger området til daglig. Med det udgangspunkt kan vi i fællesskab finde de bedste og mest hensigtsmæssige løsninger på klimaudviklingens udfordringer i DVPIII. 1.2 Målsætning for projektet Formålet med projektet e at reducere effekterne af skybrud både lokalt for DVPIII og for det relevante opland på Frederiksberg. Projektet balancerer hensynet til beboerne i området med hydrauliske muligheder. De foreslåede løsninger skal leve op til den hydrauliske målsætning, at det samlede klimatilpasningsprojekt for DVPIII vil forbedre de nuværende forhold og leve op til at kunne håndtere en såkaldt 100-års hændelse. Det vil sige målet om, at der højst én gang hvert 100. år vil stå mere end 10 cm vand på terræn som beskrevet i Frederiksbergs Skybrudsplaner. Med andre ord vil der være 1% sandsynlighed for, at der i et givent år vil komme et skybrud, der er så kraftigt, at der vil stå mere end 10 cm vand på terræn. Udover at reducere effekterne af skybrud søger man at nedsive så meget regnvand som muligt lokalt, hvormed projektet bidrager til grundvandsdannelsen samt til at aflaste kloakkerne. Det følger målet i Frederiksberg Kommunes Klimatilpasningsplan om at frakoble gennemsnitlig 30 % af tag- og overfladevandet ved at fremme lokal håndtering af regnvand. Side 2
4 Reducering af effekterne af skybrud for DVPIII - uddybning Ved at ændre taghældningen, så regnvand føres i nedløbsrør uden på bygningerne og uden om kloakken lettes presset - både på den indvendige faldstamme og på kloakledningerne, der løber under stierne. Se figur 1 med illustrationer fra tidligere generalforsamling. Figur 1. Med klimaprojektet lettes presset på indre faldstamme og kloakledning under stierne. Illustrationer fra tidligere generalforsamling. Side 3
5 Reducering af effekterne af skybrud i oplandet - uddybning Ved at etablere større bassiner, der kan forsinke den regn, der falder lokalt i området aflastes kloaksystemet også generelt. Det gavner DVPIII, men også hele det omkringliggende område og særligt det nedstrøms område sydvest for DVPIII. Se figur 2. Herved fungerer klimaprojektet som supplement til de øvrige planlagte skybrudsprojekter på Frederiksberg. Figur 2. Klimaløsningen er med til at aflaste kloaksystemet generelt til gavn for både DVPIII samt det relevante opland, både opstrøms og nedstrøms. Side 4
6 Overordnede rammer for projektet Set i forhold til at gøre Frederiksberg robust over for skybrud er projektet i DVPIII anset for at være et meget vigtigt projekt. Arbejdet med at gøre Frederiksberg robust over for skybrud skal overordnet ske på 3 måder, nemlig gennem: 1. kloakprojekter 2. kommunale projekter 3. private projekter. Kloakker Kommunale projekter Dette projekt er vigtigt, fordi det både kan kategoriseres som et kloakprojekt med anlæg af de større forsinkelsesbassiner samt et privat projekt med løsninger til håndtering af regnvand på overfladen. Private projekter Projektet for Domus Vista Park III er delt op i to forskellige projekter af lovgivningsmæssige årsager: 1. Render og regnbede 2. Bassiner De hydrauliske komponenter finansieres i begge tilfælde af Frederiksberg Forsyning. Render og regnbede finansieres gennem foreningens lånoptagning, hvor Frederiksberg Forsyning afholder alle udgifter ved lånet. Skulle beboerforeningen samtidig ønske at ændre områdets indretning, som f.eks. ved at opstille borde, bænke, legeredskaber mv. finansieres dette af Domus Vista Park III. Side 5
7 LØSNINGSPRINCIPPER 2.1 Vandets vej principper for håndtering af regnvand Her skitseres principperne for, hvordan vandet vil løbe gennem forskellige elementer, når projektet er færdigt: 1. Regnvandet falder på tage og terræn. Herefter løber det via tagnedløb og mindre render til større render i eller langs stierne. 2. Vandet transporteres via renderne i stierne til bassiner. 3. Enkelte steder ledes tagvandet til et regnbed. Hvis vandet ledes til regnbed, vil vandet enten nedsive eller fordampe. Når kapaciteten i regnbedet er fyldt, vil der være overløb via render til bassinerne. 4. Bassinerne nedsiver, opmagasinerer og forsinker regnvand og leder en mindre og mere konstant vandstrøm ud i kloaksystemet. Figur 3. Principper for vandets vej gennem forskellige elementer når projektet er færdigt. Side 6
8 Principperne for den overordnede disposition af løsninger på DVPIII s område, sådan som det ser ud på nuværende tidspunkt i processen, er illustreret på planen nedenfor, figur 4. Tagvand fra to rækker samles i én større rende i stien mellem de to rækker. Dvs., at der i udgangspunktet kommer en rende i hveranden sti. Det er i øvrigt samme princip som gælder i det eksisterende kloaksystem. Herfra ledes regnvandet til et af de planlagte 5 centrale forsinkelsesbassiner under hver af parkeringspladserne samt i/under den fladeste del af plænen. På strøget søger man at etablere enkelte regnbede, hvor pladsforhold og afstand til bygninger tillader det. Figur 4. Principper for den overordnede linjeføring og disposition af løsninger på DVPIII s område. Side 7
9 2.2 Udformning af løsninger Emner til drøftelse på dialogmødet Fokus for dialogen på mødet er beskrevet i de enkelte afsnit nedenfor. Overordnet skal vi have en dialog om, hvilke behov og ønsker I som beboere har for brugen af de forskellige områder. Hvad skal de kunne bruges til - og hvordan hænger dette bedst muligt sammen med de hydrauliske hensyn og tekniske muligheder. Fokus for dialogen er altså overfladeløsningernes udformning - ikke tekniske specifikationer for bassinerne under terræn. De bemærkninger og pointer, der kommer på dialogmødet, vil blive taget med i den videre proces. Frederiksberg Forsyning vil sammen med bestyrelsen forsøge at få økonomi, ønsker og hydraulik til at gå op i en højere enhed. Rende fra tagnedløb Det igangværende projekt med at omprofilere tagene gør at tagnedløbene nu leder regnvandet væk fra bygningerne og ikke ind i bygningerne. Det er en fordel, især ved skybrud, da regnvandet nu ikke stemmes op indvendig i husenes kloaksystem. Samtidig giver det mulighed for at separere regnvand fra kloakvand og føre regnvandet i overfladeløsninger. Fra tagnedløbet løber vandet via mindre render til de større render i eller langs stierne. De mindre render kan enten være åbne, delvist åbne eller lukkede. To principper for udformning af mindre render fra tagnedløb til større render i stierne. Åben rende (her kinnekulla-rende). Lukket rende med rist (her linjedræn). Begge muligheder er terrænnære, hvilket er essentielt for at kunne lede vandet videre til de større render i stierne. Hvilken rendetype der er mest fordelagtig afhænger af det specifikke sted for den enkelte rende med hensyntagen til fx belægningstype, eventuel krydsning af stier, stiens funktion mv. Til drøftelse på dialogmødet: Hvilken type af rende fra tagnedløb til de store render langs stierne vurderer I vil være den æstetisk bedste løsning? Hhv. på tværs af stier og langs bygninger? Hvilken type vil give DVPIII den bedste oplevelse i dagligdagen? Skal det være samme type over hele DVPIII? Side 8
10 Rende langs stier Frederiksberg Forsyning har udarbejdet en række løsningsforslag og i samarbejde med bestyrelse og klimaudvalg kogt det ned til 3 forskellige principper for udformning af renderne. To af dem er render med fast bund, mens én giver mulighed for nedsivning af regnvand. Der er fordele og ulemper ved de forskellige typer. Forslag 1: Rende med nedsivning. NB! Forhåndstilladelse givet fra kommunen, endelig tilladelse kræves. Forslag 2: Mere traditionel rende uden nedsivning. Forslag 3: Hældende sti med rendefunktion. Til drøftelse på dialogmødet: Hvilke(n) rende(r) vurderer I vil være den æstetisk bedste løsning? Hvilke(n) løsning(er) vurderes at give bedst passage? Hvilke(n) løsning(er) vil give DVPIII den bedste oplevelse i dagligdagen? Skal det være samme rende alle steder? Side 9
11 Overgang fra rende til bassin Koblingen fra rende til bassin påtænkes udført med en ledning under jorden, så tilgængeligheden sikres bedst muligt. Ligeledes indsættes et sandfang for at sikre en længere levetid på bassinerne. Bassin udformning Bassinerne udføres med henblik på at tilbageholde regnvandet under større regnskyl og siden lede det ud, når der er plads i kloaksystemet. Bassinerne udføres så vidt muligt med nedsivning. Hvis der må nedsives, er bassinerne at betragte som store faskiner med et overløb til kloaksystemet. De planlagte 5 centrale forsinkelsesbassiner placeres under hver af parkeringspladserne samt i midten af Domus Vista Park III i/under den fladeste del af plænen. Den præcise udformning af bassinerne i parkeringsarealer tager Frederiksberg Forsyning sig af under hensyntagen til eksisterende ledninger, træer mv., og P-pladserne reetableres efter anlæg. Bassinet ved plænen i midten af Domus Vista Park III giver flere muligheder. Overordnet er der mulighed for, som på parkeringspladserne, at lave et usynligt bassin under jorden. Omvendt er det også muligt at lave et åbent bassin, hvor vandet vil være synligt efter større regnskyl, når bassinet under jorden er fyldt op, eller oftere hvis det ønskes. Af de tre viste løsningsprincipper giver to mulighed for synligt vand. Alle de viste løsninger har en ca. 13 m bred flade. Forslag 1: Græsplæne med bassin i terræn samt under Plænen. Forslag 2: Græsplæne med grøft og bassin i terræn samt under Plænen. Side 10
12 Forslag 3: Græsplæne som den er nu, med bassin under plænen. Til drøftelse på dialogmødet: Hvilke(t) bassin(er) vurderer I vil være den æstetisk bedste løsning? Hvilke(t) bassin(er) vil give DVPIII oplevelse i dagligdagen og under regn? Side 11
13 Regnbede På det grønne strøg søges etableret enkelte regnbede, hvor pladsforhold og afstand til bygninger tillader det. Tilføjelsen af regnbede giver en anden oplevelse på det grønne strøg. Regnbede kan ved hverdagsregn nedsive det vand, der bliver ledt til fra fx de nærmeste nedløbsrør. En principiel opbygning af et regnbed kan være udgjort af en fordybning i terrænet på ca. 30 cm med ca. 40 cm filtermuld med planter i bunden. Det traditionelle regnbed kan suppleres af en underliggende faskine, hvorved en lidt større kapacitet opnås og løsningen kan være med til at aflaste bassinerne en smule ved kraftigere regn. Princip for opbygning og funktion af et regnbed. Grundet anbefalet afstand til bygninger på 5 m fra nedsivningsanlæg, samt følsomme bygningsanlæg i jorden m.v. er det ikke sandsynligt at kunne etablere regnbede i så vid udstrækning som oprindeligt påtænkt i forslag fra DVPIII indsendt til konkurrencen Skybrudskampen. Byggesagkyndige vil dog undersøge betydningen af afstand til bygninger specifikt i DVPIII nærmere. På dialogmødet skal vi derfor, ud over de specifikke løsningsforslag, også diskutere om regnbede fortsat bør indgå som en del af projektet. Der er tre pladser, som er potentielle for nedsivning set i forhold til at overholde en afstand på 5 meter til bygninger. De to mest sandsynlige placeringer af regnbede er vist nedenfor samt på oversigtskortet figur 4. 1) Her er området 23 m 2. Med en dybde på 30 cm, giver dette en volumen på 7 m 3. Hvis der er mulighed for at ligge et lag faskiner under regnbedet, kan den samlede volumen forøges til ca. 21 m 3. 2) Her er området 30 m 2. Med en dybde på 30 cm giver dette en volumen på 9 m 3. Hvis der er mulighed for at ligge et lag faskiner under regnbedet, kan den samlede volumen forøges til ca. 27 m 3. Tilsammen giver dette en mulig kapacitet på 48 m Mulige placeringer af regnbede set ift. afstand til bygninger, ganglinjer og følsomme ledninger i jorden. Side 12
14 Frederiksberg Forsyning har i dialog med bestyrelse og klimaudvalg udarbejdet to overordnede principper for mulig udformning af regnbede. Det ene forslag er et regnbed med planter. Det andet er et bud på udnyttelse af pladsen til fx et legeområde, hvor der i stedet for filtermuld vil være grus eller småsten i bunden. Løsning 1: Regnbed med planter. Løsning 2: Regnbed med grus eller småsten. Til drøftelse på dialogmødet: Hvilken type regnbed vil give den bedste oplevelse i dagligdagen? Hvilken type regnbed vurderer I vil være den æstetisk bedste løsning? Hvilke(n) placering af regnbede vil fungere bedst? Mener I, alt taget i betragtning, at der skal etableres regnbede på det grønne strøg? Side 13
15 PROCES Nedenfor er et skema over den videre proces i projektet (tag-projektet er ikke inkluderet). Der er endnu ikke sat datoer på alle dele af processen, så det skal ses som en overordnet procesplan. Proces Kontrakt Forundersøgelser Dispositionsforslag Dialogmøde Myndighedsbehandling Detailprojektering Udbud til Entreprenør Udførelse Her er vi nu Dialogmøde Godkendelse af dispositionsforslag Godkendelse af detailprojekt Udarbejdelse af udbudsmateriale Udbud og licitation Udførelse af projekt Side 14
Klimatilpasning Domus Vista Park III. Dialogmøde 19. Januar 2017
Klimatilpasning Domus Vista Park III Dialogmøde 19. Januar 2017 1 Formålet med dialogmødet At ejerne har mulighed for at give deres mening til kende Så bestyrelsen bedst muligt kan repræsentere ejernes
Læs mereBestyrelsen Domus Vista Park III. Referat af bestyrelsens møde mandag den 29. maj 2017 kl. 20:00. Dagsorden:
Bestyrelsen Domus Vista Park III Referat af bestyrelsens møde mandag den 29. maj 2017 kl. 20:00 Deltagere: Tim Thøgersen (fmd), Ditte Marie Jørgensen, Neel Kragh, Helge Skielboe, Alex Broksø (referent),
Læs mereDer er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Læs mereDATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE
DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse
Læs mereVil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.
Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om 40.000 kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? En vej er ikke bare en vej. Den kan
Læs mereUd over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej
1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejene samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,
Læs mereStrategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Læs merekonkretisering af skybrudsplan østerbro
Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby
Læs mereIndholdsfortegnelse NOTAT PROJEKTFORSLAG. Projekt : LTK, Bondebyen. Kundenavn : Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S
NOTAT PROJEKTFORSLAG Projekt : LTK, Bondebyen Kundenavn : Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Emne : Notat trafikale forhold ved 3 anlægsforslag Til : Lyngby-Taarbæk Kommune Fra : Bo Fisker Pedersen REVISION
Læs mereEt eksempel på den gode klimaansøgning
Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel
Læs mereMedfinansiering Gl. Lyngevej
Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde
Læs mereArbejdsark til By under vand
Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,
Læs mereAnsøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord
1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejen samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,
Læs mereDrift Lokal og vedligeholdelse
Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering
Læs mereNotat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
Læs mereINFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015
INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30
Læs mere* * ! " 14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen
Bilag 1 Rådgivernotat 14-11-2013 Sagsnr. 2013-0166127 Dokumentnr. 2013-0166127-12 Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen * *! "!! # Københavns Kommunes cykelstrategi Cykelbyen på vej har til formål at skabe
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper
Læs mereLARinspirationskatalog
LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereREGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord
REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord
Læs mereVejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede
Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune
Læs mereHøringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen
DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.
Læs mereVejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand
Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand Rørcentret 2016 Titel: Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven Rekvirent: Sikkerhedsstyrelsen, Nørregade 3, 6700
Læs mereLAR og klimasikring af bygninger
LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje
Læs mereLokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer
Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...
Læs mereArrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015
Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob
Læs mereAnsøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11
HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S. Vedr.: Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 Revideret iht. aftale
Læs mereNOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København
NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre
Læs mere23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund
23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan
Læs mereDecentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken
Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9
Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.
Læs mereSEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?
SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev
Læs mereRegnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!
Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu
Læs mereTillæg 5 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Forslag Tillæg 5 til Spildevandsplan 2014-2022 Separatkloakering og klimatilpasning af kloakopland H6 Pilemølle Erhvervsområde Syd Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Planlægningsgrundlag
Læs mereDen samlede økonomi. Resume
Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereDagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)
Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet
Læs mereTak for et godt informationsmøde i Hundslund
Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,
Læs mereDe ekstra arealer, der inddrages fra Benløseparken har vist sig nødvendige for at kunne overholde serviceniveauet.
BILAG 3 DET ALTERNATIVE PROJEKT Formålet med projektet er, at serviceniveauet for området bliver at opstuvning til terræn forekommer sjældnere end hvert 5. år i et fremtidigt klima samt at der kun sjældnere
Læs mere2. Hvad betaler HOFOR, og hvad skal den enkelte grundejerforening selv betale?
Spørgsmål og svar 1. Hvem er projektejer? Projektejer er den grundejerforening/boligforening/ejerforening mm., der har indgået en aftale med HOFOR om et klimatilpasningsprojekt. 2. Hvad betaler HOFOR,
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde april 2018 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Private haver NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune
Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive
Læs mereSikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED
Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE Sikavej er et nyt attraktivt boligområde i Hedensted, bestående af i alt 11 byggegrunde. Alt regnvand,
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereudenomsarealer afledning af regnvand
LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan
Læs mereKøbenhavn og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse
København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder
Læs mereRegnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand
Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand Klimabevidst håndtering af regnvand Klimaforandringer og øgede nedbørsmængder giver udfordringer med oversvømmelser af kældre og
Læs mereVejledning i hvordan du laver en faskine
Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereHåndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier
Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier Indledning Når en by skal tilpasses til voldsommere nedbør, er afkobling en god måde at skabe mere plads i kloakken på. Her er det oplagt
Læs mereBRØNDBY KLOAKFORSYNING A/S VEJE OG P-PLADSER HÅNDTERING AF EKSTREMREGN
BRØNDBY KLOAKFORSYNING A/S VEJE OG P-PLADSER HÅNDTERING AF EKSTREMREGN DANVA VandTEK 20. november 2013 Samarbejde om klimatilpasningsplanen Frank Brodersen, direktør for de to kloakselskaber Rikke Nikolajsen,
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune
Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner
Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand
Læs mereFORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING
FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder
Læs mereFigur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mereNotat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune
Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab
Læs mereRegnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5
Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereIdéforslag til klimatilpasning af Buddinge
Idéforslag til klimatilpasning af Buddinge Resumérapport November 2015 Redaktion: Daniel Grube Pedersen November 2015 Tryk: Gladsaxe Kommune. Trykt på miljømærket papir. 1. udgave. Oplag: November 2015
Læs mereNotat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING
Notat ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi REVISION A 17. april 2015 Projekt nr. 220946 Dokument nr. 1215412340 Version 4 Udarbejdet af JHKR Kontrolleret af LLKR Godkendt af DPI 1
Læs mereRETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.
RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2
Læs mereNedsivning af tagvand fra parcelhuse
Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede
Læs mereKULHUSE LØSNING FOR OVERSVØMMELSES VED ANDEKÆR
KULHUSE LØSNING FOR OVERSVØMMELSES VED ANDEKÆR Hvad skyldes oversvømmelserne omkring Andekær? Terrænforholdene Store befæstede flader (hårde overflader) og ingen kloakering For meget og for hurtig tilstrømning
Læs mereSKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS
SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS FURESØ KOMMUNE KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens
Læs meretil ha ndtering af regnvand i haven
Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender
Læs mereKlimatilpasning fra en vejs synspunkt Klimatilpasning i fællesskab mellem Brøndby & Vallensbæk Kommune & Forsyning
Klimatilpasning fra en vejs synspunkt Klimatilpasning i fællesskab mellem Brøndby & Vallensbæk Kommune & Forsyning Vejforum 5. december 2013 Samarbejde om klimatilpasningsplanen Frank Brodersen, direktør
Læs mereOpgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur 03-10-2012 Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande Baggrund Københavns Kommune
Læs mereAnsøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 9 og 20
HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S. Vedr.: Formålet: Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 9 og 20 18. 12
Læs mereInformationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1
Informationsmøde Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1 Program 1. Velkommen, v. Lone Henriksen, Hillerød Kommune 2. Baggrund for projektet v. Peter Underlin,
Læs mereReglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.
Vej- og Parkafdelingen VandPlus projekt Lindevangsparken og Sløjfen. Afgørelse om ikke VVMpligt Lovgivning - VVM Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.
Læs mereRetningslinjer for udførelse af faskiner
Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut
Læs mereNu skal du snart separatkloakere på din grund
Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør
Læs mereKlimatilpasning, skybruddsplan, håndtering av overvann. NVF Søren Gabriel
Klimatilpasning, skybruddsplan, håndtering av overvann NVF 02-11-2017 Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Program Klimatilpasnings- og skybrudsplaner hvorfor og hvordan En systematisk tilgang til klimaprojekter
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune
Retningslinjer for Vejledningen nedsivning er af senest regnvand opdateret i faskiner juli 2019 i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive regnvand? Det
Læs mereHvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut
Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut Hvad bør man vide. Til alle LAR-anlæg bør der foreligge et sæt hovedoplysninger til eksempel jordens infiltrationsevne
Læs mereREGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE. Nedsivning af regnvand fra tagoverflader
REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE Nedsivning af regnvand fra tagoverflader INDHOLD 2 KORT OVER NØRREBRO...3 IDÉDIAGRAMMER...4 REGNVANDETS PROCES...5 PLAN AF GADEN...6 REFERENCER...7 PRINCIPPLAN AF PLADS...8
Læs mereRumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.
Rumfang og regnvand Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne først arbejde med opgaver omkring rumfang i klassen, hvor de via praktiske øvelser får repeteret dette begreb. Bagefter skal eleverne ud
Læs mereSeparatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016
Separatkloakering i Arrild Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Velkomst og præsentation Tønder Forsyning A/S: Jacob Riis Bols (projektleder) Bo Ludvigsen (direktør) evt. spørgsmål som ikke vedrører separatkloakeringen
Læs mereGedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!
Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet
Læs mereKlimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune
Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan
Læs mereBefæstede arealer og afløbsmængder
Befæstede arealer og afløbsmængder Kort om forløbet I dette forløb arbejder vi med byens overflader. Eleverne skal undersøge et lokalt område og vurdere hvor meget regnvand til kloakker, det genererer.
Læs mereFaskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand
Læs mereAarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og
Læs mereVELKOMMEN Præsentation af de første skitser
VELKOMMEN Præsentation af de første skitser Klimatilpasning af Mosegårdskvarteret (Toftekærsvej og Mosegårdsvej med sideveje) 2.MØDE Fra fokus på veje til fokus også på Nymosen Bredere kreds af inviterede,
Læs mereMindre regnvand i kloakken. Spar penge ved at beholde regnvandet i haven
Mindre regnvand i kloakken Spar penge ved at beholde regnvandet i haven Nedsivning af regnvand Der er mange muligheder for at bruge regnvandet i haven. Du lede det direkte i et hulrum under jorden eller
Læs mereMasterplan for LAR i Brøndby
Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden
Læs mereLAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund
LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal
Læs mereKøbenhavn. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012
Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.
Læs mereNu skal du snart separatkloakere på din grund
Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør vi bl.a.
Læs mereRegnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ
Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder
Læs mereGRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning
GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN
Læs mereNy kloak i Husum Ballum. Borgermøde onsdag den 7. november 2018
Ny kloak i Husum Ballum Borgermøde onsdag den 7. november 2018 Velkomst og præsentation Jan Kirchner, Tønder Forsyning A/S (projektleder) Flemming Oltmann, Tønder Forsyning A/S (skriver referat fra mødet)
Læs mereTeknisk notat. Rev1 29. august 2012
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Rev1 29. august 2012 Nordvand, Håndtering af vand fra Gladsaxe Idrætspark / Marielyst Forudsætningsnotat
Læs mereAfledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning
Læs mereSeparatkloakering Vejle Spildevand
Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering grundejer Grundejerens udgifter Udgiften til separatkloakering eller privat håndtering af regnvand afhænger af: Rørføring hvor er tagnedløbene? Terrænet
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mere