Hørings deltagelse Sermersooq Business Council (SBC)
|
|
- Jesper Beck
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hørings deltagelse Sermersooq Business Council (SBC) Erhvervsrelaterede bemærkninger ifm. Kommuneqarfik Sermersooqs (KS) høringssvar Vedrørende Høring: Høring af udkast til sektorplan for energi- og vandforsyning [Offentliggjort 27. oktober 2017 af Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi] Høringsfrist: 13. november 2017 (kl ) Denne sektorplan vil lægge hovedlinjerne for Naalakkersuisuts arbejde og prioriteringer for den offentlige forsyning af energi og vand frem til GENERELT - SBC finder det positivt, at Sektorplanen for energi- og vandforsyning nu sendes i høring med henblik på at lægge hovedlinjerne for Naalakkersuisuts arbejde og prioriteringer for den offentlige forsyning af energi og vand frem til Denne sektorplan er længe ventet af flere sektorer i erhvervslivet, da vand- og energipriser har en ganske direkte indvirkning på mange virksomheders indtjeningsmulighed og konkurrenceevne. På denne baggrund - og helt generelt -, finder SBC således også anledning til at beklage den meget korte høringsperiode. 18 dage (reelt 11 arbejdsdage) syntes ikke hensigtsmæssigt overfor en 100-siders sektorplan, som vil komme til at sætte rammerne for et så vigtigt område i de kommende 12 år. Relevante aktører, så som Nukissiorfiit, er formodentligvis inddraget i udformningen af sektorplanen på et tidligere tidspunkt, men for en række andre interessenter vil materialet i sin helhed være nyt og hermed skulle bearbejdes, før der kan leveres givende høringssvar og input. Det burde være i Naalakkersuisuts og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energis interesse at få gennemarbejdet input i denne forbindelse - både fra det nationale 1
2 erhvervslivs og fra internationale leverandører som vil være nødvendige for at fremme udviklingen og indfri de store ambitioner. SBC noterer de tre hovedtemaer i energireformen; Lavere priser pa el og vand Introduktion af enspriser pa el og vand. El- og vandpriserne skal reduceres med virkning fra den 1. januar Familierne pa kysten skal opleve store besparelser, som kan bruges til øget velfærd. Ogsa erhvervslivet vil fa adgang til billigere el og vand med det formål at understøtte etableringen af nye arbejdspladser ikke mindst i de sma byer og bygder. Grøn energi over alt hvor det er muligt I 2030 er målet at den offentlige energiforsyning i videst mulig omfang skal komme fra vedvarende energikilder. Modernisering af energisystemet Endelige skal der gennemføres en omfattende modernisering af energisystemet. Energiproduktion baseret pa fossile brændstoffer skal erstattes med ny energiteknologi, hvor dette ikke allerede er sket. Midlerne er vandkraft, vind, sol, brint m.m. og teknologisk optimering af det samlede energisystem. SBC noterer sig et politisk ønske om indførelsen af priser baseret på solidaritet og retfærdighed. Ordlyden af dette er selvsagt ikke noget, SBC finder problematisk uden, at der tages videre stilling til den politiske agenda. SBC gør dog opmærksom på, at det kan være fornuftigt at fokusere tiltag/midler der, hvor andre ressourcemæssige faktorer, såsom eksempelvis ressourcegrundlag, naturligt understøtter erhvervsudvikling og udgør et reelt fundament for vækst - fremfor en uddifferentieret tilgang, som kan give et samlet negativt provenu og overordnet virke væksthæmmende. SBC finder det positivt, at der arbejdes meget konkret med vedvarende energi - også via kilder, som ikke har stor udbredelse i dagens Grønland. Ligeledes er det positivt, at der fokuseres på innovation og indhentning af erfaringer fra andre sammenlignelige lande/regioner eksempelvis færørene, Island, Alaska, Canada mfl. SBC er naturligvis opmærksom på, at implementering og anlæggelse af nye energiproduktionsmetoder vil bero på internationalt leverandørsamarbejde. Dette er et grundvilkår og som sådan ikke problematisk. SBC opfordrer dog til opmærksomhed mod sikring af størst mulig kompetenceopbygning i Grønland og hos grønlandske underleverandører - samt inddragelse af aktuelle grønlandske virksomheder i forbindelse med anlægsprojekter og opgaver relateret til løbende vedligehold. 2
3 - VEDRØRENDE DE ENKELTE AFSNIT I SEKTORPLANEN - 2. Målsætninger / A. El og varmepriser / s. 8 SBC noterer sig, jf. målsætning 3, at erhvervslivet skal have adgang til billigere el og vand med det forma l at understøtte etableringen af nye arbejdspladser ikke mindst i de sma byer og bygder, hvilket syntes at hænge sammen med den nye indførelse af enspris - henholdsvis DKK 1,60/kWh for el og DKK 19/m 3 for vand. SBC er positivt overfor et ønske om at sikre erhvervslivet billigere adgang til el og vand, men som nævnt i ovenstående vil der være en række andre ressourcemæssige faktorer, som vil indvirke på, om der reelt vil forekomme erhvervsvækst - særligt i de små byer og bygder. I forhold til fiskeindustritaksen [kundegruppe 2], noterer SBC, jf. målsætning 6, at; Fiskeindustritaksten fastsættes til 41,5 % af enhedsomkostningen pa el og vand i hver enkel by og bygd med følgende modifikation: 6.1. Fiskeindustrien skal højst betale sammen tarif for el og vand som andre forbrugere, 6.2. Fiskeindustrien skal som minimum betale 41,5 % af minimumsprisen for andre forbrugere, 6.3. Fiskeindustrien skal derfor betale en minimumspris pa el pa kr. 0,66 pr. kwh og en maksimumspris pa kr. 1,60 pr. kwh For vand skal fiskeindustrien betale en minimumspris pa kr. 7,89 pr. m3 og en maksimumspris pa kr. 19 pr. m3. SBC vil overlade det til fiskesektorens aktører at komme med bemærkninger om, hvorledes denne prissætning vil påvirke dækningsbidrag og det generelle omkostningsniveau. SBC havde dog gerne set overvejelser omkring indførelsen af fiskeindustritakster for den samlede grønlandske fødevareindustri. Dette har tidligere været ønsket fra slagterier og andre aktører indenfor den grønlandske fødevareproduktion, ligesom det kunne understøtte nye fødevareerhverv, som eksempelvis gartnerier. SBC havde gerne set overvejelser omkring fordele i forhold til udgifter ved indlemmelse af disse fødevareproducenter i kundegruppe 2 taksering. SBC finder det også beklageligt, at dette ikke er behandlet i den nærværende sektorplan - både i forhold til eksport af grønlandske fødevarer og en øget grad af selvforsyning i landet. 3
4 2. Målsætninger / B. Vedvarende energi og modernisering af energi- og vandforsyningen / s SBC finder det som nævnt positivt, jf. målsætning 7, at der arbejdes mod en offentlig energiforsyning, der i videst mulig omfang skal komme fra vedvarende energikilder. Dette fremstår attraktivt som et nationalt anliggende, men også positivt for tiltrækning af industriprojekter til landet. Tilsvarende finder SBC det, jf. målsætning 8, positivt, at der skal gennemføres en omfattende modernisering af energisystemet. Forsyning og forsyningssikkerhed er et vigtigt grundvilkår for erhvervslivets trivsel og udvikling. Vedrørende målsætning 18, ser SBC også interessante perspektiver i, at der hvert år i en årrække (i først omgang i mindst 5 år) gennemføres feltundersøgelser til kortlægning og efterfølgende markedsføring af vandkraftpotentialer med betydelige erhvervspotentialer. Angående målsætning 20 samt 21, finder SBC disse tiltag positive overfor et fortsat grønt fokus i Grønlands bilparkssammensætning. Ifølge orientering fra bilsælgerne, er afgiftsfritagelsen også stadig den bærende faktor i relation til salg af hybrid- og elbiler. Dette da en hybrid-udgave før afgift koster omkring det samme som den tilsvarende model med forbrændingsmotor efter afgift. I denne forbindelse havde SBC dog gerne set behandling af tekniske løsninger og muligheder for salg af el til de maritime erhverv - eksempelvis i forbindelse med kajliggende krydstogtskibe. Udviklingen indenfor hybrid- og eldrevne skibsmotorer syntes også at opleve væsentlige fremskridt, og der findes allerede plads/størrelsesmæssige overskuelige elleveringsenheder til skibe, som med fordel kunne overvejes installeret på flere havneanlæg. Herved kunne større skibe - som eksempelvis krydstogtskibe - få leveret grøn strøm produceret i Grønland. Ovenstående ville være en potentiel indtægtskilde for leverandøren, en økonomisk fordel for rederiet og en fordel for miljøet. Støjniveauet og CO2-udledningen fra dieselmotorerne ville blive mindsket, da sidstnævnte kan slukkes, mens skibene ligger til kaj. Hvilket samlet set også må vurderes positivt for den besøgte by og turisternes oplevelse af denne. Overfor vandforsyningen finder SBC det positivt, at der, jf. målsætning 32, sammen med Nukissiorfiit, kommunerne og fiskerindustrien skal udarbejdes en national plan for kortlægning og tilvejebringelse af el og vandinfrastruktur til understøttelse af erhvervsbehovene i samtlige bosteder. Kortlægningen skal være baseret pa realistiske forudsætninger vedrørende 4
5 bl.a. omkostningsniveauer ved produktion af el, vand og varme, tilgængelige fiske- og fangstressourcer, arbejdskraftressourcer, demografi m.m. 4. Priser på el, vand og varme / Det nuværende prissystem / s. 15 SBC noterer sig de aktuelle gældende priser for el, vand og varme i 2017, som følge af Naalakkersuisut beslutning ultimo Der findes detailoplysninger om dette i Nukissiorfiits Prisblad nr Priser på el, vand og varme / Behovet for et mere solidarisk prissystem / s SBC noterer, at (gen)indførelsen af enspriser sker ud fra et politisk ønske og opfattelse af solidaritet, hvor det særligt fremhæves at Kommuneqarfik Sermersooq, herunder særligt Nuuk, har et højt indtægtsgrundlag og samtidig nyder godt at lavere priser i dag. Man kunne argumentere for, at der allerede forekommer en væsentlig solidaritet via den kommunale budgetudligning, men diskussion af dette emne overlader SBC til den politiske stillingtagen. SBC noterer den virksomhedsmæssige fordeling på kommuner og lønsumsintervaller i 2015, jf. Tabel 2, men finder ikke, at nødvendigvis følgende er en logisk konklusion; den skæve erhvervsfordeling kalder ligeledes pa etableringen af et mere solidarisk prissystem, som nedbringer yderdistrikternes produktionsomkostninger vedrørende el og vand. En lang række andre faktorer/forhold er centrale i denne sammenhæng, men syntes hurtigt forbigået i sektorplanen. SBC er ej heller overbevist om, at billigere vand, el og varme i sig selv vil være massive erhvervsmæssige vækstfremmere i yderdistrikterne. SBC noterer dog de fremhævede besparelser for erhverv og fiskeindustri, respektivt, som følge af Tabel 4 og Naalakkersuisuts anbefalede priser som følge af prismodel 1. Her bemærkes samtidig de alternative prismodel forslag, henholdsvis prismodel 2-8, som også gennemgås mere detaljeret i bilag 2. Jf. Tabel 6 og Tabel 7 noterer SBC en diminutiv besparelse på elpriser for fiskeindustrien i Nuuk, når prismodel 1 sammenholdes med nuværende 2017 priser - DKK 0,02/kWh, hvor der for Tasiilaq vil være tale om en besparelse på DKK 0,40/kWh. For vandpriser vil der være tale om en besparelse på DKK 1,31/m 3 i Nuuk og DKK 6,66/m 3 i Tasiilaq. SBC bifalder den internationale sammenligning, særligt i forhold til fiskeindustrien, som konkurrerer på globalt plan og følgelig vil nyde gavn af internationalt konkurrencedygtige priser. 5
6 SBC deler betragtningen om, at vand- og energipriser er et centralt element i erhvervslivets grundvilkår, men opfordrer også til opmærksomhed på, at en række andre ressourcemæssige faktorer (ressourcegrundlag, demografisk udvikling, logistik- og transporthensyn mm.) spiller ind i forhold til vækst og udvikling. SBC er dog overordnet positivt indstillet overfor lavere priser som følge af den aktuelle sektorplan og noterer, at dette vurderes som et væsentligt supplement til de omfattende erhvervs- og vækstreformer som Naalakkersuisut har gennemført i de senere år, der som nævnt bl.a. omfatter en omfattende modernisering af erhvervslovgivningen, en gennemgribende reform af arbejdsmarkedet samt ikke mindst en væsentlig styrkelse af rammevilkårene for erhvervslivet inden for bl.a. turisme, erhvervsfremme, is og vand m.m. 5. Modernisering af energisektoren / s SBC noterer udsving i virksomhers energiforbrug gennem årene, herunder den landbaserede fiskeindustri samt generelt, at Grønland står overfor en forventet stigning på det samlede vand- og energiforbrug frem mod med forbehold for den demografiske udvikling og eventuelle større industrielle projekter. SBC finder det interessant, at der med baggrund i den aktuelle ø-drift situation med individuelle grids i Grønland sættes fokus på mulighederne for sammenkobling af energinet. Dette kan være interessant med mulighed for at dele/udligne energibehov byer imellem, ligesom der kan tænkes vindmølleparkplaceringer ind i dette. I forhold til vindmøller, er SBC opmærksom på, at typen af vindmøller (der vil være aktuelle til større byer), vil være robuste offshore typer med betydelige etableringsomkostninger. I forhold til bygde-relaterede løsninger, hvor vandkraft ikke er en oplagt mulighed, ser SBC frem til konklusionerne på baggrund af Nukissiorfiits pilotprojekt i Igaliku. 6. Modernisering af energisektoren - Vandkraft / s SBC finder det aktuelt, at der fremadrettet også vil være fokus på vandkraftspotentialer i forbindelse med både tiltrækning af nye erhverv og investeringer samt eksisterende projekters energibehov. I denne henseende ses der frem mod den af Naalakkersuisuts forberedte markedsføringsindsats rettet mod energiintensive industrier, hvor SBC bemærker, at aktuelle industrier nævnes som værende eksempelvis minedrift, datacentre, stålværker og aluminiumsværker. 6
7 I den forbindelse ser SBC også frem mod en opdatering af 2005-rapporten Grønlands vandkraftressourcer En oversigt samt færdiggørelse af markedsføringsmaterialer fra Departement for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi, GEUS og andre samarbejdspartnere vedrørende det vandkraftpotentiale, Alcoa tidligere har fået foretaget forundersøgelser af. Materialet vil blive markedsført internationalt overfor energiintensive industrier. I denne forbindelse kunne nærværende sektorplan med fordel havde dedikeret et kort afsnit til netop Alcoa historien og hvilke erfaringer, der er gjort her og hvilke udfordringer, der stod i vejen for gennemførelsen af dette aluminiumssmelteprojekt. 7. Modernisering af energisektoren - Øvrige vedvarende energikilder / s SBC finder det aktuelt at indtænke en lang række kilder, og hvorledes disse via batteribanke eller tilsvarende kan spille ind på et stift netværk leveret af vandkraft, i den moderne grønlandske energiforsyning. For erhvervslivet vil det primære fokus forventeligt være prisog forsyningssikkerhed, men vedvarende energi vurderes også at være et aktiv - både i forhold til nationale CSR relaterede tiltag og i forbindelse med markedsføring. 9. Modernisering af vandforsyningen / s SBC er enig i, at en god og sikker vandforsyning er centralt for erhvervslivet. SBC noterer, at eventuel udvidelse af produktion også fremadrettet forventes baseret på forårsagerprincippet, hvor den der ønsker en ny produktionsenhed eller udvidelse af eksisterende også skal bekoste denne/dette. 11. Energioptimering i produktion og distribution / s SBC noterer de opstillede forslag til, hvorledes erhvervslivet kan sænke energiforbruget: Sikre, at de varer der sælges til forbrugerne lever op til de bedste energimærkninger, således at eksempelvis en fryser, der har mange års levetid, er lavenergimærket. Udskifte ældre belysning med LED belysning. Energioptimere produktionsanlæggene. Udnytte restvarme fra produktionsanlæg til intern varme og hvor muligt, som bidrag til det offentlige fjernvarmenet. Forøge brugen af havvand til rengørings- og køleformål. Disse forslag har generelt også gavnlig indvirkning på virksomhedernes økonomi, hvorfor SBC også finder disse velvalgte. I tillæg kan det dog nævnes, at bygningsmonterede solceller også finder anvendelse af flere virksomheder med en ganske fordelagtig tilbagebetalingshorisont. 7
8 Bilag 1 og Bilag 2 SBC noterer sig, at bilag 1 adresserer beregningsforudsætninger for fremskrivning af el- og varmeforbrug, hvor bilag 2 er en gennemgang af syv alternativer til Naalakkersuisuts foreslåede prismodel 1, men har ikke videre bemærkninger i denne sammenhæng. Inuulluaqqusillunga // Med venlig hilsen // Best Regards, Nuuk d. / Ulla Lynge Direktør 8
Sektorplan for energi- og vandforsyning
Sektorplan for energi- og vandforsyning 1 Indhold DEL I: STRATEGIENS OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER... 6 1. Forord... 6 2. Målsætninger... 8 3. Overordnede politiske rammer for energi- og vandforsyningen...
Læs mereSEKTORPLAN FOR ENERGI- OG VANDFORSYNING
SEKTORPLAN FOR ENERGI- OG VANDFORSYNING November 2017 Indhold DEL I: STRATEGIENS OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER... 7 1. Forord... 8 2. Målsætninger... 10 3. Overordnede politiske rammer for energi- og vandforsyningen...
Læs mereBILLIG, MODERNE OG GRØN ENERGI OG VAND TIL ALLE
BILLIG, MODERNE OG GRØN ENERGI OG VAND TIL ALLE Naalakkersuisut ruller omfattende og langsigtet energireform ud første skridt er store prisnedsættelser på el og vand Sammenfatning af Naalakkersuisuts»Sektorplan
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereBETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende
21. oktober 2016 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forlag til Inatsisartutbeslutning OlU at Naalald{ersuisut bemyndiges at implementere fiskeindustritakster for levering af og vand for landbaserede
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mere24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereLad os løfte i flok Alloriarta kivitseqatigiillutalu
SAMMENFATNING Lad os løfte i flok Alloriarta kivitseqatigiillutalu Konferencen blev arrangeret i et samarbejde mellem Grønlands Selvstyre og KANUNUPE og foregik på Hotel Hans Egede i Nuuk med ca. 100 deltagere.
Læs mereHoldningspapir om radikal energipolitik
Holdningspapir om radikal energipolitik e energisystemer som dansk styrkeposition 1 Danmark forrest Holdningspapiret om radikal energipolitik er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 0.1.017 Med
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mere21. september 2018 FM 2019/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
21. september 2018 FM 2019/XX Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter (storskalaloven)
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereNaalakkersuisut Energi- og klimapolitik
NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel
Læs mereBæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken
Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken Charlotte Vesterlund, Svendborg Kommune, klima og energikoordinator, charlotte.vesterlund@svendborg.dk Bæredygtighedsstrategi Skal udarbejdes
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereKKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan
Læs mereKAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?
KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereInvestér i produktion af grøn energi
Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer
Læs mereEjendoms- og Arealudvalget
Referat Dato: Onsdag den 28. august 2013 Mødetidspunkt: 16:15 Møde afsluttet: 16:40 Mødelokale: Medlemmer: Atletikklubbens klublokale. Anders Wolf Andresen, Steen Ørskov, Arne Bech, Mikkel Dencker, Ømer
Læs mere[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.
Tale Dansk Solcelleforeningskonference den 19. maj [Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. [Status og prognoser] Regeringen ønsker at styrke Danmarks grønne førerposition, og
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereEM2016/28. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
29-07-2016 EM2016/28 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (isog vandeksportloven)
Læs mereVARMEPUMPEREJSEHOLDETS INDSATS 2017
VARMEPUMPEREJSEHOLDETS INDSATS 2017 - AKTIVITETER OG ERFARINGER Varmepumperejseholdets indsats i 2017 - aktiviteter og erfaringer Kontor/afdeling Center for Forsyning Version 2 J nr. MRO/JRI Indledning
Læs mereFokus for energianalyser 2016
4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i
Læs mereSermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer
Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side
Læs mereSkatteudvalget 2012-13 L 219 Bilag 5 Offentligt
Skatteudvalget 2012-13 L 219 Bilag 5 Offentligt Dato 28. maj 2013 Side 1 af 5 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høring - udkast til lovforslag (L 216, L 217, L 218 og L 219) om
Læs mereIDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima
IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereSamråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J
Læs mereRemote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen
Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereFremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi
Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereLO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job
LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereEnergi. Indledning. Ressourcer, energikilder og samarbejde
Energi Indledning Klimaforandringerne er vor tids største og mest presserende udfordring, som vores generation skal løse. Masser af forskning viser de negative konsekvenser ved ikke at gøre noget ved problemet
Læs mereEnergieffektivitet i industrien
Energieffektivitet i industrien Hvor ligger de store besparelser? Michael Kamstrup Søndergaard Adm. direktør Dansk Energirådgivning A/S Dansk Energirådgivning A/S Glarmestervej 18 B 8600 Silkeborg Tel
Læs mere09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
09. maj 2016 EM2016/xxx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (isog vandeksportloven)
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereErhvervspotentialer i energibranchen
Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereFremtidens smarte fjernvarme
Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereFjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Læs mereEM2019/XX Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
16.05.2019 EM2019/XX Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Nukissiorfiit er i dag forpligtiget til, at opretholde en effektiv og tilstrækkelig el- og fjernvarmeforsyning til
Læs mereStatus og vejen frem for elbilen
Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den
Læs mereVelkommen til House of Energy
C Velkommen til House of Energy Energy Cluster Denmark House of Energy er den danske energiklynge, som samler energibranchens aktører - virksomheder, vidensinstitutioner, myndigheder, forsyningsselskaber
Læs mereVerdens første brintby
Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.
Læs mere25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og
Læs mereAnalyse af Energikommissionens anbefalinger En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet
Analyse af Energikommissionens anbefalinger ------------------------- En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet April 2017 Tabel 1: Energikommissionen anbefaler, at forsyningssikkerhed
Læs merevejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes
Læs mereSamlenotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side
Læs mereAmbitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020
1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere
Læs mereENERGISTRATEGI IDEKATALOG
ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereTransportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget
Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag
Læs mere9. september 2011 EM 2011/110. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
9. september 2011 EM 2011/110 Bemærkninger til lovforslaget 1. Lovforslagets baggrund Almindelige bemærkninger Det foreslås, at der indføres et nyt indeks til beregning af rejeafgiften, i situationer hvor
Læs mereOrientering om Fælles Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP NORD)
Punkt 6. Orientering om Fælles Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP NORD) 2019-004751 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til byrådet orientering om Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP
Læs mereDen videre proces med Landsplanredegørelse 2016
Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016 Tværoffentligt seminar Hotel Hans Egede Den 2. marts 2016 Klaus Georg Hansen Finansdepartementet Disponering Spørgsmål om anlægsinvesteringer og vækst (udskudt
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mere23.august 2018 EM 2018/213. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
23.august 2018 EM 2018/213 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Som konsekvens af vedtagelsen af Inatsisartutlov om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi
Læs mereErhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014
Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation
Læs mereKlima- og Miljøudvalget
Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg
Læs mere3. marts 2017 FM 2017/22. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
3. marts 2017 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Afgiften på makrel blev indført i 2014 med Inatsisartutlov nr. 10 af 8. juni 2014 om ændring af Inatsisartutlov
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereIntroduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013
Læs mereSamspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri
Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk
Læs mereUDKAST SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE
SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE TIL TILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE OG LOKALPLAN 6.13 FOR ET AFFALDSHÅND- TERINGSANLÆG OG ET SOLENERGIANLÆG VED AUDEBO UDKAST VÆKST OG BÆREDYGTIGHED
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereGodkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi
Punkt 5. Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 2016-000983 Forvaltningen indstiller til, At Forvaltningens forslag til bæredygtighedsmål og -indsatser
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereVindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy
Vindmøller i Danmark Møde i Darum 25 februar 2015 Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Introduktion af Niels-Erik Født Sydfalster Uddannelse civilingeniør (DTU) PhD (DTU) soldrevne køleanlæg Arbejdet 15
Læs mereDen danske brint- og brændselscelledag 2017
Den danske brint- og brændselscelledag 2017-1 Kategorier, partnere og nøgletal Projektet er støttet af EUDP i perioden Oktober 2016 til Oktober 2019 Projektpartnere: Stofa Aalborg universitet Hydrogen
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt Supplerende grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereGenerelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.
Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag
Læs mereHvordan sikrer vi fremtidens energiforsynig i Sønderjylland?
Hvordan sikrer vi fremtidens energiforsynig i Sønderjylland? commocean.dk 2018 PIXI-UDGAVE JUNI 2018 Derfor er en fælles sønderjysk energiplan vigtig Hvordan indfrier vi i praksis kravet om fossil uafhængighed
Læs mereIndstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereGrøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse
Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro Den grønne omstilling kræver integration
Læs mere