Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016

Transkript

1 Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016 Tværoffentligt seminar Hotel Hans Egede Den 2. marts 2016 Klaus Georg Hansen Finansdepartementet

2 Disponering Spørgsmål om anlægsinvesteringer og vækst (udskudt fra i formiddags). Det videre arbejde med Landsplanredegørelse. Spørgsmål om samarbejde mellem kommunerne og Selvstyret.

3 Spørgsmål om anlægsinvesteringer og vækst

4 Brug af klikkerne

5 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand.

6 2. Hvor er du ansat? 1. Kommune. 2. Departement i Selvstyret. 3. Styrelse i Selvstyret. 4. Selvstyreejet enhed (A/S, nettostyret m.v.). 5. Interesseorganisation (KANUKOKA, GE m.v.). 6. Andet end de ovenstående kategorier.

7 3. Hvilket princip for beregning af befolkningsgrundlag bør fordeling af offentlige anlægsinvesteringer primært bygge på? 1. Gennemsnit for de seneste fem års befolkningstal ved hvert bosted. 2. Det aktuelle befolkningstal ved hvert bosted. 3. Lineær fremskrivning fem år frem af befolkningstal ved hvert bosted. 4. Andet end de ovenstående bod. 5. Det ved jeg ikke.

8 4. Hvilke behov og hensyn bør veje tungest, når offentlige anlægsinvesteringer fordeles? 1. Lokale og regionale beskæftigelseshensyn. 2. Det som anføres i Selvstyrets sektorplaner. 3. Det som anføres i kommunernes planlægning. 4. Bosteder med det største erhvervsmæssige vækstpotentiale. 5. Politiske forhandlingsresultater. 6. Bosteder med den bedste basisinfrastruktur. 7. Demografiske fremskrivninger. 8. Andet end de ovenstående bud. 9. Det ved jeg ikke.

9 5. Hvad er det vigtigst at have adgang til for at kunne skabe erhvervsmæssig vækst i eller ved et bosted? 1. Risikovillig kapital. 2. Rige biologiske eller mineralske naturgivne ressourcer. 3. Kompetent arbejdskraft. 4. Gode afsætningsmuligheder. 5. God infrastruktur. 6. Lokale eller regionale initiativtagere. 7. Lokal opbakning til og deltagelse. 8. Andet end de ovenstående bud. 9. Det ved jeg ikke.

10 6. Hvor mange steder vil der kunne skabes egentlig økonomisk vækst inden for de kommende 10 år? 1. Ingen steder. 2. I eller ved 1 bosted. 3. I eller ved 2 bosteder. 4. I eller ved 3-5 bosteder. 5. I eller ved 6-10 bosteder. 6. I eller ved bosteder. 7. I eller ved samtlige bosteder. 8. Andet end de ovenstående bud. 9. Det ved jeg ikke.

11 Det videre arbejde med Landsplanredegørelse 2016

12 Landsplanredegørelse 2015 og 2016 Tema i 2015: Den nødvendige koordinering Tema i 2016: Den nødvendige prioritering

13 Offentlighedsfase Kører frem til udgangen af april. Fra nu af sideløbende med skrivning af de enkelte afsnit. Input fra: - Borgermøder. - Selvstyre. - Kommuner. - Erhvervsliv.

14 Høringsfase De kommende to måneder skal der skrives tekst. I maj skal et udkast godkendes i Naalakkersuisut. Fra slutningen af maj til slutningen af juni kommer den formelle høringsfase. Juli og august skal bruges til at indarbejde høringssvar. Fremlæggelse på Inatsisartuts efterårssamling.

15 Tentativt indhold for Landsplanredegørelse 2016 Kapitel 1. Forskellig arbejds- og rolledeling regionalt, nationalt og internationalt Kapitel 2. De store infrastrukturanlæg Kapitel 3. Koordinering af kommunale og nationale planer Kapitel 4. Bostedprofiler Med et udvalg af parametre inden for demografi, økonomi, erhverv, infrastruktur, uddannelse, arbejdsstyrke, Socialområdet, sundhed, klima og kultur opstilles en 360 graders profil af hvert enkelt bosted. Det skal sikre ensartet hed i beskrivelserne og dermed sammenlignelighed mellem bostederne. Kapitel 5. Analyse af strukturer, planer og profiler Kapitel 6. Prioriterings- og beslutningsredskaber Kapitel 7. Opsamling og anbefalinger

16 Grønland i nordisk perspektiv

17 Grønland i nordisk perspektiv

18 Grønland i nordisk perspektiv

19 Bostedprofiler Demografi Alder, køn, mobilitet m.m. Økonomi Skat, overførsel, m.m. Erhverv Fiskeri, råstoffer, offentlige selskaber, offentlig sektor m.m. Infrastruktur Transport, kommunikation, el, vand, varme m.m. Bolig Investering, alder, lån, standard m.m. Uddannelse Folkeskole, erhvervsuddannelse m.m. Arbejdsstyrke Arbejdsløshed, tilknytning m.m. Socialområdet Socialhjælp, anbringelser m.m. Sundhed Sygdomsfrekvens, indlæggelser m.m. Klima Miljø, natur, lossepladser m.m. Kultur Foreninger, deltagelse i GM, ACR, AWG, internationalt m.m.

20 Bostedprofiler

21 Bostedprofiler Konkrete parametre: - Erhvervsgrundlag - Restance på bolig - Kapacitet og omkostning el og vand - Affaldsplan - M.fl. Temaer for parametre: - Værdier - Omstillingsparathed - Tilfredshed - Robusthed - Lokale magtstrukturer - M.fl.

22 Transparens

23 Spørgsmål om samarbejde mellem kommunerne og Selvstyret

24 Brug af klikkerne

25 1. Hvad er den mest markante negative eller positive holdning, som vi har om forholdet mellem kommuner og Selvstyre? 1. Vi har ingen markante holdninger om forholdet mellem kommuner og Selvstyre. 2. Selvstyret tilgodeser nogle kommuner frem for andre. 3. Kommunerne kan ikke løfte de opgaver, som de er pålagt. 4. Selvstyret vil af princip ikke dele flere opgaver med kommunerne. 5. Kommunerne har en ukritisk krævementalitet. 6. Kommuner og Selvstyre deler alle relevante oplysninger med hinanden. 7. Selvstyret indarbejder kommunernes ønsker i selvstyrets sektorplaner. 8. Kommunerne indarbejder selvstyrets sektorplaner i kommuneplanerne. 9. Andet end de ovenstående bud. 10. Det ved jeg ikke.

26 2. Hvordan fungerer dialogen mellem kommunerne og Selvstyret? 1. Den er upåklagelig på alle områder. 2. Den er bedre på det politiske niveau end det administrative niveau. 3. Den er bedre på det administrative niveau end det politiske niveau. 4. Den fungerer godt inden for nogle sektorer og dårligt inden for andre sektorer. 5. Den bærer præg af, at kommunerne er splittede indbyrdes. 6. Den bærer præg af, at Selvstyret ikke forstår kommunernes situation og behov. 7. Den bærer præg af, at kommunerne ikke forstår Selvstyrets situation og behov. 8. Den bærer præg af, at vi siger én ting, men gør noget andet. 9. Andet end de ovenstående bud. 10. Det ved jeg ikke.

27 3. Hvad er den vigtigste faktor for, at vi får et bedre samspil mellem Selvstyre og kommuner omkring selvstyrets sektorplaner og kommunernes planlægning? 1. Det kan ikke blive bedre, for det kører upåklageligt på alle områder. 2. At vi er enige om principper for sektorplaner. 3. At vi deler et fælles datagrundlag. 4. At vi fra tidligt i processen har åbenhed omkring indholdet i en kommende sektorplan. 5. At vi opstiller klare regler for samarbejdet i processen med at udarbejde en sektorplan. 6. At vi har gensidig tillid mellem Selvstyre og kommuner. 7. Andet end de ovenstående bud. 8. Det ved jeg ikke.

28 4. Hvad er den største udfordring i arbejdet med at udlægge nye opgaver til kommunerne? 1. Der er administrativ modstand i de berørte departementer og styrelser. 2. Der er politisk modvilje. 3. Nogle kommuner mangler at blive klar. 4. Risiko for suboptimering og dobbeltadministration. 5. Der mangler analyser af fordelene ved udlægning af opgaver. 6. Det skal bare igangsættes for der eksisterer ingen større udfordringer. 7. Andet end de ovenstående bud. 8. Det ved jeg ikke.

29 5. Hvad er den væsentlige faktor, for at udlægning af opgaver til kommunerne kan ske i et højere tempo? 1. Den nødvendige rammelovgivning skal på plads for hvert område. 2. Der skal gennemføres analyser, som kan danne grundlag for udlægning af opgaver. 3. Kommunerne skal sikre fagligt kompetent personale til de nye opgaver. 4. Ansvaret for at gennemføre udlægning af opgaver skal forankres på højeste politiske niveau. 5. Der skal foreligge en klar og realistisk køreplan for udlægning af opgaver. 6. Den praktiske planlægning skal være på plads. 7. Andet end de ovenstående bud. 8. Det ved jeg ikke.

30 Herefter vores afsluttende diskussion Hvad tager vi med tilbage fra dette års Tværoffentlige seminar?