Industrielle symbioser i Hovedstads området. Region Hovedstaden 26. marts 2013

Transkript

1 Industrielle symbioser i Hovedstads området - Region Hovedstaden 26. marts 2013

2 Forfattere: Claus Frelle-Petersen, Martin Bo Hansen og Simon Bjørn Kristiansen

3 Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning og sammenfatning 4 1 Definition på industrielle symbioser Symbioser som en organiseret cyklus Virksomheds- og samfundsmæssige fordele ved symbioser Perspektivet i symbioser i Hovedstadsregionen 18 2 Screening af brancher og affaldsområder med symbiosepotentiale Få brancher med særlig stort potentiale Affaldsmængderne er koncentreret på få aktører Gennemgang af potentialet i ti udvalgte brancher 26 3 Illustration af potentialet Beregningsforudsætninger Resultater Kan symbioser realisere potentialet? 53 4 Overordnede anbefalinger til en regional indsats Blandede erfaringer med at planlægge symbioser ovenfra Rationalet for en offentlig indsats Fem anbefalinger 60 Litteraturliste 62 Bilag 64

4

5 Forord Copenhagen Economics er for Region Hovedstaden blevet bedt om at gennemføre en vurdering af potentialet for at etablere såkaldte industrielle symbioser i Hovedstadsområdet. Specifikt har undersøgelser haft et dobbelt formål: På hvilke erhvervsområder og affaldsområder er der muligheder for at etablere industrielle symbioser i Hovedstadsområdet? Illustrere størrelsesordenen af den potentielle gevinst. Region Hovedstaden har med undersøgelsen ønsket at få et grundlag for at kunne designe en evt. indsats, der kan understøtte etableringen af industrielle symbioser med udgangspunkt i Hovedstadsregionen. Undersøgelsens resultater, der præsenteres i denne rapport, er løbende kommenteret af Region Hovedstaden. Desuden har der været afholdt to workshops med interessenter og eksperter, hvor de foreløbige resultater er blevet drøftet. Deltagerne ved disse workshops er angivet i bilag B. Her ud over har Martin Sune Møller fra Miljøstyrelsen været behjælpelig med dataudtræk fra Miljøstyrelsens affaldsdatabase. Ansvaret for undersøgelsens resultater er Copenhagen Economics'. 3

6 Indledning og sammenfatning I industrielle symbioser udnytter virksomheder restprodukter og affald. Symbioser er et markedsbaseret samarbejde, hvor en eller flere virksomheders restprodukt eller affald udskilles og genanvendes som en andens virksomheds input. Virksomheder etablerer et sådant samarbejde for at opnå økonomiske fordele. Den affaldsproducerende virksomhed gør det for at reducere sine omkostninger forbundet bortskaffelse af restprodukter eller affald. Virksomhederne, som aftager restprodukterne og kan nyttiggøre dem, kan opnå inputs til en lavere pris. Det er derfor prisen på bortskaffelse og mulige indtægter ved at sælge restprodukter og affald, som vil være den primære driver bag etableringen af symbioser. I takt med stigende priser på råvarer og på bortskaffelse kan symbioser blive en mere attraktiv samarbejdsform for virksomheder. Symbioser kan for samfundet bidrage til en mere ressourceeffektiv økonomi. Genanvendelsen af restprodukter og affald kan erstatte andre input og dermed reducere ressourceforbrug og CO 2-belastningen ved produktion. Symbioser er også en samarbejdsform, der kan resultere i innovation. Værdifulde ressourcer kan udvindes og genanvendes, og restprodukter kan blive til nye produkter og ny grøn energi, som vi fx kender det fra produktionen af anden generations bioethanol på basis af halm. Traditionelt findes symbioser som i Kalundborg i tilknytning til energiproduktion, tung procesindustri og landbrug, hvor overskudsvarme, damp, spildevand, aske fra kraftværket og andre restprodukter nyttiggøres mellem virksomhederne i et område. Sådanne symbioser kan betegnes som klassiske symbioser. Men i dag findes symbioser ikke kun mellem nabovirksomheder i lokale, lukkede kredsløb. Der findes også symbioser via markedet. De kommer netop op at stå gennem et marked, hvor affald og restprodukter aftages, viderebearbejdes og sælges. Dette marked bliver stadig mere udviklet, fordi affaldet og restprodukterne har en værdi. Professionelle og stadig mere specialiserede indsamlervirksomheder og rådgivere agerer i dette marked i ind- og udland og faciliterer indirekte symbioser, hvor restprodukter nyttiggøres. 1 Allerede i dag er virksomheder forpligtet til at sortere affaldet med henblik på genanvendelse, men der er potentiale i at øge genanvendelsen af affaldet, mindske mængden af affald, der forbrændes eller deponeres og udnytte andre restprodukter fra virksomhedernes produktion. Symbioser er samarbejder, der kan bidrage til at højne nyttiggørelsen af affaldsfraktioner og restprodukter. Hvor store potentialer, der kan realiseres gennem udbredelse af symbiosesamarbejder, kan imidlertid ikke ses isoleret fra rammevilkårene for affaldsområdet, og specifikt orga- 1 En konsekvens af muligheden for at etablere symbioser via markedet er, at vi ser nye innovative og internationalt orienterede affaldsvirksomheder opstå som enten har en særlig teknologi, der kan nyttiggøre restprodukter og affald eller er specialiserede rådgivere, der kan hjælpe andre virksomheder med at nyttiggøre og skabe værdi af deres restprodukter og affald. Set med erhvervspolitiske briller udgør disse virksomheder en interessant sektor med mulige vækstpotentialer. Det ligger dog uden for rammerne af denne rapport at belyse dette potentiale nærmere. 4

7 niseringen af affaldssektoren. Reglerne for, hvad der skal sorteres og genanvendes og hvordan disse regler virker, har således i sagens stor betydning for, hvor meget der genanvendes. Tilskynder organiseringen af sektoren ikke til at udnytte affald har det også stor betydning. Det er således reguleringen af området, som i vidt omfang skaber tilskyndelserne til at øge genanvendelsen af affald og andre restprodukter. Pt. foregår netop en debat om behovet for at ændre rammevilkårene for området og organisering af sektoren. 2 Det er varslet, at regeringens kommende ressourcestrategi netop vil lægge op til en ændring i organiseringen af sektoren. I dag er der ikke tilstrækkelige tilskyndelser til bl.a. at udnytte det forbrændingsegnede affald. Kommunerne har angiveligt en dobbeltrolle i forhold til at anvise, hvordan usorteret erhvervsaffald skal behandles. Kommunen ejer samtidig de anlæg, hvor affaldet henvises til. Det er også varslet, at ressourcestrategien vil indeholde andre tiltag, der skal give større tilskyndelser til at udnytte det organiske affald, elektronisk affald, bygge- og anlægsaffald og i øvrigt forbedre genanvendelsen af affald, som allerede i et vist omfang kildesorteres i dag med henblik på genanvendelse i dag. 3 De ændringer i reguleringen og dermed i rammevilkårene for området må forventes at få stor betydning for, om det bliver økonomisk mere rentabelt at sortere, udskille og afsætte affaldsprodukter end tilfældet er i dag. Da det i udgangspunktet er det økonomiske potentiale, der er vigtigt for om symbioser etableres, vil kommende ændringer i reguleringen få stor betydning for, om flere symbioser kan realiseres. Det har ikke været en del af denne undersøgelse at vurdere betydningen af reguleringen og evt. uhensigtsmæssigheder i reguleringen af sektoren i forhold til at udvikle symbioser i Region Hovedstaden. Potentialet for symbioser, der beskrives i denne rapport, må således ses i forhold til den givne regulering og de i øvrigt gældende rammevilkår. En del af potentialet i en højere genanvendelse kan realiseres gennem ændringer i reguleringen. I nogle tilfælde vil ændringer i reguleringen formentlig være nok. Symbioser kan betragtes som et yderligere redskab til at fjerne nogle af de barrierer, der måtte være for at genanvendelsen øges på områder, hvor der burde være et økonomisk potentiale. Fokus på udvalgte brancher og mest affaldsproducerende virksomheder I undersøgelsen, der præsenteres i denne rapport, er ti brancher i Region Hovedstaden og branchernes affaldsstrømme og restprodukter undersøgt gennem affaldsdata og interviews. De ti brancher tegner sig for 72 procent af alt uudnyttet affald i Region Hovedstaden. Samtidig er det et begrænset udsnit af virksomhederne i de ti brancher, der tegner sig for en meget stor del af det ikke uudnyttede affald. En væsentlig del af potentialet i det uudnyttede affald og i restprodukter kan dermed realiseres ved at øge genanvendelsen i relativt få virksomheder i de udvalgte brancher. Undersøgelsen finder, at der er potentialer for symbioser inden for branchen opførsel af bygninger i bygge- og anlægsbranchen, inden for offentlige forvaltning, inden for fremstilling af kemiske produkter, fremstilling af farmaceutiske produkter, fremstilling af fødevarer og i mindre omfang inden for fremstilling af gummi- og plastproduk- 2 3 Se fx artiklen i Børsen, Affaldsmonopol koster staten 350 mio., 5. marts Behovet for at revurdere organiseringen af sektoren blev rejst i en embedsmandsrapport fra Finansministeriet (2010). Miljøstyrelsen (2012). 5

8 ter og fremstilling af papirvarer, da uudnyttede affaldsmængder her er mere begrænsede. Der er meget store mængder uudnyttede affaldsmængder inden for brancherne engros og detail. Der er fraktioner i disse brancher, som formentlig kan udnyttes væsentlig bedre. En del af potentialet skal formentlig realiseres gennem bedre kildesortering og gennem bedre udbredelse af allerede eksisterende indsamlingsmetoder, fx i forhold til uudnyttet organisk affald i detailhandlen. Her spiller formentlig både reguleringen og tilskyndelsen til at kildesortere ind. Det er mere usikkert, om symbioser kan bidrage til at realisere potentialet. Generelt er der få steder i Hovedstadsområdet, hvor der er en stærk koncentration af procesindustri og forsyning, der kan danne basis for klassiske symbioser, jf. tidligere. Vi finder dog virksomheder inden for fremstilling af kemiske produkter og inden for forsyningssektoren, der er beliggende på Avedøre Holme, som kan være interesserede i at etablere symbioser. Der kan også være andre områder, hvor der er kompleks procesindustri og forsyningsvirksomhed, som kan kobles på symbioser. I disse områder kan såkaldte klassiske symbiosesamarbejder komme på tale. I de fleste øvrige brancher, hvor virksomhederne er mere spredte, og der er mange mindre enheder, kan det være mere relevant at søge at fremme de såkaldte symbioser via markedet. Copenhagen Economics har lavet en illustrativ beregning af de private aktørers gevinst ved at genanvendelsesværdien af affaldsfraktionerne øges. Antagelsen er, at øget brug af industriel symbiose kan føre til, at affaldsfraktionerne kan udnyttes på en bedre og mere værdifuld måde. Dette vil give en privatøkonomisk gevinst ved det affald, der allerede i dag genanvendes, men vil også føre til en større genanvendelse af affald, der i dag deponeres eller forbrændes. Hvis det lykkes at skabe en værdiforøgelse på 5-25 pct. for genanvendelse af affaldet, og en 5-35 procent højere genanvendelse af affald til deponi og forbrænding, ligger der et privatøkonomisk besparelsespotentiale i de 10 udvalgte brancher i Region Hovedstaden på mio. kr. Potentialet for samtlige brancher i Region Hovedstaden er på mio. kr. årligt. Det skal understreges, at beregningerne og dermed resultaterne er illustrative for det potentiale, der muligvis kan realiseres. Der er ikke belæg for at vurdere, om øget brug af industriel symbiose vil kunne give anledning til de antagede værdiforøgelser. Det har i denne undersøgelse ikke været muligt at beregne CO 2-besparelsespotentialet, da dette forudsætter viden om, hvilke nye materialer, der fortrænges af en bedre genanvendelse. Erfaringer med CO 2-besparelser fra symbioser i andre regioner i Danmark og andre lande har ikke været brugbare i forhold til at vurdere CO 2-besparelsespotentialet i Region Hovedstaden. 6

9 Anbefalinger til en offentlig indsats I den grønne omstillingspakke fra december 2012 er der afsæt 10 mio. kr. til at fremme etableringen af industrielle symbioser. En national koordineret indsats skal i det kommende år udrulles i regionerne, herunder i Region Hovedstaden. Copenhagen Economics vurderer samlet set, at der er et rationale for en offentlig indsats, der kan bidrage til at afklare potentialet i, interessen for og faciliteringen af symbioser. Det gælder både i forhold til klassiske symbioser, de få steder i Region Hovedstaden, hvor det kan være muligt, samt i forhold til symbioser via markedet. Der kan ved begge typer af symbioser være informations- og vidensbarrierer i forhold til at afklare potentialet og mulighederne i symbioser. Vi vurderer dog, at den offentlige indsats skal tilrettelægges forskelligt afhængigt af, om den sigter mod at etablere klassiske symbioser omkring energi, spildevand og andre restprodukter i geografisk afgrænsede områder, eller om den sigter mod at etablere symbioser via markedet. Der er fem overordnede anbefalinger i forhold til prioritering af en to-strenget offentlig indsats i Region Hovedstaden: Anbefalinger i forhold til etableringen af klassiske symbioser 1. Gå efter få områder med koncentrationer af procesindustri og forsyning Der er enkelte områder i Hovedstadsområdet, fx Avedøre Holme, hvor der er en vis koncentration af forsyningsvirksomheder og procesindustri, hvor der kan være et potentiale. Muligvis kan virksomheder andre steder kobles på som satellitter. Den udtrykte interesse for symbiosesamarbejde blandt minimum to virksomheder på Avedøre Holme, der er afdækket i denne undersøgelse, bør følges til dørs. 2. Målret informations- og netværksindsatsen mod at afklare potentiale og interesse for samarbejde Inviter direkte til en afklaringsproces hvor relevante private og offentlige virksomheder, der i et givent område kan udgøre kernen i en symbiose, involveres. I processen skal potentialet afdækkes for specifikke strømme i symbiosen. På baggrund af afklaringen af potentialet skal virksomhederne træffe beslutning om investeringen i specifikke symbioser. Den offentlige indsats kan facilitere denne proces. Det giver god mening, at kommunerne, som i dag har ansvaret lokalet for at føre tilsyn med virksomheder og anvise løsninger for virksomheder, involveres i processen. Anbefalinger i forhold til symbioser via markedet 3. Gå efter udvalgte brancher med store potentialer Der er peget på ti brancher, som har større uudnyttede mængder af affaldsfraktioner og restprodukter, og fraktioner som kan indeholde et potentiale for bedre anvendelse. Mellem disse ti brancher vil der være forskel på, hvor relevante symbioser kan være i forhold til at løse udfordringer og udnytte muligheder med affald og restprodukter. Nogle udfordringer skal formentlig løses gennem bedre 7

10 kildesortering. Det skal en indledende dialog med virksomheder i de udvalgte brancher afklare. 4. Gå efter større virksomheder med store mængder I de fleste brancher tegner et lille udsnit af virksomhederne sig for en meget stor del af affaldsproduktionen og har store mængder af restprodukter. Det er naturligt, at målrette indsatsen mod et udsnit af virksomheder, som endvidere har egne ressourcer til at vurdere potentialet i symbioser. Der vil formentlig også være mere økonomisk rentabelt for bl.a. affaldsvirksomheder og rådgivere at gå efter større virksomheder og de større mængder og etablere projekter. Effekten af at rette indsatsen meget bredt mod mindre virksomheder vil formentlig være begrænset. Symbiosesamarbejder, som involverer de større virksomheder, kan i næste ombæring muligvis udgøre modeller for mindre virksomheder. 5. Prioritér en åben og involverende informations- og netværksindsats i udvalgte brancher med potentialer Den offentlige branchespecifikke indsats kan sigte på at bane vejen for, at flere affaldsproducenter og mulige aftagere finder hinanden og får afklaret potentialet end ellers ville være tilfældet på markedet i dag. Det giver god mening at involvere relevante indsamlervirksomheder og rådgivere, der allerede opererer i bestemte brancher og kender virksomheders tekniske udfordringer, i indsatsen. Det vil også i vidt omfang være dem, som efterfølgende skal etablere og drive de konkrete symbioseprojekter. Rapportens opbygning I kapitel 1 introduceres begrebet industrielle symbioser, og der beskrives forskellige typer af symbioser, fordele for virksomheder og samfund og relevansen i forhold til Region Hovedstaden. I kapitel 2 screener vi brancher og affaldsstrømme med henblik på at identificere, hvor potentialerne forventes at ligge. I kapitel 3 præsenterer vi en beregning af det økonomiske besparelsespotentiale baseret på udnyttelse af specifikke affaldsfraktioner i de udvalgte brancher. I kapitel 4 præsenteres rationalet for en offentlig indsats og de fem overordnede anbefalinger til indsatsen. 8

11 Kapitel 1 Definition på industrielle symbioser En industriel symbiose er et markedsbaseret samarbejde mellem virksomheder om at udnytte biprodukter eller affald fra en virksomhed som input i en anden virksomheds produktion. I en symbiose køber og sælger offentlige og private virksomheder affald eller biprodukter. Symbioser er typisk dannet omkring udnyttelse af fx overskudsvarme, spildevand og andre restprodukter fra produktionen i en virksomhed, som kan udnyttes af en anden virksomhed som input til erstatning af andre input. Begge virksomheder opnår forretningsmæssige fordele af samarbejdet. Restproduktet fra en produktion bliver en ressource, som handles som en vare. Det reducerer samtidig ressourceforbruget, når restprodukter og affald kan genanvendes og erstatte andre inputs. Historisk set er symbioser opstået mellem geografisk nærtliggende virksomheder, der har kunnet høste synergifordele ved at udnytte restprodukter, som vi kender det fra den succesrige symbiose i Kalundborg. Men i dag er symbioser en samarbejdsform, som kan og bliver udnyttet af mange flere virksomheder til at mindske udgifter til bortskaffelse og til nye råvarer eller energi, og som også faciliteres via et marked. I dette indledende kapitel ser vi på symbiosers kendetegn, symbiosetyper og fordele ved symbioser for virksomheder og samfundet. Til sidst sætter vi symbioser ind i en hovedstadsregional kontekst. 1.1 Symbioser som en organiseret cyklus Symbioser er en betegnelse for et kommercielt samarbejde, som to eller flere virksomheder indgår på frivillig basis, hvor en virksomheds spild- eller restprodukt kan udgøre et input i en anden virksomhed. En definition beskriver industrielle symbioser på følgende vis: Industriel symbiose involverer traditionelt separerede industrier i en kollektiv søgen efter konkurrencemæssige fordele gennem den fysiske udveksling af materialer, energi, vand og/eller biprodukter. Nøglen til industrielle symbioser er samarbejdet og synergieffekten muliggjort af kort geografisk afstand 4 Symbioser kan beskrives som en organiseret cyklus, hvor et restprodukt udskilles og evt. forarbejdes for at blive genanvendt af en anden virksomhed, jf. figur 1. 4 M. Chertow (2000), s. 25. Definitionen er oversat fra engelsk. 9

12 Figur 1 Produktion med og uden industriel symbiose Traditionel produktion uden organiseret cyklus Industriel symbiose med organiseret cyklus Input Output Input Output Affald, evt. genanvendel se Output Input Kilde: Copenhagen Economics Forskellige symbiosetyper Symbioser er især søgt etableret i tilknytning til forsyningsvirksomheder, som fx kraftvarmeværker og spildevandsanlæg. Overskudsvarme, damp og vand og andre restprodukter kan udgøre input i fx nærtliggende procesindustrier og anden fremstillingsvirksomheds samt hos lokale landmænd. Men også andre erhverv der har større og homogene affaldsmængder, fx byggeriet, landbrug, fødevareproduktion og anden fremstilling kan indgå i symbioser. Omdrejningspunktet i symbioser er en markedsbaseret nyttiggørelse af restprodukter som alternative råvarer eller input. Erfaringer har vist, at i praksis kan symbioser etableres og fungere på en række forskellige måder. Der kan sondres mellem en klassisk symbiose og symbiose via markedet. Klassisk symbiose I den klassiske symbiose er der etableret et samarbejde direkte mellem to eller flere virksomheder, hvor et restprodukt udskilles og forarbejdes og indgår som restprodukt i en anden virksomhed. Når flyveasken fra afbrænding af kul indgår i cementindustrien eller når den gips, der er resultatet af røggasrensning, sælges til gipsfabrikken, er der tale om en klassisk symbiose. I den klassiske symbiose er det ofte forsyningsvirksomheder, der udgør kernen, i sammenhæng med større procestunge industrivirksomheder. I den klassiske symbiose vil de deltagende virksomheder ofte arbejde tæt sammen for at sikre sig, at restprodukt kan indgå som input i den anden virksomhed. Det er også en kritisk parameter i en klassisk symbiose, at leverancen af restproduktet er stabilt og kan modsvare aftagervirksomhedens efterspørgsel. I praksis kan mange virksomheder medvirke både på input og aftagersiden netop for at sikre tilstrækkelig forsyningssikkerhed på den ene side og tilstrækkelig efterspørgsel på den anden. 10

13 Kalundborgsymbiosen er en klassisk symbiose, men faktisk også mere end det. Symbiosen er verdenskendt som et unikt, sammenhængende lokalt system af en række symbioser primært centreret omkring udnyttelsen af energi (damp, overskudsvarme), vand og spildevand og restprodukter fra de farmaceutiske producenter, raffinaderiet og kraftværket og spildevandsanlægget i byen. Både offentlige virksomheder og private virksomheder indgår i symbiosen. Virksomhederne i Kalundborgsymbiosen udvikler til stadighed nye projekter. Kalundborgsymbiosens historie og indhold er beskrevet nedenfor i boks 1. Når Kalundborgsymbiosen er mere end en klassisk symbiose skyldes det, at Kalundborg også har tiltrukket virksomheder, som gør udnyttelse af restprodukter til sit selve kernen i deres forretning. Inbicon, der udnytter restprodukter (halm) til at producere anden generations bioethanol, er en sådan virksomhed. Bioethanolen fra Inbicon iblandes Statoils benzin, der produceres på olieraffinaderiet i Kalundborg og siden sælges på benzinstationer landet over. 11

14 Boks 1 Kalundborgsymbiosen Kalundborgsymbiosen har udviklet sig gradvist over de sidste 50 år og er ikke et resultat af en overordnet plan. Samarbejdet opstod i 1960 erne som et resultat af private samtaler mellem virksomhedsledere i kalundborgegnen. Den første forbindelse blev skabt i 1961, da Statoil (dengang Esso) havde brug for vand til deres raffinaderi. Den første rørforbindelse løb mellem Statoil og søen Tissø. Den første forbindelse mellem private virksomheder så dagens lys i 1972, da Statoil indgik en aftale med Gyproc, en lokal gipsproducent, om leveringen af overskudsgas fra Statoils produktion til Gyproc. Gassen (i dag naturgas) blev brugt af Gyproc til tørring af gipsplader i deres ovne. Året efter, i 1973, blev Dong Energy (dengang Asnæsværket) koblet til Statoils vandrør, og siden da er de tre partnere blevet til ni interessenter, der på daglig basis udveksler vand, energi og materialer. Over 30 rør er i dag installeret mellem de involverede industrier og heri deles forskellige affaldsprodukter såsom gas, spildevand og slam, mens lastvogne fragter affaldsrester fra produktion såsom gødning, gips, flyveaske og halm mellem virksomhederne. Kalundborgsymbiosens succes tilskrives en netværkskultur og vidensdeling blandt virksomhedslederne i området. Gennem årene er netværket vokset til at inkorporere flere virksomheder, men traditionerne om åbenhed, vidensdeling, samarbejde og profitable projekter, er fortsat en årsag til samarbejdets succes og udvikling. Virksomhedernes samproduktion af el, varme og procesdamp har skabt en fælles afhængighed blandt samarbejdspartnerne. Det er en afhængighed, der har affødt en tradition for, at virksomhederne søger samarbejdet frem for den individuelle vej, når nye projekter skal udvikles. Eksempelvis samarbejder Novozymes i øjeblikker med Novo Nordisk, DONG Energy, Kalundborg Varmeforsyning og Kalundborg Kommune om skabelsen af et biogasanlæg. Projektet, der er døbt KINEC, skal omdanne husholdningers og producentvirksomhedernes affaldsrester til billigere og bedre energi. Det fælles projekt er stablet på benene, fordi samarbejdspartnerne forudser et muligt energiunderskud, og frem for at løse problemet individuelt har de søgt en fælles løsning. Efter det oplyste sparer Symbiosen i Kalundborg årligt samfundet for ton CO 2, 3 mio. m 3 vand og mio. kr. Kilde: Det regionale Symbiosis Center i Kalundborg er etableret i et samarbejde mellem Holbæk, Odsherred og Kalundborg Kommune og virksomhederne, der indgår i Kalundborgsymbiosen. Centret har finansiering fra kommuner, virksomheder og fra EU s Regionalfond. Centret er symbiosens ansigt udadtil, og formålet med centret er at sprede symbiose-tankegangen og erfaringerne fra Kalundborg til de tre kommuner og resten af landet. Interview med direktør Niels Larsen, Kalundborg Symbiosis og Senior Director Søren Carlsen, Novozymes Klassiske symbioser kan også opstå for enkelte affaldsstrømme og restfraktioner uden, at der er tale om et samlet lokalt system som i Kalundborg. Carlsberg udnytter fx kornrester fra bryggeprocessen - den såkaldte mask og afsætter den som dyrefoder. Også Novozymes i Kalundborg udnytter en biomassefraktion fra de- 12

15 res produktion af enzymer og markedsfører og sælger produktet, NovoGro, som et gødningsmiddel til landmænd andre steder end i Kalundborgområdet. Symbiose via markedet Et bestemt geografisk område kan være et for begrænset marked til at aftage et restprodukt fra en virksomhed. Det kan også være, at den virksomhed som kan nyttiggøre restprodukter befinder sig et helt andet sted i landet eller i udlandet. Derfor vil virksomheden der har et restprodukt eller en affaldsfraktion i nogle tilfælde afsætte det til et større geografisk marked eller via et egentligt marked. I dette marked operer også professionelle og stadig mere specialiserede indsamlervirksomheder og rådgivere i ind- og udland. De faciliterer indirekte symbioser, hvor restprodukter nyttiggøres. Nogle indsamlervirksomheder har i dag et stort antal varenumre med oparbejdede restprodukter, som de videresælger. Andre affaldsvirksomheder etablerer mere specialiseres cyklusser eller strømme af oparbejdet affald som genanvendes af andre virksomheder. Markedet opstår, fordi affaldet har en værdi. Bortskaffelsen af affald og restprodukter indebærer en omkostning for den affaldsproducerende virksomhed. Derfor kan det være relevant at afsætte restproduktet. En anden virksomhed kan være interesseret i at aftage restproduktet, hvis det kan oparbejdes og erstatte et eksisterende, dyrere input. Hvis det oparbejdede restprodukt har en høj værdi for aftagervirksomheden, vil en affaldsvirksomhed også kunne give den affaldsproducerende virksomhed en god pris for restproduktet. I boks 2 er der nævnt flere eksempler på symbioser, som er opstået uden at der nødvendigvis er tale om virksomheder, som dør om dør udveksler restprodukter, og hvor der kan være er indsamlervirksomheder og specialiserede rådgivere, som oparbejder restproduktet, faciliterer kontakten og måske sørger for transport og logistik. 13

16 Boks 2 Eksempler på symbioser Udbyder af rest Aftager af rest Branche Restprodukt Anvendelse Industri Fremstilling af byggematerialer Støbesalt Mursten og beton Byggematerialer Byggeri Overskuds jord Overskuds jord Byggeri Forsyningsindustri Imprægneret træ Genbrugstræ Affaldshåndtering Fedtsyre Biodiesel Forsyningsindustri Aske Gips, cement og beton Byggematerialer Fremstilling af plast og gummi Landbrug Fremstilling af fødevarer Fremstilling af kemikalier Fremstilling af metal Behandling af spildevand Ammonium Gødning Landbrug Bildæk Belægning Byggeri Plastik Skumgummi Plastik Paneler Kornrest Foder Landbrug Benmel Beton Fremstilling af plastik og gummi Fremstilling af byggematerialer Fremstilling af byggematerialer Fjerkræaffald Afbrændingsmateriale Forsyningsindustri Kasseret bagværk Afbrændingsmateriale Forsyningsindustri Madrester Kompost Affaldshåndtering CO 2 og overskudsenergi CO 2 Opvarmning Drikkevarer Landbrug Gær ekstrakt Foder Landbrug Aluminium rest Aluminium lagering Fremstilling af fødevarer Fremstilling af metal Spildevandsslam Afbrændingsmateriale Forsyningsindustri Spildevandsslam Næringsgiver Landrestaurering Kilde: Copenhagen Economics I Danmark er de private indsamlervirksomheder og markedet generelt blevet styrket efter at affaldsproducerende virksomheder selv kan indgå aftaler med indsamlervirksomheder. 5 Indsamlervirksomheder og rådgivere opdyrker og udvider markedet og etablerer forretning omkring nye fraktioner, fx inden for farligt affald eller affald, der i dag deponeres. En følge af markedsudviklingen er også, at der opstår nye indsamlervirksomheder, som udvikler løsninger til specifikke restprodukter. NCC Recycling er et eksempel på en forretningsenhed i NCC-koncernen i Danmark, der er etableret med henblik på at indsamle og videresælge specifikke restprodukter fra byggeriet med henblik på genanvendelse. Combineering er et andet eksempel på en virksomhed, som formidler symbioser via markedet om restprodukter i byggeriet og om farligt affald. 5 Virksomheder vælger selv at indgå aftaler med indsamlervirksomheder og siden 2010 har kommunerne ikke længere pligt eller ret til at etablere ordninger for kildesorteret genanvendeligt affald. 14

17 Markedsaktørerne kan bidrage til at facilitere og formidle symbioser. Til forskel fra den klassiske lokale symbiose vil symbioser via markedet kunne etableres på områder, som ikke kun vedrører fx energi og vand i tilknytning til forsyningsselskaber. Symbioser via markedet vil også kunne etableres på andre områder og med virksomheder i andre brancher, hvor der er større og homogene affaldsfraktioner. 1.2 Virksomheds- og samfundsmæssige fordele ved symbioser Den primære drivkraft for virksomheder for at indgå i symbioser vil være at reducere omkostningerne, som virksomheden har i forbindelse med bortskaffelse af affaldet. Indgår en virksomhed i en symbiose, hvor deres affald eller restprodukt aftages og udnyttes, kan det betyde en besparelse i forhold til omkostninger til bortskaffelse. Hvis restproduktet kan afsættes, kan det give en indtægt, når det sælges som input til en anden virksomhed. For samfundet kan symbioser endvidere indebær en række fordele. Fordelene ved symbioser på hhv. virksomheds- og samfundsniveau er illustreret i figur 2. Figur 2 Virksomhedsmæssige og samfundsmæssige fordele Billigere inputmateriale Mere konkurrencedygtige virksomheder Udvikling af nye produkter og markeder Besparelser ved bortskaffelselse af affald Reduceret miljøbelastning Højere grad af innovation og vidensdeling Større udvalg af input leverandører Styrket CSR dagsorden Lavere CO 2 udledning Mindre afhængighed af import af ressourcer Kilde: Copenhagen Economics I et virksomhedsperspektiv kan symbioser for den affaldsproducerende virksomhed betyde, at der for kan skabes værdi ud af et rest- eller affaldsprodukt. På aftagersiden vil virksomheder få adgang til et billigere inputmateriale, der kan bidrage til at reducere virksomhedes omkostninger og dermed gøre virksomheden mere konkurrencedygtig. Det er i interviews bekræftet, at det netop er de økonomiske og forretningsmæssige fordele, som virksomhederne ser på, hvis de skal indgå i symbioser. Virksomhederne foretager 15

18 en nøgtern økonomisk kalkule af, om en symbiose kan betale sig i forhold til de investeringer, som skal foretages. Det spiller dog også ind i virksomhedens vurdering af fordelene ved at indgå i symbioser, om symbiosen bidrager til at reducere virksomhedens miljømæssige fodaftryk, og derved kan bidrage til at styrke virksomhedens miljømæssige og samfundsmæssige ansvar. Det er dog klart en sekundær prioritet i forhold til den økonomiske kalkule, som virksomheden vil foretage. I et samfundsmæssigt perspektiv kan symbioser levere et positivt bidrag til at reducere miljøbelastningen, herunder udledningen af CO2. Bidraget til en reduceret miljøbelastning kan komme fra, at restproduktet erstatter andre produkter som ellers skulle produceres med en miljø- og ressourcebelastning til følge. Desuden kan symbioser reducere miljøbelastningen, der er forbundet med at håndtere de spild- eller affaldsprodukter fra industrien, som ellers ikke ville blive udnyttet. Set med samfundsmæssige briller er der endvidere et positivt perspektiv i symbioser, såfremt de giver anledning til innovation og virksomhederne kan realisere et besparelsespotentiale og dermed blive mere konkurrencedygtige. Udvikler affaldssektoren sig dynamisk er der ligeledes et erhvervspolitisk og beskæftigelsesmæssigt potentiale i symbioser via markedet. Symbioser kan bidrage til en mere ressourceeffektiv økonomi Virksomheder er allerede i dag ifølge affaldsbekendtgørelsen forpligtet til at kildesortere deres affald, der er egnet til genanvendelse. Det gælder fx papir, pap, glas, plastik, metal osv. Disse fraktioner indgår virksomheder typisk aftaler med indsamlervirksomheder om med henblik på genanvendelsen. Øvrigt affald vil typisk blive indsamlet med henblik på forbrænding til energi eller deponering. Andre restprodukter fra virksomhedens produktion skal virksomheden træffe aftaler med myndighederne om, hvordan bortskaffelse eller udnyttelse skal ske. Det gælder fx farligt affald. Bl.a. som følge af de lovgivningsmæssige krav i det danske affaldssystem og prissætningen sker der en relativ høj genanvendelse af affaldet. Knap 60 pct. af den erhvervsmæssige affaldsmængde i Region Hovedstaden genanvendes og yderligere 19 pct. afbrændes til energiformål. 6 Symbioser kan komme ind i billedet i forhold til en genanvendelse af affald, som i dag forbrændes eller deponeres, og i forhold til en bedre genanvendelse af restprodukter der finder sted i dag. Der er et stigende fokus på at udnytte ressourcerne i affald og i restprodukter. Der er på den ene side et pres på jordens ressourcer. Inputpriserne er som følge heraf stigende. 7 Omkostningerne til bortskaffelse er voksende. Det er estimeret i en rapport fra tænketanken Ellen MacArthur Foundation, at virksomheder i fødevare-, tekstil- og emballageindustrien kan spare 20 procent af udgifterne til 6 7 Copenhagen Economics pba. Miljøstyrelsens affaldsdatabase. McKinsey Global Institute, (2011). 16

19

20 som input i produktion af gipsplader eller i cementindustrien eller når beton knuses og genanvendes i vejbelægninger. På det næste niveau sker der en forarbejdning af et rest- eller affaldsprodukt med henblik på genanvendelse. Det er fx tilfældet, når plastik eller isoleringsmateriale indsamles og forarbejdes med henblik på ny anvendelse. På det tredje niveau sker der ikke alene en genanvendelse, men der udvikles også et nyt produktet, der kan erstatte et kendt produkt. Når Novozymes eller Carlsberg udnytter deres restprodukter til at lave gødning, eller når Arla udnytter valle til at producere mælkeproteiner eller laktose, er der tale om mere end genanvendelse. På det fjerde niveau i figuren anvendes det indsamlede biprodukt eller affald til at udvikle et helt nyt produkt. Det er fx tilfældet, når restprodukter fra landbruget bliver omdannet og videreudviklet til bioethanol gennem tilsætning af enzymer eller når restprodukter fra landbruget med tiden kan omdannes til nye kemikalier, plasticprodukter og lægemidler. 1.3 Perspektivet i symbioser i Hovedstadsregionen I forhold til Hovedstadsregionen kan symbioser potentielt have to perspektiver: For det første kan symbioser bidrage til, at der sker en udnyttelse af restprodukter fra fx forsyningsvirksomheder og procestunge industrier i regionen. Der er enkelte områder i Hovedstadsregionen, hvor der er koncentrationer og samlokalisering af forsyningsvirksomheder og procesindustri. Her tænkes især på Avedøre Holme, hvor der allerede er etableret enkelte symbioselignende samarbejder, og hvor der kan være potentiale til at etablere flere. For det andet kan symbioser bidrage til, at der sker en højere genanvendelse eller ny anvendelse af affaldsfraktioner som i dag enten forbrændes eller deponeres. I figur 4 fremgår en oversigt over, hvor stor en andel af forskellige affaldsfraktioner i Region Hovedstanden, som enten forbrændes eller deponeres. 18

21 Figur 4 Andel af affaldsfraktioner i Region Hovedstaden som enten forbrændes eller deponeres Forurenet jord Bygge- og Forbrændingsegnet Jern og metal Uforurenet jord Haveaffald Papir inkl. aviser Farligt affald Pap Øvrigt affald Slam < 10% TS Deponeringsegnet Emballage pap Organisk affald Slam 10-30% TS Elektronik Dagrenovationslign Træ Imprægneret træ Sten Glas Slam >30% TS Batterier Emballage plast Gips PVC 0% 20% 40% 60% 80% 100% Andel forbrændt affald Andel deponeret affald Kilde: Copenhagen Economics pba. data fra Miljøstyrelsens affaldsdatabase Det fremgår af figur 4, at ca. 40 procent af det organiske affald i dag forbrændes, mens resten genanvendes i en eller anden form. Reguleringen sikrer til gengæld, at kildesorteret pap, elektronik, jern og metal, batterier genanvendes 100 procent. Inden for imprægneret træ forbrændes ca. 2o procent, mens ca. 40 procent deponeres. Resten genanvendes. Fraktionerne forbrændingsegnet og deponeringsegnet, hvor andelen der forbrændes eller deponeres er 100 procent eller tæt på er i realiteten en opsamling af blandet, urent affald, som ikke kildesorteres og dermed ikke genanvendes. 19

22 Der kan være potentialer for at etablere symbioselignende samarbejder inden for enkelte fraktioner, hvor der allerede sker en genanvendelse, men hvor der kan ske en opgradering af restproduktet. Der kan også være potentialer inden for forbrændingsegnede eller deponerede affald, hvor der ikke sker en genanvendelse i dag. I det følgende kapitel gennemgår vi relevante brancher og affaldsstrømme nærmere med henblik på at identificere, hvor det kan være potentiale i at etablere symbioser. 20

23 Kapitel 2 Screening af brancher og affaldsområder med symbiosepotentiale I dette kapitel ser vi på brancher og affaldsområder i Hovedstadsområdet med et symbiosepotentiale. Screeningen af brancher og affaldsområder, vi foretager i dette kapitel, viser for det første, at der er store mængder affald og restprodukter i udvalgte brancher, og at en relativt begrænset andel af virksomheder i de pågældende brancher tegner sig for en stor andel af det uudnyttede affald. Det uudnyttede affald giver en indikation på, hvor der kan være basis for at etablere symbioselignende samarbejder for at øge genanvendelsen. Udgangspunktet for at identificere brancher med store andele af uudnyttet affald er en nærmere analyse af affald og restprodukter i brancherne i Hovedstadsområdet. Vi har gennem analyser på Miljøstyrelsens affaldsdata og gennem interviews med virksomheder indkredset i alt ti brancher, som har et større potentiale. Potentialet er her set ud fra, at der er affaldsfraktioner, der er uudnyttede. Undersøgelsen af affaldsfraktionerne er dog suppleret med interviews for at identificere andre restprodukter, som ikke nødvendigvis opfanges i affaldsstatistikken. Det er på baggrund af de ti brancher, at vi i et efterfølgende kapitel beregner den potentielle gevinst ved at etablere symbioser. Vi præsenterer først de brancher, som har den største mængde af restprodukter og affald fra deres aktiviteter i Hovedstadsområder. Herefter gennemgås brancherne enkeltvist. 2.1 Få brancher med særlig stort potentiale Med udgangspunkt i tilgængelige data om affaldstyper og mængder i i alt 99 brancher i Region Hovedstaden og en screening af brancher med de største mængder, er der udvalgt ti brancher med henblik på nærmere undersøgelse. Metoden, der er anvendt til at screene brancherne, er kort beskrevet i boks 3. 21

24 Boks 3 Metode til screening af brancher og affaldsfraktioner Copenhagen Economics har behandlet data for 37 affaldsfraktioner i 99 brancher. På baggrund heraf er udvalgt ti brancher i fremstilling og ti brancher i andre sektorer med de største mængder af affald, der forbrændes eller deponeres. Blandt de i alt tyve brancher er ti brancher valgt ud ud fra to kriterier: i) mængden af affald der forbrændes og deponeres samt ii) potentiale for højere og bedre udnyttelse. Vurderingen af potentiale for udnyttelse er vurderet i samarbejde med eksperter samt Miljøstyrelsen. Kilde: Copenhagen Economics De 10 udvalgte brancher i Region Hovedstaden er: Inden for fremstillingssektoren Fremstilling af kemiske produkter Fremstilling af farmaceutiske produkter Fremstilling af fødevarer Fremstilling af papir og papirvarer Fremstilling af gummi- og plastprodukter Inden for øvrige sektorer Opførelse af bygninger Offentlig forvaltning Engroshandel Detailhandel Inden for forsyning El, gas og fjernvarmeforsyning Samlet tegner disse ti brancher sig for ton affald, hvoraf ton enten går til forbrænding eller deponi. Mængden der går til forbrænding eller deponi betegnes som uudnyttet affald. 10 Andelen uudnyttet affald i de ti brancher udgør således 62 procent af alt affald i de ti brancher. I de ti brancher er der kun 38 procent af affaldet, der genanvendes mod 60 procent i alle brancher i Region Hovedstaden. I forhold til alt uudnyttet affald fra alle brancher i Region Hovedstaden, tegner de ti brancher sig for 72 procent af alt uudnyttet affald. De ti brancher er således relevant at have fokus på, hvis man ønsker at øge genanvendelsen af affaldet i Region Hovedstaden og også opnå en bedre genanvendelse end i dag. I figur 5 præsenteres de totale, udnyttede og uudnyttede affaldsmængder i de ti brancher. De numeriske tal i figuren angiver tons uudnyttet affald, som altså enten forbrændes eller deponeres Det skal noteres, at der ligger en grad af udnyttelse i affald, der går til forbrænding, idet affaldet indgår i energiproduktion og fortrænger anden energiproduktion fx energiproduktion baseret på kul. Forurenet og uforurenet jord er trukket ud af opgørelsen, fordi symbiosepotentialet anses for begrænset. 22

25 25.187t t 961t 9.715t 5.537t 1.571t 3.513t t t t Industrielle symbioser i Hovedstadsområdet Figur 5 Affaldsmængder i udvalgte brancher Ton Total Genanvendt Uudnyttet Note: Kilde: Uudnyttet affald tæller affald der går til deponering (med og uden afgift), affald der bliver forbrændt samt affald der bliver opbevaret med henblik på senere forbrænding. Affaldsfraktionerne forurenet og uforurenet jord er fjernet fra den samlede affaldsmængde for at give et mere nøjagtigt billede af potentialet. Værdierne angiver den uudnyttede mængde i antal ton Copenhagen Economics på baggrund af Miljøstyrelsens database Opførelse af bygninger og offentlig forvaltning mv. har samlet set de største mængder af affald, men som det fremgår, er det engroshandel og detailhandel som har de største mængder af affald, hhv tons og tons, der er uudnyttede. Dernæst følger mængderne for uudnyttet affald i offentlig forvaltning mv. og opførelse af bygninger. Herefter kommer fremstilling af kemiske produkter, fremstilling af farmaceutiske produkter og fremstilling af fødevarer. Der er mindre mængder af uudnyttet affald i brancherne fremstilling af gummi- og plastprodukter og fremstilling af papir og papirvarer. Branchen elforsyning mv. udnytter stort set alt affald, men er interessant i symbiosesammenhæng i forhold til udnyttelse af andre restprodukter, fx fra kraftvarmeværker der indgår i branchen. 23

26 I branchernes uudnyttede affald ligger et potentiale for bedre og ny genanvendelse af gennem symbioser Affaldsmængderne er koncentreret på få aktører Det er et begrænset antal virksomheder i de enkelte udvalgte brancher, som tegner sig for store affaldsmængder og for en stor andel af de uudnyttede affaldsmængder. En stor del af potentialet kan dermed realiseres, hvis et begrænset antal virksomheder kan opnå en højere genanvendelsesgrad gennem symbioser eller på anden vis. I figur 6 fremgår, hvor stor en andel af affald og uudnyttet affald i den pågældende branche, som de 10 procent mest udledende virksomheder tegner sig for. Det fremgår, at de mest affaldsproducerende virksomheder også tegner sig for en stor andel af det uudnyttede affald i næsten alle brancherne. Det er brancherne, der har en boble i øverste højre hjørne, hvor både andelen af affald og andelen af uudnyttet affald er høj. 12 Det skal understreges, at disse data ikke opgør andre restprodukter fx overskudsvarme, som ikke betegnes som affald, og derfor heller ikke registreres som affald. Det er ikke muligt uden kontakt til konkrete virksomheder at afdække hvilke restprodukter, der ikke er affald, som måtte kunne nyttiggøres. 24

27 Figur 6 Potentialet blandt de mest affaldsproducerende virksomheder Andel af samlet uudnyttet mængde 100% 80% 60% 40% Detailhandel; t Fremstilling af gummi- og plastprodukter; 5.044t Fremstilling af farmaceutiske produkter; t Opførelse af bygninger; t Engroshandel; t Fremstilling af fødevarer; 7.698t Fremstilling af kemiske produkter; t Offentlig forvaltning mv.; t 20% Fremstilling af papir og papirvarer; 6.688t 0% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Andel af samlet mængde Note: Kilde: Størrelsen af arealet og de numeriske værdier angiver branchens samlede affaldsmængde i ton, ikke medregnet forurenet og uforurenet jord. Betegnelsen de mest affaldsproducerende virksomheder dækker over de 10 procent mest udledende virksomheder. Copenhagen Economics på baggrund af miljøstyrelsens database De mest affaldsproducerende virksomheder i fx branchen opførelse af bygninger og i branchen fremstilling af kemiske produkter tegner sig for ca. 90 procent af de samlede mængder af affald i deres respektive brancher og ca. en lige så stor andel af det uudnyttede affald, som brændes eller deponeres i dag. Den samlede mængde affald i branchen opførelse af bygninger udgør tons. Den samlede mængde er vist med boblens størrelse. Undtagelsen fra det generelle billede om, at de mest affaldsproducerende virksomheder tegner sig for en stor del af affaldet generelt og en stor del af det uudnyttede affald er brancherne fremstilling af papir og papirvarer og fremstilling af farmaceutiske produkter. Her er affaldet og det uudnyttede affald mindre koncentreret hos de få virksomheder. Det tyder på, at de største virksomheder har en høj genanvendelsesgrad allerede. For at en indsats skal slå igennem og bidrage til at reducere affaldet og øge genanvendelsen skal en indsats inden for disse brancher have fat på et væsentligt bredere udsnit af branchens virksomheder 25

28 Det overordnede billedet for de fleste af de udvalgte billeder er dog forholdsvist klart: potentialet må forventes at kunne realiseres ved at fokusere på de virksomheder, som har de største affaldsmængder og de største uudnyttede mængder. 2.3 Gennemgang af potentialet i ti udvalgte brancher En mere detaljeret gennemgang af hver enkel branche som vi har udvalgt på baggrund af deres potentiale følger i det følgende. Opførsel af bygninger Branchen opførsel af bygninger indgår i bygge- og anlægssektoren, der samlet tegner sig for ton affald i Region Hovedstaden. Branchen tæller især de store entreprenørselskaber, fx MT Højgaard, E. Pihl & Søn og NCC Construction og Lind & Risør. De store uudnyttede affaldsfaktioner er bygge- og anlægsaffald med ton svarende til, at 17 procent ikke genanvendes, dvs. forbrændes eller deponeres. Herudover er der store affaldsfraktioner, som betegnes som deponeringsegnet eller forbrændingsegnet, der tegner sig for ca ton, jf. tabel Det er altså tale om meget store mængder. Tabel 1 Top5-affaldsstrømme i opførsel af bygninger, 2011 Affaldsfraktion Total mængde (ton) Uudnyttet mængde (ton) Andel uudnyttet Bygge- og anlægsaffald Deponeringsegnet Forbrændingsegnet Jern og metal Haveaffald % 100% 100% 7% 2% Note: Kilde: Uudnyttet affald tæller affald der går til deponering (med og uden afgift), affald der bliver forbrændt samt affald der bliver opbevaret med henblik på senere forbrænding. Affaldsfraktionerne forurenet og uforurenet jord er ikke medtaget Copenhagen Economics på baggrund af Miljøstyrelsens affaldsdatabase Forklaring på at der er en del bygge- og anlægsaffald som ikke udnyttes er formentlig, at affaldet er blandet og dermed urent, og at kildesortering ikke sker. Materialer som ikke udnyttes er fx mineraluld, blande byggematerialer og fraktioner af træ. Vigtige affaldstyper som beton, teglsten og mursten bliver i dag nedbrudt og indgår i fx vejbelægning, men der sker i begrænset omfang en genanvendelse af materialerne, fordi det ikke kan betale sig. 13 Det skal nævnes at fraktionerne forurenet og uforurenet jord er de største affaldsfraktioner, men disse fraktioner er, som det er fremgået, trukket ud af opgørelsen. 26

29 Afgørende for branchens reduktion af mængderne og genanvendelse er sorteringen på byggepladsen. Det fremgår af beskrivelsen af MT Højgaards tilgang til at reducere spild og affald i boks 4. Der er dog også basis for at opbygge en forretning på genanvendelse af bygge affald. Det viser NCC s initiativ også jf. boks 4. 27

30 Boks 4 MT Højgaard og NCC Recycling MT Højgaard MT Højgaard går op i sortering af byggeaffald, der gør genbrug eller genanvendelse mulig. MT Højgaard har en række principper for affaldshåndteringen, som gælder for byggepladser, og som skal bidrage til genanvendelsen: Sortering i containere, byggepladsindretning (indretning, placering mhp. gode adgangsveje) og information til folk på pladsen. Indretningen af byggepladser og placering af containere er vigtig for at sortering faktisk sker. Beton, tegl, mursten bliver nedbrudt og anvendes f.eks. til vejopbygning. Det kan være vanskeligt at genbruge byggematerialer i branchen. Et eksempel er gamle mursten, som ikke er afrensede. Det koster at rense af, og det er oftest billiger at bruge nye. Det kan også være vanskeligt i forhold til større projekter eller i forhold til en bestemt byggetakt at få rensede mursten frem i de mængder, der skal bruges. Bygherren er heller ikke altid interesseret i at bruge genbrugsmaterialer. Et andet eksempel er sammensatte byggematerialer, der vanskeliggør sorteringen i fraktioner. Der er desuden fraktioner som deponeres, bl.a. mineraluld. Modtagestationerne kan sende visse fraktioner videre til genanvendelse. Når der er mulighed for konkurrencedygtig genanvendelsesordning anvendes denne. Anvendelsen af præfabrikerede elementer i byggeriet (installationskerner, badeværelser, køkkener) kan både mindske affald på byggepladsen og spare arbejdsgange. NCC Recycling NNC Recycling er startet som et nyt forretningsområde i NCC koncernen med henblik på at indsamle, genanvende og sælge affaldsfraktioner fra byggeriet. I markedspotentialet indgår NCC s projekter, størstedelen forventes dog at modtages fra eksterne kunder. Idegrundlaget er, at det både kan skabe en forretning for NCC, men også bidrager til bæredygtighed til gavn for samfundet. NCC Recycling tilbyder at modtage alle former for byggeaffald. NCC har en målsætning om at forædle og anvende affaldet i fx vejprojekter hvor det kan indgå som en del af tilslagsmaterialet i asfalten. Der arbejdes med fraktioner som beton, asfalt, pap, papir, plastik og gips. NCC tror, der er basis for at genanvende op imod 90 procent af de indleverede affaldsmængder, hvilket naturligvist kræver, at der er en efterspørgsel. Bygherrer og slutbrugere skal ville bruge genanvendte byggematerialer og efterspørge bygninger med genanvendte materialer. NCC mener, man bør se på hele cyklussen af et produkts håndtering og genanvendelse i forhold til lovgivningen. Der er nogle gange barrier i forhold til lovgivningen hvor forskellige regelsæt omkring håndtering af affald vanskeliggør genanvendelse. Eksemplet er mursten, hvor der godt kan ske en afrensning og genanvendelse af mursten, men et problem kan være den afrensede mørtel, som giver et problem i forhold til genanvendelse. Der har også været problemet med genanvendelse af gipsplader, en ny lovgivning har dog liberaliseret mulighederne for genanvendelse. Det er vigtigt at tænke lovgivningen igennem og arbejde for at fremme løsninger hurtigt. Systemet er for langsomt og giver flaskehalse, hvilket hindrer genanvendelsen og implementering af løsninger i den takt som samfundet har brug for. Kilde: Interview med Pernille Hedehus, fagleder, bæredygtighed, MT Højgaard; interview med Johnny Hansen, områdechef, råstoffer, NCC Construction Denmark Udfordringerne for branchen i forhold til at højne genanvendelsen af byggematerialer ligge flere steder. En barriere består i, at det er vanskeligt at få vished for sikre leverancer 28

31 af genanvendelige byggematerialer i forhold til byggetakten på projekterne. Omkostningen ved at genanvende, fx behandle brugte og urene byggematerialer, fx gamle mursten der skal afrenses, kan også overstige prisen på nye materialer. Er der tale om kompositmaterialer, altså sammensatte, blandede byggematerialer, kan det være vanskeligere at skille materialer ad og sortere dem med henblik på genanvendelse. En bygherre kan også foretrække at anvende nye byggematerialer. Potentialevurdering: Potentialerne i at nedbringe spild og affald i byggebranchen ligger flere steder. Det er fremhævet i interviews, at der stadig er potentialer i en bedre sortering på byggepladser trods udfordringerne med at sortere blandede, urene materialer. En anden vej til at højne genanvendelsen er at flere indsamlervirksomheder fokuserer på bestemte fraktioner; dvs. at markedet for håndteringen og genanvendelsen af affald videreudvikles. Som det er fremgået af boks 4 er NCC gået ind i indsamlermarkedet med henblik på at nyttiggøre affaldsfraktioner fra byggeriet. Det kan således bidrage til at reducere spildet, at indsamlervirksomheder tilbyder løsninger i forhold til bestemte fraktioner. Et yderligere bidrag til at reducere spildet kan også komme gennem samarbejder med producentledet eller andre aftagere i, hvad der kan betegnes som industrielle symbioser. Hvis producenter organiserer genudnyttelsen kan det betragtes som et kredsløb, der etableres med henblik på genanvendelse. Det er også et eksempel på en symbiose mellem byggebranchen og fremstillingsindustrien. Et eksempel på at producentledet etablerer et kredsløb for sine produkter inden for bygge og anlæg er Rockwools indsamlingsordningen for mineraluld, som er udviklet i samarbejdet med Combineering. RGS90 står for indsamlingen og den første oparbejdning af materialet, jf. boks 5. Der kan være tilsvarende potentialer omkring andre fraktioner som enten producentledet, indsamlervirksomheder eller en anden virksomhedstype og dermed symbiosepartner kan aftage. 29

32 Boks 5 Rockwools returordning for stenuld Mineraluld indsamles fra byggepladser af affaldsselskaber RGS90 og granuleres på et centralt anlæg. Herefter køres granulatet videre til Rockwool fabrikken i Himmerland. Forventningen er en besparelse på ton stenuldsisolering. For entreprenører og håndværkere er prisen for aflevering til RGS90 den samme eller lavere i forhold til kommunen. Det afhænger af de enkelte kommunes pris for at modtage stenuld til deponi. I forvejen indsamlet Rockwool fraskåret nyt stenuld fra byggepladser til genbrug. Rockwool indgår i forvejen i andre symbioser, hvor restmaterialer fra andre industrier udnyttes. Rockwools danske fabrikker brugte i 2011 cirka ton restmaterialer fra andre industrier, som for eksempel glødeskaller fra jernindustrien, aske fra kraftværker, brugt sandblæsningssand, filterstøv fra cementindustrien og slagger fra slamforbrænding. De sekundære materialer støbes til briketter, som bruges i produktionen i stedet for primære materialer som diabas (sten). Kilde: Ingeniøren, Rockwool spinder ny uld ud af din gamle isolering, 31. august 2012 Rockwool er i øvrigt sammen med Combineering i færd med at etablere en ny symbiose hvor sanitet et andet affaldsprodukt fra byggeriet - udnyttes som input til produktion af stenuld. Offentlig forvaltning Offentlige institutioner i Hovedstadsområder står for meget betydelige mængder af affald, der forbrændes, og som dermed ikke udnyttes. Forbrændingsegnet affald er sammen med storskrald og organisk affald de største fraktioner, jf. tabel 2. Tabel 2 Top5-affaldsstrømme i offentlig forvaltning, 2011 Affaldsfraktion Total mængde (ton) Uudnyttet mængde (ton) Andel uudnyttet Forbrændingsegnet % Haveaffald % Storskrald % Organisk affald % Bygge- og anlægsaffald % Note: Kilde: Uudnyttet affald tæller affald der går til deponering (med og uden afgift), affald der bliver forbrændt samt affald der bliver opbevaret med henblik på senere forbrænding. Affaldsfraktionerne forurenet og uforurenet jord er ikke medtaget Copenhagen Economics på baggrund af Miljøstyrelsens affaldsdatabase 38 mio. ton forbrændingsegnet affald afbrændes med henblik på energiproduktion. Ca. halvdelen af de tons organiske affald udnyttes ikke. Det bekræftes i interviews, at der er store mængder af affald, der går til forbrænding, og at der er potentialer til en bedre udnyttelse af forbrændingsegnet affald og organisk affald Som det fremgår af beskrivelsen i boks 6 om Frederiksberg Kommune er der en tilskyndelse til, at det forbrændingsegnede netop forbrændes, som har at gøre med organiserin- 30

33 gen af sektoren og kommunernes dobbeltrolle på området. 14 En konsekvens kan være, at der derved ikke sker en tilstrækkelig sortering. Der er også bl.a. i Frederiksberg Kommune fokus på den organiske affald, der kommer fra kommunens grønne områder og fra institutioner. En del af det organiske affald fra grønne områder anvendes til kompostering i dag. Potentialevurdering: Potentialet ligger i en bedre sortering for at nedbringe det forbrændingsegnede affald. En anden organisering af sektoren kan bidrage til at skabe en bedre tilskyndelse til sortering frem for forbrænding. Symbioser kan komme på banen, når der skal udvikles løsninger. Potentialet i det organiske affald ligger i en højere grad af anvendelse muligvis gennem udnyttelse i produktion af biogas. 15 Det kan være relevant at undersøge mulige løsninger for kommunerne i Hovedstadsområdet med hensyn til udnyttelse af det organiske affald. Boks 6 Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommunes beskæftiger ca , hvoraf ca. 10 pct. arbejder i administrationen og resten på institutioner. Affald fra kommunen (skoler, plejehjem etc.) bliver for størstedelens vedkommende indsamlet af kommunen selv. Andre virksomheder er forpligtet til at deltage i kommunens ordning for så vidt angår dagrenovationslignende restaffald. Frederiksberg Kommune er medejer af I/S Amager Ressourcecenter (ARC), og er forpligtet til at levere affald til selskabet, der omvendt er forpligtet til at aftage kommunens forbrændingsegnede affald. Der ud over falder det indenfor kommunens ansvar at finde en aftager til de øvrige affaldsfraktioner. Kilde: Kommunens institutioner er underlagt samme krav til kildesortering som private virksomheder. De største affaldsmængder fordeler sig derfor på jern, plast, papir, pap, glas, haveaffald, samt organisk affald og forbrændingsegnet. I tillæg har kommunens også et tilbud om at afhente blødt plast. Frederiksberg Kommune har en aftale med et privat anlæg om genanvendelse af have-/parkaffald fra kommunens gartner- og vejservice. Der er dog stadig store mængder organisk affald indenfor kommunens andre områder, som ikke bliver udnyttet tilstrækkeligt. Affald fra storkøkkener bliver ikke indsamlet separat og indgår derfor i dagrenovationen og bliver afbrændt. Enkelte steder har kommunen opstillet skraldespande i byrummet til sortering i aviser, plast og metal, men langt de største affaldsmængder fra offentlige skraldespande finder anvendelse i energiproduktion via forbrænding. Kommunen har fremadrettet fokus på samarbejde omkring sorteringsanlæg og potentialet i de organiske affaldsstrømme. Interview med Ole Nielsen, specialkonsulent i Frederiksberg Kommunes affaldsafdeling I sammenfatningen diskuteres rammevilkårenes betydning for genanvendelsen af affald. Det kan diskuteres om udnyttelsen af affald til bioforgasning er bedre end udnyttelsen til forbrænding. Det ligger uden for rammerne af denne opgave at belyse dette spørgsmål nærmere. 31

34 Engroshandel Engroshandel står sammen med detailhandel for de største uudnyttede affaldsmængder i Hovedstadsområdet. De største affaldsfraktioner er forbrændingsegnet affald og slam, jf, tabel 3. Tabel 3 Top5-affaldsstrømme i engroshandel, 2011 Affaldsfraktion Total mængde (ton) Uudnyttet mængde (ton) Andel uudnyttet Forbrændingsegnet Jern og metal Papir inkl. aviser Slam 10-30% TS (blødt) Emballage pap % 0% 0% 100% 0% Note: Kilde: Uudnyttet affald tæller affald der går til deponering (med og uden afgift), affald der bliver forbrændt samt affald der bliver opbevaret med henblik på senere forbrænding. Affaldsfraktionerne forurenet og uforurenet jord er ikke medtaget Copenhagen Economics på baggrund af Miljøstyrelsens affaldsdatabase Den væsentligste barriere for udnyttelse af det forbrændingsegnede affald er formentlig, at det er blandet eller urent affald. Affaldet vil derfor være vanskeligere at kildesortere og dermed genanvende. Det kan dog også skyldes manglende procedurer og erfaringer med at arbejde med affald, som det fx kendes i industrien. I interviews er det også afdækket, at der er fraktioner, som lægges på deponi og som udgør en sammensat affaldsfraktion på samme måde som forbrændingsegnet er det, jf. boks 7. Som det fremgår af boks 7 udgør affald til deponi op til 16 procent af affaldsmængden i DT Group koncernen, hvilket må betegnes som højt. Potentialevurdering: Potentialet i en større genanvendelse er formentlig til stede, men det er usikkert om symbioser kan spille en rolle. Potentialet kan formentlig realiseres gennem en større grad af kildesortering kombineret med en reduktion i brug af emballagering i leveranceledet. Hvordan kildesorteringen kan forbedres er uklart uden nærmere undersøgelser. Indsamlervirksomheder spiller formentlig en særlig rolle, fordi de tilbyder engrosvirksomhederne forskellige løsninger i dag, og indsamlervirksomhederne er de facto mange virksomheders rådgivere på affaldsområdet. I store koncerner fx inden for engros- og detailhandel indgås ofte aftaler på koncernniveau med en indsamlervirksomhed, der dernæst håndterer affaldet på de mange arbejdssteder, som kan indgå i koncernen. De står fx for at opstille containere og håndtere affald, og de kan også tilbyde uddannelse. Her ligger en mulighed for på tværs af et meget stort antal enheder at få etableret bedre rutiner eller procedurer med effekt, fordi koncerner netop har mulighed for at initiere ændringer, som potentielt kan slå igennem i mange enheder. Som det er fremgået er det de største affaldsproducerende virksomheder som står for en meget betydelig del af det uudnyttede affald; derfor kan der formentlig ske en ganske 32

35 betydelig reduktion i affaldsmængden, hvis genanvendelsen af affaldet forbedres blandt denne gruppe af virksomheder. Boks 7 DT Group (Silvan, Stark mfl.), Søborg DT Group er koncernselskabet bag og ejer af en række kædebutikker Silvan, Stark mfl. Koncernen er grossist og detaillist inden for byggematerialer og dækker hele Norden fra Søborg. DT Group er ejet af et engelsk selskab. Virksomheden opererer derfor under regler i forskellige markeder. I koncernselskabet monitoreres alt affald ud fra et waste management system for alle afdelinger. Systemet skal bidrage til at reducere omkostningen ved at bortskaffe affald i virksomheden og gør det muligt at følge op på målopfyldelse. Affaldet deles op i først farligt og ufarligt. Inden for disse kategorier opdeles i genanvendeligt, deponi og forbrændingsegnet. Marius Pedersen håndterer alle fraktioner i afdelingerne i Danmark. Virksomhedens eneste mål på affaldsområdet er vedrørende deponi. Målet er en reduktion på 15 procent i affald til deponi frem mod Virksomheden har en ret stor fraktion, ca. 16 procent af alt affald på ton årligt, som sendes på deponi. Fraktionen omfatter i Danmark blandet byggeaffald, fx varer som ikke kan brændes og ikke kan sælges. Ren beton, brokker mv. går til genanvendelse. Virksomheden har et fremtidigt mål for om at genanvende 50 procent af al affald. Virksomheden arbejder på at forbedre sortering med Marius Pedersen. Der udbydes også uddannelse. Virksomheden taler også med leverandører om at reducere emballage og tage emballage retur med henblik på genanvendelse. Virksomheden forventer løbende marginale forbedringer og forventer på den måde at få affaldsmængder ned. Kilde: Interview med Yoann Regent, miljøchef, DT Group 33

36 Boks 8 Carlsberg producent af øl og grossist Carlsberg er Danmarks førende producent og distributør af øl og læskedrikke. Carlsberg Danmark, der står for den danske produktion og distribution, beskæftiger ca Produktionen har tidligere været lokaliseret i både Valby og Fredericia, men i dag er det kun produkterne fra Husbryggeriet Jacobsen, der stadig produceres i Valby. Langt størstedelen af Carlsbergs produktion af øl og tapningen af læskedrikke til det danske marked sker i Fredericia. I Høje Taastrup og Fredericia ligger de to centre for Carlsbergs distribution. Carlsberg Danmark har allerede i dag etablerede symbioser i forbindelse med deres organiske affald fra ølproduktionen den såkaldte mask samt overskudsgær. Masken/overskudsgær bliver udskilt og omdannet til dyrefoder/gødning eller bruges til produktion af biogas af en privat virksomhed, der fx. videresælger til de omkringliggende landmænd. Carlsberg Danmark sorterer desuden deres affald i 64 fraktioner. Ikke alle fraktioner forekommer lige ofte, men blandt de største er glas, aluminium og plast i forskellige kvaliteter og det nævnte organiske affald fra ølproduktionen. Symbiosen omkring masken/overskudsgæren er et eksempel på ét af de affaldsområder, hvor Carlsberg Danmark er nået langt. Udnyttelsen af de øvrige fraktioner sker gennem et samarbejde med en indsamlervirksomhed, der forpligter sig til at opnå nogle forudbestemte målsætninger omkring genanvendelsesgraden og bortskaffelsesmetoden. Få af virksomhedens affaldsfraktioner deponeres stadig særligt opfej med indhold af sand og knust glas samt fx isolering mv. Carlsberg Danmark gør meget for at have en åben tilgang til bedre affaldsudnyttelse og velkommer muligheden for flere industrielle symbioser. Carlsberg Danmark mener, at den bedste affaldsanvendelse opnås via vidensdeling. Et af de vigtige værktøjer til at sikre dette er, at vi løbende arbejder sammen med indsamlervirksomheden om at optimere genanvendelsen af deres affaldsfraktioner gennem eksterne audits hos modtageanlægget. Det betyder at Carlsberg kan se et udbytte i en højere grad af videndeling i netværk mellem virksomheder. Kilde: Interview med Susanne Pedersen, Miljøkoordinator hos Carlsberg 34

37 Detailhandel Detailhandlen står for meget store affaldsmængder og har som engroshandlen store forbrændingsegnede affaldsstrømme, jf. tabel 4. Tabel 4 Top5-affaldsstrømme i detailhandel, 2011 Affaldsfraktion Total mængde (ton) Uudnyttet mængde (ton) Andel uudnyttet Forbrændingsegnet Emballage pap Pap Bygge- og anlægsaffald Øvrigt affald % 0% 0% 19% 1% Note: Kilde: Uudnyttet affald tæller affald der går til deponering (med og uden afgift), affald der bliver forbrændt samt affald der bliver opbevaret med henblik på senere forbrænding. Affaldsfraktionerne forurenet og uforurenet jord er ikke medtaget Copenhagen Economics på baggrund af Miljøstyrelsens affaldsdatabase Også her skyldes de store mængder formentlig vanskeligheder ved kildesorteringen. Tallene kunne indikere, at pap, papir, plast og anden emballage, der ikke sorteres, opsamles som forbrændingsegnet. Det gælder formentlig også store mængder af organisk affald. Som det fremgår af boks 9 har COOP for nylig indgået en koncernaftale med en affaldsvirksomhed om nogle specifikke fraktioner papir, pap og plastik. COOP har ingen ordning for udnyttelse af organisk affald, der i dag sendes til forbrændingen sammen med andet forbrændingsegnet affald, der ikke kan sorteres. COOP er dog blevet opmærksom på en virksomhed på Fyn, som kan håndtere det organiske affald og bl.a. håndtere den tidskrævende proces at skille indhold og emballage. COOP ønsker at lave en tilsvarende ordning for hele landet. Potentialevurdering: Potentialet ligger formentlig i at etablere ordninger, der sikrer bedre sortering, fx af organisk affald og indføring af ordninger med indsamlervirksomheder. Symbioser med henblik på energiudnyttelse gennem bioforgasning kan være en løsningsmodel. Branchen består af både store koncerner med mange butikker og af mindre enheder. Opnås store fremskridt i større koncerner kan det give målbare resultater. Branchens muligheder for at reducere spild ligger i øvrigt i at reducere transportemballage og undgå, at der ophobes overskydende varer, der ikke kan sælges, fx levnedsmidler. Samlet set er der dog behov for en række greb for at mindske de meget store mængder af affald i både detail- og engrosledet. COOP har i øvrigt peget på, at regulering i Danmark hindrer implementering af en effektiv løsning på at håndtere organisk affald, som er gennemført i UK. Her har man tilladelse til at køre bl.a. organisk affald væk i de biler, der bringer varer til butikkerne. Det hindrer 35

38 lovgivningen angiveligt i Danmark. Det ville spare virksomheden for store transportomkostninger Boks 9 Coop COOP Danmark hovedaktivitet er detailhandel indenfor dagligvarer og dagligvarebaserede nonfood på det danske marked. Detailhandlen varetages gennem en række kædekoncepter såsom Kvickly, Fakta og Irma. De enkelte butikker ejes dels af COOP og dels af en række selvstændige brugsforeninger. COOP s samlede butiksnetværk strækker sig til over butikker, og samlet set beskæftiger koncernen ca medarbejdere. Kilde: COOP-Koncernens overordnede affaldsstrategi bliver bestemt på koncernniveau og det er derefter op til den enkelte butik at efterleve retningslinjerne. Papir, pap og plastik kildesorteres, så vidt mulig. COOP har bl.a. en aftale med indsamlervirksomheden Marius Pedersen om disse affaldsfraktioner, som sælger affaldet videre med henblik på genanvendelse. Nogle butikker er dog omfattet af den kommunale indsamlingsordning eller har andre løsninger. COOP har også en affaldsfraktion som i det store hele endnu ikke har fundet anden anvendelse end forbrænding til energi. Det gælder butikkernes mængder af bl.a. organisk affald som bl.a. består af beskadigede varer, varer der har overskredet sidste salgsdato eller af anden grund usælgelige varer. Den nuværende lovgivning tillader ikke køretøjerne benyttet til vareudlevering at medtage det organiske affald, og COOP har derfor ikke haft held til at realisere potentialet via en industriel symbiose (i England er lovgivningen anderledes og her har COOP UK implementeret et sådan projekt). På Fyn har COOP startet et pilotprojekt i samarbejde med en privat virksomhed, hvis teknologi muliggør at det organiske affald bliver adskilt fra eventuelle emballage, hvorefter den organiske rest bliver omdannet til biogas. I enkelte af koncernens butikker, bl.a. i Sorø tilbyder man at aftage kundernes emballage fra dagligvarer købt i butikken såsom pap og plast. Modellen har vist sig at generere et overskud. Projektet har imidlertid mødt modstand, da det potentielt set reducerer den affaldsmængde kommunerne normalt sender til forbrænding. Interview med Signe Frese, specialkonsulent, miljøansvarlig, FDB Fremstillingen af kemiske produkter Branchen omfatter en stribe større kemiske virksomheder spredt over en del forskellige lokationer i Hovedstadsregionen. Branchen tæller fx Novozymes, Haldor Topsøe, Dako, Hempel og Chr. Hansen. De største, mest udledende virksomheder står også for en meget betydelig del af den samlede affaldsmængde. Novozymes er allerede uden for Hovedstadsregionen - en nøgleaktør i Kalundborgsymbiosen og har en meget begrænset produktionsaktivitet i Hovedstadsområdet. Farligt affald udgør en stor fraktion, som i begrænset omfang er udnyttet i dag og formentlig går til destruktion og afbrænding. En mindre fraktion er forbrændingsegnet affald. 36

39 Tabel 5 Top5-affaldsstrømme i fremstilling af kemiske produkter, 2011 Affaldsfraktion Total mængde (ton) Uudnyttet mængde (ton) Andel uudnyttet Slam < 10% TS (flydende) Farligt affald Forbrændingsegnet Jern og metal Pap % 90% 100% 0% 0% Note: Kilde: Uudnyttet affald tæller affald der går til deponering (med og uden afgift), affald der bliver forbrændt samt affald der bliver opbevaret med henblik på senere forbrænding. Affaldsfraktionerne forurenet og uforurenet jord er ikke medtaget Copenhagen Economics på baggrund af Miljøstyrelsens affaldsdatabase Potentiale: Udvalgte virksomheder Branchen må indgå i en nærmere undersøgelse af ulighed for at etablere symbioser. Interviews med flere virksomheder indikerer, at der kan være et grundlag til stede for at etablere symbioser, der kan involvere virksomheder i branchen. Chr. Hansen er interesseret i at finde en ny og bæredygtig løsning i forhold til håndtering af et meget koncentreret organisk og proteinholdigt restprodukt fra deres produktion på Avedøre Holme i Hvidovre Kommune. Casen om Chr. Hansen er uddybet i boks 10. Avedøre Holme er som bekendt et industrielt område, hvor også et kraftvarmeanlæg er beliggende. I nærheden ligger endvidere et spildevandsanlæg, som Hvidovre Kommune er medejer af. Kraftvarmeanlæg på Avedøre Holme, Avedøreværket, drives af DONG Energy. Værker har allerede i dag flere enkeltstående symbioser. Værket er positiv over for en dialog om muligheder for at etablere symbioser i tillæg til dem som allerede er etableret i tilknytning til værket. Se boks 11 neden for om Avedøreværket. Der har tidligere været gjort forsøg på at undersøge muligheden for at etablere symbioser på Avedøre Holme med inspiration fra Kalundborgsymbiosen. 16 Der kan ligge et mindre potentialer i at øge udnyttelsen af andre affaldsfraktioner, som i dag udgør kategorien forbrændingsegnet affald. Et eksempel er Novozymes, der udnytter en meget stor del af deres industrielle spildprodukter i dag, men har en genanvendelsesgrad på kun procent på andre affaldstyper Cowi (2001). Forsøget på at etablere et symbiosesamarbejde dengang løb ud i sandet. Interview med Novozymes 37

40 Boks 10 Chr. Hansen Chr. Hansen har en betydelig affaldsfraktion fra sin produktion på Avedøre Holme og nogle mindre, der bl.a. omfatter farligt affald og almindeligt kildesorterbart genanvendeligt affald. Den betydelige affaldsfraktion er et meget koncentreret organisk og proteinholdigt restprodukt fra deres produktion af kulturer og naturlige farver. Chr. Hansen har en interesse i at finde en ny og bæredygtig løsning for nyttiggørelsen af restproduktet. For nuværende kan det ikke betale sig at udvinde proteinen, og Chr. Hansen råder ikke over den egnede teknologi, der kunne gøre det økonomisk bæredygtigt. I dag transporteres restproduktet dagligt på adskillige lastbiler til fordeling til landbrug på Sjælland, der anvender det som gødning. Chr. Hansen produktionsanlæg står foran en udvidelse og opnår i dag ingen kompensation, dvs. betaling, fra landmændene for biproduktet. Chr. Hansens restprodukt på Avedøre Holme er sådan set en parallel til Novo og Novozymes i Kalundborg. Disse to virksomheder har ligeledes et restprodukt, som udnyttes som gødning i Novozymes tilfælde som et produkt NovoGro som sælges på markedet. I forhold til en symbioseløsning på Avedøre Holme kan Chr. Hansen kan også have interesse på forsyningssiden til DONG Energy s Avedøreværk i forhold udnyttelse af vand. Kilde: Chr. Hansen andre fraktioner består af en mindre fraktion af farligt affald som delvis udnyttes samt mindre kildesorterbare fraktioner. Chr. Hansen arbejder løbende med at minimere disse mængder. Interview med Henriette Ølgaard, Fremstillingen af farmaceutiske produkter og råvarer Tilsvarende branchen for kemiske produkter består også branchen for farmaceutiske produkter og rådvarer af en række store globale virksomheder, bl.a. Novo, Lundbeck, Leo Pharma, Alk-Abello, BASF, CMC Biologics mfl. Virksomhederne i denne branche er ligeledes geografisk spredt over regionen med flere, der har faciliteter i Gladsaxe, Bagsværd og Hillerød. De største uudnyttede fraktioner er farligt affald som kan være medicinholdige restprodukter, forbrændingsegnet og, noget deponeringsegnet affald, jf. tabel 6. 38

41 Tabel 6 Top5-affaldsstrømme i fremstilling af farmaceutiske produkter, 2011 Affaldsfraktion Total mængde (ton) Uudnyttet mængde (ton) Andel uudnyttet Farligt affald Forbrændingsegnet Bygge- og anlægsaffald Deponeringsegnet Papir inkl. aviser % 100% 27% 100% 11% Note: Kilde: Uudnyttet affald tæller affald der går til deponering (med og uden afgift), affald der bliver forbrændt samt affald der bliver opbevaret med henblik på senere forbrænding. Affaldsfraktionerne forurenet og uforurenet jord er ikke medtaget Copenhagen Economics på baggrund af Miljøstyrelsens affaldsdatabase De virksomheder som tegner sig for en stor del af produktionen, står formentlig også for en stor del af affaldsproduktionen. Men som vi så i figur 6 i begyndelsen af kapitlet, tyder tallene på, at det uudnyttede affald er mindre koncentreret om de mest affaldsproducerende virksomheder i sammen ligning med andre brancher. Det peger på, at man skal gå bredere ud i en evt. indsats rettet med denne branche. Flere af branchens større virksomheder, bl.a. Novo har allerede omfattende programmer for at reducere affald. Novo indgår som bekendt også i Kalundborgsymbiosen med deres produktionsfacilitet, hvor en stor insulinproduktion foregår. Potentialevurdering: branchen må naturligt indgå i en nærmere afsøgning af symbiosepotentialer. Der skal formentlig identificeres en bredere målgruppe end de mest affaldsproducerende virksomheder. Fremstillingen af fødevarer Fødevareindustrien står for en mindre mængde af de uudnyttede affaldsstrømme sammenlignet med andre industrier. I statistikken fremstår forbrændingsegnet som en betydelig fraktion og i mindre omfang organisk affald. 39

42 Tabel 7 Top5-affaldsstrømme i fremstilling af fødevarer, 2011 Affaldsfraktion Total mængde (ton) Uudnyttet mængde (ton) Andel uudnyttet Forbrændingsegnet Haveaffald Pap Deponeringsegnet Bygge- og anlægsaffald % 0% 0% 100% 16% Note: Kilde: Uudnyttet affald tæller affald der går til deponering (med og uden afgift), affald der bliver forbrændt samt affald der bliver opbevaret med henblik på senere forbrænding. Affaldsfraktionerne forurenet og uforurenet jord er ikke medtaget Copenhagen Economics på baggrund af Miljøstyrelsens affaldsdatabase Interview tyder på, at de større industrielle spillere har gennemført en række tiltag for at nedbringe mængderne af affald. Beauvais som har hovedsæde i Hovedstadsregionen har på deres fabrikker gennemført en omlægning, som betyder, at de nu indgår i en stribe symbioser i forhold til deres spildprodukter og i øvrigt har implementeret en grundigere kildesortering. Det har sparet virksomheden for udgifter til bortskaffelse, jf. boks 11. Virksomheden har dog fortsat løbende udfordringer, bl.a. i forhold til fejlproduktioner, og har ledt efter teknologiske løsninger og samarbejdspartnere for at kunne øge genanvendelsen af enkelte fraktioner. Potentiale: De større produktionsenheder med større homogene affaldsfraktioner bør indgå i en nærmere afsøgning af symbiosepotentialer. Et potentiale kan også ligge i at udbrede best practice, jf. Beauvais-eksemplet. 40

43 Boks 11 Beauvais, Svinninge Beauvais har hovedkontor i Høje Taastrup og fabrikker i Svinninge på Sjælland og i Skovlund ved Varde. Der er tre fabrikker i Svinninge, som producerer survarer (rødkål, asier mv.), marmelade og konserves. Samlet produceres ton madvarer. Virksomheden har et eget spildevandsanlæg. Virksomheden har nået positive resultater ved at sortere. Der er rester fx fra rødbeder, der går til dyrefoder hos lokale landmænd og til et biogasanlæg, og rester fra kød afhentes af DAKA. Slam fra rensning går til biogas. Kilde: Virksomheden har et problem med at sortere fejlproduktioner i emballage og indhold. Tidlige kunne det gå på deponi, men det er ikke en mulighed. I stedet har Beauvais i dag et samarbejde med virksomheden NC Miljø på Fyn, der kan håndtere fejlproduktioner. Virksomheden kildesorterer i øvrigt til genanvendelse af emballage, pap, papir, folie mv. og har en aftale med Marius Pedersen om at aftage disse mængder. Farligt affald (malingrester, lysstofrør, spraydåser mv.), afhentes af M. Larsen. Enviro Support rådgiver om farligt gods. Kildesorteringen har reduceret mængden af forbrændingsegnet affald fra 203 ton i 2011 til 166 ton i Det har betydet en stor gevinst for virksomheden, anslået ½ mio. kr. årligt. En lean-lignende proces har gjort, at man har realiseret besparelsen. Det som ikke kan yderligere sorteres er urent, farvet eller blandet. Virksomheden opgør selv at 98 procent at affaldet genanvendes i I 2011 var andelen 93 procent. Beauvais er et eksempel på at systematisk arbejde med spild kan give resultater. Det er også vigtigt at der er en infrastruktur, dvs. aftagere, der kan håndtere spild. Interview med fabrikschef Carsten Reinholdt Tarp, Beauvais Fremstillingen af gummi- og plastprodukter Branchen omfatter bl.a. Coloplast, Dansac, Icopal, Sundolitt og Trelleborg Sealing Solutions. Branchen har samlet en mindre mængde af uudnyttet affald. Der er en dominerende strøm, som er forbrændingsegnet på ton samt en mindre strøm, der deponeres, jf. tabel 8. 41

44 Tabel 8 Top5-affaldsstrømme i fremstilling af gummi, 2011 Affaldsfraktion Total mængde (ton) Uudnyttet mængde (ton) Andel uudnyttet Forbrændingsegnet Deponeringsegnet Bygge- og anlægsaffald Farligt affald Slam < 10% TS (flydende) % 100% 3% 38% 96% Note: Kilde: Uudnyttet affald tæller affald der går til deponering (med og uden afgift), affald der bliver forbrændt samt affald der bliver opbevaret med henblik på senere forbrænding. Affaldsfraktionerne forurenet og uforurenet jord er ikke medtaget Copenhagen Economics på baggrund af Miljøstyrelsens affaldsdatabase Interviews tyder på, at de store mængder forbrændingsegnet affald skyldes, at affaldet er urent og blandet. Der kan fx være blandinger i affaldet af silikone, plast og pap som betyder, at affaldet ikke kan sorteres i tilstrækkelig rene kategorier til at det kan genanvendes og derfor forbrændes det i dag. En hindring for genanvendelse er også for nogle virksomheder, at rester fra produktionen ikke kan genanvendes i produktionen. I nogle tilfælde møder virksomhederne også teknologiske barrierer for at finde bedre løsninger til at håndtere deres affald. Som det fremgår af beskrivelsen af Trelleborg Sealing Solutions i boks 12 er det ikke muligt at genanvende et restprodukt fra deres produktion. Det betyder, at virksomheden må deponere ca. 400 tons restprodukt om året på deponiet i Skibstrup i Helsingør Kommune. Også Coloplast har store mængder forbrændingsegnet affald og andre mindre, farlige fraktioner, som ikke udnyttes. Barrieren er, at der ikke er fundet en brugbar teknologisk løsning. Fraktionen må håndteres af Kommunekemi som farligt affald, jf. boks 13. Potentiale: Potentialet er formentlig mere begrænset. Der eksisterer tilsyneladende teknologiske hindringer i dag for at opnå en højere genanvendelse af affaldsstrømmene. Mængderne er samlet set mindre, og strømmene er ikke koncentreret på færre virksomheder på samme måde som i nogle af de øvrige brancher. 42

45 Boks 12 Trelleborg Sealing Solutions, Helsingør Trelleborg Sealing Solutions producerer syntetiske teflonbaserede tætningsløsninger til hydrauliske systemer, fx til kraner, landingsstel, roterende dele i vindmøller. 95 procent går til eksport. Der er i Helsingørområdet andre virksomheder på det samme marked. Virksomheden har en stor teflonholdig rest fra produktionen på ca ton årligt, der bliver lagt på et særligt sikret affaldsdeponi i Skibstrup i Helsingør Kommune. Resten indeholder også kobber. Årsagen til deponeringen er, at fraktionen ikke kan brænde. Trelleborg Sealing Solutions har både med Vestforbrændingen og Nordforbrændingen forsøgt gennem projekter at finde en løsning. Da det koster ca kr. pr. ton at deponere denne type affald koster det virksomheden i alt kr. årligt. Omkostningen ville være lidt lavere, hvis restproduktet kunne forbrændes. Virksomheden har derudover de kendte kildesorterede fraktioner og en brændbar blandet fraktion. Virksomheden er miljøcertificeret og arbejder derfor målrettet med at opnå specifikke mål for energi og råvareforbrug. Kilde: Interview med Rene Hansen, Environmental, Health and Safety Manager, Trelleborg Sealing Solutions 43

46 Boks 13 Coloplast, Humlebæk Coloplast udvikler produkter og serviceydelser, der kan lindre følgerne af stomi, inkontinens og sår. Coloplast udvikler produkter og modner produktion i Danmark. Når produktion skal op i fuld skala flyttes den ud, fx til produktionsanlæg i Kina. Coloplast generer varierende mængder af affald og restfraktioner, men har generelt fokus på genanvendelse. Coloplast har meget store mængder af forbrændingsegnet, der ikke er sorteret. Det skyldes, at affaldet består af forskellige plasttyper blandet med papir og dermed ikke er rent. Det forbrændingsegnede udgør mellem 60 og 70 procent af virksomhedens samlede affaldsmængde. Der kan være fraktioner i det forbrændingsegnede affald, som kan sorteres ud. Fx skum som kunne finde andre fraktioner. Der er eksempler på fraktioner i rester fra produktionen, der udvindes, fordi de er værdifulde. Fx er der 1 procent sølv i et restprodukt. Her kan det betale sig at udvinde sølvet. Det sker i et samarbejde med et affaldsselskab i Holland. Coloplast samarbejder med affaldsvirksomheder om den øvrige kildesortering af de kendte fraktioner. Coloplast har en fraktion af klæber i metaltønder, der håndteres af Kommunekemi (dog ikke som farlig affald men fordi de er de eneste der kan separere klæber og metal). Klæberen bruges til stomiposerne der skal sidde på huden. Her har Coloplast ikke fundet en løsning. Klæberen har en høj værdi og Coloplast vil gerne anvende resten og genanvende metaltønden. For Coloplast er det ikke prisen på bortskaffelsen, der er driveren for gerne at gøre noget ved denne fraktion. Det er snarere værdien af råvaren, der er høj, og at mængden er stor. Coloplast har en lille smule restprodukter fra laboratorier, men har ellers ikke store våde spildprodukter. Coloplast forsøger at designe nye produktionslinjer, så spild undgås og sortering bliver mulig. Kilde: Interview med Peter Skals, Senior Environment, Health and Safety Specialist, Coloplast Elforsyning mv. Branchen omfatter bl.a. kraftværket, Avedøreværket og H.C. Ørstedværket samt andre værker. Som det fremgår af tabel 9 udnyttes affaldsfraktioner i meget stort omfang inden for branchen. 44

47 Tabel 9 Top5-affaldsstrømme i elforsyning, 2011 Affaldsfraktion Total mængde (ton) Uudnyttet mængde (ton) Andel uudnyttet Øvrigt affald Bygge- og anlægsaffald Papir inkl. aviser Haveaffald Jern og metal % 0% 0% 0% 0% Note: Kilde: Uudnyttet affald tæller affald der går til deponering (med og uden afgift), affald der bliver forbrændt samt affald der bliver opbevaret med henblik på senere forbrænding. Affaldsfraktionerne forurenet og uforurenet jord er ikke medtaget Copenhagen Economics på baggrund af Miljøstyrelsens affaldsdatabase I interviews er det afdækket, at der allerede er symbioser i Region Hovedstanden som involverer forsyningsvirksomheder. Avedøreværket er således som er en af de store enheder i branchen involveret i flere symbioser, jf. boks 14. Spildvarme fra værket udnyttes. Flyveaske fra kulafbrændingen udnyttes til cement og betonproduktion. Bundaske og slagger fra ovnene udnyttes ligeledes i bl.a. produktion af isoleringsmateriale og i anlæggelsen af veje. Under afsvovlingen af røggassen udskilles gips som også afsættes til gipsproducenter. Det er parallelt til symbiosen mellem Asnæsværket og Gyproc i Kalundborgsymbiosen. Der kan også være andre forsyningsanlæg, bl.a. H.C. Ørstedværket som kunne være aftagere/deltagere i symbioser, fx hvis en symbiose kan resultere i spildprodukter der kan anvendes til bioforgasning. Potentiale: Der kan være yderligere potentialer i at involvere Avedøreværket og andre værker i mulige symbioser bl.a. på Avedøre Holme. 45

48 Boks 14 DONG Energy på Avedøre Holme, Hvidovre DONG Energy s Avedøreværk producerer varme og el og er et multibrændselskraftværk. Ved samproduktion opnås en højere udnyttelsesgrad. Værket bestå af to kraftværksblokke. I den ene blok anvendes primært kul. Den anden blok er et såkaldt multibrændselssystem, som fyrer med naturgas, olie, kul, halm og træpiller. Kilde: Avedøreværket har etableret en række symbioser. Spildvarme, flyveaske fra kulforbrændingen samt bundaske og slagger fra ovnene udnyttes. Flyveasken udnyttes til cement og betonproduktion. Bundaske og slagger udnyttes i bl.a. produktion af isoleringsmateriale og i anlæggelsen af veje. Rensede røggasser resulterer i restprodukter som kan anvendes igen til produkter såsom gips, betonblokke og isoleringsmateriale. Avedøreværket har endvidere en kildesortering, som betyder at 85 procent af øvrigt affald genanvendes. 8 procent deponeres. Det drejer sig bl.a. om kemikalier. Avedøreværket har indgået en aftale med Stena Recycling om affaldshåndteringen på værket. Ifølge kraftværkschefen har Avedøreværket sin egen genbrugsplads. Avedøreværket ser gerne yderligere undersøgelser af muligheder for at etablere flere symbioser på Avedøre Holme. Der kan være mulighed for yderligere udnyttelse af overfladevand, som værket henter ind. Der kan være muligheder mellem procesindustrier i området, fx Chr. Hansen, jf. boks 10 og spildevandsanlægget i Hvidovre Kommune. Slam fra spildevandet kunne oparbejdes til biogas, der kunne bruges til forgasning. Der kan også være muligheder for symbioser mellem virksomheder direkte. Interview med Niels Christian Kjær, kraftværkschef, Avedøreværket 46

49 Kapitel 3 Illustration af potentialet I dette kapitel præsenterer vi illustrationer af potentialet, som symbioser kan bidrage til at realisere i forhold til økonomiske besparelser for de private aktører involveret. Vi antager i beregningen, at øget brug af industriel symbiose kan føre til en højere værdi af affaldsfraktionerne. Dette kan ske igennem en række forskellige kanaler, eksempelvis ved at overkomme den informationsbarriere, der typisk findes i forhold til potentielle aftagere af affaldsprodukter. Denne værdiforøgelse giver anledning til en mere værdifuld genanvendelse af det i forvejen genanvendte affald, samt en øget tilskyndelse til at genanvende det affald, der i dag forbrændes og deponeres. Dette giver en privatøkonomisk besparelse for de involverede virksomheder på mellem mio. kr. for de ti brancher, vi valgte ud i kapitel 2. Det samlede potentiale for alle brancher i Region Hovedstaden estimeres til mio. kr. I vores eksempel antager vi, at industrielle symbioser kan give anledning til større værdi og større genanvendelsesprocenter for ca pct. af affaldet. Beregningerne af gevinsten ved at realisere potentialet illustrerer effekten af, at man øger værdien af affaldsfraktionerne, og i den forbindelse også opnår en højere grad af genanvendelse af det affald, der i dag deponeres eller forbrændes. Det skal understreges, at der ikke på det foreliggende grundlag kan afgøres, om det reelt er muligt at sikre en genanvendelse af det uudnyttede affald gennem symbioser, og hvis det kan, om det svarer til størrelsen af det beregnede potentiale. Industrielle symbioser vil også kunne føre til CO 2-besparelser. Dette vil særligt finde sted, hvis et genanvendt materiale kan erstatte ny produktion af et materiale, der ellers ville give anledning til CO 2-udledninger. Genanvendelse af f.eks. aluminium er et godt eksempel herpå, da genanvendt aluminium i høj grad kan erstatte ny produktion af aluminium, der er meget energi- og CO 2-intensivt. Det har i denne analyse ikke været muligt at beregne CO 2-besparelsespotentialet, da dette forudsætter viden om, hvilke nye materialer, der fortrænges af en bedre genanvendelse. Der er f.eks. stor forskel på, om man bruger byggeaffald som erstatning for jord ved vejkonstruktion, eller til nye bygningskonstruktioner, der f.eks. kan fortrænge nye metalkonstruktioner. Det skal desuden bemærkes, at CO 2 besparelsespotentialet ved en bedre udnyttelse af det affald, der i dag afbrændes, formentlig er relativt lavt. Det skyldes, at det allerede i dag fortrænger fossilt brændsel i kraftvarmeproduktion. Det er dog oplagt, at et symbiosesamarbejde af mere traditionel karakter vil kunne give anledning til CO 2 besparelser. Når virksomheder udveksler f.eks. overskudsvarme i stedet for at producere varmen selv, spares energi og dermed typisk også CO 2 udledninger. Det CO 2 besparelsespotentiale, som vil kunne opnås i et konkret samarbejde vil skulle vurderes ved en analyse af karakteren af det konkrete samarbejde. I Kalundborg Symbiosen er 47

50 CO 2 besparelsen estimeret til at være tons om året, 18 og beregninger foretaget om en potentiel Avedøre Holme symbiose har anslået, at et symbiosesamarbejde ville kunne give anledning til ca tons om året. 19 NISP samarbejdet i UK anslår selv, at det har givet anledning til CO 2 besparelser på 39 mio. ton over 7 år. 20 Estimaterne fra NISP er indrapporteret fra medvirkende virksomheder, som ikke nærmere begrundes, og det har ikke været muligt at vurdere korrektheden af disse. 3.1 Beregningsforudsætninger For at illustrere omfanget af økonomiske besparelser ved en højere værdi af affaldsfraktionerne betragter vi de tre forskellige behandlingsformer: Affald der 1) deponeres, 2) forbrændes og 3) genanvendes. Dette følger kategoriseringen i kapitel 2. I dag kan en enkelt virksomhed typisk generere affaldsstrømme inden for alle tre kategorier. Affald der i dag forbrændes giver værdi i form af el og varme, og affald der genanvendes kan bruges til produktionsinput af tilsvarende eller anderledes produkter, jf. figur 7. Affald der deponeres giver ingen samfundsmæssig værdi ud over værdien i, at affaldet ikke flyder rundt om i samfundet. Figur 7 Affaldsanvendelse Kilde: Copenhagen Economics Vores antagelse er, at værdien af affald som produktionsinput (øverst til højre i figuren) øges. Dette giver en privatøkonomisk besparelse i to dimensioner: 1) for de virksomheder, Cowi (2001). 48

51 der i dag allerede genanvender, og 2) for de virksomheder, der får incitament til at genanvende affald, der ellers ville blive deponeret eller forbrændt. Højere værdi af genanvendelse I dag genanvendes en række affaldsfraktioner til nyt produktionsinput. I Region Hovedstaden er det knap 60 pct. af den samlede industrielle affaldsmængde i alle brancher. Ide ti udvalgte brancher, vi har set nærmere på er andelen kun 38 procent. Ved at indgå i industrielle symbioser 21 vil en del af dette affald kunne anvendes til formål med højere værdi. Værdien af at genanvende forskellige affaldsfraktioner er afspejlet i prisen på at komme af med affaldet til affaldsoperatører, hvilket varierer betydeligt fra fraktion til fraktion. Hvis en affaldsfraktion er nem at behandle og kan bruges til input med høj værdi har fraktionen en lav (måske negativ) pris, hvorimod fraktioner, der kræver høj grad af behandling eller sortering og kun kan bruges til lavværdiformål, koster meget at bortskaffe. Bortskaffelsespriserne på de forskellige fraktioner kan variere fra kr. per ton for batterier til minus 930 kr. per ton for jern og metal, jf. tabel 10. Disse bortskaffelsesomkostninger fastsættes på markedsvilkår og kan variere mærkbart afhængigt af lokale afsætningsforhold, graden af sortering og konkrete forhandlinger. 21 Som nævnt ovenfor definerer vi her industrielle symbioser bredt. Det kan både dække over matching af eksisterende marked løsninger, der ikke har fundet hinanden pga. informationsasymmetri, eller udvikling af ny teknologi eller samarbejder. 49

52 Tabel 10 Bortskaffelsesomkostninger for affaldsfraktioner Fraktion Batterier Pris pr. ton, Region Hovedstaden (kr.) Bygge- og anlægsaffald 1250 / 842 Dagrenovationslignende affald 586 Deponeringsegnet Elektronik Emballage glas Emballage metal Emballage pap Emballage plast Farligt affald Forbrændingsegnet Forurenet jord Gips Glas Haveaffald Imprægneret træ Jern og metal Køleskabe med freon Organisk affald Pap Papir inkl. aviser Plast PVC Slam < 10% TS (flydende) 170 Slam >30% TS (fast) Slam 10-30% TS (blødt) Sten Træ Uforurenet jord Øvrigt affald Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af oplysninger fra RGS-90 og Marius Pedersen I et frit marked vil en øget værdi af affaldsfraktionerne føre til tilsvarende reduktioner i prisen for bortskaffelse. Konkret antager vi, at værdien af affaldsfraktionerne stiger med 50

53 5-25 pct., hvilket giver anledning til tilsvarende reduktioner i prisen for bortskaffelse. Disse besparelser kan vi identificere i de enkelte brancher ud fra deres sammensætning af affald. Højere udnyttelsesgrad I dag afbrændes ca. 19 procent af den samlede affaldsmængde i Region Hovedstaden til energiformål, og 22 procent deponeres (afbilledet i venstre side af Figur ). Deponeret affald skaber ingen økonomisk værdi i sig selv, ud over værdien i at affaldet ikke flyder rundt om i samfundet, og forbrændt affald skaber værdi i form af el og varme. Ved at genanvende affaldet er det dog muligt at opnå en højere værdiskabelse. Vores beregninger illustrerer her, hvor meget økonomisk potentiale der kan hentes, hvis pct. af det affald, der i dag ryger til forbrænding, og 5-25 pct. af det affald, der i dag deponeres i stedet genanvendes. Forskellen i genanvendelsesprocenterne afspejler bl.a. at der i dag er få affaldsfraktioner, der tillades på deponi, således at de lavt hængende frugter formentlig i høj grad er høstet. Dette er i mindre grad tilfældet i forhold til forbrænding af affald. Her er der investeret i affaldsforbrændingsanlæg, og især de kommunale aktører har incitament til at sikre økonomi i anlæggene ved at øge mængden af affald til forbrænding. Vi forudsætter derfor, at genanvendelsespotentialet er højere for det affald, der i dag forbrændes end det, der deponeres. Konkret beregner vi potentialet for økonomiske besparelser ved at antage, at en del af affaldet kan bortskaffes til genanvendelsesværdierne i tabel 10 i stedet for omkostningerne ved forbrænding/deponi (ca. 842/1.250 kr. per ton, jf. tabel 10). Ved at tage udgangspunkt i bortskaffelsesomkostningerne for affald til forbrænding, tager vi implicit højde for den værdi, der skabes i affaldsforbrændingsanlæg, da denne værdi vil være afspejlet i bortskaffelsesomkostningen. Jo højere værdi i affaldsforbrændingsanlæg, desto lavere vil prisen være for bortskaffelse af affald til forbrænding. 3.2 Resultater Vores beregninger illustrerer, at der ved bedre og mere genanvendelse er potentiale for at opnå privatøkonomiske besparelser for ca mio. kr., jf. tabel 11. Det største potentiale ligger i en bedre udnyttelse af det allerede genanvendte samt en højere genanvendelse af affald, der i dag afbrændes. Dette besparelsespotentiale vil blive fordelt mellem de affaldsproducerende virksomheder og affaldsselskaberne. Dette tal siger ikke noget om, hvilke besparelser det rent faktisk er muligt at opnå igennem symbioser, men illustrerer hvilke størrelsesordner, der kan være tale om. 51

54 Tabel 11 Samlet økonomisk besparelsespotentiale Samlet potentiale (mio. kr.) Bedre genanvendelse Mere genanvendelse - forbrænding Mere genanvendelse - deponering Samlet økonomisk gevinst Note: Kilde: For bedre genanvendelse er antaget en øget værdi på 5 25 pct. For bedre udnyttelse af affald til forbrænding er antaget, at pct. kan genanvendes. For bedre udnyttelse af affald til deponi er antaget, at 5 25 pct. kan genanvendes. Copenhagen Economics på baggrund af Miljøstyrelsens affaldsdatabase og omkostningsinformation fra RGS-90 og Marius Pedersen. De brancher, der blev identificeret i kapitel 2, som havende størst potentiale for symbioser udgør ligeledes en stor del af det samlede besparelsespotentiale. Samlet for disse brancher er besparelsespotentialet mellem 50 og 160 mio. kr. De største besparelsespotentialer findes i brancherne opførelse af bygninger og offentlig forvaltning med et potentiale på op til hhv. 39 mio. kr. og 37 mio. kr., jf. figur 8. Figuren illustrerer desuden, at der er stor forskel på i hvilke affaldsfraktioner potentialet ligger i de forskellige brancher, hvilket afspejler den eksisterende udnyttelse af affaldet i disse brancher. I branchen opførelse af bygninger ligger en del af potentialet i en højere genanvendelse af det deponerede affald, hvor potentialet typisk findes i en bedre genanvendelse eller højere genanvendelse af affald til forbrænding. 52

55 Figur 8 Økonomiske potentiale fordelt på brancher Mio. kr Deponeret Forbrændt Genanvendt Note: Kilde: De numeriske værdier angiver den samlede omkostningsbesparelse i mio.kr. Copenhagen Economics på baggrund af Miljøstyrelsens affaldsdatabase og omkostningsdata fra RGS- 90 og Marius Pedersen. 3.3 Kan symbioser realisere potentialet? Som nævnt er ovenstående potentialeberegninger en illustration af, hvor store de privatøkonomiske besparelser vil kunne være ved en større og bedre genanvendelse af affaldsstrømmene i Region Hovedstaden. Denne større og bedre genanvendelse kan f.eks. være et resultat af et øget symbiosesamarbejde i Region Hovedstaden, men er ikke et udtryk for potentialet ved et konkret symbiosesamarbejde i Regionen. Det beregnede besparelsespotentiale kan realiseres på forskellige måder, herunder en øget grad af industriel symbiose eller f.eks. bedre kildesortering. Industriel symbiose vil i denne forstand kunne øge værdien af genanvendelse af affald ved at identificere eksisterende anvendelsesmuligheder eller udvikle nye anvendelsesmuligheder for affald. Som beskrevet tidligere findes der et betydeligt informationsgab, som fører til at mange virksomheder ikke kender til eksisterende behandlings- og/eller anvendelsesmåder af sine affaldsstrømme. Ved at overkomme denne informationsbarriere kan et symbiosesamarbejde føre til en højere genanvendelsesværdi. Et symbiosesamarbejde kan også føre til et øget teknologisk niveau og innovation ved at identificere og udvikle nye behandlingsme- 53

56 toder for affaldet, eller helt ændre affaldets karakter ved at ændre på virksomhedernes produktionsproces for at gøre affaldsstrømmene mere anvendelige. En af de væsentlige grunde til, at nogle affaldsfraktioner udnyttes til lav værdi er, at det er svært eller omkostningsfyldt at sortere forskellige affaldsfraktioner, som er blevet blandet sammen. I bygge og anlægssektoren er dette er typisk problem, hvor en sammenblanding af brugte byggematerialer typisk knuses og bruges som vejbelægning. Ved en bedre sortering af disse materialer vil det være muligt at genanvende nogle af materialerne til at producere f.eks. ny beton, der har en højere værdi. Dette har naturligvis en omkostning, der skal vejes op imod de potentielle fordele. Et andet eksempel er i fødevareindustrien, hvor f.eks. fejlproducerede varer afbrændes, da det er for omkostningstungt at adskille emballage (glas, metal, pap mv.) og det organiske indhold. Der findes i dag teknologier til at lave denne separation, og ved en (bedre) udnyttelse af sådanne teknologier, vil det være muligt at udnytte fraktionerne til en højere værdi. 54

57 Kapitel 4 Overordnede anbefalinger til en regional indsats I dette kapitel sammenfattes undersøgelsen i en række overordnede anbefalinger til den regionale indsats. Som bekendt er der i forlængelse af aftalen om den grønne omstillingspakketruffet beslutning om at gennemføre en national koordineret regional indsats i de fem regioner, herunder i Region Hovedstaden. 22 Anbefalingerne kan dermed tjene til at inspirere den regionale indsats i Hovedstadsområdet. Der tages udgangspunkt i nogle generelle erfaringer med at fremme etableringen af symbioser andre steder fra offentlig side. Dernæst argumenteres der for at en indsats må sigte på at fjerne de informations- og vidensbarrierer, der måtte hindre, at virksomheder og offentlige myndigheder finder sammen om at etablere symbioser. Til sidst opstilles fem overordnede anbefalinger i forhold til en to-sporet indsats i Region Hovedstaden mod hhv. klassiske symbioser og symbioser via markedet. 4.1 Blandede erfaringer med at planlægge symbioser ovenfra En række steder i verden er der gjort forsøg på at etablere symbioser, ikke mindst med inspiration fra Kalundborgsymbiosen. 23 I figur 9 er illustreret, at både i Nordamerika, Asien og adskillige steder i Europa er der arbejdet på at planlægge symbioser Aftalen blev indgået mellem regeringen og enhedslisten i dec Se Erhvervs- og Vækstministeriet (2012). Gibbs (2008). 55

58 Figur 9 Lande med erfaringer med symbioseprojekter Kilde: Center of Excellence in Cleaner Production (2007); Der er bl.a. etableret særlige industriparker flere steder i USA og Canada, hvor det er forsøgt at integrere symbioseprincipper om udvekling af vand, energi og materialer blandt de bosiddende virksomheder. 24 I det vestlige Australien er der etableret en symbiose, Kwinana Industrial Area, der har tung industri som omdrejningspunkt og fokuserer på at udnytte varme og energi og binde kemisk industri og aluminiumsindustrien i området sammen. I Asien, bl.a. i Kina, har man eksperimenteret med at planlægge symbioser mellem grupper af statsejede virksomheder. Også i Skotland er der iværksat et symbioseprogram efter at et antal symbioser var afdækket i et industriområde omkring Edinburgh. 25 I England har National Industrial Symbiosis Programme (NISP) kørt siden 2003 med sigte på at udnytte affald og restprodukter. NISP har givet inspiration til programmer i en række andre lande, bl.a. i Holland, Tyskland, Ungarn og Rumænien. Virksomheden, der på kontrakt for den britiske regering har drevet programmet, har fungeret som rådgiver i flere lande. NISP er beskrevet nærmere neden for i boks Ifølge Gibbs, p , har Kalundborgsymbiosen været en kraftig inspirationskilde hertil og i flere tilfælde blevet brugt til at retfærdiggøre politiske beslutninger om at etablere såkaldte Eco Industry Parks. Harris (2007). 56

59 Boks 15 National Industriel Symbiosis Programme, England The National Industrial Symbiosis Programme (NISP) er et britisk netværksprogram, som drives af den private virksomhed International Synergies på kontrakt med det britiske Department for Environment and Rural Affairs. Programmet, der har kørt siden 2003, blev etableret i et forsøg på at sikre bedre affaldsanvendelse og reducere den deponeringsrelaterede CO 2-emission via industrielle symbioser. Formålet med programmet er en identifikation af restprodukter fra produktionsprocesser, som kan udveksles mellem virksomheder. Typisk involverer udvekslingen en virksomhed som aftager restproduktet fra en anden virksomhed, hvorved restproduktet bliver en del af produktionsprocessen. Dette medfører en gevinst i form af sparede deponeringsomkostninger for den restproducerende virksomhed, mens den aftagende virksomhed eksempelvis substituerer restproduktet for nyt råstof og dermed sparer på inputsiden. NISP samarbejdet samler virksomheder af alle størrelser og på tværs af sektorer. Det anslås at små og mellemstore virksomheder udgør ca. 90pct. af NISP s medlemsbase. Deltagelse i NISP har indtil 2013 været gratis for virksomhederne, men medlemmerne skal nu betale et abonnement afhængig af virksomhedens størrelse. Abonnementet giver afgang til NISP arrangementer, katalog over udbydere og aftagere af affald og eksperthjælp fra programmets konsulenter. På nationalt plan sørger en rådgivende gruppe, bestående af repræsentanter fra det private, for at assistere regionskontorerne og for at programmet er drevet af reelle forretningsmæssige krav. NISP er nemlig bundet af en kommerciel kontrakt med staten, der kræver, at samarbejdet opnår en række samfundsmæssige målsætninger om reduceret CO 2-emission og lavere mængde deponeret industriaffald. NISP s hovedopgave er at formidle kontakten mellem virksomhederne og påvise eksistensen af et samarbejdspotentiale. NISP har regionale kontorer med konsulentteams, der arbejder tæt sammen med virksomhederne i området, for at kortlægge udbydere og aftagere af affaldsstrømmene samt informere om profitabiliteten ved synergisamarbejde. Netværksevents, hvor virksomhederne deler ud af deres erfaringer, og workshops, hvor udbyder- og aftagervirksomheder bliver identificeres, er de værktøjer hvorved NISP søger at overkomme informationsbarrieren. Når potentialet for en industriel symbiose er kortlagt med hjælp fra NISP og parterne er bekendte med hinanden, står de private virksomheder selv for den videre implementering og de kontraktmæssige aftaler. Virksomhedernes eneste ansvar overfor NISP er derefter en løbende indberetning af de miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster symbiosen måtte medføre. NISP programmet sigter især på at overkomme informations- og vidensbarrierer, der normalt bremser potentielle industrielle samarbejder. En rundspørge blandt medlemsvirksomhederne afslørede at de særligt søger hjælp fra NISP til at finde partnere til synergier, inspiration til potentielle synergier, for at få hjælp til at overkomme de tekniske barrierer og til at reducere den kommercielle risiko. Omvendt efterspørger virksomhederne i mindre grad hjælp til at få synergien op at køre og til at administrere det løbende samarbejde. Den fortrolige vidensdeling mellem virksomhederne og NISP om input- og affaldsstrømme, samt konsulenternes erfaring med eksisterende symbioser og videreformidling af potentialet til virksomhederne, er forklaringen på at NISP kan overkomme ovenstående barrierer og en af årsagerne til programmets succes. NISP-samarbejdet vedrører mere end virksomheder, hvoraf ca. 40 pct. har 57

60 Kilde: deltaget aktivt i én eller flere symbioser. Over de sidste 7 år (siden projektet blev nationalt i 2005), har NISP reduceret den industrielle CO 2-emission med 39 mio. ton, fundet bedre udnyttelse af 38 mio. ton affald, sparet 71 mio. ton industrielt vand, og samlet skabt en omkostningsbesparelse på 8,6 mia. kr. Interview med Peter Layborn, Programme Director for NISP, NISP Evaluation (2007), DG Environment (2011) og Copenhagen Economics beregninger. Der er gennemført flere akademiske studier af forsøgene på at etablere symbioser. Konklusionen er, at en symbiose i den kalundborgske, klassiske variant vanskeligt lader sig planlægge og politisk beslutte. Få, planlagte symbioser har haft succes. 26 Det konstateres, at: Despite the best efforts of planners and developers, a planned Kalundborg has yet to develop, with an additional gulf between the expectations raised by this example and the probability of creating it. 27 Det fremhæves, at succesrige symbioser etableres på basis af fælles interesser og netværk mellem virksomheder. De selvorganiserede og markedsbaserede symbioser har større succes. Steve Harris konkluderer i sin undersøgelse af det er en række fælles problemstillinger, der bringer virksomhederne sammen i netværk omkring en symbiose: the networks were originally formed to address common issues that affected the companies in the region. 28 Det er således også erfaringen fra Kalundborg Symbiosen, der er bekræftet i interviews, der er gennemført som led i denne undersøgelse, at symbiosen er groet ud fra et netværk mellem virksomheder og mellem virksomheder og lokale myndigheder i Kalundborg. Netværket og det nære kendskab til hinanden har skabt tillid. Efterhånden bliver netværket et forum, hvor man afsøger løsninger på problemer, man med fordel kunne tackle i fællesskab. Netværket bliver med tiden et sted, hvor man afsøger muligheder for at løse relevante problemer. Tilbagemeldinger fra virksomheder som har deltaget i det engelske NISP-program peger på, at et program som NISP kan have sin berettigelse, fordi det skaber mødesteder for virksomheder, der har restprodukter, som kan nyttiggøres gennem samarbejde. 4.2 Rationalet for en offentlig indsats Rationalet for en offentlig indsats i forhold til at fremme symbioser kan være at bidrage til at fjerne informations- og vidensbarrierer for dannelsen af symbioser. Der kan være et informationsgab, som fører til at mange virksomheder ikke kender til eksisterende behandlings- og/eller anvendelsesmåder af affaldsstrømme. Der kan også Gibbs (2008), p og Chestow (2007) har undersøgt 15 planlagte og 12 selvorganiserede symbioseprojekter. Gibbs (2008), p Harris (2007), 58

61 være et videns- og informationsgab i forhold til at identificere relevante samarbejdspartnere og mulige teknologier og behandlingsmetoder for affaldet, der kan gøre det mere anvendeligt. Der er imidlertid ikke noget der taler for, at det offentlige skal støtte dannelsen eller driften af selve symbioserne. Virksomheder bør selv have tilskyndelse til at danne symbioser i kraft af den gevinst, som de kan opnå i symbiosen, eller markedet skal opdyrke rentable symbioser. I dag vil der i kraft af priserne på markedet og den tilgængelig teknologi være symbioser, der ikke dannes, fordi der ikke vil være gevinster ved dem. En investering i etableringen af en symbiose vil ikke være rentabel, hvis det i dag koster meget lidt at komme af med affaldet, eller hvis symbiosen kræver store investeringer uden, at affaldets værdi forøges. Omvendt kan der være et potentiale ved symbioser, som vil være rentable for virksomhederne, der ikke bliver realiseret i dag, fordi der mangler information om mulighederne for at udnytte affaldet, og hvilken teknologi der skal anvendes. Det er her den offentlige indsats kan sætte ind. Det vil være relevant i forhold til industrier og brancher, hvor symbioser vil være mere komplekse og vil involvere større investeringer, og hvor der i dag ikke udbydes markedsløsninger. Det kan vise sig, at i nogle tilfælde vil en symbiose med en anden virksomhed være en løsning. I andre tilfælde kan det være en indsamlervirksomhed eller en specialiseret rådgiver, der skal peges på som en partner, der kan facilitere en relevant løsning. I nogle tredje tilfælde kan det være en mere simpel affaldsløsning, der skal til, at en virksomhed kildesorterer bedre og derfor kan genanvende mere af sit affald som vil være løsningen. I den grønne omstillingspakke fra december 2012 er der afsæt 10 mio. kr. til at fremme etableringen af industrielle symbioser. En national koordineret indsats skal i det kommende år udrulles i regionerne, herunder i Region Hovedstaden. Denne offentlige indsats bør tage højde og tilrettelægges efter hvilke symbioser, der kan komme på tale. Indsatsen skal tilrettelægges forskelligt afhængigt af, om den sigter mod at etablere klassiske symbioser omkring energi, spildevand og andre restprodukter i geografisk afgrænsede områder, eller om den sigter mod at etablere symbioser via markedet. Klassiske symbioser kan være relevante ganske få steder i Region Hovedstaden. Indsatsen skal her tage højde for informations- og vidensbarrieren, der gælder disse steder i forhold til at vurdere om specifikke strømme vil være rentable for de involverede virksomheder. Den offentlige indsats skal næppe gennemføres med henblik på at planlægge en stor løsning. Tilgangen skal være specifik og konkret rettet mod enkelte strømme. I symbioser via markedet skal indsatsen formentlig rette op på en anden informations- og vidensbarriere og bane vejen for og gøre opmærksom på flere mulige samarbejdskonstellationer og løsninger, der kan udforskes. I denne indsats skal de markedsaktører, der kan udvikle eller tilbyde løsninger, inddrages. 59

62 4.3 Fem anbefalinger Der er fem overordnede anbefalinger i forhold til prioritering af en to-strenget offentlig indsats i Region Hovedstaden rettet henholdsvis mod klassiske symbioser og symbioser via markedet. Anbefalinger i forhold til etableringen af klassiske symbioser 1. Gå efter få områder med koncentrationer af procesindustri og forsyning Der er enkelte områder i Hovedstadsområdet, fx Avedøre Holme, hvor der er en vis koncentration af forsyningsvirksomheder og procesindustri, hvor der kan være et potentiale. Muligvis kan virksomheder andre steder kobles på som satellitter. Den udtrykte interesse for symbiosesamarbejde blandt minimum to virksomheder på Avedøre Holme, der er afdækket i denne undersøgelse, bør følges til dørs. 2. Målret informations- og netværksindsatsen mod at afklare potentiale og interesse for samarbejde Inviter direkte til en afklaringsproces hvor relevante private og offentlige virksomheder, der i et givent område kan udgøre kernen i en symbiose, involveres. I processen skal potentialet afdækkes for specifikke strømme i symbiosen. På baggrund af afklaringen af potentialet skal virksomhederne træffe beslutning om investeringen i specifikke symbioser. Den offentlige indsats kan facilitere denne proces. Det giver god mening, at kommunerne, som i dag har ansvaret lokalet for at føre tilsyn med virksomheder og anvise løsninger for virksomheder, involveres i processen. Anbefalinger i forhold til symbioser via markedet 3. Gå efter udvalgte brancher med store potentialer Der er peget på ti brancher, som har større uudnyttede mængder af affaldsfraktioner og restprodukter, og fraktioner som kan indeholde et potentiale for bedre anvendelse. Mellem disse ti brancher vil der være forskel på, hvor relevante symbioser kan være i forhold til at løse udfordringer og udnytte muligheder med affald og restprodukter. Nogle udfordringer skal formentlig løses gennem bedre kildesortering. Det skal en indledende dialog med virksomheder i de udvalgte brancher afklare. 4. Gå efter større virksomheder med store mængder I de fleste brancher tegner et lille udsnit af virksomhederne sig for en meget stor del af affaldsproduktionen og har store mængder af restprodukter. Det er naturligt, at målrette indsatsen mod et udsnit af virksomheder, som endvidere har egne ressourcer til at vurdere potentialet i symbioser. Der vil formentlig også være mere økonomi for bl.a. affaldsvirksomheder og rådgivere at gå efter større virksomheder og de større mængder. Effekten af at rette indsatsen meget bredt mod mindre virksomheder vil formentlig være begrænset. Symbiosesamarbejder, som involverer de større virksomheder, kan i næste ombæring muligvis udgøre modeller for mindre virksomheder. 60

63 5. Prioritér en åben og involverende informations- og netværksindsats i udvalgte brancher med potentialer Den offentlige branchespecifikke indsats kan sigte på at bane vejen for, at flere affaldsproducenter og mulige aftagere finder hinanden og får afklaret potentialet end ellers ville være tilfældet på markedet i dag. Det giver god mening at involvere relevante indsamlervirksomheder og rådgivere, der allerede opererer i bestemte brancher og kender virksomheders tekniske udfordringer, i indsatsen. Det vil også i vidt omfang være dem, som efterfølgende skal etablere og drive de konkrete symbioseprojekter. 61

64 Litteraturliste Børsen, Affaldsmonopol koster staten 350 mio., 5. marts Center of Excellence in Cleaner Production (2007), Regional Ressource Synergies for Sustainable Development in Heavy Industrial Areas, Curtin University of Technology. Chertow, M. (2000), Industrial Symbiosis: Literature and Taxonomy: Annual Review of Energy and Environment. Chertow, M. (2007), Uncovering Industrial Symbiosis, Journal of Industrial Ecology (special feature on Industrial Symbiosis) Cowi (2001), Industriel symbiose for Avedøre Holme. Rapport udarbejdet for Energistyrelsen. DG Environment (2011), Economic Analysis of Resource Efficiency Policies Ellen MacArthur Foundation (2013) Towards the Circular Economy, vol. 2. Erhvervs- og Vækstministeriet (2012), Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne, erhvervsrettede initiativer i Aftalerne om finansloven for Se: essemeddelelser-2012/ regeringen-ogenhedslisten-enige-om-groenomstillingspakke/aftale-groenneerhvervsrettede-initiativer-i-aftalerne-om-fl13- endelig.ashx. Finansministeriet (2010), Forbrænding af affald- Afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende organisering af affaldsforbrændingsområdet. 62

65 Gibbs, David (2008), Industrial Symbiosis and Eco- Industrial Development: An Introduction, Geography Compass 2/4. Harris, Steve (2007), The Potential Role of Industrial Symbiosis in Combating Global Warming. Ingeniøren, Rockwool spinder ny uld ud af din gamle isolering, 31. august Se: ud-af-din-gamle-isolering ?utc_medium=mobile&utc_source=mobil e&utf_campaign=mobile&force_non_mobile. McKinsey Global Institute, (2011) Resource Revolution. Meeting the world s energy, material, food and water needs. Miljøstyrelsen (2012), Regeringens resssourceplan, oplæg ved Dorthe Hermansen, 23. marts

66 Bilag A Gennemførte virksomhedsinterviews Tabel A.1 Liste med virksomhedsinterviews Virksomhed Interviewperson Titel NCC Construction Denmark Johnny Hansen Områdechef, råstoffer MT Højgaard Pernille Hedehus Fagleder bæredygtighed Frederiksberg Kommune Ole Nielsen Specialkonsulent, affald Carlsberg Susanne Pedersen Miljøkoordinator og Crossliner DT Group Yoann Regent Miljøchef COOP Signe Frese Specialkonsulent, miljø og klima Novozymes Søren Carlsen Senior Director Novozymes Kent Mølsted Head of Corporate Environmental Department Chr. Hansen Henriette Øllgaard Senior Manager, Corporate Social Responsibility Beauvais Carsten Reinholdt Tarp Fabrikschef Coloplast Peter Skals Senior Environment, Health and Safety Specialist Trelleborg Sealing Solutions Rene Hansen Environmental, Health and Safety Manager DONG Energy - Avedøreværket Niels Christian Kjær Hvidovre Kommune Preben Mac Kemiingeniør Marius Petersen Christian Møller Adm. direktør Combineering Lars Vedel Jørgensen CEO Kilde: Copenhagen Economics Kraftværkschef (og bestyrelsesformand for Kalundborg Symbiosis) 64

67 Bilag B Workshop deltagere Tabel B.1 Liste med workshop deltagere Virksomhed Person Titel DAKOFA Ole Morten Petersen Direktør Dansk Industri Sven-Erik Jepsen Chefkonsulent Erhvervs- og Vækstministeriet Maja Lykke Lorenzen Fuldmægtig Kalundborg Symbiosis Niels Larsen Direktør Miljøstyrelsen Charlotte Münter Chefkonsulent Region Sjælland Lars Tomlinson Konsulent Roskilde Universitetscenter Thomas Budde Christensen Forskningsleder Symbiosis Center Lisbeth Randes Projektmedarbejder Kilde: Copenhagen Economics 65