HAM 5595 Tørning Mølle, Hammelev sogn, Gram herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr Sb.nr. 91.

Transkript

1 HAM 5595 Tørning Mølle, Hammelev sogn, Gram herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr Sb.nr. 91. Overvågning af etablering af spildevandsledning på det fredede voldsted ved Tørning Mølle bestilt af Provas. Fund af murrest tilhørende havemur-lignende konstruktion samt opfyldslag fra efter NR. 377

2 Arkæologi Haderslev Rapport Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 3 Administrative data... 3 Topografi, terræn og undergrund... 4 Målesystem... 5 Øvrige data... 6 Udgravningsmetode... 6 Undersøgelsens resultater... 7 Fremtidigt arbejde... 9 Katalog og lister Anlægsbeskrivelser Fundbeskrivelser Anlægssliste Fundliste Tegningsliste Fotoliste Bilag Kontaktark med s Abstract Overvågning af underboring i forbindelse med etablering af spildevandsledning ved det fredede voldsted Tørning Mølle. Der blev i den forbindelse gjort fund af murrester fra efter 1650 i haven bag Møllerens Hus. Murresterne stammer sandsynligvis fra en havemur eller lignende konstruktion. Datering af murresten er sket ud fra fund af keramik. Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Anvendte forkortelser i teksten A 1:Anlægsnummer. Tal angivet med A foran refererer til et anlægsnummer et stolpehul, en grube etc. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (TO-nummer) man kan genfinde anlægget på. x 1: Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i fundnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. TO-1: Tegningsnummer. Det efterfølgende tal angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. 2

3 Arkæologi Haderslev Rapport Undersøgelsens forhistorie Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev blev kontaktet i forbindelse med ønsket om etablering af spildevandsledning ved underboring ved det fredede Tørning Voldsted. Da voldstedet er fredet (fredningsnummer 38095) blev der 18. marts indhentet tilladelse fra Kulturstyrelsen til at foretaget jordarbejde på voldstedet. Herefter blev opstart af overvågning aftalt med bygherre. Tørning Mølle Møllerens hus Tørning Voldsted Alle seks undersøgte felter markeret med rødt. Den hvide bygning med gråt tag længst mod nord er Møllen. Bygningen syd herfor er Møllerens hus. Syd herfor igen ligger borgbanken Tørning Voldsted. Administrative data Oprindeligt administrativt sagsnummer og navn: 15/4654 Tørning Mølle Bygherre: Bygherres kontaktperson: Provas, Fjordagervej 32, 6100 Haderslev Christoffer Lindskov Hansen Sagens opståen: 2. februar. Tørning Mølle, Tørningvej 6, 6500 Vojens ansøger Kulturstyrelsen om tilladelse til udskiftning af kloakering på fortidsmindet Tørning Voldsted. 24. marts. Tilladelse gives fra Kulturstyrelsen. 3

4 Arkæologi Haderslev Rapport 17. august. Overvågning af gravearbejdet påbegyndes. Arbejdet foretages af Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Arbejdet er foretaget efter regning efter aftale med bygherre. Den øvrige sagsbehandling blev foretaget af museumsinspektør Per Ethelberg og Hans Christian H. Andersen, Museum Sønderjylland-Arkæologi Haderslev. Dokumentationsmateriale (fund, s, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Topografi, terræn og undergrund Topografi Overvågningen skulle foretages langs med, hvor felt 1 og 2 befinder sig, samt mellem Møllebygningen og Møllerens hus (felt 3 og 4) og i haven bag Møllerens hus (felt 5). Alle felter befinder sig på nordsiden af det fredede voldsteds store banke. Felt 5 skulle afgraves på en sådan måde, at den nordligste del på ca. 150x100 cm skulle afgraves ned til 220 cms dybde, men resten af feltet mod syd, som målte ca. 300x300 cm skulle afgraves ned i 300 cms dybde. Den sydligste del af feltet skulle indeholde en stor brønd, mens den nordligste del skulle samle rør fra underboringen. Voldsted og mølle Tørning voldsted og mølle har en lang og kompliceret historie. Der er ikke udført store arkæologiske undersøgelser på borgbanken. I 1926 blev der foretaget tre dages forundersøgelse ved en arbejdsmand. Under forundersøgelsen fremkom bygningsrester som murværk og teglstensgulv. Dette er det eneste arkæologiske arbejde, der er udført på det fredede voldsted indtil denne overvågning. Selve borgbanken har været bebygget med borgen Tørninghus. De første skriftlige kilder, som findes om borgen er fra Borgen nedbrændte i 1597 og blev ikke genopbygget. De genanvendte sten, som blev fundet under den nedenunder beskrevne overvågning/undersøgelse, stammer sandsynligvis fra ruinen af borgen. Mølledriften på stedet blev videreført efter at borgen ikke længere var i funktion. SKriflige kilder viser, at der har været mølledrift på stedet siden i hvert fald Dette er første gang, den nævnes i forbindelse med, at Kong Hans opkøber møllen. Der har sikkert været mølledrift på stedet siden middelalderen, men placeringen af denne mølle og den i 1494 benævnte mølle kendes ikke. Der er dog stor sandsynlighed for, at den har været placeret, hvor den nuværende mølle ligeledes ligger. I dag står der en møllebygning fra Tilhørende denne er Møllerens hus lige syd herfor. Denne bygning stammer fra begyndelsen af 1800-tallet set ud fra byggeskikken. Det er umiddelbart øst for denne bygning, at der blev foretaget en undersøgelse i felt 5. Terræn og undergrund Terrænet var stærkt stigende mod syd, hvor den store voldstedsbanke hæver sig op i landskabet. Denne stigning kunne også aflæses i profilerne, hvor lagene over murresten havde et et betydelig fald mod nord. 4

5 Arkæologi Haderslev Rapport Terrænets udformning gjorde, at undergrunden ikke blev nået i det nordligste del af feltet, mens der blev stødt på undergrundsmateriale i en dybde af ca. 175 cm under overfladeniveau i den sydlige del af feltet. Undergrunden bestod og gulligt ler med enkelte småsten. Målesystem Der blev i felt 5 indmålt med en robotstation af mærket Trimble S6 GNSS og indmålt i projektion UTM zone 32 Euref 89. Det drejer sig om 6 målepunkter i profil 1-3 og 2 målepunkter i fladen i feltet. Desuden blev udgravningens feltkant indmålt. Indmålingerne blev foretaget af Tomas Hunniche. Alle målinger er i projektion UTM 32, Euref 89. Profil 1: Målepunkt 1: X: ,2010 Y: ,129 Målepunkt 2: X: ,6080 Y: ,507 Profil 2: Målepunkt 5: X: ,6710 Y: ,867 Målepunkt 6: X: ,1570 Y: ,554 Profil 3: Målepunkt 3: X: ,6340 Y: ,556 Målepunkt 4: X: ,5860 Y: ,892 Fladetegning T2: Målepunkt 7: X: ,9810 Y: ,285 Målepunkt 8 5

6 Arkæologi Haderslev Rapport X: ,5500 Y: ,548 Desuden blev der foretaget topkotemåling på murresten A1. Endelig blev der sat et fix (målepunkt 9) på den eksisterende havemur, så der kunne foretages en måling ned til kampestensfundamentet i felt 4. Dette gav en kotemåling på 17,71 på oversiden af stenene. Punkt 9: X: ,7950 Y: ,709 Kotehøjde: 19,81. Øvrige data Udgravningsstartdato og slutdato: Overvågning foretaget fra 17. august til 27. august. Deltagere: Felt 1 og 2 blev overvåget af arkæolog Anders Hartvig (cand. mag.), mens felt 3 og 4 blev overvåget af arkæolog Signe Lützau Pedersen (cand. mag.). Overvågningen af felt 5 og den efterfølgende undersøgelse af feltet blev foretaget af arkæolog (cand. mag.) med assistance fra udgravningsassistent Niels Michaelsen. Yderligere blev der overvåget afgravning af rende (felt 6) parallelt med Møllerens hus. Denne rende skulle forbinde felt 5 og et borehul. Afgravningen af denne blev fulgt af arkæolog Signe Lützau Pedersen (cand. mag.) 27. august. Entreprenør Øsby Kloakservice, Flovtvej 42, 6100 Haderslev Alle lister er skrevet ind i MUD af. Udgravningsmetode Overvågningen blev dokumenteret løbende ved afgravning. Ved interessante anlæg eller genstande blev der undersøgt nærmere. Ved afgravningen af felt 5 blev der fundet sten og murrester, hvorfor afgravningen blev midlertidigt stoppet for nærmere eftersyn. Da det blev konstateret, at der var tale om en in situ bevaret konstruktion blev der aftalt, at der skulle foretages en undersøgelse: Undersøgelsen blev foretaget dels ved, at der løbende blev gravet ned i entreprenørens arbejdsdybde på 220 cm under overfladeniveau længst mod nord og til undergrundsniveausydligst i feltet, hvor der skulle nedsænkes en stor brønd. Afgravningen blev dokumenteret dels ved, dels ved profil- og fladeoptegning. Der blev oprettet et lokalt målesystem til at fastsætte fladetegningen efterfølgende samt oprettet målepunkter i profilen. Ca. halvvejs i afgravningen, hvor murresten fremkom i fladen, blev der tegnet flade tegning (T2). Anlæggene blev beskrevet og dokumenteret. Profilerne blev renset af. Dernæst tegnet (T1), beskrevet på kontekstark og dokumenteret. Evt. fund blev nummereret og hjemtaget. Afgravningen af den sydligste del af feltet blev foretaget først ned til brolægningen A5, som fremkom i 6

7 Arkæologi Haderslev Rapport profil (profil 1). Denne blev dokumenteret og beskrevet. Dernæst blev resten af feltet afgravet ned til undergrundsniveau ca. 175 cm under overfladeniveau. Afgravningen blev foretaget med entreprenørens maskine, som var en minigraver med en 40 cm bred skovl. Undersøgelsens resultater Denne rapport omfatter overvågningen med fokus på fundene i felt 5. De øvrige felters resultater kan læses i anlægsbeskrivelsen for hvert enkelt felt. I alt blev 13 anlæg registreret (lag i profil, murrest mm.), ti fund blev hjemtaget, 44 s er registreret og to tegninger oprettet. Der fremkom murrester ved overvågningen af felt 5. Der er tale om ca. 5 skifter af en nedrevet mur (A1). Skifterne var ikke sat i forbandt, ligesom der ikke var yderligere fundament end 2 cm lerlag (A2). Samme lerlag havde været brugt til mørtel mellem stenene. På ydersiden mod nord, var muren beklædt med at lag mørtelpuds. Denne side har formodentligt udgjort facaden. Murresten var bevaret i 100 meter i bredden, som svarede til feltets bredde. Den kan være fortsat mod øst og vest. Desuden var den bevaret i en højde af ca. 35 cm. Murresten set fra syd. Fotograf:. 7

8 Arkæologi Haderslev Rapport Muren bestod af genanvendte munkesten, som kan formodes at stamme fra Tørninghus, som lå på borgbanken til det nedbrændte i Stenene var tilhuggede og ikke i god stand. Nogle var ildpåvirkede, andre havde stadig mørtel på. Som nævnt ovenfor var stenene ikke sat i egentligt forbandt, men hovedparten af stenene sad som bindere. Der kan være tale om, at det var den eneste mulighed for at anvende de fragmenterede munkesten. Murens funktion er ukendt. Men det faktum, at der var tale om genanvendte sten i dårlig stand, samt manglen på ordentligt fundament kunne indikere, at der har været tale om en havemurslignende konstruktion. Denne har haft til formål at holde på jordlagene, som kom oppe fra borgbanken. Det var i profilen også tydeligt, at der var jordlag, der stod direkte ind til muren (A3 og A6). Efter murens nedrivning blev den fundne rest overlejret af nedbrydningslag og siden muld. Datering af muren er svær. Der blev fundet et enkelt sideskår (X4) ved muren. Dette sideskår dateres svært til andet end efter Der er tale om et skår i rødbrændt gods, dog sortbrændt på ydersiden. Det er indvendigt glaseret og af ukendt kartype. Generelt kan siges, at fundmaterialet, som blev hjemtaget stammer fra efter 1650 helt op til midten af 1900-tallet. Udover murresterne fremkom også en rest af en brolægning. Denne blev fundet i et højere niveau end muren - ca. 75 cm under overfladen. Brolægningens tilhørsforhold kan ikke etableres. Ca. 1x1 meter var bevaret. Brolægning set fra vest. Fotograf:. 8

9 Arkæologi Haderslev Rapport Fremtidigt arbejde på stedet Arbejdet med spildevandsledningen betragtes som afsluttet, men såfremt, der skal foretages yderligere jordarbejde på voldstedet eller i dets nærhed skal der enten søges dispensation fra fredningen, hvis det er inden for fredningsområdet, eller forundersøges. Haderslev, 31. august Museumsinspektør Litteraturliste Trap, J.P: Danmark, Bind X,1 Haderslev amt, 5. udgave, København Christiansdal og Tørning et lokalhistorisk undervisningsmateriale, Aabenraa

10 Arkæologi Haderslev Rapport Katalog Anlægsbeskrivelse A1 Lag, Stående konstruktion, Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) Murrest sat direkte i lerlag (A2). Bestående af genanvendte munkesten. Stenene er tilhuggede, nogle ildpåvirkede, andre med mørtelrester. Stenene fandtes i alle størrelser og var ikke sat i forbandt. Dog var der et flertal af sten anvendt som bindere. Muren var bevaret i 4-5 skifter. På murens yderside (mod nord) fandtes et ca. 1 cm tykt lag mørtelpuds. Dette er sandsynligvis facaden. Sandsynligvis er der tale om en "havemur" eller lignende konstruktion til at holde på skrænten op til borgbanken. Alternativt kan der være tale om en bygningsrest, men en sådan kan ikke have været med stabil uden fundament og med stenenes ringe beskaffenhed. Datering: efter Topnivellement af murresten: 18,43. Tegninger: T1, T2 Foto: 393/16, 393/17, 393/18, 393/19, 393/20, 393/22, 393/23, 393/24, 393/25, 393/26, 393/33, 393/34, 393/35, 393/39, 393/40, 393/41, 393/42, 393/43 Indgår i: F5 Fund: 4: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, randskår, Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) A2 Lag, Lag, Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) Gult lerlag, der har fungeret som både fundament og mørtel til muren A1. Laget var bevaret i ca. 2 cm tykkelse i bunden. Laget er skarpt afgrænset mod syd op mod lagene A3 og A6. Laget synes ikke opblandet med andre materialer. Datering af laget er efter 1650 baseret på keramikfund i muren A1. Tegninger: T1, T2 Foto: 393/17, 393/18, 393/19, 393/20, 393/25, 393/26, 393/35, 393/39, 393/40, 393/41, 393/42, 393/43 Indgår i: F5 A3 Lag, Lag, Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) Nedbrydnings- eller opfyldslag bestående af gråbrunt sandet ler med tilstedeværelsen af teglbrokker, teglsten og trækul. Laget overlejrer mod vest og nord murresten A1, mens den mod øst synes at grænse op til. Der kan være tale om to forskellige lag, men dette kunne ikke udskilles under udgravningen. Dateringen af laget er efter 1650 baseret på dateringen af de underliggende lag samt fund af en tå i A3. Tegninger: T1, T2 Foto: 393/19, 393/20, 393/21, 393/24, 393/25, 393/26, 393/39, 393/40, 393/41, 393/42, 393/43 Indgår i: F5 10

11 Arkæologi Haderslev Rapport Fund: 1: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, tå, Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) ( ) 3: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, randskår, Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid A4 Lag, Lag, Nyere tid ( ) Smuds- eller brugsflade til brolægning A5. Mørkgråt sandet lerlag, der ligger umiddelbart over brolægningen A5. Datering: efter Tegninger: T1 Foto: 393/14, 393/21, 393/24, 393/39, 393/41, 393/42, 393/43 Indgår i: F5 Fund: 5: Sideskår, ubestemt, Yngre Middelalder ( )-Nyere tid ( ) A5 Lag, Konstruktion, Nyere tid ( ) Brolægning med tilhørende sandet lerlag, der har fungeret som fundament/underlag. Grågult sandet ler med hånd til hovedstore sten. Brolægningen kunne ses i profil 1 mod vest samt mod syd i fladen. Der blev blotlagt ca. 1x1 meter af brolægningen, der ikke kunne spores andre steder end de nævnte. Den største sten målte ca. 40x45 cm, men hovedparten af stenene var noget mindre. Det højeste punkt på brolægningen lå ca. 75 cm under overfladeniveau. Det underliggende lag til brolægningen kunne følges i profil 2 mod nord, men der var ingen tilstedeværelse af sten her. Datering: efter Tegninger: T1 Foto: 393/14, 393/15, 393/16, 393/18, 393/21, 393/22, 393/23, 393/24, 393/27, 393/28, 393/29, 393/30, 393/31, 393/32 Indgår i: F5 Fund: 2: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, randskår, Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) A6 Lag, Lag, Nyere tid ( ) Nedbrydningslag eller planerings-/opfyldslag med materiale fra nedbrydning som teglstumper, mørtel og trækul. Gul-gråt sandet ler. Datering: efter Tegninger: T1 Foto: 393/19, 393/20, 393/22, 393/25, 393/26, 393/33 Indgår i: F5 A7 Lag, Lag, Nyere tid ( ) 11

12 Arkæologi Haderslev Rapport Nedbrydningslag eller planerings-/opfyldslag med materiale fra nedbrydning som teglstumper og trækul. Brunt sandet ler. Datering: efter Tegninger: T1 Foto: 393/14, 393/18, 393/19, 393/20, 393/21, 393/25, 393/41, 393/42, 393/43 Indgår i: F5 A8 Lag, Lag, Nyere tid ( ) Moderne planerings-/opfyldslag. Tegninger: T1 Foto: 393/14, 393/18, 393/19, 393/20, 393/21, 393/24, 393/41, 393/42 Indgår i: F5 A9 Lag, Lag, Nyere tid ( ) Moderne planerings-/opfyldslag. Laget kunne kun iagttages på østprofilen (profil 2). Tegninger: T1 Foto: 393/19, 393/20 Indgår i: F5 A10 Lag, Lag, Nyere tid ( ) Nedbrydningslag. Laget kunne iagttages på østprofilen (profil 2) samt på dele af nordprofilen (profil 3). Tegninger: T1 Foto: 393/18, 393/19, 393/20, 393/40, 393/41, 393/42, 393/43 Indgår i: F5 A11 Lag, Lag, Nyere tid ( ) Nedbrydningslag beståene udelukkende af mørtel. Det stammer fra nedbrydningen af muren A1, som var pudset med mørtel mod nord. Laget kunne kun iagttages mod nord i profil 3. Datering: efter Tegninger: T1 Foto: 393/18, 393/24, 393/33, 393/34, 393/35, 393/39, 393/40, 393/41, 393/42, 393/43 Indgår i: F5 12

13 Arkæologi Haderslev Rapport A12 Lag, Lag, Nyere tid ( ) Nedbrydnings- eller planeringslag i gulligt-mørkegråt sandet ler. Datering: sandsynligvis efter Tegninger: T1 Foto: 393/33, 393/34, 393/35, 393/39, 393/40, 393/41, 393/42, 393/43 Indgår i: F5 F1 Udgravningsteknisk, Udgravningsfelt, Udateret Felt til etablering af rør til underboring sydvest for Møllerens hus. Ingen fund. Placering (UTM zone 32 (Euref 89)): X: ,07 Y: ,89 Foto: 393/1, 393/2 Fund: 9: Sideskår, ubestemt, Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) F2 Udgravningsteknisk, Udgravningsfelt, Udateret Felt til etablering af rør til underboring nordvest for Møllerens hus. Ingen fund. Placering (UTM zone 32 (Euref 89)): X: ,73 Y: ,69 Foto: 393/4, 393/5, 393/6, 393/7 F3 Udgravningsteknisk, Udgravningsfelt, Udateret Felt til etablering af rør til underboring nord for Møllerens hus. Ingen fund. Placering (UTM zone 32 (Euref 89)): X: ,99 Y: ,26 F4 Udgravningsteknisk, Udgravningsfelt, Udateret Felt til etablering af rør til underboring umiddelbart nord for felt 5. Feltet er placeret i smøgen mellem Møllerens hus og møllebygningen. Ved afgravning fremkom murrester, der blev dokumeteret. Der er tale om et kampestensfundament med enkelte skifter mur bevaret. Hvad bygningen har udgjort og dateringen heraf er uvist, men løsfund fra opgravning tyder på, at der er tale om murværk fra efter Der kan være tale om en forgænger til den nuværende møllebyging. Fundamentet lå ca. 200 cm under overfladeniveauet i felt 5. Se beskrivelse i afsnittet "målesystem". Placering (UTM zone 32 (Euref 89)): X: ,93 13

14 Arkæologi Haderslev Rapport Y: ,72 Foto: 393/8, 393/9, 393/10, 393/11, 393/36, 393/37, 393/38 Består af: U9 Fund: 10: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, stjert/hank/øre, Efterreformatorisk tid ( )- Nyere tid ( ) Fund af kampestensfundament og mursten i Felt 4. Fotograf: Signe Lützau Pedersen. F5 Udgravningsteknisk, Udgravningsfelt, Udateret Felt til etablering af rør til underboring øst for Møllerens hus. Fund af murrester, brolægning og opfyldslag. Placering (UTM zone 32 (Euref 89)): X: ,19 Y: ,88 Foto: 393/12, 393/13, 393/14, 393/15, 393/16, 393/17, 393/18, 393/19, 393/20, 393/21, 393/22, 393/23, 393/24, 393/25, 393/26, 393/27, 393/28, 393/29, 393/30, 393/31, 393/32, 393/33, 393/34, 393/35, 393/39, 393/40, 393/41, 393/42, 393/43, 393/44 Består af: A1, A2, A3, A4, A5, A6, A7, A8, A9, A10, A11, A12, A13, U1, U2, U3, U4, U5, U6, U7, U8 Fund: 1: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, tå, Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid 14

15 Arkæologi Haderslev Rapport ( ); 2: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, randskår, Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ); 3: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, randskår, Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ); 4: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, randskår, Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ); 5: Sideskår, ubestemt, Yngre Middelalder ( )-Nyere tid ( ); 6: Keramik diverse, Middelalder-Nyere tid ( ); 7: Kridtpibe, Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ); 8: Vinduesglas, Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) F6 Udgravningsteknisk, Søgegrøft, Udateret Søgegrøft bag Møllerens hus. Fundtom. Afgravet i ca. 1 meters dybde og ca. 15 meters længde. Placering (UTM zone 32 (Euref 89)): Nordende: X: ,88 Y: ,17 Sydende: X: ,80 Y: ,48 U1 Udgravningsteknisk, Målepunkt, Nutid Målepunkt i profil 1. X: ,2010 Y: ,129 (UTM zone 32 (Euref 89)) Tegninger: T1 Indgår i: F5 U2 Udgravningsteknisk, Målepunkt, Nutid Målepunkt i profil 1. X: ,6080 Y: ,507 (UTM zone 32 (Euref 89)) Tegninger: Indgår i: T1 F5 15

16 Arkæologi Haderslev Rapport U3 Udgravningsteknisk, Målepunkt, Nutid Målepunkt i profil 3. X: ,6340 Y: ,556 (UTM zone 32 (Euref 89)) Tegninger: Indgår i: T1 F5 U4 Udgravningsteknisk, Målepunkt, Nutid Målepunkt i profil 3. X: ,5860 Y: ,892 (UTM zone 32 (Euref 89)) Tegninger: Indgår i: T1 F5 U5 Udgravningsteknisk, Målepunkt, Nutid Målepunkt i profil 2. X: ,6710 Y: ,867 (UTM zone 32 (Euref 89)) Tegninger: Indgår i: T1 F5 U6 Udgravningsteknisk, Målepunkt, Nutid Målepunkt i profil 2. X: ,1570 Y: ,554 (UTM zone 32 (Euref 89)) Tegninger: Indgår i: T1 F5 U7 Udgravningsteknisk, Målepunkt, Nutid Målepunkt i flade i felt 5. X: ,

17 Arkæologi Haderslev Rapport Y: ,285 (UTM zone 32 (Euref 89)) Tegninger: Indgår i: T1 F5 U8 Udgravningsteknisk, Målepunkt, Udateret Målepunkt i flade i felt 5. X: ,5500 Y: ,548 (UTM zone 32 (Euref 89)) Tegninger: Indgår i: T1 F5 U9 Udgravningsteknisk, Målepunkt, Kotefixpunkt, Udateret Kotefixpunkt etableret på havemur for at få et topnivellement på kampestensfundamentet i felt 4. X: ,7950 Y: ,709 Kotehøjde: 19,81. (UTM zone 32 (Euref 89)) Indgår i: F4 17

18 Arkæologi Haderslev Rapport Fundbeskrivelse 1 Keramik/historisk tid, Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, tå, Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) 1 stk. tå. Rødbrændt gods. Indvendigt glaseret. Datering: efter Tegninger: Anlæg: T2 A3, F5 2 Keramik/historisk tid, Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, randskår, Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) 2 stk. randskår fra 2 forskellige kar. Rødbrændt gods. Indvendigt glaseret. Skår 1: Drejerille på ydersiden under randens læbe. Glaseret og hornmalet med gullig-hvis maling. Stammer sandsynligvis fra fad. Skår 2: Drejeriller på ydersiden langs karrets hals. Skåret er fra det oprette stykke på halsen. Karret er sandsynligvis en kuglepotte/stjertpotte eller lignende rund form. Skårene er fundet mellem stenene på brolægningen (A5). Datering: efter Anlæg: A5, F5 3 Keramik/historisk tid, Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, randskår, Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) 1 stk. sideskår. Rødbrændt gods. Indvendigt glaseret. Ukendt kartype. Datering: efter Tegninger: Anlæg: T1 A3, F5 4 Keramik/historisk tid, Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, randskår, Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) 1 stk. sideskår. Rødbrændt gods, dog sortbrændt på ydersiden. Indvendigt glaseret. Ukendt kartype. Datering: efter Anlæg: A1, F5 18

19 Arkæologi Haderslev Rapport 5 Keramik/historisk tid, Sideskår, ubestemt, Yngre Middelalder ( )-Nyere tid ( ) 1 stk. sideskår. Gråt gods. Uglaseret. Jydepotte-agtigt godt. Ukendt kartype. Datering: middelalder til nyere tid. Fundet i laget over brolægningen (A4). Anlæg: A4, F5 6 Keramik/historisk tid, Keramik diverse, Middelalder-Nyere tid ( ) 20 stk. lerkarsskår løsfundet i forbindelse med afgravningen af felt 5. Kartyper: stjertpotter, fade, stob og kande. Datering: fra middelalder - nyere tid. 2 stk. tæer fra 2 forskellige kar. Tå 1: Rødbrændt gods. Indvendigt glaseret. Tå 2: Lyst gråt gods. Uglaseret. 4 stk. sideskår fra min. 1 kar. Grå-sort gods. Uglaseret. Kuglepotte eller lignende kartype. 1 stk. hank. Sort gods. Uglaseret. Fra kande eller lignende kartype. 15 stk. glaserede skår: 1 stk. randskår i porcelæn. Glaseret på begge sider. (Nyere tid/moderne). 6 stk. sideskår. Rødgods. Indvendigt glaseret samt gul hornmaling på 3 af skårene. Kartype: stjertpotter og fade. 2 stk. sideskår. Gult-gråt gods. Indvendigt glaseret. 1 af skårene har gul hornmaling. 5 stk. randskår. Rødgods. Indvendig glasur. 1 af skårene har bemaling på randens inderside. 1 stk. randskår. Stentøj. Udvendigt glaseret. Afsatstil hank bevaret. Kartype: stob eller kande. Anlæg: F5 7 Keramik/historisk tid, Kridtpibe, Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) 3 stk. kridtpibeskaftfragmenter løsfundet i forbindelse med afgravningen af felt 5. Anlæg: F5 8 Glas, Vinduesglas, Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) 2 stk. vinduesglasfragmenter løsfundet i forbindelse med afgravningen af felt 5. Anlæg: F5 19

20 Arkæologi Haderslev Rapport 9 Keramik/historisk tid, Sideskår, ubestemt, Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) 1 stk. sideskår. Løsfundet i forbindelse med afgravning af felt 1. Sortbrændt gods. Uglaseret. Kartype: kuglepotte. Datering: efter Anlæg: F1 10 Keramik/historisk tid, Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, stjert/hank/øre, Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) 3 stk. skår fra min. 1 kar. Løsfundet i forbindelse med afgravningen af felt 4. Rødbrændt gods. Indvendigt glaseret. Skår 1: Tå. Skår 2: Sideskår. Skår 3: Rand fra stjert. Uglaseret. Datering: efter Anlæg: F4 20

21 Arkæologi Haderslev Rapport Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Tegn. Indgår i Består af A1 Lag Stående konstruktion Efterreformatorisk tid ( )- Nyere tid ( ) T1, T2 F5 A2 Lag Lag Efterreformatorisk tid ( )- Nyere tid ( ) A3 Lag Lag Efterreformatorisk tid ( )- Nyere tid ( ) T1, T2 F5 T1, T2 F5 A4 Lag Lag Nyere tid ( ) T1 F5 A5 Lag Konstruktion Nyere tid ( ) T1 F5 A6 Lag Lag Nyere tid ( ) T1 F5 A7 Lag Lag Nyere tid ( ) T1 F5 A8 Lag Lag Nyere tid ( ) T1 F5 A9 Lag Lag Nyere tid ( ) T1 F5 A10 Lag Lag Nyere tid ( ) T1 F5 A11 Lag Lag Nyere tid ( ) T1 F5 A12 Lag Lag Nyere tid ( ) T1 F5 A13 Lag Lag Nyere tid ( ) T1 F5 F1 Udgravningsteknisk Udgravningsfelt Udateret F2 Udgravningsteknisk Udgravningsfelt Udateret F3 Udgravningsteknisk Udgravningsfelt Udateret F4 Udgravningsteknisk Udgravningsfelt Udateret U9 F5 Udgravningsteknisk Udgravningsfelt Udateret A1, A2, A3, A4, A5, A6, A7, A8, A9, A10, A11, A12, A13, U1, U2, U3, U4, U5, U6, U7, U8 F6 Udgravningsteknisk Søgegrøft Udateret U1 Udgravningsteknisk Målepunkt Nutid T1 F5 U2 Udgravningsteknisk Målepunkt Nutid T1 F5 U3 Udgravningsteknisk Målepunkt Nutid T1 F5 U4 Udgravningsteknisk Målepunkt Nutid T1 F5 U5 Udgravningsteknisk Målepunkt Nutid T1 F5 21

22 Arkæologi Haderslev Rapport U6 Udgravningsteknisk Målepunkt Nutid T1 F5 U7 Udgravningsteknisk Målepunkt Nutid T1 F5 U8 Udgravningsteknisk Målepunkt Udateret T1 F5 U9 Udgravningsteknisk Målepunkt, Kotefixpunkt Udateret F4 22

23 Arkæologi Haderslev Rapport Fundliste Fund Materiale Genstand Datering Anlæg 1 Keramik/historisk tid Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, tå 2 Keramik/historisk tid Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, randskår 3 Keramik/historisk tid Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, randskår 4 Keramik/historisk tid Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, randskår Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) A3, F5 A5, F5 A3, F5 A1, F5 5 Keramik/historisk tid Sideskår, ubestemt Yngre Middelalder ( )-Nyere tid ( ) A4, F5 6 Keramik/historisk tid Keramik diverse Middelalder-Nyere tid ( ) F5 7 Keramik/historisk tid Kridtpibe Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) 8 Glas Vinduesglas Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) 9 Keramik/historisk tid Sideskår, ubestemt Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) F5 F5 F1 10 Keramik/historisk tid Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, stjert/hank/øre Efterreformatorisk tid ( )-Nyere tid ( ) F4 23

24 Arkæologi Haderslev Rapport Tegningsliste Tegnin g Målestok Type Anlæg Fund Beskrivelse Dato Tegner T1 1:20 Profiltegning A1, A2, A3, A4, A5, A6, A7, A8, A9, A10, A11, A12, A13, U1, U2, U3, U4, U5, U6, U7, U8 3 Tegning af profilerne 1-3 i felt Mette Sørensen T2 1:20 Plantegning A1, A2, A3 1 Det nordligste af felt 5 i niveau Mette Sørensen 24

25 Arkæologi Haderslev Rapport Fotoliste Billed Motiv Anlæg Filmtype Dato Fotograf 393/1 Felt 1 efter afgravning set fra syd F1 digitalt 393/2 Felt 1 efter afgravning set fra syd F1 digitalt Anders Hartvig Anders Hartvig 393/3 Smal passage mellem møllen og møllerens hus inden opgravning set fra vest digitalt Anders Hartvig 393/4 Felt 2 under afgravning set fra nordvest F2 digitalt 393/5 Felt 2 efter afgravning set fra vest F2 digitalt 393/6 Felt 2 efter afgravning set fra vest F2 digitalt 393/7 Felt 2 efter afgravning set fra vest F2 digitalt Anders Hartvig Anders Hartvig Anders Hartvig Anders Hartvig 393/8 Felt 4 efter afgravning. Fund af kampestensfundament. Set fra nord F4 digitalt Signe Lützau Pedersen 393/9 Felt 4 efter afgravning. Fund af kampestensfundament. Set fra nord F4 digitalt Signe Lützau Pedersen 393/10 Felt 4 efter afgravning. Fund af kampestensfundament. Set fra nord F4 digitalt Signe Lützau Pedersen 393/11 Felt 4 efter afgravning. Fund af kampestensfundament. Set fra nord F4 digitalt Signe Lützau Pedersen 393/12 Felt 5 under afgravning. Set fra vest A13, F5 digitalt /13 Nordligste del af felt 5 under afgravning. Set fra vest A13, F5 digitalt /14 Brolægning i profil 1 (vestprofil) i felt 5 efter afgravning af ca. 80 cm. Set fra øst. A4, A5, A7, A8, F5 digitalt /15 Nordligste del af felt 5 under afgravning. Set fra syd. A5, F5 digitalt /16 Teglstensmur i nordligste del af felt 5. Set fra nord. A1, A5, F5 digitalt /17 Teglstensmur en detail under afgravning. Set fra nord. A1, A2, F5 digitalt /18 Nordligste profil (profil 3) i felt 5 efter afgravning i ca. 180 cm dybde. Set fra syd. A1, A2, A5, A7, A8, A10, A11, A13, F5 digitalt /19 Profil 2 (østprofil) i felt 5. Set fra vest. A1, A2, A3, A6, A7, A8, A9, A10, A13, F5 digitalt

26 Arkæologi Haderslev Rapport 393/20 Profil 2 (østprofil) i felt 5. Set fra vest. A1, A2, A3, A6, A7, A8, A9, A10, A13, F5 digitalt /21 Profil 1 (vestprofil) i felt 5. Set fra øst. A3, A4, A5, A7, A8, A13, F5 digitalt /22 Profil 3 (nordprofil) i felt 5. Set fra syd. A1, A5, A6, F5 digitalt 393/23 Profil 3 (nordprofil) i felt 5. Set fra syd. A1, A5, F5 digitalt /24 Profil 3 (nordprofil) i felt 5. Set fra syd. A1, A3, A4, A5, A8, A11, A13, F5 digitalt /25 Detail længst mod nord i profil 3 (østprofil). A1, A2, A3, A6, A7, F5 digitalt 393/26 Detail længst mod nord i profil 3 (østprofil). A1, A2, A3, A6, F5 digitalt /27 Afgravning af det sydligste af felt 5. Set fra nordvest. A5, F5 digitalt /28 Afgravning med brolægning i felt 5. Set fra nord. A5, F5 digitalt /29 Brolægning i felt 5. Set fra nord. A5, F5 digitalt 393/30 Brolægning i felt 5. Set fra nord. A5, F5 digitalt 393/31 Brolægning en detail. Set fra nord. A5, F5 digitalt 393/32 Brolægning en detail. Set fra vest. A5, F5 digitalt 393/33 Murrest i nordprofil (profil 3). Set fra syd. A1, A6, A11, A12, F5 digitalt 393/34 Murrest i nordprofil (profil 3). Set fra syd. A1, A11, A12, F5 digitalt /35 Murrest en detail i nordprofil (profil 3). Set fra syd. A1, A2, A11, A12, F5 digitalt /36 Fundamentsrest i felt 4. Set fra øst. F4 digitalt 393/37 Fundamentsrest i felt 4. Set fra øst. F4 digitalt 393/38 Fundamentsrest i felt 4. Set fra øst. F4 digitalt /39 Murrest en detail i nordprofil (profil 3). Set fra syd. A1, A2, A3, A4, A11, A12, F5 digitalt

27 Arkæologi Haderslev Rapport 393/40 Murrest en detail i nordprofil (profil 3). Set fra syd. A1, A2, A3, A10, A11, A12, F5 digitalt /41 Murrest i nordprofil (profil 3). Set fra syd. A1, A2, A3, A4, A7, A8, A10, A11, A12, F5 digitalt /42 Murrest i nordprofil (profil 3). Set fra syd. A1, A2, A3, A4, A7, A8, A10, A11, A12, A13, F5 digitalt /43 Murrest i nordprofil (profil 3). Set fra syd. A1, A2, A3, A4, A7, A10, A11, A12, F5 digitalt /44 Arbejdsbillede af. Set fra syd. F5 digitalt Niels Michaelsen 27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42