Forundersøgelsesrapport

Transkript

1 Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: Abstract Moesgaard Museum har fra d. 10. til d. 15. april 2015 foretaget en arkæologisk forundersøgelse af et 2,2 ha stort område ved Lisbjergbuen i Lisbjerg. Der blev lagt 8 søgegrøfter i nord syd gående retning, som blotlagde større områder med vådbundsforekomster, samt enkelte forhistoriske anlæg i form af gruber og stolpehuller. De sporadisk forekommende bebyggelsesspor, kunne ud fra keramikfund dateres til ældre førromersk jernalder, og de lå primært i den vestlige del af det undersøgte område. Der kunne der ikke udredes strukturer i form af huse, hegn eller lignende, og der er sandsynligvis tale om spor fra aktivitet, der skal knyttes til en tidligere undersøgt bebyggelse sydvest for lokaliteten (Klokhøje I, sb. nr.: /146). Resultaterne af forundersøgelsen gav ikke anledning til yderligere undersøgelse, og arealet kunne frigives umiddelbart efter forundersøgelsens afslutning. Fig. 1: Prøvegravningens placering umiddelbart syd for Lisbjerg Parkvej.

2 Forhistorie Primo april 2015 modtog Moegaard Museum telefonisk en forespørgsel fra Center for Byudvikling og Mobilitet vedrørende eventuelle fortidsminder på et 2,2 m2 stort område på matr. 20a, Lisbjerg. D. 20. april meddelte Grethe Skriver Jensen fra Center for Byudvikling og Mobilitet pr. e mail, at man ønskede en forundersøgelse. Moesgard Museum udarbejdede et budget som blev godkendt af KUAS d. 5. maj 2015 og bygherre d. d. 8. juni Administration Udgifterne til forundersøgelserne påhvilede iflg. Museumsloven 26, stk. 2 og 27 stk. 4 bygherre, som i dette tilfælde var Center for Byudvikling og Mobilitet, Århus Kommune, kontaktperson var Grethe Skriver Jensen. Der blev udarbejdet et budget på sagen forud for forundersøgelsen lydende på kr ,52 De samlede udgifter beløb sig til kr. Kr ,29 Originaldokumentation og fundmateriale opbevares i museets magasin og arkiv under journalnr. FHM Den digitale dokumentation findes på museets arkivserver og i MUD. Følgende numre knytter sig til sagen: A nr.: A1 95 X nr.: X1 4 F nr.: F1 7 T nr.: T1 Topografi Det undersøgte område er højt beliggende, nord for Egådalen. I store dele af det undersøgte område (centralt i den nordlige del) er der på de høje målebordsblade registreret et vådområde, hvilket også kunne konstateres under forundersøgelsen i form af udtørrede (drænede) tørvelag, gytjedannelse mm. Nordvestligt på arealet var terrænet højtliggende og tørt, men her var muldlaget til gengæld meget tyndt med nedslidning af undergrunden til følge. I den sydlige del af arealet skråner terrænet voldsomt. Muldjorden er leret og varierer voldsomt i tykkelse fra cm. Undergrunden er generelt leret og med en del sten. På Fund og Fortidsminder, kulturarv.dk kan man konstatere, at der i området umiddelbart mod vest er påtruffet en del anlæg fra oldtid med spredte dateringer fra stenalder til ældre jernalder.

3 Målesystem Anlæg og fund er målt ind med GPS i UTM system 32 (Euref 89). Måledata er bearbejdet med ArkDigi og omdannet til MapInfo filer således at plantegningsmaterialet er dokumenteret som vektoriserede digitale data. Øvrigt Forundersøgelsen blev foretaget af arkæolog Julie Lolk (daglig leder) og arkæolog Morten Larsen d april Gravemaskinearbejdet blev varetaget med rendegraver af Niels Nielsen, der var hyret gennem Brd. Berg via Terp Maskinstation. Vejret var solrigt og tørt med enkelte byger. Fig. 2: Denne smukke fladehuggede flintdolk (X2) blev fundet under prøvegravningen. Metode Der blev trukket nord syd orienterede søgegrøfter gennem området med en indbyrdes afstand af m. Sydøstligt i området lå der i forvejen en stor bunke jord fra tidligere anlægsarbejde, som vi undlod at grave væk. Derfor er den østligste søgegrøft ikke ført helt igennem. Hvor det skønnedes nødvendigt, blev der foretaget udvidelser på søgegrøfterne. Der blev endvidere gravet ca. 3 meter ned i 4. søgegrøft fra øst centralt i vådområdet, for at afklare, hvorvidt der var yderligere tørvehorisonter under gytjen, der kunne være fundførende. Dette var ikke tilfældet, og hullet blev dækket umiddelbart efter af sikkerhedshensyn.

4 I 3. søgegrøft fra vest fremkom en fladehugget flintdolk. I et område på ca. 2 x 10 meter omkring fundstedet blev et ca. 30 cm tykt tørvelag afgravet. Men der fremkom ikke yderligere fund. Efter at gravemaskinearbejdet var afsluttet, blev søgegrøfterne og alle de konstaterede anlæg målt ind med GPS. Enkelte af anlæggene blev også snittet og registreret med foto. Den fremkomne keramik blev hjemtaget. Resultater Der er registreret 95 anlæg hvor af en del er vådbundsforekomster og spor efter nedgravning gennem tørven. Dertil kommer spredte stolpehuller, gruber, grøfter og andre nedgravninger. Der er desuden registreret 3 fund af keramik, der består af rødbrændte skår og sortglittede skår begge dele med tynde afrundede rande, der peger i retning af en datering til ældre førromersk jernalder ( f. Kr.). Dette harmonerer umiddelbart med udseende af de store gruber, som keramikken er fundet i. Fig. 3: Her ses søgegrøfter og anlæg. Fundstedet for den fladehuggede flintdolk( X2) er markeret med en pil.

5 Der kunne ikke udredes huse eller andre bebyggelsesstrukturer. Der har muligvis været huse på det tørt og højtliggende areal nordvestligt i det undersøgte område. Men grundet hård nedslidning kan huse med lettere konstruktioner, hvilket er almindeligt i førromersk jernalder, være forsvundet. Til gengæld fremkom der i kanten af vådområdet en meget smuk og intakt fladehugget flintdolk (X2) af type IIID Typen er sjælden og skal dateres til den senere del af senneolitikum ( f. Kr.) (Lomborg, 1973). Som nævnt under Anlæg og fund, skal de sporadiske spor fra oldtid formentlig dateres til førromersk jernalder, periode I, f. Kr. og til senneolitikum ( f. Kr.). Der er ikke umiddelbart påtruffet anlæg eller genstande fra andre perioder. Fremtid Der kunne der ikke udredes strukturer i form af huse, hegn eller lignende, og der er sandsynligvis tale om spor fra aktivitet, der skal knyttes til en tidligere undersøgt bebyggelse sydvest for det undersøgte område (Klokhøje I, sb. nr.: /146). Resultaterne af forundersøgelsen gav ikke anledning til yderligere undersøgelse, og arealet kan frigives til videre anlægsarbejde.