F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R HAVNETOLDKAMMERET NYBORG KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand-Høyer Journalnummer: / Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Havnevej 2, 5800 Nyborg Betegnelse: Havnetoldkammeret Fredningsår: 1950 Omfang: Den fritliggende bygning (1856). BYGNINGSBESKRIVELSE Havnetoldkammeret ligger med facaden ud til Østerhavns bassin og med nordsiden ud til Havnegade, umiddelbart syd for Nyborgs Bykerne. Bygningen er gulkalket og pudset med refendfugning i to stokværks højde over gråpudset, høj sokkel. Bygningen er piloteret på egepæle, og der er en lille krybekælder under bygningen mod nord. Taget er et lavt, valmet skifertag med nyere tagvinduer samt to gulpudsede skorstenspiber og en flagstang i rygningen. Bygningen prydes af en hvidtet, hovedgesims, kordongesims samt et hvidtet bånd lige over soklen. Vinduerne er nye, rundbuede, koblede korspostvinduer med tre ruder i nederste ramme. Hoveddøren er en traditionelt udført, tofløjet, bosseret fyldingsdør med vifteopsprosset, rundbuet overvindue. Hovedindgangen er centralt placeret i sydfacaden i en let fremhævet, etfags midtrisalit. Foran døren er en granittrappe med sorte støbejernsværn. I den østre gavl er en blændet, rundbuet åbning samt en ny, traditionelt udført og højtsiddende, tofløjet fyldingsport med pyramidebosser og fire rude. Porten sidder tilbagetrukket i den tykke mur, hvorved der skabes en repos foran porten. Over porten er en rundbuet bræddeinddækning. Alt træværk er malet mørkt grønt, og over hver muråbning er der markeret et spidsbuet stik i pudsen. Døre og vinduer er udført i kopi efter de oprindelige. Bygningen set fra Havnegade fra nordøst. I det indre er indrettet kiropraktorklinik omkring den oprindelige hovedtrappe i det centralt placeret trapperum. Klinikken indeholder reception, kontorer, træningssal, køkken, toiletter, røgten- og behandlingsrum. En ældre grundplan er mestendels bevaret eller genskabt. Dog er det tidligere pakrum i stueetagens nordre halvdel opdelt i mindre rum, mens den vestre halvdel af førsteetagen er lagt sammen til træningssal. Tagetagen er inddraget til klinikfaciliteter, og der er adgang til denne ad en nyere, intern trappe og ad en oprindelig loftstrappe. Materialeholdningen er overvejende traditionel med bræddegulve, pudsede vægge og lofter. Dog ses nye parket- og linoleumsgulve, pladelofter og flere vægge med synligt

3 3 bindingsværk. Af ældre bevarede bygningsdele og -detaljer skal udover trapperne nævnes, bræddegulve, tagkonstruktionen, en brandboks på første etage, hvis understøtning er synlig i stueetagen, brystningspaneler på første etage, et- og tofløjede fyldingsdøre, hvoraf nogle er hentet andetsteds, gerichter og hængsler. BYGNINGSHISTORIE Nyborg opstod i 1100-tallet i bunden af Nyborg Fjord, en placering der var godt beskyttet og samtidig kunne besejles. Nyborg Slot blev opført i slutningen af 1100-tallet og byen blev anlagt nord for slottet. I 1200-tallet blev slottet udbygget til et kongeligt kastel. Vor frue Kirke blev opført som hovedkirke i 1300-tallet og i løbet af 1300-tallet opstod middelalderbyen mellem Kirkeholmen og Slotsholmen. Byen bestod af torvet foran kirken, de øst-vest gående og parallelle gader Nørregade og Kongegade og herimellem Mellemgade. Stadsgraven Rosenbækken - eller Skidtgraven kan i dag spores i Skippergades forløb og bag Kongegade. Middelalderbyens udstykninger var smalle og bygningerne var bygget sammen i husrækker. Middelalderfæstningen blev nedlagt i 1550 erne og fæstningsbyen blev anlagt. Inden for voldanlægget blev etableret randgader/voldgader og Nyenstad mod øst, ligesom Torvet blev anlagt som ridebane og turneringsplads. Kanalen parallelt med torvet blev etableret få år senere. Fæstningen blev udvidet i 1660 erne og vest for slottet blev en ny vold anlagt. Bykernen fortættedes og gader og pladser blev defineret. Nyborgs opståen som fæstningsby og de dermed givne udviklingsbetingelser kan stadig aflæses i bykernen indenfor fæstningsanlægget, der indtil midten af 1800-tallet udgjorde en fysisk og politisk grænse for byens udvikling. Bykernen bestod i 1700-tallet mestendels af bindingsværkshuse, men i 1797 hærgede en bybrand, og omkring halvdelen af byens huse nedbrændte. Havnetoldkammerbygningen ligger for enden af havnebassinet, hvor dens flagstang er synlig fra lang afstand. Ved genopbygningen blev gaderne rettet ud og gjort bredere, Nygade og Lille Kongegade blev anlagt, og bygningerne blev opført med afskårne hjørner for at lette eventuelt fremtidigt brandslukningsarbejde. I 1800-tallet og ind i 1900-tallet begyndte byen at brede sig uden for fæstningsområdet i forbindelse med den voksende trafik over Storebælt og handel, industri, undervisnings- og forsorgsinstitutioner havde stor betydning for byens vækst. Fæstningen blev endeligt nedlagt i 1869, men Nyborg var garnisonsby frem til 1913.

4 4 Fra slutningen af 1300-tallet foregik al skibsfart fra Holmens skibsbro og i denne periode lå der kun en beskeden skibsbro nord for den nuværende midtermole. Men denne blev erstattet i 1700-tallet, da der blev bygget en skibsbro til besejling med større skibe på den nuværende havns plads. Fra 1820 erne foregik skibstrafikken fra de Østerhavn, og Holmens skibsbro blev nedlagt i I 1830 erne kunne havnen rumme skibe til losning og ladning. Da Nyborg Dæmning (Strandvejen) muliggjorde opfyldning fik man i 1855 den lille beskyttede Vesterhavn. I 1859 kunne havnen rumme 59 skibe. Færgelejerne kom til i 1883, 1890 og senere og i 1900-tallet blev de store moleanlæg etableret i vesterhavnen. Sundtolden blev ophævet i 1857 og Krydstoldvæsnet i Havnetoldkammeret blev opført i efter tegninger bygningsinspektør Carl August Møller. Toldkammerfunktionen blev nedlagt i 1971, hvorefter bygningen blev anvendt til forskellige erhverv. I 2003 blev bygningen gennemgribende istandsat og delvist tilbageført til den ældste, kendte grundplan fra 1946 efter en tidligere ombygning i 1980 erne. I stueetagen 1946 var forstuen flankeret af en vejenbod mod øst (i dag reception) og toldbetjentkontor mod vest (i dag kontor), i resten af etagen var pakrum som i dag er indrettet til personalekøkken mod nordøst, behandlingsrum mod nordvest samt til omklædning, wc og røgtenrum i den resterende del. På første etagen var der i den østre halvdel toldkontor mod syd, bag ved dette toldforvalterkontor med brandboks samt arkiv og wc. I den vestre del var der kontorer til tolder og toldassistent, pakrum og arkiv. Den vestre del er i dag gymnastiksal mens rumdelingen i den østre stort set er bibeholdt, dog er der en nyere intern trappe i det tidligere toldkontor. KILDER Nyborg da voldene stod. Henning Henningsen. Bryggeriet Carlsminde Kommuneatlas Nyborg. Bevaringsværdier i byger og bygninger Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Nyborg Kommune MILJØMÆSSIG VÆRDI Havnetoldkammerets miljømæssige værdi knytter sig til den markante og solitære placering i havnen i direkte forlængelse af Østerhavns havnebassin, hvor bygningen indgår som en væsentlig

5 5 del af det tidligere officielle havnemiljø. Bygningen formidlede tidligere overgangen mellem havnen og byen, ved at vende sin repræsentative facade ud mod havnen og de sejlende. Tidligere var denne orientering endnu tydeligere, da der foran bygningen var adgang til vandspejlet via en rampe og en trappe. KULTURHISTORISK VÆRDI Toldboderne hørte til købstadshavnenes tidligste bebyggelse. De var nødvendige, når der skulle opkræves told og afgifter til staten på de varer, som skibene medbragte. Toldboden i Nyborg er opført i Arkitekten bag var Carl August Møller, der på daværende tidspunkt fungerede som kgl. bygningsinspektør på Fyn. Bygningens udseende er typisk for toldboder, der blev bygget fra 1830 erne og frem til ca Toldboderne fra denne periode havde et klassicistisk præg med helvalmede tage, rundbuede vinduer samt kalkede og kvadermønstrede facader og var ofte opført i to etager. Bygningen har en karakteristisk placering ved den gamle skibsbro med facaden vendt mod vandet, således at tolderne kunne spejde efter indkomne skibe og på toldbodens tag ses stadig et af toldbodernes kendetegn - nemlig flagstangen. Tekst af Østfyns Museer Havnetoldkammeret set fra sydvest. Den kulturhistoriske værdi ved Havnetoldkammeret knytter sig således overordnet til bygningen som en repræsentant for de karakteristiske toldkamre med klassicistiske træk her senklassicistiske med lavt skifertag og kvaderfugning. Den tidligere funktion som havnetoldkammer kan aflæses i hoveddørens placering ud til havnebassinet samt i østre gavls, nu blændede, portåbninger, hvor man kunne laste og losse gods. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre og delvist genskabte planløsning i stue- og førsteetagen, særligt til hovedtrapperummet, der har udgjort den officielle ankomst med tilstødende kontorer. Særligt skal også nævnes det oprindelige brandsikre skab, hvis understøtninger kan ses i stueetagen samt loftstrappen og fløjdørene på første etage. Hertil kommer de øvrige ældre bygningsdele og -detaljer samt de traditionelt udførte, nyere bygningsdele som døre og vinduer, der understøtter det oprindelige senklassicistiske stilideal. ARKITEKTONISK VÆRDI Havnetoldkammerets arkitektoniske værdi knytter sig til den solitært beliggende og klart definerede, sluttede bygningskrop, der fremtræder myndig i kraft af proportioneringen, det lave skifertag, de dekorative elementer og hovedindgangen. Den overvejende

6 6 symmetriske komposition, den høje sokkel og skorstenspiberne samt den ensidede orientering mod vandet bidrager ligeledes til den arkitektoniske værdi og det stringente ydre. Mens den dekorative kvaderfugning på delikat vis bryder de overpudsede murflader, og særligt vinduernes spidsbuede stik er virkningsfulde, når man er tæt på bygningen, mens gesimserne er synlige fra lang afstand. Den arkitektoniske værdi i det indre knytter sig primært til den bevarede planstruktur i den søndre del ud mod vandet, hvor hovedtrappen udgør bygningens funktionelle og naturlige centrum, hvorfra der er adgang til de højloftede, lyse rum. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til bygningen som repræsentant for et tidligere havnetoldkammer og dermed til den solitære beliggenhed og orienteringen mod havnen. De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den pælefunderede, toetagers kvaderpudsede bygningskrop med pudset sokkel, lavt, valmet skifertag, skorstenspiber, flagstang samt til de dekorative elementer. Hertil kommer døre og vinduer udført i kopi, granittrappen, lamper og støbejernsværn. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. Hovedindgangen. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre og genskabte del af planløsningens i stue- og førsteetagen, til hoved- og loftstrappen samt tagetagens tagkonstruktion. Endvidere kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bindingsværksvægge, ældre bræddegulve, en- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter, hængsler, brystningspaneler, det brandsikre skab samt den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Umalede beslag på vinduer, bør males på traditionel vis. Synligt bindingsværk i indervægge bør overpudses og males på traditionel vis, da det er den historisk korrekte fremtræden.