F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLIPSHAVNS LODSSTATION NYBORG KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: / Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Slipshavnsvej 51, 5800 Nyborg Betegnelse: Slipshavns Lodsstation Fredningsår: 1978 Omfang: Lodsstationen (ca ). BYGNINGSBESKRIVELSE Slipshavn ligger på en pynt vest for Knudshoved på halvøen, der adskiller Storebælt og Nyborg Fjord. Slipshavn omfatter en samling meget forskellige bygninger, der ligger ved en lille havneplads, heriblandt Slipshavns Lodsstation, der ligger syd for havnepladsen på et mindre skanseanlæg sammen med to udhusbygninger og en mindre bygning. Kun lodsstationsbygningen er omfattet af fredningen. Lodsstationen er en toetages, grundmuret, pudset og hvidmalet bygning med skiferklædt heltag. I rygningen er to skorstenspiber med sokkel, gesims og røghætte, og i tagfladerne ses i alt fire nyere ovenlysvinduer samt to ældre tagvinduer nærmest rygningen. Den let fremspringende sokkel er sortmalet, og langsiderne opdeles af en enkel kordongesims og afsluttes øverst af en profileret gesims. Midt for vestre langside er en nyere, men traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med et opdelt overvindue, og herover er et sortmalet felt med ordene kongeligt lods contoir skrevet med messingbogstaver. I stueetagen er de ældre korspostvinduer med opdelte nedre rammer bevaret, mens der på første sal og i tagetagen er nyere termovinduer udført som henholdsvis korspostvinduer og torammede vinduer. Under samtlige vinduer er der sortmalede skifersålbænke. På østsiden er en grundmuret halvtagsbygning med paptag og et ældre korspostvindue mod nord, et ældre etfags vindue mod øst, og mod syd er trappetrinnet fra et tidligere dørhul bevaret. Lodsstationen ligger på et mindre skanseanlæg. I det indre er en ældre planløsning bevaret med symmetriske grundplaner og en gennemgående hovedskillevæg på begge etager. I stueetagen er en gennemgående forstue, hvor den ældre hovedtrappe står modsat hoveddøren. Til hver side er to stuer, og fra den nordøstre stue er der adgang til et lille køkken i halvtagsbygningen. Under trappen er et lille toilet. På første sal er stuerne placeret mod vest, mens de sekundære funktioner som køkken, garderobe, bad og soveværelse er placeret mod øst. Tagetagen er også udnyttet med et fordelingsrum samt et gavlværelse i hver ende. Spidsloftet er uudnyttet og her ses tagkonstruktionen og skifertagets underside.

3 3 Bygningen har både nyere overflader som linoleumsgulve, væg-tilvæg tæpper, listelofter, foldedøre og plane branddøre samt traditionelle overflader som bræddegulve, terrazzogulve og pudsede vægge og lofter. Der er bevaret ældre bygningsdetaljer, herunder døre, gerichter og brystningspaneler. BYGNINGSHISTORIE I middelalderen fungerede Slipshavn som Nyborgs havn indtil Christian III ( ) anlagde en ny stor skibsbro inde ved Strandporten. Slipshavns første skanse blev anlagt i 1656, som beskyttelse for de danske orlogsfartøjer. I og 1700-tallet udarbejdede militæringeniører planer for en ny fæstningsby ved Slipshavn. I planerne omsluttede forsvarsværker hele spidsen af halvøen, og inden for værkerne var tegnet en by med et regelmæssigt gadenet. Ingen af de i alt fire planer blev dog til noget. Skansen blevet ombygget ad flere omgange senest i 1808, hvor den blev fuldført som redoute et åbent søbatteri. Området har også spillet en vigtig rolle som toldsted og lodsstation, i 1883 blev jernbanen ført til Slipshavn, og i 1843 blev den toetages bygning opført som toldbygning for strømtoldvæsenet. Den strategiske placering på skansen gjorde bygningen velegnet til overvågning af farvandene. I havnen lå to vagtskibe, der sørgede for at passerende skibe lagde til og betalte deres told. Under 1. Verdenskrig blev stedet anvendt som base for vandflyvere og u-både. I dag danner Slipshavn rammen om Marinehjemmeværnets aktiviteter, og der er derfor normalt ikke offentlig adgang området. Supplerende bygningshistorie ved Østfyns Museer: Fra 1400-tallet og indtil 1857 skulle udenlandske fartøjer betale strømtold til Danmark, når de passerede Store- og Lillebælt. Der har derfor ligget vagtskibe ved Nyborg og senere Slipshavn, som skulle sikre, at tolden blev betalt. I 1843 blev der opført en egentlig toldbygning inde i skansen. I underetagen havde strømtolden og skibsklareringen kontor, mens karantænevæsenet havde hjemme i øverste etage. Bygningen fungerede desuden som privatbolig for stedets ansatte, deres familier og tjenestefolk. Strømtolden blev som nævnt ophævet i 1857, og lodsvæsenet overtog toldbygningen, der i 1859 blev ombygget til boliger for tre lodsfamilier. I 1974 blev hovedlodsstationen på Slipshavn nedlagt og flyttet til Spodsbjerg.

4 4 KILDER Kommuneatlas Nyborg, Bevaringsværdier i byer og bygninger 1994, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Nyborg Kommune. Østfyns Museer MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Slipshavns Lodsstation knytter sig til bygningens placering på halvøen, der adskiller Storebælt fra Nyborg Fjord, hvor den indgår i et enestående, strategisk placeret kulturmiljø. Hertil kommer bygningens beliggenhed midt i skansen, der er et fredet fortidsminde, og samspillet med de øvrige bygninger inde mellem voldene. Grundet bygningens højde og det omgivende flade landskab er Slipshavns Lodsstation synlig på lang afstand, både fra land- og vandsiden, hvilket gør den til et pejlemærke ved indsejlingen til Nyborg Fjord. KULTURHISTORISK VÆRDI Slipshavns Lodsstation har kulturhistorisk værdi idet bygningen indgår som en vigtig og central del af fortællingen om Nyborg både som politisk, militært og infrastrukturelt knudepunkt. Hertil kommer, at bygningens oprindelige funktion som lodsstation er aflæselig i bygningens placering på skansen, hvorfra der er vidt udsyn over skibene på bælt og fjord fra stuerne i den toetages bygning. Således har den strategiske placering med tiden ændret funktion fra en forsvarsmæssig funktion til en servicefunktion. Ligeledes har teksten over hoveddøren kongeligt lods contoir kulturhistorisk værdi, idet den beretter om funktionen på opførelsestidspunktet. Der er en lille halvtagsbygning på østsiden. I det indre knytter den kulturhistoriske funktion sig til den ældre planløsning med symmetriske grundplaner og en gennemgående hovedskillevæg på begge etager. Til stueetagens gennemgående forstue med hovedtrappen placeret mod øst ligesom de øvrige sekundære rum som køkkener og toilet/badeværelse, og stuerne placeret mod vest. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer som hovedtrappen med drejede balustre og svungen håndliste, de en- og tofløjede fyldingsdøre med tidstypiske indstukne hængsler og greb, de profilerede gerichter og brystningspanelerne, der på første sal er de oprindelige.

5 5 ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi ved Slipshavns Lodsstation knytter sig til den fritliggende bygnings enkle og monumentale fremtoning i et stramt klassicistisk udtryk med stort set symmetriske facader, skiferklædt heltag, tofløjede fyldingsdøre med opdelt overvindue og korspostvinduer med opdelte nedre rammer, der netop er kendetegnende for den klassicistiske stilperiode. Bygningen fremstår pragmatisk med et minimum af dekoration, kun kordon- og hovedgesimsen bryder de plane, pudsede facader. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier ved Slipshavns Lodsstation knytter sig i det ydre til det fritliggende bygningsvolumen med halvtagsbygningen med grundmurede, pudsede facader og skiferklædt heltag med to traditionelle skorstenspiber med dekorative røghætter samt halvtagsbygningens paptag. Hertil kommer den sorte sokkel, kordon- og hovedgesimsen, de ældre korspostvinduer, skifersålbænkene, de ældre støbejernstagvinduer, granittrappen og den nyere, men traditionelt udførte hoveddør med fyldinger og overvindue samt påskriften på facaden. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning. Indgangssiden vender mod vest. Syd for lodsstationen ligger en udhusbygning. De bærende fredningsværdier ved Slipshavns Lodsstation knytter sig i det indre til den ældre, symmetriske planløsning med den gennemgående hovedskillevæg, stuer placeret mod vest og sekundære rum mod øst. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer, herunder hovedtrappen med samtlige detaljer, en- og tofløjede fyldingsdøre, indstukne hænglser, greb, gerichter og brystningspaneler. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Det anbefales at undersøge facadens, vinduernes og hovedørens oprindelige farveholdning. Endvidere anbefales det at styrke bygningens oprindelige planløsning på første sal, ligesom det anbefales at fremdrage bygningens oprindelige overflader og traditionelle materialeanvendelse.