VÆRSLEVSTIEN En rejse gennem natur og kultur ad den nedlagte jernbane fra Skovbakkerne ved Værslev til Gørlev Station
|
|
- Margrethe Davidsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VÆRSLEVSTIEN En rejse gennem natur og kultur ad den nedlagte jernbane fra Skovbakkerne ved Værslev til Gørlev Station Værslevstien går lige forbi den gamle Forsinge stationsbygning. Foto CC. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen Ny udgave 2012
2 INDLEDNING Værslevstien går mellem Kalundborg og Gørlev og er en del af det regionale stisystem i Vestsjælland. Fra Skovbakkerne ved Værslev og til Gørlev fører stien ad det gamle, nedlagte jernbanespor. Denne strækning er ca.14 km lang, og vi har undersøgt strækningen for, hvilke planter og dyr der findes her. Formålet med undersøgelsen var i første omgang at lave en udførlig floraliste. Men stiens fysiske udformning er så iøjnefaldende, at vi også beskæftiger os med de kulturspor, der møder den rejsende. Og endelig har vi bemærket os de dyr, som vi har mødt på de mange besøg på stien. Figur 1. Et kort over strækningen. UNDERSØGELSEN Fra efteråret 2010 og gennem 2011 samt forår 2012 har Carsten utallige gange cyklet og gået ad Værslevstien. Hans har været med nogle gange og har deltaget i den botaniske del af undersøgelsen. Merete Crone har cyklet stien igennem i foråret 2011 med opmærksomheden rettet imod fuglene. Bagerst i rapporten er der en liste over de fugle, der er observeret langs stien. Anne Clausen har hjulpet med at redigeret rapporten. Tak til både Merete og Anne. VÆRSLEVSTIENS HISTORIE Jernbanen blev anlagt i og togdriften ophørte i Siden blev stien etableret på den gamle jernbanelinie som et spor, hvor man kan gå og cykle, og det er tilladt at ride i den østlige side af banelegemet, dog kun i den tidligere del af Hvidebæk kommune. Stiens lige og jævne forløb gennem landskabet minder hele tiden den rejsende om, at dette er en nedlagt jernbanestrækning. I hvert fald mindes man om det, når man nordfra først møder Forsinge gamle stationsbygning (se forsiden), dernæst Jerslev og Store Fuglede stationer for til sidst at ende på Gørlev Station. Man møder også gamle ledvogterhuse undervejs. I dag er stationerne Forsinge, Jerslev, St. Fuglede og Gørlev private boliger. Området omkring Jerslev station er overtaget af Simatek, en maskinstation, der laver industrifilteranlæg. 2
3 Figur 2. Modellen er udført af Gert Henriksen. Denne type damptog, fra 1903, var i mange år i drift på Værslevbanen. Modellen er lavet af genbrugsmaterialer. Hovedparten er pap, der ved påførsel af en speciel lak bliver stenhårdt. Foto CC. Figur 3. Jerslev station Foto CC. 3
4 Figur 4. Gørlev Station. Foto HC. Stien går som et lige spor gennem landskabet. For det meste er der udsigter over det stærkt opdyrkede landskab. Til tider er stien omgivet af træer og krat. Det er som om, man bevæger sig gennem en grøn tunnel. Fra tid til anden passeres gårde, huse, haver og bymæssig bebyggelse. Figur 5. En bro fører en vej over stien ved Bakkendrup, og stien fortsætter i en løvtunnel. Foto CC. 4
5 KILOMETERSTENENE De trekantede betonkilometersten viser afstanden fra Slagelse til stenen. Øverst angives antal km fra Slagelse, og nedenunder meterafstanden i 100 m. Stenene stod i banens østside for hver 100 m. En del står endnu på deres oprindelige plads, men mange er væltede eller fjernet. Nogle er ødelagt ved maskinslåning, som desværre foretages ret hårdhændet mod bl.a. stenene og levende hegn. Figur 6. En kilometersten. Foto CC. BANENS AFGRÆNSNING Den tidligere jernbane har i hele sin længde været afgrænset mod det åbne land af hovedsageligt egetræspæle med 3 jerntråde mellem pælene. Denne afgrænsning var placeret i begge sider, som regel langs banegrøfterne, og hegnet skulle hindre kreaturer og andet adgang til banen. Mange af pælene og jerntråd findes endnu, og de har sikkert stået der i 50 år eller mere, men rigtig meget er fjernet ved markarbejde. 5
6 Figur 7. Hegn med tre jerntråde. Foto HC. KRÆGEHEGN Nogle steder findes tætte, levende hegn langs stien, som højst sandsynligt har været med til at holde dyrene på marken og borte fra banen. Nord for Bøgelundsbakken findes et sådant hegn, nemlig et ca. 40 m langt Krægehegn og vest for Fugledegård et ca. 30 m langt Krægehegn. Kræge er en ældgammel form for blomme, som er indført til Danmark allerede i vikingetiden. Både frugter og blade på Kræge ligner slåens frugter og blade, men de er større. En Kræge er normalt kuglerund og 2-4 cm, og de sidder ofte to og to. Da Kræge for længst er udkonkurreret af nutidens forædlede blommer, er Kræger ikke almindelige. De findes hist og her i det vestsjællandske landskab som forvildede, typisk i levende hegn. At se et hegn udelukkende af Kræger og i disse længder, er meget ualmindeligt, og hegnene er bevaringsværdige, derfor er det lidt uheldigt, at man ved beskæring/slåning også beskadiger disse hegn. 6
7 Figur 8. Kræghegnet nord for Bøgelundsbakken samt CC. Foto HC. Figur 9. Kræge, foto HC. GUBBESTENEN Ca. 1 km. syd for Forsinge station er der på stiens vestlige side skiltning til "Gubbestenen". Man går 400 m op over marken, helst i et sprøjtespor, og her ligger den så, en kæmpe vandreblok, bragt hertil fra Sverige af isen under sidste istid. På toppen af stenen ses mange skålgruber eller -tegn, 7
8 formentlig lavet af vore forfædre i bronzealderen. Betydningen er uvis, men mange teorier er knyttet hertil, så som dødekult, frugtbarheds- eller afværgemagi, måske navigation? BØGELUNDSBAKKEN Ca. 2 km nord for Jerslev ligger Bøgelundsbakken mod øst. Bakken er 52 m høj, hvilket er det højeste punkt i stiens umiddelbare nærhed. Fra toppen af bakken er der en flot udsigt over bl.a. Tissø, Sjællands 4. største sø. På Bøgelundsbakken var der under 2. Verdenskrig en tysk observationspost med en besætning på 8-10 mand. Derfor kaldes bakken også i folkemunde for Tyskerbakken eller Tyskerskoven. Mellem bakken og stien løber Tranemose Å, som desværre er stærkt reguleret. Figur 10. Bøgelundsbakken og Tranemose å set fra syd. Foto CC. 8
9 Figur 11. Tranemose å. Foto CC. HALLEBY Å 2-3 km nord for Gørlev krydser Værslevstien Nedre Halleby Å. Åen afvander hele Store Åmose og hedder her Åmose Å. Ved Bromølle skifter åen navn til Nedre Åmose Å. Ved Øresø mølle skifter den igen navn til Øvre Halleby å. Åen løber dernæst gennem Lille Åmose og Tissø. Herefter hedder den Nedre Halleby Å med udløb gennem Flasken til Storebælt. Broen, der fører Værslevstien over Åen (figur 12) er ualmindelig solid. Den skulle kunne bære vægten af det passerende tog, og de kraftige jernbjælker under broen er iøjnefaldende. Figur 12. Nedre Halleby Å og den kraftige bro over åen. Foto CC. 9
10 EN LANGDYSSE Fra broen over Nedre Halleby Å kan man mod nordøst se en stor samling sten på en bakke. Det er en langdysse på ca. 40 m i længde, hvoraf den nordlige del tilsyneladende er bortgravet. I sydenden står en 2 m høj bautasten. Figur 13. Langdyssen ved Nedre Halleby å, i forgrunden Vild Kørvel. Foto HC. PLANTERNE Bagerst i rapporten ses en liste over alle de arter, vi har set langs Værslevstien. Vi har fundet ca. 280 forskellige urter og over 90 træer og buske, altså ca. 370 arter i alt. Når vi skriver ca. skyldes det, at nogle fund er usikre eller ikke er undersøgt til bunds endnu. Den danske flora omfatter i alt ca vilde planter, som menes selv at have fundet vej til Danmark. Desuden findes der et stort antal arter, som oprindeligt er indført, men som efterhånden har etableret sig i naturen. Man regner med, at mindst 300 arter tilhører denne kategori af indførte og forvildede arter. De fleste er indført med et formål for øje, og eksempler på disse er Skvalderkål, Sødskærm og Læge-Oksetunge, som alle tre findes på Værslevstien. Skvalderkål og Sødskærm er gamle køkkenurter, mens Læge-Oksetunge er en lægeplante. 10
11 Figur 14. Sødskærm, foto CC. Endelig findes der flere tusinder indførte planter til have- og landbrug, og nogle af disse kan sprede sig til naturen. Da der findes bebyggelse og haver langs en del af Værslevstien, er der mange af den slags arter i vores floraliste sidst i rapporten, f.eks. Påske- og Pinselilje, Blå Tidselkugle, Bjerg-Knopurt, Italiensk Skilla og buske som Forsytia, Blod- og Fjeld-Ribs. På et sted nær Store Fuglede Station ses en stor bevoksning af den sjældent forvildede Høj Skjolddrager. På Værslevstien er der ikke langt til de dyrkede arealer, så vækstforholdene på stien er næringsrige. Derfor er der mange høje urter ved stien som Stor Nælde, Lodden Dueurt og Foder- Kulsukker og mange kraftige græsser som Draphavre og Almindelig Hundegræs. Alle nyder de godt af nærings-rigdommen. Mange stræk bærer således præg af at være højstaudesamfund og frodigt græsland. Men på stiens mere næringsfattige steder findes også mindre planter som Gul Evighedsblomst og Håret Høgeurt, og man kan mange steder finde fine overdrevsarter som Almindelig - og Stor Knopurt. 11
12 Figur 15. Stor Nælde og sommerfuglelarver samt et eksemplar af den farverige Hamp-Hanekro. Foto CC Der er ofte en grøft eller et vådområde langs stien. Disse vandområder er også næringsrige, men planterne er nogle helt andre end på og i stiens nærmeste tørre omgivelser. Som eksempler på arter fra grøfter og kanaler kan nævnes Alm. Mjødurt, Gul Iris og den på figur 16 viste Gul Frøstjerne, som er en bemærkelsesværdig repræsentant for et godt ferskt vådområde. Figur 16. Gul Frøstjerne. Foto CC. 12
13 Endelig er der de skovklædte partier, hvor bunden er dækket af skovplanter som Bingelurt og Dunet Steffensurt. Disse områder er især iøjnefaldende i det tidlige forår, inden træerne springer ud, og løvet bliver for tæt. Så folder forårsfloraen sig ud med Hvid og Gul Anemone, Hulrodet Lærkespore og Almindelig Guldstjerne. Nær bebyggelse ses de mere haveagtige Påske- og Pinseliljer, Vintergæk og Russisk Skilla. Nogle steder ses også den smukke Dorthealilje. Mange arter kunne fortjene en nærmere omtale, f.eks. den sjældent forvildede Have- Skorzoner, eller den meget sjældne Gyvelkvæler og gamle danske kulturarter som Humle og Asparges. Eller arter med pæne blomster som Aften-Pragtstjerne, Hvid Okseøje, Korn-Valmue og Kornblomst. Imidlertid vil vi begrænse os til at omtale en hjemmehørende dansk art, Merian, som findes i store bestande på nogle af stiens nordlige dele. MERIAN Merian (Origanum vulgare) er ikke en sjælden plante på Sjælland, hvor den kan findes på skrænter, i vejkanter, i skov og krat. Den dufter stærkt aromatisk, især hvis man nulrer blade og blomster. Merian blomstrer i juli-september med rødlige blomster. Sjældent har de hvide blomster, men en mindre bestand er fundet tæt på Jerslev Station, og på den nordligst del af stien. NordGen er en nordisk institution, der bl.a. indsamler frø og frugter fra kulturplanter i Norden. I 2009 besluttede NordGen at indsamle frø fra i alt 8 udvalgte vilde nordiske planter, som har et stort potentiale som krydder- eller lægeplanter, og som kan få, eller allerede har, økonomisk betydning. Blandt de 8 arter var en af dem netop Merian. Fig. 17. Merian. Foto CC. 13
14 Merian er en smuk plante, som tilhører Læbeblomstfamilien. Det er ifølge NordGen en lægeplante, krydderurt og prydplante, som vokser vildt i alle de oprindelige nordiske lande og også langt mod syd i Europa og i Asien. Den har været brugt i folkemedicinen i tusinder af år, og den blomstrende top af planterne har mange virkninger. Den kan indtages for behandling af bl.a. åndedrætsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, fordøjelsesproblemer og menstruationssmerter. Desuden har den bl.a. bakteriedræbende virkning, og i øvrigt er den lettere giftig. Friske eller tørrede toppe af blomstrende planter bruges som krydderi. Bierne tiltrækkes stærkt af blomsterne. Merian både samles og dyrkes i Tyrkiet og Grækenland. Det er NordGens intention at finde frem til velegnede varieteter af Merian fra Norden, at dyrke og måske forædle disse, så de kan danne grundlag for en kommerciel udnyttelse af Merian (Nordic Gene Bank 2006: Spice- and Medicinal Plants in the Nordic and Baltic Countries.) Conservation of Genetic Resources. Alnap). AFSLUTNING Hvad enten man interesserer sig for planter, dyr eller naturen i almindelighed, så er en vandring på Værslevstien altid en oplevelse værd. Der er meget at se på, man må ikke forvente, at en eller to ture byder på forskellige blomster, en havørn eller et egern. Vores undersøgelse har strakt sig over ca. 2 år. Det er blevet til mange ture på alle årstider, og alligevel vil der være blomster, der er overset, og mange fugle og andre dyr, vi ikke har mødt endnu. God tur! Floraliste fra Værslevstien Urter Aften-Pragtstjerne Ager-Galtetand Ager-Kål Ager-Padderok Ager-Sennep Ager-Snerle Ager-Stedmoderblomst Agertidsel Akeleje Alm. Agermåne Alm. Ager-Svinemælk Alm. Brandbæger Alm. Bjørneklo Alm. Brunelle Alm. Fredløs Alm. Fuglegræs Alm. Guldstjerne Alm. Gåsemad Alm. Hanekro Alm. Hanekro med hvide blomster Alm. Hulsvøb Alm. Hundegræs Alm. Hønsetarm Alm. Katost Alm. Knopurt Alm. Kvik Alm. Kællingetand Alm. Mjødurt Alm. Pengeurt Alm. Rajgræs Alm. Rapgræs Alm. Røllike Alm. Snepryd Alm. Syre Alm. Svinemælk Alm. Torskemund Alm. Vinterkarse Angelik Aspargers Bellis Bidende Ranunkel Bidende Stenurt Bingelurt Bitter Bakkestjerne Bittersød Natskygge Bjerg-Knopurt Bleg Pileurt Bleggul Snerre Blæresmelde Blød Hejre Blød Storkenæb Blå Anemone Blå Tidselkugle Blåhat Bredbladet Dunhammer Bredbladet Mærke Bredbladet Timian Brudelys Brændende Kærlighed Bugtet Kløver Burre-Snerre Citronmelisse Cikorie Daglilje Dansk Arum Dorthealilje Draphavre Dunet Dueurt Dunet Steffensurt Dusk-Syre Døvnælde Eng-Brandbæger Eng-Forglemmigej Eng-Gedeskæg Eng-Kabbeleje Eng-Rapgræs Eng-Rottehale Eng-Rævehale Eng-Storkenæb Ensidig Klokke Enårig Rapgræs Erantis Feber-Nellikerod Fersken-Pileurt Filtbladet Kongelys Fin Kløver Finbladet Vejsennep Foder-Kulsukker Foder-Vikke Følfod Gaffel-Vortemælk Gederams Glat Burre Glat Dueurt Glat Vejbred Gold Hejre Græsbladet Fladstjerne 14
15 Grøn Skærmaks Grå Bynke Gul Anemone Gul Evighedsblomst Gul Fladbælg Gul Frøstjerne Gul Iris Gul Kløver Gul Okseøje Gul Snerre Gyvelkvæler (Orobanche hederae) Gærde-Kartebolle Gærde-Snerle Gærde-Valmue Gærde-Vikke Gåse-Potentil Hamp-Hanekro Have-Guldnælde Have-Skorzoner Hare-Kløver Haremad Hjertebladet Gemserod Hjortetrøst Horsetidsel Hulrodet Lærkespore (både i røde nuancer og i hvide) Humle-Sneglebælg Hunde-Viol Hvas Randfrø Hvid Anemone Hvid-Kløver Hvid Okseøje Hvid Snerre Hvidmelet Gåsefod Hyrdetaske Høj Nellikerod Høj Skjolddrager Høj Sødgræs Høst-Borst Høst-Tidløs Håret Høgeurt Håret Star Italiensk Arum Italiensk Skilla Japansk Pileurt Jordskok Judaspenge Kanadisk Bakkestjerne Kantet Dueurt Kattehale Kirtel-Kortstråle Klokkehyacint Kløftet Storkenæb Knold-Fladbælg Knoldet Brunrod Knop-Siv Korn-Valmue Korsknap Kost-Fuglemælk Krat-Viol Krat-Ærenpris Krokus sp. Krusemynte Kruset Tidsel Krybende Potentil Kæmpe-Bjørneklo Kæmpe-Pileurt Kæmpe-Svingel Kær-Galtetand Kær-Svinemælk Kærmindesøster Lancet-Vejbred Lav Ranunkel Langklaset Vikke (usikkert) Liden Klokke Liden Lærkespore Liden Singrøn Liden Storkenæb Liden Torskemund Liggende Pileurt Lucerne Lugtløs Kamille Lupin sp. Lodden Dueurt Løgkarse Læge-Oksetunge Mangeløv sp. Markarve Mark-Bynke Mark-Krageklo Mark-Ærenpris Marts-Viol Matrem Merian (røde og hvide) Muse-Vikke Mælkebøtte sp. Nikkende Fuglemælk Nælde-Klokke Olie-ræddike Pastinak Pengebladet Fredløs Perle-Hyacint Pinselilje Plettet Arum Prikbladet Perikon Pyrenæisk Storkenæb Påskelilje Rabarber Rank Vejsennep Rejnfan Ru Svinemælk Rundbælg Russisk Skilla Rød Arve Rød Hestehov Rød Kløver Rød Stenurt Rød Svingel Rød Tandbæger Rød Tvetand Rørgræs Sct. Hansurt Sildig Gyldenris Skive-Kamille Skovmærke Skov-Burre Skov-Byg Skov-Fladbælg Skov-Forglemmigej Skov-Hullæbe Skov-Jordbær Skov-Løg Skvalderkål Skærm-Vortemælk Slangehoved Smalbladet Klokke (både blå og hvid) Småblomstret Balsamin Snerle-Pileurt Solsikke Sort Natskygge Spyd-Mælde Stinkende Storkenæb Studenternellike Stor Fladstjerne Stor Knopurt Stor Knopurt med hvide blomster Stor Nælde Storkronet Ærenpris Stribet Kløver Svaleurt Svine-Mælde Sværtevæld Sød Astragel Sødskærm Sæbeurt Tagrør Top-Star Tornet Salat Tornet Tidsel Trekløft-Stenbræk Tulipan sp. Tveskægget Ærenpris Tykbladet Ærenpris Tyndskulpet Brøndkarse Vand-Mynte Vand-Pileurt Vand-Skræppe Vand-Ærenpris Vandstjerne sp. Vejbred-Skeblad Vej-Pileurt Vild Gulerod Vild Kørvel Vintergæk Vorterod Vår-Gæslingeblomst Træer/buske Ahorn Alm. Berberis Alm. Hvidtjørn Alm. Hyld Alm. Røn Alm. Vedbend Aksel-Røn Ask Balsam-Poppel Benved Bjerg-Fyr Bleg Spiræa Blod-Ribs Brombær sp. Bærmispel sp. Bøg Bukketorn Bånd-Pil Cotoneaster dielsianus Dun-Birk Dunet gedeblad Engriflet Hvidtjørn Europæisk Lærk Fjeld-Ribs Forsythia Fugle-Kirsebær Glansbladet Hæg 15
16 Grå-Pil Guldregn Hanespore-Tjørn Hassel Havtorn Hestekastanie Hindbær Humle Hunde-Rose Hvid-Gran Hvid-Pil Ildtorn Irsk Vedbend (Hedera helix ssp. Hibernica) Japansk Lærk Kirsebær Kobber-Rose Korbær Krybende Benved (Euonymus fotunei ssp. radicans) Kræge Lancet-Pil Laurbærkirsebær Liguster Lodden Pil Mahonia Mangeblomstret Rose Mirabel Nobilis-Gran Navr Omorika-Gran Philadelphus (uægte jasmin) Pilebladet Spiræa Purpur-Pil Pyramide-Poppel Pære sp. Ribs Rynkeblad (Viburnum rytidophyllum) Rynket Rose Rød Kornel Rød-El Rød-Gran Selje-Røn Sitka-Gran Skovranke Slåen Skov-Elm Skov-Fyr Skov-Æble Skør-Pil Småbladet Lind Snebær Spids-Løn Stikkelsbær Stjernetop (Deutzia) Stilk-Eg Surkirsebær Syren Sølv-Poppel Taks Tatarisk Gedeblad Tørst Valnød Vedbend Vorte-Birk Vrietorn Øret Pil Svampe Alm. Morkel Alm. Stinksvamp Gul Fløjlsfod Hætte-Morkel Højstokket Støvbold Judasøre Knippe-svovlhat Krystal-Støvbold Kæmpestøvbold Parykblækhat Rødgrå Gråblad Skællet Stilksporesvamp Spiselig Morkel Sommerfugle Admiral Alm. Blåfugl Aurora Bredpande sp. Citron-måler Citronsommerfugl Det hvide C Grønåret Kålsommerfugl Lille Kålsommerfugl Nældens Takvinge Nældesommerfugl Skovrandøje Stor Kålsommerfugl Tidselfugl Andet Græshopper Guldsmede Pragt-vandnymfe Vandnymfer (røde, blå, sorte) Vinbjergsnegl (mange) Frø Markfirben Fugle Agerhøne Allike Blishøne Blåmejse Bogfinke Fasan Fiskehejre Fjeldvåge Gransanger Grønbenet Rørhøne Grønirisk Gråand Grå Fluesnapper Grågås Gråkrage Gråspurv Gul Vipstjert Gulbug Gulspurv Gærdesanger Gærdesmutte Gøg Havesanger Havørn Husskade Hvid Stork Hvid Vipstjert Knopsvane Kærsanger Landsvale Løvsanger Munk Musvit Musvåge Nattergal Natugle Ravn Rød Glente Rødstjert Rørhøg Rørhøne Rørsanger Råge Sangdrossel Sanglærke Sjagger Skarv Skovdue Skovskade Skovspurv Solsort Spurvehøg Stilits Stor Flagspætte Strandskade Stær Svaleklire Tornirisk Tornsanger Tårnfalk Vibe Pattedyr Egern Flagermus sp. Hare Kronhjort (snespor efter krondyr) Muldvarp (død) Pindsvin Ræv Rådyr Spidsmus 16
Kelleklinte Mose. Kelleklinte Mose, foto: HC
Kelleklinte Mose Kelleklinte Mose, foto: HC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen Oktober 2015 Indledning I 2014 og 2015 har vi besøgt Kelleklinte Mose en del gange, og vi har lavet en floraliste
Læs mereBilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015
Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor
Læs mereDen nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje
Naturstyrelsen Fyn den 2. marts 2011. Ansve Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje Tillæg til rapport: Padder, krybdyr og anden
Læs mereBiologisk undersøgelse af Ryegård Grusgrav
Biologisk undersøgelse af Ryegård Grusgrav For Landinspektørfirmaet LE34 v. Anders Ebsen Jellesen Undersøgelser, vurdering og rapport v. Nina Kjær Pedersen og Jan Durinck Maj 2018 Dansk Bioconsult APS
Læs mereTroldbjergskoven. Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen
Troldbjergskoven Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 Baggrund I middelalderen havde Hvide-slægten meget store jordbesiddelser i Danmark, og de rådede over
Læs mereVÆRSLEVSTIEN En rejse gennem natur og kultur ad den nedlagte jernbane fra Skovbakkerne ved Værslev til Gørlev Station
VÆRSLEVSTIEN En rejse gennem natur og kultur ad den nedlagte jernbane fra Skovbakkerne ved Værslev til Gørlev Station Værslevstien går lige forbi den gamle Forsinge stationsbygning. Foto CC. Carsten Clausen
Læs mereFloraen på Bøgebjerg Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015
Floraen på Bøgebjerg Landskabet mellem Ubberup Højskole og Valgmenighedskirken. Toppen af Bøgebjerg er skjult af træer og buske, th. anes lidt af Ubberup Stenstrøning, et fredet område med bl.a. Kødfarvet-
Læs mereVegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug
Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.
Læs mereNaturpleje på Tårnborg Borgbanke.
Naturpleje på Tårnborg Borgbanke. På naturens dag i 2009 begyndte vi på projektet Giv naturen en hånd. Vi havde valgt Tårnborg Borgbanke som vores bidrag. Nedenstående ses et stemningsbillede fra en dejlig
Læs mereBILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.
BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h
Læs mereHjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014
Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening
Læs mereFloraen ved Fugledegård, Tissø. Foto: Lena Thulstrup Jensen
Floraen ved Fugledegård, Tissø Foto: Lena Thulstrup Jensen Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 1 Fugledegårds beliggenhed ved Tissø. Midt på den vestlige bred af Sjællands 4. største sø,
Læs mereHavørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen
30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand
Læs mereFloraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede
Floraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede Bredden af Tissø syd for Li. Fuglede. I mellemgrunden ses en stor bevoksning af Kalmus. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen
Læs mereFloraen på engen ved Bulbrogård, Tissø
Floraen på engen ved Bulbrogård, Tissø Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen Oktober 2017 1 Indledning I 2015 købte A. P. Møllerfonden et stykke jord på 27 ha af Bulbrogård. Nationalmuseet havde
Læs mereOmrådet er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mereVINTERHVEDE - VÅRHVEDE - VINTERBYG - VÅRBYG - HAVRE - TRITICALE - RUG
Express Gold 33 SX Bred basis for ukrudtsbekæmpelse i vintersæd VINTERHVEDE - VÅRHVEDE - VINTERBYG - VÅRBYG - HAVRE - TRITICALE - RUG REGISTRERINGSNUMMER 11-66 AKTIVSTOF FORMULERING DOSERING EMBALLAGE
Læs mereEr den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen
Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen 2 Hvorfor er det interessant?? ny biotop biotoper regional
Læs mereBeplantning i regnbede og vejbede. Lærke Kit Sangill:
Beplantning i regnbede og vejbede Lærke Kit Sangill: lkn@vandcenter.dk 12.12.2018 Agenda Om valg af planter til LAR Et studie i plantevalg på de tørre forhold i vejbedet Planteviden, beplantnings struktur
Læs mereFloraen på kyst og overdrev øst for Røsnæs Havn
Floraen på kyst og overdrev øst for Røsnæs Havn Fig. 1. Det græssede areal efter klaplågen, foto CC. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2016 1 Indledning En stor del af Røsnæs kyster er udpeget
Læs mereFloraen på et stykke af Tissøs nordlige bred
Floraen på et stykke af Tissøs nordlige bred Tissø, søbredden med bl.a. Pil. Foto: CC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015 1 Indledning Vi har besøgt Tissøs nordlige bred mange gange fra
Læs mereNaturhistorisk Forening for Nordsjælland
Naturhistorisk Forening for Nordsjælland FORÅRSTUR TIL MOLS 25. 28. MAJ 2017 Torsdag den 25. maj Kalø Besøgscenter Første stop med Vipperød Bus efter et kort ophold ved Infoteria Lillebælt var Kalø Besøgscenter,
Læs mereAppendiks 2. Feltbesigtigelsesdata
Appendiks 2 Feltbesigtigelsesdata I det følgende ses de feltbesigtigelsesdata, som har indsamlet i uge 41, oktober 21. De indsamlede data skal ses som supplement til kommunens 3- registreringer fra medio
Læs mereFloraen på Tissøs nordøstlige bred. Engen på Tissøs nordøstlige bred ud for Selchausdal
Floraen på Tissøs nordøstlige bred Engen på Tissøs nordøstlige bred ud for Selchausdal Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2016 1 Indledning Vi har besøgt den del af Tissøs nordøstlige bred,
Læs mereFloraen på kyst og strandoverdrev ved Kystvejen, Kalundborg
Floraen på kyst og strandoverdrev ved Kystvejen, Kalundborg Blomstrende Hedelyng. Kystvejen i baggrunden. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen August 2016 1 Indledning I Kalundborg mellem fjorden
Læs mereSkov 311 Helgenæs Syd
Skov 311 Helgenæs Syd Arealerne ved Klæbjerg/Slettervang og Sletterhage (lok. 1 og 2) ligger i habitatområde nr. 47, mens arealerne ved Ellemandsbjerg (lok. 3) ligger udenfor habitatområdet. Det er Skov-
Læs mereBotaniske interesser i Hedeland 2016 i Roskilde Kommune
Botaniske interesser i Hedeland 2016 i Roskilde Kommune Botaniske interesser i Hedeland 2016 i Roskilde Kommune Udarbejdet for Roskilde kommune af AGLAJA 2016. Feltarbejde: Orla Bjørneskov, Henry Nielsen
Læs mereFugle Kilde Insekter Kilde Artskategori Krybdyr Kilde Padder Kilde Artskategori Planter Kilde Artskategori
Fugle Kilde isfugl Danmarks Miljøportal Insekter Kilde Artskategori Dukatsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Markperlemorsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Grøn køllesværmer www.fugleognatur.dk
Læs merePå jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose
På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra
Læs mere30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.
30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:
Læs mereAnalyser af vejkanter i Furesø Kommune maj Del 2. Værløse
Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj 2012. Del 2. Værløse www.natlan.dk Analyser af vejkanter i Furesø Kommune - maj 2012. Værløse Side 1 Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj 2012. Værløse
Læs mereAnalyser af vejkanter i Furesø Kommune maj Del 1. Farum
Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj 2012. Del 1. Farum www.natlan.dk Analyser af vejkanter i Furesø Kommune - maj 2012. Farum Side 1 Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj 2012. Farum Opgave:
Læs mereSkov 11 - Lodbjerg Plantage
Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet
Læs mereSkov 72 - Tranum Plantage
Skov 72 - Tranum Plantage Tranum Plantage rummer ca. 1350 hektar hede, 180 hektar mose, 85 hektar eng, 60 hektar klit, 52 hektar strandbred, 25 hektar sø og 6 hektar overdrev, i alt 1758 hektar med særligt
Læs mereArealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune den 4. maj 2018.
Notat vedr. naturvurdering af areal til potentiel motorsportsbane på Bolbyvej Arealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune
Læs mereLandmandstræf Vind over ukrudtet HVER GANG!
Landmandstræf 2013 2-0 Vind over ukrudtet HVER GANG! Vindaks i vinterhvede Vindaks Efterår: 0,75 l/ha Boxer + 0,03 l/ha DFF Efterår: 1,5 l/ha Boxer + 0,04 l/ha DFF + 0,2 l/ha Oxitril CM Forår: 110 g/ha
Læs mereTour de Nationalpark Mols Bjerge 29. maj 31. maj 2014 NaturSydVest
Tour de Nationalpark Mols Bjerge 29. maj 31. maj 2014 NaturSydVest Stort asketræ i Hestehave Skov. Foto: PF Indledning Denne rapport indeholder en kort sammenfatning af turen med NaturSydVest til Nationalpark
Læs mereTorsdag den 9. maj Nyord, Leif Schack-Nielsen Ulfshale Nordenge Ulfshale Hede og Skov Præstekilde Hotel
MØN maj 2013 1 Torsdag den 9. maj En næsten fyldt bus af forventningsfulde medlemmer og med Henrik som chauffør afgik fra Hillerød kl. 9. Tunge skyer truede med regnvejr, som blev en realitet efter kort
Læs mereForlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station
Miljøcenter Århus Forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station Baggrundsnotat om natur, flora og fauna, herunder Natura 2000 forhold 20 december 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800
Læs mere1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge
Skov 301 Mols Bjerge Af særligt beskyttede naturarealer i Mols Bjerge findes især overdrev og hede, eng, naturlige krat med bl.a. ene og naturskov af ældre eg og bøg mfl. Desuden mindre arealer med mose,
Læs mereBotaniske interesser i Hedeland 2015
Botaniske interesser i Hedeland 2015 Rapport udarbejdet for Høje-Taastrup Kommune af AGLAJA, januar 2016. Botaniske interesser i Hedeland 2015. Udarbejdet for Høje-Taastrup Kommune af AGLAJA 2016. Feltarbejde,
Læs mereBotaniske interesser i Hedeland 2016 i Greve Kommune
Botaniske interesser i Hedeland 2016 i Greve Kommune Botaniske interesser i Hedeland 2016 i Greve Kommune Udarbejdet for Greve kommune af AGLAJA 2016. Feltarbejde: Henry Nielsen og Eigil Plöger Tekst:
Læs mereEspe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.
30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse
Læs mereBro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter
2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede
Læs mereSkov 92 Fosdal Plantage
Skov 92 Fosdal Plantage 1. Drevelsig og Rødland heder med mellemliggende egekrat 1730ab, 1731ef (HED 19.9 ha, MOS 1.3 ha, EG 1.9 ha) i alt 23.1 ha. Rødland Hede (371e) er åben med spredte ener og dværgbuskdomineret
Læs mereEng ved Sæby kirke, Tissø Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2014
Eng ved Sæby kirke, Tissø Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2014 Sæby kirke set fra engen. 1 Indledning Ved den sydøstlige bred af Tissø ligger Sæby kirke, kendt for sine kalkmalerier. Kirken
Læs mereKøbenhavn-Ringsted A1 Miljø
Lokalitet : Lille Vejleå A1-35-xx Lille Vejleådal Areal i ha 2,1 16-08-2007 Af : uva/ane Kort : 1513 I SV vandløb 3 29a 29e landskabsfredet EF-habitat UTM-E : UTM-N : 707862 6167952 Undersøgt af Carl Bro
Læs mereTur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015
Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter
Læs mereRAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR
RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR Mandag d. 17. juni: Gråkragetur til Kølsen-Skals Engsø. Bedre vejr til en tur kan man næppe ønske sig, og der var da også møde 30 deltagere frem denne dag, så parkeringspladsen
Læs mereKystskoven ved Kalundborg Botanik og historie
Kystskoven ved Kalundborg Botanik og historie Hans Guldager Christiansen og Carsten Clausen Oktober 2017 1 Indledning Kystskoven omfatter et skov- og parkområde på ca. 20 ha på Røsnæs sydkyst 2-3 km vest
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Drift- og plejeplan for overdrev ved Kong Volmersvej
By, Erhverv og Natur Drift- og plejeplan for overdrev ved Kong Volmersvej 2011-2016 DRIFT- G PLEJEPLAN FOR OVERDREV VED KONG VOLMERSVEJ 2 Drift- og plejeplan for overdrev ved Kong Volmersvej 2011 2016
Læs mereBaseline overvågning - Life 70, Gravene
Baseline overvågning - Life 70, Gravene Arbejdsrapport udført for Assens Kommune, december 2013 Feltarbejde: Irina Goldberg og Eigil Plöger Afrapportering: Eigil Plöger 1 Indhold Indledning... 3 Metode...
Læs merePartnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:
Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé
Læs mereFLORAEN PÅ ØRNEBJERG. Hans Guldager Christiansen og Carsten Clausen 2012
FLORAEN PÅ ØRNEBJERG Hans Guldager Christiansen og Carsten Clausen 2012 1 INDLEDNING Ørnebjerg er en fredet, stenstrøet og til dels kratbevokset overdrevsbakke beliggende en lille km nordøst for Buerup,
Læs mereRAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR
RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR Tirsdag d. 14. maj: Gråkragetur til Værnengene og Skjern Å. 15 deltagere vart kørt turen over til Værnengene denne flotte morgen og mødtes ved P-Pladsen ved krydset
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereLars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1
Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do
Læs mereOdder Ådal - besigtigelsesnotat
Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i
Læs mereSilkeborg Kommune, Vej og Trafik Søvej Silkeborg. Att. Bente Rands Mortensen
Silkeborg Kommune, Vej og Trafik Søvej 1 8600 Silkeborg Att. Bente Rands Mortensen 5. marts 2014 Sags nr. EMN-2014-00387 Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 og godkendelse efter 20 til modernisering
Læs mereSamsøtur til på Samsø,
Samsøtur til på Samsø, 17.-19.09.2004. Det var weekenden efter offentliggørelsen af den kongelige seperationsbegæring, det var den weekend hvor Brøndby slog FCK 3-1 i løvernes egen hule. Fremmødte / Fraværende
Læs mereSådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen
Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme
Læs mereKøbenhavn-Ringsted A1 Miljø
Lokalitet : Område syd for bakkegård A1-04-xx Brøndbyøster Areal i ha 44,8 18-09-2007 Af : abhm/mav Kort : 1513 I SØ Skovrejsning og vold UTM-E : 717139 3 29a 29e landskabsfredet EF-habitat UTM-N : 6172572
Læs mereSå er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.
Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en
Læs mereNATURA 2000-basisanalyse for Habitatområde nr. 163: Kystskrænter ved Arnager Bugt
NATURA 2000-basisanalyse for Habitatområde nr. 163: Kystskrænter ved Arnager Bugt Kystskrænterne fra luften Luftfoto fra 2004, DDO, COWI Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området...3 2. Udpegningsgrundlaget...4
Læs mereLife 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å
Life 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å Indhold Indledning... 3 Metode... 3 Resultater... 3 Udregnede Ellerberg-gennemsnit og målte parametre...
Læs mereKonsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen Hans Raun
Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret Stefan Fick Caspersen Hans Raun 2012 Salgsstop Selektivitetsforsøg og screening 2013 Catch afmeldes i majs Stadig godkendt i vårbyg, vårhvede, havre og frøgræs
Læs mereSkov 51 Tved Plantage
Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,
Læs mereMakeupartistens have og plantesalg
Makeupartistens have og plantesalg Plante liste Her er vort udvalg af: Stauder Buske Krydderurter Træer Side 2 Akebia Quinata kaldes også for klatreagurk eller chokoladevin og farven er vel også nærmest
Læs mereScanbird Extremadura 26.4-3.5 2015
Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.
Læs mereNaturcenter Tranbjerg
Naturcenter Tranbjerg Arbejdsark: Naturens Spisekammer lokal flora efterår. (mrk1) ***= nem at finde i området. 1 Brændenælde *** Plukketid: maj-august Kendetegn: Stor nælde eller brændenælde som den også
Læs mereBesøg biotopen Strand og Klit
Besøg biotopen Strand og Klit Lær biotoperne strand og klit at kende. Sand, salt, vind og varme giver planterne nogle vanskelig vilkår. Se hvilke overlevelsesstrategier planterne har udviklet. Strandbredden
Læs mereArtsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013
Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,
Læs mereBILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat
BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup
Læs mereFLORAUNDERSØGELSE PÅ VESTVOLDEN I RØDOVRE KOMMUNE 2005
Flora- og Faunagruppen i Rødovre V/ Agenda 21-gruppen i Rødovre og Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomite i Rødovre FLORAUNDERSØGELSE PÅ VESTVOLDEN I RØDOVRE KOMMUNE 2005 Forord Denne rapport beskriver
Læs mereOpsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen
Opsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i 2017 Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen I 2017 blev der planlagt og gennemført hele 3 atlaslejre fra centralt hold. Formålet med lejrene
Læs mereFUGLE VED VÆNGE SØ 2014
FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset
Læs mereBilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig
side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige
Læs mere31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.
31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.
Læs mereDispensation til biloplag på beskyttet natur
Frank Nielsen Højby Autoophug A/S Nygårdsvej 54 B Tinghulevej 5 B Nygård Tinghulerne 4500 Nykøbing Sj. 4573 Højby Sendt til: hoejby@autoophug.org og hojbyautogen@mail.tele.dk Den 12. februar 2015 Dispensation
Læs mereVejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk
Vejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk Tekst: Anna Bodil Hald I Sverige skilter man med artsrige vejkanter. Vejforkant slået
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereOptimering af økosystemtjenester og rekreative værdier af vejbedet. Andy G Howe: Mona C Bjørn:
Optimering af økosystemtjenester og rekreative værdier af vejbedet Andy G Howe: andy@ign.ku.dk Mona C Bjørn: chor@plen.ku.dk 28.02.2018 22/02/2018 2 Projekt periode: Marts 2017 September 2018 Bevilling:
Læs mereSkov 43 Vilsbøl Plantage
Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,
Læs mereNaturforhold og cykelsti
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ
Læs mereBotaniske interesser i Hedeland, 2017
Botaniske interesser i Hedeland, 2017 Rapport udarbejdet for Høje-Taastrup Kommune af AGLAJA, marts 2018. Botaniske interesser i Hedeland 2017. Udarbejdet for Høje-Taastrup Kommune af AGLAJA, marts 2018.
Læs mereTeknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereKornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Seriøst planteværn
Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet i korn Seriøst planteværn Anbefalinger for Broadway Anbefalinger for Broadway Bredbladet 110 g 165 g 220 g Græs 110 g 165 g 220 g Agerrævehale
Læs mereGotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved
Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereSamsøtur til på Møn, maj 2007.
Samsøtur til på Møn, 11. 13. maj 2007. Det var det forår Danmark fik en rigtig prinsesse, Galathea 3 ( The party Ship ) vendte tilbage fra sin jordomrejse, bøgen sprang de fleste steder i landet ud før
Læs mereTurberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen
Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.
Læs mereFeltskema til overdrev Basisregistrering af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Tidsforbrug
Feltskema til overdrev Basis af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Tidsforbrug Område-ID Delområde-ID Sagsnummer Naturarealets sammensætning kode Arealtype Andel i pct.
Læs mereOVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE
OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk
Læs mereVærslev Præsteskov. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen. Den udgravede sø
Værslev Præsteskov Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 Den udgravede sø 1 2 Indledning Værslev er en lille landsby, der ligger ca. 8 km øst for Kalundborg. I foråret 2011 lod Værslev menighedsråd
Læs mereOdense Letbane. VVM og miljøvurdering. Bilag A Undersøgte lokaliteter (skemaer)
Odense Letbane VVM og miljøvurdering Bilag A Undersøgte lokaliteter (skemaer) Kolofon Rapport: Odense Letbane. VVM og miljøvurdering Bilag A Undersøgte lokaliteter (skemaer) Rapporten er udarbejdet af:
Læs mereFuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.
Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.
Læs mereBotanisk kortlægning af Åmosen
Lokalitet : Verup Mose (Bodal Mose) 43 Beliggenhed : Undersøgt d.: Lokalitetstype Fredningsstatus østligste del af Verup Mose Areal i ha 0.0 16/06/2006 Af : gca Kort : 1413 II NØ fugtig eng med spredt
Læs merePlejeplan for Granly fredningen
Plejeplan for Granly fredningen Fredningen Granly fredningen er tinglyst den 27. september 1963 på dele af matr. nr. 5 ca, 5 cb, 5 cf, 5 ch, 5 cm, 5 cn, 5 cu, 5 cv og 5 cx samt hele 5 di og 5 hq, Annisse
Læs mere