Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig"

Oliver Kronborg
8 år siden
Visninger:

1 side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige vilde plantearter har deres specifikke forekomst i forhold til kårforholdene. Nogle arter forekommer f.eks. kun, hvor der er meget næringsfattigt, og hvor produktivitet er lav, mens andre kun forekommer, hvor der er rigeligt med næring og meget produktivt. Tilsvarende gælder for planternes fordeling i forhold til fugtighed, og i forhold til hvor lysåbent, der er. Disse karakteristika, som er artsspecifik, reflekteres i de såkaldte Ellenberg værdier (Boks 1). Ud fra en artsliste fra en given lokalitet og de enkelte arters Ellenberg værdier med hensyn til f.eks. næringsniveau og fugtighed kan man derfor beregne en gennemsnitlig Ellenberg værdi for området. Hvis artslisten tillige indeholder angivelse af arternes hyppighed på lokaliteten, kan man beregne en gennemsnitlig Ellenberg værdi, der er vægtet med de forskellige arters hyppighed på lokaliteten. Hvis der f.eks. forekommer 20 arter på en lokalitet, hvor en enkelt art er dominerende og de andre arter forekommer ret sporadisk, vil en vægtet Ellenberg værdi ligge tæt på værdien for den dominerende art. Nedenfor anførte værdier er vægtet, hvor data er kvantificeret. Ellers er det uvægtede værdier, hvor vi kun har noteret karakteristiske arter. Vi har benyttet karakterer for Ellenberg N og Ellenberg F. På arealer med mange forskellige arter er der ikke stor forskel på vægtede og uvægtede værdier, men på arealer, hvor en enkelt art dominerer, er den vægtede værdi tæt på denne arts Ellenberg værdi. På arealer, hvor kun karakteristiske arter er noteret, kan Ellenberg værdierne kun benyttes som et fingerpeg ved vurdering af arealernes karakter. Boks 1 Ellenberg N (EN) indikerer hvor produktive arealer en art som gennemsnit foretrækker på en skala fra 1-9, hvor værdien 1 indikerer at arten vokser på et areal ekstremt fattigt på næring og værdien 9 at arten vokser på et areal ekstremt rigt på næring. Naturenges plantearter har typisk EN på mindre end lig med 6, hvor 6 er på grænsen til de kulturpåvirkede. Naturområder kan være naturligt næringsrige og være levested for vilde plantearter med høj Ellenberg N uden at være påvirket med næring. Ellenberg F (EF) indikerer hvor fugtige arealer en art som gennemsnit foretrækker på en skala fra 1-12, hvor 1 er ekstremt tørt og 12 er undervandsplanter. Engplanter vil typisk have en EF værdi på 6, 7 eller 8 og med værdien 9 hos vældplanter. Planter med større og mindre værdi forekommer li i ikk d d i d i d l Klokke- ensian er en lille, stationær rosetplante, der kun vokser under næringsfattige forhold. Den har en Ellenberg N- værdi på 1. At den er stationær betyder, at planten bliver gammel efter nogle år og dør. Derfor vil arten kun fortsat kunne ses på lokaliteten, hvis der er mulighed for etablering af nye individer. Det kræver lys og luft ned gennem vegetationen til jordbunden. Derfor dør arten ud, hvor der er næringsrigt og højtvoksende arter.

kun, hvor der er meget næringsfattigt, og hvor produktivitet er lav, mens andre kun forekommer, hvor der er rigeligt med næring og meget produktivt.

2 side 2 af 6 Ellenberg værdier for de besøgte lokaliteter Ellenberg værdier for næringsniveau (N) og fugtighed (F) samt plus og minus arter fra lokaliteter inden for Sdr. Lem Vig naturplanområdet opdelt i nord, syd og øst. Der er tale om vægtede Ellenberg værdier, hvor der er udarbejdet en kvantitativ artsliste, der dog ikke er udtømmende. Disse er markeret med *. Ellers er det uvægtede Ellenberg værdier. Lokaliteter med lavest Ellenberg N-værdi bør have størst opmærksomhed i den kommende forvaltningen af området, da det er her, der er det største potentiale og mest at passe på. Lokalitet Plus-arter Minus-arter Ellenberg N NORD Mark 3, Nord djævelsbid, tormentil, kragefod, kær-trehage, smalbladet kæruld, næbstar, topstar, kær-snerre, engviol, trævlekrone, eng forglemmigej, alm. kællingetand, nyse-røllike, dusk fredløs, eng-kabbeleje, vand-navle, bukkeblad, smalbladet mangeløv, kærdueurt, katteskæg, spagnum-mos dynd-padderok, bredbladet dunhammer, sideskærm, liden andemad Ellenberg F 4,36* 7,53* Mark 5, Nord maj-gøgeurt, trævlekrone, smalbladet kæruld, engkarse, alm. kællingetand lyse-siv (dominerende), mose-bunke, fandens mælkebøtte, stor nælde, kryb-hvene 4,00 7,13 Mark 6, Nord vandnavle, trævlekrone (mange), smalbladet kæruld, kær-snerre, hjortetrøst, vinget perikum, alm. kællingetand lyse-siv (dominerende), bredbladet dunhammer 4,14 8,18 Mark 7, Nord vinget perikon, smalbladet kæruld, nyse-røllike, vandnavle, tormentil, smalbladet mangeløv, bittersød natskygge tagrør, ris dueurt, stor nælde 4,12 7,44 Mark 7a, Nord dusk fredløs, kær svovlrod, sværtevæld, nyse-rølleke, eng viol SYD Mark 8, Syd kær galtetand, kær tidsel, gåse-potentil, fliget brøndsel tagrør, lyse-siv, mose-bunke, stor nælde 4,58 8,00 alm. kvik, tagrør 6,05* 7,05* Mark 9, Syd alm. slangetunge, kødfarvet gøgeurt, trævlekrone, dusk fredløs, smalbladet kæruld, slank blærerod tagrør, mose-bunke (dog kun forekomst i ringe omfang) 4,38 7,97

Ellers er det uvægtede Ellenberg værdier.

3 side 3 af 6 Mark 10, Syd ØST Mark 11, Øst kær ranunkel, kær fladstjerne, fliget brøndsel, alm. sumpstrå klokke-ensian, klokkelyng, katteskæg, djævelsbid, tormentil, kragefod, dusk fredløs, trævlekrone, toradet star, nyse-røllike, dusk fredløs, angelik, kær svovlrod, skjolddrager, eng-kabbeleje, kær-dueurt, vandnavle, sværtevæld, høj sødgræs, smalbladet kæruld kryb-hvene, knæbøjet rævehale Hvis høj sødgræs breder sig er det negativt 5,36 8, ,29 Eksempler på plus og minus arter De valgte eksempler på plus- og minus-arter er sorteret efter deres Ellenberg N (EN) værdi. Jo laver Ellenberg N-værdi en plante har jo sværere har den ved at klare sig i konkurrencen med andre. Nogle minus-arter har en lav Ellenberg N-værdi, men de er minus-arter, da de ofte optræder massivt og derved udelukker andre planter. Det betyder, at arter med lav Ellenberg N værdi kræver mere hensyn end arter med høj Ellenberg N værdi. Sidstnævnte arter er ud fra en botanisk synsvinkel ikke særlig ønskede på lokaliteterne, hvis de forekommer dominerende. Plejen bør derfor indrettes efter at fremme plus-arterne og hæmme minus-arterne. Tegningerne er hentet fra Flora Danica. Copyright Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Fotos er fra Biopix. Billede Art EN Billede Art EN Plus-arter fra Sdr. Lem Vig engene Klokkeensian 1 Alm. slangetunge 2

eng-kabbeleje, kær-dueurt, vandnavle, sværtevæld, høj sødgræs, smalbladet kæruld kryb-hvene, knæbøjet rævehale Hvis høj sødgræs breder sig er det negativt 5,36 8,42 3.

4 side 4 af 6 Djævelsbid 2 Kødfarvet 2 gøgeurt Vandnavle 2 Tormentil 2 Kærranunkel 2 Bukkeblad 3 Eng-viol 3 Kær-tidsel 3

5 side 5 af 6 Maj gøgeurt 3 Dusk fredløs 4 Kærsvovlrod 4 Trævlekrone 4 Vinget perikon 5 Minus-arter fra Sdr. Lem Vig engene Mose-bunke (hvis dominerende) 3 Krybhvene (hvis dominerende) 5

6 side 6 af 6 Dyndpadderok (indikerer forsumpning af væld) 5 Tagrør (høj tæt vegetation på enge) 7 Alm. kvik (næringsrigt) 7 Bredbladet dunhammer (næringsrigt) 8 Stor nælde (næringsrigt) 9 ABH 31. januar 2006

Relaterede dokumenter

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?