Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:
|
|
- Kristian Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September Projektetresumé Aktiv naturpleje er en friluftsaktivitet under opbygning. At dyrke en god kulturgræsmark kræver viden. Pleje af naturen kræver endnu mere viden og forståelse for at blive vellykket og at gøre områderne attraktive i friluftslivet. Her kommer Partnerskabsprojektet til hjælp, og Sorø Kodriverlaug får faglig viden om naturen og dyrene for at: 1) udføre god naturpleje, 2) fastholde medlemmer 3) give inspiration til nye naturplejeforeninger for at få sat gang i naturpleje af mange øvrige naturarealer i bl.a. Sorø kommune. Lauget får hjælp til at hegne og derved genoplive skovengsafgræsning. Det skaber også sammenhæng mellem to af de nuværende folde. Dyreholder får mulighed for erfaringsudveksling med andre dyreholdere med erfaring i pleje af naturarealer for derved at bidrage til bedre og mere naturpleje samt bedre husdyrvelfærd. Partnerskabsprojektet starter i 2008 og er toårigt. Sorø Kodriverlaug blev etableret i 2006 og naturplejer godt 20 ha fordelt på fire naturområder i udkanten af Sorø by. Arealerne tilhører Stiftelsen Sorø Akademi og dyrene en lokal landmand. Lauget har ca. 40 medlemmer. Arealerne er tilgængelige via offentlige stier. Partnerskabsprojektet har naturkonsulent Anna Bodil Hald, som konsulent. Konklusion Sorø Kodriverlaug afgræsser tre folde i Flomengene tæt ved Sorø (Figur 1) samt to folde i Bimosen i Sorø Sønderskov. I sommeren 2008 er der gennemført registreringer i Flomengene. Disse botaniske registreringer danner basis for forvaltningen de kommende år, idet der bl.a. er udpeget områder til slåning med le i et høslætlaug, slåning til hø eller wrap med maskine med efterfølgende afgræsning, områder til afpudsning og midlertidig frahegning. Flomengene Figur 1. Luftfoto over området med markering af folde. Områder, hvor der er udført registreringer i 2008: a. Skøjteflommen b. Bagflom c. Bagflom 2. d: Områder der ønskes inddraget som skovgræsning. Gul linje: Flomstien, gang- og cykelsti Dobbeltrettet pil: Kreaturovergange. Luftfoto fra Miljøportalen. Partnerskabsprojekt støtte af Skov- og Naturstyrelsen og af Tips- og Lotto Side 1 af 9
2 Registreringer i 2008 I sommeren 2008 er der udført registreringer i Flomengene (Figur 1). Ud over Flomengene afgræsser Kodriverlauget også Bimosen i Sorø Sønderskov. Feltarbejdet Medlemmer af kodriverlauget har i sommeren 2008 været i felten sammen med naturkonsulent Anna Bodil Hald for at opdele de tre enge, Skøjteflommen, Bagflommen og Bagflom 2, i delområder ud fra deres botaniske fremtræden. De tre folde blev opdelt i 9 delområder i alt, heraf var et område væsentligt mindre end de øvrige, nemlig delområde nr. 3 i Bagflommen (Figur 2). Figur 2. De 9 delområder i Flomengene. Delområder 6a og 7a er særlige områder inden for delområde nr. 6 henholdsvis delområde nr. 7. I hvert af de i alt 9 delområder er alle højere plantearter registreret og givet karakter alt efter deres forekomst på arealet. Arter, der forekommer med enkelt individer, har få point 1, 2 eller 3 alt afhængigt af, om der blev set færre end 5, mellem 5 og 50 eller flere end 50 planter i delområdet (se bilag 1). Arter, der optræder i større populationer, er tildelt point 3 eller 4, afhængigt af om der var færre end 5 populationer eller mellem 5 og 50 populationer. Arter, der optrådte i et større antal populationer eller havde stor dækning er tildelt point 7. Beskrivelse af delområderne og deres tilstand midtsommer 2008 Sorø Kodriverlaug har mulighed for at sætte dyrene på græs i perioden 15. maj til 15. oktober. Den sene udsætning i foråret skyldes hensyn til bukkejagt. I år med fugtigt forår er det ikke muligt at sætte dyr på græs 15. maj, da større områder af foldene er meget fugtige. Skøjteflommen afgræsses i 2008 af 5 køer, 1 tyr og 3 kalve. Dyrene blev sat på græs ca. 1. juni. Området sættes kunstigt under vand om vinteren fra midt i december til slutningen af marts for at kunne fungere som skøjteområde i tilfælde af vedvarende frost. Vandet hentes fra Sorø Sø ved åbning for en Partnerskabsprojekt støtte af Skov- og Naturstyrelsen og af Tips- og Lotto Side 2 af 9
3 sluse. Jo mere afgræsset engen er, jo lettere er det at oversvømme den med lav vandstand og at få is uden generende vegetation i isen. Dyrenes vanding er placeret langs Flomstien lidt syd for knækket (Figur 1). Delområde 1. Kulturpræget eng på højbund domineret af hvidkløver, alm. rajgræs og krybende potentil. Engen er stærkt nedgræsset. Afgrænses mod delområde 2 af en grøft. Delområde 2. Våd stareng domineret af nikkende star. Kun afgræsset i mindre omfang. Delområde 2a. En tør knold midt i delområde 2 og domineret af hvidkløver. Med enkelte træer og delvist afgrænset mod delområde 2 med en grøft. Nedgræsset. Bagflommen afgræsses i 2008 af 3 kvier og 2 stude, der blev sat på græs den 25. juni. Dyrenes vanding er placeret i delområde nr. 6 ved stien. Delområde 3. Lille vældmose med rødel og høje urter og græsser. Domineret af almindelig fredløs, rørgræs, kærstar og nikkende star. Delområde 4. Eng med enkelte artsrige områder, men i øvrigt domineret af mosebunke, rørgræs, almindelig star, kærstar og nikkende star. Delområde 5. Ellesump med meget bar bund. I øvrigt domineret af rørgræs, kærstar og nikkende star. Adskilt fra delområde nr. 6 med grøft. Delområde 6. Lysåben mosebunke samfund, der også er domineret af almindelig star inkl. den tuede variant. Sydlig (hjørne (6a) er domineret af kåltidsel og starer. Bagflom 2 afgræsses ikke i 2008 pga. ændrede produktionsforhold hos landmanden. Dyrenes vanding er placeret i delområde 7 ved stien. Delområde 7. Eng med dominans af mosebunke, rørgræs, lysesiv, knopsiv og toradet star i mosaik. Nord øst hjørnet (7a) er ret fugtigt. Delområde 8. Højtvoksende eng domineret af rørgræs, fløjlsgræs og toradet star. Figur 3. Gamle kort. Flomengene Kilde. Miljøportalen Flomengene Kilde. Miljøportalen På gamle kort over Flomengene ses Flomgrøften og sluse tydeligt (Figur 3). Ved at sammenligne med kortet i figur 2, ses at grøften, der adskiller Bagflom delområde nr. 4 og 5 fra nr. 6, er den store grøft, der dræner mod nordvest til Flomgrøften. Det se, at det våde hjørne i Bagflom 2 delområde nr. 7 (7a) ligger ved foden af bakken og er en vældmose. Grøften, der adskiller Skøjteflom delområde 1 og Skøjteflom delområde 2 er en større grøft, der dræner fra nordvest til Flomgrøften. Resultater I alt blev der fundet 130 arter af karplanter. Ca. halvdelen af disse arter blev fundet i Bagflom nr. 6 og Bagflom nr. 4 (Figur 4). Skøjteflom nr. 1 havde færrest arter. Partnerskabsprojekt støtte af Skov- og Naturstyrelsen og af Tips- og Lotto Side 3 af 9
4 Antal arter Arter Bagflom 6 Bagflom 4 Bagflom 2, 7 Skøjteflom 2 TØR Bagflom 5 Skøjteflom 2 Bagflom 2, 8 Bagflom 3 Skøjteflom 1 Figur 4. Antal arter registreret i alt i delområderne. Mange arter er ikke altid et mål i sig selv. Plantearter kan grupperes på forskellig måde, f.eks. efter næringsniveauet på deres voksested, en såkaldt Ellenberg Næringsniveau værdi (EN). Blandt andet denne karakteristik er anvendt af DMU i forbindelse med en karaktergivning af alle plantearter på en skala fra -1 til 7 for forskellige naturtyper. Arter, der får karakteren 7 indikerer meget høj naturkvalitet, mens arter med karakteren -1 er meget problematiske for naturtypen. DMU s karaktergivning er i denne rapport anvendt til at opstille planterne i fire naturkvalitetskategorier, se Boks 1. Boks 1. Artskategorier i engvegetation med eksempler fra Kodriverlaugets enge. Problemart er en art, der indikerer meget næringsrige kårforhold inkl. kulturarter. Eksempelvis lådden dueurt, stor nælde, burre snerre og almindelig rapgræs, eller invasive arter. karakter -1 i DMU karaktergivning. Negativ art er en art, der indikerer næringsrig natur. Eksempelvis rørgræs, lyse-siv, eng-rapgræs. Karakter 0, 1 og 2 i DMU s karaktergivning. Positiv art er en engart, der forventes at være på en eng. Eksempelvis gul fladbælg, almindelig mjødurt, skov-angelik, eng-kabbeleje, toradet star. Karakter 3 og 4 i DMU s karaktergivning. Særlig positiv art er en engart, der indikerer meget høj naturkvalitet. Eksempelvis tyndaksetgøgeurt, kødfarvet gøgeurt, gul star og kær-trehage. Karakter 5, 6 og 7 i DMU s karaktergivning. Partnerskabsprojekt støtte af Skov- og Naturstyrelsen og af Tips- og Lotto Side 4 af 9
5 Positive og negative arter Anal arter Problem og Negativ art Positiv og Særlig pos art Bagflom 6 Bagflom 4 Bagflom 2, 7 Skøjteflom 2 TØR Bagflom 5 Skøjteflom 2 våd Bagflom 3 Bagflom 2, 8 Skøjteflom 1 Figur 5. Arterne er fordelt på plusarter (positive og særlig positive arter) og minus arter (problem og negative arter). Delområder er sorteret efter aftagende antal plus arter. Skøjteflom 1, Bagflom 2 nr. 8 og Bagflom 2 nr. 7 har flest minus arter, mens Bagflom nr. 6 og 4 har flest plus arter (Figur 5). Bagflom 2 nr. 7 og 8 samt Skøjteflom nr. 1 er også de mest kulturprægede. Skøjteflom nr. 1 og Bagflom 2 nr. 7 er f.eks. de eneste delområder hvor kulturarten almindelig rajgræs er noteret. Tilsvarende er Skøjteflom nr. 1 og Bagflom 2 nr. 8 de eneste delområder, hvor agertidsler er noteret. Denne art optræder som flerårigt ukrudt i kulturgræsmarker. Arter fordelt på artsgrupper 70 Antal arter Bagflom 6 Bagflom 4 Skøjteflom 2 TØR Skøjteflom 2 Bagflom 3 Bagflom 5 Bagflom 2, 7 Bagflom 2, 8 Skøjteflom 1 Særlig positiv art Positiv art Negativ art Problemart Figur 6. Antal arter fordelt på artsgrupper (særlig positiv, positiv, negativ og problem art). Skøjteflom nr. 1 og Bagflom 2 nr. 8 er karakteriseret ved ikke at have særligt positive arter (Figur 6). Bagflom 2 nr. 7 har en enkelt. Bagflom nr. 6 har flest særligt positive arter. Blandt disse kan nævnes gul star, hjertegræs, kødfarvet gøgeurt, tyndakset gøgeurt og trindstænglet star. De dominerende arter var hovedsagelig græs- og stararter (Figur 7). Hertil kommer tre urter, nemlig hvidkløver, krybende potentil og almindelig fredløs. Partnerskabsprojekt støtte af Skov- og Naturstyrelsen og af Tips- og Lotto Side 5 af 9
6 Pointsum i 9 delområder Dominerende arter rørgræs bunke, mosestar, kærstar, nikkende kløver, hvidsvingel, engstar, toradet fløjlsgræs siv, knop star, almindelig siv, lysepotentil, krybende fredløs, almindelig rajgræs, almindelig star, almindelig var recta Figur 7. Forekomst af de 15 arter, der var dominerende i mindst et af de ni delområder vist som pointsum, dvs. samlet pointsum for de ni delområder. Forvaltningsforslag Neden for gives forvaltningsforslag for delområderne. Der kan følges op på om forvaltningen har succes ved at vurdere om antallet af plusarter (det vil sige positive og særligt positive arter) øges (Figur 5) eller om andelen af plusarter øges (Figur 6). Forvaltningen kan i første omgang reducere minusarternes forekomst. Derfor er pointsum af minusarter en anden indikator. Ændring i antallet af plusarter kræver både at forholdene på stedet ændres og at de nye arter kan komme til området fra gode naboarealer. Ændring i andelen af plusarter kræver kun, at forholdene på stedet ændres i positiv retning, så minusarter reduceres. Det er derfor lettere at opnå. Andel plusarter Bagflom 6 Bagflom 4 Bagflom 2, 7 Skøjteflom 2 TØR Bagflom 5 Skøjteflom 2 Bagflom 3 Bagflom 2, 8 Skøjteflom 1 Figur 6. Andelen af plusarter i 2008 baseret på antal arter. Områderne rangordnet efter antal plusarter. Partnerskabsprojekt støtte af Skov- og Naturstyrelsen og af Tips- og Lotto Side 6 af 9
7 Skøjteflommen afgræsses i 2008 af 5 køer, 1 tyr og 3 kalve. Dyrene blev sat på græs ca. 1. juni. Området sættes kunstigt under vand om vinteren for at kunne fungere som skøjteområde i tilfælde af vedvarende frost. Jo mere afgræsset engen er, jo lettere er det at oversvømme den med lav vandstand og at få is uden generende vegetation i isen. Vanding er placeret ved Flomstien syd for knækket. Delområde 1. Kulturpræget eng på højbund domineret af hvidkløver, alm. rajgræs og krybende potentil. Engen er stærkt nedgræsset. Afgrænses mod delområde 2 af en grøft. Delområde 1 kunne med fordel afgræsses separat i maj, da området er højtliggende. Så kunne dyrene komme på græs 15. maj selv om foråret er vådt. Herefter bør området hegnes fra i perioder for at presse dyrene til at afgræsse øvrige områder. Det kræver dog at dyrene kan få adgang til vand i delområde 1. Det er pt. ikke muligt, da dyrenes vanding er placeret i delområde nr. 2. Foldskifte vil også være en fordel af hensyn til parasitter. Delområde 2. Våd stareng domineret af nikkende star. Kun afgræsset i mindre omfang. Den langvarige oversvømmelse om vinteren fremmer de store bevoksninger af star. De store mængder af star er ikke egnet til hø til foder. I ældre tid har man brugt starenge til høslæt, idet star har været et godt produkt til at lægge i bunden af stalden. Sådanne enge kendes fra de store mellemeuropæiske floder. Om muligt bør det overvejes om perioden med høj vandstand kan reduceres, især i forårsperioden. Dette bør suppleres med slåning i tørre år med en slagleklipper/brakpudser så tidligt på sæsonen som muligt. Der startes med et mindre område, så dyrene kan følge med, og der startes hvor potentialet for andre arter er bedst. Delområde 2a. En tør knold midt i delområde 2 og domineret af hvidkløver. Med enkelte træer og delvist afgrænset mod delområde 2 med en grøft. Nedgræsset. Midlertidig frahegning i juni-juli for at fremme blomstring i dette område og presse dyrene til at afgræsse den øvrige del af område 2. Hvis både område 1 og område 2a frahegnes, skal det først sikres, at der er tørre områder til dyrene. Bagflommen afgræsses i 2008 af 3 kvier og 2 stude, der blev sat på græs den 25. august. Den sene udsætning i 2008 skyldes problemer i forbindelse med vaccination mod bluetongue. Vanding er placeret i delområde nr. 6 ved Flomstien. Delområde 3. Lille vældmose med rødel og høje urter og græsser. Domineret af almindelig fredløs, rørgræs, kærstar og nikkende star. Sikre, at området ikke vokser til i rødel gennem beskæring. Etablering af skovgræsningsfolden vil lysne op omkring denne lille vældmose. Delområde 4. Eng med enkelte artsrige områder, men i øvrigt domineret af mosebunke, rørgræs, almindelig star, kærstar og nikkende star. Områder med mosebunke bør slås for at fremme dyrenes afgræsning her. Der startes med delområder nærmest de gode partier. Delområde 5. Ellesump med meget bar bund. I øvrigt domineret af rørgræs, kærstar og nikkende star. Adskilt fra delområde 6 med grøft. Ellesumpen kan bevares som den er. Det bør undersøges, hvorfor vandet i grøften er meget næringsrigt. Delområde 6. Lysåben mosebunke samfund, der også er domineret af almindelig star inkl. den tuede variant. Sydhjørne domineret af kåltidsel og star-arter. Delområde 6 er velegnet til høslæt, idet der er flere fine partier, som dels kan forvaltes gennem høslæt dels kan blive udvidet gennem høslæt af de tilstødende lysåbne mosebunke områder. Partnerskabsprojekt støtte af Skov- og Naturstyrelsen og af Tips- og Lotto Side 7 af 9
8 Bagflom 2 afgræsses ikke i Vanding er placeret i delområde nr. 7 ved Flomstien. Delområde 7. Eng med mosaik dominans af mosebunke, rørgræs, lysesiv, knopsiv og toradet star. Nord øst (7a) hjørnet er ret fugtig. Delområdet er for størstedelen velegnet til høslæt (med maskine til hø eller wrap) i en del år for at fjerne næringsstoffer. Efter det årlige slæt afgræsses. Delområde 8. Højtvoksende eng domineret af rørgræs, fløjlsgræs og toradet star Delområdet er velegnet til høslæt (med maskine til hø eller wrap) efterfulgt af sensommer afgræsning. Dette gennemføres i en del år for at fjerne næringsstoffer, som for delområde BILAG 1. Karakterisering af arternes forekomst i delområderne. Karakteristik i felten Forkortelse Dominans Pointskala få enheder E1 1 spredt forekomst af enhederne E2 2 udbredt forekomst af enhederne E3 3 få populationer P1 3 spredt forekomst af populationer P2 kan være 4 dominerende udbredt forekomst af populationer P3 dominerer 7 Partnerskabsprojekt støtte af Skov- og Naturstyrelsen og af Tips- og Lotto Side 8 af 9
9 Bilag 2. Samlet artsliste for de 9 delområder i 2008 med angivelse af antal delområder, hvor arten er fundet. Ahorn (frøplante) 3 kællingetand, sump 1 star, almindelig var recta 1 ahorn (opvækst) 1 kæruld, smalbladet 2 star, blære 2 andemad, liden 1 læbeløs, krybende 1 star, blågrøn 3 angelik, skov- 1 mjødurt, almindelig 6 star, gul 4 ask (frøplante) 1 mynte sp. 6 star, hirse- 4 ask (opvækst) 4 mynte, vand- 1 star, håret 4 baldrian, krybende 1 mælkebøtte, fandens 6 star, kær- 5 balsamin, spring 1 nellikerod, eng- 5 star, nikkende 6 bellis 2 nælde, stor 2 star, næb- 2 benved (frøplante) 1 okseøje, hvid 3 star, spidskapslet 2 bingelurt, alm. 1 padderok, ager- 2 star, top- 1 brunelle, almindelig 4 padderok, dynd- 1 star, toradet 5 bunke, mose- 9 padderok, kær- 4 star, trindstænglet 3 draphavre 1 pebberrod, vand- 1 sumpkarse 2 dueurt, dunet 3 perikon, vinget 1 svingel, eng- 5 dueurt, lådden 1 pil, grå 2 svingel, strand- 3 eg (frøplante) 2 pileurt, bidende 2 sværtevæld 3 el, rød- (opvækst) 3 pileurt, vand- 2 syre, almindelig 3 fjerbregne 1 potentil, gåse- 3 sødgræs, høj 2 fladbælg, gul 3 potentil, krybende 2 sødgræs, manna- 6 fladstjerne, græsbladet 2 rajgræs, almindelig 2 tagrør 3 fladstjerne, kær- 1 ranunkel, bidende 5 tidsel, ager 2 fløjlsgræs 5 ranunkel, kær- 1 tidsel, horse- 1 forglemmigej, eng- 7 ranunkel, lav 9 tidsel, kruset 1 fredløs, almindelig 4 ranunkel, tigger- 1 tidsel, kær- 7 fredløs, pengebladet 7 rapgræs, eng- 1 tidsel, kål- 6 frytle, mangeblomstret 1 rapgræs, almindelig 6 trehage, kær 1 frøstjerne, gul 4 rottehale, eng- 3 trævlekrone 5 gøgeurt, kødfarvet 1 rævehale, eng- 4 vandnavle 2 gøgeurt, tyndakset 1 rævehale, knæbøjet 2 vejbred, glat 2 hanekro sp. 1 røllike, almindelig 1 vikke, muse- 2 hindbær 1 rørgræs 9 ærenpris, glat 2 hjertegræs 1 rørhvene, eng- 3 ærenpris, smalbladet 2 hjortetrøst, hamp- 5 seline 1 ærenpris, tveskægget 1 hundegræs, almindelig 1 siv, glanskapslet 5 ærenpris, tykbladet 3 hvene, kryb- 4 siv, knop 6 høgeskæg, kær- 2 siv, lyse- 8 hønsetarm, almindelig 6 skeblad, vejbred- 1 hønsetarm, opret 1 skjolddrager, almindelig 4 iris, gul 4 skræppe, butbladet 3 kabbeleje, eng- 7 skræppe, kruset 5 kattehale 4 skræppe, skov- 5 kløver, alsikke 1 skræppe, vand 2 kløver, fin 1 snerre, burre- 2 kløver, hvid- 5 snerre, kær- 5 kløver, rød- 1 snerre, sump- 3 knopurt, almindelig 3 snerre, trenervet 1 kogleaks, sø- 1 star, almindelig 4 Partnerskabsprojekt støtte af Skov- og Naturstyrelsen og af Tips- og Lotto Side 9 af 9
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereHjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:
Læs mereBilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015
Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor
Læs merePartnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:
Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. December 2009. Projektetresumé
Læs mereBaseline overvågning - Life 70, Gravene
Baseline overvågning - Life 70, Gravene Arbejdsrapport udført for Assens Kommune, december 2013 Feltarbejde: Irina Goldberg og Eigil Plöger Afrapportering: Eigil Plöger 1 Indhold Indledning... 3 Metode...
Læs mereBilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig
side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige
Læs merePartnerskabsprojekt i Lilleådalen:
Partnerskabsprojekt i Lilleådalen: Naturgenopretning af vældengene langs Lilleåen, mellem Hårvadsbro og Hinnerup. Formidling og dokumentation. Naturkonsulent Anna Bodil Hald. August 29. www.natlan.dk Projektetresumé
Læs mereSmag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen
Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen www.natlan.dk Arealbeskrivelse og udpegninger Gåsemosen består dels af arealer i tidligere omdrift, dels af beskyttet natur i form af mose,
Læs mereFloraen ved Fugledegård, Tissø. Foto: Lena Thulstrup Jensen
Floraen ved Fugledegård, Tissø Foto: Lena Thulstrup Jensen Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 1 Fugledegårds beliggenhed ved Tissø. Midt på den vestlige bred af Sjællands 4. største sø,
Læs mereNaturforhold og cykelsti
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ
Læs mereRigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mereVegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug
Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.
Læs mereOmrådet er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mereSmag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej
Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området er ryddet og hegnet til afgræsning i sommeren 2013. Området er
Læs mere1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge
Skov 301 Mols Bjerge Af særligt beskyttede naturarealer i Mols Bjerge findes især overdrev og hede, eng, naturlige krat med bl.a. ene og naturskov af ældre eg og bøg mfl. Desuden mindre arealer med mose,
Læs mereBaggrunden for etablering af græsningsselskabet
2 Baggrunden for etablering af græsningsselskabet Engarealerne ved Mausing Møllebæk og Vinderslev udgøres af 22 ha og er ejet af 11 forskellige lodsejere. Inddeling i små lodder er vist på kortet. Det
Læs mereBrak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold
Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Brak langs vandløb intentioner og regler Langs udpegede vandløb, dvs. de fleste, skal der ifølge
Læs mereOVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE
OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereProjektbeskrivelsen ændres om følger:
Notat Grontmij Carl Bro A/S Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 98 79 98 00 F +45 9879 9801 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Tissing Vig Rettelse til Projektbeskrivelse 23. marts 2010
Læs mereVejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk
Vejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk Tekst: Anna Bodil Hald I Sverige skilter man med artsrige vejkanter. Vejforkant slået
Læs mereHjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014
Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening
Læs mereHvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?
Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk
Læs mereFloraen på Bøgebjerg Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015
Floraen på Bøgebjerg Landskabet mellem Ubberup Højskole og Valgmenighedskirken. Toppen af Bøgebjerg er skjult af træer og buske, th. anes lidt af Ubberup Stenstrøning, et fredet område med bl.a. Kødfarvet-
Læs mereOdder Ådal - besigtigelsesnotat
Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose
Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal
Læs mereTør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.
er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereNaturgradienter i enge på tørveholdig bund
Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?
Læs mereStudielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater
Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Hanne Bang Bligaard S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 2\Hanne Bang !
Læs mereSmag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej
Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området har været i græsning siden 2012. De ca. 5.2 ha er indhegnet i
Læs mereLOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7
LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7 Hovedparten af distrikt 7 (omr. 7/1-7/32) ligger i Viborg Amt og er beskrevet i bind 8. Thyholm ligger i Rinkjøbing Amt og er medtaget her. Thyholm er velundersøgt
Læs mereBILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat
BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup
Læs mereNatrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.
Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs mereHjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014
Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening
Læs mereJersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje
Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje Opsummering.. 2 Indledning. 5 Lokaliteter. 5 Kalve og ko på græs. 9 Græsningsarealer plantesammensætning hvad spiser de?...
Læs mereNaturpleje på Tårnborg Borgbanke.
Naturpleje på Tårnborg Borgbanke. På naturens dag i 2009 begyndte vi på projektet Giv naturen en hånd. Vi havde valgt Tårnborg Borgbanke som vores bidrag. Nedenstående ses et stemningsbillede fra en dejlig
Læs mereVandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler
NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,
Læs mereFloraen på et stykke af Tissøs nordlige bred
Floraen på et stykke af Tissøs nordlige bred Tissø, søbredden med bl.a. Pil. Foto: CC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015 1 Indledning Vi har besøgt Tissøs nordlige bred mange gange fra
Læs mereLilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009
Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov
Læs mereHøringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen
Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens
Læs mereNaturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.
Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.
Læs mereOversigt over projektet
Hvem er ansøger Oversigt over projektet Navn på organisation: Favrskov Kommune, Natur og Miljø Adresse: Torvegade 7, 8450 Hammel Tlf: 8964 1010 Evt. web-adresse: www.favrskov.dk : Rikke Milbak Mortensen
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereDen nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje
Naturstyrelsen Fyn den 2. marts 2011. Ansve Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje Tillæg til rapport: Padder, krybdyr og anden
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereSkov 11 - Lodbjerg Plantage
Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet
Læs mereStedID: 136e energinet.dk NBJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV
Stednavn: Tjæreborg Dato: 20140922 Inventør: Peter Witt StedID: 136e energinet.dk NJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV eskrivelse: Fersk eng langs den øvre kant af strandengen.
Læs mereFig. 2. Græsmarksarter ved forskellige N-niveauer ordnet efter respons på N-tilførsel /1/. Data er fra 125 marker med forskellige niveauer af
Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Generel historik 2 3 Nuværende drift 2 4 Problemer 2 5 Plejemetoder 4 6 Artslister 5 7 Problemarter 6 8 Områdebeskrivelser og plejetiltag 7 8.1 6A Vinterfold 7 8.2
Læs mereKelleklinte Mose. Kelleklinte Mose, foto: HC
Kelleklinte Mose Kelleklinte Mose, foto: HC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen Oktober 2015 Indledning I 2014 og 2015 har vi besøgt Kelleklinte Mose en del gange, og vi har lavet en floraliste
Læs mereEr den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen
Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen 2 Hvorfor er det interessant?? ny biotop biotoper regional
Læs mereRanders Naturpleje- og Kogræsserforening
Randers Naturpleje- og Kogræsserforening Botaniske registreringer 2010, forvaltningsplan og opfølgning på plejen sensommer 2011 1/23 Randers Naturpleje- og Kogræsserforening Botaniske registreringer 2010,
Læs mereBilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype
Læs mereMed dispensationen gives samtidig landzonetilladelse efter planlovens 35.
TEKNIK OG MILJØ Søren Kastbjerg Langbovej 5 7490 Aulum Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8154 ngors@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 01.05.00-P00-100-14
Læs mereNaturbeskyttelseslovens 3
Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe
Læs mereFORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN
FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles
Læs mereHELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)
LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som
Læs mereHareskov By BIRKEVANG LLE VBO SE A SKANDRUPS ALLE LINDEVEJ PPEL ALLE JE 82 SEVEJ83 78 T S 89 VILD P A IG L RINGVEJ B 4
Hareskov By 500 0 250 meter 89 89 89 89 89 89 89 89 89 88 88 88 88 88 88 88 88 88 90 90 90 90 90 90 90 90 90 62 62 62 62 62 62 62 62 62 64 64 64 64 64 64 64 64 64 66 66 66 66 66 66 66 66 66 80 80 80 80
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereSmag på landskabet i Randers Kommune Naturhandleplan for Kastbjerg Ådal hegn A
Smag på landskabet i Randers Kommune Naturhandleplan for Kastbjerg Ådal hegn A A. Arealbeskrivelse og udpegninger Folden er på ca. 11 ha og inkluderer beskyttet natur i ådalen langs Kastbjerg Å. Området
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mereSkov 51 Tved Plantage
Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,
Læs mereFugle Kilde Insekter Kilde Artskategori Krybdyr Kilde Padder Kilde Artskategori Planter Kilde Artskategori
Fugle Kilde isfugl Danmarks Miljøportal Insekter Kilde Artskategori Dukatsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Markperlemorsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Grøn køllesværmer www.fugleognatur.dk
Læs mereSøer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs merePlejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer
Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen LandboMidtØst den 27. oktober 2011 www.natlan.dk 1 Hvorfor naturpleje? Vild natur? Grå pil Stor nælde
Læs merePlejeplan for Bagholt Mose 2014-2019
Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger
Læs mereTil Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com
Til Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk
Læs mereRANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET
RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET, ESBEN ASTRUP KRISTENSEN, BRIAN KRONVANG, JES RASMUSSEN, PETER B. KRISTENSEN UNI V E R S I T E T HVAD ER EN RANDZONE? Forvaltningsmæ
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereNy ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet
Miljø, Vand & Natur Dato: 14. november 2008 J. nr.: 08/14186 Sagsbeh.: Kks Lokaltlf.: 9945 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945 4500 raadhus@99454545.dk sikkerpost@99454545.dk www.bronderslev.dk
Læs merePlejeplan for SENGELØSE MOSE 2015-19, del II. Plejedel Version høring maj 2015
2015-19, del II. Plejedel Version høring maj 2015 Plejeplan for Sengeløse Mose 2015-19, del II. Plejedel. Feltarbejde og fotos: Eigil Plöger Tekst: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger Damvej
Læs mereStrandenge. Planter vokser i bælter
Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereMartin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 27. juni 2016 Tilladelse
Læs mereVISIONSPLAN VISIONSPLAN FOR DANNEBROGSPLADSEN I ULSTRUP - AUGUST 2014
VISIONSPLAN VISIONSPLAN FOR DANNEBROGSPLADSEN I ULSTRUP - AUGUST 2014 Eksisterende forhold: INDLEDNING: Som en del af byfornyelsen af Ulstrup og gudenåen, foreslås her en etablering af rekreative arealer
Læs mereFugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.
Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige
Læs mereSkov 43 Vilsbøl Plantage
Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,
Læs mereTilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392
Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg
Læs merePlejeplan for Lille Norge syd
Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereBilag. Bilag 1. Træarternes sammensætning i nogle moser og skove i Arrsøoplandet, der er potentielle bæverhabitater (fra Kargo, 1998).
Bilag Bilag 1. Træarternes sammensætning i nogle moser og skove i Arrsøoplandet, der er potentielle bæverhabitater (fra Kargo, 1998). Bilag 2: Kort over placering af EF Habitatområder og EF Fuglebeskyttelsesområder
Læs mereVåd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert
Plantesamfundet våd eng dækker over uomlagte naturenge, der kun er drænede og gødskede i et begrænset omfang. De våde enge vil sammenlignet med rigkær og tidvis våd eng have en højere tilgængelighed af
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereBetydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereSmag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Storå naturareal med purpur-gøgeurt
Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Storå naturareal med purpur-gøgeurt A. Arealbeskrivelse og udpegninger Naturområdet udgør et stykke af ådalen langs Storå samt en smal sidedal
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til tilstandsændringer i forbindelse med vådområdeprojekt
Center Natur og Miljø Rebild Kommune Team Vandløb Att. Ivan Holm Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 01.05.00-P20-15681-11 Ref.: Karen Elizabeth Clausager
Læs mereVegetationsændringer på engareal ved Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads
Vegetationsændringer på engareal ved Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads 1995-2007 ARBEJDSDOKUMENT udarbejdet for Lejre Kommune. FELTARBEJDE, FOTOS OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2007 Vegetationsændringer
Læs mereFLORAUNDERSØGELSE PÅ VESTVOLDEN I RØDOVRE KOMMUNE 2005
Flora- og Faunagruppen i Rødovre V/ Agenda 21-gruppen i Rødovre og Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomite i Rødovre FLORAUNDERSØGELSE PÅ VESTVOLDEN I RØDOVRE KOMMUNE 2005 Forord Denne rapport beskriver
Læs mereBILAG 4 HISTORISKE KORT
BILAG 4 HISTORISKE KORT A0006--PGE.docx BILAG 5 - NEDBØRSSTATISTIK A0006--PGE.docx Kolding Kommune Nedbørsstatistik for Apotekerengens opland Apotekerengen Gennemsnitsnedbør 96-990 Station 2330DK - Brakker
Læs mereVil du gerne pleje natur?
Vil du gerne pleje natur? Og samtidig sikre at dine bøffer har haft et godt liv i naturen? - Ja, så er det måske noget for dig at blive medlem af en naturplejeforening! Græsningsselskaber - naturplejenetværk
Læs mereKortlægning af gyldenris i Furesø Kommune
Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune er udarbejdet for: af : Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur e-mail: benpost@furesoe.dk Care4Nature, Hans Wernberg, Charlotte
Læs mereKøbenhavn-Ringsted A1 Miljø
Lokalitet : Lille Vejleå A1-35-xx Lille Vejleådal Areal i ha 2,1 16-08-2007 Af : uva/ane Kort : 1513 I SV vandløb 3 29a 29e landskabsfredet EF-habitat UTM-E : UTM-N : 707862 6167952 Undersøgt af Carl Bro
Læs mereNOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro N Aulum Version 1, 1/12-2014
Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Att: Niels Krogh Kristensen.: Keld Andersen 1. december 2014 NOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro
Læs mereDispensation og landzonetilladelse til etablering af sø på matr. nr. 352 Skovby,
Skovskifte Grundejerforening Skovskifte 5 6200 Aabenraa Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 18-12-2015 Sagsnr.: 13/37210 Dok.løbenr.: 351583/15 Kontakt: Torben Hansen Direkte tlf.: 73767358
Læs mere07780.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07780.00. Fredningen vedrører: Torpe Mose. Domme. Taksations komm iss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet
07780.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07780.00 Fredningen vedrører: Torpe Mose Domme Taksations komm iss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 27-12-1989 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs mere