Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Transkript

1 Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på højbund? En oversigtsguide om forskelle på plantebestanden på arealer med høj og lav naturkvalitet på højbund, samt nogle overgange. Betegnelsen høj naturkvalitet bruges om arealer, hvor produktionsniveauet er så lavt, at forskellige plantearter og sjældne plantearter kan vokse på arealet. Lav naturkvalitet bruges om arealer med et højt produktionsniveau, hvor nogle enkelte, meget almindelige plantearter dominerer. Den høeste naturkvalitet hede / overdrev Den laveste naturkvalitet hede/overdrev Geologi Kulturindgreb Kuperet og ujævnt terræn med stejle skrænter og vanskelig farbar med maskiner Større sten til stede Lang driftshistorie bagud som område med afgræsning og/eller høslæt med le De ældste græslandsområder har været område til fællesgræsning Ikke gødsket / Fattig på N og P Ikke pløjet Kulturplante-arter sjældent til stede Flere stikkende buske og træer til stede Kuperet terræn, dog farbar med maskiner. Evt. større sten er fjernet Meget omskiftelig driftshistorie Gødsket jævnligt på de mest tilgængelige steder / Rig på N og P Måske omlagt Isået med kulturgræsser og evt. kløver Træer og buske er fjernet. Evt. gamle solitære egetræer er til stede Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 1 af 13

2 Hvad karakteriserer den naturmæssigt bedste natur på højbund? Den høeste naturkvalitet hede / overdrev Den laveste naturkvalitet hede/overdrev Terrænet Ujævnt. Der kan også være tale om gravhøje Jævnt Hydrologi Varierende fugtighed med sivevand i kløfter Tør Vækstsæson Mange tidligt blomstrende arter Normal start på væksten Vegetationsdække Mange steder med bar bund Som regel fuldt vegetationsdække Farve Olivengrøn Blågrøn Planterne Ingen enkelt art dominerer biomassen En enkelt eller meget få arter udgør biomassen Insekterne Meget åben, lavtvoksende vegetation, der står oprejst (solen når jordoverfladen) Mange plantearter med særlig tilpasning til afgræsning og sommertørke En del enårige arter En del arter med roset og små tuer (stationære arter) Mange blomstrende planter også om foråret Hvid- og rødkløver sjældent til stede Mange vilde bredbladede urter Hvis hedelyng er til stede, da er også flere andre dværgbuske og bredbladede urter tilstede Flere arter af star, siv og halvgræsser Mange sommerfugle, cikader og andre insekter, der høres summende på en solskinsdag. Tæt vegetation, der ofte lægger sig ned eller høj vegetation Ikke specielle tilpasninger Hvis enårige arter, da er det arter, der også optræder som ukrudt Få arter med roset. Få stationære arter Mest blomstrende græs Ofte med hvid- eller/eller rødkløver Ingen eller få bredbladede urter Hvis hedelyng er tilstede, da er det ofte som den eneste dværgbusk og ofte med dominans af græs Få eller ingen arter af star, siv og halvgræsser. Insektverdenen er næsten ikke synlig eller hørbar Biomasse produktion < 4 tons tørstof per ha per år (overjordisk) > 4 tons tørstof per ha per år (overjordisk) Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 2 af 13

3 Eksempler på naturtyper og arter, der karakteriserer gradienten fra høj til lav naturkvalitet på højbund EN: Gennemsnitlig Ellenberg N for de nævnte arter ekskl. invasive arter. EN er et produktivitets indeks, hvor de lave værdier betyder, at der er plads til flere forskellige plantearter og dermed en høj naturkvalitet inden for henholdsvis sandet og leret undergrund (se side 13 vedr. EN). Ved lav naturkvalitet spiller undergrunden en underordnet rolle for vegetationens sammensætning. Fotos: Bjarne Rosendal og Natur & Landbrug. EN Den højeste naturkvalitet på højbund Ingen enkelt græsart er dominerende Bredbladede urter/træer På sandet undergrund. Hede 1 Hedelyng Tyttebær Melbærris Engelsk visse Guldblomme Krat-fladbælg Tormentil Star, siv, halvgræsser og græsser Fåre-svingel Udspærret dværgbunke Rensdyrlav-arter Hedelyng Revling Lyng-snerre Stilk-eg Bjerg-fyr (invasiv art) Bølget bunke Pille-star Sandstar Gederams Draphavre 7.5 Opgivet mark på sandjord 4 Alm. stedmoderblomst Blåmunke Harekløver Liden fugleklo Rødknæ Smalbladet høgeurt Vår-vikke Gyvel (invasiv art) Rynket rose (invasiv art) Alm. hvene Blød hejre Krybende hestegræs 2.3 Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 3 af 13

4 På leret undergrund Tør græsland (overdrev) 5 Alm. pimpinelle Alm. månerude Bakke-gøgelilje Gul snerre Hunde-viol Knoldet mjødurt Kobjælde-arter Lav skorsoner Lav tidsel Mark-bynke Mælkeurt-arter Stivhåret kalkkarse Timian-arter Vild hør Voldtimian Øjentrøst-arter Enebær Eng-havre Hjertegræs Tandbælg Vår-star Alm. brunelle Alm. knopurt Alm. kællingetand Blåhat Dunet vejbred Forskelligfarvet forglemmigej Gul snerre Gul kløver Hulkravet kodriver Håret høgeurt Håret viol Kantet perikon Knold-ranunkel Kornet stenbræk Liden klokke Løvefod-arter Mark-bynke Stor knopurt Tjærenellike Dunet havre Kamgræs Vellugtende gulaks Mark-frytle 2.9 Bredbladede urter/træer Star, siv, halvgræsser og græsser EN Alm. hønsetarm Alm. kongepen Alm. røllike Alm. torskemund Dværgløvefod-arter Fandens mælkebøtte Høst-borst Lancet vejbred Stivhåret borst Hundegræs Rød svingel 5.4 Den laveste naturkvalitet på højbund Enkelt græsart er dominerende 7 Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 4 af 13

5 8 Ager-tidsel Burre-snerre Glat vejbred Horse-tidsel Stor nælde Vild kørvel Alm. rajgræs Alm. rapgræs Draphavre 7.6 Visualisering af arter tilhørende de forskellige grupper af højbunds natur på produktivitetsgradienten Opdeling på henholdsvis sandet og leret undergrund. Tegninger fra Flora Danica Copyright Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Fotos: Bredbladede urter/træer Fra højeste til laveste naturkvali tet på højbund På sandet undergrund Hede Den højeste naturkvalitet, højbund - ingen enkelt græsart er dominerende 1 Hedelyng Tyttebær Melbærris Engelsk visse Guldblomme Krat-fladbælg Tormentil Star, siv, halvgræsser og græsser Fåre-svingel Udspærret dværgbunke Rensdyrlav-arter EN 1.6 Guldblomme Fåre-svingel Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 5 af 13

6 Rensdyrlav Krat-fladbælg Hede 2 Hedelyng Revling Lyng-snerre Stilk-eg Bjerg-fyr (invasiv art) Bølget bunke Pille-star Sandstar 2.3 Revling nnnn Bølget bunke Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 6 af 13

7 Lyng-snerre Sandstar 3 Gederams Draphavre 7.5 Gederams Draphavre Opgivet mark på sandjord 4 Alm. stedmoderblomst Blåmunke Harekløver Liden fugleklo Rødknæ Smalbladet høgeurt Vår-vikke Gyvel (invasiv art) Rynket rose (invasiv art) Alm. hvene Blød hejre Krybende hestegræs 2.3 Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 7 af 13

8 Blåmunke Blød hejre På leret undergrund Tør græsland (overdrev) Liden fugleklo 5 Alm. pimpinelle Alm. månerude Bakke-gøgelilje Gul snerre Hunde-viol Knoldet mjødurt Kobjælde-arter Lav skorsoner Lav tidsel Mark-bynke Mælkeurt-arter Stivhåret kalkkarse Timian-arter Vild hør Voldtimian Øjentrøst-arter Enebær Krybende hestegræs Eng-havre Hjertegræs Tandbælg Vår-star 1.9 Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 8 af 13

9 Nikkende Kobjælde Eng-havre Lav tidsel 6 Alm. brunelle Alm. knopurt Alm. kællingetand Blåhat Dunet vejbred Forskelligfarvet forglemmigej Gul snerre Gul kløver Hulkravet kodriver Håret høgeurt Håret viol Tandbælg Dunet havre Kamgræs Vellugtende gulaks Mark-frytle 2.9 Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 9 af 13

10 Kantet perikon Knold-ranunkel Kornet stenbræk Liden klokke Løvefod-arter Mark-bynke Stor knopurt Tjærenellike Kamgræs Kornet stenbræk Forskelligfarvet forglemmigej Mark-frytle Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 10 af 13

11 7 Alm. hønsetarm Alm. kongepen Alm. røllike Alm. torskemund Dværgløvefod-arter Fandens mælkebøtte Høst-borst Lancet vejbred Stivhåret borst Hundegræs Rød svingel 5.4 Hundegræs Lancet vejbred Alm. torskemund Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 11 af 13

12 8 Ager-tidsel Burre-snerre Glat vejbred Horse-tidsel Stor nælde Vild kørvel Alm. rajgræs Alm. rapgræs Draphavre 7.6 Glat vejbred Alm. rapgræs Horse-tidsel Draphavre Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 12 af 13

13 Boks 1. Ellenberg-N En arts Ellenberg-N værdi er et udtryk for artens forekomst på næringsstofgradienten, fra meget næringsfattigt til stærkt eutrofieret, dvs. beriget med næringsstoffer. Ellenberg-N værdi er således et samlet udtryk for tilgængelighed af N, P og K på de lokaliteter, hvor arten gror og under forhold, hvor andre faktorer ikke stresser. N-værdierne er middelværdier, der er udtryk for en større eller mindre spredning. Intervallerne for de enkelte arters middelværdi afhænger i høj grad af driftspåvirkning og andre faktorer, som lys mv. Arterne kan normalt vokse ved højere produktivitet, hvis området er i drift med afgræsning og/eller høslæt. I tabellen er Ellenbergs beskrivelse af værdierne kombineret med kårbeskrivelser. De ikke nævnte værdier har en intermediær betydning af værdien før og efter. Værdi Ellenberg-N, værdi Ekstrem fattig på næring 3 Mere eller mindre fattig på næring/oligotrof 5 Middel næringsniveau/mesotrof 7 Rig på næring/eutrof 8 9 Ekstrem rig på næring/eutrofieret Skraveringer i tabellen angiver de værdier inden for hvilke rødliste arter (truede arter) kan forekomme. Det betyder, at rødliste vådbundsarter kun forekommer ved lav produktivitet på næringsfattig bund. Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 13 af 13