Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma
|
|
- Sara Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Er det muslimske tørklæde udelukkende et symbol på kvindeundertrykkelse, som bør forbydes i liberale demokratier eller er forbud et udemokratisk indgreb i kvinders frie valg? Når kvinder mod deres vilje i tvinges til at bære tørklæde i lande som Afghanistan og Iran er det uden tvivl udtryk for kvindeundertrykkelse, som er i modstrid med demokratiske principper om kønslighed og individuel selvbestemmelse. Betyder det, at vi i demokratiets navn skal forbyde brug af tørklæder i vestlige demokratier? Dette er, som vi skal se et centralt demokratisk dilemma. Jeg vil i det følgende diskutere HVORFOR kvinders ret til at bære religiøse tørklæder, deler politikere, intellektuelle og feminister i de vestlige demokratier, og HVILKE demokratiske principper, der er i spil. Formålet er at belyse debatten om muslimske tørklæder fra et demokratisk perspektiv. Foredraget bygger på erfaringer fra et europæisk forskningsprojekt: VEIL-projektet, som har undersøgt debatter om og lovgivning overfor tørklæder i otte europæiske lande. Resultaterne illustrerer, at der er konflikter mellem ligeværdige principper, for eksempel mellem princippet om kønslighed og princippet om religionsfrihed. Jeg vil se på, argumenter for og imod muslimske tørklæder i udvalgte europæiske demokratier. Analyserne viser, at både argumenter for accept af tørklæder eller forbud mod tørklæder ofte sker med henvisning til demokratiske principper. Jeg vil argumentere for at debatten om muslimske tørklæder kan synliggøre et centralt demokratisk dilemma: hvordan princippet om religionsfrihed og forbud mod diskrimination kan forenes med principper om statens neutralitet overfor alle religioner og kønsligestilling. Jeg vil først se på de Europæiske debatter om muslimske tørklæder VEIL-projektets formål var at undersøge konflikter om muslimske tørklæder i otte europæiske lande med forskellige politiske, demokratiske og religiøse institutioner: Østrig, Tyskland, Holland, Frankrig, England, Grækenland, Tyrkiet og Danmark. Projektet analyserede argumenter for og imod lovgivning om tørklæder på udvalgte samfundsarenaer, fx i folketinget, i medierne, og på arbejdsmarkedet. Fokus var på problemforståelse og løsningsforslag, samt voice det vil sige hvilke gruppers argumenter, der indgår i debatten, og hvilke grupper der er fraværende. 1
2 Resultaterne var overraskende. For det første viste det sig, at forbud mod religiøse tørklæder i offentlige institutioner, var undtagelsen i Europa. Forbud ved lov findes kun i lande, der som Frankrig og Tyrkiet, har en forfatning, der af historiske grunde har adskilt kirke og stat. Argumenter for forbud mod tørklæder henviser enten til et princip om adskillelse af stat og kirke eller til et princip om statens neutralitet overfor alle religioner. Argumenter for at tillade tørklæder henviser dels til liberale principper om religionsfrihed og til forbud mod diskrimination af religiøse mindretal dels til multikulturelle principper om tolerance og accept af mindretals kulturelle og religiøse rettigheder. I projektet identificeres tre modeller for stat-kirke relationer. Den første model, som man finder i sekulære stater, der som Frankrig og Tyrkiet, har adskilt stat og kirke, hvor der er en streng offentlig regulering af brug af tørklæder. Den anden model findes i stater, som definerer sig selv som neutrale i forhold til religion og praktiserer en mere åben og forhandlende holdning, for eksempel Østrig, Tyskland og Holland. De har overvejende praktiseret liberale principper og har generelt ikke vedtaget restriktioner mod tørklæder ved lov hverken i offentlige institutioner eller i private virksomheder. Den tredje model findes i lande med statskirker og omfatter foruden Danmark, England, Østrig, og Grækenland, som alle har en liberal model uden eller med selektive forbud på den offentlige arena. For det andet fandt vi ud af, at de to sekulære Frankrig og Tyrkiet, som har forbud mod religiøse symboler i offentlige fora, tolker princippet om adskillelse af stat og kirke forskelligt: Frankrig vedtog i 2004 et begrænset forbud mod alle religiøse symboler i offentlige skoler rettet mod skolepiger under 16 år. Begrundelsen var, at den franske stat er en verdslig stat, der bygger på adskillelse af stat og kirke. Tyrkiet har en mere omfattende tolkning af princippet om sekularisme, der er et argument for et mere generelt forbud af det muslimske tørklæde på den offentlige arena, fx i Parlamentet og på universiteterne. Denne forståelse er i dag omdiskuteret, da den tyrkiske regering ønsker at ophæve tørklædeforbuddet på universiteterne, mens oppositionen og forfatningsdomstolen hævder at det ville stride mod grundloven. For det tredje opdagede vi, at forbundsstaten Tyskland har tre forskellige politikker for lærerinder i de enkelte delstater: a) Fem kristne delstater har forbudt lærerinder at bære tørklæde i offentlige skoler med argumenter om statens neutralitet, selv om nonner har ret til at undervise i offentlige skoler; b) 3 delstater har vedtaget en sekulær model som forbyder alle religiøse symboler i skoler; og c) otte delstater 2
3 accepterer at lærerinder med muslimske tørklæder med henvisning til princippet om respekt for religiøse mindretal. Vi konkluderede: At der både mellem og i de enkelte lande er konflikter om hvordan principper om religionsfrihed og religiøse og kulturelle mindretal rettigheder skal fortolkes. At forbud mod muslimske tørklæder er en undtagelse, som hovedsagelig kun er muligt i sekulære stater, hvor det drejer sig om et generelt forbud mod alle religiøse symboler. Herefter vil jeg zoome ind på de danske særtræk med eksempler fra argumenter for og imod brug af tørklæder på tre områder: Folketingsdebatten om forbud mod muslimske tørklæder i offentlige institutioner Retssager om brug af det religiøse tørklæde på arbejdsmarkedet Debatten dommeres ret til at bære religiøse symboler Analysen belyste tre spørgsmål: HVAD er problemet, HVEM er ansvarlig, HVAD er løsningen. Den viste, at Danmark overvejende har haft en liberal politik overfor muslimske tørklæder i offentlige institutioner. At Dansk Folkeparti stod alene med sit forslag om et forbud mod tørklæder i offentlige institutioner. Det første eksempel folketingsdebatten, som blev rejst af Dansk Folkeparti I foråret 2004 med Louise Frevert som ordfører. Partiet foreslog med inspiration fra den franske lov om forbud mod religiøse symboler i de offentlige skoler et forbud mod muslimske tørklæder i alle offentlige institutioner. I modsætning til det franske forbud, som omfattende alle religiøse symboler, var det danske forslag rettet udelukkende mod muslimske tørklæder. Forslaget hed Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod at bære kulturbestemt hovedbeklædning, og det blev specificeret at forslaget refererede til enhver type hovedbeklædning som ikke er en del af den Kristne-jødiske tradition. Ifølge DF er problemet, at brug af tørklæder går imod danske traditioner og værdier. Det er muslimske kvinder, der er ansvarlige for at bære tørklæde. Løsningen er, at de skal tvinges til at tage tørklædet af. De vigtigste forståelsesrammer i DFs argumentation henviser til tre principper: nationalisme/danskhed ; demokrati og kønslighed. Den overordnede forståelsesramme er nationalistisk og partiet stod helt alene med sit krav om et forbud. Alle de øvrige partier tog afstand fra forslaget, fordi det stred både mod Grundlovens bestemmelser og mod Menneskerettighedserklæringens principper om religionsfrihed. 3
4 Analyserne viste, at partiernes argumentation både henviser til en demokratisk forståelsesramme som et argument for og imod et forbud. Dansk Folkeparti mener, at tørklædet er udemokratisk og i mod danske værdier. Ordførerne for Det Radikale Venstre (RV) og Kristendemokraterne argumenterer for, at samfundet må acceptere tørklæder som en del af demokratiet. Partierne anvendte desuden en kønslighedsforståelsesramme, som blev brugt både som argument for og imod et forbud. DF og Det Konservative Folkeparti (KF) var enige om, at tørklædet er kvindeundertrykkende, og Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti var også enige i at tørklæder må tolkes som et symbol på kvindeundertrykkelse, men disse partier er uenige i at et forbud ville løse problemet. Alle politiske partier var således enige om at afvise Dansk Folkepartis forslag om et forbud mod at bære kulturbestemt hovedbeklædning i offentlige institutioner selv om de var enige med partiet om, at Islam er kvindeundertrykkend. Alle partier henviste også til principper som demokrati, religionsfrihed, kønsligestilling og danske værdier. Hovedbegrundelsen for afvisningen var at et forbud ville være et brud med grundlovens 67 og 70 som sikrer religionsfrihed og forbyder religiøs diskrimination, og i strid med menneskerettigheds- erklæringens artikel 9 (religionsfrihed) og artikel 14 (forbud mod diskrimination).. Det næste punkt belyser retslige konflikter om brug af slør på arbejdsmarkedet I Danmark og Norge har der fra slutningen af 1990erne været konflikter om ansattes brug af tørklæder på det private arbejdsmarked. To af de mest omdiskuterede danske sager er Magasin-sagen og Føtex-sagen, som begge blev afgjort af domstolene med forskellig resultat: I Magasin-dommen kendte Østre Landsret arbejdsgiveren skyldig i indirekte diskrimination mod en specifik religiøs gruppe efter Lov om forbud mod diskrimination på arbejdsmarkedet fra Magasin fik en bøde på DDk. Magasins argument var, at tørklædet var et problem, fordi det virkede frastødende på kunderne, og man henviste til virksomheden ret til at bestemme over de ansattes påklædning. Rettens argumentation henviste til Grundlovens principper om religionsfrihed og forbud mod diskrimination. I Føtex-dommen vedtog Retten til gengæld at afskedigelsen af ansatte med tørklæde var lovlig, fordi supermarkedet i forvejen havde vedtaget en generel regel om uniformering, og fordi virksomheden havde vedtaget et generelt forbud mod alle religiøse, kulturelle og politiske symboler. 4
5 Føtex havde afskediget en muslimsk kvinde, som bar tørklæde på arbejde med begrundelsen, at hun ikke respekterede virksomhedens dress-code, som krævede at ansatte skulle bære uniform og være professionelle og velklædte. Fagforeningen hævdede, at den ansatte var udsat for indirekte religiøs diskrimination. Højesteret mente i denne sag, at problemet var den enkelte ansattes brug af tørklæde. Løsningen er at den enkelte arbejdsgiver under visse betingelser får ret til at forbyde tørklæder på virksomheden. Dommen henviste til at arbejdsgivernes ret til at pålægge de ansætte en neutral påklædning, hvis denne regel omfatter alle religioner. HKs mente, at et forbud mod tørklæder er et udtryk for indirekte diskrimination, der specifikt rammer muslimske kvinder på grund af deres religion. HKs argument: dvs. til princippet om religionsfrihed. Denne argumentation overraskede den juridiske ekspertise, og vi skal se, at den også afviger fra det norske Ombuds argumentation, der tolker et forbud mod tørklæder på virksomheder som et udtryk for diskrimination af et religiøst mindretal, der indirekte rammer kvinder. Det tredje eksempel handler om hhv. juridiske dommeres og folketingsmedlemmers klædedragt i foråret 2008 Anledningen til den politiske debat om juridiske dommeres klædedragt var domstolsstyrelsens erklæring om, at der ikke var nogen retlig basis for at forbyde danske dommere at bære slør. Denne sag markerer et skift i den liberale tilgang, da den endte med en lov, der forbød juridiske dommere at bære religiøse og politiske symboler, fordi de kunne udgøre en trussel mod domstolenes neutralitet. Den begrundelse er kontroversiel, da det den juridiske ekspertise, det akademiske samfund og en del politikere opfattede en lovgivning om dommeres klædedragt som både udemokratisk, illiberal og mod danske juridiske og politiske traditioner. For eksempel advarede integrationsminister Birthe Rønn Hornbech i en kronik i Politiken mod at lovgive om individers sindelag: Hvis det danske folketing ligesom i diktaturer begynder at lovgive for den enkeltes sindelag, så brister både Luthers og Grundtvigs forudsætninger (Politiken, 14. maj, 2008). Anders Fogh Rasmussen havde ligeledes offentligt argumenteret imod at forbyde brugen af tørklæder ved lovgivning, fx i Politiken den 20. maj På trods af disse principielle betænkeligheder fremsatte regeringen i december 2008 en lov, der forbød juridiske dommere at bære politiske og religiøse symboler. Loven blev vedtaget i Folketinget af et stort flertal 29. maj Argumentet var, at domstolenes neutralitet skal beskyttes ved at juridiske dommere fremtræder 5
6 neutrale og upartiske: En dommer må i retsmøder ikke fremtræde på en måde, der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den pågældendes eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller om den pågældendes holdning til religiøse og politiske spørgsmål i øvrigt. Umiddelbart er det tvivlsomt, om det nye forbud mod religiøse symboler for en lille gruppe juridiske dommere får nogen praktisk betydning. Der er snarere tale om en symbolsk markering, da tørklæde hos dommere ikke har været et praktisk problem.. Baggrunden for debatten om folketingsmedlemmers ret til at bære tørklæde i folketingssalen var valget af Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid som suppleant til Folketinget i efteråret Dansk Folkeparti ønskede, at kvinder med tørklæde fik forbud mod at tale i Folketinget. Folketingets præsidium vedtog i dette tilfælde, at det skal være lovligt at bære tørklæde i Folketingssalen, hvis ansigtet er synligt og personen kan identificeres. De henviste til, at folkevalgte politikeres har en demokratisk ret til at ytre sig, som må beskyttes. Til sidst vil jeg perspektivere den danske praksis med det norske eksempel Danmark og Norge har hidtil begge haft en liberal politik overfor brug af tørklæder i det offentlige rum men alligevel har de vedtaget forskellige regler for ansattes brug af muslimske tørklæde på arbejdspladerne. De norske arbejdsgivere har i modsætning til de danske ikke ret til at forbyde de ansatte at bruge tørklæder. Det norske Likestillings- og Diskriminationsombud vedtog, at et forbud både ville være en krænkelse af principper i den norske ligestillingslov og i lov mod etnisk og religiøs diskrimination fra Ombuddet argumenterer for, at der er tale om diskrimination af et religiøst mindretal, der specielt ville ramme muslimske kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse og derfor ville være indirekte diskrimination af kvinder. Denne begrundelse forenede to hensyn: Hensynet til religionsfrihed og hensynet til de ansattes køn. De mente, at et forbud ville medføre store problemer for muslimske kvinder i de tilfælde, hvor de ikke ville kunne acceptere et arbejde, fordi det religiøse tørklæde er en del af deres personlige integritet. Når afgørelsen faldt så forskelligt ud i de to lande hænger det bl.a. sammen med, at arbejdsgivernes ønske om et forbud mod slør i Danmark opfattes som en sag om diskrimination på arbejdsmarkedet, mens det i Norge blev betragtet som en ligestillingssag, som Ombuddet skulle afgøre. 6
7 Opsamling: Jeg har med inspiration fra VEIL-projektets resultater argumenteret for, at de muslimske tørklæder rejser et demokratisk dilemma, fordi både accept af tørklæder og forbud mod tørklæder kan begrundes med henvisning til alment accepterede demokratiske principper om kønsligestilling og religionsfrihed. Det norske Ombuds argumentation er et konkret eksempel på, at det ikke er umuligt at forene hensynet til religionsfrihed og diskrimination med hensynet til etniske minoritetskvinders rettigheder. Det kan være inspiration for en demokratisk og flerdimensionel ligestillingspolitik, som bygger på dialog med de berørte parter om strategier og modeller. Fra det perspektiv kunne et alternativ til lovgivning være en intensiveret dialog, som sigter mod at give muslimske kvinder en stemme i den offentlige debat. Det vil bidrage til at løse dilemmaet i praksis ord 7
Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed
Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Birte Siim. Aalborg Universitet Siim@ihis.aau.dk Bestil en forsker, Aarhus Katedralskole 22.april, 2010 Disposition 1.
Læs mereAf lovforslagets fremsættelse den 19. december 2008 fremgår det af afsnit 4.2, at bestemmelsen:
Afdeling: Koncern HR, Jura og Forhandling Journal nr.: 16/40737 Dato: 28. marts 2017 Juridisk vurdering af forslag fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige om krav til Region Syddanmarks sundhedspersonale
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven
2008/1 BTL 98 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 7. maj 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven
Kulturudvalget L 38 - Bilag 7 Offentlig Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 1. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum
2016/1 BSF 8 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2016 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie
Læs mereR E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven
R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR fra Retspolitisk Forening vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) Justitsministeriets sagsnr. 2008
Læs mereUndervisningsudvalget, Folketinget Christiansborg 1240 København K Danmark HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL
Undervisningsudvalget, Folketinget Christiansborg 1240 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 L O H O @ H U M
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereDansk Folkeparti står foran en krise
Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.
Læs mereCitation for published version (APA): Siim, B. (2010). Populismens grænser: Køn, demokrati og accept af forskellighed? Vision.
Aalborg Universitet Populismens grænser Siim, Birte Published in: Vision Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10 L 87 Bilag 5 Offentligt Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0.
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereReligion i dagens samfund
Religion i dagens samfund 1 Konflikter mellem religiøs og sekulær livspraksis Foredrag, Kunst- og Kulturhøjskolen, Vejle Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde & Københavns Universiteter Vi skal tale
Læs mereLyngallup om værdipolitik II. Dato: 3. november 2010
Lyngallup om værdipolitik II Dato: 3. november 2010 Indhold 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om værdipolitik II Dato: 3. november 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann
Læs mereBetænkning. Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod at bære burka og niqab i det offentlige rum
Retsudvalget 2009-10 B 11 Bilag 5 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 11 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 0. januar 2010 2. udkast Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning
Læs mere2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december Betænkning. over
2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december 2008 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om
Læs mereHØRINGSNOTAT. Høringssvar over forslag til lov om ændring af straffeloven (Tildækningsforbud). Sagsnr )
HØRINGSNOTAT København, den 6. september 2018. Høringssvar over forslag til lov om ændring af straffeloven (Tildækningsforbud). Sagsnr. 2017-0090 0233) Ved mail af 6. februar 2018 har Justitsministeriet
Læs mereFlertal efterlyser brud med blokpolitik
Flertal efterlyser efterlyser brud med blokpolitik brud med blokpolitik To tredjedele af vælgerne mener, at regeringen fører blokpolitik med Dansk Folkeparti og håber på, at partiet bliver henvist til
Læs mereTørklædeT. T egn. som. Tilsløring og. demokrat i i en. globaliseret. verden
r e d i g e r e T a f i n g e d e g n o g k i r s T e n m o l l y s ø h o l m a a r h U s U n i v e r s i T e T s f o r l a g TørklædeT som T egn Tilsløring og demokrat i i en globaliseret verden Tørklædet
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
2016/1 BTL 162 (Gældende) Udskriftsdato: 26. november 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 25. april 2017 Betænkning over Forslag til
Læs mereButiksindehaver. 01/ Feldballe, Danmark. Prinsensgade 29, 1 th, DK-9000 Aalborg
Pedersen Hans Kristian Mand Dansk Butiksindehaver 01/01-1961. Feldballe, Danmark Prinsensgade 29, 1 th, DK-9000 Aalborg + 45 98 13 03 66 Henrik Karl Nielsen Advokat Norsker & Co Advokater, Landemærket
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereHER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN
NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til
Læs mereDilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.
Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma
Læs mereKOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen
Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.
2010/1 BTL 66 (Gældende) Udskriftsdato: 26. juni 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 9. december 2010 Betænkning over
Læs mereArbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør
Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,
Læs mereBorgerlige vælgere sender blå blok på bænken
Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som
Læs mereStævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup
Kirkeudvalget 2011-12 L 105 Bilag 19 Offentligt Stævning Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup indstævner herved Den danske Stat ved ligestillings- og kirkeministeren,
Læs mere2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj Betænkning.
2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj 2016 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 7. juni 2017 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven af 2015
Læs mere2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over
2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om
Læs mereKapløbsspil. Elementer: informationssøgning, samarbejde
Kapløbsspil Elementer: informationssøgning, samarbejde Kursisterne inddeles i grupper. Spørgsmålene udleveres. Grupperne søger på internettet og finder svarene på de spørgsmål, de ikke umiddelbart kan
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001 Sagsbeh. Hans Andersen Vedr.: Brev til Indenrigsministeriet om forslag til billeder og logos på
Læs mereØnsker til en ny grundlov
Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public
TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008. Public
TNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008 Public Metode Feltperiode: 6. 8. August 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mere2009/1 BTL 65 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 1. december Betænkning.
2009/1 BTL 65 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 1. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring
Læs mereBetænkning. Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod at bære burka og niqab i det offentlige rum
Til beslutningsforslag nr. B 11 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 28. januar 2010 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod at bære burka og niqab i det offentlige
Læs mereBetænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 24. marts Betænkning. over
Til lovforslag nr. L 115 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 24. marts 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fremstilling, præsentation
Læs mereBetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over
Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring
Læs mereIdeer til undervisningen
1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.
Læs mereLyngallup om Birthe Rønn Hornbech. Dato: 1. marts 2011
Lyngallup om Birthe Rønn Hornbech Dato: 1. marts 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om Birthe Rønn Hornbech Dato: 1. marts 2011 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann
Læs mereTables BASE % 100%
Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...
Læs mereFlere penge får ikke folkeskolen op at flyve
Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,
Læs mereBetænkning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B-vaccination i børnevaccinationsprogrammet
Sundhedsudvalget (2. samling) B 29 - Bilag 4 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. juni 2005 1. udkast Betænkning over
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,
Læs mereGør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007
Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Marlene Wind, Lektor, PhD, Institut for Statskundskab København Universitet. EU har ikke traditionelt
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 L 206 Bilag 32 Offentligt Til lovforslag nr. L 206 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 0. maj 2010 1. udkast Betænkning over
Læs meregladsaxe.dk Integrationspolitik
gladsaxe.dk Integrationspolitik 2017 1 retning Forord I 2006 besluttede det daværende byråd, at Gladsaxe Kommune for første gang skulle have en egentlig integrationspolitik. Resultatet blev en politik,
Læs mereBetænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011. Betænkning. over. [af Martin Henriksen (DF) m.fl.]
Til beslutningsforslag nr. B 64 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om hurtig lokalisering af bortførte børn ved at
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender UDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 2009/2016(INI) 10.3.2009 UDKAST TIL BETÆNKNING om særberetningen fra Den Europæiske Ombudsmand til Europa-Parlamentet efter forslag til henstilling
Læs mereEuropa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov
P7_TA(2011)0315 Ændret ungarsk forfatning Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov Europa-Parlamentet, - der henviser til artikel 2, 3, 4, 6 og 7 i traktaten om Den
Læs mereDanskerne må give op før pensionsalderen
Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mere24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK
DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren
Læs mereLOVSEKRETARIATET. offentlige orden. Lovsekretariatet indstiller på den baggrund, at borgerforslaget kan fremsættes.
Udvalget for Forretningsordenen 2018-19 UFO Alm.del Bilag 20 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM LOVSEKRETARIATETS INDSTILLING OM FREMSÆTTELSE AF BORGERFORSLAG NR. FT-00124 OM INDFØRELSE AF 18 ÅRS MINDSTEALDER
Læs mereTilføjelse til betænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
Til lovforslag nr. L 141 Folketinget 2017-18 Tilføjelse til betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 22. maj 2018 Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
Læs mere2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008.
2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til
Læs mereTale Tamilernes mindefest Herning november 2014
Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.
Læs mereLigebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager
1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte
Læs mereDato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereSidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.
Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen
Læs mereRetsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven
Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 16. marts 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse
Læs merepersonalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen
Nye udfordringer d for HR - personalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen I stigende grad fokus på, at personalepolitikker kan bruges som et led i at tiltrække og fastholde
Læs mereRetsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:
Læs mereNyt fra Christiansborg
H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs mereLANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:
1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs mereVælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater
Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.
Læs mereFolketinget og Christiansborg
Folketinget og Christiansborg Velkommen til Folketinget Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte medlemmer diskuterer og vedtager
Læs mereFolketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning.
Til lovforslag nr. L 132 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
Læs mereForskerbeskyttede, nægtere og personer uden telefon om holdninger, adfærd og repræsentativitet
Forskerbeskyttede, nægtere og personer uden telefon om holdninger, adfærd og repræsentativitet Jørgen Goul Andersen, Aarhus Universitet goul@ps.au.dk Jakob Rathlev, Epinion jr@epinion.dk Oplæg til Selskab
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]
Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love
Til lovforslag nr. L 86 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg den 10. februar 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for
Læs mereKulturministeriet Nybrogade København K Danmark. Att. og
Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Danmark Att. kum@kum.dk og stp@kum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 6 L G H
Læs mereGallup om DF som regeringsparti
TNS Dato: 22. april 2013 Projekt: 59252 Feltperiode: Den 17/4-22/4 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereFolkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017
Folkehøring Christiansborg 25.-26. februar 2017 Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg Derfor holder Folketinget Folkehøringen Hvad er en folkehøring? Hvordan er deltagerne
Læs mereKO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET
KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs mereArbejdsmiljøet - hvad har de borgerlige partier foreslået?
Arbejdsmiljøet - hvad har de borgerlige partier foreslået? De borgerlige partier har ikke taget initiativ til forbedringer af arbejdsmiljøforholdene, mens de har siddet i opposition. De har derimod stemt
Læs mereSidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.
Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på
Læs mereDato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereBetænkning. I. Forslag til lov om tjenesteydelser i det indre marked
2008/1 BTL 122 og L 123 (Gældende) Udskriftsdato: 19. december 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 16. april 2009 Betænkning over I. Forslag til lov
Læs mereDANSKERNES HOLDNING TIL SVINEINFLUENZA
DR 11. aug 2009 12026 RESULTATER DANSKERNES HOLDNING TIL SVINEINFLUENZA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 3. Frekvenstabel 5 4. Krydstabullering med partivalg 8 5. Krydstabullering
Læs mereFilmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven
Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til
Læs mereFolketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 2. april 2008. Betænkning. over
Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) B 27 - Bilag 5 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 27 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 2. april 2008 Betænkning
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid
Læs mereHøringssvar til Forslag om ændring af straffeloven (tildækningsforbud)
straffeloven (tildækningsforbud) 1. Forholdet til dansk ret er enig i lovforslagets vurdering af, at et generelt tildækningsforbud er foreneligt med grundlovens 67, 70 og 77. 2. Forholdet til Den Europæiske
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereKodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå
V1. Udgiver 1 = Politiken 2 = Jyllands-Posten 3 = Berlingske 4 = Information 5 = Weekendavisen 6 = Nyhedsbureau V2. Længde i ord 11 = Kort (0-500) 12 = Mellem (501-1000) 13 = Lang (1001
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afdækning af de økonomiske konsekvenser forbundet med indvandringen
2012/1 BSF 72 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. februar 2013 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg
2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen
Læs mere