Integration i Gladsaxe Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integration i Gladsaxe Kommune"

Transkript

1 Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til gavn for samfundet. Et centralt element i disse bestræbelser er sikringen af, at flest muligt gennemfører en uddannelse, opnår beskæftigelse og bliver i stand til at forsørge sig selv. Derfor lægges der vægt på, at integration handler om, at flygtninge og indvandrere opnår samme uddannelsesniveau og omfang af beskæftigelse som etniske danskere. Et andet centralt element i forståelsen af integration er den fælles tilslutning til en række grundlæggende samfundsmæssige normer og værdier. Det er ikke et mål i sig selv, at borgere, der kommer til landet, skal tilslutte sig værdier og normer i Danmark i et omfang, der tilsidesætter deres oprindelige kultur, f.eks. religion, påklædning eller madkultur. Det er dog afgørende, at den oprindelige kultur og religion ikke er en hindring for, at flygtninge og indvandrere kan deltage i det danske arbejds- og samfundsliv på lige fod med etniske danskere. Indvandrere og flygtninge mødes med samme forventninger som etniske danskere. Det antages, at alle borgere uanset etnicitet ønsker et selvstændigt liv, hvor de er i stand til at bidrage til deres lokalsamfund. Det ønske har Gladsaxe Kommune et ansvar for at understøtte sammen med borgere, virksomheder og foreningsliv, så f.eks. manglende sprogkundskaber eller kulturelle forskelligheder ikke bliver en barrierer for flygtninge og indvandrere. Integration handler derfor både om, at borgere skal tilpasse sig i forhold til fællesskabet, og at fællesskabet skal acceptere individuelle forskelle. Det indebærer, at der skal være plads til mangfoldighed blandt borgerne i Gladsaxe Kommune. J. nr P20 1

2 De tre pejlemærker i Integrationspolitikken Gladsaxe Kommunes integrationsindsats er præget af et ønske om en balance mellem respekt for de grundlæggende rettigheder og pligter i det danske samfund og hensynet til flygtninge og indvandreres kulturelle normer. Gladsaxe Kommunes integrationspolitik er baseret på tre pejlemærker: Integration kræver respekt for de grundlæggende rettidigheder og værdier i det danske samfund. Integration er et fælles ansvar. Integration bygger på gensidig respekt og fravær af diskrimination. Integration kræver respekt for de grundlæggende rettigheder og værdier i det danske samfund Den danske lovgivning skal overholdes, og alle skal respektere værdierne forankret i det danske demokrati og folkestyre, herunder de internationale konventioner. I den forbindelse er der særligt fire temaer, hvor kommunens indsats afspejler værdierne i det danske samfund og den gældende lovgivning. Ligestilling mellem kønnene Respekten for ligestilling mellem kønnene skal afspejles i Gladsaxe Kommunes indsats som myndighed, servicevirksomhed og samarbejdspartner. Det betyder for eksempel, at der stilles krav om, at alle borgere uanset familiemønster i hjemmet skal udvise respekt for kvinder i det offentlige rum. Gladsaxe Kommunes integrationsindsats har også til formål at sikre det bedst mulige grundlag for kvinders ligestilling i samfundet. Kvinder opfordres til at deltage i fællesskabet, som det udfolder sig på arbejdsmarkedet, i foreningslivet eller på andre områder. Det medfører, at der stilles krav til såvel mænd som kvinder, der modtager offentlig forsørgelse, om at være aktivt jobsøgende og tage i mod anviste tilbud. Religionsfrihed Der er religionsfrihed i Danmark. Det indebærer en accept af religiøse forskelle, og der gøres ikke forskel på grund af religion eller fravær af religiøse overbevisninger. Da religion hører til den enkelte borgers privatliv, opstilles der ikke særregler, særlige vilkår eller rettigheder af religiøse årsager. Det betyder blandt andet, at man som modtager af offentligt forsørgelse ikke kan afvise at påtage sig arbejde eller påbegynde tilbud under henvisning til sin religion, og at alle skal respektere de påklædningsregler, der gælder på en given arbejdsplads. Individuel frihed til at træffe grundlæggende beslutninger om eget liv Den individuelle frihed og alle borgernes ret til at træffe individuelle beslutninger om grundlæggende forhold i eget liv er en kerneværdi i det danske samfund. Gladsaxe Kommune ønsker at understøtte den enkeltes ret til frit at vælge ægtefælle, børnepasning, skole og uddannelse mm. Indlejret i den individuelle frihed til at træffe valg om børnepasning, skole og uddannelse er et ansvar for, at man som forældre understøtter ens børns positive udvikling sprogligt såvel som dannelsesmæssigt. Forældrene skal understøtte, at det enkelte barn lærer at forstå og tale J. nr P20 2

3 dansk. Børn født i Danmark skal før skolestart lære og forstå dansk på et niveau, så de kan deltage på lige fod med de øvrige elever i skoleundervisningen. Gladsaxe Kommunes integrationsindsats afspejler således, at skolen anses og understøttes som et lærested og en dannelsesfaktor for grundlæggende værdier og normer i det danske samfund. Dette støttes af en aktiv boligpolitik, herunder anvisningsregler, der medvirker til, at flygtninge og indvandrere bosætter sig bredt i hele kommunen. Forståelsen af integration afspejler en balance mellem den individuelle ret til at træffe grundlæggende valg om eget liv og det samlede hensyn til fællesskabet. Dette skal sikre, at Gladsaxe Kommune, herunder de enkelte boligområder, er i social og kulturel balance, samt at alle kan indgå som aktivt bidragende borgere i samfundet. Demokrati, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed Demokrati efter dansk tradition er ikke kun et spørgsmål om holdninger. Aktiv deltagelse i såvel foreningslivet som det politiske liv betragtes som et led i den demokratiske læring. Det kan eksempelvis være deltagelse i en skolebestyrelse eller en sportsklub. Deltagere mødes her frivilligt og får chancen for at være sammen på andre vilkår end på arbejdsmarkedet. Gladsaxe Kommune ønsker, at integrationsindsatsen skal afspejle betydningen af den enkelte borgers ret til at deltage i demokratiet og foreningslivet og muligheden for at få indflydelse på eget liv. I Gladsaxe Kommune opfordres alle til at deltage i det lokale samfundsliv, demokrati, foreninger og i brugerbestyrelser. Integration er et fælles ansvar I Gladsaxe Kommune er integration et fælles ansvar der stilles derfor krav til alle borgere uanset etnicitet. Alle ansatte i Gladsaxe Kommune skal understøtte en god integration via deres arbejde, men også ved at stille krav til den enkelte indvandrer eller flygtning. De krav, der stilles til den enkelte borger, skal ikke afgøres af personens kulturelle eller religiøse baggrund, men af de personlige ressourcer i den konkrete situation. Alle ansatte skal udvise imødekommenhed overfor kommunens borgere, og de hensyn, der tages til den enkelte, skal være begrundet i individuelle forhold og ikke i kulturel eller religiøs baggrund. At integration er et fælles ansvar betyder, at enhver borger har et ansvar for at engagere sig i det danske samfund. Borgere, der kommer til Danmark, skal påtage sig ansvaret for at lære dansk, skal søge uddannelse og beskæftigelse, bakke op om deres børns udvikling og skolegang og i øvrigt interessere sig for at deltage aktivt i det offentlige liv. Indvandrere og flygtninge er ikke alene ansvarlige for at sikre deres egen integration. Integration er noget, vi er fælles om. Derfor samarbejder Gladsaxe Kommune med indvandrere, flygtninge, øvrige borgere, virksomheder, foreninger, arbejdsmarkedets parter og boligselskaber om at løfte integrationsindsatsen i fællesskab. J. nr P20 3

4 Integration bygger på gensidig respekt og fravær af diskrimination Gladsaxe Kommunes indsats bygger på gensidig respekt og fravær af diskrimination. Derfor behandles alle borgere lige uanset etnisk baggrund. Med udgangspunkt i den enkelt borgers ressourcer, stilles der krav til borgere og institutioner, både når det gælder social og kulturel integration. For at skabe de bedst mulige betingelser for indvandrere og flygtninges muligheder for integration, er det vigtigt, at alle borgere behandles med respekt og ikke udsættes for diskrimination. I rollen som myndighed, servicevirksomhed og samarbejdspartner arbejder Gladsaxe Kommune altid for at sikre en professionel service, der tager afsæt i det enkelte individs ressourcer frem for eventuelle fordomme overfor kultur eller etnisk oprindelse. J. nr P20 4

5 Principper for Gladsaxe Kommunes integrationsindsats Gladsaxe Kommunes integrationsindsats er udmøntet i 10 nedenstående principper for den professionelle indsats. Principperne gælder for kommunen som helhed samt for alle medarbejdere, hvad enten de løfter kommunens rolle som myndighed, serviceyder, arbejdsgiver eller samarbejdspartner. Gladsaxe Kommune: 1. Behandler alle borgere, uanset oprindelse, med respekt. 2. Behandler indvandrere og flygtninge som enkeltpersoner, ikke som medlemmer af en etnisk eller religiøs gruppe. 3. Møder indvandrere og flygtninge med en forventning om, at de som borgere aktivt: a. Medvirker til at lære at forstå og tale dansk b. Søger uddannelse og beskæftigelse, såfremt de er i stand til det c. Støtter alle aspekter af deres børns dannelse og uddannelse, herunder sprogudvikling, fra fødslen d. Understøtter grundlæggende samfundsmæssige værdier, såsom ligestilling mellem kønnene, individuel frihed, demokrati samt ytrings- og forsamlingsfrihed. 4. Forventer, at kommunens institutioner, virksomheder og foreninger bidrager aktivt til integrationen. 5. Arbejder for at fremme ligestillingen mellem kønnene. 6. Respekterer forskellige religioner og betragter religion som en privatsag. 7. Accepterer ikke, at religiøse hensyn begrunder en borgers nej til at påtage sig et arbejde eller påbegynde tilbud. 8. Understøtter den enkeltes ret til frit at vælge uddannelse, arbejde, ægtefælle og lignende. 9. Søger at engagere kommunens borgere i foreningslivet. 10. Modvirker aktivt diskrimination. Pkt. 5 indebærer for eksempel, at der skal stilles krav om, at alle borgere skal udvise respekt for kvindelige ledere på arbejdspladser og for kvindelige lærere på uddannelsesinstitutioner. Pkt. 7 betyder for eksempel, at en borger ikke kan afvise at påtage sig et job under henvisning til, at man ikke vil arbejde med svinekød, eller fordi det ikke er tilladt at bære en bestemt hovedbeklædning. Kommunens enkelte fagudvalg kan om nødvendigt fastsætte særlige regler for bestemte medarbejdergrupper. Gladsaxe Kommune som arbejdsgiver Som arbejdsgiver understøtter Gladsaxe Kommune integrationsindsatsen på flere måder. For det første arbejdes der kontinuerligt på at sikre et godt arbejdsmiljø med gensidig respekt mellem kollegaer og samarbejdspartnere, fri for diskrimination. Dernæst søger Gladsaxe Kommune aktivt at sikre, at flest mulige borgere uanset etnisk baggrund er i beskæftigelse. Det er vigtigt, at alle medarbejdere i Gladsaxe Kommune har lige muligheder i forbindelse med rekruttering og under ansættelsen. Udgangspunktet for enhver rekruttering er i forlængelse heraf, at J. nr P20 5

6 jobbet går til den bedst egnede kandidat. Gladsaxe Kommune følger løbende op på, at medarbejdersammensætningen i kommunen afspejler befolkningssammensætningen. Som arbejdsgiver har Gladsaxe Kommune et yderligere ansvar for at bekæmpe alle former for indirekte diskrimination, der finder sted, når vaner eller rutiner i praksis udelukker bestemte grupper fra at få en ligeværdig behandling. For eksempel hvis der stilles specielle krav til perfekte danskkundskaber, uden det er sagligt eller rimeligt begrundet. Regler om påklædning I Gladsaxe Kommune gælder den generelle regel, at alle medarbejdere skal være iført en påklædning, der gør det muligt at se vedkommendes fulde ansigt. Udover dette gælder der ingen generelle påklædningsregler. Den enkelte arbejdsplads kan imidlertid fastsætte påklædningsregler af hensyn til opgaveløsningen. Der kan for eksempel være ønske om en vis ensartethed over for borgerne. Betjeningen af maskiner eller hygiejnekrav kan også begrunde regler. Reglerne omfatter også religiøst betinget påklædning. Det betyder, at kommunens arbejdspladser kan fastsætte regler om påklædning med begrundelse i arbejdet det pågældende sted. Reglerne kan derimod ikke begrundes i lederens eller arbejdspladsens holdning til religiøst betinget påklædning i almindelighed. Adgang til religionsudøvelse i arbejdstiden I Gladsaxe Kommune betragtes medarbejdernes religion og religionsudøvelse som en privatsag. Det vil sige, at medarbejderen ikke kan afbryde for eksempel en undervisningstime eller forlade et møde for at bede. I det omfang medarbejderne selv tilrettelægger deres arbejde, bør de dog have mulighed for at indpasse religionsudøvelsen heri. I forbindelse med tilrettelæggelsen af ferie tages der hensyn til ønsker om ferie på helligdage. Ligestilling mellem kønnene Gladsaxe Kommune betragter ligestilling mellem kønnene som en grundlæggende værdi i det danske samfund, der skal efterleves af kommunens ansatte og samarbejdspartnere. Det betyder for eksempel, at det er et krav, at man som medarbejder eller samarbejdspartner kan give hånd til personer af begge køn. Derudover er det en forudsætning, at samtlige ansatte undlader at forskelsbehandle på baggrund af køn. J. nr P20 6

gladsaxe.dk Integrationspolitik

gladsaxe.dk Integrationspolitik gladsaxe.dk Integrationspolitik 2017 1 retning Forord I 2006 besluttede det daværende byråd, at Gladsaxe Kommune for første gang skulle have en egentlig integrationspolitik. Resultatet blev en politik,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Januar 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: [email protected] Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Region Midtjylland Mangfoldighedspolitikken for Region Midtjylland er udformet på baggrund af input fra regionsrådet og ledelses- og MEDsystemet. Politikken er behandlet i Regions-MEDudvalget

Læs mere

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik

Læs mere

FÆLLES OM ALBERTSLUND

FÆLLES OM ALBERTSLUND FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til

Læs mere

Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang

Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder målgruppe for integrationspolitikken 2) Horsens Kommunes

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

DS integrationspolitik

DS integrationspolitik DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune

selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune Kolding et selvværdssamfund Mennesker vil helst selv, og det gælder hele livet. I selvværdssamfundet giver vi plads til, at de kan.

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 November 2016 0 ISBN: 978-87-93396-44-9 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Læs mere

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Diversitets- og inklusionspolitik

Diversitets- og inklusionspolitik Diversitets- og inklusionspolitik OCTOBER 2016 1. Formål Formålet med denne politik er at beskrive indholdet af Danske Bank-koncernens politik for diversitet og inklusion samt de overordnede målsætninger

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer. Helsingør Kommunes Ligestillingspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering,

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Revideret personalepolitik

Revideret personalepolitik Revideret personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning Normer for det daglige arbejdsliv Delpolitik for rekruttering og ansættelse Delpolitik for løn Delpolitik for kompetence- og karriereudvikling

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE PERSONALEPOLITIK 2017-2020 ESBJERG KOMMUNE 2 PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 3 FORORD VISION FOR ESBJERG KOMMUNE DANMARKS BEDSTE ARBEJDSPLADS Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Sygdomspolitik. Lønpolitik. Emnekort. 15 personalepolitiske områder

Sygdomspolitik. Lønpolitik. Emnekort. 15 personalepolitiske områder 1 Sygdomspolitik Sygdomspolitikken skal være med til at afdække arbejdsrelateret sygdom. Desuden skal sygdomspolitikken angive, hvordan institutionen håndterer konkret sygefravær. Dermed får man mulighed

Læs mere