BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding
|
|
- Svend Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen. Indhold 1 Resumé 2 2 Anlæg, der forbrænder affald 3 3 Økonomi 7 4 Rammevilkår 11 5 Energi og klima 14 6 Emissioner 16 7 Om BEATE 20 1 / 20
2 1 Resumé Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på anlæg i Danmark, der har forbrændt affald i perioden Benchmarkingen blev gennemført på frivillig basis for årene , men fra 2010 er benchmarking blevet obligatorisk for alle landets 29 anlæg. Der er tre typer anlæg, der forbrænder affald: 1. Dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, der primært brænder husholdnings- og erhvervsaffald (24 anlæg). 2. Multifyrede affaldsforbrændingsanlæg, der både brænder husholdningsaffald og erhvervsaffald samt biomasse og/eller naturgas (3 anlæg). 3. Øvrige specielle anlæg, der medforbrænder affald, eller brænder farligt affald (2 anlæg). Til forskel fra tidligere deltager SWS ikke i benchmarking for 2012, da de brænder under ton affald/år. Det er typisk data for dedikerede forbrændingsanlæg, der indgår I tabeller og figurer i enkelte tilfælde også multifyrede anlæg, mens data for de 2 specialanlæg alene er medtaget i forhold til kapacitet og affaldsmængder. Samlet giver denne rapport et overordnet billede af status på forbrændingsområdet i Danmark. På de 29 anlæg blev der forbrændt i alt 3,5 mio. tons affald fra husholdninger og erhverv svarende til ca. 633 kg affald pr. dansker. Mængden er samlet faldet over årene senest knap 2% fra 2011 til For de 24 dedikerede anlæg var den samlede betaling for affaldsbehandling fra husholdninger og virksomheder på ca. 1,36 mia. kr. Heraf udgjorde tillægsafgift og CO 2 -afgift 48%, svarende til samlet 612 mio. kr. Derudover har anlæggene betalt affaldsvarmeafgift og NO X -afgift svarende til 529 mio. kr. Siden 2007 har takster og omkostninger varieret med både stigninger og fald, hvilket bl.a. skyldes varierende affaldsmængder. Fra 2011 til 2012 er den gennemsnitlige takst for dedikerede anlæg faldet fra 473 kr. pr. ton til 455 kr. pr. ton, og tilsvarende faldt den gennemsnitlige omkostning for disse anlæg fra 830 kr. pr. ton til 788 kr. pr. ton. Generelt er der registreret en øget energieffektivitet på de dedikerede og multifyrede anlæg. Ligeledes er der miljømæssigt registreret forbedringer med fald i både de samlede emissioner og i antallet af overskridelser af døgnmiddelværdierne. 2 / 20
3 2 Anlæg, der forbrænder affald I 2012 var der 29 anlæg i Danmark, der forbrændte affald 1. Anlæggene er lokaliseret i de fleste egne af landet. De største anlæg ligger ved de største byer og deres udbyggede fjernvarmesystemer. På kortet er anlæggenes kapacitet angivet ved størrelse. De dedikerede anlæg er angivet som røde, mens multifyrede anlæg er grå, og øvrige specialanlæg sorte. Figur 1: Anlæg, der forbrænder affald i Danmark Dedikerede Multifyrede Øvrige 1 Anlægget i Haderslev blev nedlagt i / 20
4 Figur 2 viser den miljøgodkendte kapacitet på alle anlæg, der forbrænder affald. Figur 2: Forbrændingskapacitet (alle anlæg) Vestforbrænding ARC Odense Kraftvarmeværk A/S Aalborg Portland KARA/NOVEREN Århus Nord Måbjerg Værket L90 (Esbjerg) Reno-Nord Nordgroup a/s Trekantområdets affaldsselskab Nordforbrænding REFA AffaldPlus (Næstved) AffaldPlus (Slagelse) AVV Horsens Kraftvarmeværk Reno-Syd Sønderborg Kraftvarme Haderslev Kraftvarmeværk I/S Aars Varmeværk I/S Kraftvarmeværk Thisted Svendborg Kraftvarme A/S Frederikshavn Affaldskraftvarmev. Hammel Fjernvarme Amba Fælles Forbrænding Grenaa Forbrænding a/s Bofa Skagen Forbrænding Årlig kapacitet i tons Hovedparten af de danske forbrændingsanlæg er kommunale eller fælleskommunale anlæg. En række anlæg er ejet af energiselskaber, mens de store specialanlæg, Nordgroup a/s (tidligere Kommunekemi) og Aalborg Portland, er ejet af private virksomheder. Figur 3: Ejerskab af anlæg, opgjort efter forbrændt mængde affald, 2012 (alle forbrændingsanlæg) Andet Elværksejet (A/S) Fælles kommunalt ejet (I/S) Kommunalt ejet Note: Kategorien Andet dækker privatejede A/S, AMBA og kombinationer af de øvrige kategorier. De fleste danske forbrændingsanlæg er bygget som kraftvarmeanlæg for år siden, 4 / 20
5 Mio. tons Mio. tons men er dog i en række tilfælde siden moderniseret med nye ovnlinjer. Sammenlagt er kapaciteten på alle 29 anlæg på 4,2 mio. ton/år. De 27 dedikerede og multifyrede har en samlet miljøgodkendt kapacitet på 3,8 mio. ton og forbrændte i 2012 i alt 3,3 mio. ton affald og ca. 0,1 mio. ton biomasse. Figur 4 viser kapacitet og udvikling af affaldsmængder fra øverst for alle anlæg og nederst for dedikerede og multifyrede anlæg. Figur 4: Affaldsmængder og kapacitet Øverste figur gælder alle anlæg, der forbrænder affald. Nederste figur viser kun de dedikerede og multifyrede anlæg, der forbrænder affald. 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Brændt affald Kapacitet 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Brændt affald Kapacitet Note: Kapaciteten i figuren er anlæggenes miljøgodkendte kapacitet. Anlæggenes reelle kapacitet afhænger af flere faktorer, bl.a. affaldets brændværdi. Kapaciteten er derfor angivet som en fed streg i figuren. For anlæg, der ikke var med i , er værdierne for 2010 indsat for disse år. Den tekniske kapacitet kan være højere eller lavere end den miljøgodkendte kapacitet. Fx kan der være tilfælde, hvor miljøgodkendte reserveovne er taget ud af brug. Desuden kan den miljøgodkendte kapacitet på medforbrændingsanlæg være sat højere end den praktiske, da affald kun er en del af de brændsler, sådanne anlæg anvender. Tabel 1 viser udviklingen i brændselsmængder fordelt på direkte tilført affald, affald fra mellemdeponering og biomasse. Affald mellemdeponeres, når der ikke er kapacitet til forbrænding f.eks. pga. nedbrud eller renoveringer. Mængden af biomasse til for- 5 / 20
6 brænding er p.t. stigende pga. faldende affaldsmængder. Tabel 1: Mængder for dedikerede og multifyrede anlæg, Affaldsmængder total (ton) Fra mellemdeponering (ton) Biomasse mængde (ton) Anlæggene importerede i alt tons affald i / 20
7 Mio. kr. i alt og kr. pr. ton 3 Økonomi Figur 5 nedenfor viser de takster, affaldsproducenterne betaler for behandling af forbrændingsegnet affald på de dedikerede anlæg. Figur 5: Affaldstakster inkl. afgifter totalt og kr. pr. ton (dedikerede forbrændingsanlæg, løbende priser) Takster ekskl. afgifter i alt, mio. kr. Afgifter i mio. kr. Takst per ton Note: Afgiftsdelen af taksten er markeret med lysegråt. Tabel 2 nedenfor viser de konkrete takster for årene og for typer af forbrændingsanlæg. Tabel 2: Vægtet gennemsnitlige takster for dedikerede og dedikerede + multifyrede anlæg, Gnm. takst for dedikerede kr. pr. ton Gnm. takst for dedi+multi kr. pr. ton Figur 6 viser anlæggenes gennemsnitlige affaldstakst inkl. afgifter for hvert enkelt anlæg. Der er stor spredning i den gennemsnitlige affaldstakst på de dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg fra 72 kr. pr. ton til 800 kr. pr. ton. For de dedikerede anlæg alene ligger taksterne mellem 294 kr. pr. ton og 800 kr. pr. ton. 7 / 20
8 Kr. pr. ton inkl. afgifter Figur 6: Affaldstakster i kr. pr. ton affald i 2012 inkl. afgifter for affaldsproducenten (dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg). Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit Både varme- og elproducerende Kun varmeproducerende Anlæg De lokale varmepriser har stor betydning for forbrændingsanlæggene, og de varierer fra område til område (jf. figur 10). Der er ikke alene variationer i selve varmeprisen, men også i forhold til leveringsbetingelser mellem anlæg og varmeforbruger, samt i nogle tilfælde i forhold til betaling af energi- og miljøafgifter. Benchmarking af de samlede omkostninger er mere retvisende end benchmarking af affaldstaksterne, der påvirkes af de varierende varmepriser og i mindre grad af varierende indtægter ved salg af elektricitet. Desuden er omkostninger kun relateret til regnskabsåret, mens affaldstaksterne kan afspejle for høj eller for lav opkrævning til at dække omkostninger i foregående regnskabsår. Figur 7 viser de samlede omkostninger og omkostningerne i kr. pr. ton affald (ekskl. betaling af afgifter). De gennemsnitlige omkostninger for dedikerede forbrændingsanlæg var på 788 kr. pr. ton i / 20
9 Mio. kr. i alt og kr. pr. ton Figur 7: Omkostninger totalt og kr. pr. ton affald (dedikerede forbrændingsanlæg, løbende priser), Omkostninger i alt, mio. kr. Omkostninger, kr. per ton Note: Omkostninger = driftsomkostninger + afskrivninger + finansielle udgifter ekstraordinære omkostninger. I totale omkostninger indgår også udgifter til at forbrænde en andel biomasse, mens biomassen ikke er medregnet i affaldsmængden. Bemærk, at der er skiftet beregningsmetode i 2010, og derfor er tallene fra justeret for at være sammenlignelige med tallene i perioden De samlede omkostninger for dedikerede anlæg faldt med 7,6% fra 2011 til 2012, mens deres omkostninger pr. ton affald faldt med 5,1%, og mængden af affald faldt 1,8%. En stor del af omkostningerne på forbrændingsanlæg er uafhængig af mængderne. Det gælder ikke blot renter og afskrivning, der i gennemsnit udgjorde 35% af et forbrændingsanlægs samlede omkostninger i 2012, men også en stor del af de samlede driftsomkostninger. Man ville derfor normalt forvente en stigning i omkostninger pr. ton, når affaldsmængderne falder. I hele perioden 2007 til 2012 er affaldsmængden faldet med 8,1%. I samme periode er de samlede omkostninger faldet med 7,4 %, og omkostningerne pr. ton er derved steget 0,7 %. Dette er vel at mærke i løbende priser. Tabel 3: Omkostningsændringer for dedikerede anlæg, Absolut ændring Ændring i % Omkostninger i alt, mio. kr ,4% Omkostninger pr. ton ,7% Affaldsmængde mio. ton 3,2 3,0-0,3-8,1% Note: Andel af forbrændt mængde biomassebrændsel indgår ikke i affaldsmængden. 9 / 20
10 Kr. pr. ton affald, ekskl. afgifter Figur 8 viser anlæggenes omkostninger i kr. pr. ton affald. Der er stor variation i omkostningerne fra 479 kr. pr. ton til kr. pr. ton. Forskellene i omkostninger skyldes bl.a. forskellige driftsstrategier, samt at der for nogle anlæg også indgår omkostninger til bl.a. forbrænding af biomasse, neddeling, mellemdeponering, omlastning og i nogle tilfælde fjernvarmedistribution. Figur 8: Omkostninger for dedikerede forbrændingsanlæg i kr. pr. ton affald, ekskl. afgifter. Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit Både varme- og elproducerende Kun varmeproducerende Anlæg Note: Andel af forbrændt mængde biomassebrændsel indgår ikke i affaldsmængden. 10 / 20
11 Indtægtsandel (%) 4 Rammevilkår Indtægter ved forbrænding består af indtægter fra salg af både varme og el. De omkostninger, der ikke dækkes af energiindtægter, opkræves som affaldstakst blandt affaldsproducenterne. Figur 9 viser, at gennemsnitligt 37% af anlæggenes indtægter stammer fra affald, mens indtægterne fra varme udgør 50%. De resterende 13% er indtægter fra el. 48% af indtægten for affald består af afgifter til staten (tillægsafgiften og CO 2 - afgiften). Tilsvarende udgøres 27% af varmeindtægten af afgifter til staten (affaldsvarmeafgiften). 2 Figur 9: Fordeling af totale indtægter inkl. afgifter (dedikerede forbrændingsanlæg), % El, 15% El, 15% El, 13% 80% 60% Affald, 40% Affald, 40% Affald, 37% 40% Varme, 46% Varme, 45% Varme, 50% 20% 0% Varme Affald El Note: 1) Kun for dedikerede forbrændingsanlæg (dvs. multifyrede anlæg og specielle anlæg indgår ikke). 2) Det prikkede areal udgøres af afgifterne fra staten. Tabel 4: Afgifter i alt 2012, mio. kr., kun dedikerede anlæg Tillægsafgift CO2 Nox Affaldsvarme Mio. kr Andelen af indtægter fra affald og el er faldet fra 2011 til 2012, hvilket kan skyldes de faldende affaldstakster og generelt faldende elpriser. Det kan også skyldes, at ekstraom- 2 Tillægsafgiften udgjorde i ,5 kr. pr. produceret GJ varme, og CO 2 afgiften udgjorde ca. 161,1 kr. pr. udledt ton CO 2 af den samlede energiproduktion. Begge afgifter skal som udgangspunkt pålignes affaldstaksten. Affaldsvarmeafgiften udgjorde pr kr. pr. solgt GJ varme. 11 / 20
12 Kr. pr. GJ kostninger til indkøb af biomasse for at sikre varmeproduktionen ved mangel på affald i nogle tilfælde pålignes varmeprisen. Der er store forskelle anlæggene imellem. Indtægten fra affaldstakster inkl. affaldsafgifter svinger således fra 27% til 56% af de totale indtægter inkl. afgifter. Indtægten fra salg af el er baseret på markedsprisen. Den gennemsnitlige elindtægt på et dedikeret affaldsforbrændingsanlæg med elproduktion udgør ca. 161 kr. pr. ton affald. Indtægterne fra salg af varme varierer mellem 36 og 106 kr. pr. GJ med et vægtet gennemsnit på 78 kr. pr. solgt GJ varme. Det svarer til gennemsnitligt 608 kr. pr. ton affald. Variationerne mellem anlæggene ses i figur 10. Figur 10: Variation i varmepris inkl. afgifter i 2012 (dedikerede forbrændingsanlæg). Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit Anlæg Figur 10 viser, at der er stor variation i den faktiske afregningspris for varmen inkl. afgifter. Der gælder særlige regler for at fastsætte affaldsvarmeprisen. Princippet er, at prisen på affaldsvarmen kun må dække de nødvendige omkostninger 3, dog sådan at prisen heller ikke må overstige det mulige alternativ i varmeforsyningsområdet eller et loft for maksimalprisen for affaldsvarmen, som Energitilsynet har udmeldt. 3 Varmepriserne påvirkes også af, at omkostninger lokalt fordeles forskelligt mellem affald og varme 12 / 20
13 Kr. pr. MWh Figur 11: Variation i elafregningspris i 2012 (elproducerende, dedikerede forbrændingsanlæg). Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit Anlæg Vest Anlæg Øst Den gennemsnitlige indtægt fra elsalg udgør 381 kr. pr. MWh. Indtægter fra elsalg varierer ikke så meget som varmeindtægten mellem de enkelte anlæg. Der er dog variationer, der bl.a. kan skyldes forskellige elpriser i Øst- og Vestdanmark, samt anlæggenes forskellige muligheder for at indgå som balancekraft, regulerkraft og/eller reservekraft i elmarkedet. 13 / 20
14 MWh el pr. ton affald og biomasse 5 Energi og klima Langt de fleste forbrændingsanlæg producerer både el og varme. Enkelte mindre forbrændingsanlæg producerer kun varme. Figur 12 viser netto el- og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse. 6 af de 24 dedikerede forbrændingsanlæg producerer alene varme, mens de øvrige anlæg producerer både el og varme. Nogle anlæg har en relativt lav samlet elproduktion, fordi anlægget har både kraftvarmeovne og rene varmeproducerende ovnlinjer typisk de ældste. Forskellen på energieffektiviteten kan desuden findes i konstruktionen af anlægget samt i brændværdien i det tilførte brændbare affald. Figur 12: El- og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse (dedikerede forbrændingsanlæg) Den røde firkant angiver gennemsnittet. 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, GJ varme pr. ton affald og biomasse Note: Anlæg, der alene producerer varme, er markeret ud for 0,0. I nogle anlægs energiproduktion indgår også energi fra forbrænding af en andel biomasse. Generelt producerer de dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg 20% af fjernvarmen i Danmark og leverer 5% af den danskproducerede elektricitet. Mængden af produceret energi pr ton affald i 2011 og 2012 er vist i tabel 5. Der er produceret mere varme, hvilket delvist skyldes, at mindre varme bortkøles jf. figur 14. En årsag kan også være, at der er brændt mere biomasse, der typisk har en højere brændværdi, samt at flere anlæg har øget varmeproduktionen ved at installere røggaskondensering. 14 / 20
15 GJ pr. ton affald og biomasse Tabel 5: Produceret energi pr. ton affald, GJ varme pr. ton affald og biomasse 7,12 7,56 MWh el pr. ton affald 0,43 0,41 Figur 13: El- og varmeproduktion (GJ) pr. ton affald og biomasse (dedikerede forbrændingsanlæg) Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit for Anlæg Langt det meste af varmen fra forbrændingsanlæggene udnyttes i fjernvarmesystemet. Siden 2007 er andelen af bortkølet varme reduceret fra 5,5% til 1,9%. Reduktionen skyldes blandt andet, at tillægsafgiften nu pålignes al produceret varme også bortkølet varme. Det har medført et større fokus hos anlæggene på at udnytte varmen. Enten ved at sæsonlagre affald eller tilføre affald til anlæg, der har et bedre grundlag for afsætning af al affaldsvarmen. 15 / 20
16 Figur 14: Andel af den producerede varme, der bortkøles. 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Note: Kun dedikerede og multifyrede anlæg er medtaget. 6 Emissioner Der er fastsat miljømæssige minimumskrav til forbrænding i EU. Når forbrændingsegnet affald brændes, opstår der en aske- og slaggedel, som er de dele, som ikke kan brænde og dermed ikke omsættes i forbrændingsprocessen. Slaggen udgør typisk 19% af den samlede indfyrede affaldsmængde og består især af uorganiske stoffer og mineraler samt metaller. En stadig større andel af metallerne i forbrændingsslaggen genanvendes. Den største andel af slaggen anvendes i forbindelse med vejbyggeri, havneudvidelser og andre bygningskonstruktioner. Forbrænding af affald medfører desuden en mængde restprodukter fra røggasrensningen. Mængden svarer til ca. 3% af affaldet og sendes i dag til Norge og Tyskland. Endelig giver forbrændingsanlæggene anledning til en række luftemissioner, der typisk måles kontinuerligt. Således måles SO2, HCl, TOC, CO, SO2, NO X og totalstøv (partikler) kontinuerligt. Emissioner af HF, dioxin og tungmetaller måles ved stikprøver. 16 / 20
17 g per ton brændt affald (bemærk logaritmisk skala) Figur 15 viser de samlede emissioner pr. ton affald for nogle af de parametre, der skal måles kontinuerligt for ved forbrænding vist fra mindste til største emission for hvert stof. De stiplede linjer viser udledningen (g pr. ton affald), hvis koncentrationen af stoffet i røggassen var lig EU-grænseværdien (mg/nm 3 ) 4. De fuldt optrukne linjer viser den faktiske udledning (g pr. ton affald) stof. Figur 15: Gennemsnitlige udledninger af forskellige emissioner, der måles kontinuerligt (g pr. ton affald) (dedikerede forbrændingsanlæg) ,1 0,01 0,001 Partikler CO SO2 NOx (lav grænse) NOx (høj grænse) Anlæg Note: Visse anlæg har ikke oplyst tal for alle værdierne. For at få et overskueligt billede er data for hver emission sorteret i størrelsesorden. Man kan således ikke finde samtlige emissioner på grafen for ét forbrændingsanlæg, men snarere se niveau og variation i udledningerne. 4 Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/nm 3 ). Da røggasmængden pr. ton affald varierer fra anlæg til anlæg, vil udledningen (g pr. ton affald) også variere, når udledningen beregnes på baggrund af EU-grænseværdierne. For NO X er der to forskellige grænseværdier, idet der er en højere grænseværdi for ovnlinjer, der var i drift den 28. december 2002, og som har en kapacitet på højst 6 ton/time. I figuren er angivet den høje grænseværdi for et anlæg, hvis mindst én af ovnlinjerne på anlægget har denne grænseværdi. 17 / 20
18 g per ton brændt affald (bemærk logaritmisk skala) Forbrændingsanlæggene er udstyret med rensningsudstyr, der under normal drift er beregnet til at overholde disse grænseværdier. Der ses dog variationer anlæggene imellem. Figur 16 viser emissionerne for de enkelte anlæg (som søjler; rækkefølgen for anlæggene fra venstre mod højre er her bestemt af anlæggenes emission af NO X ). Hvis emissionerne er målt til under detektionsgrænsen, er de udeladt. Figur 16: Gennemsnitlige udledninger til luften af forskellige stoffer fra de enkelte anlæg (g pr. ton affald) en søjle pr. anlæg (dedikerede forbrændingsanlæg) ,1 0,01 0,001 0,0001 0, , , E-08 1E-09 1E-10 Dioxin Partikler CO SO2 NOx Tungmetaller Anlæg Tabel 6: Gennemsnitlige udledninger (g pr. ton affald). Partikler CO SO2 Nox 2010, gnm. dedikerede anlæg 4, , gnm. dedikerede anlæg 3, Absolut forskel i gnm. -0, Forskel i % -15% -39% -12% -10% Note: Èt anlæg indgår ikke i beregningen af partikler. 18 / 20
19 Antal overskridelser Figur 17 viser antal overskridelser af døgnmiddelværdier af luftemissionerne. De grå søjler markerer antallet af overskridelser opdelt på overskridelser af CO og overskridelser af øvrige luftemissioner. Den røde linje viser gennemsnittet i 2012, den sorte linje viser gennemsnittet i 2011, og den blå linje gennemsnittet i Figur 17: Antal enkeltoverskridelser af luftemissioner (dedikerede forbrændingsanlæg) CO-overskridelser Andre overskridelser 2012 gennemsnit 2011 gennemsnit 2010 gennemsnit Anlæg Flere af de 24 dedikerede forbrændingsanlæg har haft overskridelser af vilkår for døgnmiddelværdier i miljøgodkendelsen varierende fra 0 til 29 overskridelser i løbet af Det er en forbedring ift og 2011, hvilket også ses på forskellen i gennemsnitlig antal vilkårsoverskridelser for 2010 og 2011 i figur 17. Typisk er der særlige driftsmæssige forhold forbundet med mange overskridelser. Det tages der hånd om i samarbejde med myndigheder. Antallet af overskridelser viser noget om driftsstabiliteten på et anlæg, og reduktionen af overskridelser er typisk nået ved øget fokus på den komplekse driftsstyring, som er nødvendig på forbrændingsanlæg, fordi affald er mindre homogent end almindelige brændsler. Endvidere er ombygninger en væsentlig årsag til reduktionen. De kortvarige overskridelser udgør ikke direkte fare for sundheden eller miljøet omkring anlægget. CO er en driftsparameter, og de helbredsrelaterede eksterne omkostninger fra udledning af CO er marginale sammenlignet med de øvrige luftemissioner. 19 / 20
20 Figur 18 viser, hvilke vilkårsoverskridelser af døgnmiddelværdier anlæggene i øvrigt har haft i Figur 18: Vilkårsoverskridelser, 2012 (dedikerede forbrændingsanlæg) Har anlægget haft vilkårsoverskridelser i forhold til Ja Nej Ikke relevant Emissioner? Uheld ydre miljø? QA af målende systemer? Indhold af TOC/glødetab i slagge? Støj? Støv? Spildevandsudledninger til recipient? Spildevandsudledninger til kloak? Antal anlæg Generelt er vilkårsoverskridelserne især konstateret omkring luftemissioner. 7 Om BEATE Kriteriet for at indgå i BEATE (BEnchmarking Affaldsmodel Til Effektivisering) er, at anlægget kan modtage affald efter kravene i direktivet om industrielle emissioner/den danske forbrændingsbekendtgørelse. Følgende typer af anlæg er blevet bedt om at indrapportere: Dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, hvor mindst 80% af den producerede energi stammer fra affald. Øvrige anlæg, der forbrænder mere end tons affald om året. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen. Incentive har udarbejdet redskabet i samarbejde med foreningerne, samt indsamlet, kvalitetssikret og behandlet data. Foreningerne har haft adgang til data fra de anlæg, der er medlem af de respektive foreninger, og har bistået med kvalitetssikringen af data. Det er tredje gang, anlæggene har indberettet data i denne form, og det er erfaringen, at benchmarking bliver mere præcis efter flere forsøg, fordi fejl og forskellige definitioner ofte først opdages, efterhånden som benchmarkingtallene bruges. Det er således indtrykket, at anlæggenes tal er blevet mere sammenlignelige i takt med, at der er opbygget en praksis omkring benchmarking. 20 / 20
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Forbrænding
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af affald danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 Forbrænding
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 216 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen.
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Forbrænding
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 126 Offentligt BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 (data fra 2015) Forbrænding
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 (Omtryk - 01-06-2017 - Dato rettet) MOF Alm.del Bilag 456 Offentligt BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 (data fra 2015) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af
Læs merePrislofter for affaldsforbrændingsanlæg gældende for 2015
Affaldsforbrændingsanlæggene, jf. bilag 1 Dansk Affaldsforening Dansk Fjernvarme Dansk Energi 15. oktober 2014 Sag 14/05870 / TBHO Prislofter for affaldsforbrændingsanlæg gældende for 2015 I medfør af
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2010 Forbrænding
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 286 Offentligt BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2010 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af affald danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet
Læs mereSamfundsøkonomisk værdi af affaldsimport
Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220
Læs mereSamfundsøkonomiske beregninger
GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst
Læs mereKraftvarmekravets. investeringer i. affaldsforbrænding
Affaldsforbrænding Kraftvarmekravets indflydelse på investeringer i affaldsforbrænding Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne
Læs mereÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget
ÅRSRAPPORT 2017 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget MILJØDATA Nøgletal for forbrændingsanlægget Input Metode 1) Enhed 2017 2016 2015 2014 2013 Affaldsmængder Dagrenovation M tons 92.976
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereAffaldsforbrændingsanlæg
Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-
Læs mereAffaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk
Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Forbrænding
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af
Læs mereMACRO Lav følsomhedstabel. MACRO Beregn intern forrentning
GENERELLE FORUDSÆTNINGER Kalkulationsrente 4,0% Varierende beregningshorisont Tid Fordel Basisår (år 0 i beregningerne) 2017 11 31,1 mio Intern forrentning ####### Prisniveau for beregningerne 2017 15
Læs mereData for L90 Affaldsforbrænding II
Version 6. 17.06.11. Data for L90 Affaldsforbrænding II dato 20. juni 2011 sagsnr 07040004 reference /dj L90 fremsender hermed et notat med oplysninger om L90 Affaldsforbrænding II. Notatet er lavet på
Læs mereÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi
ÅRSRAPPORT 2018 Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi MILJØDATA Nøgletal for affaldsenergianlægget Input Metode 1) Enhed 2018 2017 2016 2015 2014 Affaldsmængder Dagrenovation M tons
Læs mereModernisering af affaldsforbrændingssektoren
16. januar 2014 Modernisering af affaldsforbrændingssektoren Indikation på værdier af de danske affaldsforbrændingsanlæg 1. Indledning I december 2010 fremlagde en tværministeriel embedsmandsgruppe rapporten
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg
Læs mereIntended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING
Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date
Læs mereRØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE
RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)
Læs mereAFFALDPLUS E.T. J.NR. 13/10729 KLAGE FRA NÆSTVED VARME- VÆRK
Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 www.horten.dk Energitilsynet Att. Marianne Larsson Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Eigil Worm Dir +45 3334 4212 Mob +45 5234
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt Ingen sammenhæng mellem genanvendelse og ejerskab af affaldsenergianlæg har analyseret på data, der kunne ligge til grund
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereDioxinemission fra affaldsforbrænding
Rapport nr. 31 2006 Dioxinemission fra affaldsforbrænding 2003-05 Ole Schleicher FORCE Technology, Energi & Miljø Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften FORCE Technology,
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereÅrsrapport Bofas forbrændingsanlæg 1. januar 31. december 2018
Årsrapport Bofas forbrændingsanlæg 1. januar 31. december 2018 BOFAs energianlæg Almegårdsvej 8, 3700 Rønne Matrikel nr. 27m m.fl. Knudsker. CVR-nummer: 26 69 63 48 P-nummer: 1.003.307.998 Listepunkt:
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.
Læs mereBilag 8. Hovedpunkter i ejeraftalen fra 2012 og de to tillægsaftaler
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 15. maj 2018 Bilag 8. Hovedpunkter i ejeraftalen fra 2012 og de to tillægsaftaler Sagsnr. 2018-0130766 I følgende skema fremgår de
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereMODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD
MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD Amagerforbrænding ELSAM KARA Nordforbrænding Reno-Nord Vestforbrænding Århus Kommunale Værker Til producenter og transportører af forbrændingsegnet affald Folderen
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereNOTAT. Anlægssum for Amager Bakke-projektet Sammenligning med andre anlæg. 1. Resume
NOTAT Projekt Kunde AMF Nyt affaldsbehandlingscenter I/S Amagerforbrænding Til Fra Amagerforbrænding Rambøll Emne: Anlægssum for Amager Bakke-projektet Sammenligning med andre anlæg Dato 2012-08-02 1.
Læs mereNotat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding
Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98
Læs mereKAPACITET FOR ENERGIUDNYTTELSE AF AFFALD BETTINA KAMUK/ TORE HULGAARD KAPACITET FOR ENERGIUDNYTTELSE AF AFFALD
KAPACITET FOR ENERGIUDNYTTELSE AF AFFALD BETTINA KAMUK/ TORE HULGAARD 1 KAPACITET, FORUDSÆTNINGER Årskapacitet for alle forbrændingslinjer er gennemgået ud fra timekapacitet, alder og mulig driftstid (miljøgodkendelse,
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereGodkendelse af projekt vedr. øget varmeleverance fra I/S Reno-Nord
Punkt 15. Godkendelse af projekt vedr. øget varmeleverance fra I/S Reno-Nord 2017-026680 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Magistraten godkender, at projektforslag for øget varmeleverance fra
Læs mereRegler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning. Torkild Birkmose
Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning Torkild Birkmose Regler for separering af gylle Gylleseparering og harmoni Antallet af dyreenheder før og efter separering er det samme! Man
Læs mereBUDGET 2011. INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET
BUDGET 2011 INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET Koncernen Regnskab 2009 Budget 2010 Omsætning: Energianlæg... 149.665 134.000 127.700 Losseplads... 16.131 15.600 14.300 Kølemøbler og elektronikaffald...
Læs mereI/S AffaldPlus Ved Fjorden Næstved
I/S AffaldPlus Ved Fjorden 20 4700 Næstved Fremsendes alene pr. e-mail til: I/S AffaldPlus: tof@affaldplus.dk og affaldplus@affaldplus.dk, Næstved Varmeværk A.m.b.a.v/advokat Agnete Nordentoft, Bech-Bruun:
Læs mereAFFALDSPLAN
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder Ishøj Kommune 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereFORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder
FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereRenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007
RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 Ref 65718A 834-61471(Final) Version
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs merepå 66,2 mio. kr. til etablering af genvinding af varme fra forbrændingsanlægget. på 5,0 mio. kr. til nedlæggelse af vekslerstation på Randersvej.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 29. april 2008 Teknik og Miljø Århus Kommune Affaldscenter Århus - genvinding af varme fra forbrændingsanlægget, anlægsbevilling og tillægsbevilling 1. Resume
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018
Læs mereAFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund...3 2 Datakilder...3 2.1 Husholdningsaffald...3 2.2 Erhvervsaffald...3 2.3 Import og eksport...3 3 Husholdningsaffald...4
Læs mereBestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 17. januar 2012, kl. 9.
17. januar 2012 1600 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 17. januar 2012, kl. 9.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Ingen
Læs mereRøggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi
Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mere28. januar 28. april 28. juli 28. oktober
Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.
Læs meretil forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres?
DEBATOPLÆG Frit erhvervsaffald til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? Europas mest effektive affaldsbehandling RenoSam har dokumenteret, at
Læs mereNye afgifter på affald
Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke
Læs mereBudget 20 Reno-Nord INTERESSENTSKABET
Budget 20 I N T E R E S S E N T S K A B E T Reno-Nord Koncernen Regnskab 2011 Budget 2012 Omsætning: Energianlæg... 156.805 137.400 137.500 Losseplads... 18.522 16.400 16.400 Kølemøbler og elektronikaffald...
Læs merebudget INTERESSENTSKABET Reno-Nord
budget INTERESSENTSKABET Reno-Nord Koncernen Regnskab 2012 Budget 2013 Omsætning: Energianlæg... 139.999 140.000 137.400 Rærup Deponi... 15.629 15.800 16.400 Elektronikaffald... 1.948 157.576 1.900 157.700
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereMiljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereINTERESSENTSKABET. Reno-Nord BUDGET
INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET 2009 Koncernen Regnskab 2007 Budget 2008 Omsætning: Energianlæg... 125.458 143.800 119.300 Losseplads... 16.239 14.700 14.900 Elektronikaffald... 2.143 143.840 2.100
Læs mereÅrsrapport Bofas forbrændingsanlæg 1. januar 31. december 2016
Årsrapport Bofas forbrændingsanlæg 1. januar 31. december 2016 BOFAs affaldsforbrændingsanlæg Almegårdsvej 8, 3700 Rønne Matrikel nr. 27m m.fl. Knudsker. CVR-nummer: 26 69 63 48 P-nummer: 1.003.307.998
Læs mereEmbedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim
Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet
Læs mereANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER
33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i
Læs mereREFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:
P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt: 5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg. Hovedaktivitet:
Læs mereMundtlig beretning Generalforsamling 2016
Mundtlig beretning Generalforsamling 2016 Tilbageblik på 2015 Driften af selskabet Når vi ser tilbage på 2015 kan vi glæde os over en stabil drift af kraftvarmeværket med kun få kortvarige, uplanlagte
Læs mereMILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING
MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING HELSINGØR FREDENSBORG NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL 2 NORDFORBRÆNDING Er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. INTERESSENTERNE ER: Allerød
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereAfgiftsændringer og gartnerne.
Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført
Læs merePlan for fremtidig forsyningssikkerhed i Energnist. Teknisk høring i Kolding Kommune
Plan for fremtidig forsyningssikkerhed i Energnist Teknisk høring i Kolding Kommune Resume I Energnist-oplandet produceres ca. 456.000 ton forbrændingsegnet affald pr. år og forsyningssikkerheden sikres
Læs mereCO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017
CO 2 -regnskab 2016 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2016 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017 PLANENERGI NORDJYLLAND Jyllandsgade 1
Læs mereAffaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været
Læs mereBEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 215-16 EFK Alm.del Bilag 126 Offentligt BEATE Benchmarking af affaldssektoren 215 (data fra 214) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og
Læs mereSkatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt
Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for
Læs mereHøring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse
HØRINGSNOTAT Høring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald 29.06.2015 Side 1 af 5 J.nr. 11.5.11.2/RMR Dansk Affaldsforening Vodroffsvej
Læs mereSO2-emissioner ved affaldsforbrænding
RenoSam SO2-emissioner ved sforbrænding Sammenfatning Juni 2007 RenoSam SO2-emissioner ved sforbrænding Sammenfatning Juni 2007 Ref 657018A 834-070180(Final) Version Final Dato 2007-06-01 Udarbejdet af
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereBilag 8. Notat vedr. liberalisering af affaldsenergisektoren
Bilag 8 Dato 19. oktober 2018 sagsnr. 14120002 reference /pn Notat vedr. liberalisering af affaldsenergisektoren I nærværende notat er skitseret mulige konsekvenser af en liberalisering af affaldsenergisektoren.
Læs mereUdvalg Teknik- og Miljøudvalget
REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra
Læs mereÅrsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012
Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Vigtigste miljøgodkendelser og revision godkendelserne: REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereUdvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler
Læs mereHer udnytter vi affaldet 100 %
Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.
Læs mereDirektiv om mellemstore fyringsanlæg. Anne Jensen, Miljøstyrelsen
Direktiv om mellemstore fyringsanlæg Anne Jensen, Miljøstyrelsen Hvor langt er MCP-direktivet i processen? 10. november 2015: Direktivet forventes behandlet i Rådet Ultimo november 2015: Direktivet forventes
Læs mereAFFALDSPLAN Bilag Kortlægning af affaldsmængder
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport... 3 3 Husholdningsaffald...
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereEffektivisering af affaldsenergisektoren
NOTAT Effektivisering af affaldsenergisektoren Dansk Affaldsforening bemærkninger til rapport afgivet af arbejdsgruppen til effektivisering af affaldsforbrændingssektoren september 2016 Indledende bemærkninger
Læs mereCO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
Læs mereGodkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.
Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den
Læs mereVARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden
Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereAffaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk
Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2012 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2012 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.
Læs mereMiljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mere