A/S Storebælt Storebæltsvej Korsør. Att. Jan Lyngsø

Transkript

1 A/S Storebælt Storebæltsvej Korsør Side1/13 Att. Jan Lyngsø Teknik og Miljø Natur, Vej og Trafik Dahlsvej Korsør Tlf teknik@slagelse.dk Landzonetilladelse til terrænændringer og dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til påvirkning af strandeng og strandoverdrev ved forstærkning af kystdige og etablering af afværgeforanstaltninger 27. oktober 2017 Sagsid.: Kontaktperson: Vi har modtaget ansøgning af 11. august 2017 fra COWI på vegne af A/S Storebælt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til påvirkning af be- Direkte tlf skyttede naturtyper i forbindelse med klimasikring af kystdige og etablering af khlar@slagelse.dk Knud H Larsen afværgeforanstaltninger. Ean. nr Arealerne er beliggende på matrikel nr. 1 Sprogø, Korsør Jorder, Slagelse Kommune som vist på korbilaget. Afgørelse Bogstaver i parentes refererer til kortbilaget. Slagelse Kommune dispenserer fra naturbeskyttelseslovens 1 3, stk. 2 til følgende: Opfyldning af ca m 2 strandeng og ca m 2 strandoverdrev ved udbygning af eksisterende kystdige (A, B). Foring af lavning med ler på ca m 2 strandeng (H). Anlæggelse af 5 overvintringsgruber til grønbroget tudse på hver ca. 4 m 2 inden for den del af strandengen der er markeret (I). Slagelse Kommune dispenserer fra naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2 og meddeler landzonetilladelse efter planloven 2 til følgende: Anlæggelse af et ca. 600 m 2 stort vandhul på strandeng (D). Uddybning af ca m 2 strandeng (G) samt foring af bunden med ler. Slagelse Kommune meddeler landzonetilladelse til følgende: Afgravning af op til m 3 jord inden for et ca m 2 stort areal (C) vest for Fladsø herunder etablering af mindst m 2 ny

2 strandeng og anlæggelse af to vandhuller på ca m 2 (E, F). Den nøjagtige beliggenhed af vandhullerne inden for arealet C kan besluttes i anlægsfasen. Strandengen skal anlægges, så den indgår som en naturlig forlængelse af den eksisterende strandeng. Side2/13 For at sikre naturværdierne bedst muligt, giver vi dispensationen og landzonetilladelsen under følgende vilkår: 1. at der som kompensation for tabt strandeng etableres et areal med ca m 2 ny strandeng i den vestlige del af Fladsø (som meddelt landzonetilladelse til ovenfor) 2. at vådområderne D, E, F og G anlægges med en dybde på højst 0,5 meter og med fladt skrånende bredanlæg ikke stejlere end 1:5 3. at der ikke anlægges øer i vådområderne 4. at opgravet materiale, som ikke benyttes i det planlagte kystanlæg udjævnes uden for 3-beskyttede arealer i et højst 0,3 meter tykt lag 5. at arbejdet i de beskyttede naturområder ikke finder sted i perioden 15. april 20. juli. 6. at der ikke udsættes andefugle, fisk eller krebs 7. at der ikke fodres 8. at de ikke opsættes redehuse, hegn (dog undtaget kreaturhegn) eller lignende. Dispensationen er givet efter 65, stk. 3 i naturbeskyttelsesloven. Landzonetilladelsen er givet efter 35, stk. 1 i planloven. Dispensationen og landzonetilladelsen falder automatisk bort, hvis de ikke er benyttet inden for 3 år fra dato. Beskrivelsen af det ansøgte projekt og Slagelse Kommunes redegørelse og begrundelse fremgår af bilag 1. Klagevejledning Dispensationen fra naturbeskyttelseslovens 3 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Landzonetilladelsen kan påklages til Planklagenævnet. Der er fire ugers klagefrist på hver af de to afgørelser. Det betyder, at Miljø- og Fødevareklagenævnet eller Planklagenævnet skal have modtaget klagen gennem klageportalen senest 4 uger efter offentliggørelsen (se efterfølgende).

3 Du finder Klageportalen på internettet via eller Søg efter Klageportal. Side3/13 Det er en betingelse for behandling af klagen, at der indbetales et gebyr til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 900 kr. for private og kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Du kan læse mere om gebyrordningen på Dispensationen fra naturbeskyttelseslovens 3 kan påklages af ansøger og ejer, og af ejeren af den eller de ejendomme, som afgørelsen vedrører. Desuden har en række myndigheder, foreninger og organisationer efter naturbeskyttelseslovens 78, stk. 1 mulighed for at klage. Landzonetilladelsen kan påklages af enhver, der har retlig interesse i sagen, samt en række myndigheder, foreninger og organisationer efter planlovens 58 stk. 1 og 59 stk. 1. Er der kommet en klage, må dispensationen og landzonetilladelsen ikke udnyttes med mindre, at Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet beslutter andet. I Klageportalen sendes klagen automatisk først til os. Vi sender klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet / Planklagenævnet afviser en klage, hvis den sendes uden om Klageportalen, med mindre man forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til os. Vi videresender herefter anmodningen til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt klageren kan fritages. Se betingelserne for at blive fritaget på Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er givet jf. naturbeskyttelseslovens 88 eller planlovens 62 stk. 1. Offentliggørelse Landzonetilladelser skal i medfør af planlovens 35, stk. 8 offentliggøres. I det landzonetilladelsen indgår som en del af den samlede afgørelse, offentliggøres den samlede afgørelse på kommunens hjemmeside torsdag den 2. november Venlig hilsen Knud H Larsen Biolog

4 Side4/13 Persondataoplysninger: I forbindelse med vores sagsbehandling kan der ske behandling af oplysninger, som kan henføres til enkeltpersoner. Der kan for eksempel være tale om, at vi indhenter og opbevarer oplysninger om en ejendoms fysiske forhold. Ifølge persondataloven 3 har personer, som oplysningerne vedrører, ret til indsigt i oplysningerne hos kommunen. Retten til aktindsigt: Alle har mulighed for at søge aktindsigt i sagens akter. Man kan søge aktindsigt i et enkelt dokument eller hele sagen. En anmodning om aktindsigt skal være skriftlig. Er man part i sagen søges aktindsigten efter forvaltningsloven 4. Er man derimod ikke part i sagen søges aktindsigten efter offentlighedsloven 5. Hvis du vil søge aktindsigt i sagen, og du er i tvivl om, hvad du skal gøre, er du altid velkommen til at tage kontakt til os. Referencer: 1 Naturbeskyttelsesloven. LBK nr. 934 af 27. juni Planloven. LBK nr af 23. november Persondataloven. LOV nr. 429 af 31. maj Forvaltningsloven. LBK nr. 433 af 22. april Offentlighedsloven. LOV nr. 606 af 12. juni 2013.

5 Kopi af denne afgørelse er sendt til: Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen, Storstrøm Danmarks Naturfredningsforening DN-lokalafdeling Slagelse Friluftsrådet, kreds Sydvestsjælland v/ Hans Vallentin Stolz Friluftsrådet Dansk Ornitologisk Forening Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafd. Slagelse Dansk Botanisk Forening Kystdirektoratet COWI Side5/13

6 Bilag 1: Redegørelse Ansøgning og projektbeskrivelse Side6/13 Vi har modtaget ansøgning af 11. august 2017 fra COWI på vegne af A/S Storebælt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til påvirkning af beskyttede naturtyper i forbindelse med klimasikring af kystdige samt etablering af afværgeforanstaltninger af hensyn til grønbroget tudse. Undersøgelser baseret på klimavurderinger fra 2015 viser, at der allerede i dag er risiko for, at de eksisterende diger på Sprogø enkelte steder er underdimensioneret. A/S Storebælt ønsker derfor at forstærke og forhøje to strækninger af diget (Zone A og B). Zone B er beliggende på den nordvestlige kyststrækning, og er ikke omfattet af denne afgørelse. Det nordlige kystdige (Zone A) er markeret på kortbilaget. Kystsikringsarbejdet i Zone A omfatter en forstærkning af den yderste nordlige digekonstruktion ved en forhøjelse af digekronen/servicevejen fra kote +5 til kote +6,5 meter med sten. Servicevejen på diget forstærkes med en 20 cm tyk betonbelægning. På land forstærkes bagsiden af diget mod Fladsø og Dybsø med en stensætning. Anlæggelsen vil betyde, at der inddrages et ca m 2 stort areal med strandeng langs nordbredden af Fladsø og et henholdsvis ca m 2 og m 2 stort areal med strandoverdrev på de sydvendte diger langs nordsiden af Fladsø og Dybsø. Arealerne er markeret med gul linje (A og B) på kortbilaget. I alt berøres ca m 2 strandeng/strandoverdrev, som vi vurderer er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. A/S Storebælt ønsker at opgrave op til m 3 jord inden for et ca m 2 stort areal (C) i den vestlige ende af Fladsø til brug for kystsikringen på Ny Sprogø. Terrænændringen ønskes udført således, at der efterlades et mindst m 2 stort areal med strandeng samt to lavvandede vandhuller på m 2 som eksempelvis markeret E og F på kortbilaget. Den nøjagtige placering af vandhullerne vil kunne afhænge af bl.a. lerforekomster i jorden og tilrettelægges derfor først under anlægsarbejdet. Vandhullerne anlægges med en flad bredhældning på maksimalt 1:5 og med en maksimal dybde på 0,5 meter. Formålet med vandhullerne er at skabe ynglemuligheder for grønbroget tudse. A/S Storebælt ønsker desuden, at foretage en række foranstaltninger på strandengen (Fladsø), som bl.a. skal kompensere for en eventuel negativ påvirkning af grønbroget tudse i anlægsfasen:

7 Der søges om at anlægge et ca. 400 m 2 stort lavvandet vandhul som illustreret D på kortbilaget. Side7/13 Der søges om at foretage en uddybning af et ca m 2 stort areal af den østlige del af Fladsø (markeret G på kortbilaget). Der søges om (hvis nødvendigt) at fore lavningen med en membran af ler. Formålet er at forsinke søens udtørring og dermed sikre en bedre overlevelse af yngel af grønbroget tudse. I den vestlige del af Fladsø findes en lavning (H), som kun indeholder vand i kortere perioder. For at forbedre lavningen som ynglested for grønbroget tudse ansøges der om at tætne lavningen ved at fore med ler. Der søges desuden om, at placere ca. 5 overvintringsgruber for grønbroget tudse på en højere liggende del strandengen i den vestlige ende af Fladsø. Der søges om at placere gruberne inden for arealet I på kortbilaget. Formålet er at sikre skjul og overvintringsmulighederne for grønbroget tudse. En grube etableres ved at grave et hul i jorden på ca. 2x2 meter med en minimumsdybde på 1 meter. Omkring 40 cm af hullet fyldes op med ral, hvorefter yderligere 40 cm fyldes op med marksten. Øverst toppes med kg sten, så der dannes en lille stenbunke med ca. 20 cm højde fra terræn. Anlægsperioden forventes at være med start i januar Den relativt lange anlægsperiode er valgt bl.a. af hensyn til sikring af naturen på Sprogø. Der arbejdes således ikke med en forstærkning af digerne i fuglenes yngleperiode 15. april 20. juli. Områdebeskrivelse, natur Fladsø, Dybsø og kystdiget omkring disse blev skabt ved anlæggelsen af Ny Sprogø og Storebæltsforbindelsen i 1990érne. Fladsø er en strandsø/strandeng, der gennem vinterhalvåret er vanddækket med saltholdigt vand. I løbet af forår og sommer udtørrer arealet med en hastighed, der er nedbørs- og temperaturafhængig. Store dele af arealet udgøres af vegetationsløse flader med silt, mens andre arealer bevokses af typiske strandengsplanter som kveller, hindeknæ, fliget vejbred, strandvejbred, strand-annelgræs, blågrøn gåsefod m.fl. Fladsø udgør den vigtigste ynglelokalitet for grønbroget tudse på Sprogø. Flere hundrede dyr er knyttet til lokaliteten. I tørre og varme år udtørrer Fladsø dog så tidligt, at ynglen af grønbroget tudse ikke når at udvikles.

8 Dybsø har i den vejledende registrering af 3-beskyttede naturområder hidtil været registreret som beskyttet sø. Søen har en permanent vanddybde på mere end 0,5 meter og en salinitet på over 10 promille. Søen er for salt til at kunne fungere som ynglelokalitet for grønbroget tudse. Det er vores vurdering, at søen ikke har betingelser for et naturligt plante- og dyreliv knyttet til naturtypen sø eller strandeng efter naturbeskyttelsesloven. Dybsø er derfor udtaget af registreringen af 3-beskyttet natur. Side8/13 Der har på kystdigerne omkring Dybsø og Fladsø ikke hidtil været registreret 3-beskyttet natur. Først i forbindelse med besigtigelser i september 2017 har vi vurderet, at vegetationen på de sydvendte skråninger på digerne opfylder de botaniske kriterier for strandoverdrev. Strandoverdrev indgår beskyttelsesmæssigt på lige for med strandenge efter naturbeskyttelsesloven, og registreres reelt som strandeng. Den sydvendte del af kystdiget, som strækker sig langs nordbredden af Fladsø og Dybsø har en bevoksning af planter, som er typisk for strandoverdrev f.eks. engelskgræs, almindelig kællingetand, fåre-svingel, mark-krageklo, torskemund, røllike m.fl. Vi har ikke kendskab til eller registreret forekomst af rødlistede eller fredede plantearter på de nævnte strandenge/strandoverdrev. Lovmæssige forhold Det er vores vurdering, at strandengen og strandoverdrevet som vist på kortbilaget (rød skravering) er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen betyder, at tilstanden ikke må ændres. Efter naturbeskyttelseslovens 65 kan kommunen, i særlige tilfælde, meddele dispensation fra dette forbud. Da området ligger i landzone kræver de terrænændringer, som ikke er en direkte del af kystbeskyttelsen, landzonetilladelse efter planlovens 35. Forstærkningerne af kystdigerne i Zone A og B forudsætter således ikke landzonetilladelse. Området er beliggende i Natura 2000 område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen. Området omfatter: EF-habitatområde nr. 100 Centrale Storebælt og Vresen EF-fuglebeskyttelsesområde F98 Sprogø og Halsskov Rev Udpegningsgrundlaget fremgår af appendiks. Ifølge habitatbekendtgørelsen 1 må kommunen ikke give tilladelser, der kan indebære forringelse for de arter og naturtyper, som beskyttelsesområderne

9 er udpeget for. Desuden skal kommunen sikre, at der ikke sker forringelse af yngle- og rasteområder for en række strengt beskyttede dyrearter (opført på habitatdirektivets bilag IV). Side9/13 Kystdirektoratet har med afgørelse af meddelt tilladelse efter kystbeskyttelsesloven og dispensation fra naturbeskyttelseslovens 15 (strandbeskyttelseslinje) til at forstærke den eksisterende kystbeskyttelse. Vores vurdering Forstærkninger af kystdigerne skal sikre en national infrastrukturforbindelse og vurderes at være af meget stor samfundsmæssig interesse. Der er efter vores vurdering tale om et særligt tilfælde, som kan begrunde en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til en ændring af de beskyttede strandenge og strandoverdrev, som kystanlægget vil berøre (A og B på kortbilaget). Vi vurderer, at en udvidelse af Fladsø mod vest inden for markeringen(c), anlæggelse af 2-3 lavvandede vandhuller (D, E, F), en uddybning af Fladsø (G), lerforing af lavning (H) og anlæggelse af overvintringsgruber (I) alle er tiltag, som sammen med de øvrige afværgeforanstaltninger vil bidrage til at sikre, at udbygningen af kystdigerne ikke vil forringe levevilkårene for grønbroget tudse. De øvrige afværgeforanstaltninger omfatter bl.a. opsætning af tudsehegn under anlægsarbejdet og indsamling og fjernelse af tudser inden vinterdvalen som beskrevet i Redegørelse for afværgeforanstaltninger ved forhøjelse af dige på Sprogø af Disse øvrige foranstaltninger forudsætter ikke kommunes dispensation eller tilladelse. Vi vurderer, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2 til en ændring af tilstanden af den beskyttede strandeng (Fladsø) på arealerne D, G, H og I. Terrænændringen vest for Fladsø er nødvendig for at sikre tilvejebringelse af materiale, som skal indgå i kystbeskyttelsesanlægget. Samtidigt sikres anlæggelse af en erstatningsbiotop for den strandeng, der fjernes ved udbygning af kystdiget, og der sikres anlæggelse af et par vandhuller for grønbroget tudse. Arealet vil fremstå med mere eller mindre stejle skrænter efter afgravningen, hvilket efter vores vurdering vil være til gunst for flora og fauna. Der vil opstå nye sydvendte skråninger forventeligt i en størrelsesorden m 2, som til en vis grad, vil kompensere for de skråninger der mistes ved udbygning af kystdiget. Terrænet fremstår allerede i dag stærkt

10 skrånende, og vil dermed efter vores opfattelse ikke ændre overordnet landskabsmæssig karakter. Side10/13 Vi vurderer, at der med tiltagene på arealerne i øvrigt ikke tilsidesættes hensyn, som planloven skal varetage. Dele af ansøgningen forudsætter ikke kommunens dispensation eller tilladelse. Det drejer sig om anlæggelse af paddegruber øst for Fladsø og om opsætning af midlertidige paddehegn som beskrevet i ansøgningen side Natura 2000 Det er vores vurdering, at ingen af de arter eller naturtyper, der er udpeget for Natura 2000-området (se appendiks), forekommer eller har levesteder på de arealer, som omfattes af denne afgørelse. Bilag IV-arter Fladsø er i øjeblikket det vigtigste yngleområde for grønbroget tudse på Sprogø. Vi vurderer at tiltagene på arealerne C, D, E, F, G, H og I sammen med de øvrige afværgeforanstaltninger vil bidrage til at sikre, at udbygningen af kystdigerne ikke vil forringe levevilkårene for grønbroget tudse. Det er vores vurdering, at ingen andre bilag IV-arter vil kunne berøres af de tiltag der er omfattet af denne afgørelse. Bemærkninger til vilkår om erstatningsnatur Der er en udbredt praksis for, at der ved dispensation til nedlæggelse af beskyttede naturområder, sættes vilkår om etablering af erstatningsnatur. En sådan praksis ses i det mindste typisk i de tilfælde, hvor der dispenseres til nedlæggelse af beskyttede søer. Ofte sættes der vilkår om, at erstatningssøer skal være større end de der nedlægges. Et argument herfor kan være, at der vil gå en årrække inden en ny sø får samme naturværdi som en eksisterende, og man kompenserer så for denne forsinkelse ved at anlægge en større sø. Strandeng i Fladsø Vi har sat et vilkår om, at der for de m 2 strandeng, der nedlægges langs nordbredden af Fladsø, etableres et tilsvarende areal. (Etableringen indgår allerede som del af ansøgningen). Arealet der nedlægges udgør ca. 1,4 % af det samlede strandengsareal og vi forventer, at det vil blive koloniseret med strandengsplanter inden ganske få år. Vi har derfor ikke sat vilkår om etablering af et større areal, end det der nedlægges. Strandoverdrev på kystdiget Vi har ikke sat vilkår om erstatningsnatur for det ca m 2 strandoverdrev på sydsiden af kystdiget, der nedlægges.

11 A/S Storebælt har oprindeligt overvejet flere forskellige løsninger for opbygning af kystdiget, herunder en opbygning af et jorddige. Med et jorddige kunne man umiddelbart have skabt betingelser for, at der med tiden kunne udvikles et strandoverdrev på diget tilsvarende det, der findes i dag. Side11/13 En løsning med et jorddige ville dog have medført en række tekniske udfordringer. Et jorddige ville desuden på bagsiden strække sig 37 meter målt fra kronekanten mod syd, hvilket er 24 meter mere, end den valgte stenløsning, der strækker sig 13 meter fra kronekanten. Et jorddige ville dermed have indskrænket arealet af den beskyttede strandeng med ca m 2 mere end et stendige. Da strandengen på Fladsø er et vigtigt levested for grønbroget tudse, ville dette efter vores opfattelse umiddelbart kunne medføre væsentligt negative konsekvenser for arten. Vi har vurderet, at fastsættelse af vilkår om erstatningsbiotoper for strandoverdrevet andre steder på Sprogø ikke ville være proportionalt. Som ovenfor nævnt, vil der efter terrænændringen i området (C) opstå nye sydvendte skråninger, som til en vis grad, vil kompensere for de skråninger der mistes ved udbygning af kystdiget. 1 Habitatbekendtgørelsen. BEK nr. 926 af 27. juni 2016.

12 Appendiks Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr. 100 Centrale Storebælt og Vresen : Side12/ Marsvin, 1170 Rev, 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde, 1220 Flerårig vegetation på stenede strande. Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 98 Sprogø og Halsskov Rev. Ynglende splitterne, Ynglende dværgterne, Rastende ederfugl.

13 Side13/13