Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015

Transkript

1 Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Infrastrukturtilstrækkelighed 1. Formål Dette dokument er et baggrundsnotat til Energinet.dk s el-forsynings- Sikkerheds-Redegørelse 2015 (FSR15). Dette baggrundsnotat beskriver på overordnet niveau, hvordan det danske eltransmissionsnet er opbygget samt metoderne til at planlægge om- og udbygninger af transmissionsnettet. 2. Opbygning af det danske eltransmissionsnet 2.1 Spændingsniveauer Det danske eltransmissionsnet, som er ejet af Energinet.dk, er opbygget af et overordnet 400 kv-net og et underliggende 132/150 kv-net kv-nettet er det overordnede transmissionsnet, som skal bære de store energitransporter både internt i landet og på/til samarbejdsforbindelserne 132/150 kv-nettet udgør i højere grad et opsamlings- og fordelingsnet imellem 400 kv-nettet og de underliggende 10/30/50/60 kv-net, som er ejet af distributionsselskaberne 132/150 kv-nettet giver samtidig en vis redundans i forhold til 400 kvnettet, så der er alternative forsyningsveje, hvis der er større afbrud i 400 kv-nettet Det overordnede distributionsnet er opbygget af 10/30/50/60 kv-net, som forsynes fra transmissionsnettet. 2.2 Netstrukturer Både 400 kv-nettet og 132/150 kv-nettet er opbygget med ringstrukturer, så forsyningen til alle stationer kan opretholdes ved udfald af enhver enkeltforbindelse, kaldet (N-1)-sikkerhed. 1 Der anvendes 132 kv i Øst-danmark (Sjælland og øerne) og 150 kv i Vest-danmark (Jylland-Fyn) 1/9

2 Derudover er 400 kv- og 132/150 kv-nettet dimensioneret, så forsyningen kan opretholdes til stationer eller netområder med en samlet belastninger større end 40 MW ved planlagt udkobling eller uafhængige udfald af to enkeltforbindelser, kaldet (N-1-1)-sikkerhed. De underliggende distributionsnet på kv, som er ejet af de respektive lokale og regionale netselskaber, har forskellig netstruktur forskellige steder i landet. 50 kv-nettet på Sjælland og øerne samt 60 kv-nettet på Fyn drives formasket og giver derfor mulighed for at forsyne de samme forbrugere fra forskellige dele af transmissionsnettet. Det vil sige, at der er flere muligheder for reserveforsyning af de enkelte 50/10 kv-stationer, henholdsvis 60/10 kv-stationer, men på bekostning af en mere kompleks netstruktur I de øvrige dele af landet (30 kv-nettet i Kbh. samt 60 kv-nettet i Jylland og på Bornholm) er der normalt tale om, at nettene er ø-net der i normal drift kun forsynes fra én indfødende station og kun med begrænsede muligheder for reserveforsyning fra andre sider. Reserveforsyning af de enkelte ø-net sikres derfor ved lidt større krav til det overliggende transmissionsnet samt ved lukkede sløjfer i de enkelte ø-net 3. Dimensionering af transmissionsnettet I systemansvarsbekendtgørelsen 2 fremgår det, at planlægningen vedrørende udvikling af transmissionsnettet, herunder udlandsforbindelser, skal foregå efter fastlagte og offentliggjorte dimensioneringskriterier. Dimensioneringskriterierne omfatter blandt andet en afvejning imellem samfundsøkonomi, forsyningssikkerhed, størrelse af elforbrug i berørte forsyningsområder, landskabelige hensyn, indpasning af vedvarende energi, elmarkedsfunktion osv. 3.1 Netdimensioneringskriterier for transmissionsnettet Energinet.dk's netdimensioneringskriterier 3 er gældende for det danske transmissionsnet på 400 kv-, 220 kv 4 -, 150 kv- og 132 kv-niveau og vejledende for 50 kv- og 60 kv-niveau. Netdimensioneringskriterierne er baseret på internationale forskrifter fra ENTSO-E, og de udgør sammen med driftspraksis og krav til anlægsudformning fundamentet for sikker, omkostningseffektiv og miljøvenlig elforsyning. Netdimensioneringskriterierne skal blandt andet sikre, at: Forbrugerne så vidt muligt til enhver tid kan være forsynet via de underliggende fordelingsnet og distributionsnet Det danske elmarked fungerer (blandt andet at kraftværkernes produktion ikke indestænges samt at vedvarende energi udnyttes effektivt) 2 Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v., kapitel 5, 3 Energinet.dk netdimensioneringskriterier %20Netdimensioneringskriterier%20Maj% PDF kv anvendes ved forbindelser fra Jylland til Slesvig-Holsten samt Anholt-ilandføringen og er desuden planlagt anvendt i forbindelse med Horns Rev 3- og Kriegers Flak-ilandføringerne 2/9

3 Det internationale elmarked fungerer (blandt andet at samarbejdsforbindelser kan udnyttes optimalt) Adgangen til systemydelserne, når der er behov for dem Derudover tages der miljøhensyn (blandt andet ved minimering af landskabspåvirkning) og beredskabshensyn i forbindelse med detailplanlægningen af konkrete projekter. Anvendelse af netdimensioneringskriterierne i planlægningen sikrer, at behov for forstærkninger lokaliseres og de verificerer, at mulige løsninger underbygger, at de gældende driftssikkerhedskriterier kan opfyldes. Dette gælder ikke alene i forhold til sikring af forsyningen til forbrugerne, men også i forhold til indpasning af vedvarende energikilde (VE) produktion og udnyttelsen af udlandsforbindelser og systemydelserne. Det betyder, at udbygning med både udlandsforbindelser og VE-produktion kan udløse forstærkninger i det nationale transmissionsnet, ligesom det er tilfældet med tilslutning af nyt forbrug. Som følge af disse forhold dimensioneres eltransmissionsnettet altid, så det på samme tid både opfylder kravene til forsyningssikkerhed, elmarkedsfunktion og indpasning af VE. I netdimensioneringen tages der hensyn til både: Systemsikkerheden, det vil sige systemets evne til at kunne klare pludselige forstyrrelser Tilstrækkeligheden, det vil sige systemets evne til at dække forbrugernes samlede effektefterspørgsel Ud over at skulle opretholde forsyningssikkerheden til danske forbrugere er Energinet.dk underlagt en lang række internationale driftskrav. Muligheden for overholdelse af de internationale driftskrav hænger tæt sammen med den fysiske kapacitet i transmissionsnettet i N-1 og N-1-1 tilfældene og den handelskapacitet, der frigives i spotmarkedet. Mulighederne for at kunne gennemføre sikker drift, vil derfor være påvirket af mange langsigtede forhold som eksempelvis et tilstrækkeligt udbygget og robust transmissionssystem. 3.2 Driftssikkerhedskriterier for transmissionsnettet Ved driftssikkerhedskriterier for transmissionsnettet forstås det sæt af driftsplanlægningsregler, som gælder for den kortsigtede driftsplanlægning af det samlede danske transmissionssystem. Kriterierne er baseret på de p.t. gældende internationalt forpligtende bestemmelser, som er formuleret i: ENTSO-E CE's 2 Operational Handbook, primært i form af Policy 3 for "Operational Security". Disse driftsregler gælder for alle de sammenkoblede centraleuropæiske transmissionsnet. Den vestlige del af Danmarks transmissionsnet (Jylland og Fyn) er en del af det centraleuropæiske net og er derfor omfattet af centraleuropæiske regler Nordic Grid Code's 3 bestemmelser med driftssikkerhedskriterier formuleret som "Operational Security Standards". Disse regler gælder for de samkørende nordiske elsystemer. Den østlige del af Danmark (Sjælland 3/9

4 og øerne) er synkront tilkoblet det nordiske synkronsystem, men både Øst- og Vestdanmark er fuldt omfattet af disse bestemmelser I Danmark har man valgt at anvende en fællesmængde af disse regler. De to sæt forpligtende internationale samarbejdsbestemmelser (UCTE og Nordel) kan kort sammenfattes til at have følgende driftssikkerhedskriterier: Transmissionsnettets drift skal være planlagt efter (N-1)-sikkerhed hvorved forstås, at udfald (ikke planlagt udkobling) af ét vilkårligt netanlæg (inklusive udlandsforbindelse) eller ét vilkårligt produktionsanlæg skal kunne indtræffe, og transmissionssystemet skal overordnet set forblive intakt og uden utilladelig påvirkning. Dette skal præventivt verificeres ved beregninger Efter en uplanlagt (N-1)-hændelse i det interne net skal normal tilstand for det overordnede transmissionsnet kunne være genetableret inden for minutter. Det betyder blandt andet, at det flow der er garanteret på udvekslingsforbindelser til udlandet via spotmarkedet skal kunne opretholdes, indtil nye udmeldte kapaciteter er blevet effektueret. Dette tager i værste fald op til 40 timer Alle andre koblinger betragtes som planlagte og skal være konsekvensvurderet for (N-1)-sikkerhed, inden de gennemføres Et udfald kan blandt andet være tab af en udlandsforbindelse, en intern forbindelse eller en transformer eller et nedbrud på et kraftværk. Efter en (N-1)-hændelse 5 er indtruffet (nummer et), er tiden inden yderligere hændelser opstår afgørende for, hvilke konsekvenser der kan tillades. Normal driftssikkerhed skal under alle omstændigheder genoprettes hurtigst muligt efter enhver (N-1)-hændelse. Kravet om at genetablere en normaltilstand indenfor minutter betyder, at systemet derefter igen skal have fuld (N-1)-sikkerhed. I praksis betyder det, at nettet skal dimensioneres til at have fuld (N-1-1)-sikkerhed 6. Indenfor de minutter er det dog muligt at aktivere reserver eller på anden måde omlægge den interne driftstilstand for at sikre, at flowet på udvekslingsforbindelser til udlandet kan opretholdes også efter den næste (N-1)-hændelse. Begge de internationale driftsikkerhedskriterier for transmissionsnettet efter (N-1)-princippet har som målsætning at sikre, at driftsplanlægning og aktuel drift sker, så der: Ikke opstår kaskadeudkoblinger i naboområders transmissionsnet og/eller i eget områdes transmissionsnet ved en (N-1)-hændelse i eget transmissionssystem 5 6 En (N-1)-hændelse er betegnelsen for, at der i et eltransmissionsnet med N elementer i drift sker en hændelse, hvorefter 1 element er blevet udkoblet. Efter hændelsen er der således kun (N- 1) elementer i drift i eltransmissionsnettet. Tilsvarende dækker (N-1-1) over 2 på hinanden følgende uafhængige hændelser, hvorefter 2 elementer er blevet udkoblet, og med så lang tid imellem de to hændelser (det vil sige min min.), at der inden hændelse nr. 2 er genetableret en ny normaltilstand. Såfremt de to hændelser indtraf samtidig eller middelbart efter hinanden, vil man derimod betegne det som en (N-2)- hændelse. 4/9

5 Opretholdes drift inden for tilladelige belastningsgrænser for transmissionsanlæg ved en (N-1)-hændelse Opretholdes stabil spænding inden for acceptable grænser ved en (N-1)- hændelse Opretholdes en frekvens inden for acceptable grænser ved en (N-1)- hændelse opretholdes stabilitet i transmissionssystemet ved en (N-1)-hændelse præventivt er sikret tilstrækkeligt med "reserver" til at genoprette driftssikkerheden efter en (N-1)-hændelse inden for minutter (ved reserver forstås tilgængelig produktions- og transmissionskapacitet). Driftssikkerhedskriterierne sikrer ikke mod, at der lokalt kan forekomme udkobling af forbrugere ved (N-1)-hændelser, men det overordnede transmissionssystem skal forblive funktionsdygtigt. Kriterier for transmissionsnettets dimensionering i den langsigtede planlægning skal også tilgodese, at de til enhver tid gældende driftsmæssige krav kan opfyldes. Det betyder, at der skal være et tilstrækkeligt udbygget og robust transmissionsnet, som opfylder internationale og nationale krav samt aftaler til energitransport og forsyningssikkerhed på transmissionsniveau også på længere sigt. Den langsigtede planlægning er derfor en nødvendig forudsætning for at opnå en høj driftssikkerhed efter europæisk kvalitetsniveau og for opfyldelse af kriterier for driftssikkerhed i elforsyningssystemet i den daglige drift. Derimod indgår den langsigtede planlægning naturligvis ikke direkte i den daglige driftsplanlægning. Men hvis de langsigtede krav ikke tilgodeses, kan det bevirke, at det i den daglige drift bliver nødvendigt at reducere markedskapaciteten. Det vil sige begrænse udnyttelsen af transmissionsnettet og/eller af vindmøller og kraftværker for, at de fastlagte aktuelle driftssikkerhedskriterier beskrevet ovenfor kan opfyldes. 3.3 Beredskabsmæssige hensyn Når der planlægges at etablere nye anlæg, tænkes beredskab ind i projektets planlægningsfase så tidligt som muligt. De forhold, der skal tænkes ind i planlægningen, omfatter bl.a.: - Undgå større sårbare stationer - Uafhængige generatorfødeledninger til vitale kraftværker - Ringstrukturer i 400/150/132 kv-nettet - Konsekvenser ved at mangle flere ledningssystemer - Effektbalancer og tilgængelighed af produktionsapparat og udlandsforbindelser ved mangel af vilkårlige systemer eller enheder - Konsekvenser ved langvarige transformerhaverier eller langvarig skade på AC-søkabler - Samtidige mangler af forskellige udvalgte systemer og enheder i udvalgte kritiske situationer - Brand i stationsanlæg og konsekvenser ved afbrydelse af en hel station i længere tid 4. Perspektivering 5/9

6 4.1 Netplanlægningsforudsætninger Netdimensioneringen baseres primært på deterministiske beregninger med intakt net samt med mangler i nettet, det vil sige (N-1)- og (N-1-1)-situationer. Dette er dels en veletableret praksis, som erfaringsmæssigt giver et robust net med en god forsyningssikkerhed, og er dels i overensstemmelse med metoder og driftsmæssige krav i gældende internationale regler. De deterministiske metoder betyder, at netplanlægningsforudsætningerne er direkte afgørende for resultaterne. Arbejdet med netplanlægningsforudsætningerne er derfor vital for hele netdimensioneringen. Som en del af netplanlægningsforudsætningerne præciseres de dimensionerende driftssituationer, som vurderes at være så realistiske og sandsynlige, at nettet skal dimensioneres efter dem. Dette gøres ved at opstille forudsætninger såkaldte balancer for driftssituationer med præcise angivelser af størrelse og fordeling af produktion og forbrug. Netdimensioneringskriterne afprøves på disse planlægningsbalancer, som opstilles via to forskellige tilgange: Markedssimulationer, hvorudfra et sæt driftsbalancer for hver enkelt time i et helt år (det vil sige timer) fastlægges. Disse balancer repræsenterer almindeligt forekommende driftssituationer Øjeblikseffektbalancer fastlægges på baggrund af et forud definerede driftssituationer med realistiske yderpunkter for størrelse og fordeling af produktion og forbrug. Disse balancer repræsenterer mere sjældent forekommende men stadig realistiske og dermed dimensionerende driftssituationer Det tilstræbes dermed, at planlægningsbalancerne er repræsentative for alle rimeligt sandsynlige driftssituationer, hvor driftskriterierne skal være opfyldte. 4.2 Deterministiske vs. probabilistiske metoder Netplanlægningen er som nævnt primært baseret på deterministiske metoder, og egentligt probabilistiske metoder anvendes ikke i større omfang. Præciseringen af planlægningsbalancerne har defineret de driftssituationer, hvor nettet skal være robust overfor (N-1)- og (N-1-1)-hændelser. Kravet om robusthed er dels baseret på, at de enkelte tilfældige hændelser er stokastiske af natur og dels på, at konsekvenserne af de enkelte fejl såfremt nettet ikke er dimensioneret til at håndtere dem - kan berøre et stort antal forbrugere. Sandsynligheden for den enkelte (N-1)-hændelse er derfor irrelevant, når nettet under alle omstændigheder driftsmæssigt skal dimensioneres efter den Hvad angår væsentlige (N-1-1)-hændelser i eltransmissionsnettet, så vil de i sagens natur ofte kunne berøre mange forbrugere, såfremt nettet ikke var dimensioneret efter det, og det vurderes, at det ikke er samfundsmæssigt acceptabelt, at et stort antal forbrugere kan blive efterladt uden forsyning i længere tid uden muligheder for alternativ forsyning Netdimensioneringen er derfor ikke lagt an på at finde et probabilistisk optimum, hvor omkostninger til netforstærkninger holdes op imod samfundsøkonomiske tab ved manglende forsyningssikkerhed. Netdimensioneringen består i stedet i 6/9

7 at finde de løsninger, der sikrer opfyldelse af netdimensioneringskriterierne med de samlet set lavest omkostninger. Hvad angår forsyningssikkerheden foretages der altså ikke en cost-benefitanalyse, men derimod en cost-efficiency-analyse. Det vil sige, at der fastlægges de teknisk-økonomisk mest optimale løsninger til at fastholde forsyningssikkerheden på et samfundsmæssigt acceptabelt niveau. Det vurderes, at det vil give en meget begrænset værdi at anvende egentligt probabilitistiske metoder på selve hændelserne, når man arbejder med dimensionering af det overordnede transmissionsnet 7. Sandsynligheds- og konsekvensvurderinger er dog indirekte inkluderet i de deterministiske metoder. Balancerne er opstillet på baggrund af statistiske analyser, idet der ved fastlæggelse af (N-1-1)-situationer kan foretages en evaluering af, hvor sandsynlig de enkelte hændelser er, og idet der anvendes en 40 MWgrænse 8 til at frasortere hændelser, hvor det samlet antal berørte forbrugere er så lavt, at det ikke kan retfærdiggøre fuld (N-1-1)-dimensionering. 4.3 Planlægning af drift tæt på grænserne Etableringen af nyt net søges optimeret bedst muligt under hensyntagen til de driftsmæssige krav, som eltransmissionsnettet skal opfylde. Det tilstræbes at udnytte den eksisterende infrastruktur mest muligt ved i kritiske situationer - at gå så tæt på de driftsmæssige grænser, som det er forsvarligt at gøre. Ny teknologi gør det muligt at gå tættere til grænserne, og disse muligheder søges indarbejdet i både planlægningen og driften. Kabelanlæg har en mindre overføringsevne end luftledninger ved en konstant belastning i stationær drift. Til gengæld tager det væsentligt længere tid (op til 2 døgn) for et overbelastet kabelanlæg end for luftledninger (ca. 15 minutter) at blive varmet op til den maksimalt tilladelige driftstemperatur. Ved kabelanlæg kan man derfor planlægge med dynamiske belastningsgrænser. Det vil sige, at man kan planlægge med at overbelaste kablerne i begrænset tid i forbindelse med (N-1)- og (N- 1-1)-hændelser. Denne mulighed indgår i planlægningen af det fremtidige eltransmissionsnet med en stadig større andel af kabelanlæg. Ved luftledninger kan man til gengæld pga. større afkøling ved kraftig vind regne med en større vedvarende belastningsgrænse, netop når det blæser, og hvor der derfor er behov for transmissionskapacitet af hensyn til vindkraften I visse tilfælde kan korttids-stabilitet umiddelbart efter en fejlhændelse være den begrænsende faktor. Hurtigt-reagerende systemværn eller netværn, som kan detektere disse situationer, og som derefter automatisk kan regulere på udvalgte produktionsanlæg, kan anvendes til at sta- 7 8 Det giver derimod mere mening at anvende probabilistiske metoder på distributionsniveau, hvor antallet af komponenter er størrelsesordener større, hvor det berørte antal forbrugere ved de enkelte fejlhændelser er meget mindre, og hvor der i nødsfald kan anvendes mobile nødstrømsgeneratorer. 40 MW-grænsen gælder, såfremt en eller begge hændelser er udkobling af et kabel eller en luftledning. Såfremt begge hændelserne er udkobling af transformere, er grænsen dog sat til 80 MW, da sandsynligheden for transformer-udfald er væsentligt lavere. 7/9

8 bilisere nettet i sådanne kritiske situationer. Herved kan nettet drives tættere til de transiente stabilitetsgrænser Konsekvensen ved at anvende sådanne tiltag i planlægningen er dog, at driften ikke længere har disse skjulte reserver til at håndtere uforudsete hændelser, og det øger derfor vigtigheden af præcist at fastlægge de planlægningsforudsætninger og de kriterier, som nettet skal dimensioneres til at opfylde. 4.4 Samarbejdsforbindelsers indvirkning på systemsikkerhed Udbygning af udlandsforbindelser med de tilhørende nødvendige forstærkninger af det interne eltransmissionsnet foretages, når der er en samfundsøkonomisk gevinst for de parter, som forbindelsen vedrører. Under forudsætning af at den eksisterende produktionskapacitet også opretholdes, vil flere udlandsforbindelser også øge effekttilstrækkeligheden, idet produktionskapacitet i andre lande kan bidrage til dansk forsyningssikkerhed og vice versa. Alt andet lige vil dette også give en bedre systemsikkerhed. Udbygning af samarbejdsforbindelser sker dog primært for at realisere samfundsøkonomisk positive potentialer ved udveksling af mere energi. Eltransmissionsnettet drives derfor i mange situationer med mere udveksling, end det ud fra en snæver forsyningssikkerhedsbetragtning ville være blevet drevet ved. I disse år er kraftværksejerne pga. markedsforholdene i gang med at reducere den nationale produktionskapacitet, der hidtil har leveret systemydelser. En vis udbygning af samarbejdsforbindelser er dermed også nødvendig for at opretholde den nuværende systemsikkerhed. Det vil sige, at der reelt ikke er tale om en alt-andetlige-situation. Overordnet set drives nettet i yderpunkterne dog lige så tæt på de driftsmæssigt acceptable grænser, og dermed vil der i alle øvrige situationer være mere margin til de driftsmæssigt acceptable grænser. Dermed må det vurderes, at et stærkt net udbygget af hensyn til elmarkedets funktion og indpasning af VE også forbedrer systemsikkerheden i alle de driftstimer, hvor samarbejdsforbindelserne ikke er udnyttet fuldt ud, og hvor VE-produktionen ikke er maksimal. Derudover giver et stærkt net også flere driftsmæssige handlemuligheder i kritiske situationer, herunder i beredskabsmæssige situationer. 4.5 Væsentligste fokus punkter vedrørende forsyningssikkerhed Sikring af effekttilstrækkeligheden i nettet det vil sige sikring af, at der er adgang til tilstrækkelig produktionskapacitet i nettet til at levere de nødvendige driftsmæssige reserver i de zoner i nettet, hvor behovet er tegner sig som den absolut væsentligste udfordring for forsyningssikkerheden på både kort og langt sigt. Eltransmissionsnettet skal som nævnt ovenfor kunne drives videre både ved (N-1)- og (N-1-1)-hændelser uden reduktion af det flow, der er garanteret på udvekslingsforbindelser til udlandet, indtil nye udmeldte kapaciteter er blevet effektueret. Dette kan i værste fald tage op til 40 timer. Det betyder, at der uanset udvekslingssituationen - skal være den nødvendige produktionskapacitet 8/9

9 på den modtagende 9 side af alle interne snit til at erstatte reduktioner i den overførte effekt, når overføringen henover snittet skal begrænses ved udkobling af de to mest kritiske interne forbindelser. Såfremt der er fleksibelt forbrug til nedregulering tilgængeligt på den modtagende side af de interne snit, kan overføringen henover snittet også begrænses ved hjælp af forbrugsreduktion. Dette virkemiddel anvendes ikke i dag, men kan muligvis komme i brug i fremtiden. Konsekvensen af dette krav er, at den geografiske placering af indenlandske reserver derved får stor betydning. Reserver kan kun anvendes til at opregulere og erstatte reduktioner i overført effekt henover et snit, hvis reserverne er placeret på den rigtige side af snittet. Det bliver derfor af stor betydning for Energinet.dk at udvikle metoder til at sikre adgang til de tilstrækkelige og nødvendige reserver i de rigtige zoner i nettet. I en tid med mere og mere udveksling med de omkringliggende lande og med mere og mere vindkraft og anden VE og dermed samtidig med mindre og mindre fuldt regulerbar produktionskapacitet i nettet, bliver dette en stadig større udfordring. Denne problemstilling adresseres i forbindelse med arbejdet med Markedsmodel 2.0, og er derfor set ift. netdimensioneringen - et rammevilkår. 9 Der kan være en parallel problemstilling på den afsendende side af snittet, hvor der skal være muligheder for at reducere produktionen og/eller øge forbruget. Indtil videre er opregulering af produktion (eller alternativt nedregulering af forbrug) på den modtagende side af snittet dog det mest betydende problem. 9/9